OPTIKEREN #3 september 2022 by Optikerforeningen

OPTIKEREN#03 SEPTEMBER 2022 Vidste du at 98% af alle flerstyrke brilleglas ikke passer helt præcist til brugernes øjne. Hvad med dine? BIOMETRICGLASSESINTELLIGENT Få et skarpere syn på alle afstande med flerstyrke brilleglas, lavet ud fra din biometriske øjenmodel. SETTVPÅ

Oplev PREGO’s nye kollektion Kontakt Danny: 27958340 - danny@prego.dk Jesper: 40104880 - info@prego.dk www.prego.dk

Kåret som bedste arbejdsplads for unge: Louis Nielsen tilbyder ansvar og fællesskab

ANNONCE

Også hvad angår det sociale, er Malak Hoji glad for sin arbejdsplads: - Vi kollegaer har et godt bånd mellem os, selvom vi er meget forskellige. Man føler sig aldrig alene, fordi vi støtter og interesserer os for hinanden. Der er heller ikke nogen, der ser ned på eller behandler én anderledes, fordi man er ung – det betyder meget.

• Prisen gives for en meget høj tilfredshed blandt de unge og en fokuseret indsats for at sikre de unge en god start på uddannelsesog arbejdslivet.

Fordyber sig i det kliniske arbejde Én af de unge optikere er Malak Hoji på 22 år. Hun har netop fået sin autorisation og har valgt at fortsætte hos Louis Nielsen i Købmagergade, hvor hun også har været i praktik.

Unge under 25 år udgør knap en femtedel af alle medarbejdere hos Louis Nielsen. I en ny måling fra analyse- og arbejdskulturorganisationen Great Place To Work svarer 96 procent af dem, at Louis Nielsen alt i alt er et godt sted at arbejde.

Malak Hoji er nyuddannet optiker hos Louis Nielsen i Købmagergade. Hun oplever, at hun i jobbet kan fordybe sig i det kliniske arbejde, og at der ikke gøres forskel på medarbejdere – uanset stilling eller alder.

• Louis Nielsen blev i marts 2022 kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år af den internationale certiﬁceringsog arbejdskulturorganisation Great Place To Work.

På grund af dét resultat og en række initiativer for at gøre kæden til et godt uddannelsessted og en god arbejdsplads vandt Louis Nielsen prisen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge i 2022. - Louis Nielsen investerer i at give unge mennesker en god start på arbejdslivet –både salgselever og nyuddannede optikere, lyder begrundelsen fra Great Place To IWork.den samlede måling blandt større virksomheder er Louis Nielsen den 2. bedste arbejdsplads i hele landet – og nummer 1 inden for detailbranchen.

VÆRD AT VIDE

- Vores unge kollegaer er glade for at få ansvar og får fra dag ét mulighed for at præge dagligdagen og hjælpe kunderne i butikken, siger Mads Nygaard. Derudover er gode introforløb, kurser og kontinuerlig faglig udvikling en del af arbejdet med at gøre de unge medarbejdere til Danmarks gladeste, fortæller HR-chef i Louis Nielsen Christina Elong Møller: - Vi investerer i at uddanne og udvikle vores unge kolleger. Er du optiker eller optikstuderende i en Louis Nielsen-butik, bliver du en del af et fantastisk fagligt og socialt fællesskab – både i butikken og på skolerne, siger hun og tilføjer: - Vi er stolte af at have så passionerede unge mennesker med så stor lyst og vilje til at udvikle sig og bidrage til vores gode arbejdsplads, at vi nu kan kalde os Danmarks bedste arbejdsplads for unge.

Fagligt ansvar fra dag ét og et unikt sammenhold gør, at unge optikere og optikstuderende trives hos Louis Nielsen. Optikerkæden er netop blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for unge af organisationen Great Place To Work

De unge ønsker ansvar Administrerende direktør i Louis Nielsen Mads Nygaard var selv én af de unge medarbejdere, da han i 1990 som 22-årig startede som den første optikerelev hos Louis Nielsen, der grundlagde virksomheden. For ham er ansvar et nøgleord:

• Louis Nielsen er samtidig den 2. bedste arbejdsplads i den samlede rangering af virksomheder med ﬂere end 500 medarbejdere i Danmark.

Malak Hoji oplever Louis Nielsen som en god arbejdsplads, fordi hun kan få lov til at bruge tid på det kliniske arbejde: - Jeg interesserer mig rigtig meget for det kliniske arbejde, og det kan jeg få lov til at fordybe mig i her, siger hun.

4 | OPTIKEREN 14 FASHIONGUIDE – HARMONISKE FARVEPALETTER 26 KONFERENCEOPTOMETRI'22 06 VIRKSOMHEDSPROFILHEIDIBUCHHOLT ANSVARLIGOPTIKERENUDGIVER Optikerforeningen, Per Michael Larsen St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 www.optikerforeningen.dkoptikeren@optikerforeningen.dk KOMMUNIKATIONSCHEF Redaktør OPTIKEREN Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk REDAKTION & LAYOUT Mediegruppen A/S, www.mediegruppen.net ANNONCESALG Jette Tlf.StiboSterndorff-JessenComplete76101147,jsje@stibo.com TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk NÆSTE NUMMER OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2022 #04 udkommer 29.11 Deadline redaktionelt indhold 05.10 Annoncer bestillingsfrist 11.11 #01 2023 udkommer 01.03 OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk TV-succesen fortsætter Deltag i kampagnen og få større succes i din forretning med Biometric Intelligent Glasses. Kontakt Rodenstock for mere info: 86 26 33 11. OPTIKEREN Vidste du at 98% af alle flerstyrke brilleglas ikke passer helt præcist til brugernes øjne. Hvad med dine? BIOMETRICGLASSESINTELLIGENT Få et skarpere syn på alle afstande med flerstyrke brilleglas, lavet ud fra din biometriske øjenmodel. SETTVPÅ

Optikerforeningen“Mine lidt over 60 år har lært mig, at jeg både kan skifte og kæmpe smuleogjegHvertilbagepåmigsporet.gangharfåetnyvidenblevetenlilleklogere.”

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 5 OPTIKEREN #03 SEPTEMBER INDHOLD 06 VIRKSOMHEDSPROFIL HEIDI BUCHHOLT 12 REFRAKTION PÅ EN HELT NY MÅDE 14 FASHIONGUIDE – HARMONISKE FARVEPALETTER 26 OPTOMETRIKONFERENCE '22 30 OPTIMUS BY ESSILOR 2022 42 INTERVIEW – VI TALER ALDRIG OM VORES INDBYRDES ROLLER 46 INTERVIEW – SUCCES MED UNIKT DESIGN, STORYTELLING & BÆREDYGTIGHED 48 DESIGN – 3D PRINT & MIXED MATERIAL 52 BRANCHENYHEDER

FØLG HJERTEDIT Måske har du prøvet det. At livet lige pludselig tager en markant drejning, og du kommer ud af kurs for en stund. Jeg har været der flere gange både jobmæssigt og privat, men mine lidt over 60 år har lært mig, at jeg både kan skifte og kæmpe mig tilbage på sporet. Hver gang har jeg fået ny viden med i bagagen og er blevet en lille smule klogere.Jegkom til at tænke på det, da jeg læste det meget personlige og tankevækkende interview (s. 6) med Heidi Buchholt – en af de personer, jeg respek terer mest i dansk optometri. Efter en svær periode med stress og en længere pause fra arbejdsmarkedet har hun valgt at tage et vigtigt spring i sit liv og er blevet selvstændig konsulent med muligheden for at vælge lige præcis de opgaver, hun har lyst til – og muligheden for at løse dem, når det passer hende. ”Det tegner godt. Og vigtigst af alt, sover jeg nu supergodt om natten og lider ikke mere af indre uro,” fortæller hun i interviewet, hvor hun også deler sine tanker og passion for optometrien og ikke mindst udviklin gen af uddannelse og det kliniske i vores fag. Netop viden og efteruddannelse er der masser af på årets optometrikon ference i Århus den første weekend i oktober. I artiklen på s. 26 kan du læse om de mange faglige aktiviteter, der skal guide dig og dine kolleger ind i fremtidens optometri, og der er selvfølgelig også tid til networking med gode kolleger. Jeg håber, at vi ses til et brag af en konference – og at du synes om artiklerne i dette store efter årsnummer af OPTIKEREN, hvor du bl.a. kan møde optometristerne Bente Bødker Jensen og Lene Veil Holmgaard (s. 42), der valgte af købe deres fælles hjertebarn Brille Galleriet i Århus af deres tidligere chef. Interviewet vidner i den grad om, at det giver mening at følge sit hjerte, når man vil nå sine mål. Rigtig god læselyst.

Per Michael Larsen Direktør i

30 OPTIMUS BY ESSILOR 2022 42 INTERVIEW MED INDEHAVERNE AF BRILLE GALLERIET SIG JA TIL NY VIDEN & NETWORKING SIDE 26 OPTOMETRI KONFERENCE ‘22

6 | OPTIKEREN VIRKSOMHEDSPROFIL

JEG FIK LYST TIL AT VÆRE FRI …

For lidt over et år siden blev Heidi Buchholt sygemeldt med stress og måtte se i øjnene, at hun som klinisk chef hos Louis Nielsen og et stort engagement i fag- og uddannelsespolitik brændte sit lys i begge ender. Her fortæller hun, hvordan hun kom igennem en svær periode i sit liv og stadig brænder for en bedre fremtid for optometrister - men nu med gløderne under mere kontrol som selvstændig konsulent og muligheden for at vælge selv.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: MEW at skabe ro. I det mindste kan øjenlæger vel førstehjælp, tænkte jeg.” Snart gik det op for hende og HR-chefen hos Louis Nielsen, at der skulle mere til end en ”Dujuleferie.ernødt til at lukke alt ned i hvert fald i en måned,” sagde HR-chefen. Og det gjorde hun så og fandt til sidst ud af, at hun i virkeligheden drømte om en livsændring. Lad os skrue tiden nogle år tilbage og se, hvordan det kom til at gå så galt. Heidi Buchholt er et passioneret menne ske, der elsker sit fag. Især brænder hun for at give optometrister et større arbejdsfelt i fremtidens sundhedsvæsen. Det har gjort ”Mens jeg stod og lavede en præsentation for nogle øjenlæger, holdt jeg på min hånd og nulrede den for at skabe ro. I det mindste kan øjenlæger vel førstehjælp, tænkte jeg.”

Sidste sommer, fem år efter at Heidi Buchholt havde overtaget jobbet som klinisk chef hos Louis Nielsen A/S, begyndte hun at få en indre uro og en del hovedpine, næsten som gik hun konstant rundt med for lavt blodsukker. Hun var lige begyndt at skrotte noget af det søde fra sin kost. ”Jeg tænkte, det selvfølgelig var derfor. Men det blev bare ved og ved. Indimellem rystede jeg helt vildt, og jeg kunne ikke sove om natten, blev irritabel og havde svært ved at huske ting. Da det blev helt slemt, begyndt min venstre arm også at summe og sove.” Hun gik til lægen, der konstaterede, at der hverken var noget galt med hendes hormon balance eller hjertet. ”Han sagde: Du har stress. Jeg vidste det jo godt, men kunne ikke se alvoren. En lang juleferie måtte være nok til, at jeg fik luft og kunne være tilbage i fin form, tænkte jeg. Men symptomerne var der stadig bagefter. Mens jeg stod og lavede en præsentation for nogle øjenlæger, holdt jeg på min hånd og nulrede den for

Det var den kliniske interesse, der fik hende ind i ledelsen hos Louis Nielsen. Her skulle hun hjælpe med at give både assisten ter og optometrister et kompetenceløft. ”For det er klart, hvis optometristerne skal have flere opgaver, skal de også afgive nogle til assistenterne.” Hun var også med til at skabe klare regler for, hvem der gjorde og måtte hvad i forhold til det sundhedsfaglige. Og så gik hun i gang med at stable hjælp på benene til dem, der kom i tvivl om symptomerne og de kliniske

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 7

hende til en af de største kapaciteter på sit område og medvirkede til, at hun i 2017 blev headhuntet til stillingen som klinisk chef hos Louis Nielsen A/S i Aalborg. Med ildhu tog hun fat på mængden af nye opgaver og fastholdt samtidig flere af sine bestyrelsespo ster og tillidserhverv i udvalg og komiteer i branchen. Spændende pionerarbejde ”Det var noget af et skifte for mig at komme ind i ledelsen i en global virksomhed som Louis Nielsen/Specsavers med butikker i nu 11 lande,” siger hun. ”Det var helt anderledes end det offentlige undervisningsmiljø, jeg havde arbejdet igennem 12 år som lektor ved Erhvervsakademi Dania i Randers. Jeg syntes også, jeg havde travlt dengang, men det var intet mod nu.” Det kliniske indenfor optometrien har altid haft hendes interesse. ”Jeg er især optaget af krydsfeltet imellem, hvad optikere og øjenlæger laver. Sådan har det været, siden jeg blev færdiguddannet som kandidat i 2005 i USA. Derovre lader de optometristerne løfte langt flere sundhedsfaglige opgaver på øjenområdet.” I tiden som lektor stod hun bl.a. bag ud viklingsprojekter, der skulle klæde optome trister bedre på til at kunne henvise kunder og patienter til øjenlægerne. ”Jeg arbejdede også i en øjenlægepraksis i Randers i et par år, mens jeg underviste. Her opdagede jeg lynhurtigt, at der var meget, vi optometrister sagtens kunne tage os af, og at det var spild af skatteborgernes kroner, at det kun skulle kunne foregå i en øjenlægepraksis. Især efter at optikerfor retningerne har fået så meget udstyr til at holde øje med forskellige sygdomme.”

8 | OPTIKEREN VIRKSOMHEDSPROFIL + “Da jeg besluttede at blive selvstændig, læste jeg me get om andres erfaringer og spurgte ind til veninder, der også har skiftet spor. Det var en kæmpe hjælp”, fortæller Heidi Buchholt. BLÅ BOG NAVN Heidi Buchholt. ALDER 47. NUVÆRENDE JOB Selvstændig konsulent i Buchholt Optometri. UDDANNELSE Optometristuddannelse fra Randers Tekniske Skole og en kandidatgrad i optometri fra Pennsylvania College of Optometry i USA. TIDLIGERE JOBS 2003-2005: Optometrist hos Synoptik i Aalborg. 2006-2017: Underviser/Lektor på optometristuddannelsen på Erhvervsakademi Dania. 2015-2016: Optometrist hos øjenlæge i Randers. 2017-2022: Chef for klinisk udvikling hos Louis Nielsen A/S i Aalborg. BESTYRELSESPOSTER Er medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for OptikerforeningenOptometri,ogKompetenceudviklingsfondenforoptometrister. FRITIDSINTERESSER: Går til yoga, løber, strikker og læser en masse bøger.

Fremtiden tegner godt Hos Louis Nielsen var de lydhøre for at ændre på hendes job. ”Men jeg måtte være fair og indse, at de jo ikke helt kunne fjerne mig fra driften, og stadig trak det fagpolitiske og uddannelses politiske mest i mig. Samtidig begyndte min frihedstrang at baske med vingerne. Jeg vil kunne sætte grænsen for, hvor mange timer jeg arbejder, og vil kunne tage en måned ned og besøge min søster, som bor i Spanien, og arbejde der, hvis jeg har lyst til det.” Pludselig virkede det som det rigtige at slå sig ned som selvstændig konsulent med fokus på udvikling af uddannelse og det kliniske. Heidi stak en finger i jorden hos Louis Nielsen, der godt ville bruge hende til udvalgte kliniske projekter. Så kiggede hun på sit budget. Hun havde klaret sig uden firmabil og en høj løn før, så det kunne hun nok også igen.

”Jeg er især optaget af krydsfeltet imellem, hvad optikere og øjenlæger laver. Sådan har det været, siden jeg blev færdiguddannet som kandidat i 2005 i USA. Derovre lader de optometristerne løfte langt flere opgaversundhedsfagligepåøjenområdet.”

”Andre optikerforretninger bruger også second opinion-systemer og har gode øjen lægesamarbejder, men i Louis Nielsen tog vi det skridtet videre. Det var et spændende pionerarbejde.”Hunvarligebegyndt

De sidste er hun med til at lave i Dansk Selskab for Optometri, som hun i øvrigt også var med til at skabe. Man undgår ikke at blive lidt forpustet af at høre om alt det, Heidi klarede ved siden af jobbet i Louis Nielsen. ”Men jeg brændte jo for det hele.” Hos Louis Nielsen begyndte hun at føle, at alt det innovative druknede i drift, sup port og brandslukning.

HEIDIS 4 RÅD MOD #0STRESS1

Jeg gik for lang tid, før jeg opda gede, hvor stresset jeg var. Så mit vigtigste råd er at lytte til sin krop og reagere på advarselssignalerne så tidligt som muligt. #02 Ræk ud til din HR-afdeling, din nærmeste chef eller en kollega og få hjælp til at få et overblik over dine muligheder. #03 Und dig selv ordentlige pauser. For mig har det været vigtigt at komme ud i naturen og bevæge mig og tage mig tid til at være sammen med mine nærmeste. #04 Find ind til dine kerneværdier. Hvad vil du bare ikke gå på kompromis med? Jeg har fundet ud af, at jeg skal have en indre ro med de opga ver, jeg påtager mig.

”Allermest hjælp fik jeg fra stresscoa chen. Det var en gigantisk opgave for mig at komme ned i min krop. Jeg har altid arbejdet meget, også dengang jeg læste, har brugt hovedet og ikke været så god til at bruge min krop. Det fik jeg lært hos stresscoachen. Hun hjalp mig til at skrive en stressdagbog, så jeg kunne få identificeret, hvad jeg skulle undgå i fremtiden, og hvad der hjalp mig til at finde ro.” I alt tre måneder brugte hun på at kom me op til overfladen igen. ”Jeg joker lidt med, at jeg simpelthen havde Aalborgs mest velduftende fødder, fordi jeg hele tiden tog lavendelfodbad og drak lavendelte, når jeg ikke lavede skrive øvelser eller havde samtaler. Det var virkelig personlig udvikling, der sagde spar to.” Efterhånden blev der plads til at re flektere over livet. Ikke kun den del, Heidi tilbragte på arbejde, men også resten. ”Jeg kunne godt se, at jeg havde brug for mere tid i min hverdag til bare at være mig og være der for min kæreste, min familie og venner. Bruge mine kreative sider. Jeg strik ker meget og elsker at læse og er med i en læsegruppe. Det blev også tydeligt, at det er vigtigt for mig, at mit arbejde giver mening.”

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 9

at søsætte øjen lægenetværket for alvor, da der i 2018 kom besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at der skulle føres tilsyn med optikerbutikkerne, herunder også 9 af Louis Nielsens butikker. Det skulle hun forberede de ansatte på, ligesom hun også hjalp med at få styr på GDPR, relateret til journalføring. Der var nok at se til. Samtidig havde hun, da hun holdt op som lektor, sagt ja til at sidde i uddannelses udvalg hos begge professionsuddannelserne og kandidatuddan nelsen på Aarhus Universitet. ”Jeg ville jo gerne være med til at skabe den bedst mulige optometristuddannelse. Og med min nye kasket på kunne jeg kom me med input til, hvad der var brug for ude i butikkerne.” Fik ro på igen Heidi bliver især ivrig, når hun forklarer om fremtidsmulighederne i sit fag. ”Det kan godt være, vi skal målrette uddannelsen mere til alt det nye udstyr i bu tikkerne, det må tiden vise, men vi skal også blive bedre til at fortælle kunderne, patienter ne og øjenlægerne, hvad vi allerede kan.” For at hjælpe med til at overtale politike re til at give optometrister flere rettigheder og beføjelser, kom hun også med i Optiker foreningens bestyrelse. ”I Norge og Sverige har man fx ret til at anvende diagnostiske øjendråber. Det gør det nemmere for optometrister at undersø ge patienter for forskellige øjensygdomme og børn for, hvilken styrke de skal have i brillerne. Det kan vi også herhjemme, det kræver bare, at uddannelsen og autorisa tionsloven bliver lavet lidt om, og at vi får klare kliniske retningslinjer.”

”Jeg fik indsigt i forretningen 360 grader rundt, og det var en stor gave. Men jeg gabte nok over lovlig meget og følte, at jeg stæsede rundt, og at arbejdsglæden lidt var forsvundet. Og samtidig trak det politiske stadig i mig. Det var der, jeg begyndte at få symptomer og til sidst gik ned med stress.” Heldigvis mødte Heidi forståelse i ledelsen, da hun måtte tage en pause. HR-chefen fremlagde flere muligheder for hjælp, som hun tog imod. Hun gik til fysioterapi for at få sine skuldre ned, og Nada-akupunktur hjalp hende til bedre at kunne sove. Med ét opdagede hun, hvor sindssygt træt hun var og sov og sov.

fund hos deres kunder/patienter. Sammen med øjenlægen, Danson Muttuvelu, har hun skabt et telemedicinsk øjenlægeteam, som kan bedømme patientsager og give et hur tigt svar. Det kan også henvise folk direkte til hospitalet og i akutte sager tage direkte kontakt til kunden/patienten.

10 | OPTIKEREN VIRKSOMHEDSPROFIL

For Optikerforeningen er hun også i gang med at beskrive visionerne for en ny uddannelse og for, hvordan man kan løfte de optometrister, der allerede er uddannet, så de i højere grad kan aflaste de travle øjenlæger. Med tiden vil hun også gerne udvikle sine egne efteruddannelses kurser, hvis efter spørgslen er der. ”Det tegner godt. Og vigtigst af alt, sover jeg nu supergodt om natten og lider ikke mere af den indre uro. Det har hjulpet at meditere hver morgen og nogle gange også om eftermiddagen. Så får jeg vejrtrækningen ned i maven og skuldrene til at sænke sig og er opmærksom på at være ”min egen bålpasser”. Jeg må godt gløde af passion, men hvis den slår for mange gnister, og der kommer ilde brande, holder jeg lige en pause.”

”Jeg kunne mærke, at nu kom mit helbred før alt andet, og så sagde jeg op.” hvad de må. Det bliver et langt sejt træk, siger hun. ”Hvis vi i højere grad skal tage os af børneundersøgelser, hvordan gør vi så det? Eller hvis vi skal mere ind over med grå stær, hvordan kan patientrej sen så beskrives? Hvor dan får vi kompetencerne og retningslinjerne på plads og autorisations loven lavet om, så vi får ret til at bruge diagnostika?”

”Jeg kunne mærke, at nu kom mit hel bred før alt andet, og så sagde jeg op.” 1. juli i år sprang hun endeligt ud som selvstændig. Det føles stadig uvant selv at skulle putte noget i sin arbejdsdag. ”Men jeg ved, jeg er et kendt ansigt i branchen. Der skal nok være nogen, der kan bruge min brede palette af kompetencer og erfaringer.”Forudensine projekter for Louis Nielsen vil hun gerne rådgive andre omkring, hvordan optometristens rolle ude i butik kerne kan udvides indenfor rammerne af, + “Gå på opdagelse i de sider af dig selv, du måske ikke har brugt i mange år, hvis du vil skifte spor. Eller brug dit net værk, da de bedre kan se, hvor du med fordel kan udvikle sig”, råder Heidi Buchholt.

TOTAL1 ™ -SERIEN ER NU KOMPLET MED DAILIES TOTAL1 ™ FOR ASTIGMATISM Se brugsanvisningen for oplysninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. © 2022 Alcon NORD-DT1-2200032 DAILIES TOTAL1 ™ FOR ASTIGMATISM ALCON INTRODUCERER

STORT TEKNOLOGISK FREMSKRIDT FOR OPTOMETRISTER:

12 | OPTIKEREN ADVERTORIAL

Refraktion på en helt ny måde

En anden stor forskel er, at Chronos er et fuldt binokulært system. Både den objektive og den subjektive synsprøve udføres under binokulære forhold, hvor kunden har begge øjne åbne.

Optikere har en travl hverdag, og det kan være en udfordring at nå i dybden med alle kundernes behov. Måske ønsker man også et nyt synsprøverum men har ikke flere kvadratmeter at give af. Begge problemer kan løses med det binokulære refraktions instrument Chronos fra Topcon, der er udviklet til at skabe et mere effektivt workflow og dermed give optometrister mere tid med deres kunder. Optometrist Zlata Bejtovic oplevede, hvor stor en forskel det nye, binokulære refraktionsinstrument

“Med Chronos fra Topcon er den nyeste teknologi indenfor synsprøver samlet i ét binokulært refraktionsinstrument, der både sparer tid og plads og er så brugervenligt, at det kan betjenes af både autoriseret og ikke-autoriseret personale. Chronos skaber også et effektivt workflow og giver optometristen mere tid til at tale med kunderne, besvare spørgsmål og sikre, at de får al den information, de har brug for”, fortæller Zlata Bejtovic. gjorde, da hun vendte tilbage til sit fag efter flere år i et andet job. ”Det var en stor lettelse for mig at komme tilbage til en butik, hvor synsprøver ne udelukkende bliver udført på Chronos. Maskinen er enkel og nem at betjene, fordi alle funktioner sker automatisk. Min eneste opgave er at være kontrolperson og stille spørgsmål til patienten under synsprøven.” Zlata Bejtovic er en af de optometri ster i Danmark, der har mest erfaring med Chronos, og hun lægger ikke skjul på sin begejstring. ”Systemet adskiller sig på flere punkter fra en almindelig synsprøve”, fortæl ler hun. Den mest skelsættende forskel er, at den forener subjektiv og objektiv refraktion i en og samme maskine. ”Det vil sige, at kunden ikke behøver flytte sig fra den ene enhed til en anden.”

Naturligvis skal der altid være en opto metrist til stede, der kan vejlede og tilkaldes, hvis der er det mindste ved kundens syn, der kræver særlig opmærksomhed. Heldigvis er det ikke svært at vide, hvornår der skal uddannet hjælp til. Softwaren i Chronos er nemlig opbygget sådan, at man straks guides over i et manuelt mode, hvis der viser sig at være noget usædvanligt som fx markant nedsat synsstyrke på det ene øje.

Den tekniske betjeningsdel af Chronos er intuitivt opbygget og let at betjene.

”Når du bruger SightPilot™, fortæller skær men dig skridt for skridt, hvad du skal gøre, og der vises hver gang, hvilke målinger der bliver taget. Jeg følte mig fuldstændig hjemme i syste met efter bare en dags øvelse og var lykkelig over ikke først at skulle igennem en mængde tekniske guidelines. Får jeg undervejs lyst til at udføre synsprøven på almindelig vis, kan jeg som sagt bare slå over på manuel mode og tage prøverne måling for måling,” siger Zlata BejtovicDefleste af hendes kunder lægger ikke mærke til, at de med Chronos får taget deres synsprøve på en ny måde. ”Og hvis de gør, er det mest, fordi de er glade for, at den er så hurtigt overstået, og de hverken når at blive trætte, distraherede eller bekymrede. De fleste går jo mest op i, at der er tid til at snakke om deres behov og om, hvilken brille de skal vælge.”

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 13

”Det skaber de bedst mulige udmålings forhold. For lige så snart du lukker af for det ene af kundens øjne, skaber du jo en unaturlig situation, der ændrer på oplevel sen. At kigge lige ud med begge øjne åbne føles bare mest naturligt.” Mere tid til at gå i dybden Det har allermest betydning for Zlata Bejtovics arbejdsforhold, at maskinen kan betjenes i to opsætninger. Den ene er en assisteret, computerstyret synsprøve SightPilot™, der guider brugeren igennem alle faser af synsprøven. ”Ved at bruge SightPilot kan jeg, afhængig af kundes alder og behov, spare op til 10 minutter på en almindelig synsprøve.” Det betyder dog ikke, at Zlata Bejtovic sender kunderne ud af butikken i en fart.

”Tværtimod giver det mig mere tid til at snakke med dem med udgangspunkt i synsprøven og gå i dybden med de ud fordringer og problemer, kunden oplever. Hvis det er nødvendigt, er der også tid til at tage nogle ekstra målinger, og det højner kundeoplevelsen væsentligt.” SightPilots algoritme guider brugeren gennem hele processen, hvilket gør det muligt at uddelegere synsudmåling til assistenter i butikken.

Kunderne er positive ”Den anden opsætning, det manuelle mode, kan anvendes fra start, hvis brugeren ønsker det. Testene er de samme som i en phoropter, dog foregår det binokulært”, forklarer Zlata Bejtovic. ”I det manuelle mode vælger jeg selv, hvilke tests og målinger jeg vil tage, og hvor meget jeg går i dybden.” Hendes erfaring er, at hun i cirka 20 pct. af synsprøverne bruger det manuelle mode, og ofte sker det ved kunder med stor styrke forskel på øjnene eller samsynsproblemer.

“Den er slå enkel og let at betjene, og jeg kan når som helst slå over på manuelt mode og udføre de samme tests som i et almindeligt phoroptersystem,” fremhæver hun.

”Fordi den kræver så lidt plads og heller ingen spejle eller et særligt lys. Jeg arbejder på en, der står skærmet af ude i butikslo kalet, hvor jeg både kan sidde eller stå ved siden af med min tablet og ikke er bundet til en bestemt arbejdsstilling eller til være på afstand af kunden.”

”Assistenterne får hurtigt en vis rutine og føler sig endnu mere værdsatte og betydningsfulde, når de også kan hjælpe til på dette område, hvis der er travlt.”

”I cirka 80 pct. af tilfældene er den fuldautomatiserede synsprøve med Sight Pilot tilstrækkelig, og det giver mig en del overskudstid, som betyder, at jeg selv på en travl dag kan sørge for, at alle kunder føler sig set og hørt.” Tilbagemeldingerne fra kunderne er da også, at synsprøver med Chronos opleves som rolige, uden forstyrrende klik og dejligt korte. Zlata Bejtovic indtaster kundedata på sin tablet, og derefter foretager Chronos en binokulær autorefraktormåling. Efterfølgen de går systemet over til den subjektive del, hvor der dukker skiftende synstavler op på skærmen.”Kunden opdager ikke, at det kun er det ene øje, der ser på bogstaverne, mens det andet øje ser på en hvid tavle, og at maskinen reelt udmåler øjnene et ad gan gen. Undervejs spørger jeg ind til tavlerne, lidt som i det almindelige system. Derefter foretages en nærmåling, hvor kunden igen ud spurgt af mig forholder sig til forskellige tavler og til sidst præsenteres for en sammenligning stest mellem sin tidligere brille og den nye. Alle informationer bliver sendt til kundens journal, så det står der ved næste besøg.” Kompakt størrelse og nem at betjene En anden fordel ved Chronos er, at den fylder så lidt, at den kan stå næsten hvor som helst i en butik og være et supplement til eksisterende synsprøverum, siger Zlata Bejto vic. Skulle hun selv åbne en ny forretning i dag, ville hun kun indkøbe Chronos.

+ Zlata Bejtovic er begejstret for den tidsbesparelse, hun får ved at foretage synsprøver på Chronos.

14 | OPTIKEREN FASHIONGUIDE HFP AAA RRL MVE OET N-T EI RS K E Efterårets og vinterens kollektioner byder på harmoni og perfekte farvepaletter. Strålende, levende nuancer af blå, grøn og pink. Rolige, dæmpede og støvede toner af brunt og nude. kontrastfyldte farvekombinationer i klare udgaver af rød, grøn og gul. Samtidig skaber legen med lys og skygge unikke kollektioner. AF PIA FINNE FOTO: PR 01

02 MONKEYGLASSES Skønne, dæmpede, næsten sukkeragtige, transparente nuancer af pink forenes på stellet.

03 OWP Blåt mønstret acetat danner rammen, mens stængerne er udført i metal.

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 15

07 METROPOLITAN Lilla og oversize. Der er en klar tendens i tiden til, at briller skal ses.

01 ØRGREEN En kollektion, der kombinerer ekspertise med stærke silhuetter og en signatur metalkant på hver ramme.

06 IDE-X Det turkisblå stel er dekoreret med diskrete markeringer, der fanger lyset på den øverste del af rammen.

08 PREGO Strålende grøn nuance i en transparent acetat med cateyeform, der matcher efterårets trend.

JAMESAY Transparent og græsgrøn acetat solbrille til alle køn. 05 CHLOÉ Pink og guld i en perfekt forening, der på flot vis understreger den klassiske aviatorform.

SKØNNE FARVER SOM STRÅLENDE NEONLYS 040206 08050307

HARMONIERLEGENDE

0507

16 | OPTIKEREN FASHIONGUIDE DISKRETE

HARMONIER

DÆMPEDE TONER OG DISKRETE NUANCER MED ET ROLIGT OG LÆKKERT LOOK 01 BELLINGER Dæmpede og dog markante farvetoner, der skaber et eksklusivt og nyt look. 02 MUNIC Kobber og guld i en smuk, klassisk kombination, der oser af eksklusivitet. 03 PREGO Stålstel med et diskret mønster, der understreger det maskuline og afdæmpede. 04 FLEYE COPENHAGEN Inspireret af lagkage udforsker FLEYE nye design-feautures. Bl.a. med inderrammer i forskellige farver og sans for detaljer. 05 KUNO-QVIST Tre nuancer kombineres på eksklusiv og diskret vis og skaber et nyt, nordisk inspireret udtryk. 06 MEXX Når guld kombineres med blåt, opstår der et klassisk og eksklusivt udtryk med et moderne tvist. 07 MOREL Det brune acetat fader over i en sart aqua nuance på delikat vis. 02 03 04 06 01

18 | OPTIKEREN FASHIONGUIDE 01 OWP Kontraststriber og kontraster i materialerne. Acetat møder metal, og rødt i forskellige nuancer spiller op til det transparente. 02 CHLOÉ Røde avitators med gule fartstriber. Kontrasterne længe leve. 03 GOTTI Mønstermix og farveleg. Stellet er opdelt diagonalt af forskellige mønstre og farver og skaber et markant udtryk. 04 JF REY Kraftigt blåt foroven, dæmpet neutralt nederst. Kombinationen giver et spændende spil og understreger udtrykket. 05 JF REY Grønt multimønster skaber rammerne og står i kontrast til de brune stænger og bro. 06 MONKEYGLASSES Kontrasterne behøver ikke være voldsomme for at være kraftfulde. Som her, hvor det blå stel løftes af en lys kant. 07 MOREL Det klassiske brune stel får et tvist med en gul kant, der indrammer øjnene. HARMONIERKONTRASTFYLDTE KONTRASTER SKABER BÅDE HARMONI OG SPÆNDING 01 04 02 03 05 07 06

20 | OPTIKEREN FASHIONGUIDE

01 KUNO-QVIST Bærerens behov er i fokus med lette metalrammer i et skandina visk design med farver og fokus på detaljer. 02 METROPOLITAN Nuancerne spiller i det brune toneleje. Formen er oversize og matcher trenden. 03 MIC Brune og sorte toner blander sig med det transparente og skaber et spændende udtryk i oversize. 04 MOSCOT Dyb chokolade brun og helt monokrom i farven. Stellet er for de få, der vil være på forkant med moden. 05 LINDBERG Diskrete og markante. Det tynde metalstel får liv af den smukke nuance. 01 02 03 04 05

SKYGGER

LYS OG HARMONISKYGGE KAN INTET UDEN LYS

SIGHSTEN1978 HERRGÅRD

The brand DNA, made of passion and craftsmanship, is present also in the current collection, building a link between Mr. Lázár and today’s customer.

The Swedish Genuine Design, as well as form and function, has been the focus of Skaga. Its frames are renowned for their simple, yet elegant design solutions and the care given to the finest details.

He was a fashion designer and trendsetter who changed Swedish fashion creating the unisex all-in-one suit.

Lajos Lázár can be defined a man who re-invented himself: in the middle of the last century, he was on a sales trip to Småland, Sweden, when he suddenly found out that his factory at home in Hungary had been requisitioned. This made it impossible for him to return home. Despite having no access to materials, his experience and entrepreneurial spirit, went a long way.

1948 LAJOS LÁZÁR

THE FOUNDER

In 1966, Skaga was bought by a larger concern with the aim of developing the company and selling it on. In this sense, Skaga has a heritage that few eyewear brands can rival.

Over the years, many distinguished Swedish designers have been making Skaga eyewear with a solid knowledge of craftsmanship and technology.

In 1948, with the help of a small mechanic’s workshop, he started to build machines that would help him to begin manufacturing glasses. After a lot of hard work, the manufacturing side was developed further during the 1950s and Skaga eyewear began to be sold outside Sweden’s borders.

Design Heritage

Creator of Skagas exclusive collection named “Soirée” whose frames were decorated

ASkaga,History Of Passion

22 | OPTIKEREN FASHIONGUIDE 01 KOMONO Der leges med nuancerne og med formen. Enkelt men udtryksfuldt. 02 SAINT LAURENT Sort er Saint Laurents signaturfarve, men farven til trods, kan der godt leges med formerne. 03 OWP En delikat sommer fugleform i et mix af materialer. Stængernes design er inspireret af origami med et mangesidet samspil af refleksioner. 04 JAMESAY 90 pct. af materialet omdannes til naturgas efter 115 dage. Den resterende del bliver til vand og biomasse. 05 NEUBAU Det bruntonede metal og stellet i en flot brun nuance sikrer et flot samspil. 06 MOREL Når sort, brunt og guld kombineres, opstår der et spændende udtryk.SKYGGEOGLYS HARMONI 040203 0605 01

LOOKING FORWARD SINCE 1880

Men nu er der en ny silikonehydrogel 1-dagslin se på markedet, Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY, som giver en helt ny oplevelse for nutidens kontaktlinsebrugere1. En ny kontaktlin se, som vil blive budt velkommen af de 82 %, som er interesserede i en kontaktlinse, der kan forhindre eller reducere tørre øjne.2 I takt med, at livet bliver stadigt mere travlt, har forbrugerne brug for en kontaktlinse, der nemt kan holde til en hel dags brug. Derfor leverer Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontakt linser på fire vigtige områder – komfort3, fugt5, sundhed4 og design.4 Komfort Den nye linsen vækker allerede begejstring blandt eksperterne i branchen. «Jeg er fantastisk tilfreds! De kunder som har prøvet linserne har kommenteret på hvor ‘let’ linsen er, og det tager jeg som et tegn på at der er god komfort fra første øjeblik de får linsen på øjet», kommenterer optometrist Bo Lauenborg, ejer og daglig leder hos Kontaktlinse Instituttet i Århus, «Jeg har selv haft linserne på de sidste 2-3 dage, det har virkelig været en god oplevelse!»

De vigtigste årsager til frafald blandt kontaktlinsebrugere er ubehag (24,4 %) og tørhed (19,9 %).16 Faktisk stiller 70 % af kontaktlinsebrugerne sig tilfreds med en lavere komfort for at kunne gå med kontaktlinser hele dagen,2 og 74 % af kontaktlinsebrugerne skyder skylden for deres øjenproblemer på deres egen travle livsstil2 - ikke på deres linser – og accep terer simpelthen tørhed som en uundgåelig bivirkning ved at bruge kontaktlinser.

Faktisk spurgte Bausch + Lomb kontaklinsebrugere, som havde tendens til at få tørre øjne, om de ville prøve Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY, og fandt ud af, at 84 % var enige i, at kontaktlinsen beskytter mod irritation og ubehag.13 Sundhed Det betyder, at krævende kontaktlinsebrugere ikke alene kan opnå bedre komfort, men også en sund linsefornemmelse. Et studie med kontakt linsebrugere der fik tørre øjne på grund af tørre øjne, viste at over 3/4 af deltagerne var enige i, at Bausch + Lomb ULTRA ONEDAY fik deres øjne til at føles sunde, og hjalp med til at forhindre trætte og udmattede øjne sidst på dagen.13«Jeg har selv haft linserne på de sidste 2-3 dage, det har virkelig været en god oplevelse!» Bo Lauenborg «Som et nyt ‘state of the art’ produkt, vil ULTRA® ONE DAY være en af vore førstevalg» Øyvind Krogh

Komfort- og fugtteknologierne samarbejder om at levere fremragende komfort ved hele 16 timers brugstid5,15 – og fjerner behovet for et friskt par linser, uanset om bæreren er på vej ud til middag efter arbejde, til fitnesscentret eller nyder en aften med social aktivitet. Liv Barane Frøyland siger «De to egenskaber som blev fremhævet af dem der har testet linserne, var at de ikke føltes tørre sidst på dagen, og hvor enkle linserne var at håndtere.»

Mange kontaktlinsebrugere accepterer mindre komfort, så de kan fortsætte med at bruge deres linser2, men studier med Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY har vist, at dette ikke behøver at være tilfældet.15 Denne næste generation af kontaktlinser med Advanced MoistureSeal®- teknologi giver den højeste fugt og fugtretention sammenlignet med førende 1-dagslinser af silikonehydrogel.*5,6,7,8

Den nye Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY, den seneste innovation inden for silikonehydrogel 1-dagslinser, tilbyder et komplet1 system, der giver fremragende komfort ved hele 16 timers brugstid5,15

Hvorfor klager kontaktlinsebrugere ikke over dagligt ubehag?

VERDENS FØRSTE KONTAKTLINSE MED -TEKNOLOGIVirker i SYNERGI TÅREFILMENMED

•

Dette gentages af daglig leder og ejer af optiker Ø Krogh i Ski, optometrist Øyvind Krogh, som selv har testet Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY og mener at «Linserne leverer, det er der ingen tvivl om» og siger «Den største wow-faktor for mig er hvor let linsen er at håndtere, selv med linsens lave modulus» Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY er verdens første kontaktlinse med ComfortFeel-teknologi – hvor en blanding af ingredienser til komfort og øjensundhed frigives for at beskytte, berige og stabilisere Optometristtårefilmen.12ogejeraf Eger Optikk, Liv Barane Frøyland, tester alle nye linser som kommer på markedet «Jeg er meget plaget af tørre øjne, og hvis linsen fungerer for mig, fungerer den for de aller fleste. Jeg må sige at jeg blev posi tivt overrasket over Bausch + Lomb ULTRA® ONE FugtDAY»

For at opnå hele 16 timers brugstid samarbejder Advanced MoistureSeal® og ComfortFeelteknologier med tårefilmen om at fremme et stabilt og sundt miljø på øjets overflade.

Næsten en fjerdedel af alle kontaktlinsebrugere falder fra på grund af ubehag i øjet16

Dette er en annonce fra Bausch + Lomb

•

HØJESTE FUGTINHOLD6,7,8 Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY Dailies Total1 ® Acuvue ® Oasys 1-Day 38 % 33 % 55 % Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY Dailies Total1 ® Acuvue ® Oasys 1-Day 0,7 0,5 0,7 LAVESTE MODULUS (MPa)9,10,11

* Statistisk significant p<0,01. Vs. Dailies Total1® og Acuvue® Oasys 1-Day kontaktlinser Vi har løftet den anerkendte MoistureSeal®-teknologi TIL NÆSTE NIVEAU Dette næste generations linsemateriale med Avanceret MoistureSeal®-teknologi leverer efter 16 timer den højeste fugt og højeste fugtretention sammenlignet med de førende kontaktlinser de eneste linser, DAY kontaktlinser udstyret med et næste generations (kalifilcon og banebrydende fugt- komfortteknologier, komplet design1,

Bausch & Lomb

*vs. Dailies Total1® og Acuvue® Oasys 1-DAY kontaktlinser † UV-absorberende kontaktlinser er IKKE en erstatning for beskyttende UV-absorberende briller såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, idet de IKKE dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændigt. Du bør fortsætte med at bruge UV-absorberende briller som anvist. Læs brugsanvisningen for at få vigtige oplysninger om brug og sikkerhed af Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser. 1. Kun Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser tilbyder et komplet fugt- og komfortsystem med Advanced MoistureSeal®- og ComfortFeel-teknologi plus et komplet design med høj Dk/t, lav modulus, UV-blokering og High Definition™ Optics. Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser leverer sundhed gennem sit komplette system, der arbejder sammen om at understøtte et sundt miljø øjet, inklusion af ingredienser til øjensundhed, der bevares hele 16 timer, og den høje iltpermeabilitet (Dk/t=134). (Gældende referencer 3, 4, 5, 14) 2. Results of a consumer symptoms survey of 318 silicone hydrogel daily disposable contact lens wearers. Kadence International, April 2019. 3. Arkivdata. Product Performance Evaluation of a Novel Silicone Hydrogel Contact Lens: kalifilcon A Daily Disposable Contact Lenses - Summary of kalifilcon A Patient Comfort and Vision Outcomes. Bausch & Lomb Incorporated, Rochester, NY, 2021. 4. Rah M. Ocular surface homeostasis and contact lens design. February 2021. 5. Schafer, J. Steffen, R. Reindel, W; A clinical assessment of dehydration resistance for a novel silicone hydrogel lens and six silicone hydrogel daily disposable lenses. Poster præsenteret ved AAO; oktober 2020 6. Johnson & Johnson Acuvue® Oasys 1-Day with Hydraluxe™ Contact Lens Packege Insert. 7. Alcon DAILIES TOTAL1® Contact Lens Package Insert. 8. U.S. Food & Drug Administration 510(k) Summary K200528; Bausch + Lomb (kalifilcon A) Soft (hydrophilic) Contact Lens. May 2020 9. The Bausch + Lomb ULTRA ONE DAY Experience. March, 2021. 10. Johnson&Johnson Vision Explanation of contact lens properties and features https://www.jnjvisioncare.co.uk/education/balance-ofproperties/explanation-of-contact-lens-properties-and-features (tilgået 18/09/2020). 11. Alcon DAILIES TOTAL1® Contact Lens Parameters https://professional.myalcon.com/contact-lenses/daily/dailies-total-1/ (tilgået 18/09/2020). 12. VanDerMeid K, et al. Evaluation of erythritol and glycerin osmoprotection characteristics on an ocular surface cellline under hyperosmotic conditions. Posterpræsentation ved American Academy of Optometry Annual Meeting 2020. 13. Arkivdata. Product Performance Evaluation of a Novel Silicone Hydrogel Contact Lens: kalifilcon A Daily Disposable Contact Lenses - Summary of kalifilcon A Patient Comfort and Vision Outcomes for Patients Who Reported Dryness with Their Habitual Lenses. Bausch & Lomb Incorporated, Rochester, NY, 2021. 14. Competitive grid packaging solutions with sources. 15. Arkivdata (#893)., 2021. Product Performance Evaluation of a Novel Silicone Hydrogel Contact Lens: kalifilcon A Daily Disposable Contact Lenses - Summary of kalifilcon A Patient Comfort and Vision Outcomes for Patients Who Wore Lenses for 16 or More Hours Per Day. Bausch & Lomb Incorporated, Rochester, NY. 16. Dumbleton, K., Jones, L., Woods, C., Fonn, D.2013. The Impact of Contemporary Contact Lenses on Contact Lens Discontinuation. Eye & Contact Lens; Vol 39, Number 1. Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY og MoistureSeal® er varemærker tilhørende Bausch & Lomb Incorporated eller dets associerede selskaber. Alle andre produkter/varemærker og/eller logoer er varemærker tilhørende deres respektive ejere. ©2022 Bausch & Lomb Incorporated. UOD/DK/2207/0071. Lena Malmberg, optiker, ejer og daglig leder hos Malmbergs Ur & Optik, siger: «De første tilbagemeldinger jeg fik, var at linsen er meget behagelig, og det er den samme følelsen jeg selv sidder med efter at have haft linsen på øjet.» Hun tilføjer «Vore kunder stoler på at vi tilbyder dem det nyeste og bedste, og det er en selvfølge at alle vore sfæriske linse brugere skal tilbydes Bausch + Lomb ULTRA® ONE DesignDAY» Ved hjælp af et næste generations materiale –Kalifilcon A – skabt efter udgivelsen af TFOS DEWS II og inspireret af den nyeste viden om tårefilmen er Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY virkelig en linse, der ”har det hele” og leve rer høj ilttransmission4, lav modulus9, UV-bloke ring†8, High Definition Optics9, nem håndtering3 og en universel pasform3 Stefan Skjöld, optometrist og konsulent hos Skjöld/Skjöld&Grönvall, siger «Materialet har de egenskaber man kan forvente sig af et moderne materiale, og linsen opleves som meget komfortabel» og fremhæver «fantastisk asfærisk optik» som en af de egenskaber der gør ham mest engageret. Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY er den eneste førende linse* med sfærisk aberrations kontrol, der giver et klart syn, selv ved f.eks. bilkørsel om natten.3,9 Den blokerer desuden for 50 % af UVA-strålerne†8 og 95 % af UVB†8 og har den laveste modulus (0,5 MPa) sammenlig net med førende konkurrenter* «Vi har ventet længe på en silikone-hydrogel endagslinse fra Bausch + Lomb. Med alle linsens nye funktioner, vil linsen mærkes mini malt på øjet – som igen fører til at sandsynlig heden for drop-out minimeres.» siger Øyvind Krogh. «Vi gør vort bedste for at tilbyde de bedste løsninger til vore kunder, og som et nyt ‘state of the art’ produkt, vil ULTRA® ONE DAY være en af vore førstevalg.»

der tilbyder et komplet system som kombinerer disse to banebrydende teknologier. Kun Bausch + Lomb ULTRA® ONE

som leverer enestående komfort ved hele 16 timers brugstid5,15 og fremmer et stabilt og sundt miljø i øjets overflade.12 www.ultraoneday.dk 808 809 90 bl.nordic@bausch.com Dette er en annonce fra Bausch + Lomb 96Bevarer% af fugten efter 16 timer, mere end de førende endagslinserSiHy5** -TEKNOLOGIAvanceret-TEKNOLOGI

kontaktlinsemateriale

SiHy endagslinser5,6,7,8 VI INTRODUCERER DEN MEST KOMPLETTE Silikonehydrogel 1-dagslinse1 Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY

der arbejder synergistisk som ét komplet system1 sammen med et

Har du booket billet til OPTOMETRIKONFERENCE ’22? Under temaet ”Fremtidens optometri” kan du og dine kolleger se frem til to intensive dage med fokus på den spændende udvikling i alle dele af branchen. Vi glæder os til at se jer på Hotel Radisson Blu Scandinavia i Århus i weekenden 1.-2. oktober.

OPTOMETRI KONFERENCE ‘22

KONFERENCE

26 | OPTIKEREN

SPECIAL GUEST Mød den passionerede foredragshol der, forfatter og professor i filosofi Vincent Hendricks. I sit humoristiske og tankevækkende foredrag sætter han bl.a. fokus på, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falsk, rigtigt og forkert, grimt og smukt – såvel online som offline.

HER ER VINDEREN Cand.san. fra Aarhus Universitet, Julie Vindum, bliver årets Kandidat by RODENSTOCK og præmieres for sit speciale: ”Pupilstørrelse og pupilkontraktion før og efter en DMEK/DSAEK-operation”. Hun modtager 10.000 kr. samt en rejse og deltagelse i EAOO (European Academy of Optometry and Optics) i foråret 2023. Kom og hør hendes spændende foredrag.

SPÆNDENDE

SIG JA TIL NY VIDEN & NETWORKING

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH, M.FL.

FOREDRAG Glæd dig til at få indsigt i tidens mest aktuelle emner. Konferencen byder på danske og engelske foredrag i verdensklasse: Innovative use of contact lenses beyond vision correction * Hornhindedystrofier * Den svære samtale med patienten * OCT * Eye movement testing for optometry * Synsergonomi * Blåt lys filtre * Gene therapy of experimental AMD * Refractive engineering * The contact lens pratice of the future * Farmakologi * Synskvalitet og SMILE * Paneldebat om hverdagens dilemmaer.

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 27 SØLVSPONSOR SØLVSPONSOR VIL DU MED PÅ WORKSHOP? Nu kan du glæde dig til endnu flere af de populære workshops på optometrikonferencen. I år kan du få konkret og brugbar viden om: * Undersøgelse for tørt øje * Myopibehandling – børn & kontaktlinser * Looking beyond the tears - der kigger nærmere på tårefilmen og vigtigheden af at opretholde homeostase på den okulære overflade * Astigmatism & astimatic presbyopes – hybdrid lenses make fitting easy * Water Surface Technologies * Den smarte måde at behandle myopi hos børn * Tips & tricks – hvordan opnår du succes med dine multifokale kontaktlinsetilpasninger * FNS – genopfrisk Maddox fori-testen * Synsfeltudmåling, konfrontationstest og computer styret perimetri * Nye guidelines til tørre øjne. Så hop med på dine favorit workshops, hvor de allerbedste eksperter er klar til at guide dig. OPTOMETRIKONFERENCE ’22 Den ultimative begivenhed til dig, der søger ny viden i form af forskningsresultater, foredrag, udstilling og networking. www.optometrikonference.dk NY VIDEN PÅ 15 MINUTTER Vi gentager succesen med rapid sessions, hvor du i løbet af et kvarter kan blive klogere på emner som: * Skelen * Binokulære udfordringer * Succes ved tilpasning af sclerallinser hos patienter med tørre øjne * Casestories fra butikken om bl.a. brillereklamationer. FANTASTISK UDSTILLING 20 udstillere er klar til at vise dig alle nyhederne inden for glas, kontaktlinser, teknologi og nye produkter: Topcon Healthcare * Bausch + Lomb * Johnson & Johnson Vision * Alcon * Essilor * Con-Lens * KM Optics * Hoya * Rodenstock * CooperVision * OptikIT * Vision Care * SynergEyes * Théa * medilens nordic * AMWO Farma * MMC Optical * InnZ MEDICAL * FNS og KSI * Dansk Selskab for Optometri.

og lærerige workshops med fokus på IPL-behandling, tørre øjne maske og andre behandlingsmetoder – baseret på Kontaktlinseinstituttets metoder. Dagen slutter med en paneldebat om hverdagens dilemmaer i butikken og stiller bl.a. skrapt på børn i klinikken og forpligtelser ved forlængelse af kørekort. Denne del foregår sammen med de øvrige konferencedeltagere. Se det detaljerede program www.optometrikonference.dkpå

’22 er et samarbejde mellem Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne samt Synoptik-Fonden og finder sted i weekenden 1.-2. oktober 2022 på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus. DET KAN DU GLÆDE DIG TIL: En faglig og social weekend, hvor du kan møde nationale og internationale forskere og fagpersoner og lytte til spændende foredrag, deltage i workshops og rapid sessions, tale med udstillere og networke med gode kollegaer.

MULIGHED FOR TILSKUD: Hvis du er ansat i en virksomhed, som har over enskomst gennem Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller Synoptik, har du mulighed for at få tilskud til at deltage i konferencen via Optikernes Kompeten ceudviklingsfond. Som medlem af Optikerforeningen eller Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er prisen 3.195 kr. for begge dage, og du kan få det fulde beløb refunderet. Det gælder selvfølgelig også, hvis du kun deltager den ene dag. Som ikke-medlem koster det 3.995 kr. at deltage i konferencen, og her kan du søge om tilskud på de 3.195 kr. Du har også mulighed for at søge tilskud til rejse og ophold. Rejsen godt gøres med 0,99 kr. pr. km op til 400 km., og der gives yderligere tilskud til bro eller færge med op til 549 kr. pr. tur. Overnatning kan refunderes med op til 670 kr. pr. nat, og der gives normalt kun tilskud til én nat i forbindelse med konferencen.Hvisduer arbejdsgiver, og dine optikere deltager på konferencen, har du mulighed for at få løntabsgodtgørelse på op til 893 kr. pr. dag. Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne besvarer og behandler alle henvendelser vedr. tilskud til konferencen og kan kontaktes på tlf. 35 47 34 00 eller mail okf@forbundet.dk

PRIS: Medlemmer af Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne og undervisere på optometrist uddannelsen på DANIA/KEA betaler 3.195 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.245 kr. Ikke-medlemmer 3.995 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 3.095 kr. Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag. Festmid dag lørdag aften 695 kr. inkl. velkomst drink, 3-retters menu, 3 glas vin samt te eller kaffe.

Søndag d. 2. oktober kommer til at stå i optikassistenternes tegn. Her har Optikerforeningen i samarbejde med indehaver af Kontaktlinseinstituttet og Buris Briller, Bo Lauenborg, lavet et helt specielt program for assistenter. Her kan du via foredrag og workshops blive klogere på og få ny inspiration til de mange opgaver, du løser og møder i butikken i Eksperthverdagen.itørreøjne, Claus Oldenburg, kommer og holder et foredrag om emnet – og senere kan du glæde dig til praktiske SÅDAN KOMMER DU MED

OPTOMETRI KONFERENCE

28 | OPTIKEREN KONFERENCE

OPTOMETRIKONFERENCE

BILLET: Du kan se hele programmet, købe billet og melde dig til foredrag og workshops på www.optometrikonference.dk

OVERNATNING: Enkeltværelse 1.395 kr. pr. nat. Dobbeltværelse 1.295 kr. Book dit værelset direkte på www.radissonhotels.com og oplys koden OPTI0110. Der er mulighed for gratis parkering ved hotellet.

KUN FOR OPTIKASSISTENTER ‘22

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067. Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde

brillesælgeren?Præsentationenafdebedstebachelorprojekteroguddelingenafdenprestigefyldtepris,OptimusbyEssilor,eraltidettilløbsstykkepåoptometrikonferencen.

•

Hvem

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH

På OPTOMETRIKONFERENCE ’22 giver de nominerede en kort præsentation af deres projekt om lørdagen – og herefter bliver den individuelle placering afsløret. Nytænkning af indkaldelsesfrekvensen til kontrol af bløde kontaktlinser Patienters oplevelse af at leve med vertikal fori – et kvalitativt studie tilgang til formfaste corneale kontaktlinser – et mixed metode studie Du kan læse de tre vinderprojekter i fuld længde på www.optometrikonference.dk under program og derefter foredragets navn. +

DE NOMINEREDE PROJEKTER: •

30 | OPTIKEREN OPTIMUS BY ESSILOR

• Optometristers

Den statuetteprestigefyldte”Brillesælgeren” bliver uddelt for 36. gang på KONFERENCEOPTOMETRI-’22.

løber med pengene &

I år er det 36. gang, ambitiøse studerende på KEA og Optikerhøjskolen i Randers kæmper om at vinde prisen ”Optimus by Essilor”, der har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i faget. Det bedste bachelorprojekt præmieres med 10.000 kr. og æren af at få sit navn på kobberstatuetten ”Brillesælgeren”, mens 2. præmien er på 7.500 kr. og 3. præmien på 5.000 kr. Dommerkomitéen består af optome trist MPH Ivan Nisted fra Optikerhøj skolen, optometrist M.Ed Anette Ristorp fra KEA, butikschef i Synoptik Johnny Haslund og Clinical Talent Manager Thomas Østergaard Pedersen fra Louis Nielsen. Den kompetente kvartet er i år blevet præsenteret for en række interes sante bachelorprojekter og har nu udvalgt de tre, der fortjener en særlig hæder.

Dommerkomitéen har voteret og fundet årets tre bedste projekter fra KEA og Optikerhøjskolen, men den individuelle placering forbliver en hemmelighed lidt endnu. Her kan du læse et resumé af de tre spændende vinderprojekter.

Idéen bag Studiet har taget udgangspunkt i artiklen ‘Rethinking contact lens aftercare’ af Nathan Efron og Philip B. Morgan. Her skubbes til den traditionelle tilgang til rutinemæssige kontroller ved at se på, om nogle rutinekontroller forsvarligt kan udføres senere end 12 måneder. I nuværende praksis bliver disse kontaktlinsekontroller ofte tilbudt hver 6. måned i forbindelse med bestilling eller forventes at ske minimum én gang om året. Sundhedsstyrelsen har ligeledes en forventning om, at der tilbydes kontrol mindst en gang om året. Der findes dog ingen kliniske retningslinjer inden for dette område i Danmark, men som optometrister ønsker vi at få nogle retningslinjer, vi kan læne os op ad i den daglige praksis. Vores studie ser derfor på, hvor ofte en rutinemæssig kontrol af bløde kontaktlinser giver anledning til handling, og om der er en sammenhæng mellem patienternes klager og optometristens handlinger. Dette kan forhåbentlig bidrage til denne nytænkning samt arbejdet med kliniske retningslinjer. Metode Studiet er et multicenterstudie, som indeholder kvantitative data fra rutinemæssige kontaktlinsekontroller udført under vores 2. praktikperiode. Herudover blev et mindre empirisk studie udformet med inputs fra praksis, suppleret af et kvalitativt interview af Heidi Buchholt om forståelsen af arbejdet samt forventningerne i branchen til linsekontroller. Deltagerne var nuværende linsekunder med bløde kontakt linser, som fik foretaget en kontrol, der var planlagt og/eller skete i forbindelse med genbestilling af kontaktlinser. Hermed ses der bort fra problemkontroller med nyopståede komplikationer.

skrevkomplikationer,Kontaktlinsepraksis–indkaldelsesfrekvensenaflaverviformangelinsekontroller?harudvikletsigpositivtdeseneste10årmedbedrematerialerogfærrementilgangentilefterkontrolerforblevetdensamme.EfronogMorgani2017enartikelomatnytænkerutinekontrollerogfrekvensenderaf.Danmarkeret

fund samt handling efter endt kontrol. En handling kunne være én eller flere af disse fire mulige udfald; ændring af styrke, ændring af linsetype, ændring af væske eller vejledning om anden bæretid. Un der anamnesen havde patienterne fire svarmuligheder til at beskrive deres tilfredshed med linsernes virke, hvor de sidenhen blev inddelt i to kategorier som værende klage/ikke klage. Ved hjælp af Odds Ratio kobles disse med dertilhørende handling/ikke handling for at se på sammenhængen mellem patienternes subjektive klager og eventuelle handlinger.

Dataindsamlingen dækker over 300 rutinemæssige linsekontrol ler, hvortil der blev udfyldt et skema indeholdende informationer om; identifikation, habituelle linser, anamnesen, undersøgelser og

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 31

AF CHARLOTTE DUEHOLM ARNECKE, MARIA BERGHOLT JØRGENSEN & JETTE NIELSEN, OPTIKERHØJSKOLEN

Nytænkning

af de lande, der tilpasser flest endagslinser, hvor risikoen for komplikationer er mindst. Måske er det ikke så farligt at lade patienterne gå længere mellem hver kontrol end de anbefalede 12 måneder ved ukompliceret linsebrug?

OPTIMUS BY ESSILOR

I studiet udførte vi 300 kontroller på forskellige bløde linsetyper. Størstedelen var bløde endagslinser, som udgjorde 56 pct. af kontrollerne. Derudover en fordeling med månedslinser til dagsbrug 21 pct., månedslinser til døgnbrug 14 pct. og 14-dagslinser 8 pct. Histogrammet over tid siden sidste kontrol (Figur 1) viser, at de fleste kommer omkring anbefalingerne hver 6.-12. måned, mens andre først kommer senere. Hvor ofte sker der en handling efter endt linsekontrol, uanset hvilken handling og årsagen dertil?

I studiet fandt vi, at 39,3 pct. af alle rutinemæssige kontaktlinsekontrol ler giver anledning til handling. Omvendt blev der blot genbestilt linser i 60,7 pct. af tilfældene. Ud af de 118 handlinger er det interessant at fremhæve styrkeændringen, da denne udgør hele 79,7 pct. af alle handlinger. Ser man på overrefraktionen (Figur 2) indgår målingen ± 0,25D, enten monokulært eller binokulært, i 54 ud af 94 styrkeæn dringer svarende til 57,5 pct. Det må derfor antages, at størstedelen af disse patienter ville kunne gå længere inden næste kontrol, da en måling på ± 0,25D ikke er klinisk signifikant. (Rutstein & Daum, 1998).

OPTIKEREN Resultater

Figur Fordelingen2 af målt overrefraktion, og om der er foretaget en styrkeændring

Selvom anbefalingen går på, at kontrollerne bør udføres minimum én gang om året, ses det, at nogle kommer senere end 12 måneder siden sidste kontrol. Derfor er det interessant at se på, om der ved disse kontroller oftere sker en handling. Ud af de 300 kontroller blev 225 foretaget før/ved 12 måneder, hvoraf der skete en handling ved 43,1 pct. af disse, hvorimod hos de resterende 75 kontroller efter 12 måneder, skete der en handling ved 28 pct. Odds Ratio blev udført for at se, om sandsynligheden for handling stiger, hvis kontrollen foretages efter de anbefalede 12 måneder. Odds Ratio viser mod forventning halv så stor sandsynlighed for, at der sker en handling ved kontroller udført efter 12 måneder med statistisk signifikans. Man må derfor formode, at patienterne ville have reageret på tidligere indkaldelser, hvis de havde oplevet problemer.

32 |

Kontaktlinseteknologien har udviklet sig meget med stor forbed ring i materialer, designs og rensesystemer. I vores studie fandt vi ved gradings, at 72 pct. af tilfældene havde alle gradings under grad 1 og 27 pct. under grad 2. Der var kun få tilfælde af svære kompli kationer, og det må derfor forventes, at disse patienter vil søge råd/ behandling hos optometristen udenfor planlagt kontrol. (Efron & Morgan, 2017).

Sammenhænge mellem klager og handling Ud fra Odds Ratio ses det med statistisk signifikans, at patienter med klager har 1,93 gange større risiko for at få lavet en handling i forhold til dem, der ikke har angivet en klage. Ud af 16 mulige sammenhænge ses det, at to af disse kunne anses som værende statistisk signifikante. Den ene med 7,1 gange større sandsynlighed for en styrkeændring ved klager over styrken, og den anden med 8 gange større sandsynlighed for en linseændring ved klager over røde øjne. Derfor må det tolkes, at patienten i nogen grad selv kan vurdere, om der er et reelt problem som herfra skal lede til en handling.

Måned Figur Fordelingen1 af tid siden sidste kontrol 50 40 3020100 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 Procent Plan ±0,25 mono ±0,25 bin ±0,50 �±0,75 ad cyl200150100500 Ja Nej 3 30 24 20 8 72 14 9 5 2 31 172

† If two criteria are met suggesting different aftercare frequencies, the higher frequence should be adopted.

*After taking delivery of lenses for the first time, those new to lens wear (neophytes) should be seen again within the first two months.

Inputs fra praksis

* Efron, N. & Morgan, P. B., 2017. Clinical and Experimental Optometry. Rethinking contact lens aftercare, pp. 100: 411-431.

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 33 Figur Decision3 matrix over anbefalet efterkontrol af bløde kontaktlinser 1-2Afterweeks Every 6 months Every 12 months Every 24 months Rationale Based on lens replacement frequence, lens type and wearing modality Soft daily disposable ‡  Lower risk of keratitis Soft daily reusable$   Adverse solution reactions and compliance issues Soft extended wear   Higher risk of keratitis Rigid daily wear   Lower rist of keratitis but higher risk of eyelid ptosis, three and nine o´clock staining and corneal deformation Rigid extended wear   Higher rist of keratitis, eyelid ptosis three and nine o´clock staining, corneal deformation and overnight lens mucus adhesion Based on predicted rate of refractive change Youth myopia (5-15 years)   Myopia advances -0,5 D annually Presbyopia   Progressive accommodation loss

$ Rererent aftercare visit schedule.

* Rutstein, R. P. & Daum, K. M., 1998. Anomalies of binocular vision: Diagnosis and Management. I: Normal and abnormal binocular vision. St. Louis Missouri: Mosby, p. 3.

‡ It is customary for daily disposable lens wearers to be given an initial trial supply of five pairs of lenses. Accordingly, the ´1-2weeks´ aftercare should be undertaken on the day that the fifth pair of lenses are worn, which may be after � five days depending on whether lenses are worn on a part-time basis.

Spørgeskemaet havde til formål at se ind i den nuværende praksis af kontaktlinsekontroller, hvor vi i alt fik 204 besvarelser fra optometri ster via Facebookgruppen ‘Optiker Forum’. Her ses det, at 93 pct. indkalder til kontrol indenfor 12 måneder samt 72 pct. mener, at det er muligt at bestille kontaktlinser uden denne kontrol først. Dog melder mange om forskellige kriterier for, at dette er muligt f.eks. en telefonisk snak om, hvordan det går med linserne eller hvis patienten var til kontrol ved sidste bestilling. Da studiet fastsætter, hvor ofte der sker en handling samt even tuelle sammenhænge, er det interessant at se på optometristernes egne erfaringer med dette. Svarene viser, at 66 pct. mener, at de ’’en gang imellem’’ finder anledning til handling efter endt kontrol uanset hvilken. Derudover mener 72 pct, at der ”tit” er en sammenhæng mellem patienternes klager og deres egne observationer og ændrin ger. Disse erfaringer stemmer godt overens med de resultater, der er fundet i studiet.

Konsekvenser for praksis Resultaterne i studiet kan give optometrister en pejling af, hvor ofte en linsekontrol giver anledning til handling samt, i hvilken grad patienten selv kan beskrive tilfredsheden af linsernes virke. I sammenhæng med kontaktlinseteknologiens positive udvikling finder dette studie få tilfælde af gradings over 2. Dette er med til at understøtte Efron og Morgans oplæg til en mere differentieret indkaldelsesfrekvens. Deres bud på indkaldelsesfrekvensen illustre res i deres Decision Matrix (Figur 3), der viser, at der kan gå op til 24 måneder for kontrol af bløde ukomplicerede endagslinser. Dette kan hermed give optometristerne større sikkerhed i, at de fleste ville kunne gå længere mellem hver kontrol, hvis patienten øn sker det. Den daglige praksis kan effektiviseres og være økonomisk fordelagtig ved at inddrage patientens individuelle behov og lyst til kontrol, og derved undgå unødige bookinger i kalenderen. Dog er det vigtigt at bibeholde relationen samt sikre, at patienten føler sig velkommen og tryg ved at henvende sig i butikken. Norges Optikerforbund har rettet deres kliniske retningslinjer om hyppig heden af kontaktlinseundersøgelse efter Efron og Morgans Decision Matrix – måske er det på tide, at Danmark følger trop? Konklusion Formålet med studiet var at fastsætte, hvor ofte en rutinemæssig kontaktlinsekontrol giver anledning til handling samt se på sammenhæn ge mellem patientens klager og optometristens handlinger. Studiet viser, at størstedelen af alle handlinger går på små styrkeændringer. Derud over ser vi lave værdier under gradings samt lavere risiko for handlinger efter 12 måneder. Det konkluderes, at risikoen for fund af komplikatio ner ved en rutinemæssig linsekontrol er minimal. Herudover ses der større sandsynlighed for ændringer, hvis der er en klage samt nogle sammenhænge mellem patientens klager og optometristens handlinger. Derfor opfordrer vi, på baggrund af dette studie, til en mere individuel tilpasset indkaldelsesfrekvens ud fra samtale med patienten.

REFERENCER

Patienters oplevelse af at leve med vertikal fori

OPTIMUS BY ESSILOR

Introduktion Interessen for det valgte emne til vores bachelorprojekt opstod, da vi i forbindelse med undervisningen talte om brugen af covertest og andre forimålinger, undersøgelse af diplopi og behandling med prismer. Der er lavet flere kvantitative studier omhandlende brug af covertest og undersøgelse for forier. Men der findes ingen tidligere undersøgelser eller belysning af, hvordan patienter oplever at leve med en ubehandlet vertikal fori i Skandinavien. Vi er kun stødt på en enkelt artikel om et ameri kansk studie, der viser lighed af symptomer hos patienter med ubehandlet vertikal fori. De fleste kan opleve en eller flere symptomer som; hovedpine, diplopi, nakkesmerter/skuldersmer ter, læseproblemer, kvalme, køresyge, svimmelhed og angst. Studiet viser også, at tilstedeværelsen af oven nævnte symptomer kan give en betydelig begrænsning i sociale sammenhænge og i arbejdslivet (Feinberg & Rosner, 2020). Vi har ønsket at dykke

AF ANNETTE BROCK, SELMA KAJTAZOVIC, SIMONE STUBBING & SÓLVEIG LÓA MAGNÚSDÓTTIR, OPTIKERHØJSKOLEN

34 | OPTIKEREN

Dette kvalitative studie beskriver, hvordan det opleves af leve med en vertikal fori. Hvilke fysiske og psykiske udfordringer giver det at leve med en ubehandlet vertikal fori?

endnu dybere ned i, hvordan det påvirker vores patienter at leve med ubehandlet vertikal fori både fysisk, psykisk, socialt og arbejds mæssigt samt belyse betydningen af behandling. Hvis vergens systemet afviger blot 1�, kan det forårsage betyde lige vanskeligheder for den enkelte. At opdage og behandle en lille vertikal fori har dermed stor betydning for patienten. (Rutstein & Daum, 1998, p. 167-168). Vertikal fori giver en individuel oplevelse af symptomer, og det er forskelligt, hvilke udfordringer den enkelte med ubehandlet vertikal fori oplever (Feinberg & Rosner, 2020). Metode Projektet tager udgangspunkt i det kvalitative forskningsdesign i form af semistrukturerede interviews af tre individuelle deltagere for at belyse, hvordan de oplever at leve med vertikal fori. Kriterier for valg af deltagere er, at patienten skal være over 18 år og have vertikal fori samt blive behandlet heraf i form af prismer i brillerne.

Fører det til begrænsninger i det sociale liv og arbejdslivet, og hvad betyder prismebehandling for denne gruppe patienter?

Patienter, der har patologisk påvirkning af synet, og patienter med nedsatte kognitive evner, er ekskluderet på grund af muligheden for, at de kan opleve falsk positive symptomer på vertikal fori. Der er lavet interview med to kvinder og en mand i forskellige aldre. Alle interviews er optaget med diktafon og derefter transskribe ret, hvortil der er udarbejdet en interviewguide og transskriberings guide. Dette sikrer, at alle tre interviews kommer omkring samme emner, og at de nedskrives og beskrives på samme måde. Med afsæt i den fænomenologiske og hermeneutiske videnskab steori er der ved udarbejdelsen af interviewspørgsmål opmærksom hed på at opnå en uddybning af patientens oplevelser. Spejder

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 35

For at den enkelte patients oplevede erfaringer kan blive tilgængelige og få betydning for andre, skal oplevede fænomener fortælles, transskriberes og omsættes til tekst, der derefter tolkes (Persson & Sundin, 2012, p. 370-371). De forskellige citater fra de tre interviewdeltagere kan tolkes på flere måder set i forhold til patienternes forforståelse, alder, køn osv. (Thagaard, 2014, p.105, 186; Haahr og Martinsen, 2018, p.219-220). Da vi har interesse for en nuanceret og detaljeret beskrivelse af den enkelte patients oplevelser, handlinger og erfaringer med at leve med vertikal fori, har vi haft fokus på den subjektive oplevelse frem for en generalisering. Resultater Nogle af de væsentligste fund, vi har gjort os, er, at symptomer strækker sig langt ud over diplopi. Patienterne har ydermere oplevet symptomer, som har påvirket hverdagen bl.a. hovedpine, usikkerhed og ændret opfattelse af sig selv i forhold til omverden. De tre patienter oplever forskellige former for symptomer, der påvirker dem i forskellig grad. Faktorer som alder, køn, livser faringer, påvirkninger fra omverden, økonomi, job og relationer mellem fagperson og patient har også indflydelse på, hvordan de tre patienter oplever, beskriver og tackler det at leve med ubehandlet vertikal fori. Vi oplevede, at de to ældste patienter virker til at være mere nedtonede i deres beskrivelser af oplevelser samt begejstring sammenlignet med den unge patient. Den unge patient er fra

Patientprofiler af interviewede deltagere Fugter og giver komfort til tørre, irriterede og trætte øjne Udenholdbarkonserveringsmidler,i6månederogminimum300dråber Telefon: +46 42 14 12 25 • E-mail: info@medilensnordic.com • www.hyloeyecare.dk Yderligere information kontakt: Key Acount Manager Helle Eis, mobil: 29 39 69 79 E-mail: helle.eis@medilensnordic.com • Producent: Ursapharm, Tyskland

Patient P1 P2 P3 Køn Kvinde Kvinde Mand Alder 69 år 28 år 64 år Ametropi Hyperopi Myopi Myopi Prismer 2 � 3 � 14 � Erhverv Efterlønner Kosmetolog, fodplejer og rengøringsassistent Køkkenchef Hobby Strikke, hækle og campering Rejse

36 | OPTIKEREN OPTIMUS BY ESSILOR en anden generation og virker til at være mere øvet i at mærke og beskrive egen krop, føle begejstring og påvirkes mere af, hvad omverden mener og tror. Der beskrives eksempelvis, hvordan det er at leve med vertikal fori før behandling med prismer i brillen, på følgende måder: Fælles for alle tre patienter opnås en markant forbedring efter behandling med prismebriller. Deres oplevelser af behandlingen er som følgende: “... Jeg tænkte, det er da underligt, når jeg kørte hen mod et lyskryds, hvorfor er der to røde eller to gule eller to grønne”. (Citat P1) “Jeg tror, det var det hjælp de pludseligt fik, og jeg fik lov til at slappe af”. “…Det gjorde kæmpe forskel, især med arbejdedetaljeretogså”. (Citat P2) “Fordi de (brillerne) gør en kæmpe forskel...” (Citat P2) “Det usikkerhed...”megetgav (Citat P2) “...Jeg tænkte, måske er det bare mig, måske er det bare oppe i mit hoved eller et eller andet … eller måske er det fordi, jeg er stresset…” (Citat P2)

“Ja lige da jeg tog brillen på, så kunne jeg se normalt igen (smiler og retter sig i stolen) ....jeg vil ikke være foruden i hvert fald”. (Citat P3) “Jeg fik lov til at gøre mit arbejde og alle de ting, jeg plejer at gøre, uden at det (diplopien) forstyrrer mig i det, uden at det så kommer igen og igen”. (Citat P2) “Ja og så lukke det ene øje for at se noget. Med begge øjne åben, så …ser jeg dobbelt … så er der to af dig”. (Citat P3)

“Så man er ikke i tvivl om, at nu ser man altså normalt igen”. (Citat P1) “Så det har hjulpet mig rigtigt, rigtigt meget, fordi jeg går med mine briller 24 timer i døgnet, jeg tager dem aldrig af”. (Citat P2)

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 37

* Feinberg, L. D. & Rosner, S. M. (2020). “Vertical Heterophoria Treatment Ameliorates Headache, Dizziness and Anxiety”, Optometry & Visual Performance. Vol 8, pp 24-34.

* Haahr, A. & Martinsen, B. (2018), “Max Van Manen”. Kvalitative analysemetoder i sundhedsforskning. 1 udgave. Aarhus: Forfatter ne og Klim. p.219-220.

Den nye viden, vi har erhvervet os i projektet, kan bruges i klinisk praksis i Danmark og Skandinavien, men formentlig også i store dele af Europa – med viden og forbehold for, at kulturelle forskelle kan forekomme.

* Thagaard, T. (2014). “Systematisk og indlevelse, En indføring i kvalitativ metode”. 1. udgave. Fagbogforlaget Vigmost ad & Bjørke AS. p.105, 186. Konklusion Resultaterne af de tre interview giver en ny viden, eftersom der ikke er lavet nogle Skandinaviske kvalitative studier om emnet før. Det viser, at ubehandlet vertikal fori giver mange forskellige symptomer, der kan variere fra patient til patient, og graden af symptomernes påvirkning opleves forskelligt. Yderligere viser det også, at graden af symptomer og størrelsen på behovet af prismer ikke altid er proportionelt. Det synliggør den forskel, der kan være i, hvordan man oplever verden, reagerer på den, samt hvordan man tackler den – alt afhængig af alder, livserfaring, og hvordan man er som person. Som et andet vigtigt resultat vil vi fremhæve og bekræfte, hvor forstyrrende det er at leve med ubehandlet vertikal fori. Konsekvenser for praksis Vi er klar over, at det er en lille gruppe mennesker, vi omtaler, men vi håber, at vigtigheden af at undersøge og behandle vertikal fori kommer ud til fagpersoner som optikere og øjenlæger. Det har betydning for interaktionen med patienterne, at vi kan sætte os i deres sted og forstå dem. Det giver os en bedre forståelse af deres klager, symptomer og udfordringer i hverdagen og kan være med til at forbedre både fagligheden og behandlingen af den enkelte patient. Patienternes subjektive udsagn kan ikke generali seres, men kan dog alligevel godt være overførbare til lignende oplevelser og situationer.

REFERENCER

Eyezen® Start & Boost Den nye generation af enkeltstyrkeglas EYEZEN ® KIDS Unikke brilleglas for børn fra 6 til 12 år DESIGNET UD FRA, HVORDAN BØRN SER kunderForberedVERDENdineungepåskolestartmedEssilorEyezenbrilleglas 1 00dages ombytningsre t TILFREDSHEDSGARANT I R23157_Essilor_Eyezen Q3 2022 trade ad_DK.indd 1 16-08-2022 13:25:50

* Persson, C. & Sundin, K. (2012) “Fænomenologisk og hermeneu tisk analysemetode- en dialektisk tilgang”, Videnskabelig teori og metode. 1. Udgave. Forfatterne og Munksgaard, København. p. 365-366,330-371, 374.

* Rutstein, R. & Daum, K., (1998), Anomalies of Binocular Vision, 1st edition, Mosby. p. 167-168

Der er nogle fortløbende symptomer på vertikal fori, som er vigtige at opdage i anamnesen og undersøge nærmere. De fleste oplever bl.a. hovedpine, koncentrationsbesvær, sløret syn eller diplopi. Med en grundig anamnese og en covertest kan man opdage vertikal fori og dermed også hurtigt og effektivt behandle den.

38 | OPTIKEREN OPTIMUS BY ESSILOR

efterspørgsel og deres tilgang til kontaktlinser kortlægges. Yderligere ønskes det at undersøge, hvorvidt miljø og bæredygtighed er en overvejelse i optometristernes og kontakt linseforbrugernes valg af kontaktlinse.

AF ALEXANDER CHRISTENSEN & ANDREAS NOE,brugernesKEA

Dette studier stiller skarpt på formfaste corneale kontaktlinser, og hvilke faktorer der spiller en rolle i tilpasningen heraf. Samtidig inddrages optometristernes faglige kompetencer, patienternes efterspørgsel og miljømæssige overvejelser.

Introduktion

Metode Der anvendes i dette studie mixed method, hvor der først foretages en spørgeskema undersøgelse og herefter udføres interviews. Spørgeskemaets resultater danner grundlag for videre og dybere undersøgelser gennem interviews. På denne måde skabes et overordnet komplementært billede af den undersøgte problemstilling, hvorved kvantitativ og kvalitativ metode er anvendt.

Optometristernes tilgang til formfaste corneale kontaktlinser

Miljø og bæredygtighed er emner, stadig flere mennesker har fokus på. Producenter finder hele tiden nye metoder i deres produktion, som gør deres produkter mere miljørigtige. Der ses tiltag fra flere kontakt linseproducenter, som fokuserer på at genbruge de daglige produkter, der er forbundet med kontaktlinsebrug. Her ses det bl.a., at de blister, som kontaktlinserne kommer i, kan genbruges. Flaskerne, der indeholder kontaktlinsevæske og saltvand, vil også kunne genbruges [1] . På trods af de gode tiltag til genanvendelsen af restmateria lerne i forbindelse med kontaktlinseforbru get, viser et studie, at mellem 15-20 pct. af kontaktlinsebrugere skyller deres dagslinser ud i toilettet eller ned i håndvasken hver dag [2] . Dette fører til, at kontaktlinserne nedbrydes i rensningsanlæggene og bliver til mikroplast, som ender i verdenshavene [3]

Hvilke alternativer er der så til de bløde kontaktlinser? 8 pct. af de danske kontakt linsebrugere benytter formfaste kontakt linser. Denne type kontaktlinse kan typisk anvendes i op til et år. Det vil sige, at antallet af kontaktlinser, som en kontaktlinsebruger benytter, vil blive reduceret. Formfaste corneale kontaktlinser er især konkurrence dygtige, hvad gælder sundhed, optik og håndtering sammenlignet med konventionel le bløde kontaktlinser. Formålet med dette studie er at kort lægge, hvilke årsager der ligger til grund for, at der ikke bliver tilpasset flere formfaste corneale kontaktlinser i Danmark. Vi vil undersøge, hvor godt de danske optometri ster er klædt på til at kunne tilpasse denne kontaktlinsetype. Hertil vil kontaktlinsefor

I spørgeskemaet undersøges det bl.a., hvornår optometristen er udlært, hvilket an sættelsessted, hvilket udstyr de har til rådig hed, deres vurdering af faglig viden på dette område, og i hvilken grad de tænker miljø og bæredygtighed ind i deres valg af tilpasning. Disse parametre er udvalgt for senere at kunne danne en sammenhæng mellem f.eks. uddannelsesår og grad af tanker om miljø og bæredygtighed. Respondenterne er færdiguddannet optometrister, der til dagligt arbejder med tilpasning af kontaktlinser i en kommerciel sammenhæng. Dataene bliver bearbejdet vha. grafer og beregninger. Interviewene laves ud fra et semistruk tureret design. Der er herved udarbejdet interviewguides til de forskellige grupper af deltagere, som består af åbne spørgsmål. I dette interview bliver en kontaktlinse leverandør, to optometrister og to kon taktlinseforbrugere interviewet. Resulta terne bliver bearbejdet vha. forudbestemte koder. Resultater Spørgeskemaundersøgelsen bygger på svar fra 170 respondenter. Resultaterne viste, at 13 pct. af de adspurgte optometrister oplever en efterspørgsel på formfaste corneale kontaktlinser. Samtidig viser det sig, at 36 pct. af optometristerne tilbyder deres patienter formfaste corneale kontaktlinser som en korrektionsmulighed. Sammenhol des disse 36 pct. der tilbyder denne korrektionsmulighed med, hvor længe respondenten har været udlært, viser dette, at 48 pct. af de optometrister, der har været udlært i over 15 år, tilbyder denne type linser. Hos optometrister, der har været udlært i under 5 år, tilbyder kun 24 pct. denne korrektionsmulighed (Figur 1). Som sidste spørgsmål i spørgeskema undersøgelsen blev respondenterne adspurgt “I hvilken grad tænker du over miljøpåvirkning og bæredygtighed, når du i dagligdagen tilpasser kontaktlinser?” Til dette svarer 3 pct., at de tænker over dette, når de tilpasser kontaktlin ser. Det kunne derfor i denne sammenhæng være interessant at undersøge, hvorvidt der er en signifikant sammenhæng mellem optometrister, der tilpasser formfaste corneale kontaktlinser, og dem, der tænker over miljø og bæredygtighed. Til dette benyttes en 2x2 tabel og x2-test. Resultatet fandt frem til, at der ikke er en statistisk sammenhæng mellem at tilbyde formfaste corneale kontaktlinser og at tænke på miljø og bæredygtighed ved tilpasning af kontaktlinser.

Forbrugernes faktorer vil blive inddraget i de afsnit, hvor deres holdning giver en sammenhæng med optometristernes tilgang til denne korrektionsform. Dette gøres på baggrund af, at forbrugernes tilgange til valg af korrektion ikke har en direkte sammen hæng med optometristernes tilgang til denne kontaktlinsetype.

Efterspørgsel Optometristerne giver udtryk for en lille efterspørgsel på formfaste corneale kontakt linser. Efterspørgslen er dog forskellig mellem de to adspurgte optometrister. Der ses her en større efterspørgsel, hvis der samarbejdes med fx en synscentral. Forbrugerne har et lille kendskab til den ne korrektionsform. Forbrugerne vurderer,

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 39 Figur Tilbyder1 du dine kunder tilpasning af formfaste corneale kontaktlinser på nuværende tidspunkt? Krydset med: Hvor længe har du været udlært optiker/optometrist? Under 5 år Mellem 5 og 15 år Over 15 år 0% 25% 50% 75% Respondender100805067 Ja Nej 24 76 40 60 48 52 Interview Interviewene blev delt op i optometrister og leverandører samt kontaktlinseforbrugere. Efter transskriberingen er interviewenes udsagn delt ind i forudbestemte koder. Koderne for optometrister og leverandører: 1. Efterspørgsel 2. Erfaring og viden 3. Komfort ved tilpasning 4. Miljø og bæredygtighed Koderne for kontaktlinseforbrugerne: 1. Håndtering 2. Komfort 3. Påvirkning til valg af linser 4. Miljø og bæredygtighed at det er optometristerne, der er bedst egnede til at vejlede i forbindelse med kon taktlinsevalg. En af de adspurgte forbrugere giver udtryk for kun at følge optometristens vejledning og ikke selv opsøge viden gennem andre informationskilder. Erfaring og viden Det erfares her, at optometristerne har forskellig erfaring og viden tilknyttet tilpasning af formfaste corneale kontaktlin ser. Der er hos begge en grundlæggende viden om tilpasningen. Den ene optome trist giver udtryk for at have den faglige viden og forståelse, men den manglende erfaring med tilpasning afholder fra at tilbyde denne korrektionstype. Den anden optometrist tilpasser på nuværende tidspunkt denne korrektionstype og har opbygget gode rutiner heromkring. Leverandørens synspunkt er, at opto metrister, der vælger at tilpasse formfaste corneale kontaktlinser, typisk udvælger patienter, der ikke egner sig til konventi onelle bløde kontaktlinser. Dette skaber udfordringer i at tilpasse med succes og vedligeholde tilegnet viden herom.

Komfort ved tilpasning Begge optometrister giver udtryk for, at der er udfordringer ved tilpasning af formfaste corneale kontaktlinser. En af de mest udtalte udfordringer er patientens oplevelse af komfort, hvor patienten i opstartsfasen kan opleve dårlig komfort. Denne dårlige komfort kan afskrække patienten fra denne korrektionstype.

REFERENCER [1] 123Optics. How to recycle contact lenses, (set 2022 januar). Tilgængelig fra how-to-recycle-contact-lenses/URL:https://www.123optic.com/en/blog/ [2] Icon Eyecare. Eyecare. How eco-friendly are your contact lenses? (set 2022 januar). Tilgængelig fra com/how-eco-friendly-are-your-contact-URL:https://iconeyecare. lenses/ [3] Rolsky, C. Halden, R. Kelkar, V. Chemical and physical changes in a variety of contact lenses during the wastewater treatment processes. Presented at the meeting of the American Chemical Society, Boston, august 2018. [4] Gill, F. Murphy, P. Purslow, C. A survey of UK practitioners attitudes to the fitting of rigid gas permeable lenses. Ophthal mic and Physiologial Optics, november 2010:30(6):731-739. [5] Efron, N. Morgan, P. Woods, C. Interna tional survey of rigid contact lens fitting. Optometry and Vision Science, februar 2013:90(2):113-118.

Dette studie har belyst en mulig tendens blandt danske optometrister og kontakt linseforbrugere, hvor der ikke endnu gøres overvejelser omkring bæredygtighed i for bruget af kontaktlinser. Studiet har muligvis den betydning for faget, at det kan åbne for dialog og tanker angående mere miljøorien tering og bæredygtige vaner, når der tilpas ses og udleveres kontaktlinseprodukter.

40 | OPTIKEREN OPTIMUS BY ESSILOR

Hensigten med studiet er ikke nødvendigvis at fremme valget af formfaste corneale kontaktlinser men at gøre optometristerne mere reflekterende og informerende i deres tilgang til korrektion med kontaktlinser. Konklusion De danske optometrister har den overord nede faglige viden til at tilpasse formfaste corneale kontaktlinser men fravælger disse kontaktlinser på baggrund af patienternes komfortoplevelse. Der ses et paradoks i, at optometristerne ikke tilbyder formfaste corneale kontaktlinser til deres patienter, og patienterne ikke efterspørger denne kontaktlinsetype grundet et lavt kendskab hertil. Overvejelser omkring miljø og bæredygtighed er både blandt optometri sterne og kontaktlinseforbrugerne ikke et element, der spiller ind i forbindelse med deres valg af kontaktlinser.

For at imødekomme denne problematik tilbydes det, at topografitilpasse kontakt linser. Herved er der større chance for et behageligt førstegangsmøde med denne korrektionstype. Miljø og bæredygtighed Miljø og bæredygtighed er ikke tematikker, der optræder hos de to optometrister. De giver på hver deres måde udtryk for, at de gerne vil udstråle, at de er miljøbevidste, men at det ikke er et element i deres kontaktlinsetilpasninger. De mener også, at ved at være mere miljøbevidste kunne man vinde ind i samfundet i dag. Hos kontaktlinseforbrugerne er miljø og bæredygtighed heller ikke en overvejelse i deres valg af Leverandørenkorrektion.giverudtryk for, at der ikke er lige så mange skadelige elementer ved produktionen af formfaste corneale kontakt linser som fx ved bløde månedskontaktlinser. Dette skyldes bl.a., at der ikke er alufolielåg på formfaste corneale kontaktlinser. Dette er et udtryk for, at formfaste corneale kontakt linser på dette parameter kunne være mere miljøvenligt end månedslinser. Diskussion Der er flere elementer, som tages i betragtning ved valget eller fravalget af formfaste corneale kontaktlinser. Studiet af Gill, F. et. al. [4] finder frem til samme konklusion, at optometristerne ikke mangler kompetencer, men bl.a. fravælger denne kontaktlinsetype pga. de komfortproble matikker, som kan være forbundet ved tilpasningen af denne type kontaktlinse. Kigges der på studiet af Efron, N. et. al. [5], som bl.a. har undersøgt den samlede andel af tilpassede formfaste kontaktlinser på verdensplan, ses det, at blot 10,8 pct. af det samlede antal tilpassede kontaktlinser er formfaste. Dette giver en god sammenhæng med vores spørgeskemaundersøgelse, hvor der ligeledes ses, at det er mindstedelen af respondenterne på blot 36 pct. som angiver, at de tilbyder formfaste corneale kontaktlin ser til deres patienter. Vores undersøgelse gi ver dog ikke et konkret billede af, hvor mange kontaktlinser der tilpasses. Det giver dog en indikation af, at denne korrektionsform ikke er et udbredt tilbud til patienterne. I en miljømæssig sammenhæng er dette interessant, da vores undersøgelse finder frem til, at 75 pct. af respondenterne ‘i lav grad’ eller ‘slet ikke’ har miljø og bæredyg tighed i deres overvejelser ved valg af kon taktlinsekorrektion. I “Chemical and physical changes in a variety of contact lenses during the wastewater treatment processes” [3] ses det, at 19 pct. af de deltagende kontakt linsebrugere smider deres kontaktlinser i enten håndvasken eller i toilettet. Overve jelserne ved at tilpasse formfaste corneale kontaktlinser er, at dette muligvis kunne nedsætte antallet af kontaktlinser, som ender i verdenshavene. Der er dog mere forbrug udenom selve kontaktlinsen i form af kontaktlinsevæske, men denne type plast findes der genbrugsplaner for [3]

Perspektivering Studiets resultater lægger op til en yder ligere undring og undersøgelser f.eks. i form af et klinisk studie. Det kliniske studie kan foretages med henblik på at be- eller afkræfte de opfattede komfortproblema tikker. Dette tænkes på baggrund af den opfattelse af dårlig komfort, som opto metristerne giver udtryk for, og den mulighed, der er for at imødekomme dette problem ved at topografitilpasse kontaktlinserne.

I november året inden begyndte dialogen og forhandlingerne, og to måneder efter stod Lene og Bente med en underskrevet kontrakt og nøgler til Brille Galleriet i hånden. ”Jeg har altid vidst, jeg ville have min egen butik, da det ligger helt naturligt for mig at få lov at være med til at sætte retningen og få ting til at ske. Så da muligheden bød sig, var det oplagt,” siger Bente, mens lysten kom et andet sted fra hos Lene.

AF KRISTINE BUSKE FOTO: BRILLE GALLERIET

Nogle går med en drøm i maven om at blive butiksejer. For Bente Bødker Jensen og Lene Veil Holmgaard handlede det mere om at drive et hjertebarn videre, da de to kolleger i 2021 valgte at købe Brille Galleriet i Århus af deres chef. Her fortæller de om den fælles rejse, udfordringer og samarbejde.

– kommer til syne i den rå murstensvæg, som danner rammen. Det er hernede synstestene foretages, og hvor også værksted og personalerum ligger. Lene og Bente overtog forretningen i januar 2021, da den forhenværende inde haver, Klaus Dam, efter nogle års tilløb tog den endelige beslutning om at sælge butikken, som han åbnede i 1985. Med 21 år på bagen i forretningen for Lene og 13 år for Bente, blev det naturligt at høre, om de ville købe.

”Jeg har aldrig tænkt i de baner før, men jeg har en stor kærlighed til Brille Galleriet, og da det var i samarbejde med Bente, så jeg det som en god mulighed,” supplerer hun. Naturlig rollefordeling Bente fører ordet, når der bliver fortalt om forretningen, mens Lene byder ind. Det er meget sigende for samarbejdet, fortæller de to med et glimt i øjet. Mens Bente primært

KOLLEGER & PARTNERE

Rustikt og charmerende. Sådan er det at træde ind ad døren i Brille Galleriet. Butikken ligger i det charmerende Latiner kvarter i Århus i en af de ældre bygninger, der har fået lov at bevare sjælen fra en tid, der var engang. Bente Bødker Jensen og Lene Veile Holmgaard viser udstillingenigennemaf brillesortimentet med mærker som blandt andet Mykita, Oliver Peoples, Moscot, Chanel, Lindberg, Eof7 og Emmanuel Khahn. De fortsætter ned ad en trappe til kælderen. Glimt af store kampsten – dateret tilbage til vikingetiden

Vi taler aldrig om indbyrdesvores roller

42 | OPTIKEREN INTERVIEW

”Vi har aldrig talt om, hvem der har hvilke roller, det er faldet helt naturligt for os. Som kollegaer gennem så mange år, kender vi jo hinanden rigtig godt.” Lene Veile Holmgaard, optometrist og medindehaver af Brille Galleriet.

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 43

tager styringen på det administrative, ledelse og udvikling, står Lene som det sikre anker og er som supersælgeren butikkens ansigtet udadtil. Dermed supplerer de hinanden godt.”Vi har aldrig talt om, hvem der har hvil ke roller, det er faldet helt naturligt for os. Som kollegaer gennem så mange år, kender vi jo hinanden rigtig godt,” fortæller Lene.

For begge var det en afgørende faktor for at overtage butikken, at de var sammen om det. Og der er mange fordele ved at være to ejere. ”At vi er to betyder, at der altid er en ejer til stede i butikken, samtidig med at vi begge har tid til vores privatliv også. Jeg har fx to små børn, og jeg ville ikke have klaret at åbne en butik, hvis ikke jeg havde Lene,” siger Bente og fortæller, at de er et anpartsselskab, hvor de ejer 50 pct. hver. Og når emnet falder på rollefordeling, så er der det særlige, at Lene og Bente nu er skiftet fra kollega til Steffen, som har været ansat i butikken i 30 år, og ansat hos Klaus – til nu at være chef for dem begge to. “Der er både fordele og ulemper ved at blive chef for sine kollegaer. Det gør samarbejdet nemmere, at vi ved, hvor dan vores ansatte skal motiveres, men modsat har vi nærmest et venneforhold, og her er det vigtigt fortsat at bevare den professionelle ledelsesrolle,” siger Bente og tilføjer: “Det mest interessante er i virkelig heden at blive chef for sin egen chef gen nem 20 år. Det har da været noget af

“Der er både fordele og ulemper ved at blive chef for sine kollegaer. Det gør samarbejdet nemmere, at vi ved, hvor dan vores ansatte skal motiveres, men modsat har vi nærmest et venneforhold, og her er det vigtigt fortsat at bevare den professionelle ledelsesrolle," mener Bente Bødker Jensen.

I indretningen er et par billeder skiftet ud, der er kommet mere luft og plads, og som kontrast til de rå murstensvægge er livlige grønne planter flyttet ind. Men er du trofast kunde, vil du nok ikke opdage nogen ændringer i sortimentet.

+ ”Vi har haft meget medvind fra både medarbejderne og kunderne. Det betyder alt for, at det er gået så godt,” mener Bente Bødker Jensen.

en omvæltning, men meget spændende. Vi fungerer rigtig fint i det, og Klaus har været god til at træde i baggrunden og lade os komme til, hvilket er en af de vigtigste faktorer for at ejerskiftet kunne lykkes.”

“Det mest interessante er i virkeligheden at blive chef for sin egen chef gennem 20 år. Det har da været noget af en omvæltning, men meget spændende.” Bente Bødker Jensen, Optometrist og medindehaver af Brille Galleriet.

44 | OPTIKEREN INTERVIEW

Tro mod butikken Selvom Klaus har haft butikken siden 1985, har Lene og Bente ikke gjort noget særligt ud af kommunikationen om ejerskiftet.

Hjemmesiden er udskiftet, teksten er opdateret og der er kommet nye billeder på. Under ”Mød personalet” er Klaus’ titel ændret fra indehaver til optometrist, og Steffen er fortsat fast optometrist i butikken. Herudover er to nye optometri ster Anders og Lea kommet til, og det giver Bente og Lene tid til vigtigt”Detledelsesdelen.harværetforosikkeat udskifte medarbej derne, fordi de er butikkens identitet, og det har hele tiden været meningen, at vi vil fortsætte det DNA, der altid har været.

”Lene og jeg stod for lagerstyring og indkøb, før vi blev ejere, så vi har allerede de mærker på hylderne, vi ønsker. Men vi glæder os til snart at komme på messe igen og blive inspireret af nye stel,” lyder det fra Bente. Ligesom Bente og Lene var involveret i indkøb, da Klaus havde forretningen, så er med arbejderne også med i den del nu. ”Vores medarbejdere skal synes, det er fedt, det de sælger. De skal have ejerskab. Og når medar bejderne har sagt ’I’ og ’jeres’ om forretningen, har vi rettet dem og siger: ’nej, det er os og vores’,” siger Lene.

Trofaste kunder Bente og Lene frygtede lidt at møde modstand fra kunderne, nu hvor Klaus ikke ejer butikken. Især fordi, der er en del faste

3 GODE RÅD TIL JER, DER VIL DRIVESAMMENBUTIK#01

Vær altid ærlig og åbne over for hinanden. #02 Kom konflikterne i forkøbet ved at italesætte dem. #03 Sætkompetencerhinandens i spil - og spil altid hinanden gode.

Derfor har vi heller ikke skrevet noget om ejerskiftet på hjemmesiden og de sociale medier, men har forberedt os på at fortælle de trofaste kunder, hvorfor det pludselig er Lene og jeg, der ejer butikken,” fortæller Bente.

Da de to kvinder bliver spurgt til visioner ne for butikken, bliver der stille. De kigger på hinanden. ”Ja, vi havde godt forberedt os på det spørgsmål, men den første tid har fokus mest været på drift,” siger Bente. Det betyder dog ikke, at visionerne, ikke er der. For Lene og Bente er det bare ikke et spørgsmål om antallet af butikker. ”Da vi talte med banken, sagde de også, ’når I så køber den næste butik’, men det har vi ingen planer om. For os handler det ikke bare om at være butiks ejere, men at eje lige netop Brille Galleriet. Vi kunne slet ikke se os selv købe spritnye lokaler, fortæller Bente og tilføjer:

BENTE

”Men vi har heller ikke tænkt os at hvile på laurbærrene, så fremtiden byder på at bygge videre på butikken. Vi vil altid have høj faglighed i fokus og ikke mindst have det fedeste brillesortiment. Vi vil være Århus’ lækreste brillebutik,” fortæller Bente.

PRIVAT: Bor med kæreste og to drenge på 4 og 8 år i Hjortshøj Fritiden bruger hun på frivilligt arbejde i Det Danske Spejderkorps, hvor hun laver ledelseskurser og de seneste 4 år har stået i spidsen for en uges familiecamp for skadede soldaterveteraner og deres familie.

og har forståelse for hver vores forskel ligheder. Og vi kan til enhver tid være ærlige over for hinanden. Det er vigtigt,” fortæller Lene. ”Vi kender også til hinandens privatliv og ved, hvad der trykker, hvis nu den ene er lidt kort for hovedet en dag,” supplerer Bente. Byens lækreste brilleforretning

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 45

BLÅ BOG

JENSENBØDKERALDER: 38 år UDDANNELSE: Optiker

Udover de trofaste kunder bærer butik ken også præg af at ligge i en studieby. Der er mange unge, som kigger ind, når de skal have nye briller. Sortimentet bliver derfor valgt ud fra, at der både skal være klassiske stel og mærker, så butikken appellerer bredt. ”De unge kan godt lide at skille sig ud, og jeg tror, de bliver tiltrukket af det charme rende og rå look i butikken og det anderle des udvalg af stel,” siger Bente. En dramafri fortælling Når man hører Lene og Bente fortælle, lyder det som om, at det første kapitel forretningseventyreti er gået glat. Corona og vand i kælderen skabte dog lidt benspænd undervejs, og det var nyt at skulle lære de administra tive processer at kende. Alligevel oplever de to forretningsindehavere ikke at have haft store udfordringer. ”Vi har haft meget medvind fra både medarbejderne og kunderne. Det betyder alt for, at det er gået så godt,” siger Bente. Og skænderier og store uenigheder mellem de to ejere har der heller ikke været meget”Detaf.lyder jo helt udramatisk, men jeg tror, det fungerer, fordi vi kender hinanden

LENE HOLMGAARDVEILEALDER: 48 år UDDANNELSE: Optiker PRIVAT: Bor med kæreste og to børn på 14 og 16 år i Højbjerg. Fritiden bruger hun på sin nyanskaffede store have, hygge med familie og venner og ikke mindst på at nyde den kolde hvidvin på terrassen. kunder, hvoraf mange som børn er kommet i butikken sammen med deres forældre, og nu selv er blevet brillebrugere. ”Kunderne har taget rigtig godt imod os, og det, tror jeg, skyldes, at de stadig kan genken de butikken og atmosfæren,” fortæller Lene.

”Vores medarbejdere skal synes, det er fedt, det de sælger. De skal have ejerskab.” Lene Veile Holmgaard, optometrist og medindehaver af Brille Galleriet.

46 | OPTIKEREN DESIGNMED

UNIKT DESIGN, STORYTELLING & BÆREDYGTIGHED

SUCCESkunstfærdighed.

Annette Estø fra FLEYE Copenhagen har skabt brillestel i mere end to årtier.

OPTIKEREN har spurgt den erfarne designer, hvor udviklingen bevæger sig hen, og hun er ikke i tvivl: ”Vi vil gerne udfordres og have briller med kant, men de fjollede tendenser er et overstået kapitel,” lyder svaret. Bæredygtighed, neutrale farver og lækre detaljer, der understreger personligheden er også in.

AF PIA FINNE FOTO: PR

Samtidig tror jeg på, at vi vil udfordres lidt med forskellige udtryk på de briller, vi har på. Og der må meget gerne være kant. Men de fjollede tendenser; dem, tror jeg, er et overstået kapitel.”

”Bæredygtighed er kommet for at blive. Vi skal designe smart og tænke over, hvilke materialer vi benytter og hvorfor. Jeg tror stadig på, at tendensen byder på briller af en vis størrelse. Alle brillebrugere har behov for stel med en vis dybde og komfort, som man finder i de større briller, og det kommer vi ikke til at sætte over styr. + Kollektionen ”Decades of Design” er skabt i anledningen af FLEYE Copenhagens 20-års jubilæum og er et vidnesbyrd om ægte håndværk og

Sådan lyder trendrapporten fra Annette Estø, der er chefdesigner og medindehaver af FLEYE Copenhagen, som i år fejrer 20-års jubilæum. Virksomheden etablerede hun i 2002 i samarbejde med Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm, og de tre udgør stadig ejerkredsen. Annette har stået for designet af FLEYE Copenhagen brillerne igennem alle årene og har fingeren på pulsen, når det gælder de nyeste tendenser.

Hun mener ikke, vilde farver og underlige former går hånd i hånd med bæredygtighed, fordi ”skøre” briller skiftes hurtigere ud. Men hun forudser bestemt ikke kedelige brillestel i ”Materialernefremtiden.kombineres

Storytelling bliver stadig mere vigtigt, mener Annette. Både for forhandlerne og for kunderne, der skal gå med brillerne.

”For otte år siden begyndte vi at skabe et tema omkring hver kollektion; smørre brød, Skagensmalerne eller som i år lagka ge. Temaet inspirerer os i vores design. Vi bygger historien op, og det betyder, at vi holder os på sporet. Samtidig er historien vigtig, når vi skal fortælle butikkerne, hvad der ligger bag kollektionen, og så er vores forhandlere glade for at kunne fortælle historien videre til forbrugeren, der føler, de får noget ekstra med historien. Når man køber briller, er det en investering, og derfor er det også vigtigt at formidle, at det er dansk design inspireret af danske tradi tioner,” siger Annette om FLEYE Copen hagens storytelling. I jubilæumskollektion er lagkagen inspirationskilden. Det gælder farvevalget, og de små kunstværker, som hver brille er. ”Det kan være boblerne i sukkermas sen, der går igen på et stel eller andre små detaljer, vi synes, er sjove”. Materialer og bæredygtighed Bæredygtigheden har været en del af FLEYE’s DNA allerede før, det blev et emne.

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 47

”Vi har aldrig købt ind på køb-og-smidvæk-holdningen, og det afspejler sig i vores design. Man kan også få reservedele til alle vores briller, så æder hunden en stang, kan den skiftes ud,” siger Annette med et smil. Hun er ikke i tvivl om, at man frem adrettet skal tænke bæredygtighed ind i brilledesign og i alt, hvad man gør. Man skal hele tiden optimere på alt fra brugen af plastposer til æsker og emballage, der kan genbruges. Men Annette slår også fast, at man skal være meget påpasselig med greenwashing. ”Fx er acetat bomuld, men det holdes sammen af et bindemiddel, der ikke er bæredygtigt, og vi er ikke dem, der påstår, det er bæredygtigt. For mig handler det om at gøre tingene ægte. Ting skal holde, og de skal kunne skilles affaldssorteresad,og recirkuleres, og så skal vi ikke overpro ducere. Det er den bæredygtighed, vi skal arbejde med.” Men fokus på bæredygtighed er det naturlige udtryk også oppe i tiden, under streger Annette og fremhæver FLEYE’s model med et meget tyndt trælag på et kulfiberstel.Spørger man ind til fremtiden, håber Annette på, at der udvikles nye materialer, der kan bruges til at skabe spændende nye briller. ”Vi leder og er opmærksomme, men vi går ikke på kompromis med design og pasform. For briller sidder centralt i ansig tet og er det første, man lægger mærke til hos en person, og derfor betyder de me get for ens personlighed og selvværd. Og det er netop, hvad der har defineret FLEYE Copenhagen i de 20 år, vi har eksisteret.

på nye måder, og detaljer i kontrastfarver og markerede rammer kommer til at spille en rolle for at skabe kant til brillen. Farverne er heller ikke så voldsomme lige nu. De er mere klassiske men med en edge, og udtrykket er nedto net både til de yngre og de lidt ældre,” siger Annette. Hun fortæller, at når der skabes design hos FLEYE Copenhagen, ser man i høj grad på trenden hos de store firmaer, der desig ner solbriller, da den ofte en god pejlepind i forhold til, hvad der sker på brillerne.

+ Annette Estø, Lars Halstrøm og Hanne Rosenvold Anderson har holdt hinanden ud i 20 år, og det er som et godt firmaægteskab,” siger Annette med et grin. "Når man køber briller, er det en investering, og derfor er det også vigtigt at formidle, at det er dansk design inspireret af danske traditioner."

”Vi studerer også, hvad der sker indenfor bolig og tøjmode og lader os inspirere af det. Men først og fremmest skaber vi FLEYE-briller, for det er vigtigt at have sit eget udtryk. Da vi startede med at skabe briller for 20 år siden, skulle de være næsten usynlige. Så vi gik den anden vej og desig nede markerede, udtryksfulde briller med kant,” husker Annette.

FLEYE Copenhagen har fra begyndelsen udelukkende arbejdet i beta-titanium og bl.a. kombineret stel i acetat med titaniums tænger for at lette den tungere acetat og skabe fleksibilitet. Og for nogle år siden begyndte virksomheden at designe briller i kulfiber kombineret medtitaniumstænger – netop for at lette brillen yderligere. Storytelling er vigtig

48 | OPTIKEREN DESIGN 3D MATERIALMIXED &PRINT 3D-print og materialemix rykker for alvor i efterårets og vinterens brillekollektioner. De to tendenser tegner fremtiden i optikbranchen, hvor udviklingen af materialer og teknologi går lynende hurtigt. AF PIA FINNE FOTO: PR ← ØRGREEN. QUANTUM HIGH kollektionen rekalibrerer, hvad der er muligt inden for brilledesign. Kombinationen af designfriheden ved 3D-print og Øregreens ekspertise med titanium skaber en moderne konstruktion.

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 49 MATERIALMIXED ↑ RYE&LYE. Hver en detalje kommer til sin ret i et mix af materialer. Acetatet lyses op af indsatte vener, og den øverste del af fronten er udsmykket med forgyldte metalindsatser. urbane, fleksible og komfortable. Med deres klassiske aviator-form forenes nutid og fremtid. ← NEUBAU EYEWEAR. Inspirationen er understregesinnovativtdermedproduktionsformenski-goggles,er3D,ogerderskabtetbådeognytudtryk,derafdenblåfarve. ← JF REY. En hybrid-ramme, der kombinerer metal med 3D-printet nylon. Takket være SLS© 3D-printteknologien blev det muligt at forme et skrueløst og ekstremt fleksibelt hængsel.

50 | OPTIKEREN DESIGN ↑ JF REY. 3D-print, teknik og æstetisk. Med arkitektoniske ← NEUBAU EYEWEAR. Plantebaseret og 3D-printet under mottoet: ”We are the frieskabtplantebaseretnatural3Davantgarde”.sustainableMaterialeterenrenpolymeraf100pct.GMO-ricinusbønner. ↑ PREGO. Metal og acetat spiller sammen og skaber et smukt udtryk. Materialerne danner kontraster og en ramme i rammen giver et både let og elegant look. ↑ MOREL. DROBAK Concept: Teknologien tjener designet. Her ses buer med lameleffekt skabt i 3D og i et design, der kun lader sig gøre takket være 3D-printerens høje teknologi. ← FLEYE COPENHAGEN. Acetat og metal i en smuk kombination, der sætter komforten og kvaliteten i fokus. → LOOK-MADE IN ITALIA. Baseret på erfaringerne fra børne stel har brilledesignerne skabt Rubber EVO, hvor der kombineres to polymerer – NIL og EVO – i en speciel sprøjtestøbningsproces. 3D PRINT

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 51 Den behandlingmetodesmartetil af myopi hos børn. * Lam CSY, Tang WC, Tse DY, Lee RPK, Chun RKM, Hasegawa K, Qi H, Hatanaka T, To CH. Defocus Incorporated Multiple Segments (DIMS) spectacle lenses slow myopia progression: a 2-year randomised clinical trial. British Journal of Ophthalmology. Published Online First: 29 May 2019. doi: 10.1136/bjophthalmol-2018-313739 opbremsning60%* progressionenafafmyopi. A crown for your eyes.READYcoblens.com/lookbookFOR

•

• A Modern View of Amblyopia – No More SeminaretPatches består af forelæsning, og der vil også være dialog, spørgsmål og sparring med deltagerne undervejs. Seminaret foregår på Hotel Radisson Scandinavia, og prisen er 3.195 kr. Du skal selv stå for overnatning. Se mere og tilmeld dig på /tilmelding-til-seminar-www.medlemsnet.dkmed-paul-harris/

• Clinical Insights from Rob Gray, PhD, book, “How we learn to move”

Dansk Selskab for Optometri (DSO) har fået ny bestyrelse og holdt lige før sommerferien deres første planlægningsmøde om efter årets mange spændende aktiviteter. Selskabets nye bestyrelsesformand, Ayoe Blohm (billedet), ser sammen med hele sit passionerede hold frem til at møde branchen på OPTOMETRIKONFERENCE ’22 i Århus, hvor DSO har en stand. Her kan du komme forbi og høre om de nye tiltag og de mange fordele ved et medlemskab.DSOharbl.a. nye efteruddannelsesaktivi teter og podcasts på programmet. Samtidig håber Ayou Blohm, at endnu flere har lyst til at melde sig ind i selskabet, der er for opto metrister i HELE branchen – både selvstæn dige, ansatte i større kæder, medarbejdere i mindre forretninger og leverandører. Bestyrelsen i DSO består af Ayou Blohm medindehaver af Buus Optik (formand), M.Sc. og selvstændig konsulent Heidi Buchholt (næstformand), Ph.d., adjunkt Signe Krejberg Jeppesen, lektor Kjersti Lindblad, optometrist og produktchef i Nyt Syn Jakob Søholt, Cand.san Benjamin Sukusu Nielsen fra Con-Lens samt optometrist og Head of Professionals Affairs hos Alcon Nordic Tine Hagbarth.Etmedlemskab koster 1.200 kr. om året. Læs mere på medlemsnet.dk/dso-2

Øvede neurooptometrister kan glæde sig til 28. og 29. september i Århus. Her kan du nemlig komme til to dages seminar med Dr. Paul Harris fra Kraskin Skeffington Institute. Det er FNS og KSI, der står for arrangementet, og emnerne er planlagt i samarbejde mellem Steen Aalberg og Paul Harris. Du bliver klogere på:

FÆLLESUDVIKLINGFAGLIG

• Understanding Why Cone Contrast Sensitivity Testing Will Replace all other Color Vision Testing The Inverse-Optics Problem – Visual Perception Research Update – A Novel Way to Measure Visual Acuity Objectively

52 | OPTIKEREN BRANCHENYHEDER

• Functional Electrodiagnostics for Clinical Practice

•

– VIL DU VÆRE MED?

TO DAGE MED PAUL HARRIS

FNS årsmøde 2022

#03 SEPTEMBER 2 022 OPTIKEREN | 53 Få markedets bedste fundusscreening www.iAnalyze.dk · info@iAnalyze.dk · 86 910 910 • Markedets mest grundige undersøgelse • Unik software - klik og send • Integration med journalsystemer • Alle typer funduskamera kan bruges • Fuld support uden begrænsning • Ring 86 910 910 og hør mere

Dagen efter årsmødet byder FNS på mere viden på OPTOMETRIKONFERENCE ’22, hvor de og KSI har en stand, og hvor du også kan deltage i deres workshop om Maddox, og hvordan man måler “fori i det fri”. FNS er mere end klar til at fylde de faglige batterier.

Vil du møde Dr. Paul Harris og blive klogere på, hvordan han vurderer øjenbevægelser hos børn og voksne? Så skal du med til FNS årsmøde på Hotel Radisson Blu Scandinavia i Århus 30. september kl. 13-17. Her fortæller han bl.a. om sit arbejde med elite-atleter samt mulighederne målinger af øjenbevægelser giver for dem, der har fået en hjerneskade, hjernerystelse eller slagtilfælde.

På kurset vil der blive undervist i syg domme, som kan forårsage behov for speciallinser og i deres behandling. Grundlæggende teori om corneatopo grafi vil også blive gennemgået. Både som redskab til at vurdere muligheder inden for behandling og som støtte ved Derlinsetilpasning.vilblivevekslet mellem teori og praksis vedr. alle de relevante design indenfor primært formfaste men også bløde kontaktlinser. Deltagerne vil blive guidet igennem tilpasningsfilosofien for at opnå en selvstændig og klinisk kom petence i tilpasning og håndtering af speciallinser. Det er ikke en forudsætning, at man har erfaring med specialkontaktlinsetilpas ning, men vi forventer, at du har en vis erfaring med standard kontaktlinser. Kurset er på Optikernes Kompetence udviklingsfonds positivliste, hvor du kan ansøge om at få dækket deltager gebyr, transport, ophold og løntab til GamleKennedyMødested:arbejdsgiver.CentretLandevej7, 2600 Glostrup Uddannelsespoint: 20 CET-point. Deltagergebyr: 9.850 kr. Tilmelding skal ske på

SPECIALLINSEKURSUS Uge 48 (28. nov. – 2. dec. 2022)

- Kennedy Centret

Afdeling for Øjensygdomme - Kennedy Centret udbyder et 5-dages speciallinsekursus med det formål af at styrke og opdatere kontaktlinseoptikere inden for behandling og optisk rehabilitering af personer med sygdomme og uregelmæssigheder i hornhinden. Erfarne klinikere fra både ind- og udland vil stå for undervisningen i teori og for supervisering ved arbejde med patienter.

speciallinsekursuswww.rigshospitalet.dk/YderligereDerindenrigshospitalet@regionh.dkkennedy-oejenklinikken.e-mail:den1.november2022.erbegrænsedepladser.informationpå:

AfdelingRigshospitaletforØjensygdomme

INTERNATIONALETILINPUT?

ved at dele vores materiale i jeres butik og på egen hjemmesi de. Forud for kampagnen sender vi jer et nyhedsbrev med de planlagte aktiviteter. Verdens Synsdag er udnævnt af WHO og finder sted hvert år den anden torsdag i oktober.

54 | OPTIKEREN BRANCHENYHEDER Optikerforeningen

og Øjenfor eningen samarbejder for sjette gang om at markere Verdens Synsdag, der i år er torsdag d. 13. oktober. De to foreninger har planlagt en landsdækkende kam pagne, der skal fortælle danskere i alle aldersgrupper, hvor vigtigt det er at passe på synet og få det tjekket jævnligt. Årets events kommer til at køre på kampagnesitet ”Tjek dit syn” på Facebook og Instagram. medlemmerOptikerforeningenshardeseneste år været med til skabe stor opmærksomhed om det vigtige budskab og gjort kampagnen til en succes. Vi håber selvfølgelig, at I har lyst til at deltage igen

VERDENS SYNSDAG 2022 Følg årets kampagne ”TJEK DIT SYN” på Facebook, Instragram og vorestjekditsyn.dkhjemmeside

ER DU KLAR

2023 byder på masser af inspiration fra de store internatio nale messer. Det starter 13.-15. januar, hvor opti åbner dørene i München med lancering af nye produkter fra store spillere på markedet og nyudsprungne startups. Allerede en måned efter kan du besøge MIDO i Milano fra 4. til 6. februar. MIDO forventer at samle 60.000 gæster og mere end 1.300 udstillere til tre dage med sparring, netværk og nye kollektioner Så gør dig klar til at få sæsonens flotteste kollektioner med hjem til dine kunder i 2023. Se mere på opti.de og mido.com

Do you – like many others – struggle with a high drop-out rate when fitting contact lenses for presbyopic and toric patients? Then this is the session for you! Through a series of patient cases, optometrist, contact lens specialist, and chairperson of the Danish Optometry Association, Ayoe Blohm will tell you about the importance of checking for refraction and errors without contact lenses, managing expectations with the patient, fitting presbyopic and toric lenses correctly, and knowing the whole product portfolio. See the full programme by scanning the QR code or visiting DateClinicalviewpoint.online/clinical-conference/programmeConference2022 5 and 6 October 2022 Time 18.30 – 21.00 Price Free Join the presentationcase on presbyopia and toric lenses by Ayoe Blohm 5 October at 19.30

COMPLETE MOST

THE

* Kontaktlinserne Bausch + Lomb ULTRA® ONEDAY er de eneste linser som tilbyder et komplet fugt + komfortsystem med Advanced MoistureSeal og ComfortFeel-teknik samt højt Dk/T, lav modulus, UVbeskyttelse og HD-optik. Kontaktlinserne Bausch + Lomb ULTRA® ONEDAY forbedrer jensundheden fordi det komplette system fremmer et sundere miljø på øjets overflade, bibeholder disse sundhedsfremmende bestanddele op til 16 timer og giver en høj iltgennemtrængelighed (Dk/t=134) 1, 2 Referancer: 1. Schafer, J. Steffen, R. Reindel, W; A clinical assessment of dehydration resistance for a novel silicone hydrogel lens and six silicone hydrogel daily disposable lenses. Poster presented at AAO; October 2020. 2 Rah M. Ocular surface homeostasis and contact lens design. February 2021. UV-absorberende kontaktlinser er IKKE en erstatning for beskyttende UV-absorberende briller så som UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, idet de IKKE dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændigt. Du skal fortsat bruge UV-absorberende briller som anvist. 2021 Bausch & Lomb Incorporated. UOD/DK/2201/0014

DesignHealthMoistureComfort

* Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser forener høj DK/t, lav modulus, UV-blokering og High Definition Optik, med banebrydende fugt + komfort teknologier for at fremme et sundt miljø i øjet. Advanced MoistureSeal® Technology hjælper til med at levere højeste fugtretention efter 16 timers brug, sammenlignet med førende SiHy endagslinser 1 ComfortFeel Technology frigør komfort- og sundheds fremmende emner, designet til at hjælpe med at beskytte, berige og stabilisere tårefilmen 2. Forvent mere af en silikonehydrogel endagslinse der har det hele.

OPTIKEREN #3 september 2022

Articles inside

VIRKSOMHEDSPROFIL HEIDI BUCHHOLT

REFRAKTION PÅ EN HELT NY MÅDE

DESIGN – 3D PRINT & MIXED MATERIAL

INTERVIEW – VI TALER ALDRIG OM VORES INDBYRDES ROLLER

INTERVIEW – SUCCES MED UNIKT DESIGN STORYTELLING & BÆREDYGTIGHED