Læring

Det er med folkeskoleloven fra 2006 også et øget fokus på evidensbaseret undervisning. For at kunne fremvise gode resultater i klasserne vil man have den undervisning, der er evidens for, har den største effekt på elevernes læring. I jagten på den perfekte undervisning, så man klarer sig godt i benchmarkingen, kommer undervisningen til at handle om, hvad man kan måle og ikke om, hvordan man gerne vil have undervisning til at være. ”Vi bliver glade for det der kan måles i stedet for at måle det vi er glade for” (Biesta 2011). Vores stat bliver i dag betegnet som en konkurrencestat. Konkurrencestaten definerer vores uddannelsessystem ud fra hvad der tjener staten bedst. Det betyder, at der i de enkelte klasser i folkeskoler, ungdomsuddannelser og i resten af uddannelsessystemet bliver set på den målbare effekt af undervisning. Det er den undervisning med det bedste målbare resultat, der bliver gældende. På den måde kan man sige, at vi i dag står med et stærkt læringsparadigme, hvor fokus er på effektiv målbar undervisning. Det er altså et stort spænd mellem de udsatte elever og det stærke læringsparadigme, og det er for at udligne det spænd, at jeg vil udvikle min didaktiske tilgang.

Når jeg siger, at jeg vil udvikle min didaktik og undervisning, er det en vigtig forudsætning, at jeg har gjort mig tanker om, hvad læring er, og hvordan jeg kan koble læring og vitalisering. Der er flere forskellige syn på læring. Beck mfl. Beskriver, at der historisk set har været, og er, tre måder at se læring på. De beskriver de tre læringssyn som ”det reaktive læringssyn, det aktive læringssyn og det interaktive læringssyn” (Beck mfl. 2014). I det reaktive læringssyn ses læring som noget, der kommer fra omgivelserne og til den lærende. I det aktive læringssyn er læring noget der kommer fra den lærende ved, at hun gør noget aktivt i sine omgivelser. I det interaktive læringssyn foregår læring som en interaktiv handling mellem omverden og den lærende. I alle tre læringssyn er der altså fokus på den lærende og samspillet med omverdenen, eller omverden i samspil med den lærende (Beck mfl. 2014). Men der er også flere forskellige måder læring kan finde sted på. Illeris opstiller således fire former for læring. ”Kumulativ læring, assimilativ læring, akkomodativ læring og transformativ læring” (Illeris 2015). Kumulativ læring er at lære noget, der ikke har sammenhæng med noget, som man tidligere har lært. Assimilativ læring er læring, der bygger oven på det, som man ved i forvejen. Akkomodativ læring er læring, hvor noget af det man har lært skal nedbryde og bygges op på ny. Transformativ læring har en dybere personlig effekt og kan gå ind og ændre ved den lærendes identitet. (Illeris 2015).