Hydraulik, 2. udgave, 1. oplag, 2017 by Praxis

2. udgave

Bogen Hydraulik giver læseren et indblik i hydraulikken og de muligheder, den indeholder. Som indledning handler bogen om de fysiske principper for at give en bedre forståelse af sammenhængene i den grundlæggende hydraulik. I de efterfølgende afsnit er de enkelte hydraulikkomponenters opgaver og funktioner udførligt beskrevet – herunder pumper, motorer, cylindre, trykventiler, retningsventiler, patronventiler, strømventiler, proportionalventiler og akkumulatorer. Endvidere omhandler bogen måleteknik og vedligeholdelse af hydrauliske anlæg.

2. udgave

Kaj Holmegaard

HYDRAULIK

Hydraulik kan anvendes som opslagsbog for den praktisk arbejdende konstruktør eller servicetekniker eller som lærebog for den, som ved selvstudium ønsker at skaffe sig en teoretisk hydraulisk viden eller ønsker at genopfriske samme. Bogen er skrevet til en række EUD-uddannelser og kan desuden bruges bredt af ingeniører, teknikere, mekanikere, maskinmestre m.fl.

HYDRAULIK

Kaj Holmegaard

ISBN 978-87-7082-559-7

praxis.dk

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag 9 788770 825597

2017_Hydraulik_Omslag_3.indd 1

varenr. 81057-1

04-10-2017 14:50:00

HYDRAULIK

FM_81057-1 Hydraulik.indd 1

05-10-2017 13:00:14

Hydraulik 2. udgave, 1. oplag 2017 © PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag, 2017 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@praxis.dk Omslag: Strunge Grafik Omslagsfoto: Forside: Colourbox. Bagside: PVG 100 ventil, Danfoss Power Solutions ApS Grafisk tilrettelæggelse: PRAXIS Dtp: Keld Olesen og Strunge Grafik Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S ISBN: 978-87-7082-559-7 Varenummer: 81057-1 (eBog: ISBN 978-87-7082-569-6) Bogen er sat med Legacy Serif ITC Book Bogen er trykt på 115 g Silk

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer.

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ info@praxis.dk praxis.dk Tlf. +45 63 15 17 00

81057-1 Hydraylik_V2.indb 2

04-10-2017 14:32:36

Forord Dette er en kraftig revideret og udvidet udgave af bogen Tak til følgende firmaer »Hydraulik«. for stor hjælp med »Hydraulik« giver læseren et indblik i den hydrauliske verden, materiale til bogen: og de muligheder denne indeholder. Der indledes med de fysiske principper for at give en bedre Sauer-Danfoss ApS forståelse af sammenhængene i den grundlæggende hydraulik. Hydac A/S I de efterfølgende afsnit er de enkelte hydraulikkomponenters opgaver og funktioner udførligt beskrevet - herunder Parker Hannifin pumper, motorer, cylindre, trykventiler, retningsventiler, patronDanmark A/S ventiler, strømventiler, proportionalventiler og akkumulatorer. Bosch Rexroth A/S Endvidere omhandler bogen måleteknik og vedligeholdelse af hydrauliske anlæg. Hydra-Grene A/S Som afslutning findes et større opslagsværk i form af en forC.C. JENSEN A/S melsamling og en symboltabel. H.E.W. A/S Det er forlagets overbevisning, at bogen i den foreliggende form vil være af interesse i en større kreds, eksempelvis som supplerende tekstbog for studerende, som opslagsbog for den praktisk arbejdende konstruktør eller servicetekniker eller som tekstbog for den, som ved selvstudium ønsker at skaffe sig en teoretisk hydraulisk viden eller ønsker at genopfriske samme. Bogen kan med fordel anvendes på EUD-uddannelserne: Automatikmontør, automatiktekniker, entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker samt skibsmontør og på efteruddannelseskurser inden for området. Forlaget ønsker at takke alle de firmaer, der venligst og velvilligt har stillet materiale til rådighed for brug i denne udgave. Kaj Holmegaard fra Aars, har i samarbejde med Erhvervs-skolerne Aars, stået for revisionen. Odense, januar 2013

2. udgave

I denne udgave har vi tilføjet følgende nye emner:

Hydrostatisk transmission med variabelt deplacement Modulopbygget proportional retningsventil, type 2 CAN-baseret elektrisk aktivering af ventiler Styreenhed med integreret elektrohydraulisk ventil (OSPE-styreenhed)

De steder, hvor pladsen og originalmaterialet har tilladt det, har vi forstørret komplicerede illustrationer, så læseren bedre kan se de vigtige detaljer. Bogen er blevet tjekket og justeret i forhold til de opdaterede standarder, der er kommet til siden 1. udgaven udkom i 2013. Samtidig er lejligheden blevet benyttet til at rette forskellige trykfejl rundt om i bogen. Kaj Holmegaard fra Aars har stået for revideringen. Odense, oktober 2017.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 3

04-10-2017 14:32:36

Indholdsfortegnelse 1 Grundlæggende hydraulik . . . . . . . 7 Hydraulikkens historie . . . . . . . . . . . . 7 Grundlæggende væskefysik . . . . . . . . 9 Grundlæggende hydraulikanlæg . . . 13 Hydraulikvæsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Urenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hydraulik – olieprøver . . . . . . . . . . . . . 25 Hydrauliske filtre . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Pumpestation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Rør, slanger og fittings . . . . . . . . . . . . 50 Behandling af hydrauliske rør og fittings . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hydrauliske pumper . . . . . . . . . . . . . . 63 2 Aktuatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Hydrauliske motorer . . . . . . . . . . . . . . 77 Hydrauliske cylindre . . . . . . . . . . . . . . 90 3 Hydrauliske ventiler . . . . . . . . . . . . . 97 Trykventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Trykbegrænsningsventiler . . . . . . . . . 97 Retningsventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Patronventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Strømventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Proportional retningsventil . . . . . . . . 134 Elektronisk microcontroller . . . . . . . 154 Afspærringsventiler . . . . . . . . . . . . . . . 157 Akkumulatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Hydraulisk styring . . . . . . . . . . . . . . . . 168 4 Måleteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Måleudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

5 Vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Vedligeholdelse af hydrauliske anlæg 181 6 Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Personlig sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . 185 Forholdsregler ved brand . . . . . . . . . . 185 Maskindirektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 ATEX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 7 Formelsamling og tabeller . . . . . . . 189 Omregningsfaktorer for fysiske størrelser . . . . . . . . . . . . . . . 189 SI-enheder for fysiske størrelser . . . . 190 Formler for fysiske størrelser . . . . . . . 191 Omsætningstabel – Tryk . . . . . . . . . . . 193 Omsætningstabel – Volumen – Tryk – Kraftmoment . . . . . . . . . . . 194 Omsætningstabel – Viskositet . . . . . . 196 Beregning af rørdiameter . . . . . . . . . . 197 Tryktab i fittings og rørbøjninger . . 198 Beregning af cylinderkraft . . . . . . . . . 199 Beregning af stempelhastighed – Oliestrøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Beregning af hydraulisk effekt . . . . . 201 Nomogram – Bestemmelse af effekt 202 Cylinderkrafttabel . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Det græske alfabet . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Det dekadiske system . . . . . . . . . . . . . 205 Hydraulik – Symboler . . . . . . . . . . . . . 206 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213

81057-1 Hydraylik_V2.indb 5

04-10-2017 14:32:36

1 Grundlæggende hydraulik Hydraulikkens historie Vand er blevet brugt som middel til overføring af kraft fra tidlige tider. I Europa findes der drejebroer, der er mere end 100 år gamle og stadig drives af vandhydraulik. I 1906 blev det første oliehydrauliske system lanceret. Det var Janney, der udviklede en hydrostatisk transmission af simple komponenter, der anvendte olie til hydraulisk drivmiddel. I 1922 udviklede Hans Thoma den første variable hydraulikpumpe af typen med vippehoved og aksialstempel. I 1930 op fandt Harry Vickers den pilotstyrede trykaflastningsventil. Mange hydrauliske opfindelser blev gjort i forbindelse med krigsindustrien under Anden Verdenskrig. I Danmark var det først efter Anden Verdenskrig, at hydraulisk kraftoverføring kom i brug.

De fleste hydrauliske komponenter blev importeret fra udlandet, men en del virksomheder i Danmark begyndte i halvtredserne at producere cylindre, motorer og retningsventiler. I dag bliver der produceret højteknologiske komponenter i Danmark som fx pumper, motorer, stempler, proportionalventiler til brug inden for automatisk styring af maskiner. Et historisk vendepunkt kom i 1994, da et dansk selskab lancerede vandhydrauliske systemer med vandhanevand som hydraulisk drivmiddel. Vandhydrauliske systemer er især velegnede inden for levnedsmiddelindustrien, hvor miljøkravene er høje. I dag anvendes hydraulikken inden for mange industriområder. Her vises eksempler inden for flere brancher.

Mobilhydraulik

Landbrugsmaskiner Truck Entreprenørmaskiner Automobilindustrien

81057-1 Hydraylik_V2.indb 7

04-10-2017 14:32:37

1 Grundlæggende hydraulik Industrihydraulik

Hydrauliske presser Værktøjsmaskiner Plaststøbemaskiner Støberimaskiner

Energihydraulik

Vindenergi Bølgeenergi Solenergi

Skibshydraulik Bovporte Skibskraner Bovpropeller Styremaskiner

81057-1 Hydraylik_V2.indb 8

04-10-2017 14:32:39

Grundlæggende væskefysik

Før vi beskæftiger os med hydraulikken i detaljer, vil jeg definere, hvad vi forstår ved hydraulik. Ordet hydraulik stammer fra det græske ord "hydor", der på dansk betyder "vand". Man forstår herved alle lovmæssigheder i forbindelse med mediet vand. I dag forstår man ved ordet "hydraulik" overførelse og styring af kræfter og bevægelser ved hjælp af en væske. Som energioverførelsesmedium på hydrauliske anlæg bruger man altså en væske. Det er i de fleste tilfælde mineralolie, men kan også være en syntetisk væske eller vand fra vandhanen. Der skelnes mellem to former for hydraulisk effekt: Hydrostatisk system Hydrodynamisk system Ren hydrostatik er fx kraftoverførelse i hydraulikken. Ren hydrodynamik er fx omdannelse af strømningsenergi i turbiner i vandkraftanlæg. I denne bog beskrives det hydrostatiske system. Grunden til de udstrakte anvendelsesmuligheder af hydraulik er, at væske er det mest smidige middel, hvormed effekt kan overføres og bevægelse omsættes. Transmissioner ved brug af væsker giver et fordelagtigt forhold mellem vægt og effekt. For at forstå anvendelsen af hydraulik er det nødvendigt at kende hydraulikkens grundprincipper.

Væskers egenskaber Væsker har ingen ydre form

Væsker kan ikke trykkes sammen

Figur 3: Væsker kan ikke trykkes sammen og sprænger beholderen, hvis trykket er stort nok.

Trykket i en væskesøjle er bestemt af væskesøjlens vægt over en betragtet flade. Almindeligvis angives tryk inden for hydraulik med p. Herved taler man egentlig om overtryk. Tager man forskellige beholderformer fyldt med samme væske, er trykket et bestemt sted kun afhængigt af væskesøjlens højde.

Figur 4:

Trykket er afhængigt af højden af væskesøjlen og uafhængigt af beholderformen Trykket p1 = p2 = p3. For trykket p gælder

FORMEL

Grundlæggende væskefysik

p = h · r · g (Pa) Hvor: h = højden af væskesøjlen (m) g = tyngdeaccelerationen (m/s2) r = væskens densitet (kg/m3)

Retlinjet bevægelse Figur 2:

Væsker fylder det tilgængelige volumen.

Som følge af, at væsker ikke kan sammentrykkes, kan en fast stangforbindelse erstattes af et rør med et stempel i begge ender med væske imellem. Når det ene stempel påvirkes med en kraft, vil det bevæge sig i kraftens retning.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 9

04-10-2017 14:32:41

1 Grundlæggende hydraulik Det andet stempel vil bevæge sig tilsvarende, da væsken mellem stemplerne ikke kan sammentrykkes.

Mekanisk kraftforøgelse Vægtstang F1

Figur 5:

Figur 6:

Fast stangforbindelse.

Figur 8:

Mekanisk kraftforøgelse.

Figur 9:

Hydraulisk kraftforøgelse.

En stang kan erstattes med et væskefyldt rør.

Pascals lov Pascal formulerede i det 17. århundrede en grundlæggende lov, som danner grundlaget for den moderne hydraulik. Bemærk, at det kun gælder væsker, der er i ro.

Trykket i et hvilket som helst punkt i en statisk væske er ens i alle retninger, og det udøver samme kraft på lige store arealer.

Beregning af kraftforøgelse

F N ( 2) A m

F = kraften (N) A = cylinderens areal (m2)

BEREGNING

FORMEL

FAKTA

Pascals lov

F1 = 20 N F2 = ? l1 = 500 mm l2 = 10 mm s1 = 100 mm s2 = ? Hvad er F2 i N? F2 · l2 = F1 · l1

F2 =

F1 · l1 20 · 500 = = 1.000 N l2 10

Hvad er s2 i mm? F2 · s2 = F1 · s1 F1 · s1 20 · 100 s2 = = = 2 mm F2 1 . 000 Mekanisk kraftforøgelse:

F 2 1.000 = = 50 F1 20 Altså 50 gange Figur 7:

Påvirker kraften F indespærret væske på arealet A, opstår der et tryk i væsken.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 10

04-10-2017 14:32:47

Grundlæggende væskefysik

Hydraulisk kraftforøgelse

Energitab på grund af friktion Er væsken i ro (ingen strømning), er trykkene før, i og efter en drøvling eller helt generelt i en ledning lige store. Strømmer væsken i et system, dannes der varme gennem friktion. Derved går en del af energien tabt i form af termisk energi, hvilket er ensbetydende med tryktab. Hydraulisk energi kan ikke overføres uden tab.

Donkraft

Beregning af hydraulisk kraftforøgelse

BEREGNING

F1 = 20 N F2 = ? A1 = 100 mm2 A2 = 5.000 mm2 s1 = 100 mm s2 = ? Beregning F = p⋅ A → p =

F A

20 F1 = = 0, 2 M P a A1 100 F 2 = p ⋅ A 2 = 0, 2 ⋅ 5 . 000 = 1 . 000 N F 2 ⋅ s 2 = F 1 ⋅ s1 F 1 ⋅ s1 100 s2 = = 20 ⋅ = 2 mm F2 1 . 000 p=

Figur 11: Friktionstab.

Friktionstabets størrelse er afhængigt af fx

FAKTA

Hydraulisk kraftforøgelse:

F 2 1.000 = = 50 F1 20 Altså 50 gange

Udluftning

Tank

Rørvæggens ruhed Ledningernes længde Antal rørbøjninger Ledningstværsnit Strømningshastighed

Pumpe

1 2 A1

s Sugeventil

Trykventil

Sænkeventil

Arbejdscylinder

Figur 10: Donkraft.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 11

04-10-2017 14:32:50

1 Grundlæggende hydraulik

Strømningsformer For at fastlægge tabsforholdene må strømningsformen kendes. Der skelnes mellem laminar og turbulent strømning. Laminar strømning I en laminar strømning bevæger væskemolekylerne sig op til bestemte hastigheder i velordnede parallelle lag. Tryktabet i en laminar strømning er proportional med viskositeten og strømningshastigheden. I hydrauliske systemer tilstræbes laminar strømning.

Figur 12: Laminar strømning.

Turbulent strømning Stiger hastigheden ved samme gennemstrømningstværsnit, vil strømningsforholdene ændre sig ved en bestemt hastighed (den kritiske hastighed). Strømningen bliver hvirvlende og turbulent. I en turbulent strømning bevæger væskemolekylerne sig i uordnede baner og gennemløber derfor længere strækninger end ved laminar strømning. Både strømningsmodstand og de hydrauliske tab bliver større. Turbulent strømning er derfor ikke ønskelig i hydrauliske anlæg.

Hydraulikkens fordele og ulemper Konklusion Væskernes egenskaber bevirker, at hydraulikken har en række fordele, men også en del ulemper. Begge dele omtales i det følgende. Fordele: Overførsel af store effekter og kræfter ved enkle, driftsikre arbejdende elementer, der er lette at betjene og ikke kræver nogen større vedligeholdelse. Trinløs hastighedsregulering for såvel retlinjede som roterende bevægelser. Trinløs kraftregulering for såvel retlinjede som roterende bevægelser. Hurtig omstyring af selv store kræfter ved enkle, forholdsvis små og lette manøvreanordninger og anlæg. Ved anvendelse af høje tryk får man et hydraulikanlæg, der ikke kræver megen plads og heller ikke vejer meget. Eksempelvis kan nævnes, at en el-motor, 15 kW, 1.400 omdr./min, vejer ca. 100 kg, mens en tilsvarende hydraulisk motor kun vejer 12 kg. Automatisk smøring. Sikkerheden er stor, da en enkelt sikkerhedsventil forhindrer, at nogen del overbelastes. Ulemper: Ved tryktab og lækager i ventiler og ledninger nedsættes virkningsgraden. En ændring i temperaturen og dermed af viskositeten kan give en ændring af hastigheden. Det er vanskeligt at synkronisere flere bevægelser, når der kun tillades små afvigelser. Fare for antændelse af hydrauliske væsker på mineraloliebasis.

Figur 13: Turbulent strømning.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 12

04-10-2017 14:32:50

Grundlæggende hydraulikanlæg

Hydraulisk skema For at få et overblik over et grundlæggende hydraulikanlæg vises en sammenligning mellem en tegning og et tilhørende hydrauliksymboldiagram, hvor de grundlæggende hydraulikkomponenter indgår. Alle hydrauliske kredsløb er i hoved trækkene ens uanset anvendelsesområde. Der er visse grundlæggende komponenter, som er nødvendige:

En olietank - til opsamling af olien. En pumpe - til at pumpe olien igennem systemet. Pumpen trækkes af en elektro motor eller af anden effektkilde. Ventiler til at styre tryk, retning og mængde. En aktuator, en cylinder for lineær be vægelse eller en motor for roterende be vægelse, til at omsætte hydraulisk energi til mekanisk energi og derved udføre et stykke arbejde.

Hydraulikmotor

Cylinder

Strømventil Kontraventil

Retningsventil

Trykbegrænsningsventil

Pumpe

Returfilter Luftfilter Tank

Figur 14: Hydraulikanlæg med tilhørende symboldiagram.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 13

04-10-2017 14:32:51

1 Grundlæggende hydraulik

Generelt Det er yderst vigtigt, at den hydraulikolie, man vælger, er af højeste kvalitet og passer præcist til det formål, den skal anvendes til. Reel driftssikkerhed opnår man kun, når olien også beskytter ventiler og pumper i systemet og holder filtrene fri for aflejringer, og alene derfor er det vigtigt, at kvaliteten er i orden.

Valg af hydraulikolie Der skal først og fremmest vurderes, hvad olien skal kunne, og hvor den skal bruges. Det kan være fristende at vælge en olie, som netop lige opfylder pumpeproducentens minimumskrav, men driften er ofte anderledes eller mere krævende i praksis. Derfor er det bedst at vælge en olie, der dækker bedst muligt inden for den kategori olier, som passer til hvert enkelt hydrauliksystem.

FAKTA

Egenskaber, der indgår ved valg af hydraulikolie:

Gode smøreegenskaber Rust- og korrosionbeskyttelse Iltningsbestandig Mest mulig usammentrykkelig Antiskumegenskaber Antivandemulsionsegenskaber Viskositet Viskositetsindeks Renhed Miljøpåvirkning

Emulsioner Emulsion er en blanding af to væsker, som ikke er opløselige i hinanden. Emulsioner anvendes også som hydraulikvæske, men viskositeten er mere trykafhængig, og det er vigtigt at kontrollere væsken hyppigt efter leverandørens anvisninger.

Sammentrykkelighed Syntetisk olie er den hydraulikvæske, der har den laveste sammentrykkelighed. Den anvendes derfor ofte, hvor hurtig reaktion ønskes.

Additiver Olien, der kan bruges til det hele, findes ikke. Langt de fleste smøreolier består af en grundolie, der kaldes baseolie, tilsat forskellige stoffer, som kaldes additiver. Baseolien er som regel mineralsk, det vil sige et naturprodukt, der stammer fra oliekilder. Forholdsvis ny på markedet er syntetiske baseolier af forskellig oprindelse. De er fremstillet gennem kemiske processer. Mineralsk baseolie er raffineret på et raffinaderi. Additiverne tilsættes for at forbedre en baseolies evne til at klare smøreopgaverne. Da smøreopgaver er højst forskellige, må man ved hjælp af forskellige additiver justere baseolien til at opfylde forskellige formål.

Eksempel på additiver:

FAKTA

Hydraulikvæsker

Tempereraturafhængighed Korrosionsbestandighed Antiskumegenskaber Antislidegenskaber Antibrandegenskaber

81057-1 Hydraylik_V2.indb 14

04-10-2017 14:32:51

Hydraulikvæsker

Flydepunkt

Viskositetsmåling

Flydepunktet angiver den laveste temperatur, hvorved en olie stadig er flydende. Flydepunktet for en hydraulikolie skal ligge mindst 10 °C under den laveste, forventede omgivelsestemperatur, der er, når anlægget startes.

Den kinematiske viskositet, der måles i stokes eller centistokes, cSt, bestemmes ved hjælp af Raaschous viskosimeter. Viskosimeteret består af et u-formet glasrør, hvis ene gren er udformet med stor indvendig diameter, mens den anden gren består af et kapillarrør. Inde i glasrøret med den store diameter anbringes et termometer forskydeligt i en korkprop. Ved måling af viskositeten på en hydraulisk olie hældes denne i røret med den store diameter 3 til 5 mm under mærket a. Termometeret anbringes, og olien opvarmes til den temperatur, ved hvilken målingen skal gennemføres, normalt 40 °C. Olieoverfladen finindstilles til mærket a ved at hæve og sænke termometeret Herefter suges olien op i kapillarrøret til 2 mm over mærket V.

Viskositet Ordet viskositet kommer af det latinske ord viscosus, som betyder klæbrig. Er viskositeten lav, flyder olien hurtigt, og den flyder langsomt, når viskositeten er høj. Faktorer som temperatur og arbejdstryk er med til at påvirke en olies viskositet. Falder temperaturen, øges viskositeten og stiger temperaturen, falder viskositeten. Stiger arbejds-trykket, stiger viskositeten. Det er vigtigt, at viskositeten passer til det hydrauliske system. Har olien for lav viskositet, går det ud over effekten, og indvendige lækager i systemet kan medføre, at olien bliver overophedet. Herved kan der dannes slam. Omvendt kan for høj viskositet give anledning til bobler i olien, og der kan opstå kavitation. Bobler kan opstå på pumpens sugeside, og ved trykstigning på pumpens afgangsside trykkes disse sammen og udsender pulsationer i olien og giver kavitationsstøj.

Figur 15: Viskositet er et mål for oliens modstand mod at flyde.

Figur 16: Raaschous viskosimeter.

81057-1 Hydraylik_V2.indb 15

04-10-2017 14:32:52

2. udgave

Kaj Holmegaard

HYDRAULIK

Kaj Holmegaard

ISBN 978-87-7082-559-7

praxis.dk

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag 9 788770 825597

2017_Hydraulik_Omslag_3.indd 1

varenr. 81057-1

04-10-2017 14:50:00