Mekanikerens følgesvend, 11. udgave, 1. oplag, 2019 by Praxis

Beregning af rygbredde på Omslag (glat afskåret) Titel: Mekanikerens følgesvend, 9. udg. RapportBeskåret format:100 x 170 mm (bredde x højde)Sideantal:490Udskydning:16 siderIndbinding:Garnhæftet/fadensiegelPapir:90 g Arctic MattResultatBogblok:21.4 mmRygbredde:24.5 mmTotal bredde:224.5 mmTotal højde:170 mm[http://narayana.dk/images/support/ spinecalc/s_s.f]Forkortelsera = nedbrænding (1 mm)b = formering (3 mm)c = ombuk (15 mm)d = rygbreddee = breddef = højdeg = flapHusk 5 mm ekstra til beskæring på alle 4 sider.Omslagsmål i denne beregning er kun vejledende og kan variere afhængig af den konkrete indbinding.Narayana Press påtager sig intet ansvar for evt. fejl i dette målberegningsprogram.

1 2 4 5 6

Mekanikerens følgesvend er opdateret med den nyeste viden om teknologier, der findes i biler med avanceret elektronik; fejlfinding på bilens systemer, test- og diagnoseudstyr, CAN-bus, el- og hybridsystemer, ABS, ESP og NOx-katalysator samt fører-hjælpesystemer.

7 8

»Nyttige informationer i et handy og brugervenligt format« Motor-Magasinet

»En god hjælp til hurtigt overblik over alle vigtige grunddata« Berlingske Tidende

10 11

»Et glimrende lille værk – betydelig mere nyttigt end størrelsen antyder« Jyllands-Posten

12 13 14

ISBN 978-87-5712-960-1

praxis.dk

9 788757 129601

varenr. 31273-1

Mekanikerens følgesvend

Mekanikerens følgesvend er den uundværlige opslagsbog og værktøj nr. 1 for den moderne mekaniker eller for alle bilejere, der her og nu ønsker at finde konkret information og vigtige grunddata til såvel de nye som de gamle, velkendte teknologier.

Mekanikerens følgesvend

11. udgave

Mekanikerens følgesvend

0 cm

11 UDGAVE

Nyheder i 11. udgave EU-direktiv om periodisk syn Højtryks- og lavtryks-EGR Lysassistentsystemer SCR-katalysator Euro 6-norm

Praxis – Erhvervsskolernes Forlag

MekanikerensFølgesvend-11-udgave-_31273-1_omslag-03.indd 1

14-06-2019 09:17:17

19_mek-folge.indb 1

11. udgave

Mekanikerens fĂ¸lgesvend Praxis â&#x20AC;&#x201C; Erhvervsskolernes Forlag

17-06-2019 09:35:20

Mekanikerens følgesvend Af Lasse Baaring Frederiksen og Per Johnny Nørregaard © Praxis, 1996 11. udgave, 2019, 1. oplag, 2019 Forlagsredaktion: Michael B. Hansen, mh@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Stig Møller Grafisk Design Omslag: Henrik Stig Møller Grafisk Design Dtp: Ebbe Lastein, Strunge Grafik Fotos: Se firmaliste Tegninger: Ebbe Lastein, Strunge Grafik Forsidefoto: Shutterstock Bagsidefoto: Colourbox Sat med: NewCenturySchoolbook Trykt på: Arctic Matt 90 g Omslag: Invercote G 300 g Tryk: narayana press Printed in Denmark 2019 ISBN 978-87-5712-960-1 Varenummer: 31273-1

I bogen indgår bl.a. materiale, der velvilligt er stillet til rådighed af følgende: Robert Bosch A/S Axel Ketner A/S Fluke Danmark A/S Statoil Peugeot HELLA A/S MicroTec

Bell Add Hella Gutmann Solutions A/S Dækbranchens Fællesråd KIA Skandinavisk Motor Co. A/S Philips STRO

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk

19_mek-folge.indb 2

17-06-2019 09:35:20

19_mek-folge.indb 3

Forord Moderne køretøjer er i høj grad præget af raffinerede, tekniske konstruktioner, der styres og overvåges af avanceret elektronik. Det betyder, at en mekaniker i sit daglige arbejde ofte er beskæftiget med fejlfinding på disse systemer – og har masser af data og måleværdier at holde styr på. Som en hjælp til at huske en række vigtige grunddata og sammenhænge, der ellers skal findes i forskellige håndbøger og værkstedslitteratur, har forlaget udgivet dette opslagsværk. »Mekanikerens følgesvend« er således en håndbog, der kan bruges af alle, der arbejder med vedligeholdelse og reparation af køretøjer. PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke de implicerede tekniske skoler, bilimportører m.fl., der har muliggjort udgivelsen af denne bog. Udviklingen løber hurtigt i bilindustrien, så der vil utvivlsomt hele tiden vise sig nye områder, der kan beskrives i en bog som denne. Forlaget modtager derfor gerne forslag til ændringer og rettelser fra brugere af bogen. I bogen er angivet eksempler på måleværdier og procedurer, som udelukkende skal betragtes som vejledende. Find derfor altid de nøjagtige data i det aktuelle køretøjs værkstedshåndbog.

Kim Gustafsen og Per Johnny Nørregaard

17-06-2019 09:35:20

Forord til 11. udgave De væsentligste tilføjelser er: • • • • • • • • •

EU-direktiv om periodisk syn Euro 6-normen Højtryks- og lavtryks-EGR SCR-katalysator Titandioxid-lambdasonde Lysassistentsystemer Matrix LED Laserlys Justering af LED- og xenon-lygter

For at få plads til ovenstående har vi fjernet følgende: • Fejlfindingsskema – dieseldyser, Fejlanalyse – gløderør, Elektronisk styrede dieselsystemer (tabeloversigt), Delta-HC-måling, Filtermålemetoden (udstødning), Transistortænding, Elektronisk tænding, KE-Jetronic, LH-Jetronic, Mono-Motronic, Motronic-M3, Tilskudsluftglider, Termotidskontakt Vi har samtidig benyttet lejligheden til at flytte og samle følgende under et nyt fælles hovedafsnit kaldet “Emissionssystemer”: • Katalysator, herunder nyt om SCR-katalysator • Partikelfilter • EGR-ventil, herunder nyt om højtryks- og lavtryks-EGR Hertil kommer andre små forbedringer efter forslag fra bogens brugere samt de nødvendige opdateringer af ændret lovstof. Selvom bogen hermed er fuldt opdateret, anbefales det fortsat efter behov at kontrollere informationer vedrørende lovstof på fx www.retsinfo.dk eller www.trafikstyrelsen.dk, da reglerne ændres jævnligt. På samme måde er det vigtigt at tjekke producenternes præcise anvisninger i fx værkstedslitteratur eller tilsvarende online-materiale. Lasse Baaring Frederiksen og Per Johnny Nørregaard Maj 2019

19_mek-folge.indb 4

17-06-2019 09:35:20

19_mek-folge.indb 5

Indhold 1. Diagnose 15 Brug af testudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Arbejd sikkert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Overvejelser vedrørende fejlsøgning . . . . . . . . . 15 Typer af målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kredsløbsmodstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Måling af spændingstab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Tilladelige spændingsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Test- og diagnoseapparater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Multimeter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Oscilloskop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Diagnosetester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Europa-On-Board-Diagnosis (E-OBD) . . . . . . . . . . 22 CARB-porten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Virkeområde for OBD1/OBD2/E-OBD . . . . . . . . 25 De 10 modes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Readiness-koder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 E-OBD-fejlkoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Adgang til tekniske informationer . . . . . . . . . . . . . 30 Fejlfinding og diagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Mekanisk tilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Egendiagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Reelle målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fejlfinding – dieselmotor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Brændstofsystemets lavtrykside . . . . . . . . . . . . 40 Brændstofpumpens retursystem . . . . . . . . . . . . 44 Brændstofsystemets højtrykside . . . . . . . . . . . . 46 Diagnose på common rail . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Sod i dieselmotorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Dieselmotoren og miljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Svovlfattig letdiesel, data . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Udstødningsgasanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Kemiske betegnelser brugt i dette afsnit . . . . . . 65 Normer for udstødningsværdier i EU . . . . . . . . 65 Indførsel af RDE (Real Driving Emission) . . . . 67 5

17-06-2019 09:35:20

Krav om partikelfiltre til benzinbiler. . . . . . . . . 68 Udstødningsgasanalyse – benzinmotor . . . . . . . . . 69 Udstødningsgasbestanddele og diagnose . . . . . . 73 Kulilte (CO) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Kulbrinte (HC). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Kultveilte (CO2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Ilt (O2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kvælstofilte (NOx) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Partikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Lambdasonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Udstødningsgasanalyse – dieselmotor . . . . . . . . . . 90 Lovkrav – målemetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Benzin person- og varebiler . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Diesel person- og varebiler . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Målemetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Grænseværdier person- og varebiler . . . . . . . . . 95 Fejlfinding – kobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Hovedårsager til koblingssvigt . . . . . . . . . . . . . . 96 Reparation af kobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Fejlmuligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Fejlfinding – dobbeltmasse-svinghjul (DMF) . . . . . 102 Kontrol af andre mulige fejlkilder . . . . . . . . . . . 104 Visuel kontrol af DMF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Periodisk syn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 EU-direktiv vedrørende periodesyn . . . . . . . . . . 106

2. Systemer 109 Motorstyringssystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Tændingssystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Benzinindsprøjtningssystemer . . . . . . . . . . . . . . 111 Dieselindsprøjtningssystemer . . . . . . . . . . . . . . 118 Emissionssystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 EGR-ventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Højtryks-EGR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Lavtryks-EGR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Katalysator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Andre typer NOx-katalysatorer . . . . . . . . . . . . . 137 SCR-katalysator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 6

19_mek-folge.indb 6

17-06-2019 09:35:20

19_mek-folge.indb 7

Partikelfilter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Emissionssystemoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 El- og hybridsystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Elektriske køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Komponenter i et elektrisk køretøj . . . . . . . . . . 148 Hybridkøretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Parallel-hybrid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Eksempel på hybrid-system . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Brintbiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Stop-start-systemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 ABS-systemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 ATE MK 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 ABS-anlæg med strømstyrede ventiler . . . . . . . 159 ABS-anlæg med on/off-ventiler. . . . . . . . . . . . . . 161 Bosch ABS 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Bosch ABS 5.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Teves ABS mk. 20 med EBD og TRACS . . . . . . . 163 Teves ABS mk. 20, opdateret udgave . . . . . . . . . 164 ESP-systemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 ESP, Bosch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Fører-hjælpesystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Adaptiv fartpilot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Nødbremsesystemer – AEB og FCW . . . . . . . . . 168 Vognbaneskift-alarm – LDW . . . . . . . . . . . . . . . 168 Vejskilt-assistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Afstandssensor og kamera . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 CAN-bus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 CAN – Controller Area Network . . . . . . . . . . . . 173 CAN-busens fordele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Funktion af CAN-bus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Andre typer CAN-bus-netværk . . . . . . . . . . . . . 183 Fejlfinding på CAN-bus-netværk . . . . . . . . . . . . 184 Komponenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Starter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Generator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Tændspole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Tændingsmodul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Induktiv omdrejningsføler . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 7

17-06-2019 09:35:20

Hallgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Bankeføler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Temperaturføler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 Gasspjældskontakt/potentiometer . . . . . . . . . . . 212 MAP-føler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Luftmængdemåler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 Luftmassemåler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Lambdasonde (spændingsspringsonde zirkonium). . . . . . . 221 Bredbånds-lambdasonde (Nernst) . . . . . . . . . . . 223 Modstandsspringsonde (titandioxid) . . . . . . . . . 224 Gaspedalføler (pedalværdigiver) . . . . . . . . . . . . 226 Taktventil til tankudluftning . . . . . . . . . . . . . . . 228 Tomgangsregulator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 Benzinpumpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 Indsprøjtningsventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Elektronisk gasspjæld (E-gas) . . . . . . . . . . . . . . 235 Aktiv hjulsensor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 Ratvinkelsensor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Rotationshastighedssensor . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Bremsetryksensor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Sideaccelerationssensor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

3. El-anlæg 245 Klemmebetegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Andre klemmebetegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 El-anlæg – diagrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Symbolbetegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Farvekoder til ledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 Startbatteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Kontrol af startbatteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 Udmåling af startbatteritilstand . . . . . . . . . . . . 258 Opladning af startbatteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 AGM-startbatteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 AGM-batterier – Vigtig information . . . . . . . . . 262 Afladning af startbatteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263

19_mek-folge.indb 8

17-06-2019 09:35:20

19_mek-folge.indb 9

Lys og lygter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Forlygteinskriptioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Lygter – generelle bestemmelser . . . . . . . . . . . . 266 Autolamper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 Lysdioder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 Lysassistentsystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283 Laserlys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 Lygteindstillingsapparat og afprøvning . . . . . . . . . 286 Justering af LED- og xenon-lygter . . . . . . . . . . . 287 Producentens forlygtemærkning . . . . . . . . . . . . 288 Ledningens tværsnitsareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 Eksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 Anhængerstik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292 Strømforsyning til påhængskøretøj (12 V) . . . . . 292 Strømforsyning til påhængskøretøj (24 V) . . . . . 294 Lygtebom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296 Lygtebom – tredje nummerplade . . . . . . . . . . . . 296 Formelsamling – el . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 Ohms lov – beregningshjul . . . . . . . . . . . . . . . . . 298

4. Enheder og omregningstabeller 299 SI-system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 Omregningsværdier og -tabeller . . . . . . . . . . . . . . . 301 Tryk-, kraft- og spændingsenheder . . . . . . . . . . 301 Temperatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 Temperaturenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305

5. Undervogn 307 Dæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 Lovkrav til dæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 Valg af dæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 Omregningstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 Rulleomkreds for personvognsdæk (STRO) . . . . 310 Klassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322 Dækmærkningsordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 Hastighedssymbol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325 E-mærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 Dæktværsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 9

17-06-2019 09:35:20

Dækslid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 TPMS – dæktryksovervågning . . . . . . . . . . . . . . 328 Pigdæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 Nationale dækregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 Snekæder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 Reparation af personvognsdæk . . . . . . . . . . . . . 334 Fælge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 Fælgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 Indpresningsdybde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 Lovkrav til fælge og dæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 Styretøjsudmåling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 Sporing og omsætningstabeller . . . . . . . . . . . . . 342 Bremser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 Lovens krav til bremser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 Bremselængde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344 Afprøvning på bremseprøvestand . . . . . . . . . . . 344 Reparation på bremsesystemer . . . . . . . . . . . . . 344 Fejlfinding – bremser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346 Fejlfinding på bremser (personbiler/vare-vogne) 346

6. Olie 349 Olieklassificeringssystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 SAE-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 API-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 CCMC-systemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 ACEA-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356 Øvrige normer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 361 Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 Additiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363

7. Køler- og bremsevæske 365 Kølervæske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 Kølervæsketyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 Bremsevæske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 Udskiftning af bremsevæske . . . . . . . . . . . . . . . 369 Bremsevæsketyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 Sikkerhedsforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . 373 10

19_mek-folge.indb 10

17-06-2019 09:35:20

19_mek-folge.indb 11

8. Præfikser 375 Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375

9. Det græske alfabet 377 10. Aircondition 379 Airconditionanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 Princip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 Ydelseskontrol af A/C-anlægget . . . . . . . . . . . . . 383 Generelle tekniske data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 387 Kølemiddelolie – PAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 387 EU og nationale regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388 KMO-certifikat (EU-autorisation – uddannelsesbevis) . . . . . . . . 390

11. Hydraulik og pneumatik 391 Symboler for el, hydraulik og pneumatik . . . . . . . . 391 Generelt om symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 391 Mærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 391

12. Bolte og gevind 401 Bolteklasser og tilspændingsmomenter . . . . . . . . . 401 Styrkeklasser – styrkemærkning . . . . . . . . . . . . 401 Momentspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403 Friktion og brugerfejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407

13. Gevind- og borstørrelser 409 Boretabel – gevindbor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 409 Kærvformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414

14. Sikkerhed 415 Sikkerhed ved motorarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 415 Sikkerhed ved elektrisk/elektronisk delsystem. 416 Sikkerhed ved mekanisk/hydraulisk delsystem 416 Benzinindsprøjtning – sikkerhedsregler . . . . . . 417 Sikkerhed ved arbejde på el- og hybridkøretøjer . . 417 Stærkstrømssystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 Elektrisk stød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 11

17-06-2019 09:35:20

Beskyttelsesudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 419 Deaktivering af stærkstrømssystemer . . . . . . . . 419 Sikkerhed ved airbags og selestrammere . . . . . . . . 420 Sikkerhed ved arbejde på airconditionanlæg . . . . . 428 Sikkerhed ved ilimning af ruder m.m. . . . . . . . . . . 428 Epoxy, isocyanater og styren. . . . . . . . . . . . . . . . 428 Sikkerhed ved arbejde med gasudladningslamper 429 Bortanskaffelse af xenon-lamper . . . . . . . . . . . 430 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 430 MAL-kode-oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 432

15. E-OBD-koder 433 P-koder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 U-koder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463

16. Ordforklaring 471 Forkortelser og fagudtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471

17. Stikordsregister 483

19_mek-folge.indb 12

17-06-2019 09:35:20

19_mek-folge.indb 185

Starter

3 4

6 7 8

13 11

1 Fjeder 2 Holdespole 3 Sugespole 4 Starterrelæ 5 Indrykkerarm 6 Fjeder 7 Kulfjeder

12 14

8 Kommutator 9 Tilslutningsbolte 10 Drev 11 Friløb 12 Feltspole 13 Anker 14 Polsko

Starteren består af et hus, hvori feltspolerne er placeret. Ankret er forsynet med kommutator, som danner forbindelse til kullene. Drevet er placeret på ankerakslen og drives af friløbskoblingen. Friløbskoblingens formål er at skåne starteren, når drevet er i indgreb med startkransen, idet motoren starter.

Komponenter

185

17-06-2019 09:35:38

Starterprincippet

2. Systemer

En strømførende leder i et magnetfelt Kul Magnet påvirkes af en kraft, der er afhængig af magnetfeltets styrke og strømstyrken gennem lederen. Magnetfeltet omkring lederen »skubbes« af magnetkraftlinjerne imellem nordpol og sydpol. Da ankret er opbygget af mange viklingssæt, vil et nyt sæt viklinger Kommutator Ankervikling hele tiden bringes ind i kraftfeltet. Strømmen vil løbe igennem kul og vikling, og påvirkningen sker på ny.

Starteren, principiel opbygning

I de fleste startmotorer er feltspoler og anker serieforbundet. Når starteren aktiveres, går strømmen gennem feltspoler til +kul gennem ankret til –kul og stel. Opbygningen er i almindelighed med 2 parallelle kredse, som det ses på tegningen.

186

19_mek-folge.indb 186

17-06-2019 09:35:38

19_mek-folge.indb 187

Startrelæ Holdespole

Kerne

Indkoblingsspole Anker Kontaktpunkter

Kontaktbro

Startrelæet fungerer principielt ved at koble en høj strøm på flere hundrede ampere ved hjælp af en forholdsvis lav styrestrøm. Styrestrømmen kommer fra startkontakten og hovedstrømmen direkte fra startbatteriet. Magnethus, magnetkerne og relæanker danner tilsammen en magnetisk kreds. Relæviklingen består af to viklingsgrupper; en indtræks- og en holdevikling. Under selve indtrækningen fås en stor magnetkraft. Er starterstrømmens kreds lukket, er indtrækningsviklingen kortsluttet, kun holdeviklingen er i funktion, dens magnetkraft er tilstrækkelig til at fastholde relæankeret, indtil startkontakten igen åbnes. Returfjederen bevirker, at kontakterne åbner sig med sikkerhed efter udkoblingen.

Komponenter

Returfjeder

187

17-06-2019 09:35:38

Funktion: Startkontakt aktiveret

Der flyder strøm gennem holdespolen til stel. Samtidig flyder der strøm gennem indtræksspole, starterens feltspoler og anker til stel. Starterdrevet føres i indgreb med starterkransen, og på grund af den reducerede strøm gennem indtræksspolen roterer ankret langsomt, indtil tandindgrebet er etableret.

2. Systemer

Funktion: Starter roterer

Starterstrømmen sluttes, når starterdrevet er i indgreb. Starteren drejer motoren.

188

19_mek-folge.indb 188

17-06-2019 09:35:38

19_mek-folge.indb 189

Funktion: Startkontakt slippes

Strømretningen i indtræksspolen ændres, så de 2 magnetfelter ophæver hinanden. Starterstrømmen afbrydes, og tandindgrebet slipper på grund af fjederen i starter-relæet.

Til starterens relæ vil der normalt være 3 til 4 elektriske terminaler. • Klemme 50, som er styrestrøm fra tændingskontakten. • Klemme 30, som er forsyning direkte fra startbatteri. Er ofte en meget tyk ledning. • Klemme 45, som er hovedstrøm fra startrelæ til starter. Bliver også betegnet som »motorterminal«. • Klemme 15A, som er by-pass terminal til tændspolen, uden om formodstanden.

Komponenter

Elektriske tilslutninger

189

17-06-2019 09:35:38

Afprøvning Først skal det afgøres, om starteren bliver aktiveret af relæet eller ej. Starterudmåling Et defekt startersystem bevirker dels, at starteren roterer for langsomt og har svært ved at trække motoren, dels at starteren »klikker«. Almindeligt forekommende fejl er: • Defekt eller afladet startbatteri • Defekte forbindelser • Defekt starter Fejlfinding i starteranlægget kan fx foretages ved at måle starterstrøm og spænding ved roterende starter. Starterstrøm og spænding vil derfor være afhængig af, om motoren går stramt på grund af fx tyk olie eller mekaniske fejl i motoren. Spændingstab i startbatteriets kredsløb bevirker, at starteren får tilført for lav spænding og for lille strøm med en for langsom rotation til følge. Det samlede spændingstab i tilgangs- og afgangssiden i starterkredsløbet må ikke overstige ca. 10 % af anlæggets spænding.

2. Systemer

Det normale strømforbrug vil altid variere alt efter motorens størrelse, og konstruktion. Men som en tommelfingerregel vil forbruget være ca. 100 A efter 2 sek. Spænding

Strøm

Fejlmulighed

For lav

For lille

Afladet eller defekt startbatteri

I orden eller for lav

For høj

Kortslutning i starter eller kabel

I orden

For lille

Dårlig kontakt ved kabel eller starter

I orden

Starter og kabelforbindelser o.k. Startbatteri fuldt opladet

190

19_mek-folge.indb 190

17-06-2019 09:35:38

Hvis relæet er defekt, kan dette udmåles på følgende måde: • Holdespole i starterrelæ udmåles med ohmmeter fra klemme 50 og til stel. • Forbindelsen mellem relæ og motor skal være afbrudt. • Sugespolen (indtræksspole) udmåles mellem klemme 50 og klemme 45, motorterminal. Nogle starterrelæer er kun konstrueret med en spole, der kontrolleres som holdespole.

Generator

1 Diode 2 Køleplade 3 Slæbering 4 Statorvikling 5 Dæksel for drivleje 6 Ventilator 7 Klopolrotor 8 Polhus 9 Slæbekul 10 Dæksel for slæberingsleje

19_mek-folge.indb 191

Komponenter

191

17-06-2019 09:35:38

Det er generatorens opgave at oplade startbatteriet og levere strøm til strømforbrugerne. I dag bruges næsten udelukkende 3-fasede vekselstrømsgeneratorer. Princip Vekselstrømsgeneratoren arbejder efter princippet om, at der induceres en elektrisk spænding i en leder, der udsættes for et varierende magnetfelt. I generatoren står lederen stille (statoren), og magnetfeltet bevæges (rotoren). Drejes en magnet forbi en spole, opstår der en vekselspænding i spolen.

Største positive udslag

2. Systemer

Der findes mange forskellige generatorkonstruktioner, som kan variere en del i forhold til konstruktion og afprøvning. Her vises en Bosch generator med feltdioder og elektronisk relæ.

192

19_mek-folge.indb 192

17-06-2019 09:35:38

19_mek-folge.indb 193

Z V2

B E

Elektronisk relæ

V1 D+ Forbrugere

D–

Tændingskontakt Sikringsholder

Ladekontrollampe

D+

D−

B+ +

−

Batteri G

−

U V

Vekselstrømsgenerator

Bosch-generator med elektronisk relæ

Fra startbatteriets +pol flyder en strøm over tændingskontakten til ladelampen. Derved ledes strømmen via ladelampen til klemme D+ på relæet og videre herfra til emitter E med tilhørende base B på transistor V1 igennem modstanden R3 til stel. Transistor V1 bliver ledende og danner forbindelse mellem emitter E og kollektor C. Strømmen flyder videre gennem rotoren til stel. Kredsløbet er sluttet, ladelampen lyser, og der dannes et svagt magnetfelt i rotoren. Funktion: Ladning Når rotoren drejer, induceres en spænding i statorens 3 viklinger, og der flyder en ensrettet strøm ud ved feltdioderne. Herved forøges strømmen over transistor V1 til rotoren. Rotorens magnetfelt øges, og generatorspændingen stiger. Der er ingen spændingsforskel ved ladelampens tilslutninger, og lampen slukker. Generatorspændingen er endvidere så høj, at der lades på startbatteriet.

Komponenter

Funktion: Stilstand

193

17-06-2019 09:35:38

Elektriske tilslutninger Normalt vil generatoren have 2 elektriske terminaler: • Klemme B+, som er strømmen til startbatteriet. • Klemme D+/61, som er til ladelampen. Denne terminal kan også anvendes til en ledning fra motorens ECU, der styrer ladningen. Helt nye systemer kører med enten CAN-BUS eller LIN-BUS til ladekontrol. Moderne biler kører alle i dag med styring af ladning. Det sker enten fra bilens ECU eller et ladekontrolmodul. Det er en del af strategien om at spare brændstof og dermed mindske emissioner. Her lades batteriet eksempelvis op, når bilen motorbremser. Det styres via LIN-BUS. Hvis denne afbrydes, er der en nødfunktion, hvor generatoren lader med en spænding på 14,5 volt. Afprøvning Tilslut et voltmeter over batteriets poler og en amperemetertang til generatorens klemme B+. Kraftige forbrugere i bilen tændes i 30 til 45 sek. for at skabe mulighed for ladning. Motoren startes herefter og køres med ca. 2.500 omdr./min., og maksimal ladestrøm aflæses. De fleste generatorer kan afgive en maksimal ladestrøm på 60-120 A. Lad motoren køre videre og kontrollér, at ladestrømmen falder i takt med opladningen. Ved en ladestrøm mellem 5 og 10 A aflæses reguleringsspændingen.

2. Systemer

OBS! På mange nyere biler er det vanskeligt at få ladningen ned på 10 A, da motorstyring og kørelys bruger mere strøm, så når ladestrømmen her er stabiliseret på en konstant værdi mellem 10 og 20 A, aflæses reguleringsspændingen.

194

19_mek-folge.indb 194

17-06-2019 09:35:38

19_mek-folge.indb 195

Fejlmuligheder Strøm og spænding

Fejlmulighed

Ingen ladestrøm

Defekt generator, relæ og forbindelser

For lille ladestrøm

Defekt stator/dioder For slap ventilatorrem

Ladestrømmen falder ikke i takt med opladningen

Defekt spændingsrelæ

Forkert reguleringsspænding

Defekt spændingsrelæ

Almindeligt forekommende fejl er: • Nedslidte kul • Diodefejl • Fejl ved rotor • Fejl i stator • Defekt laderelæ • Ladekontrollampen indgår ved mange ældre anlæg som en del af rotorkredsløbet. En afbrudt ladekontrollampeforbindelse medfører derfor, at anlægget ikke kan lade. Man kan også kontrollere generatoren med et oscilloskop.

Komponenter

Ripplespændingen (eller AC-spændingen eller brumspændingen) kan sige noget om ensretterdiodernes tilstand og måles ved at indstille oscilloskopet til AC og forbinde ledningerne til generatorens plus- og minusterminal.

195

17-06-2019 09:35:38

Spez 10 V

0 Billede af en korrekt arbejdende generator

Spez 20 V

2. Systemer

Billede af generator med defekt diode

196

19_mek-folge.indb 196

17-06-2019 09:35:39

L1 = primærvikling

19_mek-folge.indb 197

Robert Bosch

Tændspole

L2 = sekundærvikling

Tændspolen er den egentlige tændspændingskilde, som skal optage energi fra startbatteriet og videregive som tændimpulser til tændrørene. Princip Tændspolen svarer opbygningsmæssigt til en transformator. Tændspolen består af en jernkerne, som er omsluttet af 2 spoler; primær- og sekundærspolen. Primærviklingen er tilsluttet tændspolens klemme + eller 15, og klemme – eller 1. Sekundærviklingen er tilsluttet tændspolens klemme 4 og kernepunktet på primær-viklingen.

Dette vil frembringe et magnetfelt, som bevirker, at der over spolen induceres en spænding med modsatrettet polaritet som den tilsluttede spænding. Den selvinducerede spænding vil forhindre strømmen gennem primærspolen i øjeblikkeligt at opnå den maksimale størrelse, som er bestemt af spolens ohmske modstand. Der går derfor en vis tid, inden strømmen når en værdi, »hvilestrømmen«, der er bestemt af batterispændingen og den ohmske modstand. Forsinkelsen er gennemsnitlig 10 til 15 milli-sekunder. I almindelige tændingsanlæg er denne strøm begrænset til ca. 4 A.

Komponenter

Når kontaktsættet eller sluttrinnet lægger klemme 1/– til stel, oplades spolen.

197

17-06-2019 09:35:39

Når kontaktsættet eller sluttrinnet afbryder klemme 1/– fra stel, bryder magnetfeltet sammen og inducerer en spænding både i primær- og i sekundærviklingen. Da sekundærviklingen har mere end hundrede gange flere viklinger end primærviklingen, er sekundærspændingen også flere gange større end primærspændingen. Elektriske terminaler Normalt vil tændspolen have 3 elektriske terminaler: • Klemme 15 eller +, som er tændingsplus. • Klemme 1 eller –, som er kontaktsættets eller slut-trinnets afbrydelse/tilslutning fra stel. • Klemme 4, som er højspændingsterminalen, som løber til tændrørene.

Cyl. 1

Cyl. 4

Cyl. Cyl. 2 3

S P

K l.1a Kreds A

Kl.15

K l.1b

Kreds B

2. Systemer

Hvis det er et DIS-system (Distributorless Ignition System/fordelerløst tændingsanlæg med dobbelt tændspole), vil der altid være mindst 2 klemme 1 signaler, som benævnes klemme 1a og 1b, og en klemme 15. Ved kontrol skal man være sikker på, at modsatte kabel og tændrør på samme spole virker, da man ellers ikke vil få nogen gnist. På enkeltspolesystemer vil der således være elektriske terminaler, som svarer til motorens cylinderantal. Dvs. spole 1 vil have en klemme 15, en klemme 1, en klemme 4 og så fremdeles. Nogle fabrikater kan også være med indbygget sluttrin i spolen, og signalet fra ECU vil så være et lille firkantsignal, der herefter forstærkes i sluttrinet i spolen.

198

19_mek-folge.indb 198

17-06-2019 09:35:39

19_mek-folge.indb 199

Afprøvning Med et ohmmeter kan man hurtigt kontrollere, om spolerne er i orden.

Udmåling af primærmodstand

Komponenter

Udmåling af sekundærmodstand Vejledende værdier Primærspole målt mellem kl. 15-1

0,5-2 ohm

Sekundærspole målt mellem kl. 15-4

5.000-20.000 ohm

Ved dobbeltspoler skal sekundærspolernes modstand kontrolleres 1-4 og 2-3. Overgang mellem spolerne kontrolleres fx mellem 1-2. 199

17-06-2019 09:35:39

Primærkredsene kontrolleres mellem klemme 15 og a samt klemme 15 og b. På visse biler med effekttrin indbygget i tændspolen kan det være umuligt at udmåle både primær- og sekundærspolen. Den bedste måde at kontrollere tændspolen på er vha. et oscilloskop. Med oscilloskopet tilsluttet over kl. 1, og 15, kan bør man se følgende primærbillede:

MicroTec

2. Systemer

Med oscilloskopet tilsluttet over tændkablet til den pågældende cylinder, eller midterkablet bør man se følgende sekundærbillede:

MicroTec

200

19_mek-folge.indb 200

17-06-2019 09:35:39

19_mek-folge.indb 201

2 Robert Bosch

Tændingsmodul

Tændingsmodulet, eller sluttrinet som det også kaldes, modtager giversignalet fra enten en omdrejningsføler eller en ECU. Herefter henholdsvis tilkobler eller frakobler det stelforbindelsen til primærspolen.

Tændingsmodulet er opbygget med elektroniske komponenter, som er monteret på en printplade. Printpladen er fastgjort i en metalramme, der er med til at bortlede varmen. En plastkappe beskytter komponenterne mod snavs og mekanisk beskadigelse. På siden af plastkappen er tilslutningen udformet som multistik med flade kontakter. Princip Spændingsstabilisering Impulsomformer Lukkevinkelstyring Forstærkerudgang

Primær strøm

16 C

T1 C B

C T5

E B D4 7

E 31d

Omdrejningssignalet, som kan komme fra en induktionsføler, en Hall-føler eller en ECU, må for at kunne bruges i styreenheden omformes til firkantimpulser. Herefter bliver signalet behandlet i forhold til lukkevinkelreguleringen. I nogle tilfælde er der indbygget en hvilestrømsbegrænsning, som skal sikre, at tændspolen ikke bliver overophedet. Til sidst skal signalet forstærkes, således at det kan trække magnetfeltet i tændspolen.

Komponenter

201

17-06-2019 09:35:39

Induktionsgiver

Hallgiver

Impulsformertrin Lukkevinkelregulering

Hvilestrømsudkobling Strømbegrænsnin g

Drivtrin

Strømmærkende udgang

Udgangstri n

Tændspole

Styreenhe d

Elektriske terminaler

2. Systemer

Tændingsmodulet kan have forskellige udformninger, men det vil næsten altid have følgende 4-5 terminaler: • Kl. 15, som fungerer som forsyningsspænding. • Kl. 31, som fungerer som forsyningsstel. • Indgangssignaler (1 til 2 terminaler), som kan være et induktivt eller Hall-signal. Det kan også være et firkantsignal fra ECU. • Udgangssignalet til tændspolen, som skal være et varierende DC-signal, som enten er afbrudt til stel, eller tilsluttet til stel.

202

19_mek-folge.indb 202

17-06-2019 09:35:39

19_mek-folge.indb 203

Ved oscilloskopmåling skal følgende billede kunne aflæses:

MicroTec

Afprøvning Kontrollér forsyningsspændingen og stelforbindelsen vha. en spændingsfaldsmåling. Er der ikke spændingsforsyning eller stel til stede, kontrolleres ledningsføringen og sikringen.

Komponenter

Kontrollér indgangssignalet. Ved induktivgiver bør man kunne måle følgende signal:

MicroTec

203

17-06-2019 09:35:40

Ved Hall-giver bør man kunne måle følgende signal:

MicroTec

2. Systemer

Ved signal fra ECU bør man kunne måle følgende signal:

MicroTec

Hvis der ikke kan måles indgangssignal, kontrolleres ledningsføringen og følere/ECU. Kontrollér til sidst udgangssignalet, som skal svare til primær/kl. 1-signalet.

204

19_mek-folge.indb 204

17-06-2019 09:35:40

19_mek-folge.indb 205

MicroTec

Hvis man ikke kan måle udgangssignal, og alle andre signaler er i orden, er tændingsmodulet defekt.

Induktiv omdrejningsføler Spole

Polstykke

Den induktive føler anvendes til at registrere bevægelse og anvendes bl.a. som hastighedsføler i tændingsanlæg, ABS-systemer, benzinindsprøjtningsanlæg og gearkasser.

Pick-up justerskrue

Føleren består af en spole, der er viklet S N rundt om en magnet, som er i forbindelse med en blød jernkerne. Føleren er monteret tæt på et rotorhjul med tænder. Når hjulet roterer, induceres en vekselspænding i spolen. Efterhånden som omdrejningstallet stiger, vil både spændingen og frekvensen stige.

Komponenter

Princip

205

17-06-2019 09:35:40

Spænding

Elektriske tilslutninger

+U 0

−U tz

Tid

Der vil som minimum være 2 elektriske terminaler tilsluttet føleren. Nemlig en til hver sin ende af spolen. Derudover kan der være en ekstra terminal, som anvendes som skærm, for at hindre støj på signalet. Denne ledning er normalt forbundet til stel. Afprøvning 1

2. Systemer

1 Induktiv sensor 2 Permanentmagnet 3 Spole 4 Blød jernkerne 5 Tandkrans 6 Elektrisktilslutning 7 Luftspalte

Typisk vil spolens indre modstand være mellem 0,5 og 1,8 kΩ. Føler kan også kontrolleres for vekselspænding med enten et multimeter eller et oscilloscop. Typisk vil der ved starteromdrejninger kunne måles mellem 0,1-0,5 V. Hvis afstanden mellem rotor og føler er for stor, vil signalet blive for lille. Typisk afstand er ca. 0,8-1,8 mm. Selve spolen kan også være afbrudt eller kortsluttet til stel/plus. Der skal minimum være ca. 10 kΩ modstand imellem stel og spole. 206

19_mek-folge.indb 206

17-06-2019 09:35:40

19_mek-folge.indb 207

Hallgiver

1 Fordelerdæksel 2 Rotor 3 Blænde 4 Hallgiver 5 Strømfordeleraksel

Hall-giveren anvendes til at registrere bevægelse og anvendes bl.a. derfor som hastighedsføler i tændingsanlæg, benzinindsprøjtningsanlæg og i gearkasser. Som noget nyt er man begyndt at anvende Hall-giveren til ABS-hjulfølere. Der er 2 fordele ved dette. Hallgiveren kan registrere en meget lille bevægelse, hvorimod en induktiv giver først begynder at virke ved hastigheder over 5-7 km/t. En anden fordel ved Hall-giveren er, at den kan skelne mellem forlæns og baglæns bevægelse.

Princip Der sendes N en konstant S strøm (Ic) igennem Hallelementet. Når Ic Hall-elementet udsættes for et magnetfelt, vil der komme et svagt signal på de to andre ledninger. Signalet forstærkes bl.a. af indbyggede transistorer, således at der opstår klart skift, når Hall-elementet skiftevis udsættes for et magnetfelt og afblændes.

Komponenter

207

17-06-2019 09:35:40

Elektriske tilslutninger Normalt vil der være 2

3 4

3 elektriske terminaler tilsluttet føleren. En forsyning, typisk 5 V, en stelforbindelse og et signal. På mange hjulfølere er der kun elektriske tilslutninger, som vil være forsyning samt signal. Her er skiftet mellem høj og lav værdi kun nogle få hundrede millivolt.

1 Hall-generator 2 Blænde 3 Hall-/IC-element 4 Magnet 5 Udgangssignal

Afprøvning

2. Systemer

Signalet kan kontrolleres med enten et multimeter eller et oscilloskop. Signalet er et firkantsignal, som skal være et tydeligt skift mellem lav og høj værdi. Fx 0,1-4,7 V.

208

19_mek-folge.indb 208

17-06-2019 09:35:41

19_mek-folge.indb 209

Bankeføler Tændingsbanken bevirker, at motorblokken kommer i unormale svingninger. Disse svingninger kan registreres af bankeføleren, hvorefter ECU’en kan regulere tændingstidspunktet. Bankeføleren er normalt monteret på motorblokken. For at registrere præcis hvilken cylinder der banker, kan der på nogle motorer være 2 eller flere bankefølere.

Princip 5 6

1 Bankefølerhus 2 Piezoelektrisk krystal 3 Monteringsrør 4 Kontaktplade 5 Kontravægt 6 Fjederskive 7 Møtrik

Elektriske tilslutninger Bankeføleren har normalt 2 elektriske terminaler. En stel, samt signal. Signalet vil variere mellem ca. 0-1 V. Der findes forskellige typer bankefølere, så vær opmærksom på data.

Komponenter

Når motoren vibrerer, opstår der en elektrisk spænding i det piezoelektriske krystal. Dette spændingssignal, der svarer til trykforløbet i cylinderen, ledes til styreenheden.

209

17-06-2019 09:35:41

Afprøvning Tilslut oscilloskopets terminaler til bankefølerens signalklemme og stel. Giv nogle kortvarige stød med gaspedalen. Der skal på oscilloskopet kunne aflæses et vekselspændingssignal, som viser betydelig stigning i spændingen.

Forbrændingstryk

Bankefølersignal

Forbrændingstryk

Bankefølersignal

Temperaturføler

2. Systemer

Robert Bosch

Det er vitalt for drift og komfort at få bestemt temperaturen i en bil. Temperaturføleren anvendes ofte til at bestemme temperaturen i kølevæsken, men også olietemperatur, lufttemperatur, inde/udendørstemperatur og sædevarme er steder, hvor man anvender temperaturfølere.

210

19_mek-folge.indb 210

17-06-2019 09:35:41

19_mek-folge.indb 211

Princip En temperatursensor kan opdeles i to hovedtyper: NTC-modstand, negativ temperaturkoefficient, og PTC-modstand, positiv temperaturkoefficient. Modstanden i NTC-typen bliver mindre, når temperaturen bliver høj. Ω 30.000 20.000 10.000 8.000 6.000 4.000 3.000 2.000 1.000 800 600 400 300 200 100 t −20 −10 0

100

Dermed bliver spændingsfaldet over modstanden også mindre. Således kan ECU’en registrere en given temperatur. Direkte modsat forholder det sig med PTC-modstanden. Her stiger modstanden, når temperaturen stiger. Altså bliver spændingsfaldet større ved stigende temperatur. Elektriske tilslutninger Komponenter

Normalt vil der være 1-2 elektriske terminaler til en temperaturføler. Hvis NTCder kun er en terminal til føleren, vil modstanden være modstand forbundet til stel. Hvis der derimod er 2 terminaler, vil modstanden sidde i serie mellem disse to. Føleren forsynes normalt med enten stel eller ca. 5 V DC. 211

17-06-2019 09:35:41

Afprøvning Temperaturføleren kan kontrolleres vha. en modstandsmåling. Data for en NTC modstand kan ligge på 2-3 kΩ ved en temperatur på 20 °C og 200-300 Ω ved 80 °C. Føleren kan udmåles med et oscilloskop, hvor man skal have lang tid på tidsaksen og være opmærksom på store udsving i spændingen.

MicroTec

Hyppigt forekommende fejlsymptomer er: • Forhøjet tomgangsomdrejningstal • Øget brændstofforbrug • Dårlige startegenskaber

Gasspjældskontakt/potentiometer

2. Systemer

Føleren anvendes til at signalere om gasspjældets stilling. Føleren sidder altid i direkte forbindelse med gasspjældet.

Tomgangskontakt

Fuldlastkontakt

Gasspjældskontakt

212

19_mek-folge.indb 212

17-06-2019 09:35:41

19_mek-folge.indb 213

Princip Gasspjældskontakten indeholder 2 kontakter:

Potentiometer

En for tomgangsposition og en for fuldlastposition. Gasspjældspotentiometret har i stedet 2 kulbaner, som registrerer præcis, hvilken vinkel gasspjældet står i.

Tomgangskontakt

Gasspjældspotentiometer

Elektriske tilslutninger På gasspjældskontakten er der 3 elektriske terminaler. Forsyning, enten 12 V eller stel, samt signal om enten åbent eller lukket spjæld. Potentiometret har minimum 3 tilslutninger. Forsyning, mellem 5-12 V samt 1-2 signaler for hver kulbane.

Ω

Gasspjældskontakten kan udmåles med et ohmmeter tilsluttet terminalerne. Potentiometret kan udmåles med et multimeter eller et oscilloskop. Signalet skal variere mellem 0 og forsyningsspænding, når gasspjældet langsomt aktiveres fra lukket til fuldt åbent.

Komponenter

Afprøvning

213

17-06-2019 09:35:41

MAP-føler Trykket i indsugningsmanifolden er et udtryk for motorens belastningsgrad og kan derfor anvendes til beregning af den nødvendige benzinmængde. MAP-føleren sidder normalt i umiddelbar nærhed af indsugningsmanifolden. Enkelte anlæg har MAP-føleren integreret i ECU.

MAP-føler

El-stik

Princip MAP-føleren, PiezoDæklagsPiezomodstand membran modstand Manifold Absolute Pressure, omformer trykket i indsugningsmanifolden til et elektrisk signal. MAP-føleren kan være Pyrexglasplade Vakuumkammer Siliconchip en piezo-resistiv halvlederføler. En føler, som ændrer værdi afhængigt af det tryk, den udsættes for. Der finder også andre typer, som arbejder med variabel udgangsfrekvens.

2. Systemer

Elektriske tilslutninger MAP-føleren har 3 elektriske terminaler. En 5 V forsyning, stel samt signal.

214

19_mek-folge.indb 214

17-06-2019 09:35:42

19_mek-folge.indb 215

Afprøvning MAP-føleren kan kontrolleres vha. en håndvakuumpumpe samt et multimeter eller oscilloskop. Med tænding tilsluttet kontrolleres, at signalet varierer, i takt med at vakuumet langsomt forøges. Signalet vil variere mellem ca. 1-4,8 V.

MicroTec

MicroTec Digital MAP-føler

Komponenter

Analog MAP-føler

215

17-06-2019 09:35:42

16. Ordforklaring

Egne notater:

482

19_mek-folge.indb 482

17-06-2019 09:36:08

1 2 4 5 6

7 8

»Nyttige informationer i et handy og brugervenligt format« Motor-Magasinet

»En god hjælp til hurtigt overblik over alle vigtige grunddata« Berlingske Tidende

10 11

»Et glimrende lille værk – betydelig mere nyttigt end størrelsen antyder« Jyllands-Posten

12 13 14

ISBN 978-87-5712-960-1

praxis.dk

9 788757 129601

varenr. 31273-1

Mekanikerens følgesvend

11. udgave

Mekanikerens følgesvend

0 cm

11 UDGAVE

Nyheder i 11. udgave EU-direktiv om periodisk syn Højtryks- og lavtryks-EGR Lysassistentsystemer SCR-katalysator Euro 6-norm

Praxis – Erhvervsskolernes Forlag

MekanikerensFølgesvend-11-udgave-_31273-1_omslag-03.indd 1

14-06-2019 09:17:17