Fra idéoplæg til bygningsdrift
Projekteringsmetodik henvender sig til den, der vil lære, hvordan en byggesag gennemføres professionelt. Bogen er udviklet til bygningskonstruktøruddannelsen, men vil også kunne anvendes i uddannelsen til bygningsingeniør, arkitekt eller lignende byggefaglig uddannelse. Den gennemgår systematisk de professionelle arbejdsmetoder, der i dagligdagen bruges i forbindelse med løsning af en byggesag. Med udgangspunkt i studiesituationen giver forfatterne en kortfattet og let tilgængelig introduktion til de arbejdsmetoder, der anvendes ved løsning af en byggesag. Læseren guides i tekst og tegninger gennem de faser der normalt bruges i byggebranchen. Fra bygherrens idé til bygningen er opført, dens drift og til den i sidste ende eventuelt skal nedrives.
Jens Mosegaard arkitekt Har arbejdet 22 år på arkitekttegnestuer og 18 år som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen. Har desuden udviklet og afholdt flere efteruddannelseskurser for arkitekter og bygningskonstruktører. Ove Bjerregaard Broch bygningskonstruktør Har arbejdet i 10 år på arkitekttegnestuer i Østjylland, med større og mindre offentlige byggeprojekter. De sidste 29 år undervist ved bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens, primært med husbygning, bygningskonstruktion og brandsikring.
ISBN 978-87-571-2632-7
9 788757 126327
Projekteringsmetodik • fra idéoplæg til bygningsdrift
Projekteringsmetodik
Jens Mosegaard og Ove Bjerregaard Broch
Projekteringsmetodik Fra idéoplæg til bygningsdrift
praxis.dk
84006-1
PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag
84006-1_Projekteringsmetodik_omslag_4udg.indd 1
25-08-2016 14:50:23
Projekteringsmetodik Fra idĂŠoplĂŚg til bygningsdrift
Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 1
12-10-2009 14:11:51
Projekteringsmetodik Fra idéoplæg til bygningsdrift Hvordan en projekterings- og byggeopgave løses trin for trin Jens Mosegaard Ove Bjerregaard Broch
PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag
Projekteringsmetodik Fra idéoplæg til bygningsdrift
1. udgave, 4. oplag 2016 © Nyt Teknisk Forlag 2008 Forlagsredaktion: Thomas Rump, tr@praxis.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Tegnestuen Arkitema Arkitekturfotos: Arkitekt m.a.a. John Kristensen Øvrige fotos: Ove Bjerregaard Broch og Laurids K. Kristensen Tegninger: Ove Bjerregaard Broch Dtp: Mette Nielsen Tryk: Narayana Press ISBN: 978-87-571-2632-7 Bestillingsnummer: 84006-1 Bogen er sat med: ITC Legacy Serif Book Bogen er trykt på 130 g Hello Silk+ Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.
PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag Ny Vestergade 17 1471 København K info@praxis.dk www.praxis.dk Tlf: 63 15 17 00
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 9
6 Forprojekt 35
1.1 Som en »kogebog« 11 1.2 En trin for trin guide 11 1.3 Studiesituationen 12 1.4 Du skal prøve det hele, men noget mere end andet 12 1.5 Andre forhold, der bør tages stilling til 12 1.6 Bogens disponering 12 1.7 Et afsnit pr. fase 13 1.8 Hovedfaserne er: 13
6.1 Myndighedsprojekt 37 6.2 Studiesituationen 37 6.3 Udarbejdelse af forprojektet trin for trin 38 6.4 Læsestof 38
7 Hovedprojekt 41
2 Scenario 15
7.1 Til fagfolk 43 7.2 Studiesituationen 43 7.3 Udarbejdelse af hovedprojektet trin for trin 44 7.4 Læsestof 44
2.1 Hvem projekterer, og hvornår udbydes projektet? 17 2.2 Det vigtige er at kunne konstruere, projektere og planlægge 17
8 Udbud 47
3 Idéoplæg og byggeprogram 19 3.1 Skal projektet sættes i gang? 20 3.2 Studiesituationen 20 3.3 Hvad er bygherrens krav og ønsker til byggeriet? 20 3.4 Studiesituationen 20 3.5 Læsestof 20
4 Dispositionsforslag 23 4.1 De første tiltag 25 4.2 Studiesituationen 25 4.3 Udarbejdelse af et dispositionsforslag trin for trin: 25 4.4 Læsestof 26
5 Projektforslag 29 5.1 Vigtige beslutninger 31 5.2 Studiesituationen 31 5.3 Udarbejdelse af et projektforslag trin for trin: 31 5.4 Læsestof 32
8.1 Placering i forhold til udbudsform 49 8.2 Studiesituationen 49 8.3 Tilrettelæggelse af udbudsfasen trin for trin: 49 8.4 Læsestof 50
9 Udførelse 53 9.1 Fysisk realisering 55 9.2 Studiesituationen 55 9.3 Indhold 55 9.4 Udførelsen trin for trin 56 9.5 Aflevering 56
10 Drifts- og vedligeholdelsesfasen 59 10.1 Huse skal holdes i orden 61 10.2 Drifts- og vedligeholdelsesplanlægning 61 10.3 Studiesituationen 61 10.4 Trin for trin 62 10.5 Læsestof: 62
5 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 5
12-10-2009 14:11:51
Enfamiliehus, Sastrupvej 50, Hjortshøj
6 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 6
12-10-2009 14:11:56
En byggesag, fra idé til nedrivning, bliver i dag udført som en fastlagt fremadskridende proces, som aftales mellem bygherren og de øvrige aktører. Undervisningen på bygningskonstruktøruddannelserne tilrettelægges oftest, så den følger en af byggeriets faseopdelinger. Herved kommer undervisningssituationen til at ligne arbejdssituationen i erhvervslivet bedst muligt. Denne bog er tænkt som en kortfattet og let tilgængelig introduktion til de arbejdsmetoder, du kan anvende til de mest almindelige processer med udgangspunkt i din studiesituation. Bogen henvender sig dog til alle, der har behov for at tilegne sig de profes sionelle arbejdsmetoder, der bruges ved løsning af en byggesag. Hovedmålgruppen er studerende ved bygningskonstruktøruddannelserne, men bogen vil naturligvis også kunne anvendes af arkitektstuderende eller bygningsingeniørstuderende. Den kan også inspirere studerende på en international uddannelseslinie. Bogen foreligger i en engelsk udgave. Bogen er disponeret som en opslagsbog med et afsnit til hver fase, hvor illustration og tekst supplerer hinanden. Der er henvisninger til læsestof for hver fase, som kan findes på bibliotekerne eller på nettet. Ideen er, i kort form, at formidle den koncentrerede viden om projekteringsmetodik, der kan være nyttig for dig, som igennem studierne og senere skal arbejde med at projektere, planlægge, opføre og vedligeholde et byggeri. Forfatterne siger hermed tak til alle, der har bidraget med hjælp, kritik og kommentarer. Læsernes kommentarer og eventuelle korrektioner til bogen modtages også gerne. De rettes til ovbr@viauc.dk
Ove Bjerregaard Broch Jens Mosegaard
Enfamiliehus, Sastrupvej 50, Hjortshøj
Forord
7 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 7
12-10-2009 14:11:57
Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 8
12-10-2009 14:11:58
1 Introduktion
Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 9
12-10-2009 14:11:58
Kontorhus, BanegĂĽrdspladsen 11, Ă…rhus C
10 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 10
12-10-2009 14:12:02
1 Introduktion 1.1 Som en »kogebog« Du har sikkert bladret i en kogebog udarbejdet af en erfaren kok, der viser, hvordan du tilbereder en dejlig menu. En kogebog der, trin for trin, guider dig fra køb af råvarer til den færdige menu. Måske også med forslag til vin. Du har måske kastet dig ud i at kokkerere efter kogebogens anvisninger og erfaret, at selv en meget udførlig kogebog ikke er nogen garanti for, at middagen blev den himmelske oplevelse, du havde regnet med. En kogebog er kun et »værktøj«. Du har erfaret, at du ikke blev mesterkok første gang, du prøvede. Skal du blive det, må du øve dig mange gange. Gøre dine erfaringer, så du finder ud af, hvad der skal til næste gang, for at du kan sætte det præg på retten, der gør den god og dig til mesterkok. Sammenlign kokkens verden med din verden: at projektere bygninger. Det er i orden at tage udgangspunkt i andres erfaringer, men du må på baggrund af dine egne erfaringer oparbejde dine egne arbejdsmetoder. Og lige pludselig er det dig, der er mesterkokken. Du skal kunne bevare overblikket, selvom du skal have rigtig mange bolde i luften. Du skal kunne opløse i bygningsdele og samle igen til en helhed. Du skal med andre ord blive god til at designe projekteringen, så de mange forskellige krav og ønsker der stilles, går op i en højere enhed. Altså samle alle krav, detaljer, beslutninger og projektdele til en helhed, der lever op til bygherrens forventninger. Når du mestrer dette i en god professionel grad, så har du din egen projekteringsmetodik, som du kan tilpasse og anvende på alle mulige projekter som studerende og senere som praktiserende bygningskonstruktør.
Det er jo sådan, at uanset hvilken entreprise- og samarbejdsform en bygherre vælger (valget afhænger ofte af opgavens karakter), skal der foretages en projektering, der udføres af arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører i tæt samarbejde med bygherren, myndighederne, naboer til byggeriet, entreprenører og mange flere. Som bygningskonstruktørstuderende skal du således lære at indgå i et godt samarbejde mellem disse aktører, der ofte har forskellige løsningsforslag, tilgange ønsker eller krav til opgavens løsning. Du skal være med til at der ud af anstrengelserne kommer et bygningsværk, der er gennemført fra idé til helhed og detalje, til glæde for bygherren og især for brugerne og alle øvrige aktører inklusive dig selv.
Du vil blive guidet igennem de faser eller trin, vi almindeligvis bruger i byggebranchen. Fra idé til bygningen er opført og skal vedligeholdes. Vi vil her give dig vores opskrift på, hvordan du i hovedtræk kan styre igennem en projekteringsopgave, der tager udgangspunkt i de erfaringer, vi kan give videre til dig. Du må så ud fra disse råd selv gøre dig dine erfaringer og oparbejde den måde, du bedst mener, du kan arbejde på. Men der er jo ingen grund til at opfinde frikadelleopskriften hver gang. Så du kan begynde med at tage udgangspunkt i vores erfaringer.
Vinduesdetalje
1.2 En trin for trin guide
11 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 11
12-10-2009 14:12:04
1 Introduktion 1.3 Studiesituationen Vi vil hovedsagelig lægge vægt på at gennemgå de arbejdsmetoder, du skal være god til for at kunne projektere og konstruere, og ikke så meget i hvilket regi, hvad enten det er på en arkitekttegnestue eller på et entreprenørkontor det foregår. Selve projekteringen er langt hen ad vejen den samme, uanset hvor den foretages. Det vil du lære meget mere om i planlægningsfagene. I din studiesituation prøver vi at tilrettelægge undervisningen i den form, vi kalder: Problembaseret projektundervisning. På den måde mener vi, at du lærer bedst. Du bliver således kastet ud i det at projektere indenfor rammer, som du vil komme til at arbejde i din erhvervskarriere. Men det kan af gode grunde kun blive noget, der ligner. Vi kan ikke stille en bygherre, arkitekt, en lang række specialingeniører, entreprenør, myndigheder, kolleger mv. til din rådighed. Disse roller indtager du delvis selv sammen med dine medstuderende og underviserne.
1.4 Du skal prøve det hele, men noget mere end andet For at du skal få indsigt i alle de fagområder, der indgår, såsom f.eks. arkitektur, indretning, valg af materialer, fastlæggelse af bærende konstruktioner, installationsveje, overslagsberegning, planlægning af byggeriets gennemførelse og meget mere, kaster vi dig ud i at arbejde med disse fagområder. I det virkelige liv fastlægges disse, som nævnt, af flere specialister i en ping pong-dialog på projekteringsmøder, som du deltager i. Det er derfor vigtigt, at du snuser til og arbejder med disse områder på studiet, så du senere kan indgå i en kvalificeret dialog om forskellige løsninger med de andre rådgivere og være med til at sikre, at det hele går op i en højere enhed. Du skal således, som en del af projekteringsøvelserne, du arbejder med i din uddannelse, prøve at løse delopgaver, som du nok ikke kommer til at arbejde med, senere i din karriere, men som du bør have kendskab til. Det er en del af studiet til bygningskonstruktør.
Undervejs vil vi henvise til beskrivelserne af de vejledninger, en bygherre og projekterende har at vælge imellem, så du kan sætte dig dybere ind i disse vigtige regler. Vi vil også henvise til flere uddybende publikationer, der tager delemner op, og som du anbefales at sætte dig ind i undervejs. Men det vil dine undervisere selvfølgelig vejlede dig i. Anbefalet læsestof er nævnt under de enkelte faser. Det vigtige er, at du får tillært dig en arbejdsmetodik så du opøves i: At kunne medvirke til at konstruere, lede og styre projekteringen og planlægge opførelsen af gode bygninger i et bredt og godt samarbejde med alle involverede aktører.
1.5 Andre forhold, der bør tages stilling til I forbindelse med al bygningsprojektering skal der allerede i begyndelsen af forløbet fastlægges en digital strategi. Der skal fastlægges: omfang, systematik, biblioteksstruktur og CAD. Manual. Vi kommer ikke dybere ind på disse forhold i dette hæfte. Vi har taget hensyn til Det Digitale Byggeri anno 2007, herunder informationsniveauet i de enkelte faser, som det fremgår af hjemmesiden www.detdigitalebyggeri.dk Der vil du blive orienteret meget mere detaljeret om disse forhold af dine undervisere.
1.6 Bogens disponering En byggesag tilrettelægges i flere faser, som byggeriets aktører er blevet enige om. Der er for tiden flere forskellige fasemodeller, der indeholder fra 3 til 10 faser, der alle dækker hele byggeriets cyklus fra vugge til grav. Disse modeller vil du høre mere om i planlægningsfagene.
12 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 12
12-10-2009 14:12:04
Vi har vagt at opdele efter den fasemodel, der er aftalt med Danske Arki‑ tektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, som fastlægger rådgivernes ydelser og honorering på baggrund af Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) Du skal være opmærksom på, at disse aftaler løbende revideres. Derfor må du kontrollere på www.frinet.dk, hvad der gælder aktuelt.
1.7 Et afsnit pr. fase For hver af denne models hovedfaser er der i dette hæfte et afsnit med illustrationer og tekst.
Idéoplæg og Programfasen, kapitel 3 Dispositionsforslagsfasen, kapitel 4 Projektforslagsfasen, kapitel 5 Forprojektfasen, kapitel 6 Hovedprojektfasen, kapitel 7 Udbuds- og Udførelsesfasen, kapitel 8 og 9 Drifts- og Vedligeholdsfasen, kapitel 10
Studerende i praktik på tegnestue
1.8 Hovedfaserne er:
13 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 13
12-10-2009 14:12:10
Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 14
12-10-2009 14:12:10
2 Scenario
Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 15
12-10-2009 14:12:10
Kontorhus, NRGI, Dusager 22, Ă…rhus N
16 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 16
12-10-2009 14:12:14
2 Scenario 2.1 Hvem projekterer, og hvornår udbydes projektet? Bygherren kan vælge at placere udbudsfasen før, midt i eller efter projekteringsfasen, afhængig af hvilken entrepriseform han ønsker at anvende. Valget af de enkelte løsninger i projektet afhænger helt af bygherrens ønske om indflydelse. De kan gå fra, at bygherren kun får udarbejdet et byggeprogram, hvor entreprenører tager sig af resten. Eller får udarbejdet et hovedprojekt, hvor entreprenøren(e) alene står for opførelsen af byggeriet. Ofte gennemfører man også byggeri som partnering med udgangspunkt i en fælles vision og fælles økonomiske interesser mellem alle de involverede parter. I det følgende har vi valgt at tage udgangspunkt i et scenario, hvor bygherren har valgt at udbyde på baggrund af et hovedprojekt.
2.2 Det vigtige er at kunne konstruere, projektere og planlægge
Interiør fra kontorhuset, Dusager
Det vigtigste for dig som bygningskonstruktørstuderende er, som nævnt i indledningen, at lære at kunne projektere, uanset i hvilken organisatorisk sammenhæng du er placeret. For at gøre det mest overskueligt, har vi derfor valgt et scenario, hvor du skal forestille dig at være ansat på en arkitekttegnestue. Her skal du i samarbejde med et ingeniørkontor, stå for vejledningen af bygherren i faserne fra program til hovedprojektet der, som nævnt, skal danne grundlag for udbud og byggeriets opførelse. I studiesituationen er det ligeledes dig, der står for: ledelse, organisering, teknikerbemanding, økonomi, tidsplan, og kvalitet – et arbejdsområde du som bygningskonstruktør ofte også vil komme til at stå for ude i dit professionelle virke.
2.3 Skift i scenariet Efter projekterings- og udbudsfaserne skifter du kasket. I Udbuds- og udførelsesfaserne, skal du forestille dig at være den entreprenør, der står for gennemførelsen af byggeriet.
17 Projekteringsmetodik_84006-1_2009.indd 17
12-10-2009 14:12:16
Fra idéoplæg til bygningsdrift
Projekteringsmetodik henvender sig til den, der vil lære, hvordan en byggesag gennemføres professionelt. Bogen er udviklet til bygningskonstruktøruddannelsen, men vil også kunne anvendes i uddannelsen til bygningsingeniør, arkitekt eller lignende byggefaglig uddannelse. Den gennemgår systematisk de professionelle arbejdsmetoder, der i dagligdagen bruges i forbindelse med løsning af en byggesag. Med udgangspunkt i studiesituationen giver forfatterne en kortfattet og let tilgængelig introduktion til de arbejdsmetoder, der anvendes ved løsning af en byggesag. Læseren guides i tekst og tegninger gennem de faser der normalt bruges i byggebranchen. Fra bygherrens idé til bygningen er opført, dens drift og til den i sidste ende eventuelt skal nedrives.
Jens Mosegaard arkitekt Har arbejdet 22 år på arkitekttegnestuer og 18 år som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen. Har desuden udviklet og afholdt flere efteruddannelseskurser for arkitekter og bygningskonstruktører. Ove Bjerregaard Broch bygningskonstruktør Har arbejdet i 10 år på arkitekttegnestuer i Østjylland, med større og mindre offentlige byggeprojekter. De sidste 29 år undervist ved bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens, primært med husbygning, bygningskonstruktion og brandsikring.
ISBN 978-87-571-2632-7
9 788757 126327
Projekteringsmetodik • fra idéoplæg til bygningsdrift
Projekteringsmetodik
Jens Mosegaard og Ove Bjerregaard Broch
Projekteringsmetodik Fra idéoplæg til bygningsdrift
praxis.dk
84006-1
PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag
84006-1_Projekteringsmetodik_omslag_4udg.indd 1
25-08-2016 14:50:23