Didaktik

for den erhvervspædagogiske underviser, nemlig det at være i stand til ud fra de fastsatte mål for læring, at kunne agere og tage beslutninger i det ukendte, samt at det både er et vilkår og en udfordring, ikke kun at tage beslutninger på baggrund af mål og pensumlister, men tage beslutninger om undervisningens form og indhold ud fra forestillinger om, hvad der vil være mest gavnligt for de elever der rent faktisk sidder i klassen. Det, at jeg tager beslutninger om min undervisning i det uvisse, er samtidigt nøglen til at tilføre den psykologiske ilt til klassen vel vidende, at jeg først kan se effekten af mine beslutninger på elevernes engagement. Hermed vil jeg påpege, at det i klasseledelse gælder om at bruge et hermeneutisk syn på klassen, hvor jeg både ser den enkelte elev, klassen og deres indbyrdes relationer. Hvis det lykkes mig at skabe symmetri og komplementære forhold i klassen, skabes der psykologisk ilt til praksisfællesskaberne og dermed også til læring og udviklingen.

I dette afsnit vil jeg se nærmere på didaktikken. Jeg vil vise, hvordan jeg tænker at Tønnesvangs vitalisering passer sammen med Hiim og Hippes generelle didaktiske model. Undervisning er en proces og ikke et produkt. Derfor er didaktiske overvejelser om hvordan undervisningen skal foregå. Eller som Rasmussen siger: planlægning af undervisning handler om at ”forestille sig […] ikke om at forudsige […]” (Lund og Rasmussen 2012). Det betyder, at den eksemplariske didaktik indeholder overvejelser om alle de forhold, der knytter sig til og som har indflydelse på undervisningen og dermed også den læring, der gerne skulle være resultatet af undervisningen.

Hiim og Hippe har i deres didaktiske relationsmodel tydeliggjort, hvordan deres seks didaktisk kategorier står i relation til hinanden (Hiim og Hippe. 2005). Det giver et godt indblik i hvor kompleks planlægningen af undervisningen er, fordi der i planlægningen er noget der er givet, altså noget der er uden for lærerens indflydelse, og noget der er op til læreren. Lærerens didaktiske udfordring er altså at gøre sig de rigtige forestillinger om samspillet mellem de forskellige kategorier i relationsmodellen, så den udførte undervisning bliver en proces der skaber læring hos eleverne.

Den didaktiske relationsmodel bliver til et systemisk værktøj, hvor den interne relation påvirker alle modellens kategorier på en måde, så hvis der ændres på forholdene i en af kategorierne, ændres forholdet i Den didaktiske relationsmodel. Hiim og Hippe. 2005