Vedligehold, Asset maintenance management, 5. udgave, 2019 by Praxis

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. forside.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. forside.qxp 06/12/2019 01.03 Side 1

Vedligehold er det danske standardværk for strategisk vedligehold af pro-

duktions- og procesanlæg på tværs af brancher og industrier. Vedligehold kan anvendes alle steder, hvor der er anlæg – assets – som skal omfattes

af en overordnet plan for vedligeholdsindsatsen og tilhørende investerin-

ger.

Vedligehold har en klar ledelsesvinkel på vedligeholdsopgaver og optime-

ring af disse. Bogen bevæger sig på et overordnet niveau, hvor vedligehold

VeDligeholD

Asset mAintenAnce mAnAgement

VeDligeholD

Den Danske Vedligeholdsforening

planlægges, og hvor der lægges strategier og skal foretages investeringer.

Vedligehold belyser argumenterne for, hvorfor investeringer i optimering af vedligehold kan være en rigtig god business case, som samtidigt bidrager til virksomhedens overordnede mål og strategi.

omheder, men også som lærebog på blandt andet maskinmesterud-

dannelsen, ingeniøruddannelser og på diplomuddannelsen i vedligehold.

Vedligehold er ikke nødvendigvis en bog, der skal læses fra start til slut,

men er udformet som et opslagsværk, man kan konsultere efter behov og den konkrete opgave.

hos Den Danske Vedligeholdsforening (DDV) er videndeling og netværk en del af vores DnA, og gennem netværk og medlemsarrangementer sørger vi for at holde vores medlemmer opdateret med det nyeste inden for drift og vedligehold – det skaber værdi i hverdagen. med mere end 40 års erfaring inden for planlægning af aktiviteter og møder har vi skabt vores egne traditioner inden for erfaringsudveksling, og vi arbejder målrettet på at være Danmarks primære omdrejningspunkt til optimering af drift gennem vedligehold.

EM ÆRK

VeDligeholD Asset mAintenAnce mAnAgement 5. udgave

varenr. 194012-1

978-87-571-2968-7

N VA

praxis.dk S

ISBN 978-87-571-2968-7

Den Danske Vedligeholdsforening

Vedligehold kan anvendes i forbindelse med konkrete opgaver i virks-

G N R. 5041-

NYT TEKNISK FORLAG

Praxis – Nyt Teknisk Forlag

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 4

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 1

VEDLIGEHOLD Asset maintenance management Den Danske Vedligeholdsforening

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 2

Vedligehold Asset Maintenance Management Af Den Danske Vedligeholdsforening, DDV

Forlagsredaktion: Pia Barnholdt Kristoﬀersen, pkr@praxis.dk Graﬁsk tilrettelæggelse: Anne Mette Jensen Omslagsfoto: Eva Mosegaard Fotos: Colourbox Sat med: Charter og Calibri Varenummer, trykt udgave: 194012-1 Varenummer, e-udgave: 194012-9+ For den trykte udgave: ISBN 978-87-571-2968-7 Trykt på: 100 g Arctic Matt Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S Printed in Denmark 2020

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun ﬁnde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 3

| FororD

Forord Vedligehold udkommer hermed i sin 5. udgave, og for første gang er det ikke Svend Aage West,

som er forfatteren, men derimod et forfatterpanel af otte vedligeholdseksperter udpeget af DDV, Den Danske Vedligeholdsforening.

På DDV’s vegne vil jeg gerne rette en stor tak til Svend Aage West, der har været så storsin-

det at overlade den fortsatte opdatering og udgivelse af Vedligehold til DDV, hvor han i mange år har bidraget i forskellige nøgleroller med sin store viden og erfaring.

Vedligehold har længe været det danske standardværk på området og er anvendt på både

uddannelser og i industrien. På den baggrund er vi stolte over at have fået overdraget ansvaret for værket. Svend Aage West har samtidig givet os frie hænder til at vurdere, hvor meget af

det oprindelige indhold som kunne genbruges, og hvor der var brug for nyt indhold. Vi har prøvet at løse opgaven med respekt for den store indsats, han har ydet indtil nu.

For DDV er denne nye udgave af Vedligehold en understregning af, at vi er Danmarks unikke

samlingspunkt for videndeling og innovation, når det gælder vedligehold. Vi håber, at Vedlige-

hold fortsat vil bidrage til såvel uddannelse af kommende vedligeholdsansvarlige som ved løs-

ning af konkrete opgaver i virksomhederne. At Vedligehold kan anvendes som opslagsværk, der ikke nødvendigvis skal læses fra ende til anden, har været et vigtigt kriterie for redaktionen.

Uddannelse og løbende ajourføring af kompetencer bliver et uundgåeligt krav til fremtidens

vedligeholdsansvarlige. Udviklingen går så hurtigt, både teknisk og kommercielt, at gårsdagens metoder ikke bliver ved med at slå til.

Denne udgave kigger således ud i fremtiden, der er beskrevet med begreber som Industri

4.0, Internet of Things og Big Data. Disse udtryk dækker over den stadig mere omfattende di-

gitalisering af produktion og tekniske processer – og dermed vedligeholdsindsatsen – som vil kræve nye kompetencer.

I sidste ende skal den stadige optimering af vedligeholdet bidrage til virksomhedens over-

ordnede strategi. Man kan ikke se isoleret på vedligeholdsindsatsen – den skal fastholde og helst styrke konkurrenceevnen. Den økonomiske betydning af vedligeholdsindsatsen kan næppe

overvurderes og vil stille krav til, at man - du - vælger den rigtige vedligeholdsstrategi. Der bliver nok at tage fat på. God læsning!

Allan Pedersen

Formand

Den Danske Vedligeholdsforening

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 4

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 5

| INDHoLDSForTEGNELSE

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning

Kapitel 2 Asset Management – ledelse af aktiver

Asset Managementdeﬁnition og helhedssyn Hvad dækker DS/ISo 55001

Asset Maintenance Management Typer af aktiver Mulighederne og fordelene ved Asset Management

Fundamentale forudsætninger for Asset Management Værdi overensstemmelse Lederskab Forpligtende

relationer mellem nøgleelementer i Asset Management-systemet organisationens rammer Lederskab Planlægning Støtteaktiviteter Drift Evaluering af præstation Forbedring

opgave #1

Kapitel 3 Total Produktiv Vedligehold – TPM

Produktionsudviklingen i Japan

LEAN

TPM´s hovedmål TPM’s ni søjler

19 20

21 21 22 23 23 24 24 24

25 25 25 25 27 28 29 29

37 38

operatørudført vedligehold og 5S operatørudført vedligehold i trinvis undvikling Løbende forbedringer og oEE Specialiseret vedligehold Uddannelse og træning Nyt udstyr/LCC Kvalitet i vedligehold TPM i administrative rutiner Sikkerhed og miljø Flow

opgave #2

Kapitel 4 Vedligeholdsaftaler

40 41 46 53 54 54 55 55 55 56

57 61

outsourcing Fordele ved outsourcing af vedligeholdsarbejde Ulemper ved outsourcing af vedligeholdsarbejde Aftaleformer

64 67

Kapitel 5 Mennesket og vedligehold

opgave #3

Motivation Den menneskelige adfærd Økonomiske drivkræfter organisationsstrukturens indﬂydelse Det eksterne sociale og politiske miljø Nordiske synspunkter på arbejdsreform Motivation i Japan Forskellige generationer på arbejdsmarkedet Generationsskifterne i kort form

62 63

73 74 77 79 81 81 84 88 88

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 6

INDHoLDSForTEGNELSE |

Specielle kendetegn, der kan have relevans ift. arbejde og motivation

Ledelseskulturer på tværs af landegrænser Den vestlige ledelsesstil Den østeuropæiske ledelsesstil Den sydeuropæiske ledelsesstil Den asiatiske ledelsesstil Den Amerikanske ledelsesstil Den Sydamerikanske ledelsesstil

opgave #4

Kapitel 6 Vedligehold 4.0

Hvorfor taler vi om den fjerde industrielle revolution – Industri 4.0? Industri 1.0 Industri 2.0 Industri 3.0 Industri 4.0 Hovedområderne for Industri 4.0 Materialer og fremstilling med smart teknologi opkobling med smarte teknologier Big Data og databehandling Software og algoritmer

Større kompleksitet Modularisering Interface En trinvis vej mod Industri 4.0 og Prædiktiv Vedligehold 4.0 opgave #5

88 91 92 93 94 95 96 96

101 101 102 102 102 102

103 103

105 107 109

109 110 111 111

115

Kapitel 7 IT-baserede vedligeholdssystemer Ambitionsniveau ved valg af program

Anskaﬀelse af CMMS-program Kravspeciﬁkation Valg af leverandør Implementering Vigtige moduler i et CMMSprogram

Andre IT-baserede systemer til optimering af vedligehold Tekniske og læringsrettede IT-programmer til vedligehold opgave #6

Kapitel 8 Vedligeholdsøkonomi Deﬁnitioner og begreber Virksomhedseksempel Budgetter til vedligehold

Livstidsberegninger - LCC/LCP LCC kan inddeles på ﬂere forskellige måder Kalkulationsberegning Beskrivelse af betalingerne Formler Skattens indvirkning på investeringskalkulationen Beregningseksempler på LCC Beregningseksempler på LCP opgave #7

119 121

123 123 124 125 127 127 127

129

133

133 135 140

142 145 148 152 154

155 159 160

161

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 7

| INDHoLDSForTEGNELSE

Kapitel 9 Teknikker til tilstandskontrol

165

Dynamiske målinger 166 Bredbåndsvibrationsanalyse 167 oktavbåndsanalyse 168 Konstant procentvis båndbreddeanalyse 168 Smalbåndsfrekvensanalyse, konstant båndbredde 169 Proximity-analyser 170 Stødpulsmålinger (også SPM-måling) 170 Ultralydsutæthedsdetektion 171 Partikelmåling Ferrograﬁ Delt ﬁltration Magnetisk spåndetektion Plet-test

172 172 173 173 174

Kemiske målinger 175 Spektrometriske procedurer til olieanalyse 175 Infrarød spektroskopi 176 Fluorescerende spektroskopi 176 Ultraviolet og synlig spektroskopi 177 Elektrokemisk korrosionsmåling 177

Fysiske effektmålinger Penetrering Magnetisk partikelundersøgelse Magnetiske filmstrimler Ultralyd og ekkoteknik Kuponundersøgelser Hvirvelstrømsmåling radiografi Boreskop Fiberskop replica Strain gauge (strækmåler)

178 178 179 179 180 181 181 182 182 183 183] 184

Temperaturmåling Termograﬁ Fibersløjfevarmemåling Temperaturindikerende måling Elektriske eﬀektmålinger Lineær polarisationsmodstand Elektrisk modstand (korrosiometer) Potentialemåling Meggere og andre spændingsgeneratorer

Kapitel 10 Reservedelsstyring

Mro – et nødvendigt onde? Lageromkostninger

omkostningsbevidste strategier Mro Indkøb Vedligehold

Klassiﬁcering af udstyr/reservedele Udstyrsklassiﬁcering Kritikaliteten af udstyr og valg af reservedele MrP-styring af reservedele (For B&C-kategoriudstyr) Forbrugsvarer ABC-analyse af reservedele opgave #8

Kapitel 11 Grundårsagsanalyser

Skridtvise kontra springvise forbedringer Demings PDCA-cirkel Standarder

185 185 186 186

187 187 188 189 189 193

194 195

197 198 199 199 201 201

202 206 208

210

213 217

218 219 220

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 8

INDHoLDSForTEGNELSE |

Problemløsningsmetode til grundårsagsanalyse

Værktøjer til hjælp ved grundårsagsanalyser m.m. Affinitetsdiagram Blokdiagram Brainstorming Brainstorming og konsensusteknik Fem gange hvorfor Fiskebensdiagram (Årsag-/virkningsdiagram) Flowdiagram Gantt-diagram Graf Histogram Interview og spørgeskema Kontrolkort til statistisk proceskontrol – SPC Kritiske vej Løsningsmatrix Negativ/positiv påvirkningsanalyse omvendt Fisk (løsnings-/effektanalyse) optællingsskema Pareto-analyse Potentiel problemanalyse Problemdefinitionsark Punktdiagram

opgave #9

Kapitel 12 Vedligeholdsplanlægning

Vedligeholdsplan for aktiver og enheder Hvordan starter man planlægnings- og strategiarbejdet?

221 229 230 232 233 233 235 236 237 240 241 242 244 246 247 248 249 250 252 253 254 255 256 259

263 263 265

Udviklingens problemområder

Udvikling af vedligeholdsplaner og strategier for aktiver og enheder Udvikling af aktivregister Se på bestående planlægning og strategi Prioritet af udstyr Valg af vedligeholdsaktiviteterne Begrund vedligeholdsaktiviteter Livstidsoptimering opgave #10

Kapitel 13 Reliability Centered Maintenance – RCM

Metodik og hovedelementerne i rCM Fejltyper og eﬀektanalyser (FMEA) Fejlkarakteristikanalyse (FCA) Aktivitetsmuligheder ved valg af vedligeholdsindsats Valg af aktiv strategi for vedligehold

Erfaringer med rCM Incitament for metodevalg optimering - er der et vedligeholdsoptimum? Funktionskontrol (fejlﬁnding af skjulte fejl) Systemeﬀektivitet Livscyklusoptimering

opgave #11

267 268 268 272 273 280 282 282

283 287

289 290 291 292 296

299 302 306 309 311 315

319

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 9

| INDHoLDSForTEGNELSE

Kapitel 14 Organisation

323

organisationsmodeller 324 Centrale ressourcer og adskilt vedligeholdsarbejde 324 Centrale ressourcer og integreret vedligeholdsarbejde 325 Decentrale ressourcer og adskilt vedligeholdsarbejde 326 Decentrale ressourcer og integreret vedligeholdsarbejde 328 Udviklingstrin for vedligeholdsorganisationer SWoT ifm. vedligehold GAP-analyse

opgave #12

Kapitel 15 Vedligeholdsstrategi

Strategiprocessen Vision/Mission og politikker Analyser eksternt og internt Fastsættelse af mål Strategier Implementering og opfølgning Motivation Vedligeholdsafdelingen og de andre Eksempler på vedligeholdsstrategier Fundamentet for strategisk optimalt vedligehold opgave #13

Kapitel 16 Måling og KPI’er som ledelsesværktøj

Benchmarking KPI’er for vedligehold Balanced Scorecard (BSC) for vedligehold

329 329 330

331

335

336 336 338 341 342 344 346 347 349 357

358 361

361 362 364

Hvad er BSC? BSC og vedligehold Økonomisk område Kundeområde Internt procesområde Læring og vækstområde Styring af vedligeholdet med BSC og KPI’er

opgave #14

Kapitel 17 Risikoledelse

risikoledelse og vedligehold Hvor starter risikoledelse? Ensartethed Hvor udføres risikoledelse? Udviklingen i risikoledelse og vedligeholdsledelse

risikoanalyseproces Kontekst: Emnet for risikovurdering risikoidentiﬁkation risikoanalyse risikoevaluering risikohåndtering Løbende opfølgning og forbedring

opgave #15

365 368 369 370 370 372 376

377 381

382 384 385 386 387

387 388 389 392 393 395 397

397

Kapitel 18 Grundlæggende vedligehold 401 Tilgængelighed Pålidelighed Statistiske vedligeholdsbetragtninger Vedligeholdsevne Vedligeholdssupport

401 403 407 409 410

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 10

INDHoLDSForTEGNELSE |

Mere tilgængelighed

411

opgave #16

416

Pålidelighedsblokdiagram redundans

417 419

Vedligeholdstyper Afhjælpende vedligehold Forebyggende vedligehold Tilstandsbaseret vedligehold Fejlanalyse Sammenligning og valg af vedligeholdstyper rengøring

420 421 423 425 427 427 428

opgave #17

430

De seks fejlmønstre Fejlmønster B Fejlmønster E Fejlmønster C Fejlmønster D Fejlmønster F Fejlmønster A

431 431 434 438 442 442 443

Fejlprocesserne Aldersrelaterede fejl Tilfældige fejl Potentielle fejl Lineære P-F-kurver Bestemmelse af P-F-intervallet Konstantheden af P-F-intervallet

445 446 447 451 453 456 459

opgave #18

opgave #19

444

460

Menneskelige fejl 461 Kategorisering af menneskelige fejl 461

Fysiologiske faktorer Psykologiske faktorer Ubevidste fejl Misforståelser overtrædelser risikoen ved mennesker Systemsynspunktet

opgave #20

461 463 463 465 467 467 474

479

Litteraturliste

480

Stikordsregister

483

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 11

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 10

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 11

Kapitel 1

IndlednIng

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 12

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 13

| INDLEDNING

Kapitel 1 Indledning Vedligehold er det danske standardværk for strategisk vedligehold af produktions- og

procesanlæg på tværs af brancher og industrier. Vedligehold kan anvendes alle steder,

hvor der er anlæg – assets – som skal omfattes af en overordnet plan for vedligeholdsindsatsen og tilhørende investeringer.

Vedligehold kan således anvendes i forbindelse med konkrete opgaver i virksom-

heder, men også som lærebog på blandt andet maskinmesteruddannelsen, ingeniør-

studierne og på diplomuddannelsen i vedligehold. Vedligehold er ikke nødvendigvis en

bog, der skal læses fra start til slut, men er udformet som et opslagsværk, man kan konsultere efter behov og den konkrete opgave.

Vedligehold har en klar ledelsesvinkel på vedligeholdsopgaver og optimering af disse.

Bogen bevæger sig på et overordnet niveau, hvor vedligehold planlægges, og hvor der lægges strategier og skal foretages investeringer.

Bogen kan bruges af den vedligeholdsansvarlige leder, som skal lægge en ny vedli-

geholdsstrategi eller fremlægge et vedligeholdsbudget for sin ledelse. For mange virksomheder er vedligehold stadig primært en udgift, man prøver at holde nede, fordi

man ikke har blik for de fordele og gevinster, man kan opnå ved at investere i de rigtige optimeringsløsninger.

Man kan i Vedligehold finde argumenterne for, hvorfor investeringer i optimering af

vedligehold kan være en rigtig god business case, som samtidig bidrager til virksomhedens overordende mål og strategi.

Vedligeholdsledelse og Industri 4.0

Vedligeholdsledelse er i dag en mere kompleks opgave end nogensinde før. Virksom-

heder konkurrerer på et stadig mere udfordrende og globaliseret marked. Samtidig

øges den tekniske kompleksitet med en stigende grad af automatisering. Hertil kommer øgede krav til anlægstilgængelighed.

I tiden op til 2. verdenskrig, hvor udstyret var simpelt, og industrien ikke var auto-

matiseret i særlig grad, var reparationer enkle, og der var ikke behov for systematisk

vedligehold udover rengøring og smøring.

Frem mod 1950’erne steg efterspørgslen efter forbrugsgoder markant, og det lagde

et pres på industrien. Mekaniseringen blev mere kompleks, idet flere typer maskiner 13

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 14

KAPITEL 1 |

blev indført. Det ledte frem til tankerne om at kunne forebygge nedbrud, og dermed

blev planlagt vedligehold introduceret. Omkostningerne til vedligeholdet steg markant i den periode, hvilket medførte en vækst i planlægning og kontrolsystemer, som skulle bringe vedligeholdet under kontrol.

Udviklingen af måleudstyr og sensorer har nu givet redskaber til at kunne forudsige,

hvornår der er behov for at tage hånd om produktionsudstyret, og man taler i dag om

prædiktivt vedligehold – eller predictive maintenance.

I forlængelse af denne udvikling er der tilføjet et nyt tema om Industri 4.0, der er

blevet endnu mere aktuelt siden den seneste udgave af Vedligehold fra 2015.

Forfattere

Til og med 4. udgave af Vedligehold har Svend Aage West været eneforfatter af bogen. Denne 5. udgave af Vedligehold er skrevet af et hold på otte vedligeholdsekperter - alle

med praktisk vedligeholdserfaring fra industrien. Dertil kommer viden, praktiske ek-

sempler og cases fra DDV-medlemmer.

Alt i alt har det været et projekt, hvor frivillige forfattere og andre bidragydere har

vist engagament og delt ud af deres viden inden for deres særlige kompetenceområder.

Vi vil gerne sige tak til forfatterne

Erik Skov Madsen, Syddansk Universitet, har leveret et nyt afsnit om Industri 4.0.

John Hansen, tidligere Nordic Sugar A/S, DDV Præsidie, har revideret afsnittene om Grundlæggende vedligehold, Vedligeholdsplanlægning, Grundårsagsanalyser og Ved-

ligeholdsøkonomi.

Kurt Neermann, LEGO System A/S, har revideret afsnittet om Reservedelsstyring.

Lars Jenry Petersen, Fredericia Maskinmesterskole, har revideret afsnittet om Asset

Management.

Michael Vaag, DSB, har revideret afsnittet om TPM og LEAN.

Palle Christoffersen, Nilan A/S, har revideret afsnittene om Kontraktarbejde, Menne-

sket og vedligehold, IT-baserede vedligeholdssystemer, Vedligeholdsstrategi, Måling og KPI’er som ledelsesværktøj og Organisation.

Peter Esbjerg Hejn, Rambøll, har revideret afsnittet om RCM.

Søren Pedersen, Fredericia Maskinmesterskole, har revideret afsnittet om Risikoledelse.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 15

| INDLEDNING

Redaktion

Tak til redaktionen, der har hjulpet med at holde gang i projektet, og som har læst og kommenteret på arbejdet fra forfatterne:

John Hansen, DDV Præsidie

Palle Christoffersen, Nilan A/S

Lars Jenry Petersen, Fredericia Maskinmesterskole Eva Mosegaard, DDV

Fredericia, november 2019 Redaktionen

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 16

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 17

Kapitel 2

Asset MAnAgeMent â&#x20AC;&#x201C; ledelse Af AKtiver

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 18

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 19

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

Kapitel 2 Asset Management – ledelse af aktiver Store som små virksomheder i alle typer brancher har brug for at kunne håndtere deres aktiver, uanset om de er fysiske, økonomiske, menneskelige, informationsbaseret eller

immaterielle (image, moral, intellektuel ejendom, goodwill osv.), og det gælder for den offentlige såvel som den private sektor.

I 2014 udgives ISO 55000-serien, Asset Management, der har sit udspring fra PAS

55, udviklet i England af The Institute of Asset Management (IAM). Standarden ses som

et værktøj, når det gælder om at sikre styring, kontrol og maksimalt udbytte af de ak-

tiver, som virksomhederne investerer i. ISO 55000-standarden bliver nu implementeret

i forsyningsvirksomheder, transportvirksomheder, produktionsvirksomheder og proces-

virksomheder på tværs af brancher over hele verden.

ISO 55000-ledelsesstandarden for styring af aktiver er oversat til dansk og udgives

af Dansk Standard:

– DS/ISO 55000:2014: Asset Management – Overblik, principper og terminologi – DS/ISO 55001:2014: Asset Management – Ledelsessystem og krav

– DS/ISO 55002:2014: Asset Management – Ledelsessystem – vejledning i anvendelse af ISO 55001.

Asset Managementdeﬁnition og helhedssyn

En kort måde at definere Asset Management på er iht. til ovennævnte standarder følgende: Systematiske og koordinerede aktiviteter og praksisser, gennem hvilken en organisation

optimalt og bæredygtigt leder dets aktiver og aktivsystemer, deres tilknyttede ydelser, risici

og omkostninger over hele deres livscyklus med det formål at opfylde dets organisations

strategiske plan.

deﬁnition af Asset og organisatorisk-strategisk plan

Asset: del, ting eller enhed, som har potentiel eller aktuel værdi for en organisation.

Organisatorisk strategisk plan: total, langsigtet plan for organisationen, som er aﬂedt af og givet

ved dets vision, mission, værdier, forretningspolitikker, interessentkrav, mål og risikoledelse.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 20

kApitel 2 |

fig. 2.1 HelHedssyn på Asset MAnAgeMent. inspirAtion frA iAM’s ”ConCeptuAl Asset MAnAgeMent Model”

Lovgivning og myndigheder

Kunder

Kommericielle rammer

Investorer

Organisatorisk-strategisk plan

Asset Management: Strategi og planlægning

Anskaﬀelse

Dri!

Livscyclus

Organisa on og mennesker

Asset Management: Beslutninger

Bortskaﬀelse

Vedligehold

Risiko og lbageblik

Viden om ak ver

Hvad dækker ds/isO 55001

Som det ses af figur 2.1 og ovenstående definition, indeholder Asset Management alle

fire faser omkring livscyklus for aktiverne, nemlig:

• Anskaffelsesfasen, som indeholder alt fra idéfase til aktiver, til de er leveret efter prøvekørsel

• Driften af aktiverne, som dækker alt, der tilhører driften fra første start til sidste kørsel

• Vedligehold af aktiverne, som dækker alle former for vedligehold

• Bortskaffelse af aktiverne, som dækker alt fra redesign til skrotning og salg af ud-

tjente komponenter, herunder også de evt. forhold omkring tilbageføring/oprydning af arealer mv.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 21

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

Standarderne har især til hensigt at dække livscyklusledelsen af aktiver og i sær-

deleshed de aktiver, der er kernen i formålene for en organisation, såsom transport-

systemer, forsyningssystemer, kraftværker, jernbaner eller vejsystemer, bygninger,

vindmølleparker, havneanlæg og lufthavne. Et system for ledelsen af aktiver er derfor vital for virksomheder, som er afhængige af funktion og ydelse af deres fysiske aktivers

evne til levere rette service eller produkt.

En større organisation kan have forskellige portefølje af aktivsystemer, som hver for

sig bidrager til organisationens samlede mål, men som repræsenterer vidt forskellige

muligheder for investeringer, ydelser og risici.

Et integreret aktivledelsessystem er derfor vigtigt for at koordinere og optimere va-

riationerne og kompleksiteten af aktiverne i overensstemmelse med organisationens

mål, prioriteter og risiciprofiler.

Asset Maintenance Management

Asset Management er dermed meget mere end blot drift og vedligehold. Det er ikke

bogens hensigt at dække hele Asset Management-spektret, men har alene fokus på Asset Maintenance Management – dog med den tilføjelse, at bogen går længere omkring sin

dækning, end standarderne lægger op til.

typer af aktiver

De fysiske aktiver udgør kun en af flere aktivtyper, der skal ledes for at modsvare den

organisatorisk-strategiske plan. De andre kategorier er som tidligere nævnt økonomi-

ske, menneskelige, informationsbaseret eller immaterielle.

Hensigten med standarderne er primært rettet mod ledelse af de fysiske aktiver og

aktivsystemer. Men ledelsen af fysiske aktiver og aktivsystemer er uløseligt forbundet

til de andre kategorier af aktiver. I disse standarder er de andre kategorier kun berørt,

hvor de har en direkte indflydelse på at nå den optimale ledelse af de fysiske aktiver.

Disse sammenhænge er vist på nedenstående figur, som også viser standardernes

dækningsområde i forhold til de andre kategorier.

Selv om menneskelige faktorer som lederskab, motivation og kultur ikke direkte er

berørt af disse standarder, er de kritiske for en succesrig opfyldelse af optimering samt

bæredygtighed af ledelsen omkring aktiverne og kræver derfor grundige overvejelser.

Dette vil være gældende for organisationens ejere, ledere, kontraktorer og leverandø-

rer.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 22

kApitel 2 |

fig. 2.2 fokus og forretningskonCept for stAndArderne i relAtion til de Andre kAtegorier Af Aktiver

Vital kontekst: Forretningsmål, -poli kker, -regulatorer, ydelseskrav, risikoledelse

Totalforretning

Vig ge interfaces: Mo va on, kommunika on, roller og ansvarligheder, viden, eksper se, lederskab, teamwork

Økonomiske ak ver

Dækket af: Fysiske ak ver DS/ISO 55000

Informa ons ak ver

Vig ge interfaces: Livscyklusomkostninger, kriterier for kapitalinvesteringer, dri somkostninger, værdi af ak vydelserne

Menneskelige ak ver

Vig g interfaces: -Systemer for informa on og kultur for kommunikta on/forandring

Vig ge interfaces: Ydelser, ak viteter, lstand, omkostning og muligheder

Immaterielle ak ver Vig ge interfaces: Image, moral, sociale begræsninger, omdømme, begrænsninger

Mulighederne og fordelene ved Asset Management

Asset Management gør det muligt for en organisation at realisere værdien fra aktiverne

med den hensigt at opfylde dets mål. Hvad det er, som udgør værdierne, vil afhænge

af mål, natur og formål med organisationen samt behov og forventninger fra dets in-

teressenter. Asset Management understøtter realiseringen af værdier med samtidig balance til finansielle forhold, miljø og sociale omkostninger, risici, kvaliteten af service samt ydelse relateret til aktiver.

Fordelene og mulighederne fra Asset Management kan komme gennem:

• Forbedret finansiel ydelse: Gennem forbedring af tilbagebetaling af investering (ROI) og reducerede omkostninger ved bevarelse af aktivværdierne og uden at gå

på kompromis med de kort- såvel som langtidsrelationer mod de organisatoriske mål

• Oplyste investeringsbeslutninger for aktiver: Større viden om aktivernes betyd-

ning i forhold til organisationens forventninger gør det muligt at forbedre beslut-

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 23

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

ninger med samtidig effektiv balance mellem omkostninger, risici, muligheder og ydelser

• Risikoledelse: Dette reducerer finansielle tab, forbedrer sundhed og sikkerhed, skaber bedre goodwill og omdømme, minimerer miljøbelastning og social virkning, resulterer i reducerede passiver, såsom forsikringspræmier, bøder og sanktioner

• Forbedret service og udbytte: Vedligehold og andre ydelser, som til stadighed imødekommer de forventninger, der kommer fra kunder og andre interessenter

• Synliggørelse af social ansvarlighed: Dette forbedrer organisationens evne til bl.a. at reducere emission, spare på ressourcer og tilpasse sig klimaændringer. Gør det

muligt at demonstrere social ansvarlighed og etisk forretningspraksis

• Demonstrere overholdelse: Herved forstås gennemsigtighed med krævede regler og lovgivningsmaterialer, som er indarbejdet i ledelsesstandarder, politikker og processer for aktiverne, og som kan demonstrere overholdelse

• Forbedret omdømme: Gennem forbedret kundetilfredshed, interessentbevidsthed og tillid forbedres omdømmet på naturlig vis

• Forbedret organisatorisk bæredygtighed: Gennem effektiv ledelse af kort- og lang tidseffekter, forventninger og ydelser forbedres bæredygtigheden

• Forbedret effektivitet: Gennem revidering og forbedring af processer, procedurer og aktivudbytte mod opnåelse af organisationens mål.

fundamentale forudsætninger for Asset Management Asset Management er baseret på følgende fundament:

værdi

Aktiver skal skabe værdi for organisationen og dets interessenter.

Asset Management fokuserer ikke på selve aktiverne, men på den værdi, som akti-

verne kan frembringe til organisationen. Værdierne (der kan være materielle eller im-

materielle, økonomiske eller ikke-økonomiske) vil blive fastlagt af organisationen og

dets interessenter og vil være i overensstemmelse med organisationens mål. Det betyder

en klar tilkendegivelse af, hvordan målene for Asset Management er tilpasset med organisa-

tionens mål.

Brugen af et livscyklusledelsessyn for at realisere værdierne fra aktiverne.

etablering af et beslutningsforum, som reﬂekterer interessenterne og deﬁnerer værdier. 23

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 24

kApitel 2 |

Overensstemmelse

Asset Management overfører organisationens mål til tekniske og finansielle beslutnin-

ger, planer og aktiviteter.

Asset Management-beslutninger (tekniske, finansielle og operationelle) muliggør

samlet set, at man kan nå organisationens mål. Det betyder

implementering af risikobaserede og informationsdrevne planlægnings- og beslutningsprocesser og aktiviteter, som overfører organisationens beslutninger ind i Asset Management-planerne.

integration mellem Asset Management-processerne og organisationens fundamentale ledelsesprocesser såsom: finans, humanressourcer, informationssystemer, logistik og drift.

speciﬁkationer, design og implementering af et understøttende Asset Management-system.

lederskab

Lederskab og arbejdspladskultur er essentielt for realisering af værdier.

Lederskab og engagement fra alle ledelsesniveauer er essentielt for succesfuld op-

rettelse, drift og forbedring af Asset Management inden for en organisation. Det betyder

klart deﬁnerede roller, ansvarsområder og autoriteter.

sikring af, at ansatte er bevidste, kompetente og kommitterede.

Målrettede samtaler med ansatte og interessenter vedrørende Asset Management.

forpligtende

Asset Management giver forpligtelser på, at de vil opfylde deres krævede formål.

Behovet for forpligtelse opstår fra behovet for effektiv understøttelse af en organisa-

tion. Forpligtelse gælder aktiverne, Asset Management og Asset Management-systemet. Det betyder

udvikling og implementering af processer, som forbinder de krævede formål og ydelser for ak-

tiverne op mod organisationens mål.

implementering af processer for sikring af rette kapacitet gennem hele livscyklus.

implementering af processer for målinger og kontinuerte forbedringer.

giver de nødvendige ressourcer og kompetente personaler, der synliggør en sikkerhed ved udførelse af Asset Management-aktiviteter samt driften af Asset Management systemet.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 25

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

relationer mellem nøgleelementer i Asset Management-systemet

Asset Management-systemet iht. ISO 55000 og PAS 55:2008 består af syv nøgleele-

menter, som på overskriftsform er givet ved:

– Organisationens rammer – kap. 4 i standarden – Lederskab – kap. 5 i standarden

– Planlægning – kap. 6 i standarden

– Støtteaktiviteter – kap. 7 i standarden – Drift – kap. 8 i standarden

– Evaluering af præstation – kap. 9 i standarden – Forbedring – kap. 10 i standarden.

Organisationens rammer

Omhandler forståelse for organisationen og dens rammer, deriblandt en politik og mål

for styring af de aktiver, som systemet omhandler. Noget, der også er kendetegnet for dette område, er en strategiplan for styring af aktiverne, Strategic Asset Management Plan, også i daglig tale kaldet SAMP (se figur 2.3).

lederskab

Her skal man gøre sig klart, at det ved at indføre og arbejde med Asset Management er som alle andre projekter og tanker/idéer, der bliver indført i organisationer; et stort

forandringsprojekt. Det kræver i meget stor grad, at man har en ledelse, som kan hånd-

tere forandringsledelse, når disse store ledelsessystemer skal indføres i organisationen. I punkt 5 i ISO 55002, som er vejledningen, er disse sammenhænge imellem ledelse

og styring af aktiver beskrevet.

Ord, som går igen ved lederskab og engagement, er at understøtte organisationen

i at opfylde målene for styring af aktiver samt hele tiden at lave forbedringer, så pro-

cesserne i systemet hele tiden optimeres.

Planlægning

I kapitel 6 i standarden er det selve sikkerheden eller risikovurderingen af systemet,

der er behandlet. Generelt er dette kapitel værktøj eller mål til at styre fx indkøb af

nye aktiver; hvordan sikres det, at det er det mest driftssikre og økonomiske udstyr,

man investerer i og idriftsætter? Eller hvordan sikres det, at der er de rigtige ressourcer i organisationen til at udføre planerne?

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 26

kApitel 2 |

fig. 2.3 sAMMeHæng MelleM CentrAle eleMenter i et ledelsessysteM til styring Af Aktiver kilde: dansk standard

Interessenters og organisa onens rammer

Virksomhedsplaner og organisa onens mål

Poli k for styring af ak ver Strategiplan for styring af ak ver (SAMP). Mål for styring af ak ver

Planer for styring af ak ver

Planer l at udvikle ledelsessystemet l styring af ak ver + relevante stø eak viteter

Implementering af planer for styring af ak ver

Ak vportefølje

Evaluering af præsta on samt forbedringer

Note 1: Det grå felt viser afgrænsningen af ledelsessystemet l styring af ak ver

Ledelsessystem l styring af ak ver + relevante stø eak viteter

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 27

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

At investere i aktiver kræver en systematisk tilgang for at få det mest økonomiske

udstyr over hele aktivets levetid fremfor bare at købe det, der er billigst at anskaffe. Til

dette arbejde kan Life Cycle Cost/Life Cost Profit (LCC/LCP) anvendes. Figur 2.4 for-

klarer, hvorledes analysen/modellen af en livstidsberegning fungerer. LCC/LCP beskri-

ves nærmere i et senere afsnit. Indtægt kr.

fig. 2.4 lCp

Tilgængelighed % 100%

Maksimum indtægt

Planlagt ikke- lgængelighed Uplanlagt ikke- lgængelighed

Opnået indtægt (LIA)

Life Cycle Profit (LCP)

Samlede omkostninger (LCC)

Opnået lgængelighed

Vedligeholdsomkostninger Omkostninger l dri en Kapitalomkostninger Tid

støtteaktiviteter

Støtteaktiviteter er områder som kompetencer, kommunikation, information og doku-

menteret information.

fig. 2.5 forskellen MelleM det AftAlte og det fAktisk udførte. kun en lille del Af det AftAlte Bliver rent fAktisk udført, HvoriMod en stor del Af det udførte ikke er en del Af det AftAlte og derMed joBfunktionen

Det a alte

Det udførte 27

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 28

kApitel 2 |

Søren

Linje 2.1

Linje 3.1

K TP

Linje 3.3

Ulla

Nuværende niveau Planlagt træning Nuværende niveau Planlagt træning

Linje 3.2

Per

Nuværende niveau Planlagt træning

Dato for færdiggjort træning

Linje 1.3

Niels

Niveau

Linje 1.1

Navn

Linje 1.2

fig. 2.6 koMpetenCeMAtrix

K TP

Nuværende niveau Planlagt træning

K B P T TP

Kendskab l proces Basisviden og kan arbejde alene på linjen Kan producere l kvalitetskrav Kan træne kolleger Træning planlagt

Vigtigt for støtteområderne er tildelingen af ressourcer til at udføre de forskellige

opgaver samt at sikre de rette kompetencer til dem, som skal udføre jobbene.

I tider med lav arbejdsløshed og knaphed på veluddannede medarbejdere stilles

der store krav til organisationers strukturer og systemer. Det er derfor vigtigt for organisationen at have klarhed over, hvilke job der kræver hvilke faglige og samarbejdsmæssige elementer, således at medarbejderne har de rigtige kompetencer.

Analyser viser at, er der med et gab mellem forventninger og det job, som en

medarbejder udfører (figur 2.5), vil kunne udvikles stress og dårligt arbejdsklima der

over tid.

Figur 2.6 viser en kompetencematrix, hvor et gab eller en eller flere mangler i or-

ganisationen/afdelingen tydeligt kommer frem.

drift

Som omtalt i starten af afsnittet, fyldte drift og vedligeholdsdelen ikke hele Asset Ma-

nagement-standarden – måske kun 15-20 %. Resten er andre forhold (se også figur 2.1). Nogle af hovedtrækkene i punkt 8 i standarden om driftsplanlægning og –styring er:

• Roller og ansvar

• Procedurer

• Ressourcefordeling og kompetenceudvikling.

Et andet område, som er meget op i tiden, er outsourcing. At outsource er en stra-

tegiske beslutning, der især træffes af virksomheder, når drift og vedligehold ikke er

deres kerneopgaver. Her skal virksomheden ikke få den fejlopfattelse, at de ikke længere 28

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 29

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

har ansvaret for området i forhold til en Asset Management-certificering. Den eksterne

organisation, som har fået opgaven, skal leve op til de samme krav som egen organi-

sation. Det kræver derfor samme typer af procedurer og standarder for denne kontrol.

evaluering af præstation

Har virksomheden valgt at investere i fx et nyt pumpesystem til en fjernvarmecentral,

er det vigtigt, at man efterprøver/måler, om anlægget overholder de aftalte specifikationer. Det er ikke nok at tro, at LCC/LCP-analyser, kravspecifikationer og data fra tid-

ligere indkøb af anlæg er dækkende. Ved at følge standardens pkt. 9, evaluering af

præstationer, optimeres og efterprøves de beslutninger, som organisationen træffer.

I nedenstående figur 2.7 ses et diagram til måling af værdier eller gabet i forhold

til det forventede.

Strategi og poli k Resultatmåling

Organisa on

fig. 2.7 spindelvævsdiAgrAMfor Måling Af værdier eller gABet i forHold til det forventede

Kommunika on

Fokus på værdi

Materialestyring

Medarbejderinvolvering

Styring af arbejdsmængde

Personsikkerhed og miljø Styring af vedligehold

forbedring

I arbejdet med Asset Management dukker udtrykket continuous improvement, eller lø-

bende forbedringer, op som et meget anvendt udtryk i danske vedligeholdsorganisa-

tioner. Begrebet stammer fra LEAN og TPM og har været anvendt i mange år.

Udfordringen har hidtil været at kunne måle, om det så også sker. Det stilles der krav

om i DS/ISO 55001.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 30

kApitel 2 |

Der skal i et Asset Management-system laves processer for korrigerende og fore-

byggende handlinger. Det vil sige, at man laver proaktive tiltag for at tage hånd om de

grundlæggende årsager til svigt og hændelser.

I figur 2.8 ses sammenhængen mellem Edwards Demings forbedringshjul (PDCA)

og punkterne i standarden for Asset Management. fig. 2.8 sAMMenHæng MelleM edwArds deMings forBedringsHjul (pdCA) og ds/iso 55000 - Asset MAnAgeMent

Kap. 10: Forbedring

Kap. 9: Evaluering af præsta on

Act

Check

Plan

Kap. 4: Organisa onens rammer Kap. 5: Lederskab Kap. 6: Planlægning

Kap. 7: Stø eak viteter Kap. 8: Dri!

ISO 55000- og PAS 55-standarderne er begge blevet brugt som inspiration til det

skrevne. PAS 55 har været anvendt i mere end ti år i mange lande og er derfor mest

brugt, men da DS/ISO 55000 er skrevet på toppen af PAS 55, er de to systemer i struk-

turen meget ens.

Uanset hvilken af de to standarder der vælges, er de med til at opbygge virksomhe-

dens aktiviteter omkring aktiverne med udgangspunkt i baggrunden for, at de er an-

skaffet. Desuden gør anvendelse af standarder op med silotænkning i organisationerne og fremmer fælles kulturværdier på tværs af organisationen.

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 31

| Asset MAnAgeMent – ledelse Af Aktiver

Opgave | #1 1. Hvad er de syv hovedområder i Asset Management? 2. Hvad er hovedbudskaberne i Asset Management? 3. Inden for hvilke områder vil man typisk have stor gavn af en Asset Management-certiﬁcering? 4. Hvordan måles tilstanden i en Asset Management-organisation? 5. Hvad er SAMP? 6. Hvad er DS/ISO 55002 særligt kendetegnet ved?

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 2.qxp 03/12/2019 22.46 Side 32

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. Kap 1.qxp 10/12/2019 19.58 Side 4

Vedligehold af Eva Mosegaard mf. forside.qxp_Vedligehold af Eva Mosegaard mf. forside.qxp 06/12/2019 01.03 Side 1

Vedligehold er det danske standardværk for strategisk vedligehold af pro-

duktions- og procesanlæg på tværs af brancher og industrier. Vedligehold kan anvendes alle steder, hvor der er anlæg – assets – som skal omfattes

af en overordnet plan for vedligeholdsindsatsen og tilhørende investerin-

ger.

Vedligehold har en klar ledelsesvinkel på vedligeholdsopgaver og optime-

ring af disse. Bogen bevæger sig på et overordnet niveau, hvor vedligehold

VeDligeholD

Asset mAintenAnce mAnAgement

VeDligeholD

Den Danske Vedligeholdsforening

planlægges, og hvor der lægges strategier og skal foretages investeringer.

Vedligehold belyser argumenterne for, hvorfor investeringer i optimering af vedligehold kan være en rigtig god business case, som samtidigt bidrager til virksomhedens overordnede mål og strategi.

omheder, men også som lærebog på blandt andet maskinmesterud-

dannelsen, ingeniøruddannelser og på diplomuddannelsen i vedligehold.

Vedligehold er ikke nødvendigvis en bog, der skal læses fra start til slut,

men er udformet som et opslagsværk, man kan konsultere efter behov og den konkrete opgave.

EM ÆRK

VeDligeholD Asset mAintenAnce mAnAgement 5. udgave

varenr. 194012-1

978-87-571-2968-7

N VA

praxis.dk S

ISBN 978-87-571-2968-7

Den Danske Vedligeholdsforening

Vedligehold kan anvendes i forbindelse med konkrete opgaver i virks-

G N R. 5041-

NYT TEKNISK FORLAG

Praxis – Nyt Teknisk Forlag