Atommassetabel Atomnr. Symbol
Atommasse**
Navn
Atomnr. Symbol
Atommasse**
89 13 95 51 18 33 85 56 97 4 83 82 107 5 35 48 20 98 6 58 17 24 27 96 55 105 66 99 68 63 100 9 87 64 31 32 79 72 108 2 67 1 49 53 77 26 19 29 36 80 57 103 3 71 12 25
Ac Al Am Sb Ar As At Ba Bk Be Bi Pb Bh B Br Cd Ca Cf C Ce Cl Cr Co Cm Cs Db Dy Es Er Eu Fm F Fr Gd Ga Ge Au Hf Hs He Ho H In I Ir Fe K Cu Kr Hg La Lr Li Lu Mg Mn
227* 26,982 243* 121,760 39,948 74,922 210* 137,328 247* 9,0122 208,980 207,21 264* 10,811 79,904 112,412 40,078 251* 12,0108 140,116 35,453 51,996 58,933 247* 132,905 262* 162,500 252* 167,259 151,964 257* 18,998 223* 157,253 69,723 72,641 196,967 178,492 269* 4,0026 164,930 1,00795 114,818 126,904 192,217 55,845 39,098 63,546 83,798 200,592 138,906 262* 6,941 174,967 24,305 54,938
Mendelevium Molybden Natrium Neodym Neon Neptunium Nikkel Niobium Nitrogen Nobelium Osmium Oxygen Palladium Phosphor Platin Plutonium Polonium Praseodymium Promethium Protactinium Radium Radon Rhenium Rhodium Rubidium Ruthenium Rutherfordium Samarium Scandium Seaborgium Selen Silicium Strontium Svovl Sølv Tantal Technetium Tellur Terbium Thallium Thorium Thulium Tin Titan Ununbium Ununhexium Ununnilium Ununquadium Unununium Uran Vanadium Wolfram Xenon Ytterbium Yttrium Zink
101 42 11 60 10 93 28 41 7 102 76 8 46 15 78 94 84 59 61 91 88 86 75 45 37 44 104 62 21 106 34 14 38 16 47 73 43 52 65 81 90 69 50 22 112 116 110 114 111 92 23 74 54 70 39 30
Md Mo Na Nd Ne Np Ni Nb N No Os O Pd P Pt Pu Po Pr Pm Pa Ra Rn Re Rh Rb Ru Rf Sm Sc Sg Se Si Sr S Ag Ta Tc Te Tb Tl Th Tm Sn Ti Uub Uuh Uun Uuq Uuu U V W Xe Yb Y Zn
258* 95,942 22,990 144,243 20,180 237* 58,693 92,906 14,007 259* 190,233 15,999 106,421 30,974 195,078 244* 209* 140,908 145* 231,036 226* 222* 186,207 102,906 85,468 101,072 261* 150,363 44,956 266* 78,963 28,086 87,621 32,066 107,868 180,948 98* 127,603 158,925 204,383 232,038 168,934 118,711 47,867 285* 289* 281* 289* 272* 238,029 50,942 183,841 131,294 173,043 88,906 65,409
Meitnerium
109
Mt
268*
Zirconium
40
Zr
91,224
* Atommasse for den længstlevende isotop. ** Standardatommasse (2001) baseret på definiton af molarmassen for 12C MC−12 = 0,012 kg/mol.
Håndbog for laboratoriefolk
Om forfatterne
• Hvordan beregner man udbytteprocent ved proteinoprensning?
Helle Jeppesen er uddannet laborant, akademiingeniør i teknisk kemi og har en
• Hvad er vands densitet ved forskellige temperaturer?
master i teknisk miljøledelse.
• Hvordan tester man standardafvigelser?
Har tidligere arbejdet som laborant på Danmark Protein og som driftsingeniør på
• Hvad er konfidensintervallet for et kimtal? • Hvordan udregner man koncentrationen i en prøve efter intern standardmetoden? Spørgsmål som disse får du svar på i opslagsværket Håndbog for laboratoriefolk. Bogen er opdelt i seks dele, der indholdsmæssigt dækker over emnerne: kemiske stoffer, apparatteknik, mikrobiologi og bioteknologi, mærkning, enheder og omregningstabeller samt statistik. Håndbog for laboratoriefolk er primært skrevet til laborantstuderende, men kan også med fordel anvendes til faktaopslag i alle kemi-, biologi- og bioteknologi-
Håndbog for laboratoriefolk
Navn Actinium Aluminium Americium Antimon Argon Arsen Astat Barium Berkelium Beryllium Bismuth Bly Bohrium Bor Brom Cadmium Calcium Californium Carbon Cerium Chlor Chrom Cobalt Curium Caesium Dubnium Dysprosium Einsteinium Erbium Europium Fermium Fluor Francium Gadolinium Gallium Germanium Guld Hafnium Hassium Helium Holmium Hydrogen Indium Iod Iridium Jern Kalium Kobber Krypton Kviksølv Lanthan Lawrencium Lithium Lutetium Magnesium Mangan
Merete Norsker Bergsøe · Helle Jeppesen
Håndbog for laboratoriefolk 5. udgave
laboratorier.
Aarhus Olie A/S. Arbejder nu som underviser på laborantuddannelsen i Aarhus på 26. år. Har her undervist i stort set alle fag – både på dansk og engelsk – og har desuden i en periode undervist i statistik på bioanalytikeruddannelsen. Hun er medlem af afdelingens udstyrsgruppe og tillige medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder. Er beskikket censor ved eksaminer for laborant- og miljøteknologistuderende samt for professionsbachelorstuderende i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi.
Merete Norsker Bergsøe er uddannet civilingeniør i kemi og har en ph.d.-grad inden for levnedsmiddelteknologi.
Håndbog for laboratoriefolk er et opslagsværk, der er til at have med at gøre: Det
Har siden ingeniøruddannelsen været ansat på DTU, først som ph.d.-studerende
er nemt at finde de relevante oplysninger til arbejdet i det analytiske laboratorium,
og derefter som amanuensis, forskningsadjunkt og til sidst adjunkt. Ansættel-
ved forberedelse af laboratorieopgaver og til løsning af teoretiske opgaver.
serne på DTU har omfattet undervisning af civilingeniører og levnedsmiddelkandidater samt forskningsprojekter inden for fødevareteknologi. Har siden
I denne 5. udgave er formatet gjort større for at give en mere læse- og opslags-
2003 været ansat som underviser på Laborantuddannelsen på KP (det tidligere
venlig bog. Indholdet er opdateret og tilrettet, og betegnelsen ester er erstattet
Metropol) og underviser her laborantstuderende og studerende på professions-
med de nuværende, gældende navne. Især er statistikkapitlet revideret og udvidet:
uddannelsen i laboratorieteknologi. Hun underviser i en bred vifte af fag, dog
Grubbs’ test og tabel er tilføjet, ligesom der er indarbejdet en række nye figurer, der
med hovedfokus på analyseteknik, statistik og fødevareanalyser.
dels uddyber tabellernes indhold visuelt, dels illustrerer testprincipperne for de forskellige hypoteser.
Er medlem af redaktionskomiteen for Dansk Kemi og har i en lang årrække været medlem af Dansk Selskab for Kemometri. Hun er desuden medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder.
ISBN 978-87-571-2931-1
9 7887571 29311
praxis.dk
varenr. 44024-1
PRAXIS — Nyt Teknisk Forlag
Merete Norsker Bergsøe · Helle Jeppesen
Håndbog for laboratoriefolk 5. udgave
Praxis – Nyt Teknisk Forlag
Håndbog for laboratoriefolk © Forfatterne og Praxis 2004 5. udgave, 2019, 1. oplag 2019 Forfattere: Merete Norsker Bergsøe og Helle Jeppesen Forlagsredaktion: Katrine Mølgaard Andersen, kma@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Vegard Brekke Tegninger: Vegard Brekke Omslag: Anne von Holck Omslagsfoto: Shutterstock/Shawn Hempel Sat med: MinionPro Trykt på: 130 g Arctic Matt Omslag: Arktika 1/s 300 Tryk: Strandbygaard Printed in Denmark 2019 ISBN: 978-87-571-2931-1 Varenummer: 44024-1 Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk
Praxis Praxis.dk Webshop.praxis.dk
Forord Håndbog for laboratoriefolk er udarbejdet med henblik på at dække behovet for et let håndterbart opslagsværk. Den bygger på Flemming Simonsens oprindelige manuskript, men der er i forbindelse med udgivelsen af denne 5. udgave sket en del. Flere gamle kemiske stofnavne er slettet, både i tabellen med uorganiske og organiske stoffer. Der er kommet flere nye tabeller til, forklaringer til statistiktabellerne, en ny outlier test, og vi har forsat arbejdet med at øge læsevenligheden.
i afsnittet om brandfare. Piktogrammet GHS03 er ændret, der er kommet overskrifter i afsnittet med H-sætninger, og ordlyden af P406 er opdateret ifølge Konsolideret udgave af CLP-forordningen af 01.03.2018.
Håndbogens tabeller er samlet i en række hovedafsnit, der nu har fået en overskrift, og hvor det er aktuelt, indledes afsnittet med en oversigt over de formler, der typisk anvendes til beregningsopgaver inden for det pågældende emneområde.
Del 6, Statistik, handler om statistik med symbolforklaring, formler og tilhørende tabeller. Grubbs’ test og tabel er tilføjet, og flere tabeller har fået tilføjet en lille figur, der viser, hvad det er, tabellen giver udtryk for. Der er figurer, der demonstrerer princippet for, hvad der testes ved de forskellige H0 -hypoteser.
Bogen er indholdsmæssigt delt op i seks dele: Del 1, Kemiske stoffer, handler om kemi og fysiske størrelser. Det er forsøgt at medtage de stoffer, der hyppigst er brug for under arbejdet i det analytiske laboratorium og til løsning af teoretiske opgaver. Den organiske navngivning er opdateret ifølge gældende navngivningsregler. Del 2, Apparatteknik, indeholder diverse beregninger i forbindelse med analytisk kemi.
Del 5, Enheder og omregningstabeller, er en lille værktøjskasse med enheder, præfixer, det græske alfabet, en række fysiske konstanter og forskellige omregningsfaktorer. I sagens natur er der ikke sket nogle faglige ændringer her.
I bogen er der lagt vægt på, at indhold og notation matcher bogen Analyseteknik – instrumentering og metoder udgivet af Praxis. Der henvises til denne for mere detaljerede oplysninger om analyse- og beregningstekniske spørgsmål. Håndbogens overskuelige omfang gør det nemt at finde frem til de ønskede oplysninger, og samtidig er den let at medbringe i de fleste situationer.
Del 3, Mikrobiologi og bioteknologi, omhandler beregninger på kimtal og en del bioteknologiske beregninger, som fx proteinkoncentrationsbestemmelse.
Skulle der være kommentarer eller forslag til bogens indhold, træffes vi ved at sende en e-mail til forlaget på info@praxis.dk.
Del 4, Mærkning, er om klassificering, mærkning og emballering i henhold med CLP-forordningen. Her er der foretaget enkelte rettelser
Marts 2019 Merete Norsker Bergsøe Helle Jeppesen
Indhold Kemiske stoffer 1. Uorganiske stoffers egenskaber Formel, molarmasse, smeltepunkt, opløselighed Materialekonstanter for metal, plast og glas 2. Organiske stoffers egenskaber Prioritering af funktionelle grupper ved navngivning Flammepunkter m.m. Fareklasser for brandfarlige væsker Fedtstoffers kendingstal Kulhydrater Aminosyrer 3. Opløsningers egenskaber Smelte- og kogepunktsbestemmelse Vand Udvalgte fysiske konstanter for vand Vands egenskaber ved varierende temperatur Udvalgte ioners formler og navne Salte Saltes opløselighed (w/w %) Opløselighed af nogle salte i vand ved 20 °C Ammoniumchlorid og kaliumnitrat Natriumcarbonat og natriumchlorid Syrer og baser Svovlsyre, saltsyre og salpetersyre Eddikesyre og phosphorsyre Natriumhydroxid og kaliumhydroxid Ammoniakvand Alkoholer Methanol og ethanol Sukkerarter Maltose, glucose, fructose og saccharose Gassers opløselighed 4. Ligevægte Opløselighedsprodukter (25 °C) Kompleksitetskonstanter (25 °C)
Apparatteknik 10 10 18 19 36 37 37 38 39 39 41 41 41 41 42 43 44 44 45 45 46 47 47 48 49 50 51 51 53 53 54 55 56 57
5. Potentiometri Ionstyrke og aktivitet Ioners aktivitetskoefficienter (25 °C) Ion-potentiometri Nernst-hældningen Referenceelektrodepotentialer (mV) Spændingsrækken, reduktionspotentialer i volt (25 °C) Standardreduktionspotentialer (25 °C) pH-måling Kalibreringsstandarder for pH ifølge IUPAC Fremstilling af udvalgte bufferopløsninger pH-beregning Syrestyrkeeksponenter (25 °C) Indikatorer Syre-base-indikatorer Redox-indikatorer Indikatorer til halogenidtitrering Indikatorer til metaliontitrering med EDTA Tørring af standardstoffer
60 60 60 61 61 61 61 62 63 63 63 64 65 66 66 67 67 68 68
6. Fotometri Fortyndinger til standardrækker UV-VIS-spektrofotometri Chromoforer (λmax ) AAS Arbejdsbølgelængder, AAS (absorbanslinjer) ICP Forslag til arbejdsbølgelængder, ICP (emissionslinjer) IR-spektrofotometri IR-absorbansbånd
69 69 69 69 70
7. Massespektrometri Relativ hyppighed af isotoper Karakteristiske fragmenteringsmønstre Almindelige ionfragmenter Fragmenttab
74 74 74 75 75
70 71 71 73 73
6 Håndbog for laboratoriefolk 8. Chromatografi, GC og HPLC Chromatografi, kvantitativ bestemmelse Chromatografiske parametre Eluenter til HPLC
76 76 77 78
Mikrobiologi og bioteknologi 9. Mikrobiologi Biostatistik, kimtal
80 80
10. Bioteknologi Enzymkinetik Proteinkoncentrationsbestemmelse Ammoniumsulfatudfældning til proteinoprensning Proteinoprensning DNA-koncentration og renhed (spektrofotometrisk bestemmelse) RNA-koncentration og renhed (spektrofotometrisk bestemmelse) Den genetiske kode Beregning af cellekoncentration i tællekammer Beregning af hastighed for centrifugering
83 81 81 81 82 82 82 83 83 83
Mærkning 11. Brand og piktogrammer Flammepunkt og brandfare (CLP-forordningen) Piktogrammer 12. Fare Faresætninger H-sætninger Fysiske farer Sundhedsfarer Miljøfarer Supplerende fareoplysninger EUH-sætninger Supplerende mærkningselementer/ oplysninger om visse blandinger
13. Sikkerhed Sikkerhedssætninger P-sætninger P-sætninger - generelt P-sætninger - forebyggelse P-sætninger - reaktion P-sætninger - opbevaring P-sætninger - bortskaffelse
90 90 90 90 90 91 92 93
Enheder og omregningstabeller 14. Enheder Koncentration, definitioner Masse- og koncentrationsenheder Udvalgte enheder SI-præfikser Kemiske præfikser Det græske alfabet Udvalgte fysiske konstanter 15. Omregningstabeller Densitetsenheder, omregningsfaktorer Trykenheder, omregningsfaktorer Energienheder, omregningsfaktorer
96 96 96 97 98 98 98 99 100 100 100 100
Statistik 86 86 86 87 87 87 87 87 89 89 89 89
16. Statistiske formler og tabeller Symbolforklaring Spredning og standardafvigelse Målefejl og relativ målefejl Generelt Konfidensinterval Eksemplificering af hypotese og acceptområde Test af standardafvigelse F-test 2 -test Test af gennemsnit u-test t-test Test af outlier Dixons Q-test Grubbs’ test
102 102 102 102 103 103 103 104 104 104 104 104 105 106 106 106
Indhold
Statistiske tabeller Normalfordeling Normalfordelingen (u ≤ 0) Supplerende værdier Normalfordelingen (u ≥ 0) Supplerende værdier Student t-fordeling χ2 -fordeling F-fordeling F-fordeling: 95 % fraktilværdier F-fordeling: 97,5 % fraktilværdier F-fordeling: 99 % fraktilværdier F-fordeling: 99,5 % fraktilværdier F-fordeling: 99,9 % fraktilværdier F-fordeling: 99,95 % fraktilværdier Q-test-tabel Tabel over kritiske værdier ved Grubbs’ test
106 106 107 107 108 108 109 110 111 111 112 112 113 113 114 114 115
Stikord Om forfatterne (forside af forreste omslagsflap) Koncentrationsberegninger (inderside af forreste omslagsflap) Atommassetabel (forside af bagerste omslagsflap) Grundstoffernes periodesystem (inderside af bagerste omslagsflap)
7 117
Kemiske stoffer Uorganiske stoffers egenskaber Organiske stoffers egenskaber Opløsningers egenskaber LigevÌgte
10 Håndbog for laboratoriefolk
1. Uorganiske stoffers egenskaber Formel, molarmasse, smeltepunkt, opløselighed Navn
Formel
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
Aluminiumchlorid hexahydrat
AlCl3 ,6H2 O
241,43
Dek.
Opl.
Dek.
Aluminiumhydroxid
Al(OH)3 ,xH2 O
–
Dek.
Uopl.
Uopl.
Aluminiumoxid
Al2 O3
101,96
2072
Uopl.
Uopl.
Alun
Se kalium-aluminiumsulfat
Ammoniak
NH3
17,03
−78
90 (0 °C)
7,4 (100 °C)
Ammoniumacetat
CH3 COONH4
77,08
114
148 (4 °C)
Dek.
Ammoniumcarbonat monohydrat
(NH4 )2 CO3 ,H2 O
114,10
Dek.
100 (15 °C)
Dek.
Ammoniumchlorid
NH4 Cl
53,49
Subl. 340
29,7 (0 °C)
77 (100 °C)
Ammoniumhydrogencarbonat
NH4 HCO3
79,06
Dek. 38
11,9 (0 °C)
Dek.
Ammoniumjern(II)sulfat hexahydrat
(NH4 )2 Fe(SO4 )2 ,6H2 O
392,14
Dek. 100
27 (20 °C)
73 (80 °C)
Ammoniumjern(III)sulfat dodecahydrat
NH4 Fe(SO4 )2 ,12H2 O
482,18
39-41
124 (25 °C)
400 (100 °C)
Ammoniumnitrat
NH4 NO3
80,04
170
118 (0 °C)
871 (100 °C)
Ammoniumsulfat
(NH4 )2 SO4
132,14
Dek. 235
71 (0 °C)
104 (100 °C)
Anhydrit
Se calciumsulfat
Arsen(III)oxid
As2 O3
197,84
312,3
3,7 (20 °C)
10,1 (100 °C)
Arsenik
Se arsen(III)oxid
Bariumcarbonat
BaCO3
197,35
Dek.
0,002 (30 °C)
0,006 (100 °C)
Bariumchlorid dihydrat
BaCl2 ,2H2 O
244,28
−2 aq. 113
36 (20 °C)
59 (100 °C)
Bariumhydroxid octahydrat
Ba(OH)2 ,8H2 O
315,48
78
5,6 (15 °C)
101 (80 °C)
Bariumnitrat
Ba(NO3 )2
261,35
592
8,7 (20 °C)
34 (100 °C)
Bariumsulfat
BaSO4
233,40
1580
0,0002 (18 °C)
0,0004 (100 °C)
Bauxit
Se aluminiumhydroxid
Bittersalt
Se magnesiumsulfat heptahydrat
Bly(II)acetat trihydrat
Pb(CH3 COO)2 ,3H2 O
379,33
Dek. 75
46 (15 °C)
200 (100 °C)
Di-bly(II)-bly(IV)oxid
Pb3 O4
685,6
Dek. 500
Uopl.
Uopl.
Bly(II)carbonat
PbCO3
267,20
Dek. 315
0,00011 (20 °C)
Dek.
Bly(II)carbonat, basisk
PbCO3 ,Pb(OH)2
775,63
Dek. 400
Uopl.
Uopl.
Bly(II)chlorid
PbCl2
278,10
501
1,0 (20 °C)
3,3 (100 °C)
Bly(II)chromat
PbCrO4
323,18
Dek.
Uopl.
Uopl.
Bly(II)nitrat
Pb(NO3 )2
331,20
Dek. 470
39 (0 °C)
139 (100 °C) Fortsættes
Uorganiske stoffers egenskaber
11
Fortsat Navn
Formel
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
Bly(II)sulfat
PbSO4
303,25
1170
0,004 (25 °C)
0,0056 (100 °C)
Bly(II)sulfid
PbS
239,25
1114
Uopl.
Uopl.
Blyglans
Se bly(II)sulfid
Blyhvidt
Se bly(II)carbonat, basisk
Blåsten
Se kobber(II)sulfat pentahydrat
Blåsyre
Se hydrogencyanid
Borax
Se natriumtetraborat decahydrat
Borhydrid
B2 H6
27,67
−166
Dek.
Dek.
Borsyre, ortho-
H3 BO3
61,83
Dek. 170
1,9 (0 °C)
39 (100 °C)
Borsyre, tetra-
H2 B4 O7
157,26
–
Opl.
Opl.
Brintoverilte
Se hydrogenperoxid
Brombrinte
Se hydrogenbromid 128,92
Dek.
Opl.
–
Bromsyre
HBrO3
Brunsten
Se mangan(IV)oxid
Brændt kalk
Se calciumoxid
Calciumacetat
Ca(C2 H3 O2 )
158,17
Dek.
37 (0 °C)
30 (100 °C)
Calciumcarbonat
CaCO3
100,09
Dek. 825
0,0014 (25 °C)
0,0019 (75 °C)
Calciumchlorid
CaCl2
110,99
772
60 (0 °C)
159 (100 °C)
Calciumchlorid hexahydrat
CaCl2 ,6H2 O
219,08
30
279 (0 °C)
536 (30 °C)
Calciumdihydrogenphosphat monohydrat
Ca(H2 PO4 )2 ,H2 O
252,07
–
1,8 (30 °C)
Dek.
Calciumfluorid
CaF2
78,08
1423
0,002 (20 °C)
–
Calciumhydrogenphosphat dihydrat
CaHPO4 ,2H2 O
172,09
Dek. 25
0,02 (25 °C)
–
Calciumhydroxid
Ca(OH)2
74,09
−aq. 580
0,19 (0 °C)
0,077 (100 °C)
Calciummagnesiumcarbonat
CaCO3 ,MgCO3
184,4
Dek. 730
0,008 (20 °C)
–
Calciumnitrat
Ca(NO3 )2
164,09
561
121 (18 °C)
376 (100 °C)
Calciumoxalat monohydrat
Ca(COO)2 ,H2 O
146,12
−aq. 200
Uopl.
Uopl.
Calciumoxid
CaO
56,08
2580
0,13 (10 °C)
0,07 (80 °C)
Calciumphosphat
Ca3 (PO4 )2
310,18
1670
0,02 (25 °C)
0,075 (100 °C)
Calciumsulfat
CaSO4
136,14
1450
0,21 (30 °C)
0,16 (100 °C)
172,17
−1½ aq. 128 −½ aq. 163
0,24 (0 °C)
0,22 (100 °C)
44,01
Subl. −78,5
Calciumsulfat dihydrat CaSO4 ,2H2 O Calomel
Se kviksølv(I)chlorid
Carbondioxid
CO2
Fortsættes
12 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn
Formel
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
Cerium(III)-sulfat
Ce2 (SO4 )3
568,4
Dek. 920
0 (20 °C)
2,3 (100 °C)
Cerium(IV)-sulfat
Ce(SO4 )2
332,2
Dek. 195
Uopl.
Uopl.
Chilesalpeter
Se natriumnitrat
Chlorsyre, per-
HClO4
100,5
−112 (39)
–
–
Chromgult
Se bly(II)chromat(VI)
Cinnober
Se kviksølv(II)sulfid
Dolomitkalk
Se calciummagnesiumcarbonat
Engelsk rødt
Se jern(III)oxid
Engelsk salt
Se magnesiumsulfat heptahydrat
Fiksersalt
Se natriumthiosulfat pentahydrat
Flusspat
Se calciumfluorid
Gips
Se calciumsulfat dihydrat
Glaubers salt
Se natriumsulfat decahydrat
Holmiumchlorid
HoCl3
Opl.
Opl.
Hydratkalk
Se calciumhydroxid
Hydrazin
N2 H4
271,29
718
32,05
1,4 (114)
Hydrazinsulfat
(N2 H5 )HSO4
130,1
254
3,4 (25 °C)
14,4 (80 °C)
Hydrogenbromid
HBr
80,92
−89 (−67)
221 (0 °C)
130 (100 °C)
Hydrogenchlorid
HCl
36,46
−115 (−84)
83 (0 °C)
56 (60 °C)
Hydrogencyanid
HCN
27,03
−14 (26)
Opl.
Opl.
Hydrogenfluorid
HF
20,01
−83 (19)
Opl.
Opl.
Hydrogeniodid
HI
127,9
−51 (−36)
Opl.
Opl.
Hydrogenperoxid
H2 O2
34,01
−0,4 (152)
Opl.
Opl.
Hydrogensulfid
H2 S
34,08
−86 (−61)
437 cm (0 °C)
Hydroxylamin
NH2 OH
33,03
33,1
56,5
Hydroxylammoniumchlorid
(NH3 OH)Cl
69,49
150,5
Dek.
87
3
186 cm3 (40 °C)
Jern(II)carbonat
FeCO3
115,9
Dek.
0,0007 (25 °C)
–
Jern(II)chlorid
FeCl2
126,8
670
64 (10 °C)
106 (100 °C)
Jern(II)chlorid tetrahydrat
FeCl2 ,4H2 O
198,8
Dek.
160 (10 °C)
416 (100 °C)
Jern(II)-dijern(III)oxid
Fe3 O4
231,6
Dek. 1538
Uopl.
Uopl.
Jern(II)disulfid
FeS2
87,91
1171
0,0005
–
Jern(II)hydroxid
Fe(OH)2 ,xH2 O
–
Dek.
Uopl.
Uopl.
Jern(II)oxid
FeO
71,85
1420
Uopl.
Uopl.
Jern(II)sulfat heptahydrat
FeSO4 ,7H2 O
278,1
64
16 (0 °C)
49 (50 °C)
Jern(II)sulfid
FeS
87,91
1193
0,0006 (18 °C)
Dek. Fortsættes
Uorganiske stoffers egenskaber
13
Fortsat Navn
Formel
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
Jern(III)chlorid
FeCl3
162,2
283
74 (0 °C)
536 (100 °C)
Jern(III)chlorid hexahydrat
FeCl3 ,6H2 O
270,3
37
92 (20 °C)
Opl.
Jern(III)hydroxid
Fe(OH)3 ,xH2 O
–
Uopl.
Uopl.
Jern(III)oxid
Fe2 O3
159,7
1565
Uopl.
Uopl.
Jern(III)sulfat
Fe2 (SO4 )3
399,9
Dek. 480
–
Delvis
Jernalun
Se ammoniumjern(III)sulfat dode-kahydrat
Jernspat
Se jern(II)carbonat
Jernvitriol
Se jern(II)sulfat heptahydrat
Kalcineret soda
Se natriumcarbonat
Kalium-aluminiumsulfat
KAl(SO4 )2 ,12H2 O
474,4
92
Kaliumbromat
KBrO3
167,0
Dek. 370
3,1 (0 °C)
Kaliumbromid
KBr
119,0
730
54 (0 °C)
100 (100 °C)
Kaliumcarbonat
K2 CO3
138,2
891
112 (20 °C)
156 (100 °C)
Kaliumchlorat
KClO3
122,6
356
7,1 (20 °C)
57 (100 °C)
Kaliumchlorid
KCl
74,56
776
34 (20 °C)
57 (100 °C)
Kaliumchromat
K2 CrO4
194,2
968
62 (20 °C)
76 (100 °C)
Kaliumcyanid
KCN
65,12
634
Let opl.
Let opl.
Kaliumdichromat
K2 Cr2 O7
294,2
Dek. 500
4,7 (0 °C)
103 (100 °C)
Kaliumdihydrogenphosphat
KH2 PO4
136,09
253
28 (20 °C)
Kaliumhexacyanoferrat(II)
K4 Fe(CN)6 ,3H2 O
422,4
−3 aq. 70
28 (12 °C)
91 (96 °C)
Kaliumhexacyanoferrat(III)
K3 Fe(CN)6
329,3
Dek.
33 (4 °C)
78 (100 °C)
Kaliumhydrogencarbonat
KHCO3
100,12
Dek. 150
34 (0 °C)
Kaliumhydrogenphosphat
K2 HPO4
174,2
Dek.
168 (25 °C)
Kaliumhydrogenphthalat
C6 H4 (COOH)(COOK)
204,22
Dek.
80
Kaliumhydroxid
KOH
56,11
360
97 (0 °C)
11 (20 °C)
Let opl. 50 (100 °C)
178 (100 °C)
Kaliumiodat
KIO3
214,00
560
4,74 (0 °C)
32,3 (100 °C)
Kaliumiodid
KI
166,0
686
127 (0 °C)
208 (100 °C)
Kaliumnitrat
KNO3
101,1
334
13 (0 °C)
247 (100 °C)
Kaliumnitrit
KNO2
85,11
440
281 (0 °C)
413 (100 °C)
Kaliumpermanganat
KMnO4
158,0
Dek. 240
2,8 (0 °C)
25 (65 °C)
Kaliumperoxodisulfat
K2 S2 O8
270,3
Dek. 100
1,7 (0 °C)
5,3 (20 °C)
Kaliumphosphat
K3 PO4
212,27
1340
106 (25 °C) Fortsættes
14 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn
Kaliumsulfat
Formel
K2 SO4
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
174,3
1069
12 (25 °C)
25 (100 °C)
Kaliumsulfid
K2 S
110,3
840
Opl.
Let opl.
Kaliumthiocyanat
KSCN
97,18
173
177 (0 °C)
217 (20 °C)
Kalksalpeter
Se calciumnitrat
Kalksten
Se calciumcarbonat
Kalomel
Se kviksølv(I)chlorid
Kaustisk soda
Se natriumhydroxid
Kobber(I)oxid
Cu2 O
143,1
1235
Uopl.
Uopl.
Kobber(I)sulfid
Cu2 S
159,1
1100
Uopl.
Uopl.
Kobber(II)chlorid
CuCl2
134,4
620
71 (0 °C)
108 (100 °C)
Kobber(II)chlorid dihydrat
CuCl2 ,2H2 O
170,5
−2 aq. 100
110 (0 °C)
192 (100 °C)
Kobber(II)hydroxid
Cu(OH)2 ,xH2 O
–
Dek.
Uopl.
Kobber(II)nitrat hexahydrat
Cu(NO3 )2 ,6H2 O
295,6
−3 aq. 26
381 (40 °C)
1270 (100 °C)
Kobber(II)oxid
CuO
79,54
1326
Uopl.
Uopl.
Kobber(II)sulfat
CuSO4
159,6
200
14 (0 °C)
75 (100 °C)
Kobber(II)sulfat pentahydrat
CuSO4 ,5H2 O
249,7
−4 aq. 110
31 (0 °C)
203 (100 °C)
Kobber(II)sulfid
CuS
95,60
Dek. 110
Uopl.
Uopl.
Kobbervitriol
Se kobber(II)sulfat pentahydrat
Kogsalt
Se natriumchlorid
Kridt
Se calciumcarbonat
Kryolit
Se natriumhexafluoroaluminat
Krystalsoda
Se natriumcarbonat decahydrat
Kvarts
Se siliciumdioxid
Kviksølv(I)chlorid
Hg2 Cl2
472,1
Subl. 382
0,0004 (25 °C)
0,001 (43 °C)
Kviksølv(I)sulfat
Hg2 SO4
497,2
Dek.
0,06 (25 °C)
0,09 (100 °C)
Kviksølv(II)chlorid
HgCl2
271,5
276
3,6 (0 °C)
48 (100 °C)
Kviksølv(II)sulfat
HgSO4
296,65
Kviksølv(II)sulfid
HgS
232,7
Subl. 584
Køkkensalt
Se natriumchlorid
Lapis
Se sølv(I)nitrat
Lattergas
Se dinitrogenoxid
Lithiumchlorid
LiCl
42,39
610
84,5 (25 °C)
Lithiumnitrat
LiNO3
68,95
253
102 (25 °C)
Lithiumsulfat
Li2 SO4
109,9
859
34,2 (25 °C) Fortsættes
Uorganiske stoffers egenskaber
15
Fortsat Navn
Formel
Læsket kalk
Se calciumhydroxid
Magnesit
Se magnesiumcarbonat
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
Magnesiumcarbonat
MgCO3
84,32
990
0,18 (20 °C)
Uopl.
Magnesiumchlorid hexahydrat
MgCl2 ,6H2 O
203,3
Dek. 116
167 (0 °C)
367 (100 °C)
Magnesiumhydroxid
Mg(OH)2
58,33
−aq. 350
0,0009 (18 °C)
0,004 (100 °C)
Magnesiumnitrat hexahydrat
Mg(NO3 )2 ,6H2 O
256,4
89
125
Let opl.
Magnesiumoxid
MgO
40,31
2800
0,0006
0,0086 (30 °C)
Magnesiumsulfat
MgSO4
120,36
Dek. 1124
26 (0 °C)
74 (100 °C)
Magnesiumsulfat heptahydrat
MgSO4 ,7H2 O
246,47
−6 aq. 150 −7 aq. 200
71 (20 °C)
91 (40 °C)
Mangan(II)chlorid tetrahydrat
MnCl2 ,4H2 O
197,9
87,5
151 (8 °C)
656 (100 °C)
Mangan(II)sulfat heptahydrat
MnSO4 ,7H2 O
277,1
−7 aq. 280
172 (0 °C)
–
Mangan(IV)oxid
MnO2
86,94
−O 535
Uopl.
Uopl.
Marmor
Se calciumcarbonat
Melkalk
Se calciumhydroxid
Mohrs salt
Se ammoniumjern(II)sulfat hexahydrat
Mønje
Se dibly(II)bly(IV)oxid
Natriumacetat
CH3 COONa
82,03
324
119 (0 °C)
170 (100 °C)
Natriumbenzoat
C6 H5 COONa
144,1
–
63 (0 °C)
74 (100 °C)
Natriumbicarbonat
Se natriumhydrogencarbonat
Natriumbisulfit
Se natriumhydrogensulfit
Natriumbromat
NaBrO3
150,9
381
27 (0 °C)
91 (100 °C)
Natriumbromid
NaBr
102,9
755
79 (0 °C)
121 (100 °C)
Natriumcarbonat
Na2 CO3
106,0
851
7,2 (0 °C)
46 (100 °C)
Natriumcarbonat decahydrat
Na2 CO3 ,10H2 O
286,1
−aq. 33
21,5 (0 °C)
421 (100 °C)
Natriumchlorid
NaCl
40 (100 °C)
58,44
801
36 (0 °C)
Natriumhexafluoroalu- Na3 AlF6 minat
209,94
1000
Uopl.
Natriumdihydrogenphosphat
NaH2 PO4 ,H2 O
138,0
−aq. 100
60 (0 °C)
427 (100 °C)
Natriumhydrogencarbonat
NaHCO3
84,00
−CO2 270
7 (0 °C)
16 (60 °C)
Natriumhydrogenphosphat
Na2 HPO4 ,2H2 O
178,0
−2 aq. 95
100 (50 °C)
117 (80 °C)
Natriumhydrogensulfat
NaHSO4
120,1
Dek. 240
29 (25 °C)
100 (100 °C)
Natriumhydrogensulfit
NaHSO3
104,6
Dek.
Opl.
Opl. Fortsættes
16 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn
Natriumhydroxid
Formel
NaOH
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
Opløselighed *
g/mol
°C
Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
40,00
318
42 (0 °C)
347 (100 °C)
Natriumiodat
NaIO3
197,9
Dek.
2,5 (0 °C)
34 (100 °C)
Natriumiodid
NaI
149,9
651
159 (0 °C)
302 (100 °C)
Natriummolybdat
Na2 MoO4 ,2H2 O
241,95
−2 aq. 100
56,2 (0 °C)
Natriumnitrat
NaNO3
84,99
307
73 (0 °C)
180 (100 °C)
Natriumnitrit
NaNO2
69,00
271
72 (0 °C)
163 (100 °C)
Natriumoxalat
(COO)2 Na2
134,00
Dek. 250
3,7 (20 °C)
6,3 (100 °C)
Natriumperborat monohydrat
NaBO3 ,H2 O
99,83
Dek. 40
Opl.
Dek.
Natriumperoxid
Na2 O2
77,98
Dek. 460
Opl.
Dek.
Natriumphosphat dodecahydrat
Na3 PO4 ,12H2 O
380,1
Dek. 74
1,5 (0 °C)
157 (70 °C)
Natriumsulfat
Na2 SO4
142,0
884
4,8 (0 °C)
43 (100 °C)
Natriumsulfat decahydrat
Na2 SO4 ,10H2 O
322,2
–
11,3 (0 °C)
93 (30 °C)
Natriumsulfid nonahydrat
Na2 S,9H2 O
240,2
Dek. 920
48 (10 °C)
97 (50 °C)
Natriumsulfit heptahydrat
Na2 SO3 ,7H2 O
252,2
−7 aq. 150
33 (0 °C)
196 (40 °C)
Natriumtetraborat decahydrat
Na2 B4 O7 ,10H2 O
381,4
75
1,3 (0 °C)
201 (100 °C)
Natriumthiosulfat pentahydrat
Na2 S2 O3 ,5H2 O
248,2
48
79 (0 °C)
302 (60 °C)
Natronsalpeter
Se natriumnitrat
Di-nitrogenoxid
N2 O
44,01
−91 (−89)
130 cm3 (0 °C)
60 cm3 (25 °C)
Nitrogendioxid
NO2
46,01
−11 (21)
Dek.
–
Nitrogenoxid
NO
30,01
−163 (−152)
Norgesalpeter
Se calciumnitrat
Okker
Se jern(III)oxid
Ozon
O3
48,00
−193
–
–
Phosphorpentaoxid (dimer)
P4 O10
283,9
Subl.
–
–
Phosphorsyre, meta-
HPO3
79,98
–
Dek.
–
Phosphorsyre, ortho-
H3 PO4
98,00
42
548
Let opl.
Phosphorsyre, pyro-
H4 P2 O7
178,0
61
720 (20 °C)
Potaske
Se kaliumcarbonat
Rødjernsten
Se jern(III)oxid
Rødt blodludsalt
Se kaliumhexacyanoferrat(III)
Salmiak
Se ammoniumchlorid
3
7,3 cm (0 °C)
2,4 cm3 (60 °C)
Fortsættes
Uorganiske stoffers egenskaber
17
Fortsat Navn
Salpeter
Formel
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
g/mol
°C
Opløselighed * Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
Se kaliumnitrat
Salpetersyre
HNO3
63,01
−42 (83)
Let opl.
Let opl.
Salpetersyrling
HNO2
47,01
–
–
–
Silan
Se siliciumhydrid
Siliciumdioxid
SiO2
60,08
1710
–
–
Siliciumhydrid
SiH4
32,12
−185 (−112)
–
–
Soda
Se natriumcarbonat
Stensalt
Se natriumchlorid
Sublimat
Se kviksølv(II)chlorid
Svovlbrinte
Se hydrogensulfid
Svovldioxid
SO2
64,06
−73 (−10)
23 (0 °C)
0,58 (90 °C)
Svovlkis
Se jern(II)disulfid
Svovlsur ammoniak
Se ammoniumsulfat –
–
Svovlsyre
H2 SO4
98,08
10 (dek. 338)
Svovltrioxid
SO3
80,06
17
Sølvbromid
AgBr
187,8
432
−6
(0 °C)
0,0004 (100 °C)
−5
(0 °C)
0,002 (100 °C)
8 · 10
Sølvchlorid
AgCl
143,3
455
9 · 10
Sølvchromat
Ag2 CrO4
331,7
–
0,0014 (0 °C)
234,8
Dek. 552
−7
0,008 (70 °C) 3 · 10−6 (100 °C)
Sølviodid
AgI
Sølvnitrat
AgNO3
169,9
212
122 (0 °C)
952 (100 °C)
Sølvoxid
Ag2 O
231,7
Dek. 300
0,0013 (20 °C)
0,0053 (80 °C) 1,4 (100 °C)
3 · 10
(0 °C)
Sølvsulfat
Ag2 SO4
311,8
652
0,6 (20 °C)
Sølvsulfid
Ag2 S
247,8
825
0,000014 (20 °C)
Tin(II)chlorid dihydrat
SnCl2 ,2H2 O
225,6
38
Dek.
–
Tin(II)hydroxid
Sn(OH)2 ,xH2 O
–
Tungt opl.
Tungt opl.
Tin(IV)chlorid
SnCl4
260,5
−33 (114)
Dek.
Dek.
150,7
Dek. 1127
Uopl.
Uopl.
Tin(IV)oxid
SnO2
Tungspat
Se bariumsulfat
Tvekulsurt natron
Se natriumhydrogencarbonat
Tøris
Se carbondioxid (fast)
Vand
H2 O
18,01
0 (1001013 mbar )
Zinkcarbonat
ZnCO3
125,4
–CO2 300
0,001 (15 °C)
Zinkchlorid
ZnCl2
136,3
262
432 (25 °C)
Zinkhydroxid
Zn(OH)2 ,xH2 O
–
–
Uopl.
615 (100 °C)
Zinkoxid
ZnO
81,37
1975
Uopl.
Zinksulfat heptahydrat
ZnSO4 ,7H2 O
287,5
−7 aq. 280
96 (20 °C)
664 (100 °C)
Zinksulfid
ZnS
97,43
Uopl.
Uopl.
Uopl.
Fortsættes
18 Håndbog for laboratoriefolk Fortsat Navn
Formel
Ætskali
Se kaliumhydroxid
Ætskalk
Se calciumhydroxid
Ætsnatron
Se natriumhydroxid
Molarmasse
Smeltepunkt * (kogepunkt)
g/mol
°C
Opløselighed * Koldt vand g/100 mL
Varmt vand g/100 mL
* Dek. = dekomponerer Uopl. = uopløseligt Opl. = opløseligt Subl. = sublimerer aq. = vand, fx for bariumchlorid dihydrat angiver −2aq 113, at der afgives 2 vandmolekyler ved 113 °C. På samme måde angiver fx −O 535 ved mangan(IV)oxid, at der afgives et oxygenmolekyle ved 535 °C. Under opløselighed angiver fx 7,4 (100 °C), at opløseligheden er oplyst ved 100 °C.
Materialekonstanter for metal, plast og glas Materiale
Sammensætning
Densitet
Smeltepunkt
Specifik varmekapacitet kJ/(kg K)
Refraktionsindeks
%
g/mL
°C
Flaskeglas
73SiO2 , 15Na2 O, 10CaO
2,5
0,84
1,520
Jern
Rent
7,87
1540
0,452
Kulstof (grafit)
Rent
2,25
3652
0,711
Kobber
Rent
8,93
1078
0,387
Konstantan
54Cu, 45Ni, 1Mn
8,9
Loddetin
60Sn, 40Pb
8,9
216
0,210
Messing
85Cu, 15Zn
8,75
996
0,380
Nichrom
80Ni, 20Cr
Nysølv
55Cu, 25Zn, 20Ni
8,69
1020
Polyethylen
[-CH2 - CH2 - CH2 - CH2 -]n
0,91-0,97
2,3
Pyrexglas
80SiO2 , 12B2 O3
2,2
0,78
Rustfrit stål 304
71Fe, 19Cr, 10Ni
8,02
1427
0,510
Støbejern
97Fe, 3C
7,6
1150
0,540
Stål (ulegeret)
Fe > 98,8, og C < 1,2
7,9
1515
Teflon
[-CF2 - CF2 - CF2 - CF2 -]n
2,1-2,3
1,1
Vinduesglas
73SiO2 , 13Na2 O, 9CaO
2,5
0,84
0,390
1,474
1,510
Atommassetabel Atomnr. Symbol
Atommasse**
Navn
Atomnr. Symbol
Atommasse**
89 13 95 51 18 33 85 56 97 4 83 82 107 5 35 48 20 98 6 58 17 24 27 96 55 105 66 99 68 63 100 9 87 64 31 32 79 72 108 2 67 1 49 53 77 26 19 29 36 80 57 103 3 71 12 25
Ac Al Am Sb Ar As At Ba Bk Be Bi Pb Bh B Br Cd Ca Cf C Ce Cl Cr Co Cm Cs Db Dy Es Er Eu Fm F Fr Gd Ga Ge Au Hf Hs He Ho H In I Ir Fe K Cu Kr Hg La Lr Li Lu Mg Mn
227* 26,982 243* 121,760 39,948 74,922 210* 137,328 247* 9,0122 208,980 207,21 264* 10,811 79,904 112,412 40,078 251* 12,0108 140,116 35,453 51,996 58,933 247* 132,905 262* 162,500 252* 167,259 151,964 257* 18,998 223* 157,253 69,723 72,641 196,967 178,492 269* 4,0026 164,930 1,00795 114,818 126,904 192,217 55,845 39,098 63,546 83,798 200,592 138,906 262* 6,941 174,967 24,305 54,938
Mendelevium Molybden Natrium Neodym Neon Neptunium Nikkel Niobium Nitrogen Nobelium Osmium Oxygen Palladium Phosphor Platin Plutonium Polonium Praseodymium Promethium Protactinium Radium Radon Rhenium Rhodium Rubidium Ruthenium Rutherfordium Samarium Scandium Seaborgium Selen Silicium Strontium Svovl Sølv Tantal Technetium Tellur Terbium Thallium Thorium Thulium Tin Titan Ununbium Ununhexium Ununnilium Ununquadium Unununium Uran Vanadium Wolfram Xenon Ytterbium Yttrium Zink
101 42 11 60 10 93 28 41 7 102 76 8 46 15 78 94 84 59 61 91 88 86 75 45 37 44 104 62 21 106 34 14 38 16 47 73 43 52 65 81 90 69 50 22 112 116 110 114 111 92 23 74 54 70 39 30
Md Mo Na Nd Ne Np Ni Nb N No Os O Pd P Pt Pu Po Pr Pm Pa Ra Rn Re Rh Rb Ru Rf Sm Sc Sg Se Si Sr S Ag Ta Tc Te Tb Tl Th Tm Sn Ti Uub Uuh Uun Uuq Uuu U V W Xe Yb Y Zn
258* 95,942 22,990 144,243 20,180 237* 58,693 92,906 14,007 259* 190,233 15,999 106,421 30,974 195,078 244* 209* 140,908 145* 231,036 226* 222* 186,207 102,906 85,468 101,072 261* 150,363 44,956 266* 78,963 28,086 87,621 32,066 107,868 180,948 98* 127,603 158,925 204,383 232,038 168,934 118,711 47,867 285* 289* 281* 289* 272* 238,029 50,942 183,841 131,294 173,043 88,906 65,409
Meitnerium
109
Mt
268*
Zirconium
40
Zr
91,224
* Atommasse for den længstlevende isotop. ** Standardatommasse (2001) baseret på definiton af molarmassen for 12C MC−12 = 0,012 kg/mol.
Håndbog for laboratoriefolk
Om forfatterne
• Hvordan beregner man udbytteprocent ved proteinoprensning?
Helle Jeppesen er uddannet laborant, akademiingeniør i teknisk kemi og har en
• Hvad er vands densitet ved forskellige temperaturer?
master i teknisk miljøledelse.
• Hvordan tester man standardafvigelser?
Har tidligere arbejdet som laborant på Danmark Protein og som driftsingeniør på
• Hvad er konfidensintervallet for et kimtal? • Hvordan udregner man koncentrationen i en prøve efter intern standardmetoden? Spørgsmål som disse får du svar på i opslagsværket Håndbog for laboratoriefolk. Bogen er opdelt i seks dele, der indholdsmæssigt dækker over emnerne: kemiske stoffer, apparatteknik, mikrobiologi og bioteknologi, mærkning, enheder og omregningstabeller samt statistik. Håndbog for laboratoriefolk er primært skrevet til laborantstuderende, men kan også med fordel anvendes til faktaopslag i alle kemi-, biologi- og bioteknologi-
Håndbog for laboratoriefolk
Navn Actinium Aluminium Americium Antimon Argon Arsen Astat Barium Berkelium Beryllium Bismuth Bly Bohrium Bor Brom Cadmium Calcium Californium Carbon Cerium Chlor Chrom Cobalt Curium Caesium Dubnium Dysprosium Einsteinium Erbium Europium Fermium Fluor Francium Gadolinium Gallium Germanium Guld Hafnium Hassium Helium Holmium Hydrogen Indium Iod Iridium Jern Kalium Kobber Krypton Kviksølv Lanthan Lawrencium Lithium Lutetium Magnesium Mangan
Merete Norsker Bergsøe · Helle Jeppesen
Håndbog for laboratoriefolk 5. udgave
laboratorier.
Aarhus Olie A/S. Arbejder nu som underviser på laborantuddannelsen i Aarhus på 26. år. Har her undervist i stort set alle fag – både på dansk og engelsk – og har desuden i en periode undervist i statistik på bioanalytikeruddannelsen. Hun er medlem af afdelingens udstyrsgruppe og tillige medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder. Er beskikket censor ved eksaminer for laborant- og miljøteknologistuderende samt for professionsbachelorstuderende i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi.
Merete Norsker Bergsøe er uddannet civilingeniør i kemi og har en ph.d.-grad inden for levnedsmiddelteknologi.
Håndbog for laboratoriefolk er et opslagsværk, der er til at have med at gøre: Det
Har siden ingeniøruddannelsen været ansat på DTU, først som ph.d.-studerende
er nemt at finde de relevante oplysninger til arbejdet i det analytiske laboratorium,
og derefter som amanuensis, forskningsadjunkt og til sidst adjunkt. Ansættel-
ved forberedelse af laboratorieopgaver og til løsning af teoretiske opgaver.
serne på DTU har omfattet undervisning af civilingeniører og levnedsmiddelkandidater samt forskningsprojekter inden for fødevareteknologi. Har siden
I denne 5. udgave er formatet gjort større for at give en mere læse- og opslags-
2003 været ansat som underviser på Laborantuddannelsen på KP (det tidligere
venlig bog. Indholdet er opdateret og tilrettet, og betegnelsen ester er erstattet
Metropol) og underviser her laborantstuderende og studerende på professions-
med de nuværende, gældende navne. Især er statistikkapitlet revideret og udvidet:
uddannelsen i laboratorieteknologi. Hun underviser i en bred vifte af fag, dog
Grubbs’ test og tabel er tilføjet, ligesom der er indarbejdet en række nye figurer, der
med hovedfokus på analyseteknik, statistik og fødevareanalyser.
dels uddyber tabellernes indhold visuelt, dels illustrerer testprincipperne for de forskellige hypoteser.
Er medlem af redaktionskomiteen for Dansk Kemi og har i en lang årrække været medlem af Dansk Selskab for Kemometri. Hun er desuden medforfatter på Analyseteknik – instrumentering og metoder.
ISBN 978-87-571-2931-1
9 7887571 29311
praxis.dk
varenr. 44024-1
PRAXIS — Nyt Teknisk Forlag