![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
Kompetencer
Kompetencer
Ud af de interviewede elever, vurderer 3 af dem, at de kun er meget lidt kreative/innovative, og at det er svært at tænke på den måde, en elev siger: ”jeg er hverken kreativ eller innovativ, synes det er svært. Men det var okey med gruppearbejdet i går ”. Det et er svært for eleverne, selv at vurdere hvor kreative de er, for det første er det svært at måle og veje og for det andet, er det kompetencer de ikke bevidst har erfaring i at arbejde med. Ud fra min erfaring, er der større potentiale i dem, end de selv aner. Resten vurderer sig selv som middelgode, en elev siger: ”det er svært, men emnet er først lige åbnet op, det er meget spændende, at få lov at være nytænkende og gøre ting anderledes”. Udtalelserne fortæller, at jeg kan arbejde med, at udvikle deres kreative kompetencer. Her er Illeris (2015, s.55) en god hjælp. Det kan gøres med opgaver og processer, der omfatter problemløsning, som f.eks. gruppearbejdet, hvor Illeris´s 3 dimentioner (Illeris, 2015, s.89) indhold, drivkraft og omverden er afgørende faktorer i undervisningen, som gennem tilegnelse og samspil, udvikler de kreative kompetencerne. Den samme tilgang kan jeg bruge, når vi arbejder med kreativitet i værkstedet.
Vedrørende elevernes forandringsvilje, er det lidt blandede udsang de kommer med. ”jeg er blevet bedre til at håndtere forandring det sidste år”, ”vil gerne, men det er altid lidt svært i starten” ”jeg tager det som det kommer, må gøre det der skal til”, ”hvis det er noget overskuelig har jeg det ok, men hvis det er noget krævende, benægter jeg i starten”, ”jeg er meget skeptisk, det er ikke nemt at ændre på rutiner”, ”hvis man vil kan man”, ”kræver, at jeg kan se god mening og funktion”. Mine kollegaer supplerer: ”Hvis de får det rette skub, kommer det”, ”nogle melder sig ud, men man kan godt forandre dem, de voksne har det ofte sværest”. Det kan kræve meget energi at tænke og agere på forandringer, og der kan opstå læringsforsvar. Her kan det ligeledes være godt at bruge Illeris og de tre dimentioner, men særlig den som handler om drivkraft. Derudover er engagement et vigtigt aspekt, det skal apellere til den enkelte og være et relevant og interessant indhold.
Elevernes samarbejdsevner og personlige ressourcer er ligeledes blandede. De fleste udtrykker selv, at de har gode samarbejdsevner. En siger, ”afhænger af hvem, jeg er sammen med” måske et udtryk for usikkerhed. En anden udtrykker: ”jeg er åben for andres ideer, hvis der er en god begrundelse”, en elev der er klar til forandring og konstruktivt samarbejde. Et par af eleverne har det ikke så godt med samarbejde, ”hvis jeg bliver behandlet respektfuldt, kan jeg godt” udtalelsen viser at eleven har dårlige erfaringer. Angående personlige ressourcer, har de fleste af de interwievede et godt udgangspunkt. Mine kollegaers opfattelse af eleverne på dette område er det samme som mit, meget