Psykologi Ernæringsassistent, 1. udgave, 1. oplag, 2017 by Praxis

Marie Rubeck Stenz samarbejde. Psykologidelen sætter fokus på udviklings- og personlighedspsykologi.Kommunikationsdelen skal fremme et godt arbejdsmiljø og være med til at skabe et godt servicearbejde. Samarbejdsdelen sætter fokus på arbejdsprocessen, organisationsformen og arbejdsmiljøet i virksomheden.

• Udviklingspsykologi • Læring – få mest mulig ud af din uddannelse • Kommunikation • Sociale relationer • Samarbejde • Konflikter og konflikthåndtering

ISBN 978-87-7082-566-5

9 788770 825665

171003-1-psykologi_cover.indd 1

Psykologi

ERNÆRINGSASSISTENT

• Personlighedspsykologi

Psykologi

Bogen indeholder følgende kapitler:

ERNÆRINGSASSISTENT

Psykologi omhandler psykologi, læring, kommunikation og

praxis.dk

varenr. 171003-1

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

30-10-2017 09:03:13

Marie Rubeck Stenz

Psykologi

ERNÆRINGSASSISTENT PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

171003-1 Psykologi-Book.indb 1

30-10-2017 08:52:30

Psykologi 1. udgave, 1. oplag 2017 © PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag 2017 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Nils Thobo Carlsen Dtp: Stig Bing, Grapida Tryk: Narayana Press ISBN: 978-87-7082-566-5 Varenummer: 171003-1 Bogen er sat med Gills Sans og Century Schoolbook Bogen er trykt på 115 g silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk www.praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

171003-1 Psykologi-Book.indb 2

30-10-2017 08:52:30

Fagets forord

Fagets forord Viden er dit fundament Denne lærebog rummer ny, nødvendig og vigtig viden for dig, der er i gang med at uddanne dig til en dygtig og anerkendt madhåndværker. Som ernæringsassistent og -hjælper markerer du dig med en særlig viden og kompetence på mange områder: Ernæring bredt set, mad til småtspisende, dejlig mad til børn i daginstitutioner og spændende kantinemad, der lever op til de officielle kostråd, moderne, lækker og ernæringsrigtig mad til patienter på sygehuse og ældre på plejehjem. Blot for at nævne nogle af dine spidskompetencer som uddannet. Din uddannelse består af både praktiske og teoretiske dele, og indholdet i dine lærebøger skal derfor matche, hvad du lærer i skolefagene, men samtidig kunne omsættes i praksis, når du skal være med til at sikre og udvikle kvaliteten af den gode hverdagsmad i køkkenet. I Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen fastlægger vi mål og rammer for at give dig den bedste og mest tidssvarende uddannelse, og her er kvalitetslærebøger et vigtigt element, fordi de styrker dine kompetencer i faget. Kost & Ernæringsforbundet udgiver sammen med PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag lærebøger til alle centrale fag i uddannelsen, og bøgerne bliver løbende revideret. Derfor kan vi kun opfordre dig til at bruge lærebogen, som den er skrevet og tænkt: Et uundværligt element i den mosaik af viden og kompetencer, du får undervejs i uddannelsen, og som tilsammen udgør det fundament, du skal stå på som kost- og ernæringsfagligt uddannet madhåndværker. Oktober 2017 Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen

Forfatterens forord Som ernæringshjælper og ernæringsassistent er kommuni kation og samarbejde vigtigt og kendskab til psykologi en nødvendighed for at løse de opgaver, man bliver stillet overfor. Det er godt at have viden om, hvordan barndommen og ungdommen har formet mennesker til det, de er i dag. Det er samtidig med til at give forståelse for, hvorfor mennesker er forskellige og derfor takler situationer i arbejdslivet på flere måder.

171003-1 Psykologi-Book.indb 3

30-10-2017 08:52:30

Psykologi

Jeg har prioriteret udviklingspsykologien og personligheds udvikling højt, da de vedrører det enkelte individ og kan være med til at perspektivere psykologiske problemstillinger. Jeg har inddraget kommunikation, da det er med til at fremme et godt arbejdsmiljø, klæde eleverne på til at vejlede kollegaer og udføre et godt servicearbejde. Samarbejde er aktuelt i forhold til arbejdsprocessen, orga nisationsformen, det sociale og arbejdsmiljøet i på arbejdspladsen. Min baggrund for at skrive denne bog er, at jeg har læst psykologi, didaktik og pædagogik i forbindelse med min lærer uddannelse. Derudover har jeg været jeg ansat på EUC Nord og undervist ernæringshjælpere og ernæringsassistenter i faget psykologi. Bogens indhold er en sammensætning af tillært viden og undervisningserfaringer. Bogen er skrevet med udgangspunkt i målpindene, som indgår i bekendtgørelsen for faget psykologi E- og F-niveau, men dele af bogen er også tænkt som inspirationsmateriale til C-niveau. Jeg har i de første kapitler beskrevet de basale psykologiske forhold, begreber og tankegange med udgangspunkt i de forskellige psykologiske teorier. Derefter har jeg beskrevet kommunikation og samarbejde på et mere enkelt plan med mange praktiske eksempler. I hvert afsnit er der underemner, hvortil der findes en eller flere opgaver, som der kan arbejdes med i klassen. Målet med opgaverne er at koble/overføre teorien til praksis og derved se muligheden for anvendelse af psykologien i ernæringshjælperens og ernæringsassistentens hverdag. Mange tak til de personer, der har hjulpet undervejs i skriveprocessen med inspiration, grundig gennemlæsning og kommentering af materialet. Det har været en stor hjælp. Jeg håber, at bogen giver inspiration til mange gode og spændende psykologitimer. Oktober 2017 Marie Rubeck Stenz

171003-1 Psykologi-Book.indb 4

30-10-2017 08:52:30

Indhold

Indhold Udviklingspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Barndommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Social arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Udviklingsstadier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Adfærdsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Den sociale udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Livstræet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Personlighedspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Personlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forsvarsmekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvværd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personlighedstræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19 22 24 27 28 30

Læring - få mest muligt ud af din uddannelse . . . . . . . 31 Læringsstile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Banduras mestrende selvtillid . . . . . . . . . . . . . . Læring – kræver aktiv indsats . . . . . . . . . . . . . . Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31 36 41 43 44

Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Definition af ordet kommunikation . . . . . . . . . . . . Kommunikationsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . Misforståelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunikationsregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktiv lytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kropssprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Førstehåndsindtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45 47 49 50 51 53 56 59 61

Sociale relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Normer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ledertyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adfærdstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

63 66 69 70 71 73 75

Samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Situationsfornemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samarbejde i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samarbejdstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

80 81 82 84

171003-1 Psykologi-Book.indb 5

30-10-2017 08:52:30

Psykologi

Konflikter og konflikthåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Konflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konstruktiv kritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sådan undgår du konflikter . . . . . . . . . . . . . . . Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

85 87 90 92

Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Læs mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

171003-1 Psykologi-Book.indb 6

30-10-2017 08:52:30

Udviklingspsykologi

Udviklingspsykologien har mest fokus på de ændringer, der sker i børn og unges måde at tænke, føle og opleve på gennem deres opvækst. Det drejer sig om at forstå, hvorfor mennesker handler og agerer, som de gør. Et menneske udvikler sig gennem hele livet både personligt og fagligt, og det har stor betydning for personligheden og personens adfærd generelt. Men selvom det er en livslang proces, handler udviklingspsykologen alligevel mest om børn. Det gør den af flere grunde, bl.a. fordi det er hos barnet, de største forandringer ses. I de første leveår sker der udvikling fra dag til dag. Det er interessant at studere, hvordan det lille barn suger indtryk til sig fra omverdenen. Al menneskelig udvikling involverer relationer til andre mennesker. Det begynder med barnets adfærd, senere dets fornuft, tænkning, hukommelse og følelsesliv, for til sidst at gå fra barn til voksen. For at få et overblik over udviklingspsykologien er det relevant at svare på følgende nedenstående punkter: • Hvilke faktorer spiller en rolle i barnets udvikling? • Hvad er den sociale arv, hvordan påvirker det barnet? • Hvilke udviklingsstadier skal mennesket igennem? • Hvad skal udvikles hos mennesket? • Hvorfor har mennesket en bestemt adfærd? • Hvad er vigtigst ved udviklingspsykologien? • Hvordan kan udviklingspsykologien illustreres?

171003-1 Psykologi-Book.indb 7

30-10-2017 08:52:31

Psykologi

Barndommen

Udviklingen gennem barndommen er påvirket af arv og miljø. Når barnet fødes, er det fuldstændige hjælpeløst. Det skyldes, at det fødes meget tidligt i udviklingsperioden. Det nyfødte barn kan stort set ikke andet end at trække vejret, skrige, spise og slå ud med ben og arme. Det, der adskiller spædbarnet fra dyrebørn, er, at det fødes så tidligt i sin udvikling og med rigtigt mange hjerneceller. Fx kan de fleste dyrebørn gå med det samme, mens børn først kan efter ca. 1 år. I løbet af de første leveår skal alle hjernecellerne kobles sammen og arbejde effektivt. Disse hjerneceller repræsenterer barnets forstand, som gør det i stand til at udvikle sin adfærd. Derfor spiller forældre, familien, samfundet og miljøet også en meget stor rolle i barnets udvikling.

Familien

Forældrene eller plejeforældre er det første, barnet møder og knytter sig til, når det er født. Herefter møder det søskende, bedsteforældre, onkel, tanter osv. De har alle stor indflydelse på, hvordan barnet udvikler sig. Det bliver præget af de oplevelser, familie har sammen. Det er familien, der er med til at give barnet de første erfaringer og oplevelser i livet.

Miljøet

Ud over familie bliver barnets udvikling præget af det miljø, det vokser op i. Der er stor forskel på at vokse op i et lille lokalsamfund på landet eller vokse op inde midt i en storby. Det er forskellige oplevelser og indtryk, barnet får. Samtidig betyder forældrenes uddannelse, opdragelse og familiesammenhold også noget.

171003-1 Psykologi-Book.indb 8

30-10-2017 08:52:32

Udviklingspsykologi

Samfundet

Samfundet skaber gode eller mindre gode livsvilkår for familien. I dag er man meget bevidst om, at barnet har brug for gode trygge rammer det første leveår. Derfor har mange danske faggrupper ret til en lang barsel. Dette giver forældrene mulighed for at være sammen med barnet 100 procent i barnets første leveår. Der er mulighed for at tilfredsstille barnets psykiske og fysiske behov, hvilket er meget afgørende for barnet psykologiske udvikling.

Opsamlingsopgave Prøv at beskrive kort, hvilken familie, miljø og samfund, du er vokset op i. Hvordan har disse ting præget dig til den, du er i dag? Har det haft betydning for dit valg af uddannelse?

Social arv

Social arv er et begreb, der ofte bliver anvendt i forbindelse med psykologi. Helt kort betyder social arv, at et barn overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra sine forældre gennem opvæksten. Det skal understreges, at begrebet ”social arv” ikke drejer sig om noget genetisk, men om at vokse op i en bestemt form for familie og gentage et mønster. Negativ social arv anvendes tit i forbindelse med kriminalitet eller misbrug, hvor børn, der er vokset op i kriminelle omgivelser, også selv ender som kriminelle. I dag er der mange børn, der formår at skabe en god tilværelse for dem selv, og der kommer flere og flere mønsterbrydere. Det er børn, der ikke følger i forældrenes fodspor, men skaber deres egne fremtidsmuligheder. Opsamlingsopgave Snak i grupper på fire om, hvordan den sociale arv gør sig gældende hos jer. Kom med eksempler på mønsterbrydere, I kender, enten personligt eller kendte personer. 9

171003-1 Psykologi-Book.indb 9

30-10-2017 08:52:32

Psykologi

Udviklingsstadier Erik H. Erikson: (1902-1994). Tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog - født af danske forældre, men opvokset i Tyskland. I 1927 blev han lærer. Hans forskning præges tydeligt af hans pædagogiske erfaringer. Blandt andet i hans teori om udvikling af personligheden, som er præsenteret i hans hovedværk Childhood and Society. En måde at forstå udviklingspsykologien på er stadietænkning. Nogle psykologer mener, at der er en sammenhæng mellem konflikter i bestemte faser i den tidlige barndom, de senere personlighedstræk og evt. psykiske problemer hos den voksne. Mange psykologer har delt udviklingen ind i stadier. En af de mest anvendte er Eriksons teori. Hans stadietænkning går ud på, at menneskets udvikling kan deles ind i otte stadier fra liv til død. Hvert stadie er en udviklingskrise, der skal løses for at komme videre. Ifølge Erikson udvikler mennesket i hvert enkelt stadium bestemte personlighedstræk, som er afgørende for, hvordan det næste stadium udvikles. Han skildrer, hvordan stadiet enten kan gennemleves på en sund eller usund måde. Alder

Den sunde udvikling

Den usunde udvikling

Alderdom

Jeg-integritet

Fortvivlelse

Ca. 30-50 år

Forplantning

Stagnation

Ca. 19-30 år

Intimitet

Isolation

Ca. 13-19 år

Identitet

Sammenblanding af roller

Ca. 6-12 år

Flid

Underlegenhedsfølelse

Ca. 3-5 år

Initiativ

Skyldfølelse

Ca. 1-3 år

Selvstændighed

Skamfuldhed eller tvivl

Ca. 0-1 år

Fundamental tillid

Fundamental mistillid

Kilde: Udviklingspsykologiske teorier, side 80-81.

Skemaet viser, hvor vigtige de første leveår er for et menneskets udvikling. Hvis de faste og stabile rammer ikke bliver dannet her, kan de være svære at få genoprettet senere. Hvis barnet får masser af kærlighed og omsorg, udvikler barnet tillid til verden. Hvis barnet derimod udsættes for omsorgssvigt, udvikler det mistillid til sig selv og omverdenen. Barnets tillid er vigtig, for at barnet i næste stadie kan udvikle selvstændighed og derefter fortsætte den positive udvikling i de næste syv stadier. Det skal understreges, at det ene stadie skal gennemleves, før det næste stadie kan udvikles. 10

171003-1 Psykologi-Book.indb 10

30-10-2017 08:52:32

Udviklingspsykologi

Hvis det første stadie gennemleves i den usunde kolonne, er der stor risiko for, at barnet bliver i denne. Erikson lægger vægt på, at udvikling er et produkt af tre faktorer: • Ego. • Omgivelser. • Det biologiske. Han tror på, at mennesket har et ego, som kan føre mennesket gennem livets faser og kriser. Opsamlingsopgaver Case 1 Sofie er arbejdsløs. Efter folkeskolen har hun afbrudt et par uddannelser og er ikke rigtig kommet i gang med at tjene penge. Hun kan ikke tage sig sammen til noget, og dagene er ens for hende. Sofie sover længe, ser tv og drikker lidt for meget hvidvin. Case 2 Rikke vil skilles fra sin ældre mand. Hun synes, at han er for dominerende og føler sig isoleret fra omverden. De taler aldrig rigtigt sammen, og nu vil hun ud og prøve noget nyt. Hun vil se, hvad livet har af muligheder. Prøv at sætte personerne fra case 1 og 2 ind i Eriksons stadietænkning. • Hvordan er de tidligere faser forløbet? • Hvilke personer er vigtige for dem nu? • Har de udviklet selvstændighed? • Hvordan er deres identitet?

Adfærdsudvikling Adfærd: (aktivitet, handling, opførsel, fremfærd). Den måde, et menneske eller et dyr instinktivt eller bevidst opfører sig på. I adfærdspsykologien lægges der vægt på, hvilken adfærd barnet tillærer sig. Der er mange forskellige måder at forklare adfærdsudvikling på. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i de to principper: indlæring og tænkning.

171003-1 Psykologi-Book.indb 11

30-10-2017 08:52:32

Psykologi

Indlæring

Når mennesket indlærer noget, sker det gennem erfaringer og øvelser. Dette fører til dannelse af vanemæssig adfærd. I forbindelse med indlæring er der tre forskellige indlæringsformer: 1. Klassisk betingning. 2. Operant indlæring. 3. Modelindlæring. Klassisk betingning Den mest simple form for indlæring kaldes klassisk betingning. De fleste følelsesmæssige reaktioner, der fremkommer hos mennesker, er indlært ved klassisk betingning. Det kan fx være angst for en bestemt ting. John B. Watson (1878-1958). Amerikansk psykolog og professor. Grundlægger af behaviorismen, som tager udgangspunkt i dyrs/menneskets adfærd. Han arbejder med det konkrete og ikke menneskets bevidsthed og psyke. I 1920 lavede James Watson et forsøg med en dreng på 10 måneder (Albert). Forsøget gik ud på at vise, at mennesker ikke har en medfødt frygt for bestemte ting, men at frygt bliver skabt af de oplevelser, mennesket kommer ud for. I dag anses forsøget for etisk ukorrekt, men er samtidig et af de mest omtalte inden for psykologien, da det er med til at forklare begrebet klassisk betingning. Forsøget: Lille Albert Da Albert en dag sad i laboratoriet med en hvid rotte, gik Watson hen bag Albert og lavede en pludselig og kraftig lyd med to metalstænger. Det udløste angst hos Albert, idet han flygtede og græd. Forsøget blev gentaget et par gange. Efter dette var synet af rotten nok til at udløse angst og gråd hos Albert. Watson viste efterfølgende, at det var muligt at aflære angsten for rotten, og Albert kom til at holde af rotten igen. I forsøget anvender Watson høje lyde, hver gang Albert sidder med rotten. Lyden er et tegn på fare og er med til at udløse angst hos Albert. I starten er det ikke rotten, han er bange for, men den pludselige lyd, som forskrækker ham. Men eftersom lyden kommer, hver gang Albert sidder med rotten, overfører han angsten til denne. Ved efterfølgende at fjerne lyden,

171003-1 Psykologi-Book.indb 12

30-10-2017 08:52:32

Udviklingspsykologi

når Albert så rotten, lykkedes det Watson at fjerne Alberts angst for denne. Derved beviste han, hvordan mennesket vha. klassisk betingning kan indlære og aflære en bestemt adfærd. Eksempler på de tre R’er: Ro: Barnet har ikke brug for, at der sker noget hele tiden. Det har brug for faste og trygge rammer. Renlighed: Barnet skal skiftes ofte, det skal i bad jævnligt, have klippet negle m.m. Regelmæssighed: Faste spisetid, faste sengetider, en struktureret hverdag. En anden ting, Watson lægger meget vægt på, er miljøets betydning. Han mener som nævnt tidligere, at barnet udvikler sin adfærd gennem læring. I den forbindelse taler han om de tre R’er: Ro, renlighed og regelmæssighed, som, han mener, er vigtige, når man taler om børns udvikling. Det er forældrenes opgave at lære barnet de rette vaner. Og forsøget med lille Albert viser, hvor hurtigt børn kan tillære og aflære en adfærd, denne adfærd kunne være de tre R’er. Operant indlæring Adfærden udvikles også vha. operant indlæring, hvilket betyder, at barnet ”opererer/handler” spontant på sine omgivelser for at opnå et bestemt mål. Meget af barnets adfærdsudvikling kan forstås ud fra operant indlæring. Barnet vil prøve sig frem, og når tingene lykkes, vil det opnå en form for belønning, og på den måde får det succes med sin adfærd. Alt efter forældrenes opdragelse vil barnet til en vis grad lære at opføre sig, som forældrene ønsker. Hvis fx et barn tager sin tallerken med ud efter aftensmaden, og forældre roser for det, føler barnet, at det var rart, og gentager gerne denne adfærd. Det samme gør sig gældende i forbindelse med skolen. Når eleven får ros for en opgave, er det en form for belønning. Det er med til at fremme elevens lyst til at lave opgaven. Modelindlæring Den sidste indlæringsform er modelindlæring. Det går ud på, at barnets lærer en ny adfærd ved at kigge på en anden person. Ud fra iagttagelser af denne person lærer barnet, hvordan tingene skal gøres eller, hvordan man opfører sig.

171003-1 Psykologi-Book.indb 13

30-10-2017 08:52:32

Psykologi

Tænkning (kognitiv udvikling) Jean Piaget (1896-1980). Schweizisk udviklingspsykolog. Han er kendt for sine studier af tankeprocessen hos børn. I 1960’erne blev han for alvor kendt pga. sin store interesse for børns intellektuelle udvikling med henblik på at give flere en bedre uddannelse. Kognitiv udvikling er udviklingen af hjernens funktioner. I dette afsnit skal menneskets adfærd forklares ud fra tænkning. Piaget er meget kendt for sin teori om fire bestemte stadier i barnets måde at tænke på. De fire stadier er: Alder ca.

Stadium

Vigtigste udvikling

0-2 år

Det sensomotoriske stadium

Barnet udforsker sine omgivelser ved berøring og bevægelse. Det lærer, hvordan det skal gribe og holde ting. Det begynder så småt at udvikle hukommelse omkring 1 år.

2-7 år

Det præoperationelle stadium

Barnet begynder at bruge symboler og sprog. Det begynder at lege fantasilege og senere rollelege. Det kan tænke sig til, hvad der vil ske. Men opfatter kun verden, som det selv ser den.

7-12 år

Det konkreteoperationelle stadium

Barnet begynder at tænke logisk og konkret. Det kan frigøre sig fra forestilling om, at alt ser ens ud, men forholder sig stadig til konkrete oplevelser.

12-15 år

Det abstrakteoperationelle stadium

Barnet kan nu tænke abstrakt. Det kan forestille sig alt muligt. Barnet kan begrunde sine synspunkter.

Kognitiv udvikling regnes for en af de vigtigste dele af udviklingspsykologien. I dag har forskning dog vist, at miljø og forældrenes forventninger også spiller en stor rolle i forhold til børnenes kognitive udvikling. Forskere mener i dag, at de fire stadier er mere gradvise ændringer i udvikling frem for spring. Opsamlingsopgave Hvad mener I om Watsons tre R’er? Beskriv de tre indlæringsformer. Beskriv Piagets fire stadier med egne ord og kom gerne med konkrete eksempler.

171003-1 Psykologi-Book.indb 14

30-10-2017 08:52:32

Udviklingspsykologi

Den sociale udvikling Daniel N. Stern (1934-2012). Amerikansk læge og psykoanalytiker. Han arbejdede med behandling og forskning i spædbarnets psykiske liv ud fra videooptagelser af spædbørns kontakt med deres mødre. Han dokumenterede, at spædbarnet er mere aktivt og udadrettet end hidtil antaget i de psykologiske teorier. Selvet kan defineres som alt det, en person kan kalde sit eget. Det, personer har i tankerne, når de siger jeg eller mig. Den sociale udvikling handler om, hvordan det nyfødte barn lærer at indgå i sociale sammenhænge. Stern mener, at barnet husker gennem episoder. Han har ud fra iagttagelser over samspillet mellem mor og barn udarbejdet en udviklingsmodel, hvor han inddeler selvets udviklingsspring i fire lag. De fire lag består af: • Det gryende selv (nul-to måneder): I samspillet med omgivelserne udvikles spædbarnets fornemmelse for sig selv aktivt. Fx opdager det følelsen af sult og siger til. Det finder sine hænder og senere sine fødder. Denne fornemmelse vil ifølge Stern vare ved hele livet. • Kerneselvet (to-seks måneder):I løbet af denne periode udvikles spædbarnet til at blive et socialt væsen. Barnet oplever en relation til andre. Fx at når det smiler, så smiler mor. • Det subjektive selv (seks-16 måneder): Nu begynder barnet at forstå, at andre mennesker har et indre liv og ikke blot er kroppe eller ting. Det betyder, at barnet lærer at aflæse andre mennesker, hvilket skaber en ny erfaring, en social følelse. • Det verbale selv (16-36 måneder): Når den sproglige udvikling tager fart, går barnet ind i en ny udviklingsperiode. Ord har en mening, og de kan bruges til at fortælle personlige erfaringer. Relation til andre bliver på den måde varieret. Modsat de andre nævnte psykologiske teorier tænkes Sterns udviklingsmodel ikke i perioder, der afløser hinanden, men som lag, der fortsat vil eksistere igennem hele livet. Den tidlige kontakt mellem mor og barn er afgørende for barnets sociale udvikling fremadrettet. Det er med til at få skabt barnets selvopfattelse, som vil præge barnet resten af livet. 15

171003-1 Psykologi-Book.indb 15

30-10-2017 08:52:32

Psykologi

Opsamlingsopgave Tænk på et barn, I kender, og giv et konkret eksempel på to lag af barnets udviklingsspring.

Livstræet

I det ovenstående er udviklingspsykologien gennemgået ud fra forskellige psykologiske teorier, og der er nævnt mange fagtermer inden for psykologien. Men udviklingspsykologien kan også beskrives mere konkret ved at sammenligne den med et træ. Livets udvikling deles ind i tre forskellige stadier: Barndommen, ungdommen og voksenlivet. • Roden symboliserer barndommen fra 0-12 år • Stammen er ungdommen ca. 12-20 år • Kronen er voksenlivet 20 år Eksempler på livstemaer i barndommen (0-12) • At blive elsket betingelsesløst • At føle retten til at eksistere • At få dækket sine behov (psykisk/fysisk) • At blive mødt i sine følelser (vrede, sorg, glæde, seksualitet) • At udtrykke sine følelser • At være selvhævdende • At være individualistisk og solidarisk • At knytte og bevare kontakt til andre • At kunne rumme nærhed og distance • At udvikle et sundt, stærkt og solidt selvværd Eksempler på livstemaer i ungdomsperioden (12-20’erne) • At finde ud af, hvem er jeg • At frigøre sig fra sine forældre • At gøre status over barndommen • At flytte hjemmefra • At knytte venskaber • At forelske sig for første gang/få en kæreste • At udforske sin (voksen)seksualitet • At færdiggøre skolen • At vælge og påbegynde uddannelse/job • At danne sine egne meninger/holdninger Eksempler på livstemaer i voksentilværelsen (fra 20’erne) • At finde sin livsledsager • At stifte familie • At få og opdrage børn • At (videre)uddanne sig • At finde job 16

171003-1 Psykologi-Book.indb 16

30-10-2017 08:52:32

Udviklingspsykologi

• • • • • • •

At knytte venskaber At finde et sted at bo At finde mening med sit liv At udvikle sig personligt At tage ansvar for eget liv At vælge til og fra At skabe karrieremuligheder

Alt efter hvordan udviklingen er gået, og hvilke livstemaer der er overstået, tegnes et sundt livstræ eller et usundt livstræ. Det sunde livstræ har gode kraftige rødder, en god solid stamme og en flot krone. Hvorimod et usundt livstræ illustreres ved rådne spinkle rødder, en tynd usikker stamme og en vissen krone. Livstræet er individuelt fra person til person alt afhængigt af deres udvikling. Nogle kan have gode rødder, men vil så opleve en masse modgang i ungdommen, og derfor får de en spinkel stamme, hvorefter de kan vende situation og få en flot krone. Andre kan have spinkle rødder, men så bryde den sociale arv og få en flot stamme og krone. Opsamlingsopgave Tegn dit eller en person fra en films livstræ. Inddrag sangen: Livstræets krone og analyserer den i forhold til teorien om livstræet. (Livstræets krone er skrevet af højskolelærer Erik Lindebjerg i 1985. Melodien er af lærer og musikpædagog Hans Holm. Sangen findes på nettet ved at søge på: ’livstræets krone’). Hvordan passer den gennemgående teori om udviklingspsykologi med livstræets livstemaer? I grupper på fire skal I lave et lille rollespil. Det skal handle om en persons livstræ. I bestemmer selv, om det er et sundt, usundt eller et blandet livstræ. Når en gruppe har vist sit rollespil, så skal resten af klassen prøve at tegne det livstræ, gruppen har spillet.

Resume

• Familie, miljø og samfund har en afgørende betydning for menneskets udvikling. • Den sociale arv er menneskets overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. • Mennesket er ifølge Erikson igennem otte udviklingsstadier, som alle har stor betydning for udviklingen.

171003-1 Psykologi-Book.indb 17

30-10-2017 08:52:33

Psykologi

• Ifølge psykologien skal mennesket igennem adfærdsudviklingen, den kognitive udvikling, den emotionelle udvikling og den sociale udvikling. • Barnets tillærer sig forskellig adfærd ud fra to principper; indlæring og tænkning. • Der er tre forskellige indlæringsformer i forbindelse med adfærdsudvikling: Klassisk betingning, operant indlæring og modelindlæring. • Kognitiv udvikling regnes for en af de vigtigste dele af udviklingspsykologien. • Livstræet illustrerer udviklingspsykologien overordnet. Hvor roden er barndommen, stammen er ungdommen, og kronen er voksenlivet.

171003-1 Psykologi-Book.indb 18

30-10-2017 08:52:33

• Udviklingspsykologi • Læring – få mest mulig ud af din uddannelse • Kommunikation • Sociale relationer • Samarbejde • Konflikter og konflikthåndtering

ISBN 978-87-7082-566-5

9 788770 825665

171003-1-psykologi_cover.indd 1

Psykologi

ERNÆRINGSASSISTENT

• Personlighedspsykologi

Psykologi

Bogen indeholder følgende kapitler:

ERNÆRINGSASSISTENT

Psykologi omhandler psykologi, læring, kommunikation og

praxis.dk

varenr. 171003-1

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

30-10-2017 09:03:13