Kloakmesterarbejde - en håndbog, 8. udgave, 1. oplag, 2017

Kloak mester arbejde – en håndbog

I Kloakmesterarbejde – en håndbog findes detaljerede beskrivelser af alle almindeligt forekommende opgaver inden for kloakeringsområdet, og dens anvisninger sikrer den fagligt korrekte udførelse i henhold til gældende regler. Håndbogen er rigt illustreret og indeholder mange eksempler, skemaer og tabeller.

Håndbogen henvender sig først og fremmest til anlægsstruktører og til dem, der forbereder sig til at aflægge kloakmesterprøven. Også rådgivende ingeniører, tekniske forvaltninger og autoriserede kloakmestervirksomheder kan få stor nytte af håndbogen.

ISBN 978-87-7082-554-2

9788770825542

8. udgave

Kloak mester arbejde – en håndbog

praxis.dk

varenr. 31059-1

31059-1 Kloakmesterarbejde_omslag_8udg.indd 1

Kloakmesterarbejde – en håndbog

8. udgave

PRAXIS – ERHVERVSSKOLERNES FORLAG

04-07-2017 14:59:14

EQS – Din digitale partner til

ANLÆGSBRANCHEN Vi arbejder på at gøre din hverdag nemmere, og derfor kan vi hjælpe med udarbejdelsen af KLS-håndbogen, samt hjælpe mht. regler og love ang. kloakmestervirksomheder.

Derudover kan vi hjælpe med at holde styr på timer, materialeforbrug, planlægning og kundeaftaler.

1

FORREST I BRANCHEN EQS går forrest med digitale løsninger til anlægsbranchen. Dette gøres blandt andet ved, at tage de almene arbejdsgange og gøre dem mobile, så mange af de nuværende arbejdsopgaver bliver optimeret og derved hurtigere at tilgå for alle parter.

Skal virksomheden

DIGITALISERES? Har I et ønske om, at jeres anlægsvirksomhed skal tage skridtet mod den digitale verden, så giver EQS jer alt den service, der er nødvendig for at få jeres virksomhed sikkert og hurtigt gennem digitaliseringen.

2

DET KAN EQS EQS tilbyder blandt andet funktioner til TV-rapporter, skiltekontrol, opmåling af vejnedstik, APV samt indrapportering af kørsel med lastbil.

EQS er udarbejdet af en kloakmester, kloakmes og derfor forstår vi vigtigheden af nogle enkle, digitale og hurtige løsninger, der virker.

Det kan nemlig være en stor mundfuld at få alt det papirtunge arbejde gjort digitalt og er man ikke en haj til computer eller smartphones, gør det bestemt ikke processen bedre.

Du kan læse mere om EQS på

www.EQS.dk ann-forsats.indd 11

04-07-2017 14:57:01

Kloakmesterarbejde – en håndbog

PRAXIS – ERHVERVSSKOLERNES FORLAG

bog kloak17.indb 1

05-07-2017 21:19:02

Kloakmesterarbejde – en håndbog 8. udgave, 1. oplag 2017 © PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag 2017 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@praxis.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Henrik Stig Møller Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Strunge Grafik Tryk: PNB PRINT ISBN: 978-87-7082-554-2 Bestillingsnummer: 31059-1 Bogen er sat med Minion og Rotis sans serif Bogen er trykt på 115 g Arctic silk PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Uponor A/S Aarsleff A/S DS Certificering A/S Lauridsen Handel & Import A/S BioKube DANVA TCT Rottebekæmpelsesselskabet ApS Dansk Landbrugsrådgivning Hans Brix Grundfos A/S Scan-Plast Orbicon WiseCon A/S Kloakviden.dk Forlaget har under produktion af bogen forgæves forsøgt at komme i kontakt med alle rettighedshavere. Rettighedshavere kan ved henvendelse til forlaget modtage honorar for deres materiale.

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer.

Se mere på www.copydan.dk

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

bog kloak17.indb 2

05-07-2017 21:19:02

Forord

3

Forord 8. udgave I Kloakmesterarbejde – en håndbog findes detaljerede beskrivelser af alle almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for autoriseret kloakmesterarbejde, og bogens anvisninger sikrer en faglig korrekt udførelse i henhold til gældende love, normer og regler.

Håndbogen henvender sig til autoriserede kloakmestervirksomheder, rådgivende ingeniører og tekniske forvaltninger, men er også et meget nyttigt opslagsværk for kloakrørlæggere, anlægsstruktører m.fl., som forbereder sig til at aflægge kloakmestereksamen og efterfølgende fungere som fagligt ansvarlig i en autoriseret kloakmestervirksomhed.

Kloakmesterarbejde – en håndbog er rigt illustreret og spækket med figurer, tabeller og eksempler, der giver et solidt overblik over kloakeringsområdet.

I 8. udgave af Kloakmesterarbejde – en håndbog er indholdet i alle kapitler opdateret i henhold til gældende lovgivning, normer og anvisninger. Især i disse kapitler er der foretaget væsentlig, indholdsmæssig revision: Kapitel 2, Projektering af afløbsinstallationer.

Kapitel 5, Krav til afløbsmaterialer.

Kapitel 7, Kloakering i det åbne land og lokal afvanding af regnvand.

Kapitel 12, Kvalitetssikring i autoriserede virksomheder.

I kapitel 2 er der indskrevet et nyt afsnit om langsgående ledningers placering ift. fundamenter. Afsnittet erstatter tidligere indhold om samme emne. I den sammenhæng er en del illustrationer udgået og erstattet af nye. De nye illustrationer kan umiddelbart anvendes ved arbejder under hensyntagen til geoteknisk kategori 1, omhandlende forhold til fundamenter ved projektering og udførelse af små og simple konstruktioner/ udgravninger over grundvandsspejlet og med ubetydelig risiko for skader på mennesker og værdier.

Kapitel 5 er opdateret, så indholdet matcher Bygningsreglementets gældende bestemmelser om førstegangsafprøvning af produkter, når de indgår i vand- og afløbsinstallationer.

I kapitel 7 er der tilføjet et nyt afsnit om Sikkerhedsstyrelsens tolkning af, hvilke typer LAR-anlæg og nedsivningsanlæg til regnvand, der er omfattet af autorisationsloven.

I kapitel 12 er teksten ajourført til aktuel, fagfaglig terminologi.

Entreprenørbranchens Forlagsfond takker følgende faglærere for arbejdet med opdateringen:

Lars Gotfredsen, AMU-Fyn Ole Ingemann Nielsen, AMU-Fyn Entreprenørbranchens Forlagsfond Juni 2017

bog kloak17.indb 3

05-07-2017 21:19:02

bog kloak17.indb 4

05-07-2017 21:19:02

Ind hold

5

Indhold 1 Afløbssystemer....................................................................... 9 Det begyndte med dårlig hygiejne......................................... 10 Udviklingen af afløbssystemet............................................... 11 Udviklingen af ledningsmaterialer........................................ 14 Afløbssystemets opbygning.................................................... 15 Andre kloakeringsprincipper................................................. 20 Regnvandsanlæg..................................................................... 21 Andre toiletanlæg................................................................... 22 2 Projektering af afløbsinstallationer...................................... 23 Projektmateriale ..................................................................... 25 Forundersøgelse ..................................................................... 27 Planlægning............................................................................ 29 Tilslutningsforhold ................................................................ 31 Projektering af afløbsinstallationer ....................................... 36 Faldfordeling og faldændringer............................................. 41 Projektering af dræninstallationer ........................................ 55 Tegningsmateriale .................................................................. 61 Signaturer på afløbstegninger................................................ 64 Afløbstekniske forkortelser.................................................... 66 Fald og koter .......................................................................... 67 Standardløsninger og fuldstændige afløbsinstallationer ..... 68 Særlige byggedele ................................................................... 78 3 Dimensionering .................................................................... 87 Det teoretiske grundlag.......................................................... 88 Praktisk rørhydraulik............................................................. 89 Vandføring.............................................................................. 91 Funktionskrav i henhold til DS 432....................................... 94 Afløbsstrømme....................................................................... 95 Regnvandsstrøm, qR................................................................ 101 Dimensionering af afløbsledninger....................................... 107 Regnvandsledninger............................................................... 112 Fællesledninger....................................................................... 116 Drænledninger........................................................................ 117 Ledninger med pumpede afløbsstrømme............................. 118 Praktisk ledningsdimensionering iht. DS 432 ...................... 120 4 Bygning af afløbsinstallationer ............................................ 123 Planlægning............................................................................ 124 Afsætning ............................................................................... 126

bog kloak17.indb 5

05-07-2017 21:19:02

6

Ind hold

Jordbunds- og grundvandsforhold ....................................... 130 Vand og tørholdelse ............................................................... 134 Etablering af ledningsgrav ..................................................... 138 Bygning af afløbsanlæg .......................................................... 147 5 Krav til afløbsmaterialer....................................................... 165 Afløbsmaterialer historisk set ................................................ 166 Kriterier for valg af materialer............................................... 167 Generelle materialeegenskaber.............................................. 170 Materiale- og produktkontrol ............................................... 177 Komponenter.......................................................................... 183 Materialer og komponenter til afløbsinstallationer ............. 186 Brønde .................................................................................... 195 Særlige formstykker ............................................................... 199 6 Rensning af regn- og spildevand.......................................... 201 Lovgrundlag ........................................................................... 202 Spildevandstyper.................................................................... 202 Spildevandsbortskaffelse........................................................ 204 Rensning af spildevand .......................................................... 204 Rensning af regnvand ............................................................ 210 7 Kloakering i det åbne land og lokal afvanding af regnvand ... 213 Administrative forhold .......................................................... 215 Spildevandsanlæg i det åbne land ......................................... 222 Biologisk sandfilteranlæg....................................................... 242 Rodzoneanlæg ........................................................................ 246 Hybridanlæg........................................................................... 249 Kloakering med tryksatte systemer ....................................... 251 Spildevandsanlæg med afløb til samletank........................... 252 Vaskepladser ........................................................................... 253 Klorholdigt spildevand .......................................................... 253 Spildevand fra mælkerum ..................................................... 254 Renovering af spildevandsanlæg ........................................... 255 Afstandskrav........................................................................... 257 LAR – Lokal Afvanding af Regnvand .................................... 258 8 Kloakering i landbruget........................................................ 267 Generelt................................................................................... 268 Autoriseret kloakmesterarbejde............................................. 269 Spildevandstyper.................................................................... 270 Lokalisering af husdyrbrug ................................................... 271

bog kloak17.indb 6

05-07-2017 21:19:02

Ind hold

7

Spildevand fra avls- og driftsbygninger ................................ 272 Vaskepladser til landbrugsmaskiner...................................... 272 Afløb og gulve i tankrum og malkestalde ............................. 274 Tag- og overfladevand............................................................ 275 Gylleanlæg .............................................................................. 276 Kildeseparation ...................................................................... 282 At-anvisning ........................................................................... 283 9 Udskilleranlæg til olie, benzin og fedt ................................. 285 Generelt om udskilleranlæg .................................................. 286 Olie- og benzinudskilleranlæg .............................................. 286 Slam- og sandfang ................................................................. 293 Prøveudtagningsbrønd .......................................................... 295 Magasinbrønd ........................................................................ 296 Udskilleranlæg til specielle forhold....................................... 296 Udskilleranlæg til regnvand................................................... 298 Fedtudskilleranlæg ................................................................. 299 Dimensionering af udskilleranlæg ........................................ 303 Dimensionering af fedtudskillere ......................................... 317 Bestemmelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm. 320 Dimensionering af slamfang ................................................. 324 Eksempler på dimensionering af fedtudskillere ................... 325 10 Sikring mod opstemning – pumpeanlæg, højvandslukker og eltilslutninger ........................................ 331 Pumper – historisk set ........................................................... 332 Spildevandspumper ............................................................... 332 Pumpers opbygning og funktion .......................................... 333 Vedligeholdelse af pumpeanlæg ............................................ 334 Dimensionering af pumpeanlæg........................................... 334 Højvandslukker ...................................................................... 343 El-tilslutninger af pumper og højvandslukker...................... 347 11 Renovering af afløbssystemer............................................... 351 Forundersøgelser ................................................................... 352 Krav til anlægget efter renovering ......................................... 357 Renovering.............................................................................. 357 12 Kvalitetssikring i autoriserede virksomheder...................... 369 13 Drift og vedligeholdelse af afløbsanlæg............................... 395 Lovkrav ................................................................................... 396 Brugervejledning.................................................................... 397

bog kloak17.indb 7

05-07-2017 21:19:03

8

Ind hold

Driftsvejledning ..................................................................... 399 Afløbsanlæg i landbrug.......................................................... 405 Vedligeholdelsesvejledning – forebyggende vedligeholdelse. 406 Afhjælpning af driftsforstyrrelser.......................................... 409 Sikkerhedsforanstaltninger.................................................... 409 14 Sikkerhed og arbejdsmiljø.................................................... 411 Arbejdsmiljøloven.................................................................. 412 Anmeldelser og tilladelser...................................................... 414 Arbejdsbeskrivelse.................................................................. 414 Sundhedsfare .......................................................................... 419 Uheld ...................................................................................... 421 Erhvervssygdomme................................................................ 422 Arbejdspladsvurdering, APV................................................. 423 Strategi for et bedre arbejdsmiljø.......................................... 425 Rygepolitik.............................................................................. 426 Regler om arbejdsmiljø.......................................................... 426 15 Det lovmæssige grundlag ..................................................... 429 Byggeriets retskilder ............................................................... 430 Entrepriseret og ansvarsforhold ............................................ 436 Servitutter og tinglysning ...................................................... 443 Stikord ........................................................................................ 447

bog kloak17.indb 8

05-07-2017 21:19:03

1 Afløbssystemer

bog kloak17.indb 9

05-07-2017 21:19:03

10

1. Afløbssystemer

Dette kapitel giver indblik i afløbssystemernes historie og udvikling og indeholder desuden en kort beskrivelse af de forskellige former for hovedafløbssystemer med tilhørende bygværker, afløbsinstallationer i forbindelse med en ejendom, dræninstallationer og alternative kloakeringsprincipper.

Det begyndte med dårlig hygiejne De første danske afløbssystemer blev etableret i midten af 1800-tallet. Regnvandet skulle ledes væk fra gaderne sammen med den latrin, der blev tømt ud på gaderne, hvis den ikke blev fjernet af de såkaldte natmænd.

Natmænd Ejendommens latringruber var ofte placeret under trappen til de øvrige etager. Gruben var en delvis nedgravet, opmuret beholder uden bund og tit uden låg.

Selv om det meste af afføringen sivede ud i undergrunden, skulle gruben af og til tømmes af natmanden.

Husejeren betalte pr. læs, men gruben kunne ofte indeholde flere læs, og så blev kun det øverste lag kørt bort.

Stanken må til tider have været uudholdelig!

De første afløbssystemer blev bygget til kun at lede spildevandet væk inde fra husene. I slutningen af 1800-tallet blev de første vandklosetter installeret.

Omkring år 1900 kæmpede København, og senere andre større byer, for at slippe af med “natrenovationen”, hvor natmændene tømte husenes latrintønder. En opbevaring og tømning, der stank, og som en embedslæge udtrykte det: “Ofte gav anledning til betydeligt griseri”, selv om der var indført blikfaldrør, så latrintønden ikke skulle bæres ned ad trappen.

Lægerne arbejdede aktivt for at forbedre byens hygiejniske tilstand, som var særdeles ringe: “Ekskrementer kan indeholde levende smittedygtige sygdomskim, .... faren for smitte er størst, mens de er friske”,

bog kloak17.indb 10

05-07-2017 21:19:03

Udvi klingen af afløbssystemet

11

og “Så længe vi bevarer nedbæringen af latrinen og omhældningen i gårdtønden, så længe bevarer vi også en stadig åben kilde til udbredelse af smitstof inden for byens område”. Eller, som en læge udtalte om smitterisikoen, så “rammer den ikke kun dem, der bærer potter og tønder, men også vi andre udsættes derved”.

Sygdommene, som lægen omtaler, var tyfus, kolera, diarré og tuberkulose. Under kolerapandemien i 1853 nåede infektionen Danmark.

I København blev ca. 8.000 ramt med ca. 5.000 dødsfald til følge.

På det tidspunkt boede der omkring 120.000 mennesker inden for Københavns volde.

Latrin Latrin er en betegnelse, der bruges om de menneskelige affaldsprodukter.

Latrintønderne var en videreudvikling af gruberne, som man havde anvendt gennem århundreder. I tæt bebyggelse var gruberne udført som stenkister i gårdene, der havde direkte forbindelse til gårdens latrinhus (retirade).

Ordet latrin bruges også om en bygning eller et rum, hvor mennesker forretter deres nødtørft.

Der var tale om en stor teknologisk udvikling på det tidspunkt. Fra gruberne var der direkte nedsivning til undergrunden og grundvandet, som ofte var “en porøs masse, som mere eller mindre er gennemtrukket med disse væmmelige væsker, der efterlader et dynd, som farver grunden dybt ned, hvorom man kan overbevise sig, når den opbrydes under en rendesten”.

Retirade Retirade betyder egentlig ”at trække sig tilbage” evt. for at søge ro eller beskyttelse.

Endvidere: “Fækalierne, som produceredes i huset, lod man ligge, så længe der var plads til dem, og blev huset overfyldt, skrabede man dem gennem et firkantet hul uden for på møddingen, der var anbragt umiddelbart op ad latrinhuset. Men denne mødding bestod ofte kun af et i jorden gravet hul. Kom det højt, var dens sider begrænsede af kampesten, men om bund var der kun meget sjældent tale”.

Retirade bruges ligesom ordet latrin om det sted, mennesker trækker sig tilbage til, når de skal forrette deres nødtørft.

Drikkevand fra brønde i disse områder var i sagens natur af en speciel karakter.

Interessen for etablering af “rigtige” afløbssystemer voksede, fordi sammenhængen mellem forurening af drikkevand og sygdomme i stigende grad blev erkendt af lægerne. Kolera er eksempelvis en sygdom, som smitter gennem vand.

Udviklingen af afløbssystemet Nogle af de første afløbssystemer i byerne var et separatsystem, der kun tog spildevand. Regnvandet løb på gaderne og blev hvis terræn-

bog kloak17.indb 11

05-07-2017 21:19:04

12

1. Afløbssystemer

forholdene var til det, også ledt til en spildevandsledning. Ret hurtigt blev fællessystemet med spildevand og regnvand i samme ledning dog det mest udbredte. Blandingen af spildevand og regnvand blev så direkte, som det var muligt, ledt til nærmeste vandløb eller sø, jf. figur 1.1.

Figur 1.1

Et tidligt afløbssystem.

Udledning af urenset spildevand forurenede imidlertid de berørte vandløb eller søer, hvilket var den væsentligste årsag til, at man i 1950’erne begyndte at udbygge renseanlæg og i større omfang systemer med separate ledninger.

På det tidspunkt blev vand fra tage og veje betragtet som rent vand, og det var kun spildevand fra køkkener, toiletter, vaskerum osv., der skulle ledes frem til renseanlæggene. Først i 1980’erne begyndte man at blive opmærksom på, at især vejvand er forurenet.

I dag er omkring halvdelen af afløbssystemerne fællessystemer, figur 1.2, og halvdelen er separatsystemer, figur 1.3.

Pumpestation

Renseanlæg

Overløb

Overløb Overløb

Figur 1.2

Fællessystem i dag.

bog kloak17.indb 12

05-07-2017 21:19:04

13

Udvi klingen af afløbssystemet

Den bymæssige udvikling og den voksende udledning af spildevand i 1960’erne og 1970’erne udsatte vandmiljøet for en kraftig belastning. Kravene til rensning af spildevand voksede, og det førte i 1987 til vedtagelsen af en vandmiljøplan, hvor der blev stillet krav til rensning af spildevandet.

Afløbssystem, renseanlæg og vandmiljø indgår i et sammenhængende kredsløb hvilket bliver tydeligt, når det regner. Skal renseanlæggene fungere og kravene til udledning overholdes, kan der kun ledes en vis vandmængde frem til anlægget. Det Regnvand Spildevand overskydende spildevand må opmagasineres i bassiner eller ledninger. Såfremt Figur 1.3 bassinernes eller ledningernes kapacitet ikke er tilstrækkelig, vil der Separatsystem ved et hus. under regn blive ledt en blanding af spildevand fortyndet med regnvand direkte til recipienten via afløbssystemets overløbsbygværker.

For at begrænse direkte udledning af regnvand blandet med spildevand arbejder kommunerne intenst på at undgå, at regnvandet ender i kloakken. I stedet skal regnvand håndteres der, hvor det falder, dvs. på egen grund. Det vil typisk sige via nedsivning, fordampning eller som minimum tilbageholdes, til der igen er plads i kloakken.

Tidligere var en opspædningsgrad på 1 del spildevand og 3-5 dele regnvand ret almindelig. Med den stigende miljøbevidsthed er opspædningsgraden flere steder valgt til ca. 10. Det betyder færre aflastninger, idet mange lette regnskyl ikke medfører overløb. I figur 1.4 angives sammenhængen mellem opspædningsgrad og antal aflastninger pr. år. Der er således en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af afløbssystem, renseanlæg og vandmiljø.

Kvaliteten af ældre ledninger og bygværker kan ikke leve op til den standard, der kræves i dag. Det gælder både rør og rørsamlinger og de materialer, der blev anvendt til brønde og bygværker. Det er desværre også en kendsgerning, at mange af de afløbssystemer, der blev bygget med nyere materialer i 1960’erne og 1970’erne, ikke altid var af tilstrækkelig høj kvalitet. Det gik for stærkt, og der var langt fra den samme fokus på kvalitetssikring, som der er i dag.

bog kloak17.indb 13

Figur 1.4

Sammenhæng mellem opspædningsgrad og antal aflastninger pr. år.

Opspædningsgrad Spildevand + regnvand

Antal dage pr. år

1 del + 1 del

Ca. 90

1 del + 2 dele

Ca. 60

1 del + 4 dele

Ca. 30

1 del + 10 dele

Ca. 6

05-07-2017 21:19:05

14

1. Afløbssystemer

Udviklingen af ledningsmaterialer Frem til begyndelsen af 1970’erne blev der næsten udelukkende anvendt støbejernsrør, glaserede lerrør og betonrør som afløbsledninger.

Allerede i midten af 1800-tallet begyndte man at benytte betonrør, men først i 1940’erne kom der normer for rørene. Frem til begyndelsen af 1960’erne var der dog fortsat store variationer i rørenes dimensioner, styrke og tæthed. Siden er betonrørenes kvalitet blevet væsentligt forbedret.

Frem til 1960’erne blev rørene overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn (hamp) og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt.

Støbning med asfalt blev overvejende benyttet efter 1940’erne. Fra 1950’erne anvendes tillige forskellige former for asfaltkit og tætningsbånd. Fra 1960’erne anvendes de første former for tætningsringe af plast og gummi. Omkring 1970 starter udviklingen af gummiringssamlinger til afløbsledninger.

Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970’erne og fra starten kun med runde gummiringssamlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge.

Gummiringssamlinger til både beton- og plastrør blev frem til midten af 1980’erne udført med løse gummiringe. Gummiringen skærpede kravene til ensartede rørdimensioner, men nogle af de første typer gummiringe var så vanskelige at håndtere, at de ikke altid blev anvendt i større udstrækning. En del af de første gummiringstyper havde samtidig en begrænset tæthed. Glaserede lerrør blev fremstillet med fastsiddende gummiringe allerede i 1970’erne.

I sidste halvdel af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne skete der en væsentlig produktudvikling af rør, rørsamlinger og gummiringe. Produktionsmetoderne blev forbedret, og der blev fastlagt nye normer for afløbssystemer og installationer samt prøvning af især beton- og plast­ rør. Specielt blev kravene til tæthed skærpet. Støbning og komprimering af betonrør blev endvidere væsentligt forbedret med bl.a. større styrke til følge.

I 1980’erne begyndte plast at dominere de mindre rørdimensioner (Ø 100 mm og Ø 150 mm), og i dag anvendes der stort set ikke betonrør til afløbsinstallationer.

bog kloak17.indb 14

05-07-2017 21:19:05

Afløbssystemets opbygning

15

Afløbssystemets opbygning Et afløbssystem fra de enkelte ejendomme og frem til recipienten består af flere dele: • • • •

Recipient Ordet recipient er latin og betyder: ”Den, der modtager,” her spildevand.

Afløbsinstallationen, evt. med dræn.

Hovedkloakken.

Forskellige bygværker på hovedkloakken.

Renseanlægget.

Som tidligere nævnt findes der to typer afløbssystemer, jf. figur 1.5: • Fællessystemet, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i den samme ledning.

• Separatsystemet, hvor spildevand og regnvand/drænvand transporteres i hver sin ledning.

a

Figur 1.5

Fællessystem (a) Separatsystem (b).

b

Fællessystemet Dimensionen af en hovedafløbsledning i et fællessystem bestemmes af regnvandsmængden, som ofte er 100 gange større end spildevandsmængden. Ved tørvejr vil spildevandet således kun fylde ganske lidt i bunden af ledningen.

Dimensionen bestemmes således, at hovedafløbsledningen kan klare de fleste regnskyl, men ikke alle. Dimensioneringen baseres på oplysninger om regnskyl over en lang årrække i Danmark. Det medfører, at der visse steder i et fællessystem skal etableres mulighed for overløb fra ledningerne i de såkaldte overløbsbygværker, jf. figur 1.6.

bog kloak17.indb 15

Figur 1.6

Afløbssystem med overløbsbygværk.

Bassin Afskærende ledning

Overløbsbygværk Renseanlæg

Recipient

05-07-2017 21:19:06

16

1. Afløbssystemer

Ved store regnskyl kan der være tale om store mængder spildevand, der er blandet med regnvand, som løber ud i recipienten. Under hensyn til recipientens kapacitet etableres der et bassin i forbindelse med mange overløbsbygværker, hvor vandet kan opbevares, indtil der igen er plads i afløbsledningerne. Bassiner kan også bygges midt inde i systemet, jf. efterfølgende afsnit “Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne”. Hvis fællessystemets ledninger og bygværker ikke har tilstrækkelig kapacitet, vil lavtliggende kældre og områder i terrænet blive oversvømmet.

Separatsystemet Det danske kloaknet bliver i dag voldsomt belastet, når skybrud og mosterregn skal afledes i kloaksystemet. Derfor bruger kommunerne mange ressourcer på at få adskilt regnvand fra spildevand. Bl.a. er der 2 hovedkloakledninger i vejen – én til regnvand og én til spildevand, jf. figur 1.7. Der er tilsvarende 2 stikledninger fra hver ejendom til hovedkloakken og 2 ledningssystemer inde på grunden.

S+R a R

b

S

Figur 1.7

Normal rørgrav i fællessystem (a) og i separatsystem (b).

Når regnvand og spildevand er adskilt, kan regnvandet udledes direkte til nærmeste søer, åer og hav, eller det kan nedsives. Spildevandet ledes til rensningsanlæg, hvor det bliver renset, inden det udledes til recipienten. Ifølge reglerne i miljøbeskyttelsesloven har ejendomme tilslutningspligt til den offentlige kloak, når der er ført stik frem til grundgrænsen (skellet). Er der tale om store mængder overfladevand fra veje og parkeringspladser, renses overfladevandet ofte i et sandfang og en olieudskiller, jf. efterfølgende afsnit “Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne”.

På samme måde som ved fællessystemet bygges der bassiner, som kan opbevare vandmængder under store regnskyl. Dels for at undgå store ledningsdimensioner eller oversvømmelser, og dels for at undgå ødelæggelse af forholdene i vandløb, hvor store vandmængder kan skade dyrelivet samt sider og bund. Vandet ledes efter regnskyllet til henholdsvis ledninger og recipient, hastigheden afhænger af anlæggets kapacitet.

Afløbsinstallationen Afløbsinstallationen er den del af et afløbssystem, der er etableret i bygningen og i jorden på ejendommens grund, jf. figur 1.8. Grundejeren ejer i dag alene den del af stikledningen, der er på ejendommens grund, i modsætning til tidligere, hvor stikledningen tilhørte grundejeren frem til tilslutningen på hovedafløbsledningen.

bog kloak17.indb 16

05-07-2017 21:19:06

Afløbssystemets opbygning

Grænse for afløbsinstallationen, ofte sammenfaldende med grundens grænse

17

Bygning

Hovedafløbsledning Afløbsinstallation Stikledning

Figur 1.8

Afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbsledning.

Opsamling af spildevand sker i ejendommens installationsgenstande, dvs. vaske, bad, toilet, vaskemaskine, opvaskemaskine etc. Spilde­ vandstransporten foregår gennem ledninger under og uden for huset til stikledningen, der er forsynet med en inspektionsbrønd, og videre til hovedafløbsledningen.

I ejendommens afløbsinstallation kan der desuden være olie-/benzinudskiller, fedtudskiller, syreneutralisator samt anlæg til opsamling og genbrug af regnvand. Ved store anlæg kan der også være åbne eller lukkede bassiner til opbevaring af afløbsvand eller regnvand.

Disse bassiner benyttes dels ved store parkeringsarealer, hvor mængden af spildevand kan overstige kapaciteten ved tilslutningspunktet på afløbsledningen, dels til opsamling af store spildevandsmængder i tilfælde hvor myndighedernes udlederkrav ikke kan overholdes på grund af spildevandets sammensætning.

Ud over afledning af spildevand og regnvand omfatter en afløbsinstallation også afledning af drænvand. Drænvand skal normalt føres til regnvandsledningen. Specielt i forbindelse med separatsystemer medfører dette krav ofte, at drænvand og regnvand må pumpes ved ejendomme med kældre.

Installation af bassiner og pumper kan medføre en væsentlig fordyrelse af ejendommens anlægsudgifter samt udgifter til drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationen. I nogle tilfælde gives der derfor dispensation, således at regn- og drænvand kan ledes direkte til separatsystemets spildevandsledning. Hvis der imidlertid ikke er tilstrækkeligt kendskab til ejendommens spildevandsmængder ved spidsbelastninger, kan konsekvensen blive kælderoversvømmelser fra mindre spildevandsledninger.

Hovedafløbsledninger Hovedafløbsledninger er systemet af afløbsledninger fra de enkelte ejendomme frem til renseanlæg og recipient. Mange oprindelige, direkte udløb til recipienten er ofte samlet i en såkaldt afskærende ledning frem til renseanlægget.

bog kloak17.indb 17

05-07-2017 21:19:06

18

1. Afløbssystemer

Systemet af hovedafløbsledninger er opbygget som et fællessystem eller et separatsystem. En bys afløbssystem er ofte sammensat af begge systemer, idet den ældre del – typisk frem til omkring 1960-1965 – er bygget som et fællessystem og resten som et separatsystem. Mange steder er den ældre del af fællessystemet blevet separeret som led i en fornyelse af afløbssystemet.

Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne Figur 1.9

T

Eksempel på overløbsbygværk, plan og snit.

T = Tilløb A = Afskærende ledning O = Overløbsledning S = Skummekant R = Rist K = Overløbskant

K

X

X R S

R

K

Y T

O O

A Snit Y-Y

Snit X-X

Figur 1.10a Åbent regnvandsbassin.

Vandstand Normal under regn vandstand

Vandstand under regn

S

Y

Normal vandstand

Overløbsbygværker I overløbsbygværket, jf. figur 1.9, sker der en deling af spildevandet.

En del af spildevandet løber ud over en overløbskant til et bassin eller direkte til en recipient. Den anden del af spildevandet, der løber videre i afløbsledningen, ledes oftest direkte til renseanlægget (afskærende ledning). Når vandet passerer overløbskanten, ledes det sædvanligvis til en skummekant og igennem en rist, der fjerner de T største urenheder.

Bassiner

K

X

X

S

X

Snit X-X Figur 1.10c

Snit X-X

Skumbræt

Rist

Rist Snit X-X

bog kloak17.indb 18

X

Plan

X

960 mm

Lukket regnvandssystem.

960 mm

960 mm

Tilløb Bassiner findes i flere forskellige udgaver, jf. figur 1.10. De mest Yal1930 mm Y Vandstand Normal Figur 1.10b mindelige er åbne eller lukkede bassiner i fællessystemer.

Bassinerne under regn vandstand R Overløbskant 10 ‰ T R S Regnvandsbassin i separat- Skumbræt K har fast bund for at hindre nedsivning fra bassinet til grundvandet. system udformet som sø.

TilløbO I de senere år er rørbassiner1930 blevet På hovedafløbsOverløbskammer mm meget udbredt.

O A ledningen monteres en række store rør på Ø 1000-2000 mm, som Overløbskant 10 ‰ Skumbræt danner et integreret bassin i systemet.

Snit X-X Snit Y-Y Rist

Plan

Reguleringsventil Tilløb 1930 mm Afløb

Overløb Overløbskant X Afløbskammer Overløbskammer Overløb

10 ‰ Reguleringsventil Afløb

X

Overløbskammer Afløbskammer

X Plan

Afløbskammer

Reguleringsventil Afløb

Overløb

05-07-2017 21:19:07

Afløbssystemets opbygning

19

I forbindelse med separatsystemer for regnvand bygges der sædvanligvis åbne bassiner med eller uden fast bund og med eller uden et permanent vandspejlsniveau. Bassiner med permanent vandspejlsniveau bruges eksempelvis ofte i parker, så vandstanden i bassinet kan holdes konstant af hensyn til dyrelivet.

Udskillere anvendes i stigende omfang i forbindelse med separate regnvandsledninger. Udskillere er ofte sammenbygget med et sandfang, der kan fjerne mest mulig forurening før udløbet i recipienten, jf. figur 1.11.

Sedimentationsbassin

Regnvandsbassin

Recipient

Overløbsbygværk Figur 1.11

Olieudskiller

Eksempel på udskiller sammenbygget med sedimentationsbassin/sandfang og regnvandsbassin før en recipient.

Pumpestation I begge typer afløbssystemer (fællessystemer og separatsystemer), hvor der ikke kan etableres tilstrækkeligt fald, uden at der skal graves meget dybt, kan der være behov for at pumpe afløbsvandet, jf. figur 1.12. En af fordelene ved separatsystemet er, at man ofte kan projektere anlægget, så regnvandet ikke skal pumpes.

Pumpestationer indrettes enten med tørt opstillede pumper eller dykpumper. Sædvanligvis er pumpestationer udstyret med automatisk overvågning. Pumpestationer på hovedafløbsledninger er, af hensyn til eventuelle pumpeudfald, oftest forsynet med to eller flere pumper. I forbindelse med overvågning og muligheden for at Figur 1.12 tvangsstarte pumper via overvågningsanlægget udstyres pumpesta- Anlæg med pumpestation. tioner i fællessystemer ofte med en lille og en stor pumpe i modsætning til tidligere, hvor man installerede to store pumper, som enkeltvis kunne tage regnvandsmængden. Herved spares der både anlægs- og driftsudgifter. For det første er den lille pumpe billigere i anskaffelse, for det andet kan den lille pumpe klare driften alene i langt de fleste Olieudskiller timer, hvor det kun er spildevand, der skal pumPumpestation pes. Renseanlæg behandles i kapitel 6, Rensning af Renseanlæg Recipient regn- og spildevand.

bog kloak17.indb 19

05-07-2017 21:19:07

20

1. Afløbssystemer

Andre kloakeringsprincipper Rensning, opbevaring og transport af spildevand kan foretages vha. andre systemer end et traditionelt hovedafløbssystem frem til et renseanlæg. De andre systemer anvendes i forbindelse med enligt beliggende ejendomme, landbrug, mindre landsbysamfund og fritidshuse, der ikke er ført offentlig kloak frem til. Sådanne steder kan spildevandet enten nedsives via et pileanlæg med nedsivning/ nedsivningsanlæg eller udledes til et vandløb fra et minirenseanlæg, et biologisk sandfilteranlæg eller på andre måder. Disse kloakeringsprincipper beskrives senere i bogen.

Her skal kort omtales: • Nedsivning.

• Samletanke.

• Tryksystem.

• Vakuumsystem.

Fordelerrør

Nedsivning Nedsivningsanlæg består af en sædvanlig afløbsinstallation frem til en bundfældningstank, tidligere septiktank, jf. figur 1.13.

Ledning til nedsivningsanlæg

Tilløbssystem

Pumpe-/ fordelerbrønd

Der må kun ledes spildevand til nedsivningsanlægget. Regnvand og drænvand skal ledes til et separat nedsivningsanlæg.

Bundfældningstank

Bundfældningstanke findes i forskellige udgaver, men de skal altid have mindst to kamre. Herfra ledes det mekanisk rensede spildevand til en fordelerbrønd, som enten kan være en pumpebrønd eller en brønd, hvor vandet selv fordeler sig til strengene med fordelerrør.

Rense-/ inspektionsbrønd

Bygning Figur 1.13

Princippet i afløbsinstallation med nedsivning.

bog kloak17.indb 20

Samletanke Visse steder er der ikke andre løsningsmuligheder end at anvende en samletank.

Spildevandet samles i en tank på minimum 5.000-6.000 liter. Sommerhuse bør have en tankstørrelse på 2.500-3.000 liter. Når tanken er fuld, tømmes den efter myndighedernes anvisninger, og indholdet køres til et renseanlæg. Selv om der spares på vandet, og der bruges specielle vandbesparende foranstaltninger, er denne løsning ofte dyr i drift, fordi det er forholdsvis store mængder, der skal tømmes og transporteres.

05-07-2017 21:19:07

Regnvandsanlæg

21

Tryksystem I et tryksystem trykkes spildevandet til et renseanlæg i tætte afløbs­ ledninger eller til et gravitationssystem med normale faldforhold.

Afløbsinstallationen til pumpebrønden opbygges på sædvanlig vis.

Pumpen er forsynet med et skærehoved, som findeler affaldet i spildevandet, så problemer ikke opstår i de små trykledninger, der kan følge terrænets stigninger og fald i almindelig frostfri dybde.

Vakuumsystem I et vakuumsystem suges afløbsvandet til en central brønd med et konstant undertryk, vakuum. De enkelte installationsgenstande er normalt forsynet med en ventil, der skal åbnes efter brug. Systemet kendes fra toiletter på tog og færger.

Der kan endvidere være tale om at lede spildevandet på normal vis til centrale brønde, der fx tømmes (suges) på grundlag af en tids- eller niveaustyring. I dette system kan der anvendes normale installa­ tionsgenstande.

Det er særdeles vigtigt, at vakuumsystemets ledninger og brønde er helt tætte, så der ikke suges grundvand ind i systemet til transport eller tilbagestuvning, som i værste fald giver anledning til oversvømmelse.

Ud over de små ledningsdimensioner er den store fordel ved tryk- og vakuumsystemet, at ledninger kan pløjes ned eller trækkes i eksisterende rør, og at ledningsføringen er uafhængig af terrænforholdene.

Regnvandsanlæg Vand til samtlige installationsgenstande er indtil for nylig altid kommet fra ejendommens vandforsyning. I dag er der imidlertid mulighed for at anvende opsamlet regnvand til toiletter og vaskemaskiner for tøjvask, jf. figur 1.14 (se næste side).

Disse anlæg omfatter blandt andet en nedgravet tank eller en kældertank til opbevaring af regnvand, forskellige filtre i forbindelse med regnvandet samt overløbsledninger fra tanken til et separat nedsivningsanlæg eller til et almindeligt afløbssystem.

bog kloak17.indb 21

05-07-2017 21:19:07

22

1. Afløbssystemer

Filter Pumpe til hus

Figur 1.14

Eksempel på et regnvandsanlæg.

Overløb til kloak

Regnvandstank

Andre toiletanlæg Der findes endvidere andre muligheder for at komme af med toiletaffaldet, som eksempelvis de afløbsfrie toiletter. Disse toiletter findes i mange varianter til afløsning for “spanden”. Blandt andet tørklosetter med engangsposer, “multtoiletter” med tank eller multrum samt forskellige former for forbrændings-, kemi- og frysetoiletter.

bog kloak17.indb 22

05-07-2017 21:19:07

PROFESSIONELLE VAND- ELLER AFLØBSINSTALLATIONER Ståbien fungerer både som håndbog og som opslagsværk og henvender sig til alle, der beskæftiger sig professionelt med projektering, udførelse og vedligehold af vand- eller afløbsinstallationer.

Bogen suppleres med en webside, hvor man finder supplerende materialer og dimensioneringsprogrammer.

Skrevet af anerkendte fagfolk med baggrund fra institutter, undervisnings­ institutioner og rådgivning.

Se mere og bestil på webshop.praxis.dk

163003-1-kloakmesterarbejde-struktoer-roerlaegger-vand-afloeb_185x270.indd 2 ann-e22.indd 9

30-06-201714:45:29 14:38:53 04-07-2017

D

-

M f -

Vi gør det nemmere for dig at drive din virksomhed Brancheforeningen, Danske Maskinstationer og Entreprenører, sikrer, at foreningens mere end 720 medlemmer får adgang til specialiserede ydelser og aktiv politisk interessevaretagelse. Vi sikrer, at medlemmerne er opdateret på de nyeste lovgivningsmæssige krav og forhold i branchen samt tilbyder faglig rådgivning.

DM&E Entreprenør har til formål at levere viden, værktøjer, netværk og rådgivning til små- og mellemstore entreprenør- og kloakmestervirksomheder.

”Vores vigtigste opgave er at skabe værdi for medlemsvirksomhederne og varetage deres interesser gennem aktiv erhvervspolitisk arbejde samt konkret rådgivning”

GARANTI Som autoriseret kloakmestervirksomhed er du omfattet af DM&E Kloakmestergaranti på de opgaver, du udfører for private.

Kloakmestergarantien dækker fejl og mangler ved det udførte jord-, beton-, kloak- og anlægsarbejde til og med sokkelhøjde.

Læs om DM&E’s værktøjer til kloakmestre på www.dmoge.dk/entreprenor Danske Maskinstationer og Entreprenører

ENTREPRENØR

ann-eftersats.indd 2

-

o

DM&E Entreprenør samler virksomheder inden for: Kloakarbejde • Autoriseret kloakarbejder • TV-inspektion • Spuling & slamsugning • Dræning • Kloakservice Anlægsarbejde • Jordarbejde • Betonarbejde • Anlægsgartner • Belægning Nedbrydning • Nedbrydning • Miljøsanering • Affaldshåndtering • Genanvendelse Grøn service • Naturpleje • Rabatklipning • Vintertjeneste

Porschevej 3 · DK-7100 Vejle · Tlf. +45 75 85 83 55 www.dmoge.dk · post@dmoge.dk

04-07-2017 14:56:32

Dansk

Danmarks største brancheforening - der arbejder for DIG og afløbsfaget

Medlemskabet af foreningen inkluderer bl.a.:

Danske Kloakmestre er Danmarks største brancheforening for autoriserede kloakmestre.

Du kan som medlem sikre dig selv og dine kunder med en stærk garantiordning.

- Garantiordning - Fag- og indkøbsmesse - Fagbladet FAKTUELT - Samarbejde med bl.a. Byggeriets Kvalitetskontrol A/S og Kloakmestrenes TV-Inspektion - DM i kloak - ERFA-grupper - Seminarer og kurser

Danske Kloakmestre Nørre Voldgade 106, 1358 København K Se yderligere oplysninger om foreningen på www.danskekloakmestre.dk eller kontakt sekretariatet på telefon: 72 16 02 07 eller mail: sekretariat@danskekloakmestre.dk ann-eftersats.indd 3 Danske Kloakmestre_185x270..indd 1

04-07-2017 14:56:33 26-06-2017 11:21:18

Kloak mester arbejde – en håndbog

I Kloakmesterarbejde – en håndbog findes detaljerede beskrivelser af alle almindeligt forekommende opgaver inden for kloakeringsområdet, og dens anvisninger sikrer den fagligt korrekte udførelse i henhold til gældende regler. Håndbogen er rigt illustreret og indeholder mange eksempler, skemaer og tabeller.

Håndbogen henvender sig først og fremmest til anlægsstruktører og til dem, der forbereder sig til at aflægge kloakmesterprøven. Også rådgivende ingeniører, tekniske forvaltninger og autoriserede kloakmestervirksomheder kan få stor nytte af håndbogen.

ISBN 978-87-7082-554-2

9788770825542

8. udgave

Kloak mester arbejde – en håndbog

praxis.dk

varenr. 31059-1

31059-1 Kloakmesterarbejde_omslag_8udg.indd 1

Kloakmesterarbejde – en håndbog

8. udgave

PRAXIS – ERHVERVSSKOLERNES FORLAG

04-07-2017 14:59:14