Sandheder og menneskesyn - pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere, 1. udgave, 2020 by Praxis

Hvorfor underviser du, som du gør, og hvorfor ser du på dine elever, som du gør? Hvilke menneskelige værdier har du, hvilke værdier vil du gerne have, og hvordan skal det komme til udtryk i dit arbejde? Det er spørgsmål, som denne bog lægger op til, at du reflekterer over. Pædagogisk videnskabsteori handler om at ‘tænke sig om’ og om at blive bevidst om det, man gør i sin undervisning. Det handler om at ‘gå bag om’ den måde, man plejer at være lærer på, og om at forholde sig kritisk til den viden, man selv og ens fag er omgivet af.

Bogen består af to dele. I første del introduceres nogle grundlæggende og vigtige begreber i forhold til pædagogisk videnskabsteori. I anden del for midles en række temaer, hvor videnskabsteori spiller en afgørende rolle i forhold til lærerarbejdet og i forhold til at kunne vurdere præmisserne for den viden, vi lægger til grund. Bogens ti bidragsydere er tilknyttet de seks professionshøjskoler i landet, der udbyder diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, og har alle man geårig forsknings- og/eller undervisningserfaring inden for erhvervsud dannelsesområdet.

SANDHEDER OG MENNESKESYN

Bogen er skrevet til undervisere på erhvervsskoler og med særligt henblik på faget Pædagogisk videnskabsteori på Diplomuddannelsen i erhvervs pædagogik. Med konkrete eksempler fra erhvervsskolelærernes praksis knytter bogen an til mange af de overvejelser, dilemmaer og udfordrin ger, der er i spil i en erhvervsskolelærers professionelle virke.

Agnete Gudnason & Henrik Hersom (red.)

Gudnason & Hersom (red.)

Hvordan skabes den viden, du tager afsæt i og bringer ind i din undervis ning, hvornår er viden ‘sand’, og kan man i det hele taget sige, at noget er objektivt sandt?

SANDHEDER OG MENNESKESYN Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere

ISBN 978-87-571-3405-6 praxis.dk

9 788757 134056

varenr. 184001-1

Praxis

SANDHEDER OG MENNESKESYN

Agnete Gudnason & Henrik Hersom (red.)

SANDHEDER OG MENNESKESYN Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere

Praxis

Sandheder og menneskesyn Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere Af Agnete Gudnason & Henrik Hersom (red.) © Forfatterne og Praxis, 2020 1. udgave, 1. oplag, 2020 Forlagsredaktion: Kirsten Nordentoft, kno@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Sat med: Mrs Eaves XL og Mr Eaves XL Varenummer, trykt udgave: 184001-1 Varenummer, e-udgave: 184001-9 ISBN: 978-87-571-3405-6 Papir: Munken Lynx 120 g Tryk: Grafisk Produktion Odense Printed in Denmark 2020 Forsidefoto: © Joanna Giovanna/Shutterstuck

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på copydan.dk Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk

INDHOLD INDLEDNING Af Jette Andreasen, Agnete Gudnason & Henrik Hersom �� 9 BAGGRUNDEN FOR FAGET Af Henriette Duch �� 13 Kapitel 1: HVAD ER VIDENSKABSTEORI? Af Henriette Duch og Henrik Hersom �� 16 Videnskabsteori som menneskesyn �� 19 Videnskabsteori og sandhed �� 22 At forstå og begrunde teorier �� 23

Kapitel 2: DE VIDENSKABSTEORETISKE RUM Af Henrik Hersom �� 26 Ontologi og epistemologi �� Paradigmer �� Positivismens rum �� Fænomenologiens rum �� Socialkonstruktivismens rum �� Hermeneutikkens rum �� Fire lærertyper �� Afrunding ��

29 32 33 35 40 45 47 49

Kapitel 3: UNDERSØGELSE AF EGEN PRAKSIS Af Agnete Gudnason & Susanne Kaatmann �� 52 Hvordan kan du gå metodisk til værks, når du skal skabe viden? �� 53 Forholdet mellem teori og empiri �� 54 Undersøgelsesprocessen – trin for trin �� 59

Kapitel 4: MOTIVATION – I FORSKELLIGE RUM Af Mie Majlund Mikkelsen �� 80 Begrebet motivation og dets semantiske betydninger �� 82 Motivationsforståelser �� 82 Motivationsforståelse i videnskabsteoretiske rum �� 84

Teorier om motivation �� 87 Undersøgelse af motivation i undervisningen �� 90

Kapitel 5: UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ET VIDENSKABSTEORETISK LYS Af Henriette Duch �� 94 Hvad er undervisningsdifferentiering �� 97 Tre eksempler på undervisningsdifferentiering �� 103 Undervisningsdifferentiering i går, i dag og i morgen �� 108

Kapitel 6: EVALUERING SOM UDVIKLING OG KONTROL Af Charlotte Hahn Nielsen �� 112 Evalueringsforskningen �� Fire evalueringsgenerationer �� Nye tendenser �� Centrale begreber �� Evalueringsdefinitioner �� Evalueringsanvendelse �� Evaluering i et uddannelsesperspektiv �� Evaluering af undervisning �� Evaluering af læring �� Vurderingsformer og læringsteoretiske perspektiver �� Evalueringskapacitet ��

114 114 117 117 119 120 122 123 125 127 128

Kapitel 7: LÆRING OG LÆREBANER Af Jan Borgen og Susanne Hjelmberg �� 130 Læring er i menneskets DNA �� Tre overordnede læringssyn �� Tallet tre og læring �� Lærebaner – læring gennem handling �� Aktionslæring som inspiration �� Aktionslæring i praksis �� Læring i perspektiv ��

132 135 139 140 143 143 148

Kapitel 8: ERHVERVSSKOLELÆRER I ET VIRVAR AF ÅRSAGER OG VIRKNINGER Af Carsten Lund Rasmussen �� 150 Kausalitet og politiske forestillinger om undervisning �� 152 Politiske forestillinger om undervisning som årsag �� 153

Øgede krav og forventninger til undervisningen 2013-18 �� Den store sammenhæng �� Undervisningspraksis som årsagslov? �� Undervisning som faktor eller årsag? �� Undervisningspraksis som sandsynlig årsag �� Den menneskelige vinkel �� fejlagtige forklaringer? �� Den rationelle erhvervsskolelærer �� Undervisningspraksis som overbevisende kausal-fortælling �� Politisk eller didaktisk undervisningspraksis? ��

154 158 159 160 161 163 164 165 166 167

Kapitel 9: VIDENSKABSTEORI I PRAKSIS PÅ ERHVERVSSKOLER Af Finn Steenfatt Thomsen �� 170 Den skjulte viden �� Viden skabes �� At skabe viden i praksis �� Praksisviden formidles �� Praksisviden bruges �� Syn på praksis og måder at bruge viden på �� Det faglige skøn i undervisning og viden i handling �� Gør vi det, vi tror, vi gør? ��

174 175 176 178 179 182 183 184

Kapitel 10: DANNELSE I ET VIDENSKABSTEORIETISK PERSPEKTIV Af Tobias Kidde Skov �� 186 Hvad er dannelse? �� Dannelse på erhvervsuddannelserne �� Med hermeneutikken i hånden �� Dannelse i en erhvervsskolepraksis �� Afslutning ��

188 190 191 192 193

Figuroversigt �� 197 Om forfatterne �� 199

INDLEDNING

Foran dig har du bogen Sandheder og menneskesyn – pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere. Pædagogisk videnskabsteori handler, som ordene siger, om den ‘viden’, der ligger under vores pædagogisk-teoretiske tilgange i arbejdet. Formålet med bogen er at introducere til pædagogisk videnskabsteori sat i forhold til undervisningen på erhvervsuddannelserne. Samtidig er formålet at gøre det på en måde, hvor du oplever, at du faktisk kan bruge det i dit lærerarbejde. Vi håber, at du vil tænke over især to overordnede ting, mens du læser bogen: hvem er du som lærer, og hvilke videnskabsteoretiske grundlag understøtter og udfordrer dette, samt hvordan skabes viden, og hvilke metodiske tilgange giver hvilke former for viden? Hensigten med bogen er altså at få dig til at reflektere over, hvorfor du underviser, som du gør, og hvorfor du ser på dine elever, som du gør. Hensigten er også at få dig til at tænke over, hvordan den viden, du både tager afsæt i og bringer ind i dit arbejde som erhvervsskolelærer, skabes. Mange steder i Danmark har vi nogle fantastiske erhvervsuddannelser og nogle fantastiske erhvervsskolelærere. Det skyldes ofte, at vi er gode til at tænke os om og er gode til at begrunde det, vi gør i vores arbejde – over for os selv og over for andre. Og pædagogisk videnskabsteori handler netop om at ‘tænke sig om’ og begrunde det, du gør i undervisningen. Det handler om at ‘gå bag om’ den måde, du plejer at være lærer på, men også om at forholde dig kritisk til den viden, der omgiver dig og dit fag. Det er en fortløbende proces at finde sig selv som erhvervsskolelærer. Hvilke menneskelige værdier har du? Hvilke værdier vil du gerne have? Og hvordan skal det komme til udtryk i dit arbejde? Samtidig er du underlagt en masse viden, så det er vigtigt at kunne forholde sig til den måde, viden er blevet skabt på. For hvornår er viden ‘sand’? Og kan man i det hele taget sige, at noget er objektivt sandt? Bogen er blevet til på opfordring fra tidligere studerende på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), der gentagne gange har efterspurgt litteratur, der mere direkte afspejler og relaterer sig til aktuel hverdagsprak-

INDLEDNING / JET TE ANDREASEN, AGNETE GUDNASON & HENRIK HERSOM

Af Jette Andreasen, Agnete Gudnason & Henrik Hersom

sis på erhvervsskolerne. De ønskede altså ny litteratur med tydelig kobling til mange af de overvejelser, dilemmaer og udfordringer, der konstant er i spil i en erhvervsskolelærers professionelle virke. Ønsket udsprang således af en vis frustration i forhold til videnstilegnelse. De manglede en generel forståelse af fagområdet set ud fra egne praksisser som erhvervsskolelærere. Intentionen med denne bog er derfor, at den skal være med til at lette forståelsen og dermed øge de studerendes læring – både i forhold til modulet Pædagogisk videnskabsteori, men også på resten af uddannelsen. På den måde udgør bogen en vigtig del af det vidensgrundlag, der skal sikre diplomuddannelsens kvalitet, indhold og relevans. Med afsæt i de studerendes tilkendegivelser blev DEP-udbyderkredsen, hvor samtlige danske professionshøjskoler er repræsenteret, enige om at rette henvendelse til en række forlag, og i begyndelsen af 2018 blev der indgået en samarbejdsaftale med forlaget PRAXIS. Herefter kunne et spændende udviklingsarbejde tage form. Processen med at opnå fælles forståelse i forhold til bogens indhold og opbygning tog tid, og der var første dag enighed blandt alle involverede om, at denne bog skulle adskille sig fra den eksi sterende litteratur. Med konkrete eksempler fra erhvervsskolelærernes praksis knyttet an til videnskabsteorien og de udvalgte tematikker, der behandles i bogen, er det intentionen, at du som DEP-studerende skal kunne genkende din egen underviserpraksis, og at det kan være med til styrke dit professionelle refleksions- og beslutningsgrundlag. Bogen er delt i to dele. I den første del af bogen vil du blive introduceret til nogle grundlæggende og vigtige begreber i forhold til pædagogisk videnskabsteori. I bogens anden del formidles en række temaer, hvor videnskabs teori spiller en afgørende rolle, hvis man vil forstå temaerne i forhold til sit lærerarbejde og i forhold til at kunne vurdere præmisserne for den viden, vi er omgivet af. Bogens del 1 indledes med et kort afsnit om den historiske baggrund for videnskabsteori på DEP’en. Derefter stiller kapitel 1 spørgsmålet hvad er videnskabsteori og beskriver overordnet de to ‘ben’ i pædagogisk videnskabsteori: menneskesyn og sandhed. I kapitel 2 forklares de grundlæggende videnskabsteoretiske positioner, beskrevet som videnskabsteoretiske rum, med eksempler på typer af undervisning, der kan befinde sig i hvert rum. Kapitlet kan bruges til at få grundlæggende videnskabsteoretisk viden, men også til at overveje, hvor du ser dig selv som lærer i forhold til de forskellige videnskabsteoretiske rum. Endelig introducerer kapitel 3 til forskellige undersøgelsesmetoder og deres sammenhæng til de videnskabsteoretiske rum, ligesom det beskrives, hvordan du konkret kan gribe en undersøgelse af egen

praksis an, samt hvad du skal være opmærksom på, når du analyserer og anvender andres undersøgelser. Bogens anden del, der sætter fokus på en række temaer i videnskabsteoretisk lys, indledes med kapitel 4, der giver dig viden om forskellige videnskabsteoretiske forståelser af motivation samt viden om, hvordan du kan være undersøgende over for motivation. Hermed kan videnskabsteorien give dig og dine kolleger input til jeres drøftelser om, hvordan motivation kan opfattes og ses hos jeres elever. Kapitel 5 præsenterer tre forskellige tilgange til undervisningsdifferentiering, som kan begrundes i forskellige syn på ‘sandhed’ og dermed placeres i tre forskellige videnskabsteoretiske rum. Kapitlet kan danne afsæt for, at du ser din egen måde at undervisningsdifferentiere på gennem videnskabsteoriens briller og dermed bliver klar over dit eget videnskabsteoretiske afsæt for differentiering. Kapitel 6 belyser evaluering som vidensområde. Fokus er rettet mod, hvordan videnskabsteoretiske positioner afslører sig i etablerede evalueringsdesign, modeller og metoder. Dermed kan videnskabsteorien hjælpe dig med at forstå den viden, som produceres gennem forskellige evalueringer som fx ETU. Samtidig kan kapitlet bidrage til, at du som erhvervsskolelærer gør dig overvejelser over egne undervisningsevalueringer. Kapitel 7 ser på det komplekse begreb læring og belyser, hvordan de videnskabsteoretiske rum indebærer forskellige opfattelser af, hvad læring drejer sig om. Afhængig af hvordan erhvervsskolelærerne og skolerne forstår læring, lægges der vægt på forskellige aktiviteter og metoder i undervisningen, og det kan du blive mere bevidst om ved at læse dette kapitel. Kapitel 8 behandler forholdet mellem årsager og virkninger i politiske tiltag på erhvervsuddannelsesområdet. I kapitlet analyseres det – med videnskabsteoretiske briller – hvordan dette ‘årsag-virknings-forhold’ er meget komplekst, men ikke desto mindre vigtigt at have indsigt i, når du som lærer er underlagt nogle særlige krav i dit arbejde. Kapitel 9 beskriver, hvordan videnskabsteorien kan hjælpe dig til at få en forståelse af den viden og de kompetencer, du som erhvervsskolelærer erhverver dig gennem praksis. Kapitlet kan dermed give indsigt i de videnskabsteorietiske rum, som har med praksis at gøre. Kapitel 10 indkredser dannelsesbegrebet som en mangesidet størrelse uden et egentligt ideal. Efterfølgende bruges videnskabsteorien til at stille skarpt på, hvordan du kan se på din egen undervisning og blive klogere på, hvordan elevernes dannelsesproces kan foldes ud. Vi håber, du vil få glæde af bogen. God læselyst!

INDLEDNING / JET TE ANDREASEN, AGNETE GUDNASON & HENRIK HERSOM

BAGGRUNDEN FOR FAGET

Videnskabsteori i Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik handler både om videnskabsteori i den generelle betydning og i forhold til det brede fagområde pædagogik, og modulet på DEP hedder da også Pædagogisk videnskabsteori. Derved understreges det, at det er videnskabsteori i et særligt perspektiv. Videnskabsteori på DEP skal således både være relevant for det faglige område, uddannelsen er rettet mod, og medtage de mere generelle aspekter af videnskabsteori, som alle videregående uddannelser har. På Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik (DEP) kan indholdet i uddannelsen være rettet mod erhvervsskoler, erhvervsakademier eller andre lignede uddannelser, som ofte anvender DEP som en pædagogisk uddannelse af deres undervisere. Da man valgte DEP som den pædagogiske uddannelse for erhvervsskolelærere, var videnskabsteori til diskussion. Drøftelserne fandt sted i perioden 2007-2010 i forbindelse med overvejelser over, hvilke forbedringer der skulle til i en ny pædagogisk uddannelse af erhvervsskolelærere. I drøftelserne indgik både repræsentanter fra lærernes faglige organisationer, lederorganisationer, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Undervisnings ministeriet (Duch og Rasmussen, 2016). Nogle fandt videnskabsteori for akademisk til en pædagogisk uddannelse for erhvervsskolelærere. Det viste sig imidlertid i løbet af drøftelserne om den nye uddannelse, at videnskabsteori var et formelt krav i en diplomuddannelse, så derfor kunne man ikke ændre på det forhold, når man ønskede diplomniveauet for den kommende uddannelse. Derfor er videnskabsteori i en uddannelse som Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik ikke noget særligt – faget indgår i mange uddannelser. Begrundelsen for videnskabsteori i diplomuddannelser kan man finde ved at se på videregående uddannelser generelt. Faget videnskabsteori har nemlig en lang historisk tradition i videregående uddannelser. Allerede på de første universiteter i Europa havde man et fælles forløb for alle studerende (Ravn Christensen, 2005). Dette fælles studie lå på Arte liberales fakultet, det vil sige De fri kunstarters Fakultet. De studerende startede her og specialiserede sig så senere på andre fag. Dette

B A G G R U N D E N F O R FA G E T / H E N R I E T T E D U C H

Af Henriette Duch

fakultet kom senere til at hedde filosofifakultet. I 1675 kom på Københavns Universitet en eksamen, Examen Philosophicum, som var adgangsgivende til de andre fag (Fink, 2001). Navnet blev i 1871 ændret til Den almindelige filosofiske prøve og kaldt filosofikum. Det indeholdt filosofiens historie, logik, psykologi og videnskabslære. Universiteter havde frem til 1971 filosofikum, som var obligatorisk. Fra 1971 blev det frivilligt, og denne ændring kan både hænge sammen med ungdomsoprørets opgør med autoriteter, væksten af antallet af studerende på universiteter, og at fagene blev mere selvstændige og dermed løsrevet fra filosofien (Ravn Christensen, 2005). Nogle universiteter, fx Aarhus Universitet, indførte nye kurser inden for filosofi, som var relevante for faget og indeholdt videnskabsteori (Fink, 2001). Man kaldte faget Studium Generale, og det lå på andet år. I 2000 diskuterede man, om filosofikum igen skulle være obligatorisk på universitetsuddannelser. Der blev nedsat et udvalg under Rektorkollegiet, som nåede frem til en aftale om et nyt fag, nemlig videnskabsteori. Daværende undervisningsminister Margrethe Vestager begrundede faget Videnskabsteoris berettigelse med argumentet om, at »Der er noget, som er større end én selv, og det fag, som man har valgt som sit fag, er også del af noget, som er større end faget isoleret set« (Kieler, 2001: 6). Faget skal »kvalificere de studerendes faglige overvejelser«, for der skal både være opmærksomhed på jobmuligheder og »uddannelsernes eller dannelsens lange perspektiv« (ibid). Vestager taler om »fagets videnskabsteori« som er »fagets teoretiske, historiske, filosofiske baggrund set i forhold til andre og det almene« (ibid.). Siden 2004 har der på bacheloruddannelser skullet indgå videnskabs teori (Nedenskov Petersen, 2015). Fagets videnskabsteori diskuteres dog stadig, fordi der i den nye betegnelse på den ene side refereres til faget, og på den anden side til det mere generelle område, videnskabsteori (Klausen, 2018).

REFERENCER

B A G G R U N D E N F O R FA G E T / H E N R I E T T E D U C H

Duch, H. (2017). Uddannelse til erhvervsskolelærer. En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videreuddannelse. Aalborg Universitetsforlag. Duch, H. & Rasmussen, P. (2016). Ind i rammen: Beslutningsprocessen om at omlægge erhvervsskolernes pædagogikum til en diplomuddannelse. I: Praktiske grunde nr. 1 og 2. Fink, H. (2001). Fra Filosofikum til Studium Generale. Uddannelse, nr. 3. Klausen, S.H. (2018). En konstruktiv spænding – fagenes videnskabsteori mellem det almene og det partikulære. I: Fagets videnskabsteori. (Red.) Andersen, H., Børsen, T. og Budtz Pedersen, D. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Nedenskov Petersen, E. (2015). Relevant videnskabsteori: Fagets videnskabsteori i kuhniansk perspektiv. I: Dansk universitetspædagogisk tidsskrift online, 10(19). Professionshøjskolerne (2017). Studieordning. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. August 2017. Lokaliseret 13-12-19 på: diplom.uc-dk.dk/diplom-i-erhvervspaedagogik. Ravn Christensen, O. (2005). Fagets Videnskabsteori – et større alment perspektiv. MONA, 2005(1), 44-55. Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016). Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Lokaliseret 13-12-19 på: retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164802.

Kapitel 1:

HVAD ER VIDENSKABSÂTEORI? / Henriette Duch og Henrik Hersom Af

Pædagogisk videnskabsteori er et vigtigt område at kende til, når du arbejder som erhvervsskolelærer. Det er centralt, fordi du bliver klædt på til at finde dit eget ståsted som lærer, og fordi du får viden om de præmisser, der ligger bag ved din undervisning, hvilket gør, at du bliver bedre i stand til at begrunde og træffe de bedste valg, når du underviser. Ikke mindst er videnskabsteori central i forhold til at kunne vurdere grundlaget for den pædago giske viden, du tager udgangspunkt i, når du gennemfører din undervisning. Faget kan nemlig hjælpe dig til at stille spørgsmål som »Hvordan er denne viden blevet skabt?« og »Hvilke antagelser ligger bag?« Videnskabsteori har en vigtig betydning, når du arbejder med dine værdier som lærer, og når du er sammen med dine elever. Videnskabsteorien kan med andre ord hjælpe dig med at få øje på, om den måde, du praktiserer din undervisning på, er i overensstemmelse med dine grundlæggende værdier. Kapitlet introducerer til videnskabsteori ud fra to forskellige synsvinkler, som er vist i figur 1.1. Den ene synsvinkel hedder ‘menneskesyn, og den anden hedder ‘sandhed’. Der kan afledes forskellige perspektiver på menneskesyn og sandhed, alt efter hvilke videnskabsteoretiske positioner man ser det ud fra. I denne bog omtales videnskabsteoretiske positioner som nogle ‘videnskabsteoretiske rum’, man kan betragte ‘menneskesyn’ og ‘sandhed’ ud fra.

K a p itel 1 : H vad er v idenskabsteori ? / H enriette D uch og H enrik H ersom

Du bliver en endnu bedre erhvervsskolelærer, når du har beskæftiget dig med Pædagogisk videnskabsteori. Det gør du, fordi du i endnu højere grad end før har mulighed for at overveje dit syn på dine elever, og hvordan viden bliver til. Pædagogisk videnskabsteori er et obligatorisk modul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, fordi modulet handler om hele fundamentet for den pædagogiske viden, du arbejder med gennem uddannelsen. Dette kapitel intro ducerer to af bogens grundlæggende begreber: Menneskesyn og sandhed. Menneskesyn handler om, hvordan du grundlæggende ser på dine elever, hvilket er vigtigt at overveje, når du skal undervise dem. Sandhed handler om de antagelser, som dit eller dine fag står på, når du underviser. Det faglige indhold i faget er blevet til ud fra et bestemt syn på, hvordan man skaber viden.

Første synsvinkel handler om menneskesyn. Denne synsvinkel er vigtig, da videnskabsteori drejer sig om at få indsigt i nogle grundlæggende overvejelser over, hvad mennesket er for en størrelse, og derudfra finde sit eget syn på, hvordan mennesker udvikler sig og lærer. Tror du fx på, at mennesket (og dermed dine elever) har en helt fri vilje? Eller mener du omvendt, at mennesket primært er styret af dets sociale baggrund og opvækst? Kan dine elever frit vælge at deltage engageret i undervisningen, eller er deres engage ment hovedsageligt styret af deres tidligere erfaringer ift. opvækst, skolegang osv.? Videnskabsteorien kan hjælpe med at forstå forskellene i sådanne grundlæggende menneskesyn. Forskelle, som både vil eksistere generelt i samfundsdebatten og blandt dine kolleger på skolen, og som har en betydning i forhold til at etablere din grundforståelse som lærer. Den anden synsvinkel handler om, hvad sandhed er. Videnskabsteori handler nemlig også om, at du som lærer skal forstå og forholde dig kritisk til, hvad du bygger din viden på, hvordan du opbygger ny viden, og hvordan du kan opnå gyldig viden om fx god undervisning. Hvilke præmisser ligger fx bag de undersøgelser og evalueringsformer, som du anvender i dit arbejde som lærer? For at kunne svare på sådanne spørgsmål har du brug for videnskabsteorien til at fx overveje, om sandhed kan måles som en objektiv størrelse, eller om sandhed mere er noget, vi opfatter individuelt?

VIDENSKABSTEORETISKE RUM

MENNESKESYN

SANDHED

Figur 1.1. Videnskabsteoretiske rum i forhold til menneskesyn og sandhed. Figurforklaring: • Videnskabsteoretiske rum: måder at se verden på •M enneskesyn: grundlæggende værdier og syn på mennesket i de forskellige rum • S andhed: opfattelse af, hvordan ‘sandhed’ skabes inden for de pågældende rum

Den pædagogiske videnskabsteori kan hjælpe dig til at få et mere nuanceret blik for, hvad du gør i praksis, og om din tilgang til undervisning er i overensstemmelse med dit grundlæggende syn på mennesket. Den kan hjælpe dig til at forstå dig selv og dine standpunkter, sådan som en lærer fra en handelsskole fortæller om i citatet herunder. Ved afslutningen af modulet Pædagogisk videnskabsteori fik hun en helt ny forståelse for sin undervisning: »Der begyndte at gå nogle ting op for mig. Gud, jeg underviser egentlig på en positivistisk måde. Det var der, jeg virkelig begyndte at få nogle erkendelser. Det kan jeg måske egentlig godt bruge til at se anderledes på min undervisning i stedet for som nu, hvor jeg bare kører det sådan: Vi laver opgaver, de gør dit og dat. Altså, videnskabsteori var en øjenåbner for mig.«1 I citatet bruger læreren ordet ‘positivistisk’, hvilket netop er et eksempel på et bestemt videnskabsteoretisk rum. Det positivistiske rum uddybes i bogens næste kapitel sammen med andre videnskabsteoretiske rum. Fra en Social- og sundhedsskole tematiserer en lærer i et andet citat, at hun må se verden på en anden måde i funktionen som erhvervsskolelærer end som sygeplejerske. Videnskabsteori har ændret hendes blik, så hun i højere grad ser sig som lærer: »Jeg får meget mere at vide i mit privatliv (…) ‘nå, du er rigtig pædagog eller pædagogisk (…)’. Jeg er blevet mere rummelig, ja, altså sådan ikke så sort-hvid. Der er slet ikke nogen tvivl om, at (…) det har ændret mig som menneske.« Citaterne er meget positive eksempler på, hvordan Pædagogisk videnskabsteori har revolutioneret studerendes syn på deres arbejde som erhvervsskolelærere. Det er naturligvis ikke alle, som får disse revolutionerende oplevelser, men uanset hvad så giver modulet anledning til at tænke lidt dybere over, hvorfor vi underviser, som vi gør, og hvordan den viden, der omgiver os, er blevet produceret. Undervisning er nemlig altid funderet i bestemte (nogle gange ubevidste) menneskesyn og syn på sandhed. De to erhvervsskolelærere formidler ovenfor på hver deres måde, hvordan videnskabsteori har kvalificeret dem til at ‘gå bag om’ deres fag og deres daglige undervisningsfunktion. Læreren fra handelsskolen har fundet ud af, at hun – efter eget udsagn – underviser på en ‘positivistisk måde’, hvilket tyder på, at hun har gjort sig nogle tanker om de grundopfattelser, som hun 1. Citatet er fra data indsamlet af Henriette Duch i forbindelse med hendes ph.d. De øvrige citater og eksemplet om afgangsprojekter er også fra dette datasæt, mens eksemplerne er konstruerede på baggrund af forfatternes erfaring som undervisere på DEP. Citaterne er redigeret sprogligt.

K a p itel 1 : H vad er v idenskabsteori ? / H enriette D uch og H enrik H ersom

VIDENSKABSTEORI SOM MENNESKESYN

baserer sin undervisning på. Pointen er, at videnskabsteori har gjort denne lærer i stand til at analysere og vurdere sine egne bagvedliggende antagelser om, hvad god undervisning er, og hvordan hendes elever lærer. I hendes tilfælde har det altså været en øjenåbner i forhold til at se sin undervisning på en anden måde og måske foretage nogle ændringer. SOSU-læreren italesætter, at hendes skift fra sygeplejerske til erhvervsskolelærer samtidig har bevirket en ændring i hendes grad af rummelighed over for andre, og at det ligefrem har ændret hendes menneskesyn en smule. Skiftet fra fagperson til faglærer kan således medføre en ændring i holdninger og tanker. Ændringerne kan ske intuitivt eller mere bevidst – men uanset hvad, så hjælper videnskabsteorien med at forstå og sætte ord og begreber på forskellene. Det gælder for både handelsskolelæreren og SOSU-læreren, at videnskabsteori, i kombination med lærernes undervisningserfaring, har fået dem til at se indad på deres egne opfattelser af mennesker og omverden i forhold til deres samspil med elever og kolleger.

FORSKELLIGE MENNESKESYNS BETYDNING I UNDERVISNING Hvis undervisning skal forstås i forhold til, at nogen skal lære andre noget, rejser det spørgsmålet om, hvad den rigtige tilgang til dette er. En lærer kan være af den overbevisning, at eleverne altid har mulighed for ‘at tage sig sammen’ og dermed lære på den måde og i det tempo, som læreren lægger op til. Denne overbevisning kan bygge på en videnskabsteoretisk antagelse om, at mennesket langt overvejende er et rationelt tænkende og handlende individ, og at motivation og drivkraft dermed kan hentes i den rationelle del af eleverne. En anden lærer kunne mene, at elevernes opdragelse, baggrund, sociale tilhørsforhold osv. i meget høj grad er afgørende for deres mulighed for at ‘tage sig sammen’ og lære det, som læreren lægger op til, og på den måde, som læreren mener, er den rigtige. Et mere filosofisk spørgsmål kunne dreje sig om, hvorvidt ‘sandheden’ og ‘virkeligheden’ eksisterer som en objektiv størrelse? Nogle vil mene, at det kun giver mening at tale om sandheden og virkeligheden ud fra den måde, den enkelte person opfatter den på – altså fx ud fra den enkelte elevs subjektive perspektiv. Et andet spørgsmål kunne handle om fx de læringsbarrierer, som den enkelte elev gennemlever. Kan der i den forbindelse være nogle psykologiske årsager til, hvorfor vores elever viser modstand i undervisningen? Disse og mange andre helt grundlæggende spørgsmål er vigtige at tage stilling til, fordi overvejelserne er en del af vejen til at finde ud af, hvad du

tror på som lærer. Dine overvejelser over videnskabsteoretiske spørgsmål er kort sagt fundamentet for dannelsen af din personlige profil som erhvervsskolelærer. Måske har du allerede en god, men måske ubevidst fornemmelse af dit personlige menneskesyn, men de videnskabsteoretiske spørgsmål muliggør, at din fornemmelse kan blive mere bevidst – gennem refleksioner sammen med andre og på egen hånd. Du kan stille dig selv og dine kolleger nogle grundlæggende videnskabs teoretiske spørgsmål som nævnt ovenfor. Svarene på spørgsmålene vil afhænge af, hvilke grundlæggende antagelser du og dine kolleger har i forhold til jeres elever, og dermed hvordan I hver især møder eleverne. Møder du dine elever med en forventning om, at de altid kan foretage rationelle og fornuftbaserede valg og prioriteringer i forhold til deres uddannelse og læring? Eller møder du omvendt eleverne med lave krav om aktiv læringsdeltagelse, fordi du ikke mener, at man kan tillade sig at stille mange krav pga. den måske belastede baggrund og situation, som eleverne er eller har været i? Måske vil du eller dine kolleger kunne stille jer mellem disse to positioner, som her er beskrevet som modsatrettede, eller måske vil nogle lærere primært se eleverne ud fra den ene eller anden position. Pointen er imidlertid ikke, hvad den rigtige position er, men at du som lærer forholder dig til dit eget ståsted og derudfra planlægger og udfører din undervisning – og ikke mindst fortsat tager stilling til måden, du er sammen med dine elever på (Hersom, 2011). De antagelser, som kommer til udtryk ovenfor, illustrerer videnskabs teoretiske spørgsmål, som er rodfæstet i diskussioner om, hvordan vi mennesker dannes til dem, vi er, og i hvor høj grad vi besidder en fri og rationel vilje til at ændre os til dem, vi gerne vil være. Der vil kunne findes radikalt forskellige syn på spørgsmålet blandt lærere på de forskellige erhvervsuddannelser, og der eksisterer naturligvis ikke ét sandt svar. Men et af formålene med Pædagogisk videnskabsteori er, at man som studerende bliver i stand til at kunne se, forstå og beskrive de forskellige opfattelser og modsætningerne imellem dem, sådan at denne viden kan blive en del af arbejdet med at danne sit eget ståsted som lærer.

MENNESKESYN

HOLDNING TIL ELEVER, PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

Figur 1.2. Betydning af menneskesyn i undervisning.

STÅSTED SOM LÆRER

K a p itel 1 : H vad er v idenskabsteori ? / H enriette D uch og H enrik H ersom

VIDENSKABSTEORI OG SANDHED Når man som lærer stiller sig grundlæggende spørgsmål om sit menneskesyn bag de pædagogiske valg, er man inde ved kernen af videnskabsteori i forhold til, hvordan man skal forstå et problem, hvordan man erkender, og hvordan man i det hele taget finder sikker viden om problemet (fx Ingemann, 2013). Man kan sige, at det er overvejelser over, hvad sandhed er. I vores daglige undervisning foretager vi bevidst eller ubevidst observationer, som vi anvender som baggrund for at tilrette vores undervisning. Det kan fx være, at vi spørger en elev om hendes trivsel i klassen og på den baggrund forsøger at tage højde for det i sammensætningen af grupper, så hun får mere lyst til at komme til undervisning. Det kan også være, at vi ser på den seneste opgørelse over fravær på holdet med henblik på at vurdere, om hun skiller sig ud fra de andre elever. Som det fremgår af eksemplet, kan man dykke ned i problemet med en elevs fravær ud fra forskellige metoder, og videnskabsteori handler i høj grad om valg af de metoder, man benytter, når man indsamler empiri. Faget videnskabsteori kan være med til at danne baggrund for at vælge og begrunde sådanne valg. Som en studerende fra en handelsskole siger, så understøtter faget: »at jeg kan gå ud og undersøge nogle ting fra nogle forskellige vinkler og så få sat det hele sammen og få sat det lidt mere i perspektiv«. Undervejs i diplomuddannelsen, og særlig i afgangsprojektet, vil man måske få brug for at foretage sine egne undersøgelser, og der vil så være krav om, at man overvejer måden, man går metodisk til værks på. Om man når frem til ‘sandheden’, vil afhænge af, hvordan man i det hele taget forstår begrebet sandhed. Er det fx sandt, at den før omtalte elev ikke har lyst til at komme til undervisning, fordi hun ikke trives på holdet, med den begrundelse at hun er den eneste pige? Kan man så generelt slutte, at det er problematisk, hvis der kun er én pige på et hold? Eller er det en sandhed, som alene gælder for hende på den pågældende skole og den specifikke uddannelse? Sådanne overvejelser over sandhed knytter sig til videnskabsteorien. Som det fremgår af figur 1.3, kan man på baggrund af videnskabsteori forholde sig til sandhedsbegrebet. Det kan man gøre gennem overvejelser over, hvilke antagelser man har, og hvordan man kan erkende og forstå. På den baggrund formulerer man et problem, man vil undersøge, og derefter træffer man valg om, hvilke metoder man vil anvende. Dette giver så grundlag for til slut at overveje betydningen af den nye viden, man er kommet frem til. Man kan sige, at videnskabsteori handler om at gøre sig klart, hvor-

dan man forstår verden og erkender den. Videnskabsteori handler om, hvilke antagelser man har om verden, og hvilken betydning dette har i forhold til, hvordan sand viden produceres. VIDENSKABS TEORI

HVAD UNDERSØGES?

HVORDAN UNDERSØGES?

HVILKEN VIDEN KOMMER FREM?

I både nyhedsmedier og rapporter over undersøgelser præsenteres vi jævnligt for viden om erhvervsuddannelser, og hvad der på den baggrund ‘bør’ gøres for fx at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, mindske frafaldet eller øge elevers motivation. Derfor er det vigtigt at være bevidst om og kritisk over for den viden og de undersøgelser, som man bygger sin undervisning på. Resultaterne hviler altid på et metodisk grundlag, som igen er funderet i videnskabsteoretiske antagelser. Videnskabsteori handler derfor om at kunne sætte spørgsmålstegn ved begreber som ‘sand viden’ og ‘evidens’, og vejen til at kunne sætte dette spørgsmålstegn går gennem indsigt i de metoder, som har ført frem til den pågældende viden. Først når man er i stand til at forholde sig til præmisserne for produktion af viden (om fx valg af erhvervsuddannelse, frafald eller motivation), kan man vurdere denne viden. Dette uddybes i bogens tredje kapitel. Man kan også anvende videnskabsteori til at komme bag om og forstå, hvilket grundlag en aktuel pædagogisk tilgang hviler på. En lærer fra en social- og sundhedsskole taler om et konkret tiltag på skolen, hvor man arbejder med en særlig pædagogisk tilgang med særlige metoder, som videnskabs teori har hjulpet hende til at forstå: »Det har man jo ingen ærlig mulighed for bare at sætte sig ned og forstå, hvis ikke sådan en ting som videnskabs teori gør det muligt at forstå den metode.« Videnskabsteori kan således understøtte dine analyser af aktuelle trends og pædagogiske koncepter. At videnskabsteori kan åbne for nye forståelser, gælder i høj grad også forståelser af teorier, som ligeledes hviler på videnskabsteoretiske antagelser.

AT FORSTÅ OG BEGRUNDE TEORIER Teorier kan have forskellige videnskabsteoretiske baggrunde, men det vil altid være en forventning, at der er sammenhæng mellem valg af teori og

K a p itel 1 : H vad er v idenskabsteori ? / H enriette D uch og H enrik H ersom

Figur 1.3. Sandhedsbegrebets betydning i videnskabsteori.

videnskabsteoretisk rum, hvilket igen skal hænge sammen med valget af, hvordan man undersøger en problemstilling. Linjen, som er illustreret i figur 1.3, viser denne indbyrdes sammenhæng og beskrives som sagt nærmere i kapitel 3. Teorier anvendes til at foretage analyser af en viden, man har indsamlet. Hvis vi ser på eksemplet ovenfor igen, hvor vi skrev, at man kunne forstå sine elever ud fra forskellige teoretiske perspektiver, så vil forskellige teorier have forskellige forklaringer på, hvorvidt elever ‘bare kan tage sig sammen’. Hvis man fx vælger, at en elevs sociale baggrund er central i forhold til individets mulighed for at lære, er det et andet standpunkt, end at det enkelte individ har frie muligheder for at træffe valg. Teorier kan bygge på en forståelse af, at der findes sandheder, som altid er gyldige, hvilket kan beskrives som objektive forklaringer i forhold til fx at forstå uddannelsessystemet, eller at subjektive forklaringer er centrale. Som studerende og som erhvervsskolelærer er du imidlertid selv en del af uddannelsessystemet, og du skal i dine analyser være opmærksom på dette. Hvis du som studerende i en opgave vil analysere en tematik omkring elever på et hold, kan du ud fra videnskabsteoretiske rum begrunde dine valg og fravalg i forhold til dit syn på sandhed. Et eksempel kunne være en studerende fra en social- og sundhedsskole, som i et afgangsprojekt vil undersøge ‘æstetiske læreprocesser’. Her vælger vedkommende at kombinere flere videnskabsteoretiske rum. Den studerende vælger at indsamle viden på flere forskellige måder, og teoretisk benytter han forskellige begreber fra forskellige tilgange til pædagogik. Sådanne kombinationer kan være nyttige i forhold til at undersøge et problem, som findes på en erhvervsskole. Det centrale ved faget Pædagogisk videnskabsteori er i denne sammenhæng, at det giver grundlag for, at man som studerende kan argumentere for sine valg og de eventuelle problemer i at koble forskellige tilgange. Sandheden ligger altså også gemt i argumenterne og bevidstheden om de valg, man træffer. Bogens næste kapitel omhandler videnskabsteoriens rum (se figur 1.1). Det tredje kapitel omhandler videnskabsteoriens metoder i forhold til at skabe ‘sandhed’ om et givent emne (se figur 1.3).

Andersen, H. Børsen, T. & Budtz Pedersen, D. (red.) (2018). Fagets videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Duch, H. (2017). Uddannelse til erhvervsskolelærer. En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videreuddannelse. Aalborg Universitetsforlag. Duch, H. & Rasmussen, P. (2016). Ind i rammen: beslutningsprocessen om at omlægge erhvervsskolernes pædagogikum til en diplomuddannelse. I: Praktiske grunde nr. 1 og 2. Erhardtsen, Å. (2001). På vej mod «mesterlæreruniversitet». I: Uddannelse, nr. 3. Fink, H. (2001). Fra Filosofikum til Studium Generale. I: Uddannelse, nr. 3. Hersom, H. (2011). Pædagogiske potentialer – en analyse af de tekniske læreres mulighedsrum i samspillet med eleverne. Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitet. Ingemann, J.H. (2013). Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kieler, B. (2001). Forskning og Uddannelse – interview med undervisningsminister Margrethe Vestager. I: Uddannelse, nr. 3. Klausen, S.H. (2018). En konstruktiv spænding – fagenes videnskabsteori mellem det almene og det partikulære. I: Fagets videnskabsteori. Andersen, H., Børsen, T. og Budtz Pedersen, D. (red.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kruchov, C. (2001). Forskningstilknytningens nødvendighed – en udfordring for de nye centre for videregående uddannelser. I: Uddannelse, nr. 3. Nedenskov Petersen, E. (2015). Relevant videnskabsteori: fagets videnskabsteori i kuhniansk perspektiv. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, online, 10 (19). Ravn Christensen, O. (2005). Fagets Videnskabsteori – et større alment perspektiv. I: MONA 2005(1), 44-55. Professionshøjskolerne (2017). Studieordning. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. Lokaliseret 13-12-19 på: diplom.uc-dk.dk/diplom-i-erhvervspaedagogik. Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016). Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Lokaliseret 13-12-19 på: retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164802.

K a p itel 1 : H vad er v idenskabsteori ? / H enriette D uch og H enrik H ersom

REFERENCER

SANDHEDER OG MENNESKESYN

Agnete Gudnason & Henrik Hersom (red.)

Gudnason & Hersom (red.)

Hvordan skabes den viden, du tager afsæt i og bringer ind i din undervis ning, hvornår er viden ‘sand’, og kan man i det hele taget sige, at noget er objektivt sandt?

SANDHEDER OG MENNESKESYN Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere

ISBN 978-87-571-3405-6 praxis.dk

9 788757 134056

varenr. 184001-1

Praxis