Praxis – Erhvervsskolernes Forlag
Supragingival tandrensning
Supragingival tandrensning
3. udgave
Supragingival tandrensning indeholder følgende kapitler: 1. Supragingival tandrensning i praksis
3. udgave
Jette Noes • Hanne Hvid
Jette Noes • Hanne Hvid
Supragingival tandrensning er skræddersyet til uddannelsen som tandklinikassistent og kan både anvendes i undervisningen på de valgfri specialefag, efteruddannelsen og kurser. Bogen indeholder alle relevante emner i faget og følger den gældende bekendtgørelse.
Supragingival tandrensning
Hovedforløb • Efteruddannelse
2. Maskinel fjernelse af tandsten 3. Professionel afpudsning 4. Vejledning i mundhygiejne 5. Ergonomien i behandlersituationen 6. Slibning af tandrensningsinstrumenter
ISBN 978-87-571-2947-2
9 7887571 29472
Omslag_sup_tand_tryk.indd 1
praxis.dk
varenr. 91009-1
25-06-2019 19:28:22
Jette Noes • Hanne Hvid
Supragingival tandrensning
Jette Noes og Hanne Hvid Supragingival tandrensning © Forfatterne og Praxis, 2010 3. udgave, 2019, 1. oplag, 2019 Supragingival tandrensning er 3. udgave af titlen Udvidet profylakse. Den nye titel skyldes en ændring af fagets betegnelse i bekendtgørelsen. Forlagsredaktion: Christina Mørkholm, cm@praxis.dk Opdateret layout: Anne von Holck, tegnestuentrojka.dk Omslag: Anne von Holck, tegnestuentrojka.dk Tekst: Hanne Hvid har skrevet afsnittet Kommunikation er nøgleordet (side 50-63) Dorte Gjesse, Dorte Raun og Ane Svendsen har været konsulenter i forhold til den faglige opdatering og validering af bogens indhold. Fotos: Bo Danielsen: Side 48 (figur 70 og 72). Dorte Gjesse & Dorte Raun: Side 11 (figur 7), 34, 35 (figur 49, 50). Eva Gisselbæk: Side 57 (figur 79). Thomas Knoop: Side 9, 11 (figur 6), 12, 26, 27 (figur 41), 28, 42, 43 (figur 59), 50, 64, 65 (figur 90), 67 (figur 95), 68 (figur 102-104), 69 (figur 108), 70 (figur 111), 72, 75 (figur 120), 77 (figur 126), 78, 80. Sunstar: Side 70 (figur 109) Forsidefoto: Thomas Knoop Sat med: Merriweather og TheSans Trykt på: 130 g Silk Omslag: 250 Gallerie Matt Tryk: Specialtrykkeriet Arco Printed in Denmark 2019 ISBN: 978-87-571-2947-2 Varenummer: 91009-1
Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk
Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk
Forfatternes forord Vi lever i en tid, hvor udviklingen går hurtigt, faggrænser nedbrydes, og mange får nye kompetencer. Derfor ser vi i dag behandlinger udført af andre fagpersoner end tidligere. Denne bog er skrevet til de tandklinikassistenter, som ønsker at udvide deres kompetencer og arbejde mere med behandling af borgerne og dermed overtage nogle af de behandlinger, som hidtil har været varetaget af tandlægen eller tandplejeren. Bogen gennemgår de typiske arbejdsområder i tandklinikassistentens arbejds- og ansvarsområder. Hovedvægten er lagt på fjernelse af hårde belægninger, som borgerne ikke selv kan fjerne, fx tandsten og misfarvninger, samt pleje og vedligehold af instrumenter til tandrensning. Endvidere gennemgås den professionelle afpudsning, som sikrer, at borgerne er helt fri for plak, når de forlader tandklinikken efter endt behandling. Det er i dag anerkendt, hvor vigtig kommunikation er, især mellem borger og behandler, hvor de daglige vaner måske skal ændres. Afsnittet om kommunikation omhandler motivation, og hvordan vi helt konkret anvender sundhedspædagogik og en anerkendende tilgang i det daglige profylaktiske arbejde med borgeren. For at hjælpe borgerne med at forebygge tandsygdomme og/eller blive i stand til at vedligeholde det opnåede resultat gennemgås den daglige hjemmetandpleje med tandbørste og de hjælpemidler, der måtte være behov for til hver enkelt borger. Endeligt er der lagt vægt på ergonomien, så behandleren kan forebygge og måske udbedre skader i de områder af bevægeapparatet, som belastes mest i forbindelse med behandling af borgere. Det centrale forløb i behandlingen af borgere udspiller sig i mødet mellem to mennesker. Den ene har behov for hjælp og vejledning til at komme videre eller til kontrol af, om tingene er gode nok. Den anden er professionel og har redskaber, værktøjer og kunnen til at hjælpe. Det kræver viden og ansvar at være behandler, en viden, hvor der hele tiden kommer nyt til. At opdatere din viden samt tage ansvar for, at du hele tiden yder det bedste for din borger, er derfor en vigtig del af behandlerrollen. Formålet med denne bog er, at tandklinikassistenten vil blive i stand til at udføre de beskrevne behandlinger til gavn og glæde for både borger og behandler. Jette Noes og Hanne Hvid Juni 2019
Redaktionelt forord Supragingival tandrensning er udviklet med henblik på såvel det valgfri specialefag som på kurser og efteruddannelse. I forbindelse med udviklingen har det derfor været centralt, at materialet både: • Opfylder kravene i målpindene til det valgfri specialefag, Supragingival tandrensning. • Opfylder kravene til efteruddannelsen. Kapitlerne Professionel afpudsning og Vejledning i mundhygiejne vil i nogen udstrækning være kendt stof for elever, der har gennemført skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet til tandklinikassistent. Det skyldes sammenfald i målpindene for fagene Profylakse og Supragingival tandrensning. Følgende har deltaget i læremiddeludvalgsarbejdet på vegne af de skoler, der udbyder uddannelsen, og har dermed bidraget til udformningen af udgivelsen i samarbejde med Praxis – Erhvervsskolernes Forlag: Dental College Aalborg, EUC Syd, Hansenberg, Herningsholm Erhvervsskole, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København og Syddansk Erhvervsskole, Odense. Læremiddeludvalget Juni 2019
Indhold 1.
Supragingival tandrensning i praksis . . . . . . . . . . . . . 7
Hvorfor skal tandstenen fjernes? . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Overblik og forberedelse før behandlingen . . . . . . . . . . .9
Tag hensyn til patienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Tag hensyn til din krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
Diagnostik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Håndinstrumenter til scaling . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
Håndinstrumenter til scaling supragingivalt . . . . . . . . . 23
Selve behandling – sådan scaler du . . . . . . . . . . . . . . 26
2.
Maskinel fjernelse af tandsten . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hvad er ultralyd? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Klinisk anvendelse af ultralyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Forskellige systemer til tandrensning med ultralyd . . . . . . 36
Tandrensning med airscaler . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37
CE-mærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
32
3.
Professionel afpudsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39
Planlægning af afpudsningen . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Sådan afpudser du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
43
Efter afpudsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
4.
Vejledning i mundhygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Tilrettelægning af tandplejen ud fra den enkeltes behov . .
49
Kommunikation er nøgleordet . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Børstemetoder og hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . .
63
5.
Ergonomien i behandlersituationen . . . . . . . . . . . . .
81
Kroniske skader kan forebygges . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Forebyggelse og afhjælpning af skader i bevægeapparatet .
83
6.
Slibning af tandrensningsinstrumenter . . . . . . . . . . . . 89
Slibning med maskine eller med hĂĽnden? . . . . . . . . . . 90
Hvor ofte skal tandrensningsinstrumenter slibes? . . . . . . 91
Slibeteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Slibning af scaleren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Slibning af universalcuretten . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Forkert slibning af tandrensningsinstrumenter . . . . . . . 99
Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
1 Supragingival tandrensning • Hvorfor skal tandstenen fjernes?
• Overblik og forberedelse før behandlingen • Tag hensyn til patienten • Tag hensyn til din krop • Diagnostik
• Håndinstrumenter til tandrensning • Håndinstrumenter til tandrensning supragingivalt
• Selve behandlingen – sådan scaler du
Supra_tandrensning.indb 7
25-06-2019 19:20:54
8
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Supragingival tandrensning i praksis Autorisationsloven giver tandklinikassistenten mulighed for patientbehandlinger som fx fjernelse af supragingival tandsten, eksterne misfarvninger og bløde belægninger samt professionel afpudsning. Disse former for patientbehandlinger vil i stadig højere grad blive en naturlig del af tandklinikassistentens arbejde. En forudsætning for, at disse behandlinger kan udføres af tandklinikassistenten, er, at de sker på samme niveau, som hvis de udføres af tandlægen eller tandplejeren, jf. autorisationsloven.
Hvorfor skal tandstenen fjernes? Forudsætningen for at bevare et sundt parodontium og sunde tænder er, at tænderne er rene. Bløde belægninger kan borgeren selv fjerne med tandbørste og hjælpemidler. På tandsten og misfarvninger vil der dog altid sidde en bakteriebelægning, uanset hvor godt borgeren børster. Derfor skal hårde belægninger som tandsten og misfarvninger altid fjernes af det professionelle team. For at gøre det muligt for borgeren selv at holde tænderne rene er det derfor vigtigt, at al tandsten – både supra- og subgingivalt – alle misfarvninger og eventuelle fyldningskanter fjernes.
Figur 1. Sundt tandsæt.
Supra_tandrensning.indb 8
Figur 2. Tandsæt med plak og misfarvninger.
25-06-2019 19:20:54
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
Plak, misfarvninger og supragingival tandsten kan fjernes af tandklinikassistenten, hvorimod subgingival tandsten og fyldningsoverskud skal fjernes af tandlægen eller tandplejeren. Der bruges ofte forskellige betegnelser for tandrensning. Det kan fx være depuration eller scaling. Termen scaling anvendes internationalt. En supragingival tandrensning omfatter: • Fjernelse af plak, tandsten og misfarvninger på alle tandflader. • Professionel afpudsning af alle tandflader.
Overblik og forberedelse før behandlingen
9
VIGTIGT • Læs anamnesen. • Læs journalen. • Lav opdækningen. • Tjek opdatering af anamnesen. • Udfør behandling. • Journalisering af udført behandling.
Forudsætningen for en god behandlingssituation er, at du har planlagt din behandling. Anamnesen læses og opdateres. Har patienten andre sygdomme fx diabetes, kan du søge oplysninger på bl.a. FMK (fælles medicinkort) promedicin.dk og interaktionsdatabasen. Hvis patienten har været på klinikken før, kan du skabe dig et overblik ved at læse om tidligere behandlinger i journalen. Alt, hvad du skal bruge, skal være fundet frem. Din behandlerstol skal være indstillet, så du kan sidde godt, mens du behandler.
Figur 3. Opdækning til behandling. Kassetten åbnes først efter, at patienten har taget plads i stolen, så man kan se, at det er en ny og steriliseret kassette, der er taget frem.
Supra_tandrensning.indb 9
25-06-2019 19:20:55
10
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Når du har sat dig grundigt ind i dette, er du godt orienteret om patientens tandstatus, og din behandling kan begynde. Når patienten sætter sig i stolen, skal der være dækket op. Instrumentkassetterne skal være lukkede, kruset til vand vende bunden op og sugene ligge på bakken, så patienten kan se, at tingene er ubrugte.
Tag hensyn til patienten Under behandlingen skal der udvises størst muligt hensyn til patienten. Før behandlingen starter, informerer du patienten om det, du skal lave. Samtidig kan du høre, om patienten har spørgsmål til behandlingen.
Figur 4. Kileformet pude.
Indstil patientstolen, så du er sikker på, at patienten ligger godt. Du skal sidde bedst muligt, hvilket kræver, at patienten anbringes vandret i stolen. Det kan langt de fleste patienter acceptere. Der kan dog være enkelte patienter som på grund af sygdom eller handicap ikke kan være i denne stilling ret længe eller slet ikke. Her må du gå på kompromis. Det kan være en god ide at have et par forskellige typer puder. Det afhjælper ofte problemer med ryg og nakke og sikrer samtidig, at patienten slapper bedst muligt af. Sørg også for, at lyset ikke blænder patienten. Når der arbejdes i underkæben, kan du fx trække lampen tilbage, så lyset kommer bagfra og lyser ned i underkæben.
Figur 5. Træk lampen tilbage, så lyset ikke blænder patienten.
Supra_tandrensning.indb 10
25-06-2019 19:20:58
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
11
Du kan evt. tilbyde patienten at få smurt sine læber med vaseline, før tandrensningen påbegyndes. Hos patienter, som synes, at det er ubehageligt at få tænderne renset, kan der bruges overfladeanalgesi, som smøres på området med en vatpind efter aftørring med vatrulle. Mange typer af overfladeanalgesi har også god virkning på tænderne, så evt. følsomme tandhalse ikke gør ondt, mens du arbejder. For nogle patienter kan det være en belastning at skulle gabe længe. Det gælder især, hvis der er kæbeledsproblemer. Her kan du holde pauser, hvor patienten kort får lov at lukke munden, så muskler og kæbeled kan hvile. Brug evt. en bideklods under behandlingen i modsat side af, hvor du arbejder. Pas på, den ikke er for stor. Patienten skal kunne slappe af, når bideklodsen er på plads – patienten må ikke føle, at munden er åbnet med vold.
Figur 6. Bideklods af gummi.
Figur 7. Bideklods i munden ved scaling.
Skab ro omkring behandlingen, undgå unødvendig støj og sluk for suget, når det ikke bruges. Hold instrumentet væk fra patientens ansigt, når du vender det, og når du anbringer og fjerner vatruller i munden på patienten. En rutineret behandler, som arbejder med gode skarpe instrumenter, kan ofte gennemføre en scaling uden særligt ubehag for patienten.
Tag hensyn til din krop For at forebygge dårlige arbejdsstillinger og undgå skader på lang sigt skal både patient, behandler og opdækning anbringes så hensigtsmæssigt som muligt.
Supra_tandrensning.indb 11
25-06-2019 19:20:59
12
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Figur 8. Her ses en hensigtsmæssig siddeposition.
HUSK Patientens hoved kan drejes! For patienten kan det måske også være rart at skifte stilling under behandlingen.
Den bedste arbejdsstilling for mange vil være, hvis stolesædet kan vippes, så det skråner 10-15 grader og låses. Begge fødder skal røre gulvet og vende lige frem. Ved stole, hvor sædet ikke kan vippes, kan du ved at køre stolen lidt op og sætte dig frem på sædet opnå den samme effekt, som hvis sædet vippes, eller du kan bruge en kileformet pude. Her kan det ene ben placeres fremme og det andet tilbage, så du opnår en naturlig balance i kroppen. Når du bøjer dig frem, skal det ske i hofteleddet – og aldrig i nakken, som skal være afspændt. Afstanden mellem patienten og dig skal passe med, at skuldrene kan være sænkede og afspændte. Albuerne skal hele tiden holdes ind til kroppen. Selvom du sidder så hensigtsmæssigt som muligt, er der tale om en statisk stilling. Det er derfor en god ide at skifte siddeposition flere gange, mens du behandler.
Figur 9. Her ses nogle af de nævnte fejl, som kan give problemer på sigt, fx løftede albuer og vrid af nakken.
Supra_tandrensning.indb 12
Figur 10. Hvis man sidder foran patienten, når man scaler, kan man let komme til at sidde forkert. Her vrid af nakke og løftet skulder.
25-06-2019 19:21:01
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
13
Som behandler er det vigtigt at have en god kropsbevidsthed, så du kan mærke, hvis du belaster din krop, mens du arbejder. Den bedste måde at forebygge smerter og skader i nakke og skuldre på er, at du lærer din krop at kende og er opmærksom på evt. muskelspændinger i de positioner, du indtager under arbejdet. I Ergonomien i behandlersituationen kan du se eksempler på gode øvelser, som forebygger og/eller afhjælper skader i bevægeapparatet.
Mundspejlet kan være en hjælp Med mundspejlet kan du se svært tilgængelige steder eller reflektere lyset til et bestemt område i munden. Spejlet bruges også til at holde tunge, læber og kindslimhinder væk fra det område, der skal undersøges. Mange forkerte arbejdsstillinger er forårsaget af, at du forsøger at se direkte, men det er ikke altid muligt. Herved vrides kroppen, skuldrene hæves, eller albuerne stritter ud til siderne. Disse ting er hos mange årsag til smerter i nakke og skuldre. Her er mundspejlet en nødvendig hjælp. Mundspejlet er også godt som “lyskaster” – især i underkæbefronten, hvor du ofte vil komme til at arbejde.
Instrumentgreb Når du skal diagnosticere eller fjerne tandsten, er det nødvendigt med et godt greb om instrumentet. Et af de bedste greb er det “modificerede pennegreb”. Det minder meget om det almindelige pennegreb, hvor pennen holdes mellem tommel- og pegefinger og hviler mod siden af langfingeren. Men ved det “modificerede pennegreb” lægges langfingeren på instrumentet, så fingerpuden rører ved instrumentet. Du har altså her tre fingerpuder på instrumentet (trepunkts-støtte) og har et godt og stabilt greb om instrumentet. Da fingerpuderne er meget følsomme, vil du med dette instrumentgreb have god føling med instrumentet og være i stand til at mærke selv små uregelmæssigheder på tandoverfladerne. Grebet gør det desuden muligt at dreje instrumentet med tommelfingeren, så det følger tandens form.
Figur 11. Pennegreb.
Supra_tandrensning.indb 13
Figur 12. Modificeret pennegreb.
25-06-2019 19:21:02
14
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Med tre fingre på instrumentet opnår du også lettere den kraft, du har brug for ved scalingen, og hindrer samtidig, at instrumentet glider mellem fingrene og måske gør skade på patienten. Det stabile greb sammen med en korrekt fingerstøtte er din garanti for at kunne udføre scalingen med så stor sikkerhed som muligt. I afsnittet “Selve behandlingen – sådan scaler du” side 27 kan du læse mere om, hvordan du opnår den bedst mulige fingerstøtte.
Diagnostik Før du begynder at arbejde i munden, skal du vide, om det er tandsten, du skal fjerne, eller om patienten har misfarvninger – og i så fald hvilken type af misfarvninger.
Plak Plak er en overvækst af mundhulens normale mikroflora og ses som bløde belægninger, der sidder fast på tændernes overflade. Plak ses især langs gingivalranden, approksimalt og ved andre retentionssteder, der er svære eller umulige for patienten at holde rene. Plakken består for en stor del af levende bakterier og holdes sammen af en masse: Den intermikrobielle substans. Bakterierne er en blandingsflora af mange forskellige bakteriearter, som får deres næring fra den intermikrobielle substans, hvor næringsstofferne stammer fra spyttet og kosten. Dette gælder for den supragingivale plak, som sidder over gingivalranden. Den subgingivale plak, som sidder under gingiva, ernæres primært fra gingivalvæsken, som dannes, når der er opstået gingivitis eller parodontitis. Plak kan dannes og vokse alene på de næringsstoffer, bakterierne får fra spyt eller gingivalvæske, og dannes derfor, uanset hvad patienten spiser eller måske slet ikke spiser – fx hvis hun/han er alvorligt syg og får sondemad. Plak benævnes i nogle lærebøger biofilm.
Supragingival plak Plakken skal have en vis tykkelse, før den kan ses med det blotte øje. Den er gullighvid og blød. I små mængder er det nødvendigt at tørlægge, bruge en sonde og evt. indfarve tænderne for at se plakken. Den dannes både på tandflader, fyldninger, kroner, proteser og implantater. Borgerens evne og motivation til at fjerne plakken fra tænder og restaureringer er derfor altafgørende.
Supra_tandrensning.indb 14
25-06-2019 19:21:02
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
Figur 13. Store mængder plak.
15
Figur 14. Supragingival tandsten (calculus) med plak i underkæbefronten.
På grund af tyggebevægelser og spyttets skylleeffekt er der en grænse for, hvor tyk plakken kan blive, da det yderste lag vil blive slidt af, især ved tygning af hårde fødeemner som gulerødder og æbler.
Subgingival plak Denne dannes kun, hvis der i forvejen findes supragingival plak, og der ses betændelse i gingiva med dannelse af gingivalvæske. Det sker ved, at bakterier fra den supragingivale plak vokser ned subgingivalt. Subgingival plak er sværere at diagnosticere, da den ikke kan ses – hverken med øjet eller ved indfarvning. Den kan fjernes af tandlægen eller tandplejeren med ultralyd eller tandrensningsinstrumenter.
Tandsten (calculus) Tandsten er hårde belægninger, som er dannet ved mineralisering af plak. Som ved plak inddeler man tandsten i supragingival tandsten (over gingiva) og subgingival tandsten (under gingiva). Hvis plak ikke fjernes, kan man hos nogle patienter allerede efter et par dage se, at der er dannet tandsten. Enkelte områder i plakken er mineraliseret. Da tandsten er et retentionssted, som ikke kan børstes helt rent for plak, vil der hurtigt dannes ny tandsten oven på den gamle. Patienten skal nu til professionel behandler for at få tænderne renset. Der er stor forskel på, hvor meget tandsten vi danner, og hvordan tandsten ser ud. Nogle danner næsten ikke tandsten, selvom de har en dårlig mundhygiejne. Mange får lidt tandsten, som regel oralt i underkæbefronten og måske ved 7, 6 + 6, 7, mens en gruppe, ofte folk over 40 år, kan have udbredt tandsten både supra- og subgingivalt.
Supragingival tandsten Supragingival tandsten er gullighvid, mat og ru eller den kan være misfarvet af farvepigmenter fra fx tobak, kaffe, te eller rødvin. Den
Supra_tandrensning.indb 15
25-06-2019 19:21:02
16
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
minder om rodcement i konsistens, men hårdheden kan være forskellig alt efter, hvor patienten kommer fra. Den dannes først ved de store spytkirtlers udførselsgange oralt i underkæben på grund af undertungespytkirtlen (glandula sublingualis) og ved molarer i overkæben på grund af ørespytkirtlen (glandula parotis).
Subgingival tandsten Subgingival tandsten er grålig eller sort og ses ofte beliggende som et bånd rundt om tanden i området ved collum, men kan også ses spredt i små områder. Farven er tilført med gingivalvæsken og kommer fra blodets hæmoglobin ved blødninger i pochen.
Figur 15. Subgingival tandsten generelt på tænderne.
Subgingival tandsten er mere hård end supragingival tandsten og sidder mere fast. Den kan fjernes af tandlægen eller tandplejeren med ultralydsspidser eller tandrensningsinstrumenter specielt udformet til tandrensning på de enkelte tandflader.
Sådan ser tandsten ud
Tandsten
Supragingivalt
Subgingivalt
Farve
Hvid eller gullig. Brun til sort (hvis den er misfarvet).
Grålig eller sort (på grund af gingivalvæsken).
Hårdhed
Ofte blød til mellemblød, men kan være ret hård.
Hårdere end supragingival tandsten, kan være meget hård.
Lokalisation
UK-incisiver lingualt og OK-molarer facialt (skyldes oftest, at spytkirtler udmunder her). Kan evt. ses i hele tandsættet.
Jævnt fordelt i tandsættet, men ses ofte de steder, det er svært for patienten at holde rene. .
Figur 16. Tandsten i underkæbefronten hos en patient, som ikke ryger eller drikker te/kaffe.
Supra_tandrensning.indb 16
Figur 17. Tandsten i underkæbefronten hos en patient, som ryger meget.
25-06-2019 19:21:03
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
17
Misfarvninger De to typer misfarvninger er: • Eksterne misfarvninger. • Interne misfarvninger. I litteraturen er definitionen af de to typer misfarvninger ikke entydig. Hensigten med denne undervisningsbog er at give en oversigt over, hvilke misfarvninger tandklinikassistenten kan/må fjerne i klinikken. Vi har derfor valgt at inddele misfarvningerne således: • Eksterne misfarvninger er misfarvninger, der sidder uden på tanden og som kan/må fjernes af tandklinikassistenten. • Interne misfarvninger er misfarvninger, som sidder inden i tandens emalje eller dentin.
Eksterne misfarvninger De eksterne misfarvninger, som sidder på tandoverfladens emalje, er typisk opstået på grund af tobak, kaffe, te, rødvin eller længerevarende skylning med klorhexidin. Disse misfarvninger kan du fjerne med afpudsning og/ eller ultralyd. Hvis der er tandsten, vil denne også være misfarvet. Interne misfarvninger Interne misfarvninger i emalje/dentin kan fx være dental fluorose, som kan være opstået på grund af meget fluorid i drikkevandet (sjældent i Danmark), eller hvis børn har spist tandpasta. En anden årsag kan være, at patienten er blevet behandlet med tetracykliner i tanddannelsesperioden. Hvide misfarvninger (opaciteter) kan ses hos børn efter traumer, fx hvor en primær tand er blevet slået op i kæben og derved har beskadiget tandanlægget.
Figur 18. Misfarvninger efter tobak og rødvin.
Figur 19. Dental fluorose især på præmolarer og molarer.
Figur 20. Misfarvninger efter behandling med tetracycliner.
Hypoplasier, hvor emaljen ikke er tilstrækkeligt mineraliseret, kan være hvidlige eller brunlige. Det samme gælder tænder, hvor der er sket en fejl under dannelsen af emalje (amelogesis imperfecta) og dentin (dentinogenisis imperfecta). Hvis tænder gennem en lang periode udsættes for farvestoffer fra fx tobak, kaffe, te mv., kan farvestofferne trænge ind gennem emalje og dentin, så tanden fremstår gullig eller brunlig. Disse typer misfarvninger kan forsøges behandlet med ekstern blegning. Figur 21. Emaljehypoplasi efter traume af den primære tand.
Supra_tandrensning.indb 17
25-06-2019 19:21:05
18
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Initiale, inaktive carieslæsioner kan ligeledes være hvidligt eller brunligt misfarvede. Tænder kan også have misfarvninger, der er udgået fra pulpa, hvis nerven er død, fx på grund af et traume eller efter en rodbehandling (grålig/blålig misfarvning). Denne form for misfarvning kan behandles med intern blegning. Figur 22. Hos denne patient er 1 + tidligere blevet rodbehandlet.
Hvis pulpacavum er oblitereret (på grund af dentinaflejring i pulpa), bliver tanden gulligt misfarvet.
Oversigt over misfarvninger
Eksterne misfarvninger
Interne misfarvninger i tandemaljen
Interne misfarvninger indvendigt i tanden
Disse misfarvninger kan du fjerne.
Disse misfarvninger kan/må du ikke fjerne.
Disse misfarvninger kan/må du ikke fjerne.
Fx kaffe, te, rødvin, snus. Misfarvninger på grund af skylning med klorhexidin.
De eksterne misfarvninger, som sidder i tandens emalje, og de interne misfarvninger kan ofte behandles hos tandlægen, hvis patienten har kosmetiske gener.
Hvad sker der, hvis plak og tandsten ikke fjernes? Som tidligere nævnt har tandsten en ru overflade, som altid vil være dækket af plak. Det er ikke længere muligt for patienten at fjerne plakken helt. Der vil derfor altid ses gingivitis eller parodontitis på steder, hvor der er tandsten. På samme måde vil plak, som ikke fjernes, blive årsag til gingivitis og/eller parodontitis. Formålet med gingivitis er at forsvare de parodontale væv mod bakteriernes angreb og forhindre bakterierne i at spredes eller trænge ind i vævene. Desværre er prisen, at inflammationen også er ansvarlig for de vævsskader, som sker, når der opstår gingivitis og parodontitis. Der findes flere typer gingivitis og parodontitis med hver sin diagnose og sit kendetegn. I dette hæfte introduceres kort den plak-inducerede gingivitis og den langsomt forløbende voksen-parodontitis.
Supra_tandrensning.indb 18
25-06-2019 19:21:05
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
19
Sådan opstår gingivitis og parodontitis Når sund gingiva udsættes for plak i ca. 2-3 uger, fremkalder plakkens toxiner inflammationsreaktionen, og man kan se de kliniske tegn på gingivitis, som er rødme og ødem. Nu begynder plakken at vandre subgingivalt. Hvis tilstanden ikke behandles, ses – ud over de nævnte tegn – en stigende tendens til blødning, fx ved tandbørstning eller tygning. Vær opmærksom på, at hos rygere kan blødningstendensen være mindre udtalt.
Figur 23. Tværsnit af fortand i underkæben med sund gingiva.
Figur 24. Sund gingiva.
Figur 25. Tværsnit af fortand i underkæben med gingivitis.
Figur 26. Gingivitis.
Da kun gingiva er angrebet, er der tale om en reversibel tilstand, som kan gå tilbage til normaltilstanden, hvis der behandles, og patienten bliver i stand til at opretholde en god mundhygiejne. Parodontitis er en videreudvikling af gingivitis. Men det er ikke altid, at gingivitis bliver til parodontitis. Når der er opstået parodontitis, ses – ud over de nævnte tegn ved gingivitis – skader i parodontiet som øgede pochedybder og fæstetab. Fæstetabet kan – ud over langs med tandens rod – også nogle gange strække sig ind mellem rødderne på tænder med flere rødder, enten fordi gingiva har trukket sig tilbage, eller fordi pocherne er så dybe, at de når til det sted på tanden, hvor rødderne deler sig (furkaturinvolvering). Hvis fæstetabet er stort, kan ses mobilitet (løse tænder), og tænderne kan flytte sig.
Supra_tandrensning.indb 19
25-06-2019 19:21:06
20
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Tilstanden er nu blevet irreversibel og kan ikke gå tilbage til normaltilstanden. Ud over en god mundhygiejne og en subgingival scaling hos tandlægen eller tandplejeren vil det ofte være nødvendigt med en operation.
Figur 27. Tværsnit af fortand i underkæben med parodontitis.
Figur 28. Parodontitis – bemærk, at tænderne er mobile og har flyttet sig pga. fæstetabet.
I forbindelse med udvikling af gingivitis og parodontitis findes en række risikofaktorer, som kan være medvirkende til at forværre tilstanden. Her kan fx nævnes: • Rygning. • Arvelighed. • Systemiske sygdomme (fx en ikke velreguleret diabetes). • Medicin. • Hvis en tand er overbelastet og har for hård kontakt.
De kliniske tegn på sund gingiva, gingivitis og parodontitis
Kliniske tegn
Sund gingiva
Gingivitis
Parodontitis
Farve
Blegrød/pigmenteret
Rød/blålig rød
Rød/blålig rød
Form
Tynd
Fortykket
Fortykket
Overflade
Mat og ujævn/nubret
Blank/spændt/glat
Blank/spændt/glat
Konsistens
Fast
Løs/ødem
Løs/ødem
Tilhæftning
Fast
Løsere
Løs tilhæftning, kan blafre ved luftpåblæsning
Blødningstendens
Ingen
Ja, fx ved børstning/ tygning/spontant
Ja, fx ved børstning/ tygning/ spontant
Fæstetab
Intet
Intet
- Mild (levis) 1-3 mm - Moderat (modica) 4-5 mm - Svær (gravis) 6 mm eller derover
Supra_tandrensning.indb 20
25-06-2019 19:21:06
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
21
Andre parodontale diagnoser
Af andre former for sygdom i gingiva kan fx nævnes:
Af andre former for parodontitis kan fx nævnes:
Gingivitis på grund af graviditet (Gingivitis gravidarum)
Parodontitis hos unge (Parodontitis juvenilis)
Akut nekrotiserende gingivitis med sårdannelse og smerter (Gingivitis acuta necroticans)
Akut nekrotiserende parodontitis (Parodontitis acuta necroticans)
Mundbetændelse forårsaget af Herpes Simplex virus (Herpetisk gingivostomatitis/gingivostomatitis herpetica)
Absces/tandbyld på grund af parodontitis (Parodontal absces/abscessus parodontalis)
Overvækst af gingiva på grund af medicin (Gingivitis hyperplasia) Sygdom i gingiva ved implantater (Peri-implantær mucositis)
Parodontal sygdom ved implantater (Peri-implantitis)
Når undersøgelserne er færdige Når patienten er undersøgt, der er stillet diagnoser hos tandlægen eller tandplejeren, og du har fastslået, hvor der er supragingival tandsten, hvorvidt der er misfarvninger, og hvilken type misfarvning der ses, kan din behandling begynde. En forudsætning for at fjerne tandsten er, at du som behandler er i stand til at diagnosticere den. Det gør du ved at bruge: Øjne, lys og luft.
ØJET, LYS OG LUFT Øjnene: Synssansen er vigtig, idet tandsten ofte kan ses direkte. En god lyskilde: Der vil altid være brug for lys fra operationslampen for at kunne se al tandstenen. Tørlægning: At placere en vatrulle og at blæse området helt tørt gør det meget lettere at se tandstenen, som vil fremtræde mat i forhold til den blanke emalje.
Mundspejl og sonde Ud over de nævnte ting bruges en sonde og et mundspejl til diagnostik. Med spejlet kan du se svært tilgængelige steder eller reflektere lyset til et bestemt område i munden. Spejlet bruges også til at holde tunge, læber og kindslimhinder væk fra det område, der skal undersøges.
Supra_tandrensning.indb 21
25-06-2019 19:21:06
22
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Med sonden kan du ofte føle tandstenen og/eller høre, at lyden er anderledes, end når sonden føres over emalje. Sonden skal holdes i det modificerede pennegreb mellem fingerpuderne og ganske let. Jo blidere greb, jo bedre føling med instrumentet. Med sonden kan du også få en fornemmelse af tandens form og føle rodfurer, furkaturer og andre ujævnheder, som eventuelt er blevet blotlagt, fordi gingiva har trukket sig tilbage.
Håndinstrumenter til tandrensning Et velegnet instrumentsæt til tandrensning kan fx bestå af: • En lige scaler, velegnet til fronttænder. • En universalscaler med en meget smal arbejdende del, velegnet til tætsiddende tænder. • En ekstra vinklet scaler, velegnet til molarerne. • En universalcurette med afrundet spids.
Pas godt på instrumenterne Der findes mange forskellige typer håndinstrumenter på markedet. De er fremstillet af rustfrit stål og tåler autoklavering. Dette gælder også, selvom instrumenterne har plasthåndgreb. Da selv rustfrit stål kan ruste, hvis det behandles forkert, bør de retningslinjer, som følger med instrumenterne med hensyn til valg og brug af rensemidler og andet, overholdes.
Lær instrumentet at kende For at kunne tale med kolleger, dentaldepoter og andre fagpersoner om instrumenterne har man inddelt dem således og sat disse navne på:
Tandrensningsinstrument
Greb Arbejdende del
Figur 29. Sådan inddeles instrumentet.
Supra_tandrensning.indb 22
Tå Hals
25-06-2019 19:21:07
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
23
Den arbejdende del, som er den del, der bruges ved scaling, har sin egen inddeling – se senere.
Balance i instrumentet Instrumenterne er udformet, så det yderste stykke af den arbejdende del ligger i forlængelse af grebets akse og vinkelret på denne. Med denne udformning er der balance i instrumentet, og det bliver lettere at arbejde med.
Enkelt- eller dobbeltendet? Mange instrumenter kan fås enkeltendet med en arbejdende del eller dobbeltendet med en arbejdende del i hver ende. Det kan fx være det samme instrument, som er højredrejet i den ene ende og venstredrejet i den anden. Eller det kan være to forskellige instrumentspidser. Instrumentet N1 (se næste side) er et eksempel på et dobbeltendet instrument. Det har en lige scaler i den ene ende og en kraftig afrundet arbejdende del i den anden ende.
Instrumentgrebet Instrumentgrebet må ikke være for tyndt og skal helst have en ujævn overflade, så det ikke glider mellem fingrene. Instrumentgreb fås i metal, plast eller silikone. Her må man vælge det, som man synes, man arbejder bedst med.
Slibefri instrumenter Det bliver mere og mere udbredt at bruge slibefri håndinstrumenter. Fordelen ved de slibefri håndinstrumenter er, at de ikke skal slibes efter brug, men holder sig skarpe i lang tid. Man kan også sige, at ulempen ved instrumenterne er, at de ikke kan slibes. Når de er blevet sløve, skal de kasseres.
Håndinstrumenter til tandrensning supragingivalt En supragingival tandrensning omfatter fjernelse af plak og tandsten, som ligger over gingiva og kan ses direkte i munden. Da kun tandlægen og tandplejeren må arbejde subgingivalt (under gingiva), vil de patienter, du kommer til at behandle, ofte være mennesker, som danner tandsten på fortænderne i underkæben og ved molarer i overkæben, men i øvrigt har et sundt parodontium.
Supra_tandrensning.indb 23
25-06-2019 19:21:07
24
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
I det følgende beskrives udformning og brug af fire velegnede instrumenter til tandrensning supragingivalt. De viste instrumenter er lightinstrumenter, som vejer mindre og derfor foretrækkes af mange. Du må prøve dig frem, når du skal finde ud af, om du arbejder bedst med almindelige eller light-instrumenter.
Scaleren Scaleren er det mest brugte instrument til tandrensning. En scaler har altid to skærekanter og ender i en spids. Skærekanten kan være buet eller lige, og selve instrumentet kan være lige eller mere eller mindre vinklet. Denne inddeling er fælles for alle håndinstrumenter af typen scalere og curetter. Instrumentet bruges til at fjerne tandsten supragingivalt. Til fronttænder, hvor der hos mange patienter er tandsten, er en lige scaler bedst, hvorimod de vinklede scalere er udformet til brug i sideregionerne. Figur 30. Her ses tværsnittet af en scaler: – Facialflade (F) – Skærekanter (S) – Lateralflader (L) – Ryg (R)
Hvis tænderne sidder meget tæt, kan der være brug for en meget smal scaler. Hos mange patienter er fortænderne i over- og underkæben skovlformede. Her kan den kraftige afrundede instrumentspids, som ligner en ekskavator, gøre det lettere at fjerne tandstenen.
Figur 31. Her ses en lige scaler med en kraftig rund instrumentdel i den anden ende – N1.
Figur 32. En meget smal scaler.
Fig. 33. En vinklet scaler.
Figur 34. En slibefri scaler.
Supra_tandrensning.indb 24
25-06-2019 19:21:09
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
25
Figur 35. Den arbejdende del på en scaler (tv.) og en universalcurette (th.).
Universalcuretten En universalcurette har to skærekanter, som er parallelle. De mødes i en afrundet tå, som er en del af skærekanten. Instrumentet er velegnet til at fjerne tandsten supragingivalt. Da universalcuretten er vinklet og dobbeltendet, kan du med denne rense de fleste tandflader uden at skifte instrument.
Figur 36. Her ses tværsnittet af en universalcurette.
Figur 37. Universalcuretten.
Figur 38. En slibefri universalcurette.
Fingerstøtte Når du diagnosticerer eller behandler, skal der altid bruges fingerstøtte. Det er især vigtigt ved scaling, hvor der ofte bruges stor kraft. Er fingerstøtten ikke effektiv, og instrumentet dermed ikke er helt i behandlerens magt, kan det “smutte” og gøre skade på gingiva, læber, kinder eller tunge. Fingerstøtten kan være: • Intraoral (der støttes inde i munden på tænderne eller kæben). • Ekstraoral (der støttes udenfor munden på hage eller kinder).
26
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Figur 39. Fingerstøtte i underkæben ved scaling på fortænder.
Da området, som støttefingeren hviler på, skal være fast og solidt, må der altid kun bruges intraoral fingerstøtte ved scaling. Det skal altid være ringfingeren, der bruges som støttefinger. Hvis man scaler i underkæben, skal fingerstøtten være i underkæben så tæt på det område, hvor der scales som muligt. Det samme gælder i overkæben. Her skal fingerstøtten også være i overkæben så tæt på det område, hvor der scales som muligt. Ekstraoral fingerstøtte bør kun undtagelsesvis benyttes og kun ved behandlinger, hvor der ikke bruges kraft, fx scaling med ultralyd eller afpudsning af tænderne. Dine negle skal være kortklippede og velplejede, så du undgår, at fingerstøtten bliver ubehagelig for patienten.
Selve behandlingen – sådan scaler du Fjernelse af tandsten, misfarvninger og plak skal altid ske på en måde, så skader på tænder og tandkød undgås. Med det modificerede pennegreb og fingerstøtte med ringfingeren så tæt på det sted, hvor du skal scale, som muligt, lægges skærekanten an mod tandoverfladen.
Supra_tandrensning.indb 26
25-06-2019 19:21:11
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
27
Vinklen mellem instrumentets facialflade og tandfladen skal være ca. 70 grader. Er instrumentet skarpt og korrekt slebet, vil det være her, instrumentet “bider”. Med dette anlæg udføres tandrensningen. Under arbejdet skal du hele tiden være opmærksom på, hvor spidsen på instrumentet er, så den ikke rammer gingiva og laver skader her.
Figur 40. Korrekt anlæg af scaleren. Bevægelsen skal altid ske i koronal retning.
Figur 41. Vatrulle i underkæben facialt.
Pas på ikke at holde for hårdt om instrumentet. Det er unødvendigt og giver træthed og krampe i hånden. Hvis fingrene bliver hvide, er dit greb for hårdt. Det er derimod vigtigt, at du har fuld kontrol over instrumentet, så det ikke laver skade på patienten. Derfor er din fingerstøtte vigtig. Anbring en vatrulle facialt i den region, hvor du arbejder. Det giver plads, og du behøver ikke fjerne blikket og fingerstøtten fra mundhulen, når instrumentet skal aftørres. Hvis der er forskel på lysstyrken i munden og i rummet, trættes øjet ved mange skift. Hvis du er hypermobil og holder forkert på instrumentet, er det meget vigtigt, at du arbejder med de øvelser, der gennemgås i kapitlet Ergonomien i profylakse. Ellers kan du få problemer på sigt.
Supra_tandrensning.indb 27
25-06-2019 19:21:11
28
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Udnyt venstre hånd Den hånd (normalt højre), som udfører tandrensningen, vil altid belastes mest. Den kan få hjælp fra venstre hånd (højre, hvis du er venstrehåndet), hvis venstre hånd ikke holder spejlet. Den kraft, som er nødvendig for at fjerne tandstenen, vil så kunne fordeles på begge hænder. Ud over at give kraft kan den anden hånd også være med til at støtte instrumentet, så risikoen for skader bliver mindre. I overkæbens molarregion, hvor det kan være svært at nå op og få fingerstøtte, kan venstre hånds pege- eller langefinger fx lægges an mod tænderne eller processus alveolaris og bruges som fingerstøtte for højre hånd, se figur 42. Venstre hånd kan også bruges, når du har brug for at dreje patientens hoved.
Figur 42. Med brug af venstre hånds fingre ved 6+ bliver det lettere at nå op og støtte.
Figur 43. Brug af venstre hånds fingre i underkæbefronten.
Når du sidder korrekt bag patienten, er det let at arbejde i underkæbefronten, når du skal rense de tandflader, hvor du skal bruge kraft mod højre. Sværere bliver det, når du skal bruge kraft mod venstre. Her kan du få hjælp af venstre pegefinger, når du renser facialt, se figur 43, og venstre tommel, når du renser lingualt. Det giver dig både mere kraft og hjælper med at styre instrumentet, så du har bedre kontrol over det.
Supra_tandrensning.indb 28
25-06-2019 19:21:13
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING I PRAKSIS
29
Mange kører stolen hen, så de sidder til højre for patienten (klokken 9), når de scaler disse flader. Dette kan ikke tilrådes, da det på sigt giver problemer med højre skulder, fordi du ikke kan undgå at løfte den. Hvis trykket er for hårdt, er det ubehageligt for patienten, og du bliver hurtigt træt i hånd og fingre. Er trykket derimod ikke hårdt nok (eller skærekanten uskarp), er der risiko for, at tandstenen kun afglattes.
Figur 44. Trækretning væk fra gingiva minimerer risikoen for skader.
Figur 45. Den yderste del af instrumentet skal have tandkontakt.
Figur 46. Overlappende bevægelser, hvor instrumentet bliver i kontakt med tanden. Der trykkes kun, når du fører instrumentet opad.
Arbejdsbevægelser og arbejdstryk Med det tryk, som er nødvendigt for at fjerne tandstenen, udføres nu korte, kontrollerede trækbevægelser. Instrumentet skal forblive mod tandoverfladen, og bevægelserne skal lappe over hinanden, så al tandsten fjernes.
Supra_tandrensning.indb 29
25-06-2019 19:21:13
30
SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING
Indtil du er blevet rutineret, kan du også få hjælp af hørelsen – en tandrensning skal kunne høres! Jo flere sanser du bruger, jo bedre. Bevægelsesretningen afhænger af de anatomiske forhold. Den kan være parallel med tandens længdeakse, men også skrå eller vinkelret i forhold til denne. Indtil du er blevet rutineret, bør du arbejde, så trækretningen sker væk fra gingiva. Herved minimeres risikoen for skader. En rutineret behandler kan behandle, så trækretningen sker langs med gingiva. Under tandrensningen skal det yderste stykke af den arbejdende del altid have tandkontakt, så spidsen ikke beskadiger gingiva, tunge eller slimhinder. Tandrensningen kontrolleres som beskrevet under diagnostik.
Muskelbevægelser De bevægelser, som bruges ved tandrensning, er fingerbevægelser og bevægelser fra håndleddet og/eller underarmen. Generelt gælder det, at fingermusklerne trættes lettere end de større muskler. Dog bør bevægelserne aldrig foregå i skuldermusklerne, da disse ofte belastes i andre sammenhænge. For at styrke fingermusklerne kan disse evt. trænes med en håndtræner, som fås i sportsforretninger eller hos materialister (se sidst i kapitlet under øvelser).
Systematik i tandrensningen For at kunne udføre tandrensningen rationelt, må du arbejde systematisk, så unødige instrumentskift undgås. Orden på instrumentbakken er en selvfølge. Mange instrumenter er farvekodet fra fabrikken. Er det ikke tilfældet, kan man få farveringe, som gør det lettere at finde de ønskede instrumenter under behandlingen. Der kan vælges forskellige former for systematik alt efter antallet af tænder og mængden af tandsten. Er patienten fuldt betandet med tandsten generelt, kan det være nødvendigt at foretage tandrensningen over flere besøg. De to meste anvendte systematikker er: • At færdiggøre et instrument og flytte patientens hoved. • At lade patienten blive i samme hovedstilling og skifte instrument. Nogle gange bruges en kombination af begge. Her skal altid tages hensyn til patienten. Fx kan patienter med en stiv nakke synes, det er rart med lidt bevægelse under arbejdet, mens andre helst vil blive længere tid i samme stilling.
Supra_tandrensning.indb 30
25-06-2019 19:21:13
Praxis – Erhvervsskolernes Forlag
Supragingival tandrensning
Supragingival tandrensning
3. udgave
Supragingival tandrensning indeholder følgende kapitler: 1. Supragingival tandrensning i praksis
3. udgave
Jette Noes • Hanne Hvid
Jette Noes • Hanne Hvid
Supragingival tandrensning er skræddersyet til uddannelsen som tandklinikassistent og kan både anvendes i undervisningen på de valgfri specialefag, efteruddannelsen og kurser. Bogen indeholder alle relevante emner i faget og følger den gældende bekendtgørelse.
Supragingival tandrensning
Hovedforløb • Efteruddannelse
2. Maskinel fjernelse af tandsten 3. Professionel afpudsning 4. Vejledning i mundhygiejne 5. Ergonomien i behandlersituationen 6. Slibning af tandrensningsinstrumenter
ISBN 978-87-571-2947-2
9 7887571 29472
Omslag_sup_tand_tryk.indd 1
praxis.dk
varenr. 91009-1
25-06-2019 19:28:22