Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne, 1. udgave, 2020 by Praxis

Henrik Hersom er lektor på Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole. Han har en ph.d.-grad ved Roskilde Universitet med afhandlingen

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne er blevet til på baggrund af et forskningsbaseret projekt, der har undersøgt, hvordan det står til med stoltheden hos eleverne i erhvervsuddannelserne, og skabt viden om årsagerne til stolthed eller manglende stolthed.

Pædagogiske potentialer – en analyse af de tekniske læreres mulighedsrum i samspillet med eleverne. Henrik har skrevet om erhvervsuddannelserne i diverse artikler, rapporter og bøger.

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne formidler denne viden og opstiller en teori om stolthed, som anvendes til at pege på, hvad der kan gøres for at fremme stoltheden, ud fra tre dimensioner: en samfundsdimension, en uddannelsesdimension og en individdimension. Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne henvender sig til alle, der vil have viden om området, og som vil have indsigt i, hvad der kan gøres i erhvervsuddannelserne for at fremme stoltheden. Bogens ærinde er at slå et slag for ligestilling mellem praktiske og boglige kompetencer i uddannelsessystemet og at inspirere til debat om veje til stolthed i erhvervsuddannelserne.

VEJE TIL

STOLT HED I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Ind i praksis. Praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne. Hersom, H. & Koudahl, P. (red.). Praxis, 2017.

Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Nielsen, S.B., Thingstrup, S.H., Brodersen, M. & Hersom, H. (red.). Frydenlund Academica, 2018.

Sandheder og menneskesyn. Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere. Gudnason, A. & Hersom, H. (red.). Praxis, 2020.

praxis.dk

NEMÆRKE VA

9 788757 134049

VEJE TIL STOLTHED_COV_08_06.indd 1

Bøger af samme forfatter:

ISBN 978-87-571-3404-9

henik hesom veje til stolthed i ehvevsuddannelsene

rhvervsuddannelserne udgør nogle af de vigtigste u ddannelser, vi har i Danmark. Her uddannes årligt tusindvis af fagligt kom petente mennesker til at varetage mange fundamentale arbejds funktioner i vores samfund. På trods af dette kniber det lidt med uddannelsernes prestige, status, anerkendelse og stolthed, hvilket bl.a. resulterer i, at rigtig mange unge vælger gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse. Det er et problem. Både fordi mange unge ville have stor glæde af at tage en faglig uddannelse med et klart erhvervsmæssigt sigte, og fordi vi i Danmark mangler endnu flere dygtige faglærte.

henik hesom

varenr. 194024-1-1

paxis 08.06.2020 14.22

henik hesom VEJE TIL

STOLT HED

I ERHVERVSU DDANNELSERNE

p  ax i s

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 1

04.06.2020 15.44

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 2

04.06.2020 15.44

Tak til: Geert Allermand, Jørgen Theibel Østergaard og Ole Dibbern Andersen, der, sammen med undertegnede, udgjorde gruppen bag projektet Stolthed i erhvervsuddannelserne og projektets stolthedsundersøgelse på Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole. Cecilie Lykkegaard og Stine Hallingskog fra Danske Maritime, der har været samarbejdspartnere i projektet. Lone Kathrine Pedersen, Camilla Hutters og Kirsten Nordentoft, der har givet sparring på bogen. Alle de lærere, elever og ledere i erhvervsuddannelserne, der har stillet op til interviews og observationer.

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 3

04.06.2020 15.44

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne Af Henrik Hersom © Forfatteren og Praxis, 2020 1. udgave, 1. oplag, 2020 Forlagsredaktion: Kirsten Nordentoft, kno@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Varenummer, trykt udgave: 194024-1-1 Varenummer, e-udgave: 194024-1-9+ ISBN: 978-87-571-3404-9 Sat med: Mrs Eaves XL Trykt på: Munken Lynx 120 g Tryk: PNB Print Printed in Latvia 2020 Forfatterfoto: Alberte Hersom Christiansen Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk Udgivelsen er blevet til med støtte fra

PRAXIS praxis.dk webshop.praxis.dk

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 4

04.06.2020 15.44

INDHOLD Indledning: Uddannelsesmæssig ligestilling af praktiske og boglige kompetencer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7 Hvordan står det til med stoltheden i erhvervsuddannelserne? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10 DEL 1: EN TEORI OM STOLTHED I ERHVERVSUDDANNELSERNE � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Samfundsdimensionen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Samfundsmæssige selvfølgeligheder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Medier � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Politiske prioriteringer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Uddannelsesdimensionen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Den enkelte erhvervsuddannelse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Det enkelte uddannelsesfællesskab � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Skoledel og praktikdel � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Erhvervsskolen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Individdimensionen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � De personlige faktorer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � De relationsmæssige faktorer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Samspillet mellem de tre dimensioner � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Stolthed smitter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � DEL 2: HVORDAN FREMMES STOLTHEDEN? � � � � � � � � � � � � � � At blive – og føle sig – god til sin faglige praksis � � � � � � � � � � � � � � � � � � Hvordan kan man give eleverne mestringsoplevelser? � � � � � � � � � � � � � � � � Synliggørelse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Synliggørelse for eleven � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Læringsbevidstgørelse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Synliggørelse for omverden � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 5

15 17 18 21 23 25 29 31 33 36 37 41 44 48 50 53 55 57 62 62 66 68

04.06.2020 15.44

Produktorientering � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � At koble produktorientering med elevernes kritiske og reflekterende kompetencer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Fagligt sprog � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Faglige begreber er videnssymboler � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Fagidentitet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Praktikken som et vigtigt aspekt i fagidentitet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Fællesskaber � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Interessefællesskaber � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Tilhørsfællesskaber � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Praksisfællesskaber � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Faglige meningsfællesskaber � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Kreative kompetencer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Autentisk elevansvar � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Opfordringsstruktur i læringsmiljøet og i de fysiske rammer � � � � � Anerkendelse som vej til stolthed � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Interesse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Ros � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Anerkendelse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � At bidrage til mere end kun sig selv � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Lærerstolthed � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Lærerens mulighedsrum i samspillet med eleverne � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Pædagogisk kultur � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Hvor skal vi hen med erhvervsuddannelserne? � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

72 76 79 80 81 83 85 86 86 88 90 93 98 101 105 105 107 109 111 114 117 119 120

Litteratur � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 127

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 6

04.06.2020 15.44

INDLEDNING UDDANNELSESMÆSSIG LIGESTILLING AF PRAKTISKE OG BOGLIGE KOMPETENCER

er er al mulig grund til at være stolt af at uddanne sig til at blive en af de mange kvalificerede erhvervsuddannede, som Dan mark har brug for i de kommende år. At vælge en erhvervsuddannelse betyder valg af en fremtid med spændende karrieremuligheder og videreuddannelsesmuligheder samt stor jobsikkerhed. Men trods forskellige indsatser fra skiftende regeringer mangler der i høj grad stadig faglærte, bl.a. fordi en ret stor del af en ungdomsårgang vælger at gå på gymnasiet. I både 2019 og 2020 søgte kun 20 procent ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, hvorimod hele 72 procent søgte en gymnasial uddannelse i begge år (Undervisningsministeriet, 2020a; 2020b; 2020c; 2020d). Der er således ikke sket en stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne fra 2019 til 2020 trods indsatser og målsætningen om, at mindst 25 procent skulle have søgt en erhvervsuddannelse i 2020. Hvis man udelukkende ser på uddannelsesvalget efter 9. klasse, er der endnu flere unge, som vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, selvom mange af de unge faktisk overvejer en erhvervsuddannelse. Næsten en fjerdedel af dem, der i 2018 valgte gymnasiet efter 9. klasse, havde overvejet en erhvervsuddannelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019). Der er mange grunde til, at de i sidste ende vælger gymnasiet. Bl.a. handler det om, at de unge ikke tror, de vil passe ind på en erhvervsskole, men de er også bange for at vælge et specifikt erhverv så tidligt i deres liv (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019). Mange tror nemlig, at erhvervsuddannelserne er blindgyder, som lukker for deres videre uddannelsesmuligheder (Jørgensen, Frederiksen & Hersom, 2012). Dette er ofte ikke tilfældet, men alligevel ender mange unge med gymnasiet 7

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 7

04.06.2020 15.44

INDLEDNING

som det sikre valg, ud fra begrundelser om, at det udskyder deres beslutning, og at det er mere sikkert end at vælge en erhvervsuddannelse, fordi en gymnasial uddannelse giver flere muligheder og noget at falde tilbage på. De unge følger de velkendte og allerede trådte stier i deres uddannelsesveje (Jørgensen et al., 2012). Men for mange er gymnasiet måske slet ikke det sikre valg, idet det nogle gange kan være svært at finde motivationen og se formålet i den ret brede vifte af gymnasiale fag, der oftest ikke har et klart erhvervsmæssigt sigte. Et af gymnasiernes hovedformål er jo netop at danne og kvalificere eleverne til videre uddannelse og dermed ikke at orientere dem mod et specifikt erhverv. Elever, der har behov for et mere specifikt erhvervsmæssigt formål med at uddanne sig, kan netop være målgruppen for erhvervsuddannelserne. I mange tilfælde tager eleverne alligevel en erhvervsuddannelse efter at have gennemført gymnasiet (Jørgensen, 2011). Hvis søgningen til erhvervsuddannelserne skal øges, er det derfor vigtigt at oplyse endnu mere om, at erhvervsuddannelserne kan være en lige så sikker vej, der langt fra altid lukker dørene for videre uddannelsesvalg eller fremtidige muligheder. En vej, man som elev med rette kan være stolt af. Dette indbefatter bl.a. oplysning til elevernes forældre, der har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg (DEA, 2018). Det handler om at få gjort klart for alle, at man kan være mindst lige så stolt af at erhverve sig praktiske kompetencer som boglige. Det er vigtigt, at vi i Danmark får set grundigt på vores uddannel sesmæssige meritsystem, og at vi i langt højere grad får ligestillet praktiske og boglige kompetencer, i forhold til hvad der giver adgang til videre uddannelse. Som uddannelsessystemet ser ud nu, er der formelt set markant større fleksibilitet på det gymnasiale område, hvor det er relativt enkelt at skifte mellem de gymnasiale uddannelser og let at få overblik over videreuddannelsesmulighederne. Erhvervsuddannelsesområdet er modsat præget af en langt større kompleksitet. Med cirka hundrede forskellige erhvervsuddannelser i forhold til både indhold og niveau er der mere uklare procedurer 8

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 8

04.06.2020 15.44

U DDANNELSESMÆSSIG LIGESTILLING AF PRAKTISKE OG BOGLIGE KOMPETENCER

for videreuddannelse. Kort sagt er man med en færdig erhvervsuddannelse formelt dårligere stillet end med en gymnasial uddannelse, hvis man gerne vil tage en videregående uddannelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Gymnasiet er fx adgangsgivende til at søge via både kvote 1 og kvote 2, mens man med en erhvervsuddannelse kun kan søge gennem kvote 2. Dette gør selve ansøgningsprocessen mere uklar end for de gymnasialt uddannede. Hertil kommer, at reglerne på området er uensartede og præget af en række særlige regler for den enkelte uddannelse. Hvis man vil ansøge om en videregående uddannelse direkte efter sin erhvervsuddannelse, kan man kun søge erhvervsakademiuddannelser og bestemte professionsbacheloruddannelser (Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Det kræver altså mere som færdiguddannet erhvervsuddannelseselev end som gymnasieelev at sætte sig ind i regler og procedurer for ansøgning om videreuddannelse. Dette skyldes selvfølgelig til dels den heterogenitet, der er i erhvervsuddannelserne, som favner mange forskellige områder, men det skyldes også, at den gældende valuta i vores uddannelsesmeritsystem i høj grad er de boglige og akademiske kompetencer og i mindre grad de praksisfaglige kompetencer. Dette kan have indflydelse på den stolthed og status, der følger med at have en praksisfaglighed. Vores uddannelseshierarki rangordner uddannelser i fx korte, mellemlange og lange videregående uddannelser og opdeler tilmed undervisning i forskellige niveauer, fra niveau G til A. Niveauerne er udelukkende boglige, og det er disse niveauer, som giver adgang til videreuddannelse i kvote 1 og ofte som en del af ansøgningsvurderingerne i kvote 2. Hvis vi fik mere reel ligestilling mellem praktiske og boglige kompetencer, kunne det være et vigtigt skridt i retning af at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, idet de unge i hvert fald ville vide, at de ikke lukkede døre for videre uddannelse ved at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig ville det signalere, at man kan være lige så stolt af praksisfaglige kompetencer som af boglige. Derfor vil det være på sin plads at revurdere uddannelsessystemets optagelseskrav i forhold til en styrkelse af realkompetencevurderinger, som også vægter 9

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 9

04.06.2020 15.44

INDLEDNING

og giver merit for praksisfaglige kompetencer. Dette kan være et skridt i retning af ligestilling mellem praksiskompetencer og akademiske, boglige kompetencer. Manglende ligestilling af praktiske og boglige kompetencer i uddannelsessystemet kan altså være en medvirkende faktor til, at så relativt få vælger en erhvervsuddannelse. Men denne manglende ligestilling kan også være del af et dybereliggende problem: at det kniber med erhvervsuddannelsernes prestige og stolthed. Den faglige stolthed er vigtig for at fastholde og rekruttere flere faglærte, men hvordan står det egentlig til med stoltheden?

Hvordan står det til med stoltheden i erhvervsuddannelserne? Denne bog bygger på en forskningsbaseret undersøgelse af stoltheden i erhvervsuddannelserne (Hersom, Andersen, Østergaard & Allermand, 2019). I Danmark har vi nemlig hidtil ikke kendt til årsagerne til stolthed og manglende stolthed i erhvervsuddannelserne, idet området indtil nu ikke har været undersøgt. Bogen bygger primært på viden og analyser foretaget i et 2-årigt forsknings- og udviklingsprojekt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole i perioden 2018-2020. Projektet har undersøgt, hvordan det står til med stoltheden i erhvervsuddannelserne, og hvad der giver eleverne stolthed, og denne bog er baseret på undersøgelsen. Analyserne er dels lavet med udgangspunkt i empirisk forskning i projektgruppen, og dels er der blevet læst relevant faglitteratur, som på forskellige måder relaterer sig til begrebet stolthed. Det empiriske materiale består af interviews med 10 ledere (enkeltinterviews), 28 lærere (enkeltinterviews og gruppeinterviews) og 44 elever (enkeltinterviews og gruppeinterviews). Alle interviews blev gennemført ansigt til ansigt. Herudover er der blevet foretaget deltagende observationer af 12 dages undervisning. Alle interviews er transskriberede, og obser10

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 10

04.06.2020 15.44

U DDANNELSESMÆSSIG LIGESTILLING AF PRAKTISKE OG BOGLIGE KOMPETENCER

vationsnotaterne er nedfældet skriftligt. Bogen indeholder citater fra disse interviews og observationer, som er let redigerede for læsbarhedens skyld. Observationer og interviews blev foretaget på grundforløb 1 og 2 samt på hovedforløb hovedsageligt inden for områderne smed, maler, bådebygger, tømrer, merkantil, skibsmontør, elektriker, kok, bager, SOSU (-hjælper og -assistent), industritekniker, ernæringsassistent og automatiktekniker. Uddannelserne er placeret i Frederikshavn, Hjørring, Vejle, Kolding, Odense, Svendborg, Hillerød og Slagelse. Herudover blev der lavet observationer og enkeltinterviews under afholdelse af tre Innovation Camps i regi af projektet – i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Undersøgelsen blev designet til at generere viden bredt i erhvervsuddannelsessystemet og i forhold til geografi. Kort sagt ser det flere steder lidt sløjt ud med stoltheden. Undersøgelsen viser, at erhvervsuddannelserne nogle steder er plaget af manglende prestige, og at eleverne ikke altid er stolte af det, de laver (Hersom et al., 2019). Men hvorfor er det mon sådan? Hvorfor skulle man kunne være mere stolt af at lære via bøger end af at uddanne sig til en erhvervsmæssig praksis? Manglende prestige og stolthed er et problem, men hvad er årsagerne til det? Og kan vi gøre noget ved det? I så fald hvad? Det er vigtigt at få sat fokus på, hvad der giver stolthed, sådan at vi kan få skabt endnu flere positive fortællinger om erhvervsuddannelserne – og på den måde få flere unge til at vælge en af de mange gode, spændende og vigtige erhvervsuddannelser, der findes. Men det er ikke kun vigtigt at øge stoltheden, fordi Danmark har brug for flere faglærte. Det er mindst lige så vigtigt, fordi der er al mulig grund til som elev at være stolt af sin erhvervsuddannelse. Man må som erhvervsuddannelseselev aldrig være i tvivl om, at man kan være stolt af sin uddannelse og sit fag. Hertil kommer, at eleverne er mere motiverede for at lære, når de selv synes, at dét, de beskæftiger sig med, er vigtigt og meningsfuldt (Hersom, 2011), og denne meningsfuldhed kan være en del af elevernes stolthedsfølelse. Når vi taler om stolthed, er det inden for alle erhvervsuddannelsernes områder – lige fra omsorg, sundhed og pædagogik over 11

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 11

04.06.2020 15.44

INDLEDNING

kontor, handel og forretningsservice, til såvel fødevarer, jordbrug og oplevelser som teknologi, byggeri og transport. Der kan være store forskelle på stolthed, status og prestige inden for de mange erhvervsuddannelser, der findes, hvilket bl.a. kan afhænge af, hvor i landet de ligger. Der kan også være forskelle i forhold til de elever, som går på uddannelserne, og på lærerne, lederne osv. Erhvervsuddannelser er et meget bredt felt, men de har ét til fælles: Der burde være mere stolthed og prestige forbundet med dem, fx via en større anerkendelse af den praksisfaglighed, som både er uddannelsernes mål og middel. Stoltheden skal øges i erhvervsuddannelserne, og uddannelsessnobberiet skal afskaffes, da alle uddannelser er lige meget værd. Men hvordan gør vi? Ikke ved at tale gymnasierne ned. Og det kan også komme til at virke modsat, hvis vi desperat forsøger at tale erhvervsuddannelserne op. Der er flere årsager til den manglende stolthed, og der er samtidig meget, som gør eleverne stolte af deres uddannelse og deres fag. Stolthed som emne er hidtil ikke særligt velbeskrevet set i forhold til uddannelse og læring, men så meget desto mere nødvendigt er det, at der tages fat på det. Hvad betyder det fx for læringen på uddannelserne, at eleverne er stolte af at gå der? Eller hvad betyder det for lysten til at vælge en erhvervsuddannelse, om uddannelsen er noget, man føler, man kan være stolt af? Stolthedsundersøgelsen, som bogen bl.a. bygger på, havde som sagt et bredt udgangspunkt i uddannelser inden for både det merkantile og det tekniske område samt inden for SOSU-området, og på den baggrund kan det ses, at hvad der giver eleverne stolthedsfølelse, er meget afhængig af, hvilket fag der er tale om. Samtidig ses der alligevel nogle fællesnævnere i, hvad der fremmer stolthed. Bogen kigger ind i selve erhvervsuddannelserne som stolthedsskabende faktor. Hvad kan vi gøre på erhvervsskolerne for at højne stoltheden? Som vi senere skal se, er en høj grad af praksisbaseret og praksisrelateret læring en mulig vej, i kobling med et fokus på elevernes dannelse til livet i og omkring erhvervet. Det er samtidig vigtigt at have øje for en ligestillet meritering af praksisfaglige og bog12

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 12

04.06.2020 15.44

U DDANNELSESMÆSSIG LIGESTILLING AF PRAKTISKE OG BOGLIGE KOMPETENCER

lige kompetencer i uddannelsessystemet, og hertil kommer en række stolthedsfremmende tiltag i erhvervsuddannelserne, som vil blive formidlet i bogens anden del. Men det er ikke gjort med det alene. Stoltheden bor nemlig i tre forskellige – men sammenhængende – dimensioner: en samfundsdimension, en uddannelsesdimension og en individdimension. Det er derfor en vigtig pointe, at det ikke hjælper noget at styrke stoltheden uddannelsesmæssigt, hvis ikke den styrkes i samfundsdimensionen, der handler om mediemæssig og politisk opmærksomhed og om de historier, der fortælles i samfundet om erhvervsuddannelsen. Samtidig hjælper det heller ikke, hvis stoltheden kun styrkes hos den enkelte elev i individdimensionen og ikke i uddannelsesdimensionen og i samfundsdimensionen. På den baggrund er bogen et forsøg på at skabe en helhedsforståelse af stolthed i erhvervsuddannelserne, som samtidig er en eklek tisk eller ‘håndplukkende’ forståelse med inddragelse af teorier og forskning fra flere forskellige felter. Der findes nemlig ikke kun ét brugbart perspektiv, men stolthed må derimod ses i forhold til både samfund, individ og uddannelse – og der findes samtidig mange mulige veje til forøgelse af stoltheden. Det er altså ikke forsøgt at skabe en decideret videnskabsteoretisk sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver i bogen, da de teoretiske vinkler har meget forskellige såkaldt ontologiske og epistemologiske udgangspunkter (Gudnason & Hersom, 2020). De er udvalgt, fordi de bedst muligt understøtter og/eller perspektiverer de forskelligartede temaer og pointer i bogen. Samtidig er det bogens ærinde at inspirere og sætte gang i en debat om veje til stolthed i erhvervsuddannelserne.

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 13

04.06.2020 15.44

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 14

04.06.2020 15.44

DEL 1: EN TEORI OM STOLTHED I ERHVERVSUDDANNELSERNE

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 15

04.06.2020 15.44

DEL 1: En teoRi om stolthed i eRhveRvsuddannelseRne

enne første del indeholder en teori om stolthed i erhvervsud dannelserne. Teorien er empiri- og forskningsbaseret på baggrund af den omtalte undersøgelse. Den formidler kort sagt, at hvis stoltheden i erhvervsuddannelserne skal øges, må der sættes ind i både en samfundsdimension, en uddannelsesdimension og en individdimension. De tre dimensioner udgør tilsammen stolthedsmodellen, som ses herunder. Stolthed er ikke noget, der kan løftes alene af fx eleverne selv eller kun af lærerne på erhvervsskolerne. Dimensionerne indvirker hver især på stolthed, og samtidig vekselvirker de indbyrdes med hinanden. Samfundsdimensionen har at gøre med den samfundsmæssige status, der forbindes med den pågældende erhvervsuddannelse. Uddannelsesdimensionen handler overordnet om stolthed i forbindelse med den pågældende erhvervsuddannelse samt i uddannelsesfællesskabet, og individdimensionen omhandler elevens egen stolthedsfølelse. De tre dimensioner beskrives i de følgende afsnit, og stolthedsmodellen ser sådan ud: Samfundsdimensionen Samfundsmæssig status

Stolthed i erhvervsuddannelserne

Uddannelsesdimensionen Stolthed i uddannelsesfællesskabet

Individdimensionen Elevens stolthedsfølelse

Figur 1. Stolthedsmodellen 16

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 16

04.06.2020 15.44

SAMFUNDSDIMENSIONEN

Stoltheden kan ses ud fra alle tre dimensioner, men den omtalte undersøgelse handler primært om elevens individuelle stolthedsfølelse i individdimensionen og om stolthed i elevens erhvervsuddannelse i uddannelsesdimensionen. Stolthedsmodellen vil dog også kunne bruges til at se på den samfundsmæssige konstruktion af stolthed i erhvervsuddannelserne. I øvrigt fokuserer bogen Kloge hænder (Tesfaye, 2013) på netop den samfundsmæssige dimension af stolthed i erhvervsuddannelserne. Men her ser vi altså mest på individdimensionen og uddannelsesdimensionen. Dette fordi det er områder, hvor lærere, ledere og elever i erhvervsuddannelserne kan tage fat og arbejde med stolthed. Når samfundsdimensionen alligevel medtages her i bogens første del som en del af stolthedsmodellens tre dimensioner, er det fordi dimensionen har en ret afgørende indflydelse på stoltheden både hos det enkelte individ og på uddannelserne. Ikke mindst er samfundsdimensionen vigtig, når stoltheden i erhvervsuddannelserne skal undersøges, analyseres og arbejdes med. Bogens anden del, om hvad vi kan vi gøre for at fremme stoltheden, indeholder dog primært pointer og analyser i forhold til uddannelsesdimensionen og individdimensionen. Men først til de tre dimensioner, der alle rummer flere aspekter, hvilket beskrives i det følgende. Derefter bliver der gjort rede for samspillet mellem dimensionerne.

VEJE TIL STOLTHED_MAT_02_06.indd 17

04.06.2020 15.44

Henrik Hersom er lektor på Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole. Han har en ph.d.-grad ved Roskilde Universitet med afhandlingen

Pædagogiske potentialer – en analyse af de tekniske læreres mulighedsrum i samspillet med eleverne. Henrik har skrevet om erhvervsuddannelserne i diverse artikler, rapporter og bøger.

henik hesom veje til stolthed i ehvevsuddannelsene

henik hesom Bøger af samme forfatter:

VEJE TIL

STOLT HED I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Ind i praksis. Praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne. Hersom, H. & Koudahl, P. (red.). Praxis, 2017.

Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Nielsen, S.B., Thingstrup, S.H., Brodersen, M. & Hersom, H. (red.). Frydenlund Academica, 2018.

Sandheder og menneskesyn. Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere. Gudnason, A. & Hersom, H. (red.). Praxis, 2020.

NEMÆRKE VA

ISBN 978-87-571-3404-9 praxis.dk

9 788757 134049

VEJE TIL STOLTHED_COV_08_06.indd 1

varenr. 194024-1-1

paxis 08.06.2020 14.22