Basis Grammatikken
Basis
Grammatikken
Basis-håndbog i dansk grammatik for udlændinge
Ann Kledal • Barbara Fischer-Hansen
Special-pædagogisk forlag Praxis
Basis-Grammatikken
Basis-håndbog i dansk grammatik for udlændinge
Basis-Grammatikken
© 1997 Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen
Basis-håndbog i dansk grammatik for udlændinge
Special-pædagogisk forlag
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen
Basis-Grammatikken
© Forfatterne og Praxis Forlag A/S, København 2022
© 1997 Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Special-pædagogisk forlag
2. udgave, 11. oplag 20
19
Basis-håndbog i dansk grammatik for udlændinge
2. udgave, 11. oplag 20
19
© 1997 Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Special-pædagogisk forlag
Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk.
2. udgave, 11. oplag 20
19
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog er ikke tilladt i henhold til gældende regler om ophavsret og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og COPY-Dan
2. udgave,15. oplag, 2022
(Oprindeligt udgivet på Special-pædagogisk forlag, 1997)
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog er ikke tilladt i henhold til gældende regler om ophavsret og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og COPY-Dan
Tegninger: Dodi Romanati
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog er ikke tilladt i henhold til gældende regler om ophavsret og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og COPY-Dan
Tegninger: Dodi Romanati
Tilrettelægning og sats: Anne Rohweder MDD
Tilrettelægning og sats: Anne Rohweder MDD Omslag: Dodi Romanati
Tryk: Livonia Print
Tegninger: Dodi Romanati
ISBN: 978-87-290-0217-8
Omslag: Dodi Romanati Tryk: Livonia Print
ISBN 978-87-7399-683-6
Tryk: Livonia Print Printed in Latvia, 2022
ISBN 978-87-7399-683-6
Udgivelser af samme forfattere:
Tilrettelægning og sats: Anne Rohweder MDD Omslag: Dodi Romanati Tryk: Livonia Print ISBN 978-87-7399-683-6
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1994.
Udgivelser af samme forfattere:
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1994.
• Kledal, Ann: Sådan siger man. Special-pædagogisk forlag, 1996.
Udgivelser af samme forfattere:
• Kledal, Ann: Sådan siger man. Special-pædagogisk forlag, 1996.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1994.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: PARAT START 1-2-3, arbejdshæfter til Basisgrammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1999.
• Kledal, Ann: Sådan siger man. Special-pædagogisk forlag, 1996.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: PARAT START 1-2-3, arbejdshæfter til Basisgrammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1999.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Løsningshæfte til PARAT START 1-2-3. Special-pædagogisk forlag, 2000.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: PARAT START 1-2-3, arbejdshæfter til Basisgrammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1999.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Løsningshæfte til PARAT START 1-2-3. Special-pædagogisk forlag, 2000.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: SLUT FINALE 1-2-3, arbejdshæfter til Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 2004.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Løsningshæfte til PARAT START 1-2-3. Special-pædagogisk forlag, 2000.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: SLUT FINALE 1-2-3, arbejdshæfter til Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 2004.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: SLUT FINALE 1-2-3, arbejdshæfter til Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 2004.
Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont praxis.dk
Indhold
Side
12
Forord til læreren 13 Substantiver
13 Substantiv-skema
13 Grund-form
14 Ental ubestemt
14 n-ord eller t-ord?
14 ikke en/et
15 Ental bestemt
16 Flertal ubestemt (-er, -e, -r, -)
17 nogle uregelmæssige substantiver
17 Flertal bestemt
18 Substantivet er bestemt med adjektiv
18 ental bestemtden-formen
• bånd, hest, dør, kat
• Der står en stol og et bord.
• Han er russer. Hun er læge.
• Hvad hedder eleven?
• Jeg har l4 elever i klassen.
• en bror - 2 brødre
• Eleverne har fri i dag.
• Den hvide trøje er pæn. det-formen
19 flertal bestemtde-formen
19 Genitiv
20 Possesivt pronomen + substantiv
20 Genitiv + substantiv
22 Er substantivet ubestemt eller bestemt?
23
• Har du set det nye skema?
• De grønne druer smager godt.
• Kender du Prebens kone?
• Det er min taske.
• Det er Hellestaske.
• en kat eller katten?
• Jeg skal på stranden.
• Jeg drikker altid te med mælk. 25
24 Substantiver, man ikke kan tælle.
Pronominer
25 Det personlige pronomen
26 Det refleksive pronomen
• Vi bor på Amager.
• Han glæder sig til ferien.
27 Det possessive pronomen • Kan du lide dit arbejde? 28 sin / sit / sine • Han elsker sin kone. 28 sin / sit / sine ikke subjekt • Hans kone hedder Ulla.. 29 Det • Hvem er det? - Det er min bror. 29 Der • Der står en øl i køleskabet. 30 Nogen / noget / nogle • Jeg har købt noget vin. 31 Ikke nogen / ikke noget • Jeg har ikke nogen penge. 32 Skema over pronominer 33
Adjektiver 34 Adjektiv-skema 35 Adjektivet står foran et substantiv 35 substantivet er ubestemt • Det er et langt ord. 36 substantivet er bestemt • Kan du læse det lange ord? 36 Bøjning af lille • en lille stol - 2 små stole 36 Bøjning af gammel • et gammelt hus - 2 gamle huse 37 Possessivt pronomen + adjektiv • Hans nye lejlighed er på 90 m2. 37 Genitiv + adjektiv • Pers nye lejlighed er på 90 m2 38 Adjektivet står efter et substantiv eller et pronomen 38 ental • Fotografiet er pænt. 38 flertal • Fotografierne er pæne. 38 Adjektivet fortæller noget om et verbum • Hun synger smukt. 39 Gradbøjning 39 komparativ • Per er højere end mig 40 superlativ • Birgitte løber hurtigst. 41 uregelmæssig gradbøjning • god - bedre - bedst 42Specielle adjektiver 42 Hele • Der var fest i hele byen 42 Alle • Alle mennesker var glade. 42 Anden / andet / andre • Snakker du med de andre elever?
43
Verber
Verbets former
44 Verbets tider
45 Nutid
• Jeg kigger på billedet. 45 lang nutid • Jeg står og kigger på billedet. 46 Fremtid 46 med nutid • De rejser på fredag. 46 med skal • De skal rejse på fredag. 47 Før nutid 47 med har • Har du husket at købe juice? 47 med er • Mine børn erflyttet hjemmefra. 48 hvornår bruger man før nutid?
50 Datid
• Huskede du at købe juice i går. 50 hvornår bruger man datid? 51 Imperativ
• Luk døren! 51 med lige • Hentlige en kop kaffe til mig! 52 høflighed • Vil du værevenlig at tænde lyset. 52 Infinitiv 53 uden »at« • Han kan tale engelsk. 53 med »at« • Det er let at tale engelsk. 54 Modal-verber
54 skal • Skal vi lege sammen? 55 vil • Jeg vil hjem nu. 55 kan • Kan du synge? 56 må • Du må ikke gå ud i aften! 56 gider • Gider du hjælpe mig? 57 Man skal holde tiden 57 nutid - nutid 57 nutid - før nutid 57 datid - datid 58 Direkte til indirekte tale • »Jeg er ikke rask i dag«. Hun siger, at hun ikke er rask i dag. 58 38 uregelmæssige verber
• at få - jeg fik - jeg har fået
61 Adverbier
61
Central-adverbier
62 der siger noget om tiden • De har tit venner på besøg. 63 andre central-adverbier • Jeg kan desværre ikke hjælpe dig. 64 Slut-adverbier 64 Slut-adverbier, som har 2 former 64 kort form eller lang form? • Peter gik ud. Han er ude. 65 andre slut-adverbier • Jeg bor her. 65 meget som grads-adverbium • Jeg er meget træt. 65 meget som slut-adverbium • Du har hjulpet mig meget. 65 Verbum + slut-adverbium • Jeg køber ind i Netto.
67 Konjunktioner
67 Konjunktioner foran hovedsætninger
67 og • Jeg går, og hun cykler 67 eller • Skal vi gå, eller skal vi tage bussen? 67 men • Mine børn vil have en hund, men jeg vil hellere have en kat. 68 Konjunktioner foran ledsætninger
68 at • Jeg håber, at du kommer til festen . 69 da • Han gik, da klokken var 9. 69 når • Jeg ringer, når jeg har tid. 69 mens • Han hører radio, mens han vasker op. 69 før • Ring til mig, før du rejser. 70 fordi • Han gik hjem, fordi han var træt. 70 selv om • Han gik ikke hjem, selv om han var træt. 70 hvis • Jeg kommer, hvis jeg kan. 70 om • Jeg ved ikke, om jeg kommer. 71 hv-ordene • Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer. 72 der/som • Jeg har en veninde, der er skuespiller..
73 Præpositioner
73Skema over præpositioner
75 De almindeligste præpositioner
75 af
75 efter
• Hun fik et ur af sin far i julegave.
• Jeg rejser efter jul.
75 for • Der er gardiner for vinduerne.
75 fra
76 hos
76 i
76 med
76 om
77 over
77 på
• Tyven løb fra politiet.
• Jeg skal bo hos min onkel i sommerferien.
• Min blyant ligger i penalhuset.
• Jeg arbejder sammen med Sara.
• Vi skal gå om 20 minutter.
• Du må ikke gå alene over gaden.
• Mine forældre bor på Fyn.
77 til • Vi skal til Sorø i morgen.
78 under
78 ved
78 Verbum + præposition
79 Tids-udtryk
79 Et bestemt tidspunkt
81 En periode
82 Noget, der plejer at ske
83 Tal
83 Mængde-tal
84 Ordens-tal
• Bolden ligger under stolen.
• Kniven ligger henne ved komfuret.
• Du skal stå af ved Tivoli.
• Jeg var til tandlæge i forgårs.
• Jeg har boet i USA i 2 år.
• Om sommeren spiser vi tit i haven.
• Hun har 3 søskende.
• Min søn går i 6. klasse.
85 Led-stilling
85 Subjekt • Jeg drikker te. 86 Verbet • Jeg drikker te. 86 Objekt • Jeg drikker te. 86 Indirekte objekt • Jeg giver hende en bog. 87 Central-adverbiet • Jeg drikker aldrig te. 87 Sted • Jeg drikker te i haven. 87 Tid • Jeg drikker te om morgenen. 87 Lange led • Læreren og alle eleverne iklassen drikker te. 88 Hoved-sætninger 88 Led-sætninger 89 Leddenes plads i sætningen 91Hovedsætnings-skema 92Led-sætnings-skema 93 Inversion • På torsdag tagerjeg til Fyn. 95 Spørgsmål 95 Hv-spørgsmål • Hvordan kommer du på arbejde? 96ja/nej spørgsmål • Vil du have en kop te? 97 Spørgsmål med »ikke«. • Du bor i Vejle, ikke? 98 Punktum og komma 99 Ord og udtryk
Til eleven
Vi håber at denne bog kan gøre det lettere for dig at tage springet ind i det danske sprog.
Forord til læreren
Basis-Grammatikken er en begynderbog for udlændinge, der skal lære dansk, og som har brug for nogle enkle og overskuelige grammatiske regler samlet ét sted.
De eksisterende begynderlærebøger i dansk sprog indeholder ganske vist oplysninger om grammatiske regler. Men disse oplysninger er spredt over mange sider og svære for eleven at finde. Derfor har vi fundet behov for en enkel og overskuelig fremstilling.
I bogen har vi kun medtaget de dele af grammatikken, som vi - ud fra vores erfaring - anser nødvendige for begyndere. Meget er - for anvendelighedens og overskuelighedens skyld - udeladt, og mange regler er af samme grund forenklet.
Alle de grammatiske regler der behandles i Basis-Grammatikken, genfindes i vores bog, Grammatikken - blot mere udførligt. Meget af det, der er udeladt i Basis-Grammatikken, findes i Grammatikken (f.eks. passiv). Læreren kan derfor altid supplere med afsnit fra Grammatikken, dersom klassens niveau er til det. Som en hjælp til læreren er bogen forsynet med relevante henvisninger til Grammatikken. Endvidere er der
i selve Basis-Grammatikken krydshenvisninger. De grammatiske oplysninger er nummereret fortløbende.
Indholdsfortegnelsen er opbygget af 2 spalter. I venstre spalte står de grammatiske betegnelser, og overfor i højre spalte et eksempel til eleven. Vi håber denne opbygning vil gøre det nemt for eleven selv at finde rundt i bogen.
Stikordsregister er ikke medtaget, da indholdsfortegnelsen er meget udførlig.
Ved retning af skriftlige opgaver kan indholdsfortegnelsen også anvendes, idet læreren, i stedet for at rette elevens fejl, kan henvise til sidetallet (evt. kassenummer) og lade eleven selv rette fejlen.
Bogen er udgivet med støtte fra Konsul Jorck og Hustru Emma Jorcks fond.
Special-pædagogisk forlag A/S
Birk Centerpark 32 7400 Herning www.spf-herning.dk København august l997 Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen
Substantiver
Et substantiv er:
• noget levende en pige, en hund, en tomat, en plante
• en ting en lampe, et billede, en blyant, et lys
• et navn Rikke, Ole, København, Nørregade
Substantiv-skema
Ental Flertal
ubestemtbestemt ubestemt bestemt en ■ / et ■ ■ en / ■ et ■ er + ne en bil bilen 2 biler bilerne et gardingardinet 2 gardiner gardinerne ■ e + ne en hest hesten 2 heste hestene et skab skabet 2 skabe skabene ■ r + ne en uge ugen 2 uger ugerne et tæppetæppet 2 tæpper tæpperne ■ ■ ene en sko skoen 2 sko skoene et år året 2 år årene
■ = grund-form = den korteste form af substantivet. bil, gardin, hest, skab, uge, tæppe, sko, år er grund-form.
Substantiver
Ental ubestemt
Man sætter en eller et foran grundformen. en ■ / et ■
en ■ = n-ord Ca. 75% af substantiverne er n-ord.
Substantiver, der betyder noget levende, er normalt n-ord f.eks: en mand, en kvinde, en pige, en dreng, en kat,en appelsin, en pære, en blomst.
et ■ = t-ord Ca. 25% af substantiverne er t-ord. f.eks.: et arbejde, et skab, et bord, et sted, et æg. Ikke en og et Man bruger ikke en/et ved
• nationalitet
• Min kone er englænder.
• Er din nabo dansker?
• job
• Peter er mekaniker.
• Karen er lærer og Ali er elev.
• når verbum + substantiv
• Lene hører rádio hører tæt sammen - som
• » ser fjérnsyn ét ord.
• » laver mád (en fast forbindelse)
• » spiller klavér Der er kun tryk på
• » går i skóle substantivet.
• » går på árbejde (se også Grammatikken side l64)
Ental bestemt
Man sætter -en eller -et til grund-formen. Denne form bruger man, når der ikke står et adjektiv foran substantivet. (se substantiver side 18)
■ en / ■ et -en en blomst - blomsten • Blomsten er rød. en sø - søen • Hvor ligger søen? -et et træ - træet • Træet er stort. et skab - skabet • Hvor har du købt skabet?
Når substantivet ender på -e, sætter vi kun -n eller -t efter.
-n en taske - tasken • Tasken står på bordet. -t et tæppe - tæppet • Tæppet er pænt, synes jeg.
Flertal ubestemt
Man kan danne flertal ubestemt på 4 måder.
1. Grund-form+ -er
2. + -e
3. + -r
4. + ingen endelse (flertal = ental)
1. -er
Mange substantiver på én stavelse. • en bro - 2 broer • en bil - 2 biler • en ven - 2 venner • et træ - 2 træer
Næsten alle substantiver på flere • en a-vis - 2 aviser stavelser. • en må-ned - 2 måneder • et pro-blem - 2 problemer
2. -e
Nogle substantiver på én stavelse. • en hund - 2 hunde • en seng - 2 senge • et bord - 2 borde
Substantiver, der ender på -er. • en dansker - 2 danskere • en lærer - 2 lærere
3. -r
Substantiver, der ender på -e. • en dame- 2 damer • en plante - 2 planter • et værelse - 2 værelser
4. (flertal = ental)
Nogle substantiver på én stavelse. F.eks:
• et æg - 2 æg
• et lys - 2 lys
• et ord - 2 ord
• et glas - 2 glas • en is - 2 is
• en fisk - 2 fisk
Nogle uregelmæssige substantiver
• et barn - 2 børn
• en mand - 2 mænd
• en bror - 2 brødre • en søster - 2 søstre
• en datter- 2 døtre
• en bog - 2 bøger
• en hånd - 2 hænder
Flertal bestemt
Man sætter -ne eller -ene til flertal ubestemt. Denne form bruger man, når der ikke står et adjektiv foran substantivet. (se substantiver side 19) -ne
Næsten alle substantiver
• 2 tomater - tomaterne
• 2 piger - pigerne
• 2 skibe - skibene
• 2 bøger - bøgerne -ene når flertal = ental en sko • 2 sko - skoene et år • 2 år - årene en is • 2 is - isene
Substantivet er bestemt med adjektiv
Når substantivet er bestemt, og der står et adjektiv foran substantivet, bruger vi en anden bestemt form. Formen hedder den / det / de - form (se adjektiver side 36)
Ental bestemt
Man sætter den eller det foran grund-formen. Adjektivet har altid e-form.
F.eks: Den røde stol Det røde bord
uden adjektiv
• Har du set haven? med adjektiv
• Har du set den pæne have?
• Planten står i vinduet. med adjektiv
uden adjektiv
• Den lille plante står i vinduet.
• Hesten står i stalden. med adjektiv
uden adjektiv
• Jeg vil ride på den store hest.
Flertal bestemt
Man sætter de foran ubestemt form. Adjektivet har altid e-form.
F.eks: De røde biler
Genitiv
uden adjektiv
• Har du set blomsterne? med adjektiv
• Har du set de smukke blomster?
• Planterne står på gulvet. med adjektiv
uden adjektiv
• De store planter står på gulvet.
• Hvor har du sat skoene? med adjektiv
uden adjektiv
• Hvor har du sat de røde sko?
Når et substantiv ejer eller har noget, bruger man genitiv. Genitiv = navn + s substantiv + s navn + s substantiv + s f.eks.:
• Lottes sokker er hvide.
• Jeg har lånt Ninas trøje.
• Fidos hale er lang.
• Pigens sokker er hvide.
• Jeg har lånt min søsters trøje.
• Hundens hale er lang.
Possessivt pronomen + substantiv
Genitiv + substantiv
Efter possessivt pronomen og genitiv bruger man grund-form (ental) og ubestemt form (flertal).
Ental
possessivt pronomen + grundform
• Det er min hund. genitiv }
• Hvor bor hans bror?
• Kender du vores nabo?
• Det er Maries kat.
Flertal
possessivt pronomen + ubestemt form
• Det er mine hunde. genitiv }
• Hvor bor hans brødre?
• Kender du vores naboer?
• Det er Maries katte.
ental flertal
min, mit mine din, dit dine hans, sin, sit ring hans, sine ringe hendes, sin, sit bog hendes, sine bøger vores billede vores billeder jeres bord jeres borde deres
deres
Marias Marias naboens naboens
• Jeg har tabt min ring.
• Vores bog er god.
• Marias billede er flot.
• Pia har selv malet sit bord.
• Jeg har tabt mine ringe.
• Vores bøger er gode.
• Marias billeder er flotte.
• Pia har selv malet sineborde.
Husk!
Uden possessivt pronomen
Med possessivt pronomen
Med genitiv
Uden possessivt pronomen
Med possessivt pronomen
Med genitiv
• Hvor er baderingen?
• Hvor er min badering?
• Hvor er Amandas badering?
• Hvor er bøgerne?
• Hvor er mine bøger?
• Hvor er Hannes bøger?
Er substantivet ubestemt eller bestemt?
Ubestemt
bruger man, første gang man taler om noget.
• Der står en kop på bordet.
• Jeg har købt et dejligt sommerhus
• Jeg fik en ring af min mand i julegave.
• Jeg har plukket nogle æbler og nogle blommer i haven.
Bestemt
bruger man
• når man ved, hvad man taler om.
Bemærk!
Man bruger tit et pronomen i stedet for at sige ordet igen.
• Koppen er ren.
• Vi skal male sommerhuset.
• Ringen er lavet af guld.
• Æblerne og blommerne ligger ude i køkkenet.
• Jeg har købt et sommerhus. Vi skal male det.
• Jeg fik en ring i julegave. Den er lavet af guld.
• når der kun er én. f.eks: solen, vejret, himlen,
• Jeg ringede til politiet i går. dronningen, politiet
• Vejret er dejligt i dag. Solen skinner.
• Det er dronningens fødselsdag i dag.
• når det er klart, hvad vi taler om. f.eks.: døren, loftet, gulvet (her i huset)
• Jeg har lige malet loftet stationen, lufthavnen, kirken og rådhuset (her i byen)
• Hvor ligger stationen? bussen, toget (transport)
• Jeg tager bussen om morgenen. hunden, haven ... (min hund, min have..) • Min mand går tur med hunden hver aften.
• næsten altid efter en præposition, når vi taler om et sted. (Man kan spørge: hvor?)
• A: Hvor skal du hen?
• B: Jeg skal på apoteket.
• Mine nøgler ligger i tasken.
• Min cykel står nede på gaden
• Hvad har du købt hos bageren?