Indledning og problemfelt

Jeg har været underviser i malerskolen, ZBC siden august 2014, har undervist på GF1 og GF2, bro og intro forløb, de sidste 4 år, har jeg haft hovedforløb og træner elever til skills. Jeg har mange års erfaring både som udøvende maler i alle fagets aspekter og som konduktor/malermester. Mit nuværende job, kombinerer mit ønske, om at arbejde med mennesker, med min passion for malerfaget og ikke mindst, at give faglig stolthed til kommende malere. Min store entusiasme og passion for faget bunder dybt, jeg er født og opvokset i en familie, med malermestre i 8 generationer, og kender malerfagets historie og udvikling godt. Jeg har malerfagets videregående uddannelse og en masse kurser, i den kreative side af faget, er derudover både aktiv og bestyrelsesmedlem i Dansk Dekorationsmalerlaug. Jeg har arbejdet nogle år som konduktør/malermester i et firma med bl.a. kongehuset som kunder, et spændende job, jeg måtte forlade da jeg fik børn, pga. de lange arbejdsdage. Derefter har jeg haft malerfirma med min mand indtil jeg startede mit nuværende job.

Malerfaget mangler dygtige faglærte, og der har været nogle år med dykkende elevtal, dels pga. dimensionering, som heldigvis er væk, men efterdønningerne spøger stadig, og dels, som bl.a. Sennett (2009) peger på, at de praktiske fag, i vores samfund, ikke er så velansete, Han belyser den nære forbindelse mellem hånd og hoved, og håndværkets værdier. Reform 2015 ændrede uddannelsen, den er nu meget mere boglig og med en bred vifte uddannelsesspecifikke fag, der tilsammen indeholder alle malerfagets aspekter. Talenterne dyrkes i højere grad og med muligheden for EUX. Med reformen fulgte et nyt fag i bekendtgørelsen, innovation. Det er et positivt skridt og en erkendelse af, at praktiske fag er vigtige for kreativitet og innovation. Som Tanggaard (2016) sætter fokus på, er kroppens sanser vigtige i forbindelse med kreativitet. Innovation og kreativitet er vigtige brikker, i en bred og god uddannelse, med muligheder for udvikling i mange forskellige retninger. Med reformen, fulgte dog ikke oplæring af lærere, til at undervise i emnet, og selvom jeg er både kreativ og innovativ, er det vigtigt, at jeg kan styrke og sætte det Illeris (2015) kalder det udvidede kompetencebegreb, i spil hos mine elever, da uddannelsen bl.a. skal ruste dem, til at være omstillingsparate og nytænkende. Det er vigtigt for vores samfund, men også for elevernes fremtid, i en verden i forandring, med globalisering og digitalisering, som det også fremgår i ZBCs pædagogiske didaktiske grundlag. Den udvikling der har været de seneste år, med et stigende antal udenlandsk ufaglært arbejdskraft og samtidig flere kunder, både private og virksomheder, der har

råd til unikt design og håndværk, og kunder som ønsker individuelle løsninger, kræver at eleverne motiveres, til at blive så dygtige de kan, i hele fagets palette. At de bliver trænet optimalt i såvel materialekendskab, håndelag, innovation samt farver og design. Der er brug for faglige med viden og ekspertise. Udviklingen kan betyde, at flere i fremtiden, vil blive konsulenter, mestre, ledere og rådgivere inden for både det tekniske område samt inden for farver/design og ikke mindst arbejde med innovation og bæredygtighed.

Eleverne er meget forskellige både hvad angår alder, social baggrund og etnicitet, en del af eleverne har diagnoser af forskellig slags. Der er stigning af elever der vælger EUX, de er meget motiverede, interesserede og målrettede elever, såvel som de ældste af eleverne. I den anden ende af skalaen, er elever, der ikke kan se formålet med at lære noget, der ikke lige har deres interesse. Jeg har erfaret at flere elever ikke mener, at det faglige indhold, det som Hersom (2019) beskriver ligger i læring om livet i og omkring erhvervet, ikke er relevant og brugbart for dem. For at eleverne skal kunne begå sig på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden, er det vigtigt at de bliver motiveret til at tage stilling, lære og udvikle sig i alle fagets hjørner.

Godt socialt miljø og gode relationer er et vigtigt udgangspunkt i undervisning. Min undervisning er meget praksisnær, jeg prøver at skabe et positivt og engagerende læringsrum, der fremmer nysgerrighed på faget med udgangspunkt i forudsætninger, hvor alle har noget at bidrage med, fremme samarbejde, respekt og accept af hinanden, det sociale aspekt og trivsel oplever jeg som utrolig vigtigt for læring. Eleverne har meget forskellige forudsætninger og måder at lære og motiveres på. Jeg må derfor være opmærksom på det som Vygotsky (Aarkrog, 2018) kalder den nærmeste udviklingszone, så eleverne oplever mening og tryghed. Jeg arbejder med relationer og grundigt kendskab til eleverne, da det er vigtigt i forhold til motivation. Motivation handler også om elevernes drivkraft, som Illeris (2012) kommer omkring, det der får dem til at handle og interessere sig for det de arbejder med.

Jeg synes min undervisning lykkedes godt, og at eleverne motiveres til at blive så dygtige de kan, men jeg oplever alligevel udfordringer hos eleverne, i den kreative og innovative side af faget, som særlig kommer til udtryk i deres praktikum opgaver. Faget praktikum, er det fag, der skal sikre transfer mellem skolen og praktikken (bilag 3). Jeg vil gerne arbejde med at binde de innovative dele fra praktikum, bedre sammen med virkelighedens verden, få eleverne til at engagere sig i malerfagets muligheder, rolle, vækst og fremtid og dermed sikre, at de bliver bevidste om hele malerfagets palette. De skal inspireres til kreativ tankegang, også videre i deres praktikforløb og