Indledning

Som underviser på Social og sundheds skolen Silkeborg er jeg blevet meget optaget af det forhold, at vi som ungdomsuddannelse både har mange svage elever, og at der fra uddannelsessystemets side stilles mange krav om kvalifikationer og kompetencer til eleverne.

Jeg arbejder under en bekendtgørelse, hvor ministeriet har opstillet mange mål for elevens læring på erhvervsskolen (Undervisningsministeriet, 2016). Mål, som gennem det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen, bliver konkretiseret til de læringsmål, der til sidst bliver opstillet i den enkelte skoles lokale uddannelsesplan (LUUP, 2016). Ministeriet har også en plan for tilsynet med undervisningen på blandt andet erhvervsskolerne, i tilsynsplanen er det formuleret at ”Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan” (Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling, 2016).

Jeg mener, at konkurrencestaten (Pedersen 2015) skaber tabere og vindere. Det ligger i ordet konkurrence, at der skal kæmpes om, hvem der er bedst. Og at når vi har fundet ud af, hvem der er de bedste, og som har vundet, så ved vi også, hvem det er, der har tabt, nemlig alle dem som klarede sig dårligt i uddannelsessystemet. Vi er dog i vores politisk korrekthed gået væk fra at sige tabere eller sociale tabere. Men vi bruger begreber som svage, udsatte, resursesvage osv. Vi har således stadig i vores sprog og vores samfund et fokus på, hvem der er de stærke eller de svage, vindere og tabere. Dilemmaet i dette fokus er, at vi som samfund på den ene side producerer tabere og på den anden side ikke accepterer tabere, fordi konkurrencestaten er afhængig af, at vi får alle borgere til at deltage og bidrage til samfundet. Når jeg så ser på de svage elevers læringsforudsætninger, hvad er det så, jeg som erhvervsskolelærer skal stille op? Hvordan kan jeg både tage hånd om hver enkelt elev og samtidigt leve op til samfundets krav og forventninger til, at elevernes kompetencer forøges, hvilket kommer til udtryk gennem vores Lokale Uddannelsesplan, hvor læringsmålene siden reformen er øget. Hvis det er mit mål at få eleverne til at gøre noget andet, end de plejer, for at få et andet resultat, end de er vant til, hvad er det så for didaktiske tilgange, jeg har til rådighed, så jeg får lavet et skifte i den pædagogiske forståelse og derved ændrer elevernes selvopfattelse? I løbet af min diplomuddannelse har jeg skrevet en række opgaver, der hver især har haft de enkelte modulers temaer som omdrejningspunkt. Det har bland andet været, ”Undervisning og Læring”, ”Ledelse og Medarbejder”, ” Undervisningsplanlægning og