Kvalitetsstyring og måleteknik, 1. udgave

Kvalitetsstyring og måleteknik

1. UDGAVE

BIND 1: KVALITETSSTYRING, CA. 300 SIDER BIND 2: MÅLETEKNIK, CA. 250 SIDER

Udkommer i to bind i forsommeren 2017.

Resérver et eksemplar af det ene eller begge bind ved at skrive til mck@praxis.dk.

VALTER LOLL & JØRGEN MEINERTZ

BØGERNE UDKOMMER 1. JUNI. Bind 1, Kvalitetsstyring, ca 300 sider: 350 kr. (vejledende pris: 399 kr.)

Bind 2, Måleteknik, ca 250 sider: 300 kr. (vejledende pris: 329 kr.)

Samlet: 599 kr. (vejledende pris: 728 kr.)

Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse De kan forudbestilles ved at skrive til forlaget på

MCK@PRAXIS.DK

RABAT Du kan få forudbestillingsrabat, hvis du bestiller før 1. juni.

INDHOLDSFORTEGNELSER BIND 1 – Kvalitetsstyring 1. Hvad er kvalitetsstyring 2. Kvalitet og økonomi 3. Kvalitetsstyringens organisation 4. Kvalitetsstandarder 5. Produktansvar og sikkerhed 6. Administrative processer 7. Statistik 8. Produktudvikling 9. Indkøb 10. Produktion 11. Markedstilbagemeldinger 12. Vedligehold 13. Software 14. Service

Til begge bind: Litteraturhenvisninger Ordliste Stikord

BIND 2 – Måleteknik 1. Måleteknik generelt 2. Måleusikkerhed og målekapabilitet 3. Geometriske produktspecifikationer 4. Måling af geometriske størrelser 5. Valg af målemetode 6. Ruhed 7. Måling af lagtykkelser 8. Elektriske målinger 9. Temperaturmåling 10. Trykmåling 11. Flowmåling 12. Måling af masse 13. Kemiske målinger 14. Statistiske metoder 15. Kontinuerte egenskaber og statistiske metoder Appendix: Oversigt over gældende standarder for måleudstyr

Kvalitetsstyring og måleteknik

Om Kvalitetsstyring og måleteknik – 1. udgave Kvalitet har en stadig stigende betydning i moderne industrielle virksomheder, og kvalitetsstyring er med til alt fra at sikre kundens kvalitetsoplevelse til at reducere produktionsomkostninger og højne omsætningen. Sammen med kvalitetsstyring er målinger og måleusikkerhed normalt en vigtig disciplin for en virksomheds samlede bidrag til kvalitetsopfattelsen.

KVALITETSSTYRING – KAPITEL 1

1. UDGAVE

1.12 To opfattelser

Det nye tobindsværk, Kvalitetsstyring og måleteknik fra PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag, giver en grundig indføring i målinger og kvalitetsbegrebet.

VALTER LOLL & JØRGEN MEINERTZ Figur 1.5 Eksempel på Q

Eksempel: Mobiler

til de nye økonom

ier -

at kvalitet er at måle (kvantificere). Man siger Begrebet kvalitet er vanskeligt kan genkende høj sig selv kan måles (selv om alle et ”paraplybegreb” der ikke i række parametre Men under paraplyen er der en og lav kvalitet) (se Figur 1.6). eksempel % udpakningsfejl, garantiomkostnin der siger noget om kvalitet, for antal stjerner kundetilfredshedsindeks eller ger, antal kundeklager pr. måned, nyt paraplyet måles. Under kvalitet finder vi i Trustpilot. Nogle af disse kan pålidelighed, denne paraply findes begreberne begreb: Driftssikkerhed. Under er beskrevet ighed og risiko. Disse begreber tilgængelighed, vedligeholdsvenl nærmere i afsnit 11.8.

Et tidligt eksempel var frem rette læng stilling af de. Næst synåle. Først e trin er bes nålen klipper man at banke spids i den den ene metaltråde ende flad i den og lave øjet.

Derefter er at hærd udførte et slie de færdi trin hele blev produ RISIKO ge nåle. Ved tiden, kunn NultidsDRIFTSSIKKERHEDktet standardiseret e man øge at Kvalitetsproduktivit – alle nåle fejl Denne speci omkostninger havde samm eten.

Risiko aliser e længde.

Pålidelighed ing medf blev kend ørte desvæ t under navn rre også Tilgængelighed et Ensidigt problemer ne bevæ gelser giver ed Gentaget med det Arbejde (EGA Vedligeholdsvenligh der sener nedslidnin duktion e ) idet de g af meda medførte samm rbejd også e gentagerne. Den de første spejlmSupport agerne med skader fra større ensar kviksølv, forurening tede proimellem der er mege . For eksem lavede et t giftigt. pel arbej spejl var paraplybegreber alle spejle For en glarm dede det ikke Figur 1.6 Kvalitet og pålidelighed som ne til Versa alvorligt, ester der illes slotte men for engang alvorlige de arbejderne t gav alle forgiftning store konce er. Også på dem den der laved muligt at fokusere er ikke stamm måder. Det ntration hattemage e er udtrykket Kvalitet kan måles på mange af kviksølvda rne anve hvor man parametre på nogle få”den ndte giftig (”malerhje gale hatte fokusere mpe e kemikalier mage rne”) og asbes samtidig. Derfor vil de fleste firmaer til de r”. Sener flytte fokus attsage – herfra e eksempler derefter når disse er forbedret n. har behov for forbedringer for er malersynd forbedringer og romet det ISO 9001 forstår ved løbende næststørste problemer. Det er 1.6 Tolerdenne let kvalitetsarsamtidig giver ancer arbejdsmåde japanerne kalder Kaizen. Men 1.15 punkt 10). afsnit (se Emne kampagne” r ”månedens tilvirket af bejdet en karakter af en smed aksel og et kunne tilpas leje til en ses så de vogn. Men passede samm ønsket om med mass at en gevæ en for eksem eproduktio rlås skulle telige og pel en n passe til kunne anven 15 af geværer til 1. HVAD ER KVALITET? ethvert gevæ militæret des som reser kvalitetsbe kom r, således vedele. Derm grebet og at de var dermed krave ed kom begre ombytt om at kunn bet tolera ncer ind e måle præc i ist og repro 1.7 Stikprøvep ducerbart. laner anden ende hver meda KVALITET . Sidste trin rbejder kun Samtidig

og proce

skontrol Masseprod uktionen under 2. metoder Verdenskri til kvalitetsko g i USA gav ntrol (stikp litetskontro anledning røveplaner l var en sorte til udviklinge ) og proce tidskræven ring af alle n af skontrol. de og ikke producered Den tidlig altid effek e emner ste kvamåle en stikpr tiv (se afsnit (100% kontr øve fra hvert ol). Den var 10.3). Derfo des eller om parti, og ud r gik man alle emne fra denne over til kun r skulle måles beslutte om amerikans at partiet skulle . Denne udvik ke kvalitetssp godkenecialister, ling blev drevet frem Shewhard, af en rækk Juran, Feige Sheward e nbaum og beskrev kvali Deming. tetsstyring som den såkaldte Shewhard cyclus figur 1.4: P = Planlæ gge G = Gennemføre H P K = Kontro llere H = Handle K G

10

Figur 1.4 Shewh

ard/Deming

KVALITETSSIK

RING

Kvalitetsforbedringer cyklus

en ti-mile skulle være del eden for længd være en fjerde at standardenh hvilket skulle byggede på til Nordpolen, Moutons system fra Ækvator afstanden liontedel af ses omkreds. enheder, som af Jordens af syv grund bestående system et på r i dag erne bygge Alle enhed 1.7). figur (figur af følgende

hederne

SI-grunden

Størrelse

1. MÅLETEKNIK GENE

RELT

Måling er en dagligdags aktivite t – ikke alene der, men overalt i de fleste produkt i vores hverdag ionsvirksomhe.

Vi bruger måletek nikken til at bestemme størrels eller volumen e (længde), mængd (rumfang) samt mange andre er (vægt) ikke handle med egenskaber og hinanden uden måleenheder. at bruge målinge Vi kan vi køber eller r til at bestemm sælger. Vi kan heller ikke produce e den vare, måleteknikken, re emner eller da alle specifik produkter uden ationer for emnern er imidlertid e er baseret på lidt overset i virksomhederne målinger. Det holder sig sådan s kvalitetsstyring (figur 1.1). ssystem, at det for-

FUNKTION

Kvalitetsstyring

Betegnelse

MÅLETEKNIK

kkens centrale placering

Symbol m kg s A K mol cd

Meter Kilogram Sekund Ampere Kelvin mol candelac

1.5.1 Spo

internationale Figur 1.8 Den . normal for masse Fra wikipedia.

denhederne

Figur 1.7 SI-grun

masse, de, som er ns hvor den syven Alle verde definition, ares i Paris. har en fysisk lod, som opbev enhederne lod (figur 1.7).

De seks af i form at et med dette i en ret fysisk men enligninger er beskrevet ikke er define r på samm e enheder af de afledt lodder bygge er og en del kalibrerede le grundenhed ationa intern De 1000. rd DS/ISO n dansk standa

DESIGN

Figur 1.1 Måletekni

1.1 Hvad er måling

Længde Masse Tid Strømstyrke tur k tempera Termodynamis Stofmængde Lysstyrke

GPS Tolerencesætning

rbarheds

kæde og Vi skel ner mell hierarki em en barhedsk sporbarh æden er edskæde kæden kalibreri og et kalib tilba ngshiera reringsh rkiet besk ge til definitio le norm ierarki. nen på al (rela rivelsen Hvor spor den pågæ terer sig af de mål ldende til norm eudstyr, enhed, alen). som bygg så er er på den aktuelNational standard

Wavelength standard Interface comperator

Reference standard

Working standard Factory standa rd

Laser interfe rometer dial gauges test equipm/dial micrometers ent

+1.13

gauge block – differential comperator measuremen t– gauge block acc. o/l

Test equipm ent

ø

v Processtyring

dial gauge

dial microm

length

measu eter 1.18 Ekse electr., opt., rement probe mpel på pneumat. kalibrering shierarki for læng demåling Sporbar fra ILAC guideline heden er P10 [35]. karakter En ubru iseret af dt kæd e af sam et anta begge part Figur 1.10 menlign l væsentl sluter i en inger tilba ige elem . Da man i afta inte meter 1 enter: le. rnat ge til en Det er ionale man af længden normal, som normaler ”, besluttede definitionen der , som beny allerede besk ledes med en ”en meter revet norm er acceptabel s omkreds.• der sig ander ttes i den fastlagde længd for Måleusik Det forhol t del at jorden alt nati ne sam oprindeligt en bestem kerheden onale eller menhæn 1700 tallet skulle være for en bere ningen af g. hver meter gnet at led i spor på grun or nævnt, dlag af barhedsk dokumen som ovenf anerkend æden skal teret, så 1.10. te • Kalibrer metoder den sam være kend Se figur (GUM), lede usik ingen i t og og den kerhed hvert mentere skal vær for hele de og gene led i kæden skal e kæden 13 relt aner kan bere skal være udfø GENERELT ligeledes kendte gnes. rt i hen være doku 1. MÅLETEKNIK • De mål hold eprocedu involver til doku mentere rer, og ede labo t. resultate deres tekn ratorier rne og pers iske kom • Kæd oner i kæd petence en af sam en skal fx. genn menlign levere em akkr serer SI-en inger skal bevis for editerin g. slutte ved • Kalibrer heden en prim ingerne ærnorm skal gent længden al, der ages med realiaf disse regelmæ skal afhæ frekvens ssige nge af den en, brug interval småden, nødvend ler, hvor og udst ige nøja yrets stab gtighed, ilitet. brugs-

s

PRODUKTION

VALTER LOLL & JØRGEN MEINERTZ

og VW

1.13 Kvalitet som paraplybegreb

10 000 000 m

1. UDGAVE

og en VW

g for Rolls-Royce

En fabrikant af lav Q men høj q mobiltelefoner ville udvikle en de nye økonom ny model mobilte ier i Afrika, Sydame lefon specielt rika og Sydøsta te at denne model til sien. Firmaets kunne være af direktør udtallav kvalitetigen hævdede derimod hvilket . Firmaets kvalitet i fabrikken, at yield denne med en høj smedarbejdere model skulle talte om specifik være af høj kvalitet mange økonomisk var det nødvendigt ationer (Q) der . Firmaets direktør skulle være lave, kunne lave opkald krævede høj kvalitet (q). det vil sige en uden nogle ekstra simpel telefon derimod om overhol der funktioner. Kvalitet smedar delse af bejderne talte specifikationern låsesmed? en adgang ikke Eksempel: Hvad er kvalitet for e. Kunderne til til problem et reparati her: Hvad er kvaliteten var denne telefon Et onsværk låsesmed. sted, og telefone havde løn, så de havde ikke En auditor skulle auditere en kunat n kostede typisk men råd man til atmonterer, af de låse som en månedssmide den væk kvaliteten for en låsesmed? Det er ikketeten (q) og pålideli og købe en ny.

Så låsesmeden sælger gheden besøget.

Derfor skulle være føler sig sikker efter høj. En anden kvaliproduce den har tillid til montøren og re et tocifret faktorI var at firmaet sikrer to spørgsmål: millionerHvordan stillede auditorantal planlagde at telefoner lås. ikke låse men sikkerhed. Derfor Det type. For enhver af denne at producere det værktøj i bruger til at åbne så at uvedkommende ikke kan stjæle nøgle, hvordan 14 døren for en der har tabt sin I åbnerSIKRING andet spørgsmål var: NårKVALITETS der har lovlig adgang til lejligheden? sikrer I jer så at det er en person

Bind 2 – Måleteknik dykker ned i metrologi og statistik og behandler blandt andet geometrisk målangivelse, udførelse af målinger og analyse af målesystemer og måledata. Desuden kommer den ind på statistisk proceskontrol (SPC) og stikprøveplaner efter de nyeste ISO-standarder. Måleinstrumenter til mekaniske, elektriske og kemiske målinger, samt målinger af flow og masse behandles udførligt.

MÅLETEKNIK – KAPITEL 1

– en Rolls-Royce

Eksempel: Q er forskelli

En bil kan specific eres som en Rolls-Ro ved produktudvikle yce eller en VW. (se figur 1.5). rne hvilket produkt Dermed produkt de skal de skal udvikle producere og , fabrikken ved sælgerne hvilket hvilket tionerne er forskell produkt de skal ige. For eksemp sælge. Specifik el er støjniveauet for en Rolls-Ro ai kabinen lavere yce end for en VW. Det omvend specificeret get. Kvalitetsstyring te er tilfældet en skal derfor med benzinforbrukontrollere støjnive der godkendes i en VW ville auet i kabinen betyde kassatio . Det niveau en Rolls-Royce’s n for en Rolls- Royce. Omvend benzinforbrug betyde kassatio t ville n for en VW.

Bind 1 – Kvalitetsstyring giver en grundig indføring i, hvordan man leder og udfører kvalitetsstyring efter TQM-principper. De dækker alle firmaets aktiviteter fra produktudvikling og produktion efter Lean- og Industri 4.0-principper, til distribution, service og vedligehold. Desuden behandles udvikling af software, servicefagene og internethandel.

Kvalitetsstyring og måleteknik

af kvalitet, Q og q

Et produkt eller en ydelse beskrive s ved hjælp af produktet skal en specifikation, kunne eller hvad der viser hvad serviceydelsen ofte ”store Q” skal bestå af.

(Q). Men kvalitet Det kalder man sfolk og testfolk de leverede produkt interesserer sig er og servicey for i hvilken grad delser lever op ofte ”lille q” (q). til specifikationen Lidt firkantet . Det kaldes kan man sige serer sig for hvor at kvalitetsmedar mange procent bejderne interesaf de leverede specifikationen produkter der . ikke lever op til

n af Oprindelig definitio

i moderne fremstillin

gsteknik

og hvorfor måle

Vi vil normalt definere en måling som et sæt af bestemme værdien operationer, der af en egenska har til formål b eller størrels ren af Kelvin-s at e. Lord Kelvin, kalaen til brug som er opfinde for temperaturmåli nger, siger således:

”I often say that when you can measure what are speaking you about, and express it in numbers, you know somethi ng about it; but when you cannot measur e it, when you cannot express in numbers, your it knowledge is of a meagre and unsatisfactory kind.”

Lord Kelvin (1824-19 07)

meteren

Figur 1.2 Lord Kelvin

1. MÅLETEKNIK GENERELT

5

1. MÅLETEKN

IK GENERELT

23

Baggrunden for Kvalitetsstyring og måleteknik De to bind er baseret på ”Kvalitetsstyring og måleteknik” 4. udgave fra 2005, men er skrevet om fra bunden af forfatterne Valter Loll og Jørgen Meinertz. Den indeholder flere og nye figurer i farver, og de seneste udgaver af standarderne er inddraget.

Målgruppen DTU, Ingeniøruddannelserne, CBS og handelsuddannelserne samt mellemteknikere som maskinmestre, måleteknikere, elektronikteknikere, tekniske assistenter samt laboranter. Værket kan bruges til undervisning på højere niveauer i kvalitetsstyring og måleteknik, og derudover kan de to bind bruges som opslagsværk i industrien – både samlet og hver for sig.

Valter Loll – Akademiingeniør og HD Har i mange år undervist i kvalitetsstyring, statistik, pålidelighed og test. Han har i 42 år arbejdet med kvalitetsstyring og været lead auditor for ISO 9001 og automobilindustriens QS-9000, samt tillægskravene for CE-mærkning. Han har arbejdet 10 år for B&O, 4 år for Terma, 10 år for DELTA-Force efterfulgt af 11 år for Nokia og 3 år for Novo Nordisk. Han har i 29 år været aktiv i standardiseringskommitteen IEC TC56, Dependability, heraf 9 år som formand. Derudover har han i 18 år undervist deltid på Aarhus Universitet (Handelshøjskolen).

Jørgen Meinertz – Produktionsingeniør Har været kvalitetschef hos BBI i 18 år med ansvar for alle kvalitetsaktiviteter. Efter 4 år som seniorkonsulent hos Teknologisk Instituts afdeling Måling & Kvalitet startede han egen virksomhed; "Metrologic" med fokus på kursus- og konsulentvirksomhed samt salg af software til kvalitetsstyring. Har undervist deltid i 10 år på teknonom-uddannelsen i kvalitetsstyring, arbejdet som teknisk assessor for Danak og Swedac i 15 år, samt været med til at starte foreningerne FAST og FVM, hvor han sidder i bestyrelserne. Er formand for Dansk Standards udvalg for anvendt statistik og medlem af den tyske pendant til dette. Har været medlem af ISO's komite for anvendt statistik, TC69, i 20 år og er formand for ISO-gruppen kapabilitet og performance.