Det herskende læringsparadigmes udvikling

Det herskende læringsparadigmes udvikling

Historisk set har synet på undervisning og læring ændret sig meget. Fra det læringssyn der herskede i almuens stråtækte skole i 20-erne og op gennem den sorte skole i 50erne. Gennem reformpædagogikken i 60erne og 70erne er den pædagogik og undervisningsforståelse, som vi bruger i dag, blevet grundlagt og udviklet. Pedersen skriver, at vores velfærdsstat er blevet opbygget og udviklet fra ca. 1948 og frem (Illeris 2015). Her skriver han. ”Der var fra starten en bred politisk enighed om velfærdsordningerne. Fra starten bygger velfærdsstaten på idealer om Ligeværd, Lige muligheder og økonomisk lighed”. (Illeris 2015). I en uddannelsessammenhæng betyder det, at vi som samfund uddanner ud fra et ideal om mennesket først: Vi uddanner til hele mennesker, der kan være aktivt deltagende i vores demokratiske samfund. Det vil sige, at velfærdsstatens uddannelsessyn bygger videre på en Grundtvigiansk tanke om at skolen ”‒skal blive en for livet gavnlig oplysningsanstalt‒” (Grundtvig i Illeris 2012). Grundtvig talte om, at oplysning og dannelse er en del af ”–et jævnt og muntert virksomt liv på jord-” (Grundtvig i Illeris 2012). Det er således i Grundtvigs forståelse, at det gode liv er afhængigt af oplysning og dannelse. I et opgør med den elitære pædagogik ønskede N.F.S. Grundtvig i 1830erne at oprette en højskole for den danske ungdom. Højskolen skulle imødekomme det behov for folkelig oplysning, der var fulgt i kølvandet på de tidlige demokratiseringstendenser i Danmark. (Overgaard. Grindvig.dk). Velfærdsstaten var som Grundtvig optaget af at uddanne/oplyse menneskerne i samfundet om samfundet.

Med konkurrencestaten ændrede det syn sig. Det er ikke længere uddannelse til menneske først, der bliver set på. Der bliver i stedet sat fokus på at mennesket først og fremmest er arbejder. Det er derfor vigtigt for staten, at alle så hurtigt som muligt bliver inkluderet i arbejdsmarked, ”senest formuleret i grundlaget for den nuværende regering (2013) ”. (Pedersen 2015). I 2006 sker der igen noget med læringsbegrebet, en ny folkeskolelov øger fokus på elevens læring. Loven indførte elevplaner og test for at kunne sikre læringen og inklusionen i skolen. Det skete i tråd med konkurrencestatens ideal om at mindske eksklusion. (Pedersen 2015). Og det er ikke kun den enkelte elevs læring der skal måles. Der bliver også indført benchmarking, hvor klasser og skolers resultater bliver sammenlignet. På den måde bliver fokus flyttet fra lærerens opgave, at børnene lærer noget og at der er en god stemning i klassen, til, at der er fokus på, hvordan den enkelte klasses resultater er i forhold til andre klasser og skoler sammenlignes med skoler.