NUZO

2 elever har forskellige forudsætninger og jeg må differentiere med rammesætning og klassifikation. Læringsbehov og ønsker kan ligeledes sættes i spil.

NUZO

Hvis jeg skal finde årsagen til, at eleverne allerede inden vi gik i gang med emnet innovation, udviste modstand og fustration, bare ved at høre ordet, kan det med Vygotskys teori (Aarkrog, 2015, s.42-49) om NUZO tolkes, at de var i utrykhedszonen. Det vidner disse udtalelser om: ”jeg har det elendigt og svært ved ikke at have faste rammer”, ”det er svært, gør mig lidt usikker”. Udover at de har forskellige personlige forudsætninger, kommer de fra forskellige virksomheder, med meget forskellige muligheder for sparring og hjælp til emnet kreativitet og innovation, dels i deres praktikumopgaver, men også når det handler om, at blive involveret i arbejdsopgaver der har med emnet at gøre.

Elevernes erfaringer med kreativitet og innovation er ikke så stor. De fleste har ingen erfaring fra tidligere skolegang eller andre sammenhænge, i hvert fald ikke bevidst og som en elev siger; ”det jeg lærte på produktionsskolen, kan ikke bruges her”, en anden elev siger; ”vi arbejdede lidt med kreativitet på GF2, nogle gange fungerer det, andre gange opgiver jeg”. Ifølge Vygotskij skal jeg ved planlægning af gruppesammensætning, fordele de som har erfaring i forskellige grupper, så de erfarne udfordrer de mindre erfarne.

I forhold til sammensætning af grupper, tager jeg også hensyn til elevernes NUZO, en elev udtrykker: ”jeg kan godt samarbejde, men skal kende folk, vil helst vil arbejde alene”. Eleven har mange personlige og faglige udfordringer og skal være i en gruppe hvor han føler sig tryg, og tør byde ind, så fungerer det fint. En anden elev siger: ”jeg gider ikke være i gruppe med en der ikke kan finde ud af det”, som en kollega siger i interviewet:”det kan være svært at sammensætte velfungerende grupper”. Det handler også om at lære eleverne, at være tolerante og hjælpsomme, de stærke lærer mindst lige så meget, ved at skulle forklare noget for en faglig svagere elev.

Et godt eksempel på det sociale samspil var gruppearbejdet, som her gav alle eleverne et godt læringsudbytte:”gruppearbejdet var godt, alle har forskellig baggrund og erfaringer, tilsammen er vi bedre”, ”godt og spændende, dine input hjalp os meget”.