5.3.2 Praksis/scenario

Meget af det eleverne lærer på skolen er generel teoretisk viden og Aarkrog anbefaler, at viden anvendes hurtigt efter indlæringen mhp. transfer (Aarkrog, 2010, s 28). Da praktikperioderne er fastlagte, er simulation et engagerende alternativ til disse. Forskning viser (Cefu, 2015, s 16-17), at det på Sosu-området er en udfordring og blokerende for læring, at eleverne kan være nervøse for at komme ud i praksis. Forskningen peger på, at forberedelse via fx rollespil, nedsætter elevernes angst for at starte i praktik og gør, at de er mere fokuserede på at lære. I forskningsprojektet fremhæves det som en central erfaring, at:

”Grundig forberedelse af eleverne på skolen til at kunne udføre det teoretisk baserede praktiske arbejde i praktikken for det første styrker elevernes motivation5 for teori, og for det andet giver eleverne et styrket mandat til at være under uddannelse i praktikken” (Cefu, 2015, s 5). Underviserens involvering i elevens forudsætninger, læreproces og fremskridt (Illeris, 2012, s 103), som er hele grundlaget for en vellykket debriefing engagerer eleverne. Jacobsen og Lausch taler i den forbindelse om relations kompetence som bla. kendetegnes ved: ”Lærerens evne til at se, høre og forstå eleven og afstemme sin adfærd herefter” (I Hansen og Lausch, 2010, s 63).

Ifølge Illeris (2012, s 105-106) får eleven i løbet af praktikken, ikke i fuldt omfang koblet teori på nye erfaringer, da disse kommer i en lind strøm. Denne kobling tilstræbes i simulation, særligt i debriefingen hvor der er tid til at koble teori til erfaring via refleksion. Forskningen (Cefu, 2015, s 27) viser på dette punkt, at refleksion er central for elevernes motivation for teori. Herved kobles til kompetenceformlens sidste element refleksion.

5.3.2 Praksis/scenario

PRAKSIS kan sidestilles med scenario i simulation. En vovet sammenligning, for scenario er jo ikke praksis,som den praksis eleverne oplever i praktikperioder. Alligevel tillader jeg mig, at sidestille scenario med praksis, fordi fasen med sit praksisnære set-up, artefakter og situerede praksisfælleskab overskrider en skolastisk kontekst. I fasen vægtes deltagelse og samarbejde og derfor er scenario ikke kun en faglig praksis men også en social og menneskelig praksis. I scenario tilstræbes det, at skabe aktiviteter og situationer, der ligger tæt op af den virkelige praksis jf. teorien om ligheder og identiske elementer.

Under uddannelse modtager eleven forskellige former for undervisning som danner basis for, at eleven kan udvikle elementerne fra det udvidede kompetencebegreb. For eleven kan undervisningen opleves som fragmenter, der kalder på at blive samlet. Forskning (Cefu, 2015, s 16) viser:

5 Her ti l l ader jeg mi g at s i des ti l le moti vati on og engagement. 10