Grundrids af teknisk tegning, 4. udgave, 1. oplag, 2018

Grundrids af

TEKNISK TEGNING Poul Henning Olesen

4. udgave

Grundrids af teknisk tegning

sætter dig på en enkel og overskuelig måde ind i de vigtigste regler, der skal overholdes ved fremstilling af tekniske tegninger.

I det globale samfund, hvor produktionen ikke kender nogen landegrænser, udgør de tekniske tegninger i endnu højere grad et fælles og standardiseret sprog.

De sikrer, at der ikke opstår nogen misforståelser i en fjern afkrog i Kina, hvor en lille enhed bliver produceret til brug i en større maskine, der måske samles i Tjekkiet.

Bogen indeholder en række gode opgaver, der styrker og forankrer indlæringen af principperne ved teknisk tegning.

Bogen egner sig til ingeniør-, maskinmester-, industritekniker-, teknisk designeruddannelsen m.fl.

Der er udgivet et særligt tillægshæfte fra Dansk Standard, hvor de vigtigste standarder, der benyttes i denne bog, er samlet.

ISBN 978-87-571-2897-0

9 788757 128970

Teknisk Tegning_Maskin_om2017.indd 1

praxis.dk

varenr. 31082-1

PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag

12-12-2017 09:35:34

Grundrids af teknisk tegning 4. udgave

Poul Henning Olesen

Tek Tegn_Maskin.indd 1

12-12-2017 09:33:02

Grundrids af teknisk tegning 4. udgave, 1. oplag 2017 © 2017 Poul Henning Olesen og PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@praxis.dk Omslag: Strunge Grafik Tegninger: Ebbe Lastein, Hans Ole Nielsen og Poul Henning Olesen Grafisk tilrettelæggelse: Jane Staal Kolbeck, EF og Strunge Grafik Dtp: Jane Staal Kolbeck, EF og Strunge Grafik Tryk: Specialtrykkeriet Arco ISBN: 978-87-571-2897-0 Varenummer hos PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag: 31082-1 Udgivet i samarbejde med: Fonden Dansk Standard Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn Telefon: 39 96 61 01 , ds@ds.dk, www.ds.dk Varenummer hos Dansk Standard: M321472 Bogen er sat med Book Antiqua og Frutiger Bogen er trykt på 115 g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer.

Se mere på www.copydan.dk

PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

Tek Tegn_Maskin.indd 2

12-12-2017 09:33:02

Forord Grundrids af teknisk tegning henvender sig til alle, der ønsker indføring i faget.

Bogen indeholder en beskrivelse af de grundlæggende regler for teknisk tegning, og omfatter teknisk tegning generelt og maskintegning specielt. Bogen kræver ikke forhåndskendskab til emnet.

Det har været hensigten at gøre teksten kort og præcis, således at interesserede hurtigt kan lære dels at forstå, dels at fremstille en teknisk tegning.

Efter hvert afsnit findes en serie tegneopgaver, som skal underbygge indlæringen.

Det anbefales at løse opgave 1 som blyantstegning på A4-papir. Herved åbnes en god mulighed for at lære, hvordan afbildingen skal vises. Det giver også øvelse i at fremstille blyantstegninger og skitser ved hjælp af lineal og tegnetrekant.

Ellers løses opgaverne ved brug af CAD-program.

Dansk Standard udgiver et hæfte med de standardblade, der er brug for: "Grundrids af teknisk tegning – Standardsamling", isbn 978-87-7193-074-0 (print) og 978-87-7193-075-7 (pdf). Den kan købes såvel gennem praxis.dk (varenr.

111023-1) som gennem ds.dk.

Ved denne fjerde udgave af bogen er Grundrids af teknisk tegning blevet opdateret, så indholdet er i overensstemmelse med de nyeste standarder. Den vigtigste standard i den forbindelse er DS/EN ISO 1101, Geometriske produktspecifikationer (GPS), der udkom i ny udgave i 2017.

Tak til civilingeniør Henrik Rønbjerg Nielsen for korrekturlæsning.

Det er mit håb, at elever og studerende, der har brug for at lære teknisk tegning, og lærere, som underviser i faget, vil få glæde af bogen.

Poul Henning Olesen December 2017

Tek Tegn_Maskin.indd 3

12-12-2017 09:33:02

Indhold 5

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Standardisering . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Standard . . . . . . . . . . . . . . . .

International standard . . . . . . . . . . .

Europæisk standard . . . . . . . . . . . . .

Ubestemt overgang . . . . . . . . . . . 52

8 8 9 9

Opgave 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Afbildning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Markering af snit . . . . . . . . . . . . . .

Skravering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afvigelse fra skravering . . . . . . . .

Snitform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Snitplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Linjetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Opgave 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Standardskrift . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Gevindsignatur . . . . . . . . . . . . . . . 62

Tegnepapir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Fortrykte tegningsark . . . . . . . . . . 23 Titelfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Emnets placering på tegnepapiret . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Opgave 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Opgave 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Tegningsspecifikationer . . . . . . . . 73 Samlingstegning . . . . . . . . . . . . . . . 73 Stykliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Tegneudstyr og -rekvisitter . . . . . 10 Computerbaseret tegning . . . . . . . 10 Manuel tegning . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Målsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Måltype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Målsætningsmetode . . . . . . . . . . . . 31 Tolerancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Måltolerancer . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 ISO-tolerance og -pasningssystemet . . . . . . . . . . . 34 Generelle tolerancer . . . . . . . . . . . . 37 Geometriske tolerancer . . . . . . . . . 37 Overfladebeskaffenhed . . . . . . . . 48

Tek Tegn_Maskin.indd 5

55 55 56 56 57 58

Målforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Opgave 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Opgave 6 Konstruktionsopgave . . . . . . . . . . 75 Svejse- og loddesymbol . . . . . . . . 79 Opgave 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Anvendte standarder . . . . . . . . . . 87 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

12-12-2017 09:33:02

Indledning 7

Indledning Med en teknisk tegning kan den, der konstruerer et emne, klart og tydeligt specificere emnets udseende for den, der skal fremstille det.

Tegningen er således et vigtigt kommunikationsmiddel, som skal indeholde alle nødvendige oplysninger.

For at undgå misforståelser skal en teknisk tegning være entydig og præcis. Derfor er det nødvendigt at bruge et sæt fælles standarder.

Standardisering af tegnemetoder giver tillige mulighed for at kommunikere i et fælles, visuelt sprog, såvel nationalt som internationalt.

12

14

10

32

R5 R5

7

20 45

15

∅19

∅30

∅14

6

12

15 42

Figur 1: To eksempler på teknisk tegning

Tek Tegn_Maskin.indd 7

12-12-2017 09:33:04

Standardisering 8

Standardisering Regler for teknisk tegning forefindes i form af standarder. Disse er vejledende og skal opfattes som gode råd fra specialister på området. Man har ikke direkte pligt til at følge en standard, men en teknisk tegning er efter almindelig god praksis udført i overensstemmelse med gældende standarder.

Dansk Standard Dansk Standard, oprettet i 1926, er den officielle danske standardiseringsorganisation, som gennemfører og formidler arbejdet med standardisering i overensstemmelse med samfundets behov. Derfor er Dansk Standard også det danske medlem af de væsentligste europæiske og internationale standardiseringsorganisationer.

Når der opstår behov for en ny standard, undersøger Dansk Standard mulighederne for at nedsætte et standardiseringsudvalg.

Udvalgets medlemmer vil ofte komme fra erhvervslivet, interesseorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og myndigheder.

Udvalgets opgave vil typisk være at afklare den danske holdning til et europæisk eller internationalt forslag om en ny standard. Dog kan udvalget også have til opgave at udvikle en national standard, som altså kun vil gælde i Danmark.

Danske standardblade kendetegnes ved DS-logoet samt nummer og titel (figur 2).

Figur 2: DS-logo

Tek Tegn_Maskin.indd 8

12-12-2017 09:33:05

Standardisering 9

International standard

Europæisk standard

ISO (International Organization for Standardization) er den internationale standardiseringsorganisation.

ISO blev grundlagt i 1947 og omfatter nationale standardiseringsorganisationer fra mere end 100 lande. Organisationen varetager alle områder bortset fra telekommunikation og elektroteknik, der varetages af IEC (International Electrotechnical Commission).

Standardbladene er, som i eksemplet her, kendetegnet ved både DS- og ISOmærket:

CEN (Comité Européen de Normalisation), grundlagt i 1961, er den europæiske standardiseringsorganisation.

Medlemmerne af CEN er de nationale standardorganisationer i EU og EFTA-landene samt Tjekkiet.

CEN varetager alle standardiseringsområder med undtagelse af telekommunikation og elektronik, der varetages af CENELEC (Comité Européen de Normalisation Electrotechnique).

Standardbladene er mærket som vist i eksemplet her:

DS/ISO 2768-1

DS/EN 22553

Figur 3: ISO-logo

Tek Tegn_Maskin.indd 9

EN

Figur 4: EN-logo

12-12-2017 09:33:06

Tegneudstyr og -rekvisitter 10

Tegneudstyr og -rekvisitter Computerbaseret tegning Langt de fleste tegninger fremstilles i dag ved hjælp af en computer. Dette kaldes computerbaseret tegning.

CAD (Computer Aided Design) har åbnet en lang række nye muligheder.

Tegningen kan fra computerskærmen printes/plottes ud på papir.

Den kan også gemmes/arkiveres i en database og senere tages frem igen til videre bearbejdning.

Det er meget let at foretage rettelser eller ændringer med CAD. Endvidere kan tegningen sendes elektronisk til andre, og den kan overføres til en computerstyret produktionsmaskine, som herefter kan fremstille et emne nøjagtigt efter tegningen.

Dette kaldes CAD/CAM, hvor forkortelsen CAM (Computer Aided Manufacturing) står for computerstøttet produktion.

Ved konstruktion anvendes i dag 3D-programmer. Her modelleres en model af emnet, som kan vendes og drejes, så man kan se det fra en hvilken som helst vinkel. Ligeledes kan der indlægges snit i emnet efter ønske.

Når emnet er modelleret i 3D, kan man efterfølgende fremstille 2D-tegninger til værkstedsbrug, da CAD-systemet kender alle de mål, der skal til for at fremstille emnet.

At modellere ved hjælp af et CADsystem kræver naturligvis kendskab til edb-udstyret og programmet, men det kræver også viden om de regler, der gælder for teknisk tegning.

Figur 5: CAD-system

Tek Tegn_Maskin.indd 10

12-12-2017 09:33:09

Tegneudstyr og -rekvisitter 11

Manuel tegning Igennem tiderne er der tegnet utallige flotte tekniske tegninger med blyant og tuschpen.

Der bliver stadig fremstillet tegninger og især skitser ved håndkraft, og det vil der også blive i fremtiden, når denne metode er mest praktisk eller nødvendig.

Manuel tegning udføres normalt med blyant.

Ved parallelforskydning med en lineal og en tegnetrekant er der gode muligheder for at nå frem til en pæn og tydelig skitse.

Tidligere anvendte man et tegne­bræt eller en tegneplade som underlag for papiret. Man tegnede efter en hoved­ lineal, der førtes langs med siden af tegnebrættet. Ved hjælp af hovedlinealen og en trekant kunne man tegne linjer i begge akser.

Et mere avanceret og nøjagtigt stykke værktøj var tegnemaskinen, som er udstyret med et linealhoved med to linealer, der dannede en ret vinkel. Linealhovedet kunne svinges ind i en ønsket vinkel og føres frem til en hvilken som helst position på tegnepapiret.

Figur 6: Tegnebræt og hovedlineal

Figur 7: Tegneplade

Løbevogn Vippebar bordplade

Linealer Køreskinner

Linealhoved Figur 8: Linealhoved med linealer

Tek Tegn_Maskin.indd 11

Figur 9: Tegnemaskine med køremekanisme på tegnebord

12-12-2017 09:33:09

Tegneudstyr og -rekvisitter 12 Tegneblyant En trykpencil er både velegnet og praktisk til blyantstegninger.

Den findes til udskiftelige stifter, som er 2 mm tykke, og til stifter med en tykkelse på 0,5 mm eller 0,3 mm.

De tynde stifter kan spidses eller rettes af ved blot at slibe dem lidt på et almindeligt stykke papir.

Stiften på 0,5 mm bruges meget, mens 0,3 mm-stiften anvendes mere sjældent på grund af sin skrøbelighed.

Stiften på 2 mm skal spidses med en blyantsspidser eller slibes spids på et slibebræt med fint smergellærred.

Vær opmærksom på, at slibestøvet kan snavse meget.

Stifterne fås i forskellige hårdheder, som betegnes med et tal og et bogstav.

Hårde stifter anvendes til grundtegning og bløde til optrækning af figuren.

Bløde stifter giver en tydelig streg, men stregen kan let blive tværet ud over papiret, hvis man ikke er forsigtig.

Det er en erfaringssag at vælge en passende hårdhed. Til teknisk tegning er det almindeligt at bruge stifter i området fra HB til 4H.

6 0,5

Figur 11: Spidsning på slibebræt

Figur 10: Trykpencil og stift

Figur 12: Spidsning med blyantsspidser

Tek Tegn_Maskin.indd 12

6H Hårdest 5H 4H 3H 2H H HB Middel B 2B 3B 4B 5B 6B Blødest Figur 13: Kode for stifters hårdhed

12-12-2017 09:33:12

Tegneudstyr og -rekvisitter 13 Især ved tegning af lange linjer er det godt at rotere blyanten lidt, for at sikre en ensartet stregtykkelse.

10

Viskelæder Med et godt viskelæder kan man fjerne uønskede streger effektivt uden at efterlade mørke pletter og uden at ødelægge papirets overflade.

Ved rettelse af småfejl risikerer man let at viske alt for meget væk og også at

svine tegningen til. Dette kan undgås ved at dække de nærliggende linjer af med et viskeskjold eller blot med et stykke papir, som strammes ud med fingrene. Visk på langs ad de tegnede linjer.

Rens viskelæderet efter brug ved at viske på et rent stykke papir, og hold tegningen ren ved straks at fjerne viskesmuds.

Figur 14: Rotering af blyant ved tegning

Tek Tegn_Maskin.indd 13

Figur 15: Brug af viskeskjold eller papir

12-12-2017 09:33:12

Afbildning 14

Afbildning En kunstnerisk tegning af et emne, eksempelvis som på figur 16, kan give et udmærket indtryk af emnets form, men som arbejdstegning vil den som regel ikke være hensigtsmæssig.

Arbejdstegningen skal give klar besked, ikke alene om størrelse og form, men om alle de enkeltheder, der tilsammen udgør det færdige emne, og den må ikke kunne give anledning til misforståelser.

Derfor må man ved udførelse af tekniske tegninger benytte sig af andre metoder end dem, der anvendes ved de mere kunstnerisk betonede billeder.

Der er fastsat ganske bestemte regler for tekniske tegninger, og det er nødvendigt, at den, der skal kunne læse og arbejde efter en sådan tegning, har kendskab til disse regler.

Figur 16 viser en kunstnerisk fremstilling af to emner. Figur 17 viser de tekniske tegninger til de samme emner.

Her ser man emnerne fra flere sider, hvorved alle detaljer bliver synlige.

14

12

Figur 16: Kunstnerisk fremstilling af to emner

14

32

R5

10

45

∅19

12 15 7

15 42 15

12

15 42

6

6

20 45

∅19

7

∅30

R5

∅30

32

R5 20

∅14

∅14

10

12

R5

Figur 17: Teknisk tegning af de to emner i figur 16

Tek Tegn_Maskin.indd 14

12-12-2017 09:33:14

Afbildning 15 DS/EN ISO 5456-2 og DS/ISO 128-30 beskriver de regler og den praksis, som bør følges på alle typer tekniske tegninger.

Der er vist tre projektionsmetoder (afbildningsmetoder), som kaldes: • Retvinklede angivelser • Aksonometriske angivelser • Centralprojektionsangivelser (perspektivisk angivelse) Aksonometriske og perspektiviske angivelser viser en tredimensional afbildning af et emne. Det kræver ingen særlig uddannelse at læse disse billedlige angivelser, som kan anvendes separat eller som supplement til retvinklede projektionstegninger.

Figur 18: Retvinklet angivelse

De forskellige former for retvinklede angivelser er de mest anvendte metoder til angivelse af tekniske emner inden for alle områder af teknisk tegning – maskintegning, eltegning, bygningstegning osv. – og er derfor det mest accepterede tekniske sprog.

Retvinklet angivelse opnås ved hjælp af parallelle, retvinklede projektioner og resulterer i plane, todimensionale afbildninger, der er placeret systematisk i forhold til hinanden.

Første kvadrants projektion anvendes mest. Her foretages afbildningen ved at iagttage emnet i retning med pilene som vist på figur 21.

Figur 19: Aksonometrisk angivelse

Figur 20: Centralprojektionsangivelse

Tek Tegn_Maskin.indd 15

12-12-2017 09:33:16

Afbildning 16 Når man ser emnet i retning med hver enkelt pil, bliver resultatet på tegningen til seks billeder, der betegnes som følger: Billedbetegnelse: Set i retning a = set forfra Set i retning b = set fra oven Set i retning c = set fra venstre Set i retning d = set fra højre Set i retning e = set fra neden Set i retning f = set bagfra Billedet, hvor emnet ses forfra a , kaldes hovedafbildningen. Hertil vælges den side, der bedst viser emnet.

I forhold til hovedafbildningen er billederne med emnet set fra oven b , set fra venstre c , set fra højre d og set fra neden e drejet 90°. Billedet med emnet set bagfra f er drejet 2 gange 90°.

På tegningen placeres billederne, som figur 23 viser, dog kan afbildning set bagfra f placeres enten til højre eller til venstre efter behag.

Et emne skal ikke afbildes med flere billeder end nødvendigt. Almindeligvis vil det være tilstrækkeligt med to eller tre afbildninger.

Symbolet for første kvadrantmetoden, som vist på figur 22, bør være markeret (fortrykt) på tegningen.

b d f

a c

Figur 22: Symbol for første kvadrantmetode

e

Figur 21: Iagttagelsesretning

(e)

(d)

(a)

(c )

(f)

(b)

Figur 23: Emnet i seks billeder

Tek Tegn_Maskin.indd 16

12-12-2017 09:33:19

Afbildning 17 For at lette forståelsen kan vi forestille os emnet anbragt frit svævende i hjørnet af et rum.Vi projicerer nu et billede af emnet op på de to lodrette sider og ned på den vandrette bund ved at føre (projicere) tynde linjer ud i forlængelse med kanterne.

Disse tynde projektionslinjer, som går vinkelret ind på det lodrette og vandrette plan, er kun tænkte linjer.

Herved får vi et billede af emnet set forfra, et billede af emnet set fra venstre og et billede af emnet set fra oven, som vist på figur 24.

Nu åbner vi rumhjørnet (højre, lodrette side ud til højre og den vandrette bund nedad), og frem kommer en afbildning af emnet (figur 25) akkurat som vist på et stykke tegnepapir.

Figur 24: Emne placeret i et rumhjørne

Hovedafbildning set forfra (lodret billede)

Set fra venstre (sidebillede)

Figur 25: Rumhjørnet foldet ud til et plan Set fra oven (vandret billede)

Tek Tegn_Maskin.indd 17

12-12-2017 09:33:21

Linjetyper 18

Linjetyper En teknisk tegning skal være tydelig og entydig. Derfor anvendes bestemte streger eller linjer, som er vist i DS/ISO 128-24.

På figur 26 ses en tabel over de linjetyper, der bruges mest, og et eksempel på anvendelsen af de forskellige linjer.

På maskintekniske tegninger anvendes normalt to linjebredder: en tynd

Linjetype

og en tyk. Forholdet mellem linjernes bredde bør være 1:2.

Linjebredderne vælges efter tegningens type, størrelse og målestok ud fra følgende række af tykke linjer: 0,25 – 0,35 – 0,5 – 0,7 – 1 – 1,4 og 2 mm.

Til almindelige tegninger bruger man 0,5 mm til de tykke linjer og 0,25 mm til de tynde.

Beskrivelse

Almindelig anvendelse

Tynd kontinuert linje

Dimensionslinjer og dimensionsudførende linjer Henvisningslinjer og referencelinjer Skravering Gevindbund

Tynd kontinuert frihåndslinje Tynd kontinuert zigzaglinje

Afslutninger for partielle eller afbrudte afbildninger og snit

Tyk kontinuert linje

Synlige kanter og konturer Gevindtop, grænse for gevindlængde Linjer for snitpile

Tynd streglinje

Skjulte kanter og konturer

Tyk streglinje

Angivelse for tilladte områder for overfladebehandling, fx varmebehandling

Tynd langstregprik-linje

Centerlinjer og symmetrilinjer Delecirkel for tandhjul og huller

Tyk langstregprik-linje

Angivelse af (begrænsede) områder for krævet overfladebehandling, fx varmebehandling Placering af snitplaner

Tynd langstreg dobbeltprik-linje

Konturer af tilstødende dele Yderste beliggenhed af bevægelige dele Tyngdepunktslinjer Dele foran snitplanet Indramning af særlige områder

Figur 26: Tabel over de mest anvendte linjetyper

Tek Tegn_Maskin.indd 18

12-12-2017 09:33:21

Linjetyper 19 Linje for afbrudt afbildning

Symmetrilinje Henvisninglinje Skjult konturlinje

Dimensionsudførende linje

Konturlinje Dimensionslinje Skraveringslinje Dimensionslinje

Figur 27: Typisk anvendelse af de forskellige linjetyper

Tek Tegn_Maskin.indd 19

12-12-2017 09:33:22

Grundrids af

TEKNISK TEGNING Poul Henning Olesen

4. udgave

Grundrids af teknisk tegning

sætter dig på en enkel og overskuelig måde ind i de vigtigste regler, der skal overholdes ved fremstilling af tekniske tegninger.

I det globale samfund, hvor produktionen ikke kender nogen landegrænser, udgør de tekniske tegninger i endnu højere grad et fælles og standardiseret sprog.

De sikrer, at der ikke opstår nogen misforståelser i en fjern afkrog i Kina, hvor en lille enhed bliver produceret til brug i en større maskine, der måske samles i Tjekkiet.

Bogen indeholder en række gode opgaver, der styrker og forankrer indlæringen af principperne ved teknisk tegning.

Bogen egner sig til ingeniør-, maskinmester-, industritekniker-, teknisk designeruddannelsen m.fl.

Der er udgivet et særligt tillægshæfte fra Dansk Standard, hvor de vigtigste standarder, der benyttes i denne bog, er samlet.

ISBN 978-87-571-2897-0

9 788757 128970

Teknisk Tegning_Maskin_om2017.indd 1

praxis.dk

varenr. 31082-1

PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag

12-12-2017 09:35:34