At åbne for drømmene

At åbne for drømmene Jeg spørger i min problemformulering Hvordan kan jeg integrere vitalisering og psykologisk ilt i min didaktik med henblik på at udvikle elevernes selvforståelse fra at være konkurrencestatens tabere til at blive dens potentielle vindere? Jeg vil i det følgende vise, hvordan jeg arbejder med elevens drømme og mål som en vitaliserende faktor for undervisningen. Jeg oplever ofte at eleverne, særligt på GF1 og GF2, ikke er særligt bevidste om, hvorfor de vælger uddannelsen. Det bunder ofte i et, ”jeg vil gerne arbejde med mennesker”. Det kan være svært at se sig selv i et arbejde, der er så svagt defineret, eller som eleven reelt set ikke har mere viden om. Og hvordan er man så motiveret for at modtage undervisning og for at udfordre sig selv? Jeg tænker derfor at jeg som lærer har brug for at kunne arbejde med elevernes motivation på to niveauer. Et niveau hvor det er undervisningen, stoffet, og selve uddannelsen der er fokus på. Det drejer sig om didaktik og undervisningsmetoder som beskrevet i afsnittene om Didaktik og differentiering. En anden måde at arbejde med motivation og elevens egen forståelse og bevidsthed om, hvad det har af betydning at tage en uddannelse, handler om at få eleven til at spørge sig selv: Hvad er det min uddannelse skal/kan give mig. Hvilke forestillinger har jeg om hvordan jeg gerne vil leve mit liv. Hvordan drømmer eleven om at livet arter sig for dem i fremtiden. Og hvilken rolle spiller det at have uddannelse og job i den forestilling. Når jeg på den måde vil flytte noget af motivationsfaktoren uden for selve uddannelsen, er det for at give en anden mulighed for psykologiskilt til de elever, der måske ikke er så stålsatte i, hvorfor de har valgt netop denne uddannelse. Men ved at få åbnet til et andet, mere personligt billede af, vis mig hvem og hvad jeg kan blive, ikke for uddannelsens skyld men snare ved at stille eleven spørgsmålet Hvad drømmer du om at leve for et liv?, så det at få en uddannelse ikke bliver svaret på spørgsmålet, men bliver midlet til at opnå drømmen. Mennesker identificerer sig ofte med deres arbejde. Jeg opfatter for eksempel mig selv som pædagog med stort P, men det er min profession og ikke mit liv. Med det fokus som vores samfund har på uddannelse og arbejde kan det for eleverne opleves som det vigtigste, hvormed det at få en uddannelse og job overskygger nogle af de andre valg, de står overfor, dem der blandt andet handler om valg af livsstil og partner. Disse valg har også en vitalierende effekt ind i undervisningen. Jeg oplever at der er elever, der har stor glæde af at se uddannelse som et middel til at opnå et mål. At livet ikke er uddannelse og arbejde, men at uddannelse og arbejde er et middel til at opnå det man gerne vil i livet. Det er også en måde at bruge Klafki på at