Metode

For at løse problemformuleringen, har jeg indhentet empirisk viden, som jeg efterfølgende har analyseret ved hjælp af teori. Jeg har benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode (Gudnason & Hersom, 2020, s.64), da mit mål er, at afdække og forstå eleverne. Det giver mig mulighed for, at komme tæt på elevernes forståelse, forhold og kendskab til at arbejdet med kreativit og innovation. Inden undersøgleserne er begreberne kreativitet og innovation afklaret, så vi har samme forståelser og taler samme sprog, det sikrer også undersøgelsernes validitet.

Jeg har sat mine egne kreative kompetencer i spil, ved at benytte den abduktive undersøgelsesstrategi, altså vekselvirkning mellem teori og empiri (Gudnason & Hersom, 2020, s. 56-58). Hermed har jeg i analysen taget afsæt i min empiri sammen med min viden og forståelse af kreativitet og innovation, praksisrelation og transfer, samtidig kan jeg, afhængig af analysens udfald undersøge nye teorier og løsninger, så jeg i fremtiden kan sammensætte en undervisning, der fremmer kreative og innovative processer.

Ved at bruge interviews og observationer, kan jeg undersøge elevernes erfaringer og forståelse af kreativitet og innovation, hvilket forhold de har til det, og hvordan de arbejder med emnet. De følgende afsnit bygger på teori fra Sunesen (2020, s. 30-68). Interviews som metode, kan godt stå alene, men jeg vil kvalificere med observationer, som giver viden om elevernes udbytte, adfærd og handlinger i samspil med hinanden. Metoderne tilsammen giver en bredere og bedre indsigt af eleverns erfaringer med emnet. Jeg har valgt elever fra 1. hovedforløb, de er halvvejs gennem forløbet og skal i gang med den innovative del i deres praktikumopgave. Det er første gang eleverne for alvor, stifter bekendskab med begreberne, formålet er at få dem i gang med arbejdsprocesserne, fra ideudvikling til at udvælge og arbejde videre med de bedste ideer. Eleverne har på nuværende tidspunkt, været gennem teorien, med dertil hørende praktiske opgaver og har ½ til 1 års erfaring fra praktikken, begge dele et godt grundlag. Observationer vil være af hele holdet, og jeg har interviewet 9 elever.

Det er ikke en klassisk og systematisk observation jeg har foretaget, men små observationsnedslag i et gruppearbejde, mens jeg underviste eleverne samt lidt uformelle observationer fra værkstedet. Jeg har, for at kunne dokumentere, det der foregår, været aktivt lyttende i forhold til det eleverne siger og opmærksom på deres samspil og handlinger. Undersøgelen er fra en socialkonstruktivistisk

forståelse (Gudnason & Hersom, 2020, s.44), da den giver mig viden om elevernes samarbejde, de sociale processer, deres roller og interaktion med hinanden og med mig, samt undersøge, hvordan de motiverers af andres holdninger og ideer. Derudover har en kollega observeret undervisningen og gruppearbejdet og noteret i et halvstruktureret observationsskema, grunden til denne metode er af etiske årsager, og for at eleverne er så upåvirkede som muligt. Efter observation samler jeg mine og min kolleags noter og tanker om det observerede, så jeg kan bruge emperien systematisk.

Formålet og fordelen ved interview et at komme tæt på, få forståelsesudvidning om oplevelser, holdninger og meninger fra elevens perspektiv. Desuden som med observation, at skabe viden, der kan understøtte udvilking af praksis, med kreativitet og innovation. For at komme tæt på elevens livsverden, har jeg her en hermeneutisk fænomenologisk tilgang. Jeg må være opmærksom på mine egne fordomme og værdier, da de kan have indflydelse på undersøgelsen. Jeg vil benytte individuelle interviews, med åbne sanser og en undersøgende holdning, til elevernes oplevelser og erfaringer, for at kunne fordybe mig, i de enkelte elevers forståelser. For at få struktur og den nødvendige viden, benytter jeg mig af interviewguide (se bilag 1) og åbne spørgsmål. Spørgsmålene er formuleret med et sprog, som eleverne kan forstå, med hoved- og underspørgsmål. Metoden sikrer, at jeg får de svar og den viden, jeg har brug for, hvis samtalen skulle komme på afveje, men åbner også op for spændende omveje, med nye vinkler. De interviewede informeres om rammesætning, for gennemsigtighedens skyld og for at få interviewet så konstruktivt og tillidsfuldt som muligt. Der skal under interview være fokus, nærvær og trykke rammer. Af etiske årsager vil jeg ikke optage, men tage noter, selvom det betyder at jeg kan miste data. Jeg vil desuden interviewe mine to kollegaer (interviewguide i bilag 2), med samme tilgang, som til eleverne og bl.a. spørge ind til deres erfaringer, ideer samt hvordan de oplever elevernes udbytte.