Diskussion

kulturen, mens følgende elevs udtryk muligvis kræver, at der strammes op på og reguleres løbende i processen. det passer mig fint ikke at være nødt til, at tilpasse mig en skabelon”, Som Tanggaard (2009, s.9-10) skriver, er kreativitetsfremmende undervisning ikke helt ligetil, det kræver kvalificeret dømmekraft, at vurdere, hvad de enkelte elever kan arbejde med, samt den rette kombination af pædagogik og faglig viden. Der findes sjældent kun en fremgangsmåde.

Alle elever på nær en, finder det svært at arbejde med kreativitet, fantasi, udvikling og eksperimenter, de synes dog alle det er spændende. De fleste er nysgerige og åbne over for andres ideer, og som en kollega siger: ”når der er elever på et hold der er kreative, smitter det helt tydeligt hos flere andre elever”. Eleverne udtaler: ”jeg har ikke tålmodighed, hvis det ikke virker ved første forsøg, gider jeg ikke mere”, ”jeg kan godt lide når ting forandres og ændre udtryk”, ”den legende tilgang skal dyrkes”, ”der er sat en stopper for at arbejde med det som voksen”. For eleverne kan udvikle og tænke kreativt i en praksis, kræver det, som både Tanggard og Sennet peger på, at de kender til teori, traditioner, vaner og rutiner, da det eksisterende er en forudsætning for nytænkning. En særdeles vigtig og læringsfremmende faktor, som Tanggard (2009, s.8) påpeger, er positiv løbende feed-back. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne for lov at fordybe sig, opmundres til at eksperimentere og ændre ved behov, at teori forbindes med prasksis og at eleverne vurderer eget og andres arbejde, såvel som at lærer bedømmer. Feedback sætter mål eleverne kan gå efter, samtidig med, at eleverne opøves i at vurdere andres arbejde.

Analysen har udgangspunkt i forskellige teoretiske perspektiver, nogle har elementer, som går igen og der er generelt et mønster, i forhold til undervisningstilgangen, sådan at de forskellige teorier er enige om, at for at kunne være kreativ og innovativ, skal man have kendskab til fagets teori, traditioner og konventioner. Det samme siger mine kolleager:”det er først når de har viden om teori og kendskab til praktikken, at de kan begynde at tænke nyt”, samme holdning skinner gennem i elevernes udtalelser Det er ligeledes et tydeligt mønster, at de fagligt stærke elever, har det nemmest. Det sociale aspekt, udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og at have udfordringer fra en rollemodel, går også igen, med forskellige nuancer, hvilket også observationer og interviews viser.

Jeg vil i dette afsnit skrive om den indsigt, jeg gennem analysen og teorien, har fået omkring det sociale aspekt. Derudover vil jeg diskutere de kategorier, hvor forskellige nuancer viser sig mest, og hvor valg af metoder, kan få betydning for elevernes udbytte. Det drejer sig om NUZO, transfer herunder refleksion og dannelse og etik.

Det sociale aspekt

Den største indsigt, jeg har fået gennem analysen, er det sociale aspekt. I forhold til at fremme elevernes kreative og innnovative kompetencer, handler det om, at skabe det rette læringsmiljø. Både empirien og teorien peger på, at en af de vigtige faktorer, er det sociale aspekt. Mit videnskabsteoretiske ståsted har afgørende betydning, den socialkonstruktivistiske tilgang, jeg har afprøvet ved innovationsprojektet, er helt sikkert noget, jeg fortsætter med af flere grunde. For det første kunne jeg, som også analysen viser, både se og mærke på eleverne, at motivation og udbytte, blev øget og at det i højere grad end tidligere, fører til ligheder, der i sidste ende betyder transfer. For det andet, er læring sammen med andre, noget alle teorierne fremhæver betydningen af. Her kan jeg med fordel bruge Lave og Wengers tænkning og deres fokus på læring i sociale sammenhænge, bl.a. med praksisfællesskaber og legitim perifer deltagelse (Aarkrog, 2018, s.110-115).

NUZO

Vygotskij, har fokus på både den enkelte elev og på læring i sociale sammenhænge og at den mere erfarne elev, skal udfordre, den mindre erfarne elev. Dette kræver, at den erfarne elev, er motiveret til, at udfordre mindre erfarne elever, og ikke mindst, at det kan gøres det på en god måde. Kulturen i klasserummet, skal desuden indbyde til det. Men kan man, overlade en pædagogisk opgave, til en elev, der på dette område er uerfaren? Eleven, er nødvendigvis ikke god til at forklare, have overblikket og kende nuancerne. Det kan blive problematisk, jeg har erfaret flere gange, at en elev, har gjort andre elever mere forvirrede og nogle gange, ramt helt ved siden af, det er ærgerligt for begge parter. At læring, skal have udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætning, er alle teorierne enige om, men det er mit ansvar, at alle opnår den nødvendige udfordring, sparring og opmæksomhed, også de mest erfarne, de har også brug for de rette udfordringer, for at kunne udvilke sig.

Viden om forskellige læringsstile som både Illeris, Tanggard og Aarkrog nævner, kan også bruges til at overveje, hvordan forskellige elever bedst tilgodeses, og i transfer øjemed, hvilke dele af faget har eleven let ved og hvilke skal der arbejdes med (Aarkrog, 2015, s.63).

Transfer

Måden jeg startede innovations projektet op på, har været en del af min egen komprtenceudvikling. Jeg er bevidst om den transferproces, jeg selv har gennemgået og hvordan jeg bedre kan understøtte elevernes transfer. Jeg skal helt sikket fortsætte med, og forfine denne metode, det var en øjenåbner at se, hvordan eleverne tog emnet til sig og arbejdede seriøst og koncentreret. Flere af teorierne handler om transfer med forskellige synsvinkler.

Et punkt der går igen, i de forskellige teorier, og som særlig Tanggaard, Illeris og Sennett belyser, er en troværdig rollemodel, og at deltage i praksisfællesskaber med mulighed for at dele erfaringer og viden. Min erfaring og viden om faget, er et godt udgangspunkt for at tilrettelægge undervisning, med mulighed for nær og fjern transfer. Men det er meget komplekst, med mange forskellige faktorer, der skal gå op i en højere enhed. Jeg skal tage udgangspunkt og differentiere i elevens forudsætninger og deres erfaringer fra praktikken, de kommer fra virksomheder, med meget forskellige vilkår og muligheder, for at afprøve ny viden og få dem gjort til kompetencer. Der er derfor behov for forskellig støtte, for at de kan udvikle sig. Aarkrogs centrale elementer i transferprocessen, er for mig et godt og ligetil værktøj, den rummer, alle de faktorer der sikrer transfer. Illeris har fokus på de vigtige aspekter med omverden, og sammen men hans nøgleord, engagement, praksis/problem og refleksion, som gode at have med, fordi hans begreb refleksion rummer feedback, som skal gøres målrettet og bevidst, for at tydeliggøre erfaringer, som forstærker udviklingen. Bl.a. Tanggaard (2009, s.9) understreger vigtigheden af feedback i de kreative processer, det er afgørende for elevernes udvikling og risikovillighed, især i starten af processen, at være støttende, for senere måske at stramme op og bidrage til regulering, hvis kreativiteten kører på et sidespor. Aarkrog berører kun feedback meget kort, både formativ og summativ, især den første, er et vigtigt læringsaspekt. Her kan Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel være et godt supplement, det kommer omkring alle aspekter af undervisning (Andersen & Christensen, 2016, s.9-17).

Jeg har med mine teoretiske perspektiver, kun indirekte haft fokus på refleksion (Aarkrog, 2015, s.101), som er centralt, i forbindelse med kompetenceudvikling og desuden, er en af betingelserne

for transfer. Analysen viser tydeligt, at mange elever synes det er spændende men svært, med den kreative og innovative kompetenceudvikling, og deres udtalelser viser, at nogle reflekterer bevidst, andre ubevidst: ”svært at sætte ord på, det er jo bare noget man gør”, ”jeg forstår godt sammenhængen, når jeg tænker mig godt om”. Illeris, Sennett og særlig Aarkrog belyser vigtigheden af refleksion. Det er som Aarkrog siger, mere end bare en tanke, det kræver stor arbejdsindsats og er vanskeligt for mange elever, fordi man går fra en måde at lære og handle på, til at skulle formulere den praktiske handling. ”refleksion er således en transferproces, der drejer sig om at omsætte handlinger til begreber eller teoretisk viden” (Aarkrog, 2015, side 102). Der er meget godt og givende, i læreprocessen ved refleksion og den er ikke til at komme udenom, men hvor, hvornår og hvor meget, den del er i fokus, må afhænge af læringssituationen og elevforudsætninger. Når vi arbejder kreativt og innovativt, er det som Tanggard siger, ofte baseret på handlinger og på håndens tænkning, først bagefter kommer forståelsen, sporerne, og de veje der afsættes. ”at kreativitet måske først og fremmest er den baglæns læsning af, hvordan noget kommer ind i verden og ikke et udtryk for en bevidst og planlagt anvendelse af dirvagent tænkning” (Tanggard, 2012, s.16). Tanggard (2012, s.8) sætter spørgsmålstegn ved for meget fokus på refleksion, ved at fremhæve kroppens betydning for kreativitet, at det er handlebaseret og meget lidt tænksomt. Refleksion er værdifuld som afsæt for overvejelser over hvad vi lærer, men det skal være, når det giver mening, den bevidste refleksion kan hæmme arbejdet. Der er en tendens til at overse værdien og forståelsen af, at læring og nytænkning kan forudsætte, at vi glemmer os selv, og måske lærer bedst, når opmærksomheden erstattes af involvering og fordybelse (Tanggard, 2012, s. 12). Det er her flowbegrebet kan komme i spil, måske lærer eleverne bedst, når de ikke er opmærksomme på det. Min emperi tyder på, at Tanggaards perspektiv giver de bedste betingelser for udvikling af kreative og innovative kompetencer. Eleverne skal være fri til at handle umiddelbart og ikke hele tiden tænke, reflektionen må komme når de er klar til det. Dette perspektiv læner sig meget op af Deweys (Aarkrog, 2018 s.59-62) tænkning og begreber, handling, refleksion og erfaring, ved at gøre læringen udforskende og afprøvende, lærer eleverne fra deres erfaringer. Han betoner i øvrigt også, at læring sker gennem feedback fra andre. Refleksion kan som Illeris påpeger gøres målrettet og relevant gennem feedback.

Dannelse og etik

Angående Sennets håndværksmæssighed, er der i virkelighedens verden mange dilemmaer og konflikter, som fylder hos elever, såvel som virksomheder. Samfundets udvikling og økonomisk pres, har i mange tilfælde adskilt hånd og ånd (Sennett, 2009, 47), håndværkerens viden og respekten for godt håndværk tilsidesættes ofte. Virksomheder oplever tit et stort pres, hvor behandlinger må springes over, da bygherre ikke vil betale for det. Det går ud over kvaliteten og er ikke tilfredsstillende for nogen parter. Det er et punkt, der er meget opmærksomhed på i fagets organisationer. Den travlhed der er i byggeriet, en af grundene til, at eleverne ikke altid oplever opbakning og involvering til skolen. Ved at bevidstgøre eleverne om problematikken, håber jeg de vil kæmpe for fagets værdier og kvalitet, så dannelsen i og omkring faget bevares, samtidig med, at de føler stolthed ved deres fag. Så kan de måske takle fordomme til faget på en anden og mere konmstruktiv måde, uden at føle sig mindre værd.