Tandklinikassistent - Anatomi og fysiologi, 3. udgave, 1. oplag, 2017

Bogen dækker kravene til pensum i faget på tandklinikassistentuddannelsen, men kan med stort udbytte læses af alle, der har interesse for emnet.

1. Celler og væv 2. Bevægeapparatet 3. Luftvejssystemet 4. Karsystemet 5. Lymfekarsystemet 6. Fordøjelsessystemet

Tandklinikassistent Anatomi og fysiologi 3. udgave

Anatomi og fysiologi

Anatomi og fysiologi består af følgende kapitler:

Tandklinikassistent

Anatomi og fysiologi giver en fyldestgørende, rigt illustreret gennemgang af, hvordan mennesket er opbygget (anatomi) og virker (fysiologi).

7. Kroppens kirtler og kønsorganer 8. Urinvejssystemet 9. Nervesystemet 10. Kraniet

12. Mundhulens anatomi og fysiologi 13. Mundhulens nerveforsyning

ISBN 978-87-7082-561-0

9 788770 826510

3. udgave

11. Hoved- og halsmuskler

praxis.dk

varenr. 71162-1

Anatomi og Fysiologi_omslag_13.6.17.indd 1

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

13-06-2017 12:15:06

Jan Hejle

Anatomi og fysiologi Tandklinikassistent Hovedforløb

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 1

09-06-2017 09:56:48

Anatomi og fysiologi © Praxis – Erhvervsskolernes Forlag 2008 3. udgave, 1. oplag 2017 Forlagsredaktør: Christina Mørkholm, cm@praxis.dk Omslag: Pihl Grafisk Design Omslagsfoto: Jan Hejle Illustrationer: Jan Hejle Følgende billeder er optaget på Anatomisk museum – Odontologisk Institut ved Århus Universitet: 2.11, 2.12, 3.2, 3.4, 3.5, 9.5, 10.12, 11.8, 11.12, 11.13, 11.14, 12.7, 12.9, 12.22, 13.3, 13.5 Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Pihl Grafisk Design Tryk: Preses Nams ISBN: 978-87-7082-561-0 Bestillingsnummer: 71162-1 Bogen er sat med Palatino Bogen er trykt på 115 g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Og kopier må ikke genbruges.

Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag.

Se mere på www.copydan.dk

Praxis – Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk www.praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00 Fax +45 63 15 17 28

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 2

09-06-2017 09:56:49

Fagets forord Det er med stor fornøjelse, at Tandlægeforeningen og Erhvervsskolernes Forlag præsenterer denne udgivelse, som er specielt målrettet tandklinikassistenter på hovedforløbet.

For at sikre uddannelsens grundlag er det meget vigtigt, at undervisningsmaterialerne hertil giver netop den generelle, fagligt korrekte og kvalitetsprægede viden, som styrker elevernes målsætning om at blive kompetente tandklinikassistenter.

Dette er her sikret ved, at udgivelsen: ÑÑ Nøje følger de målpinde, der er udstukket i bekendtgørelsen. ÑÑ Nøje er fulgt og godkendt af et læremiddeludvalg, der er nedsat netop med dette formål. ÑÑ Er udarbejdet af dygtige fagfolk. ÑÑ Opdateres løbende. ÑÑ Er gennemillustreret med fagligt relevante illustrationer. ÑÑ Er bygget op på en pædagogisk og tilgængelig måde.

Følgende institutioner har deltaget i læremiddeludvalgsarbejdet på vegne af de skoler, der udbyder uddannelsen, og dermed bidraget til udformningen af udgivelsen i samarbejde med Tandlægeforeningen og Praxis - Erhvervsskolernes Forlag: Dental College Aalborg, EUC Syd, Hansenberg, Herningsholm Erhvervsskole, Tandklinikassistentuddannelsen, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København samt Syddansk Erhvervsskole, Odense.

Tandlægeforeningen opfordrer alle på tandklinikassistentuddannelsen til at anvende dette undervisningsmateriale på hovedforløbet.

Tandlægeforeningen Juni 2017

3

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 3

09-06-2017 09:56:49

Redaktionelt forord I denne 3. udgave har Anatomi og fysiologi fået et nyt layout, som følger de andre udgivelser i serien til tandklinikassistentuddannelsen. Der er ikke foretaget ændringer i det faglige indhold.

Til undervisningen i kraniets anatomi kan du bruge e-læringsprogrammet: Kraniets Anatomi.

Kraniets Anatomi – sådan kommer du i gang: 1. Gå ind på www.prologio.com, indtast din e-mail og tryk på ”Tilmeld”.

2. Du får nu tilsendt en e-mail med et link, hvor du skal registrere dig.

3. Et nyt vindue åbner. Her skal du klikke på ikonet for din profil i øverste højre hjørne.

4. Vælg menupunktet Voucher.

5. Indløs den voucher/kode, du har fået med bogen og få adgang til kurset. (Eksempel på voucher/kode: H9UN22QLl).

Rigtig god fornøjelse!

4

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 4

09-06-2017 09:56:49

Indhold

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Hvornår opstod livet på Jorden?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

1. Celler og væv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Celler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Væv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2. Bevægeapparatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Knoglelære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Ledlære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Muskellære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Sammenfatning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

3. Luftvejssystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Næsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Svælget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Struben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Luftrøret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Lungerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

4. Karsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Kroppens vejnet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Blodkarsystemets rør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Blod. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Hjertet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54

Blodets vej gennem hjertet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Arterier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Kapillærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Vener. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

5. Lymfekarsystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Lymfekarsystemets opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

6. Fordøjelsessystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Enzymer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Fordøjelseskanalen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

5

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 5

09-06-2017 09:56:49

Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

7. Kroppens kirtler og kønsorganer. . . . . . . . . . 69

Endokrine kirtler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Kvindens kønsorganer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Mandens kønsorganer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

8. Urinvejssystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Nyrerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Urinblæren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

9. Nervesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Nervelære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Inddelingen af nervesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Hjernen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Beskyttelse af hjerne og rygmarv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Beskadigelse af nerver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

10. Kraniet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hjernekranium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Ansigtskranium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

Underkæbebenet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Overkæbebenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

11. Hoved- og halsmuskler. . . . . . . . . . . . . . . . 108 Tyggemusklerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

Ansigtets muskler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

12. Mundhulens anatomi og fysiologi . . . . . . . . 117

Læberne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Mundhulen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Spyt og spytkirtler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Indre mundhule. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Mundbunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Smagssansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

13. Mundhulens nerveforsyning . . . . . . . . . . . . 138

Kort om hjernenerver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138

Stikord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

6

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 6

09-06-2017 09:56:49

Indledning

Indledning For ca. 5.000 millioner år siden samlede en stor gaståge i universet sig til solen – vores stjerne. Resten af stoffet blev til solens planeter, hvoraf Jorden er nr. 3, regnet fra solen. Jorden er 4.600 millioner år gammel. Jorden havde de nødvendige forudsætninger for, at der kunne opstå liv på planeten. Afstanden til solen var passende, temperaturen var ikke for høj og ikke for lav. Jordens størrelse og tyngdekraft var så stor, at de lette luftmolekyler ikke kunne slippe væk fra Jorden og forsvinde i verdensrummet.

Med solen på plads som energikilde og med de nødvendige stoffer til stede på Jorden var forudsætningerne i orden for livets opståen.

Man har endnu ikke nogen præcis teori for, hvorledes de første levende organismer opstod. Lyn og vulkanudbrud har været nogle af de voldsomme hændelser, som har præget den geologisk unge Jord. De elektriske udladninger og varmen har fået metan, brint, kvælstof og vand til at danne de forbindelser, som levende organismer består af. Ingen kan give et endegyldigt svar på, hvad liv er. Men vi kan sige, hvad der er karakteristisk for liv: Liv er evnen til at reagere på ens omgivelser, evnen til at vokse og formere sig.

Når en organisme formerer sig, er det endvidere umådeligt vigtigt, at kopien af og til har fejl, altså ikke er en tro kopi. Det er hele grundlaget for livets udvikling – evolution. Uden disse fejlkopier var alt levende stadig blot små simple organismer, uden evne til at tilpasse sig nye krav fra omgivelserne.

Hvornår opstod livet på Jorden?

De simpleste organismer opstod for ca. 3.800 millioner år siden: Mikroorganismer i urhavet. Udvikling tager ikke bare tid, den tager lang tid. For ca. 500 millioner år siden var alle dyregrupper opstået undtagen hvirveldyrene. Hvirveldyrsgruppen udvikledes i havet for ca. 450 millioner år siden. De kendte dinosaurer, som er hvirveldyr, levede for ca. 225 millioner år siden, for så at uddø for 70 millioner år siden. Mennesket er et hvirveldyr – det højest udviklede – og vi er en af naturens nyeste opfindelser. Det ældste fund af den nuværende menneskerace er ca. 200.000 år gammelt.

I 1886 fandt man fem skeletter i klippehulen Crô Magnon i Dordogne i Frankrig. Disse skeletter viste sig at være ca. 36.000 år

7

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 7

09-06-2017 09:56:49

Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

gamle. Crô Magnon mennesket regnes for at være nutidsmenneskets forfader. Et af de træk, der adskilte dem fra os, er, at disse mennesker havde længere ben i forhold til armene.

Figur 0.1. Crô Magnon-mandens kranium.

Vi skal i det efterfølgende se, hvorledes homo sapiens – nutidsmennesket – er opbygget (dets anatomi), og virker (dets fysiologi).

Men husk, at en kos knæled virker og er opbygget som et menneskes, at en regnorm har muskler og er opbygget af celler, og at selv et insekt har et nervesystem. Du læser altså ikke blot om menneskets opbygning, men også om hvordan mange andre levende organismer er opbygget og fungerer.

Figur 0.2. Selv insekter har et nervesystem – hvad skulle de ellers bruge følehorn og øjne til – og hvordan skulle de ellers kunne bevæge sig?

8

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 8

09-06-2017 09:56:50

1. Celler og væv

1. Celler og væv Celler

cellevæg

Cytos er det græske ord for celle – deraf kommer cytologi, som er læren om celler, samt cytologisk undersøgelse. Alle levende væsner består af celler. Det var først med opfindelsen af mikroskopet omkring år 1600, at cellen blev opdaget.

cellekerne cellemasse

En engelsk forsker, Robert Hooke, undersøgte korktræets bark ved at skære tynde skiver af barken og studere dem i mikroskopet. Robert Hookes tegning og hans mikroskop kan ses på billedet. Bøger på denne tid blev skrevet på latin. Robert Hook beskrev derfor de små kamre, han så i barken som: Celler. Cellula er det latinske navn for celle og betyder lille kammer.

Figur 1.1. Ordet celle – stammer fra latin, ”cellula”, som betyder ”lille kammer”.

Der skulle gå helt frem til 1839, før to tyske forskere fremsatte den påstand, at hele legemet og alt levende er opbygget af celler.

 Cellens opbygning – er i princippet ens for planter og dyr.

Cellen består af: »» Cellevæg.

»» Cellemasse

»» Cellekerne.

»» Celleorganer.

Figur 1.2. Robert Hookes mikroskop. Tegningen fra 1665 viser korkbarkens celler.

9

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 9

09-06-2017 09:56:50

Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Cellevæggen er ikke nogen tæt væg. Den er hullet som en si. Hullerne skal tillade vand, næringsstoffer og affaldsstoffer at passere igennem. De forskellige stoffer passerer ind og ud af cellen på forskellig måde. Nogle stoffer siver igennem cellevæggen. Andre stoffer bæres igennem cellevæggen ved hjælp af transportstoffer.

Cellemassen består af væske med næringsstoffer og affaldsstoffer.

Næringsstofferne har cellen optaget fra vævsvæsken – væsken imellem cellerne. Næringsstofferne skal nedbrydes inde i cellen for at skaffe materiale til nyt stof. Når næringsstofferne nedbrydes, frigøres der energi. Denne energi bruges, når der dannes nyt stof og til at lave varme.

cellevæg Figur 1.3. Cellen består af en cellevæg, cellemasse, cellekerne samt en lang række forskellige celleorganer.

forskellige celleorganer

cellekerne cellemasse

Cellekernen rummer arvemassen. Cellerne formerer sig ved deling.

Ved denne deling dannes der en nøjagtig kopi af cellekernens arvemasse. Den nye celle bliver således en ny udgave af den oprindelige celle. Hvis der opstår en fejl i kopieringen, taler man om en mutation. Af og til vil en sådan celle have andre egenskaber end modercellen.

Celleorganerne ligger i cellemassen. Der er mange forskellige celleorganer. Celleorganerne har funktioner som fordøjelse/nedbrydning af stof, opbygning af nyt stof, medvirkende ved celledelingen osv.

Et eksempel på et meget vigtigt celleorgan er mitochondriet.

Figur 1.4. Gennemskåret mitochondrie.

Cellen skaffer sig energi ved forbrænding af næringsstoffer. Forbrændingen foregår først og fremmest i mitochondrierne.

10

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 10

09-06-2017 09:56:50

1. Celler og væv

Cellestørrelser De fleste celler er kun nogle få tusindedele millimeter. Men der er undtagelser fra disse små størrelser. En muskelcelle kan være 30 cm lang, og en nervecelle over en meter lang.

Du kan selv regne ud, hvor lange dine længste celler er. En besked fra hjernen og til storetåens muskler behøver kun at gå gennem 2 nerve-celler i kæde. Den første nervecelle ligger i hjernens overfladelag, men nervecellens udløber strækker sig gennem rygmarven helt ned til lænden. Her møder den nervecelle nr. 2. Udløberen fra nervecelle nr. 2 går nu helt ned til storetåens muskler.

Celleformer Kroppens byggesten er celler. I modsætning til byggesten i et hus, varierer celleformen i det uendelige. En god cellemodel fås ved at slå et æg ud i en plastikpose. Æggehviden er cellemassen, æggeblommen er cellekernen, og plastikposen er cellevæggen. Man kan få et indtryk af de mange forskellige celleformer ved at trykke på plastikposen og forme den.

For at gøre beskrivelsen af celler nemmere har man indført en række grundformer.

Cellerne har form efter deres funktion. Fx er overfladelaget i huden opbygget af flade celler, der ligger tæt sammen – nærmest som fliser på et gulv.

 Celleformer

»» Kuglerund.

»» Tenformet.

»» Flad.

»» Prismeformet.

»» Firkantet.

»» Stjerneformet.

Figur 1.5. Celleformer.

11

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 11

09-06-2017 09:56:52

Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Cellefunktioner Mange funktioner er fælles for alle celler. En meget vigtig egenskab for alle celler er evnen til at kunne dø. Nogle celler er rene ”døgn-fluer”, de dør i løbet af nogle få timer og afløses af nye. Det gælder celler i tarmslimhinden. Andre celler dør først, når personen dør. Det gælder de fleste nerveceller.

Her er kort opremset nogle af de andre egenskaber, en celle har eller kan have.

 Cellefunktioner

»» Ændre form.

»» Udskille affaldsstof.

»» Bevæge sig.

»» Trække sig sammen.

»» Optage næring/vand.

»» Lede elektrisk strøm.

»» Fordøje.

»» Opfatte sanseindtryk.

Mennesket er meget mere end en organisme. I virkeligheden indeholder vores krop milliarder af mikroorganismer – bakterier – encellede dyr. I tandkødslommerne omkring vores tænder findes bakterier og amøber. Mange mikroorganismer er livsvigtige for vores organisme, andre kan være skadelige og være årsag til sygdomme.

De simpleste organismer De simpleste organismer (planter og dyr) består kun af en enkelt celle. Amøben er et eksempel på et encellet dyr. Denne simple organisme har i princippet de samme funktioner som et stort dyr.

Figur 1.6. En amøbe er et eksempel på en encellet organisme.

Væv Et væv er en samling af celler med samme funktion. Det var Robert Hooke, der indførte begrebet celler. Det var en af hans landsmænd,

12

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 12

09-06-2017 09:56:52

1. Celler og væv

Nehemiah Grew, der på samme tid indførte betegnelsen cellevæv.

Han anvendte ordet væv, da han så en lighed mellem vævet stof og det, han så i mikroskopet. Det græske ord histos betyder vævet tøj.

Histologisk undersøgelse benyttes nu om undersøgelse af vævsprøver.

Det er vigtigt at skelne mellem de ”rene” væv og organvæv. Når man taler om fx lungevæv, hudvæv og levervæv, er det i virkeligheden en blanding af mange forskellige væv.

De ”rene” væv kan inddeles i fire hoved-vævsgrupper:

 De fire hoved-vævsgrupper

»» Epitelvæv

»» Muskelvæv.

»» Støttevæv.

»» Nervevæv.

Disse fire hovedvæv har hver vigtige egenskaber, som gør dem egnede bestemte steder i kroppen.

Epitelvæv Epitelvæv er en gruppe af væv, som er specielt egnet til at ligge som overfladelag på både ydre og indre overflader. En ydre overflade er fx hud, en indre overflade er fx overfladelaget i urinblæren, overfladelaget i næseslimhinden eller overfladelaget i fordøjelseskanalen.

Epitelcellerne i de forskellige områder er af vidt forskellig form og udseende. Fælles for alle kroppens epitelceller er, at cellerne ligger helt tæt sammen.

En speciel type epitelvæv er kirtelepitel. Kirtelepitel er celler, som laver et sekret, spyt, galde eller hormoner.

Nydannelsen af celler sker ved en celledeling i de nederste lag. Det nederste lag er altså vækstlaget.

Hvis man sætter et mærke på en nydannet celle i levende hud, kan man følge dens livsforløb. Den nydannede celle presses efterhånden op mod de øverste lag i vævet.

13

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 13

09-06-2017 09:56:52

Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Undervejs skifter den form, fra måske at være terningeformet til at være en lille flad forhornet plade.

Prøv at forestille dig, at du puster med et rør ned i sæbevand. Du danner hele tiden nye sæbebobler. De ligger helt tæt sammen, den ene væg støder mod den anden. De nyeste sæbebobler er runde, men når nye kommer til, presses de gamle bort, de bliver flade og går til sidst i stykker. Sådan kan du opfatte et epitelvæv. Celler der ligger helt tæt sammen. Der dannes hele tiden nye celler, og de gamle celler afstødes.

Hvis du slider jævnt på hudens epitel, kan du ikke slide hul. Men hvis du en dag slider for stærkt på huden et eller andet sted, får du en vabel som tegn på, at det er gået for stærkt. Slider du stærkt, men ikke for stærkt, stimulerer du vækstlaget og får tyk hud.

Huden Huden – cutis – består af to lag: overhud og læderhud.

Epidermis - overhud

Epidermis - overhud Epidermis

2 3

1

6

– overhud

5

2Dermis

- læderhud 3

1

6 4

5

7

1

4

Subcutis - underhud

1

1: 2: 3: 4:

7

Dermis - læderhud Dermis – læderhud

Fig. 1.7. 1: Kar – arioler/ venoler, 2: Kapillærslynge, Kar - arterioler/venoler 5: Talgkirtel 3: Følelegeme, 4: Hårsæk, 6: Lille hårløfter muskel Kapillærslynge 5: Talgkirtel, 6: Lille hår- - ekkrin 7: Svedkirtel Følelegeme Hårsæk løftermuskel, :: Stamceller Stamceller.

Subcutis Subcutis –- underhud underhud

14

1: 2: 3: 4: Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 14

Kar - arterioler/venoler Kapillærslynge Følelegeme Hårsæk

5: 6: 7: :

Talgkirtel Lille hårløfter muskel Svedkirtel - ekkrin Stamceller 09-06-2017 09:56:54

1. Celler og væv

Overhuden – epidermis – er hudens øverste lag samt et epitelvæv, hvor det yderste lag består af forhornede celler. Laget er 1/10 mm, hvor huden er tynd, og 1 mm, hvor huden er tyk. Laget består primært af epitelceller, men der findes andre celler i overhuden, som indgår i kroppens forsvarssystem.

Læderhuden er et bindevæv, som ligger under epidermis.

I læderhuden findes mange blodkar (1 og 2) og nerver. Laget indeholder også hårsække (4), og i tilknytning til de små hår findes talgkirtler (5) og små muskler (6), som kan løfte hårerne. ”Gåsehud” opstår, når de små muskler rejser hårene. De løftede hår er med til at skabe et isolerende luftlag tæt mod huden og bidrager dermed til at beskytte mod varmetab. Læderhuden rummer også svedkirtler (7), som via udførselsgange sender sved ud på hudens overflade. Afgivelse af sved er en vigtig metode til at bortskaffe varme. Nervetråde og følelegemer (3) i læderhuden kan registrere påvirkning af huden, som fx smerte, temperatur, tryk og berøring.

Underhuden Under læderhuden findes underhuden – subcutis. Underhuden består af fedt. Tykkelsen af underhuden varierer fra område til område på kroppen, samt efter om personen er slank eller kraftig. I underhuden findes endvidere blodkar, lymfekar og nerver.

Støttevæv Støttevæv er en stor gruppe af væv, som ”støtter” kroppen. Støttevæv består af forholdsvis få celler, med en stor del mellemliggende substans – intercellular substans. I de fleste støttevæv findes der lange tråde af protein imellem cellerne. Disse tråde hedder fibriller.

Cellerne har lavet disse lange tråde. Fibrillerne er med til at binde vævet sammen. Mængden af tråde og deres måde at ligge på bestemmer, hvor stærkt vævet er.



Figur 1.8. Støttevæv – få celler i en grundsubstans.

Støttevæv

Der er fire undergrupper af støttevæv: »» Bindevæv.

»» Benvæv.

»» Bruskvæv.

»» Blod og lymfe.

15

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 15

09-06-2017 09:56:55

Ta n d k l i n i k a s s i s t e n t

Princippet i opbygningen af de fire vævstyper er det samme, nemlig få celler og meget imellem cellerne.

Det kan umiddelbart synes mærkeligt, at blod og ben (knogle) tilhører samme vævsgruppe, men der er kun få celler i begge væv.

Blod består til eksempel blot af 40 % celler, resten er væske (blodplasma).

Det er substansen mellem cellerne, som bestemmer vævets konsistens. I knoglevæv er substansen hård på grund af mange tråde og en stor mængde mineralsalte.

Bindevæv kan være så løst, at man kan pille det fra hinanden. Denne type bindevæv har man som en slags isolerings- og rumudfyldende materiale rundt omkring i kroppen. Bindevævet kan også være fast og sejt. Denne type bindevæv er fx ledbånd og muskelsener lavet af.

Fast og sejt, fordi vævet består af en stor mængde kollagene fibriller (tråde), som ligger tæt og velordnede.

Figur 1.9. Støttevæv med mange fibriller, som ligger ordnet.

Muskelvæv Muskelvæv består af celler, der kan trække sig sammen. Det kan andre celler også, men muskelceller har udviklet denne evne i imponerende grad.

Mennesket har behov for tre slags muskelvæv. Der er bevægelser, man tænker over og styrer med viljen. For eksempel at gå, bevæge armen osv. Disse bevægelser udføres af muskler opbygget af tværstribede muskelceller. Men der er også bevægelser, man ikke kan kontrollere og bestemme over. Man bestemmer fx ikke, hvornår og hvordan mavesækken skal trække sig sammen, eller om blodkar skal trække sig sammen. Disse bevægelser foregår automatisk ved hjælp af glatte muskelceller.

Hjertet er opbygget af en speciel slags muskelceller, som kun hjertet har. Disse muskelceller kaldes derfor naturligt for hjertemuskelceller. Hjertemuskelceller kan selv lave strøm, og kan derfor trække sig sammen automatisk. Hjertemuskelceller er tværstribede.

Detaljerne i forskellen mellem glat og tværstribet muskulatur behandles i afsnittet om muskler.

16

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 16

09-06-2017 09:56:55

1. Celler og væv

Nervevæv Nervevæv består af nerveceller, neuroner. Du må forestille dig nervevæv som myriader af celler, der står i forbindelse med hinanden via udløbere. Nerveceller har en formidabel evne til at lede små elektriske strømme. Andre celler kan også lede signaler, men slet ikke i samme udstrækning.

Nerveceller mangler til gengæld en egenskab, som de fleste af kroppens celler har, nemlig evnen til at formere sig. Mennesket kan altså ikke danne nye nerveceller efter fødslen.

Som tidligere nævnt kan nerveceller være meget lange, helt op til 1 m.

Du kan lave en model af en nervecelle ved at tage en bold med en diameter på 5 cm (nervecellelegemet) og sætte en snor af tykt sejlgarn (den lange udløber) på den. Du skal bruge en 500 meter lang snor, så passer størrelsesforholdet. Det mest utrolige ved nervecellen er den stoftransport, der foregår inde i cellen, fra cellelegemet og hele vejen ud i udløberen.

Nervevævets funktion gennemgås mere detaljeret i afsnittet om nervesystemet.

17

Anatomi_Fysiologi_3.udgave_09.06.17.indd 17

09-06-2017 09:56:55

Bogen dækker kravene til pensum i faget på tandklinikassistentuddannelsen, men kan med stort udbytte læses af alle, der har interesse for emnet.

1. Celler og væv 2. Bevægeapparatet 3. Luftvejssystemet 4. Karsystemet 5. Lymfekarsystemet 6. Fordøjelsessystemet

Tandklinikassistent Anatomi og fysiologi 3. udgave

Anatomi og fysiologi

Anatomi og fysiologi består af følgende kapitler:

Tandklinikassistent

Anatomi og fysiologi giver en fyldestgørende, rigt illustreret gennemgang af, hvordan mennesket er opbygget (anatomi) og virker (fysiologi).

7. Kroppens kirtler og kønsorganer 8. Urinvejssystemet 9. Nervesystemet 10. Kraniet

12. Mundhulens anatomi og fysiologi 13. Mundhulens nerveforsyning

ISBN 978-87-7082-561-0

9 788770 826510

3. udgave

11. Hoved- og halsmuskler

praxis.dk

varenr. 71162-1

Anatomi og Fysiologi_omslag_13.6.17.indd 1

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

13-06-2017 12:15:06