Teknologi - En håndbog, 3. udgave, 1. oplag, 2017 by Praxis

HTX

Hvordan er det nu, man deﬁnerer ”milli-PersonReserve” og ”Produktionslayout”?

Hvordan gør man, hvis man vil bygge en virksomhed på basis af sit teknologiprodukt?

TEKNOLOGI EN HÅNDBOG FOR HTX Dette er bogen, der giver eleverne et sikkert overblik over det at lave projekter i faget teknologi og giver svar på alle de vigtige spørgsmål. Hele projektforløbet er beskrevet i en række procedurer, som guider eleverne igennem projektets forskellige faser. Til hver procedure er der eksempler fra elevprojekter og undervisningsforløb, der viser proceduren i praksis. Og hvis der er behov for at uddybe begreber og metoder – så er bogens leksikon et godt sted at lede.

TEKNOLOGI – EN HÅNDBOG

Hvad er proceduren, når man skal lave en miljøvurdering?

KIRSTEN FRANDSEN SUSANNE FUNCH STEEN HEIDE

TEKNOLOGI EN HÅNDBOG 3. UDGAVE

Bogen dækker fagets kernestof både på B- og A-niveau.

Kirsten Frandsen, Susanne Funch og Steen Heide er gymnasielærere ved Odense Tekniske Gymnasium. Tilsammen har de mere end 50 års erfaring med teknologiprojekter, og Kirsten Frandsen er tidligere fagkonsulent i faget.

DM_Teknologi_en_håndbog_HTX_omslag2017.indd 1,3

ISBN 978-87-571-2884-0

9 788757 128840

praxis.dk

varenr. 81052-1

PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag

19-06-2017 11:48:49

HTX

KIRSTEN FRANDSEN SUSANNE FUNCH STEEN HEIDE

TEKNOLOGI EN HÅNDBOG 3. UDGAVE

PRAXIS – NYT TEKNISK FORLAG

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 1

19-06-2017 11:46:42

Teknologi – en håndbog for htx 3. udgave, 1. oplag 2017 © Praxis - Nyt Teknisk Forlag 2017 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk (ka@praxis.dk) Omslag: Henrik Stig Møller Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Stig Bing Tryk: Stibo Printing Solutions ISBN: 978-87-571-2884-0 (papir og ebog+) ISBN: 978-87-571-3387-5 (ebog) Varenummer: 81052-1 På omtalen af bogen på webshop.praxis.dk finder du skemaer til besvarelse af de forskellige trin i processen samt en vejledning i brug af skemaerne. Bogen er sat med Minion Pro Bogen er trykt på 115 g G-print I bogen indgår bearbejdede eksempler fra følgende elevers arbejder: Amalie Ruth Okholm Kryger, Anders Busch Funch, Ask Jeppe Hjeds, Camilla Andersen Kreilgaard, Christian Valdemar Hansen, Frederik Lindekilde Rasmussen, Jacob Thornvig Nissen, Jens Mørup, Johan Bojsen, Julie Christensen, Julius Hieronymus Wadstrøm, Magnus Vestergaard Laursen, Mathias Sonsby Mouridsen, Morten Risom Nielsen, Morten Hansen, Rasmus Kajberg, Rasmus Mathias Fisker Rasmussen, Simon Bytoft Sjørring. Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

Praxis – Nyt Teknisk Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 2

19-06-2017 11:46:42

Forord Teknologi – en håndbog for htx er primært tiltænkt undervisningen i teknologi B og A i det tekniske gymnasium. Formålet med denne håndbog har været at give elever og lærere et værktøj i hænde, der kan anvendes til både projektarbejdet og den teoretiske undervisning i teknologi. Bogen er bygget op over en samling procedureopslag, der følger den faseopdelte og integrerede produktudvikling, der er teknologifagets fundament. Bogen indeholder tillige procedureopslag om virksomhedens etablering og økonomi, som vil kunne anvendes som supplerende stof samt i forbindelse med iværksætter-temaer. Procedureopslagene er tænkt som arbejdsopgaver, der fører eleverne gennem projektet fra start til slut. Det er ikke tanken, at de skal tjene som en opskrift på teknologirapporten. På den enkelte procedure er angivet, hvilken fase proceduren hører ind under, således at man hele tiden har overblik over, hvor i produktudviklingsforløbet man er. Hver procedure illustreres ved et (let redigeret og tilrettet) eksempel, oftest hentet fra en elevrapport. Elevrapporterne, der ligger til grund for eksemplerne, er udført af elever på Odense Tekniske Gymnasium. En liste med leksikonord ved hver procedure henviser til den nødvendige teoretiske viden, som findes i håndbogens leksikonafsnit. Artiklerne heri baserer sig for en dels vedkommende (med tilladelse) på ordforklaringerne i Heureka! – en teori- og værktøjsbog til innovation (1. udgave), som også blandt andet havde teknologifaget som målgruppe. Odense, juni 2017 Kirsten Frandsen Susanne Funch Steen Heide

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 3

19-06-2017 11:46:42

Forord 3. udgave Teknologihåndbogens procedurer er blevet tilrettet, således at deres rækkefølge følger rækkefølgen af kernestoffet i læreplanen for teknologi B og - A 2017.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 4

19-06-2017 11:46:42

Indhold Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Procedureblade og eksempler Problemanalyse 0. Projektbeskrivelse 1. Problemanalyse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Produktprincip 2. Produktet og brugeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 3. Idegenerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 4. Produktet og kunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 5. Udvikling af produktløsning – fysisk produkt. . . . . . . . . . . . . 48 5. Udvikling af produktløsning – proces, forsøg eller opskrift. . 58 Produktudforming 6. Produktspecifikation – fysisk produkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 6. Produktspecifikation – proces, forsøg eller opskrift . . . . . . . . 76 7. Konstruktion – fysisk produkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 7. Konstruktion – proces, forsøg eller opskrift. . . . . . . . . . . . . . . 90 8. Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 9. Værksted – fysisk produkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 9. Værksted – proces, forsøg eller opskrift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Produktionsforberedelse 10. Teknologianalyse 11. Produktmodning 12. Produktion 13. Markedsføring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Realisering 14. Virksomhedens økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 15. Virksomhedens etablering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

Leksikon

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 5

19-06-2017 11:46:42

Indledning

Indledning Om bogens opbygning og dens anvendelse Teknologi er helt centralt i htx-uddannelsen. Faget er et projektfag med fokus på teknologiske løsningsmuligheder, der involverer flere fag. Det er centralt for teknologifaget, at man forholder sig kritisk og reflekterende til anvendte teknologier og samfundsmæssige forhold. Problemorienteret projektarbejde er kernen i faget. Faget har både et teoretisk og et praktisk indhold i forbindelse med udviklingen af et produkt. I teknologi får du erfaring i at arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier samt kendskab til fremstillingsprocesser og til praktiske anvendelser af naturvidenskabelig viden. Du får både kendskab til forskellige teknologier og materialer, der anvendes i erhvervslivet, og til innovative og kreative processer.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 7

19-06-2017 11:46:42

Håndbog i teknologi

Et teknologiprojekt på B-niveau er bygget op, så det følger den faseopdelte produktudvikling. Problem analysefase

Produktprincipfase

Produktudformningsfase

Produktionsforberedelsesfase

Realiserings fase

For et teknologiprojekt på A-niveau udvides denne til den integrerede produktudvikling, der ud over at være faseopdelt også er funktionsopdelt i tre spor: Salg/markedsføring, konstruktion og produktion. Salgsafdeling Fastlæggelse af principielt behov

Brugerundersøgelse

Markedsfastlæggelse

Salgsforberedelse

Salg

Produktudformning

Produktmodning

Produkttilpasning

Produktions principfastlæggelse

Produktions forberedelse

Produktion

Konstruktionsafdeling Behovssituation

Produkttypefastlæggelse

Principkonstruktion

Produktionsafdeling Procestype overvejelse

Produktions typefastlæggelse

Produktudvikling og integreret produktudvikling er beskrevet i leksikon side 207.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 8

19-06-2017 11:46:42

Indledning

Bogens opbygning Bogen er opbygget i to dele. Første del indeholder en række procedureopslag med tilhørende eksempler. Anden del er et leksikon, der indeholder de begreber, der er vigtige i teknologifaget, og som for størstepartens vedkommende er anvendt på procedurebladene. Procedureopslagene er sammensat i den rækkefølge, du får brug for dem i projektarbejdet. Det vil sige, at de stort set følger den faseopdelte og integrerede produktudvikling. Der er 16 procedureopslag, der dækker kernestoffet i Teknologi A og B. Nogle er dog kun nødvendige på A-niveau.

Problemanalyse

Produktprincipfase

Produktudformningsfase

Produktionsforberedelsesfase

Realiseringsfase

Salgsafdeling 2. Produktet og brugeren

13. Markeds føring

4. Produktet og kunden

0. Projektbeskrivelse

14. Virksomhe dens økonomi 15. Virksomhe dens etable ring

Konstruktionsafdeling

1. Problemanalyse

3. Idegenerering

6. Produktspecifikation

10. Teknologianalyse

5. Udvikling af produktløsning

7. Konstruk tion

11. Produkt modning

8. Miljøvurdering 9. Værksted

Produktionsafdeling 12. Produktion

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 9

19-06-2017 11:46:42

Håndbog i teknologi

Desuden er der to versioner af nogle af procedureopslagene. Produktet i et teknologiprojekt kan være : • Materielt (fysisk produkt) eller • Immaterielt (udvikling af en proces, et forsøg eller en opskrift) For at imødekomme begge produkttyper er der, hvor procedurerne specifikt handler om produktet, lavet et opslag til hver af disse typer. Hvert procedureopslag består af: • En højreside, der beskriver proceduren – en fase i projektets forløb. Proceduren er et arbejdsblad, som skal hjælpe dig med at samle informationer m.m. til rapporten. Det er en serie arbejdsopgaver, som du kan følge for at komme fornuftigt og grundigt igennem den pågældende projektfase. Det er vigtigt her at sige, at procedurebladenes rækkefølge afspejler den rækkefølge, projektarbejdet og produktløsningen udvikles i, som i skemaet ovenfor. De enkelte procedureblade må heller ikke opfattes som oplæg til færdige afsnit i rapporten, og det er ikke alle ”pinde” på et procedureblad, der indgår i alle projekter. • En venstreside, der informerer om procedurens formål, en overordnet forklaring samt lidt om rapportens indhold. I margen på venstresiden er anført de leksikonord, der hører til det pågældende procedureblad. Til hvert procedureopslag er et eksempel, der følger procedurens instruktioner. Størstedelen af eksemplerne er hentet fra elevrapporter og er kun let redigeret. Der er ikke et gennemgående eksempel, omend enkelte eksempler er blevet anvendt på to procedurer. Eksemplerne er redigerede, så de passer med procedurernes instruktioner for at illustrere disse. Men det er absolut ikke hensigten, at en teknologirapport bygges op med procedurernes instruktioner som overskrifter.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 10

19-06-2017 11:46:42

Indledning

Leksikondelen er fagets teori, der er ordnet alfabetisk. Den indeholder kernestof til både B- og A-niveau samt supplerende stof. I leksikonnet finder du artikler om de væsentlige ord, og somme steder også links til nettet, hvor du kan læse endnu mere. Henvisninger mellem de enkelte leksikonartikler er skrevet med rød tekst sådan her. Procedurerne vil kunne anvendes på såvel B som A niveau. Underviserne udvælger selv procedurer og arbejdsopgaver i denne, der skal anvendes i det pågældende projekt.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 11

19-06-2017 11:46:42

Håndbog i teknologi

Leksikon

Side

Dokumentation 188 Kildeangivelse 210 Nøgleproblem 232 Projekt 248 Projektbeskrivelse 248

Når det nye projekt skal skabes, er det vigtigt at få sat rammerne fra starten, at få lavet en overordnet planlægning for projektet med angivelse af milepæle.

Projektoplæg 248 Tidsplan 263 Virkninger 265 Årsager 268

Et projekt starter derfor med en projektbeskrivelse. Her lægges projektets fundament. Projektbeskrivelsen er kort - ca. en side. Den skal godkendes af teknologilæreren, inden du må arbejde videre med projektet. Projektbeskrivelsen er et bilag til projektrapporten. Hvis I er flere, der arbejder sammen i projektet, skal gruppemedlemmernes navne fremgå af projektbeskrivelsen.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 12

19-06-2017 11:46:42

Problemanalyse

Find nøgleproblemer i projektoplægget Udvælg et nøgleproblem • Dokumenter med kilder, at problemet er reelt

Beskriv årsager til nøgleproblemet

0. Projektbeskrivelse

Læs projektoplægget grundigt

Beskriv virkninger af nøgleproblemet Opstil en tidsplan for projektet og angiv valg af værksted Aflever projektbeskrivelsen

1. Problemanalyse 13

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 13

19-06-2017 11:46:42

Håndbog i teknologi

Eksempel på arbejdsnoter 0. Projektbeskrivelse

I projektoplægget til Teknologi B-eksamen 2011 var temaet ”Vand”. Der kunne vælges mellem oplæggene ”Regnvand”, ”Spildevand”, ”Havvand” og ”Grundvand”.

Udvælgelse af nøgleproblem I projektoplægget om ”Regnvand” vælges problematikken omkring tørke i visse dele af verden. Mange steder i verden har man de senere år set store oversvømmelser og katastrofer med for meget vand, og der har været meget fokus på dette problem. Der er dog også problemer med, at der visse steder er for lidt vand, og at ørkenområder vokser. Dette kaldes ørkenspredning. Man har i FN besluttet, at der i 10 år, fra 2010 til 2020, skal gøres en ekstra indsats for at standse ørkenspredning. Hvis der ikke gøres noget nu, forudser FN, at en tredjedel af verdens areal og en femtedel af jordens befolkning vil være truet pga. ørkenspredning. Der mistes så meget jordareal, at der kunne dyrkes 20 mio. tons korn. www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=456

Nøgleproblem: ”Store områder med frugtbar jord omdannes til golde ørkenområder”.

Dokumentation af nøgleproblemet Hvert år ændres 70.000 km2 frugtbar jord til ørkenområde. http://viden.jp.dk/klima/destinationer

I Kina anser man problemet med ørkenspredning som en af de største miljøudfordringer, og man anser, at 400 millioner mennesker er berørt. Årligt omdannes alene i Kina ca. 3.000 km2 til ørken (et areal svarende til Fyn). www.b.dk/klima/oerkenspredning-truer-kina.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 14

19-06-2017 11:46:42

0. Projektbeskrivelse

Årsager og virkninger af ørkenspredning Ved læsning af flere kilder lader det til, at de, der beskæftiger sig med problemet, ikke er helt enige om, hvorfor denne ørkenspredning forekommer. Det tyder dog på, at grov udnyttelse af jorden kan være en årsag, men hvilken betydning klimaforandringer har, ved man ikke. Men da det er den fattigste del af jordens befolkning, der bor i og ved ørkenområder, har det store omkostninger for disse mennesker. Det medfører, at der ikke er græsningsarealer til husdyr, der er ikke brændsel til madlavningen, og vand skal hentes over store afstande.

Tidsplan uge

Forside

Værksted

Indholdsfortegnelse

Værksted

Forord

Værksted

Indledning

Værksted

Projektbeskrivelse

Værksted

Problemanalyse

Værksted

Problemformulering

Værksted

Afgrænsning

Værksted

Tidsplan

Værksted

Produktudvikling

Værksted

Miljøvurdering

Værksted

Teknologianalyse

Værksted

Teknologivurdering

Værksted

Konlusion

Værksted

Logbog

Værksted

Litteraturliste

Værksted

Bilag

Værksted

Valg af værksted Metalværkstedet er valgt til at fremstille et produkt.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 15

19-06-2017 11:46:42

Håndbog i teknologi

Leksikon

Side

Dokumentation 188 Hv-spørgsmål 203 Nøgleproblem 232

I problemanalysen undersøges den problemstilling, du vil arbejde med.

Problemanalyse 238 Problemformulering 238 Problemstilling 239 Problemtræ 239 Virkninger 265 Årsager 268

Du starter med et stort og bredt nøgleproblem, som du snævrer ind, og til sidst har du en afgrænset og konkret problemstilling, som du kan fordybe dig i, og som du senere skal finde en løsning i. I rapporten skriver du en indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Indledningen afsluttes med en problemformulering. I rapportens hovedafsnit starter du med en problemanalyse, der doku menterer og uddyber de hvspørgsmål, du stillede.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 16

19-06-2017 11:46:42

Problemanalyse

Diskuter nøgleproblemets årsager og virkninger • Tegn et problemtræ

Udvælg en problemstilling ud fra problemtræet • Dokumenter problemstillingen

1. Problemanalyse

0. Projektbeskrivelse

Opstil problemformuleringen Stil spørgsmål til problemformuleringen med hv-ord Analyser og dokumenter ud fra hv-spørgsmålene

2. Produktet og brugeren 17

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 17

19-06-2017 11:46:43

Håndbog i teknologi

Eksempel på arbejdsnoter 1. Problemanalyse

Der tages udgangspunkt i et projektoplæg om ”Børn og sundhed”. Der fokuseres på børns fysiske aktiviteter og naturoplevelser med afsæt i spejderbevægelsen.

Diskuter nøgleproblemets årsager og virkninger Da jeg selv er spejder, kan jeg se, at det at være spejder ikke er så populært som tidligere. Jeg mener dog, at netop det at være spejder giver en god naturoplevelse og dermed lyst til at bevæge sig i naturen og få motion. Desuden har spejderlivet en social dimension. Spejderlivet er en god måde at få børn til at medvirke i samvær med andre børn, lege og røre sig på. Men hvordan gør man det tiltrækkende for børn at vælge spejderlivet frem for computeren?

Problemtræ

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 18

19-06-2017 11:46:43

1. Problemanalyse

Problemstilling

Opstil problemformulering Hvordan gør man det behageligt for børn at lege, klatre, lave andre forskellige aktiviteter og i det hele taget bevæge sig i en spejderuniform, når de er til ture og møder? Det er vigtigt for børn at kunne bevæge sig i det tøj, de er iført under leg, da det ellers kan tage lysten fra at lege. Samtidig med, at uniformen kan gøres mere behagelig at have på, kan den også gøre mere praktisk, så man fx ikke taber de ting, man har i lommerne. Samtidig med at øge uniformens funktioner og behagelighed kunne man også øge interessen for spejderuniformen og dermed også lysten til at have den på.

www.spejdernet.dk. grafen viser, hvordan antallet af spejdere i Danmark har været faldende de seneste 20 år. 19

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 19

19-06-2017 11:46:43

Håndbog i teknologi

Stil spørgsmål til problemformuleringen med hv-ord Hvad er problemet med den nuværende spejderuniform? Uniformen virker umoderne og gammeldags. Hvilket materiale er brugt til uniformen? Et kraftigt bomuld-/polyestermateriale. Hvordan sikrer man, at uniformen er god at anvende? Der er gode lommer og plads til mærker og lignende. Hvornår bruges uniformen? Uniformen bruges ved møder, stævner og alle de steder, hvor spejdere mødes. Hvordan opleves uniformen at bære? Den er varm. Da den ikke er figursyet, virker den klodset. Har man forsøgt at gøre uniformen bedre? Der er fremstillet modeller med velcrolukning og som anorak.

Analyser og dokumenter ud fra hv-spørgsmålene Børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer i daginstitutioner, fx skole eller børnehave, eller til fritidsaktiviteter. Børn bliver i stigende grad mere overvægtige1 som følge af mindre aktivitet og mere slik i hverdagen. Børn er i stigende grad blevet bekendt med computeren og de utallige spil, som findes på mange niveauer, så der er noget for alle aldersgrupper. Det har medført, at mange børn ikke får rørt sig så meget som tidligere. Den inaktivitet kan påvirke deres fremtid, både med hensyn til social adfærd og gennem følgesygdomme. Deres kreative

1. www.dagenssundhed.dk

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 20

19-06-2017 11:46:43

1. Problemanalyse

evner kan også påvirkes af for meget computerspil, idet et spil er proppet med historier, farver og figurer, så børnene derved ikke får lov til selv at bruge deres egen fantasi i samme grad, som hvis de selv legede. Det er vigtigt for børn at komme udenfor hver dag og lege på en eller anden form for aktivitet, da det har betydning for deres udvikling. Det kan fx være i forbindelse med sport eller som spejder. Ved at bevæge sig kan de undgå at udvikle livsstilssygdomme i deres senere liv på grund af overvægt. Derfor er det vigtigt, at de har noget tøj på, som er egnet til at bevæge sig i, og som børnene synes er sejt. Tøjet kan påvirke børns valg af fritidsaktivitet, og derfor kan en aktivitet som spejder blive valgt fra på grund af en kedelig og gammeldags uniform. At være spejder giver megen god lærdom for børn, da det giver udfordringer og forskellige oplevelser og potentialer, som kan tages med i livet. Det vil være en skam, hvis det vælges fra på grund af uniformen. Ved at spørge spejdere i forskellige årgange viser der sig nogle problemer med uniformen. Problemerne afspejler, hvilket niveau man er aktiv på, og hvilken alder man har. Uniformen har et formål, som er at symbolisere Det Danske Spejderkorps og dets værdier. Spejderuniformen er fremstillet i et forholdvis kraftigt bomulds-/polyestermateriale, som er stift og varmt at have på. Derfor kan det virke hæmmende for bevægelsesfriheden. På uniformen sys mærker på ærmerne, som opnås ved forskellige aktiviter. Foran på uniformen sidder to lommer i brysthøjde, hvorpå der er mærker, som viser, hvor man kommer fra, og hvilket korps og hvilken gruppe man tilhører. Lommer har også en funktion i form af opbevaring af sangbog, blok, kuglepen og andre småting. Derfor er det ubehageligt at hoppe for meget rundt med lommerne fulde at ting. Da lommerne sidder foran ved brystet, skaber det problemer for pigerne, når de bliver ældre. Til lukning af lommerne er brugt velcro. Dette virker dog ikke optimalt, når der kommer græs eller andet i velcroen. Uniformen fås med velcrolukning eller med knapper. Den kan være åben i hele forstykket eller som anorak. Fælles for dem alle er dog, at uniformen ikke er figursyet, så den sidder ikke godt på kroppen.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 21

19-06-2017 11:46:43

Håndbog i teknologi

Leksikon

Side

Attraktive egenskaber 180 Behov 180

Når problemet er formuleret og analyseret, skal du i gang med at finde en løsning på det.

Dataindsamling 185 Desk research

186

Effektive og latente behov (skjulte behov) 181 Field research

193

Fysiske og psykiske behov 181

En løsning på et problem starter med en undersøgelse af, hvad brugerens behov og ønsker er, og hvad der vil tilfredsstille brugeren.

Hv-spørgsmål 203 Integreret produktudvikling 207 Kerneegenskaber 210 Kundetilfredsstillelse 216 Oprindelige og afledte behov

181

Produktprincip 241 Produktudvikling 247 Spørgeskema

256

Stage-gatemodellen 257 Systematisk produktudvikling 248

I rapporten redegør du for dine brugerundersøgelser. Med grafer og figurer illustrerer du de resultater, du kom frem til. Når du har en klar beskrivelse af, hvad brugeren egentlig har brug for og ønsker sig, er du parat til at arbejde hen mod en løsning.

Ydelsesmæssige egenskaber 183

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 22

19-06-2017 11:46:44

Produktprincip

Analyser brugerens behov Undersøg brugerens ønsker • Spørgeskema • Interviews

Bearbejd de indsamlede data • Kvantitative og kvalitative udsagn • Statistik • Visualisering

Undersøg, hvilke muligheder brugeren har nu

2. Produktet og brugeren

1. Problemanalyse

Identificer brugertilfredsstillelse • Kerneegenskaber • Ydelsesmæssige egenskaber • Attraktive egenskaber

3. Idegenerering

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 23

19-06-2017 11:46:44

Håndbog i teknologi

Eksempel på arbejdsnoter 2. Produktet og brugeren

En gruppe elever har bestemt sig for at arbejde med cykelhjelme. Egne erfaringer viser, at mange unge vælger hjelmen fra. Gruppen vil først og fremmest arbejde med designet og på den måde få unge til at benytte cykelhjelm.

Analyser brugerens behov Det er tale om at gøre brug af cykelhjelme lovpligtig, men cyklistforbundene i Danmark og Europa ser hellere, at man sørger for, at cykeltrafik gøres mindre farligt, og at man forsøger at forhindre uheld. I Færdselslovens kapitel 7, som omhandler cykler og cyklister, er der beskrevet, hvordan cyklister skal opføre sig i trafikken, og hvordan en cykel skal sikres. Der er ikke nævnt noget om cyklistens udstyr. Brugeren (cyklisten) har selvfølgelig behov for en sikker måde at komme frem i trafikken på, men ulykker på cykel kan også være eneulykker, hvor cyklisten vælter på grund af kantstene, genstande på vejen, uopmærksomhed m.m. Der er derfor et behov for at beskytte kroppen ved uheld. Den del af kroppen, hvor det er sværest at reparere skaden, er hovedet, så en sikker hovedbeskyttelse er nødvendig. Der er efterhånden flere cyklister, der benytter cykelhjelm, men der er lang vej endnu. I 1996 kørte 97 % uden hjelm, og 2011 var tallet nede på 75 %. Kilde: www.cykelhjelmen.org og www.sikkertrafik.dk

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 24

19-06-2017 11:46:44

2. Produktet og brugeren

Undersøg brugerens ønsker For at undersøge cyklisternes brug og ønsker med hensyn til cykelhjelme oprettes et spørgeskema på www.surveymonkey.com Specielt vil vi undersøge, om det er prisen eller designet på hjelmen, der skal arbejdes på. Vi opfordrede alle gymnasiets elever til at deltage i undersøgelsen. Målgruppen er snæver, men vi ved fra os selv og klassekammeraterne, at det netop er den gruppe, der fravælger hjelmen.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 25

19-06-2017 11:46:44

Håndbog i teknologi

Bearbejd de indsamlede data Til at visualisere svarene fra spørgeundersøgelsen har vi valgt at benytte lagkagediagrammer. Antallet af svar kan ikke ses, men farverne giver et godt indtryk af besvarelserne. Der var 63 elever, som deltog i undersøgelsen.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 26

19-06-2017 11:46:44

2. Produktet og brugeren

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 27

19-06-2017 11:46:44

Håndbog i teknologi

Spørgeundersøgelsen viser, at stort set alle brugte hjelm som barn, men omkring 10-15 års alderen valgte man den fra. Man har stadig hjelmen, men den bruges bare ikke. De tre sidste spørgsmål viser, at pris og sikkerhed ikke har så stor betydning. Designet derimod er vigtigt. Det er også det, vi ville have bekræftet i denne spørgeundersøgelse.

Undersøg, hvilke muligheder brugeren har nu Der er gjort meget for at opfordre folk til at benytte cykelhjelm. Der har været kampagner fra Dansk Cyklistforbund, OBS i tv, i skoler, i børnehaver osv. Man har prøvet med at skræmme, at opfordre og at trygle. Det har da hjulpet, men det går stadig langsomt.

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 28

19-06-2017 11:46:45

2. Produktet og brugeren

”Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2011, sammen med en lang række kommuner, en landsdækkende tælling af brugen af cykelhjelme i bytrakken. Tællingen viste bl.a.: • Efter en kraftig stigning frem til 2010 er der en tendens til, at udviklingen generelt er stagneret. • Hjelmbrugen blandt 11-15 årige er dog steget fra 32 % til 39 % – størst stigning blandt pigerne. • Den høje hjelmbrug i hovedstaden er generelt ved at smitte af på resten af landet”. Kilde: www.sikkertrafik.dk

Det, der ser ud til at hjælpe, er at designe hjelmen således, at den får et personligt udtryk. Man kan vælge en hjelm, som er grim, underlig, aerodynamisk, sjov eller bare anderledes.

Identificer brugertilfredsstillelse Kerneydelse

Ydelsesmæssige egenskaber

Attraktive egenskaber

Skal beskytte hovedet og forhindre skader ved uheld

God ventilation i hjelmen Simpel spændemekanisme Remmen skal kunne holde til et kraftigt træk

Indlagt pandelygte Musikanlæg GPS

81052-1_teknologi_b_indhold_del1-3udg.indd 29

19-06-2017 11:46:45

HTX

Hvordan er det nu, man deﬁnerer ”milli-PersonReserve” og ”Produktionslayout”?

Hvordan gør man, hvis man vil bygge en virksomhed på basis af sit teknologiprodukt?

TEKNOLOGI – EN HÅNDBOG

Hvad er proceduren, når man skal lave en miljøvurdering?

KIRSTEN FRANDSEN SUSANNE FUNCH STEEN HEIDE

TEKNOLOGI EN HÅNDBOG 3. UDGAVE

Bogen dækker fagets kernestof både på B- og A-niveau.

DM_Teknologi_en_håndbog_HTX_omslag2017.indd 1,3

ISBN 978-87-571-2884-0

9 788757 128840

praxis.dk

varenr. 81052-1

PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag

19-06-2017 11:48:49