Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat, 18. udgave, 2022 by Praxis

18. UDGAVE 18. UDGAVE

Bliv klædt på til arbejde med epoxy og isocyanat. I Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat gennemgås alt, hvad der er værd at vide om følgende: • Hvad er epoxy og isocyanater, og hvor anvendes de? • Hvilke sikkerhedsrisici udgør stofferne? • Regler for mærkning, og hvordan man tyder dem. • Værnemidler og deres brug, herunder korrekt af- og påtagning. • Beskyttelse af omgivelser. • Arbejdets udførelse og affaldshåndtering. • Førstehjælp. • Sikkerhedskultur. Bogen er specielt målrettet det lovpligtige kursus Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, der udbydes som arbejdsmarkedskursus og er en fast del af en række erhvervsuddannelser. Bogen indeholder testopgaver og oplæg til praktiske øvelser. Materialet findes også i en digital version i praxisOnline med tilhørende iPraxis-forløb.

ISBN 978-87-290-0600-8

Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat

• Lovgivning på området, herunder Arbejdstilsynets vejledninger.

PERSONLIG SIKKERHED VED ARBEJDE MED

EPOXY OG ISOCYANAT

praxis.dk

9 788729 006008

9788729006008_omslag.indd 1

10.11.2021 16.04

Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat

Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat © Praxis, 2020 18. udgave, 2022, 1. oplag, 2022 Forlagsredaktion: Michael B. Hansen, mh@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Strunge Grafik Omslag: Strunge Grafik Dtp: Strunge Grafik Fotos: Colourbox og firmaer (kildeangivelse ved foto) Forsidefoto: Colourbox Sat med: Minion Pro ISBN 978-87-290-0600-8 (eBog+ ISBN 978-87-290-0601-5) Trykt på: Amber Graphic, 120 g Omslag: Chromocard, 240 g Tryk: Specialtrykkeriet

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk

Forord Epoxy og isocyanater har nogle fantastiske egenskaber med hensyn til styrker og holdbarhed, og derfor anvendes de i mange sammenhænge i forskellige produkter og produktionsprocesser. Men de hører til gruppen af farlige stoffer og materialer, som der er en række lovmæssige reguleringer og sikkerhedsregler omkring. For professionelt at kunne arbejde med epoxy og isocyanater på en sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde i forhold til en selv og sine omgivelser kræver det, at man har bestået et 2-dages kursus (AMU-kursus nr. 47942). Dette er et lovkrav. Denne bog er specielt målrettet ovestående kursus, og derfor er bogens titel den samme som kursets: “Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat”. Bogen gennemgår alt om, • hvad epoxy og isocyanater er, og hvor de anvendes, • hvilke sikkerhedsrisici de udgør, • lovgivning på området, herunder At-vejledninger, • regler for mærkning og hvordan man tyder disse, • værnemidler og deres brug, herunder korrekt af- og påtagning, • beskyttelse af omgivelser, • arbejdets udførelse og affaldshåndtering, • førstehjælp og • sikkerhedskultur. Indholdet bygger i høj grad på den omfattende lovgivning og de mange At-vejledninger, der er på området. Rundt om i teksten vil du støde på henvisninger til kildelisten bag i bogen. Det er et system med et talsæt omkranset af firkantparentes, fx [4-1].

Bogen er, i det omfang det har været muligt, struktureret ud fra de handlingsorienterede målformuleringer for kurset fra Industriens Uddannelser. Målformuleringerne og intentionerne med kurset behandler vi i kapitel 1. En af pointerne er, at der skal mere fokus på de praktiske færdigheder. Bogen sørger for det teoretiske grundlag, som skal bruges på kurset, mens de praktiske øvelser tilrettelægges og udføres ude på de forskellige kursussteder. Der er medtaget forskellige test og oplæg til praktiske øvelser i de kapitler, hvor det er relevant. Test dig selv-opgaverne giver kursisten en mulighed for at tjekke, om de vigtigste pointer fra gennemgangen nu blev forstået. Oplæggene til praktiske øvelser skal understøtte fokus på de praktiske færdigheder. Såvel test som praktiske øvelser er tænkt som et idé-katalog, som den enkelte underviser kan plukke fra og supplere med sit eget materiale, alt ud fra tidsrammerne og den præcise målgruppe. Forlaget modtager meget gerne forslag fra bogens brugere vedrørende test og praktiske øvelser, som vil være gode at få med i næste udgave. Ud over at være en nyttig opslagsbog, som er rar at have ved hånden, også efter overstået kursus, er det også en personlig arbejdsbog. Det er derfor en god idé, hvis kursisten skriver sit navn på fx indersiden af bogomslaget. Forlaget ønsker at takke alle, som har bidraget til denne bog, og især Ejnar Als Brix, Tech College, som påtog sig den store opgave at give bogen den tiltrængte modernisering. Materialet findes også i en digital version i praxisOnline med tilhørende iPraxis-forløb. Praxis November 2018

FORORD

Forord 18. udgave Bogen er endnu en gang blevet gennemgået for at sikre, at den lever op til den nyeste lovgivning og de nyeste vejledninger på området. Alligevel vil vi opfordre til, at du altid selv holder dig opdateret med nyeste tiltag, fx på retsinformation. dk og Arbejdstilsynets hjemmeside. En af de væsentligste ændringer i denne udgave er gennemgangen af filtre til åndedrætsværn. Vi har medtaget en overskuelige oversigt over filterkoder og farvekoder fra ICM Safety. Samtidig har vi medtaget deres filterguide, hvori man kan slå de forskellige kemiske stoffer op og finde, hvilket filter der passer til disse. Denne guide har vi placeret bagerst i bogen under Ekstramateriale. Der har været efterlyst et eksempel på sikkerhedsdatablad, som også indeholder MAL-kode. Derfor har vi udskiftet eksemplet med acetone til et eksempel på et sikkerhedsdatablad for en hærder i en epoxygulvmaling fra firmaet PPG Architectural Coatings. Det er også blevet flyttet til Ekstramateriale bag i bogen. Endelig er der blevet justeret lidt i bogens opgaver. Opgaveformuleringer er blevet præciseret et par steder, hvor de kunne have givet anledning til misforståelser. Og der er udviklet nogle nye, som tager udgangspunkt i undervisningsfilmene, som er udviklet af Industriens Uddannelser. Til arbejdet med revideringen har vi fået en stor hjælp fra Ejnar Als Brix, Tech College Aalborg. En stor tak til ham. Vi vil opfordre til, at du som bruger af bogen kontakter forlaget, hvis du opdager fejl eller har idéer til ting, som kan forbedres. Praxis December 2021

FORORD

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1.

Lovpligtigt kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Mål for kurset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Krav til kurset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Forbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

2. Produktkendskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Epoxy og isocyanats historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kemisk sammensætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 3.

Sundhedsrisici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Epoxyprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Isocyanatholdige produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Beskyt dig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Eksem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Organiske opløsningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

DÆKKER MÅL 4

Lovgivning om arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Arbejdsmiljøloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 At-vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Lovgivning vedrørende arbejde med epoxy og isocyanater . . . . 34 Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA) . . . . . . . . . . . . . . . 36 Forebyggelsestrappen og STOP-princippet . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Substitutionsprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Regler for sprøjtearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Anden lovgivning om arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

DÆKKER MÅL 1, 5 OG 6

Mærkning og information om stoffer og materialer . . . . . . . 43 Etiketter på epoxy- og isocyanatprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Stoffer og blandinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 REACH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 CLP-forordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Emballering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Opbevaring af farlige stoffer og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Sikker opbevaring af gifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Sikkerhedsdatablad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Arbejdspladsvurdering (APV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kemisk risikovurdering (kemiske APV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tjekliste til kemisk APV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Grænseværdier for stoffer og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

DÆKKER MÅL 4

INDHOLD

Beskyt dig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Valg af værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Beskyttelseshandsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Øjenværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Åndedrætsværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Beklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Personlig hygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

DÆKKER MÅL 2 OG 3

Beskyt dine omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Skiltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Personlig hygiejne og dine omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

DÆKKER MÅL 7 OG 8

Arbejdets udførelse og affaldshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Arbejdets udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Affaldshåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

DÆKKER MÅL 2, 9 OG 11

Førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Generel førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Alarmeringsprocedure ved ulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Spild og stænk i øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Spild og stænk på huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Ætsning af huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Åndenød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Forbrændinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

DÆKKER MÅL 10

10. Sikkerhedskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Hvad er sikkerhedskultur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Udvikling af sikkerhedsklimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Adfærd og holdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Sikker adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Ekstramateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Bekendtgørelse nr. 1793 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Bilag 3 – Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater . . . . . . . 127 Fare- og sikkerhedssætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Eksempel på sikkerhedsdatablad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Filterguide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155

INDHOLD

1. Lovpligtigt kursus

§ §

Inden du må arbejde med epoxy og isocyanater skal du have gennemgået og bestået et kursus. Det gælder alle – såvel lærlinge, ufaglærte som faglærte. Reglerne er først og fremmest lavet for at beskytte dig og dine omgivelser, når du skal arbejde med farlige stoffer og materialer. Kurset skal sikre, at du kan udføre arbejdet med epoxy og isocyanater sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til dig selv og dine omgivelser.

Mål 1:

Mål for kurset Industriens Uddannelser har formuleret de 11 nedenstående handlingsorienterede målformuleringer for kurset “Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater” (kursus nr. 47942). De er alle udtryk for viden, kvalifikationer og kompetencer, som du skal have med dig, når dette kursus er vel overstået.

Du skal kunne sikre, at arbejdet med epoxy og isocyanater følger Arbejdstilsynets gældende vejledningsmateriale for arbejde med stoffer og materialer samt arbejde med epoxy og isocyanater, indtil stofferne og materialerne er udhærdede og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt. Mål 2: Du skal kunne vælge og anvende de rigtige værnemidler og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger ved hjælp af blandt andet brugsanvisning, sikkerhedsdatablade og evt. kodenummer. Mål 3: Du skal kunne påføre og aftage samt anvende personlige værnemidler, herunder handsker, åndedrætsværn og arbejdsdragter på en sådan måde, at hud og hænder og øjne samt omgivelser ikke bliver forurenet med epoxy og isocyanater og luftveje ikke bliver udsat for aerosoler, gasser og dampe. Mål 4: Du skal kunne identificere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdets udførelse. Mål 5: Du skal kunne udvise kendskab til arbejdsmiljølovgivningens generelle forebyggelsesprincipper, herunder indsigt i substitutionsprincippet og dets anvendelse. Mål 6: Du skal kunne identificere arbejdssituationer, der er omfattet af forbud, herunder skal du have kendskab til forbuddet mod at sprøjtepåføre epoxy og isocyanater uden for sprøjtekabiner og lignende. Mål 7: Du skal kunne sikre, at der er opsat de nødvendige advarselstavler og evt. anden signalgivning, imens arbejdsopgaverne udføres. Mål 8: Du skal kunne sørge for, at andre beskæftigede end jer, der udfører arbejdet med stofferne og materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning. Mål 9: Du skal kunne anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger korrekt i forbindelse med arbejdets udførelse. Mål 10: Du skal være i stand til at yde førstehjælp og akut uheldshåndtering ved kontakt med epoxy og isocyanater, herunder bruge nødbruser og øjenskylleudstyr. Mål 11: Du skal kunne håndtere farligt affald, herunder bortskaffe brugt emballage, handsker og dragter sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, så ingen kan få rester af ikke fuldt udhærdet epoxy og isocyanater på hud og hænder.

1. Lovpligtigt kursus

Krav til kurset Epoxy- og isocyanat-kurset skal indeholde både teori og praktiske opgaver. Du skal uanset faglig relation kunne forholde dig til både store og små mængder epoxyharpikser og isocyanater. Det betyder, at selvom du fx fra starten ved, at du skal arbejde med epoxy i forbindelse med fremstilling af vindmøllevinger, så skal du også have den nødvendige viden om fx limning af bilruder med isocyanater, og omvendt. Kurset skal indeholde alle de emner, der er nødvendige for, at du kan tilegne dig de kvalifikationer, som kræves i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, bilag 3. [1-1] I den teoretiske del skal der lægges vægt på, at du lærer at læse brugsanvisninger, sikkerhedsdatablade og MAL-koder, så du bliver i stand til at aflæse produktets grad af farlighed og foretage korrekt valg af værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger ud fra produktets egenskaber. I den praktiske del skal der indgå øvelser i korrekt på- og aftagning af værnemidler, så du eller andre

ikke kommer i berøring med stofferne. Der skal også være øvelser i arbejdspladsindretning, produkthåndtering samt førstehjælp og akut uheldshåndtering.

Forbud Det er forbudt for visse personer at arbejde med epoxy og isocyanater: [1-2] * • Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med epoxyholdige stoffer og materialer. • Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstaterede kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med isocyanatholdige stoffer og materialer. • Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med epoxy- eller isocyanatholdige stoffer og materialer. Du må heller ikke arbejde med epoxy og isocyanater, før du er fyldt 18 år. Med mindre du har en uddannelsesaftale (lærekontrakt).

* Tal i firkant-parentes, som her [1-2], henviser til kildeangivelsen, som du finder bagerst i bogen.

1. Lovpligtigt kursus

OPGAVER

1. Inden du startede på dette kursus, bør nedenstående være blevet afklaret med hensyn til, om du selv opfylder kravene til, at du må arbejde med epoxy og isocyanater. Så du kender sandsynligvis alle de korrekte svar på nedenstående spørgsmål.

Vi anbefaler, at du skriver dit navn på indersiden af bogens omslag. Når du skriver dine svar i bogen, bliver det din private arbejdsbog. Må nogen af følgende personer arbejde med epoxy og isocyanater? Besvar spørgeskemaet ved at sætte kryds i ja eller nej.

Spørgsmål Person der har eksem Person der har epoxyallergi Person der lider af astma Person der har en kronisk lungelidelse Person der har hudallergi over for isocyanater Person der har luftvejsallergi over for isocyanater Person der lider af kraftig håndsved Person under 18 år, der ikke har en uddannelsesaftale (lærekontrakt) Hvis der kan svares nej til alle 8 spørgsmål, så er der grønt lys for, at personen kan arbejde med epoxy og isocyanater, så snart han/hun har fået uddannelsesbeviset for dette epoxy- og isocyanatkursus.

Nej

Tal med din lærer, hvis du opdager, at du ikke selv vil kunne svare nej til alle ovenstående spørgsmål!

2. Sikker håndtering af epoxy og isocyanat b. Hvad er ifølge filmen konsekvensen, hvis du udvikler alvorlig hudallergi ved arbejde med epoxy?

Se “Undervisningsfilm om epoxy og isocyanat – film 5”. Du kan bruge QR-koden, eller gå ind på youtube.com og søge efter den. Besvar bagefter disse 3 spørgsmål:

a. I hvilke situationer må du ikke komme i hudkontakt med epoxy? ■ Når det er hærdet. ■ Når det er flydende. ■ Hverken når det er flydende eller hærdet.

1. Lovpligtigt kursus

■ Du må kun arbejde med epoxy, når du bruger det korrekte sikkerhedsudstyr. ■ Du må kun arbejde med epoxy i lukkede systemer, som fx sprøjtekabiner. ■ Du må aldrig arbejde med epoxy igen. c. Hvad siger filmen om isocyanat? (3 korrekte) ■ Hvis du får det i øjet, mister du synet med det samme. ■ Ikke skadeligt at få på hænderne, hvis du vasker det af med det samme. ■ Indånding af dampe fra isocyanater kan give kronisk bronkitis ■ Skadeligt at få på hænderne, også selvom du vasker det af med det samme. ■ Hvis du får det i øjet, skal du straks skylle med vand og søge læge. ■ Indånding af dampe fra isocyanater kan give kronisk astma.

2. Produktkendskab

Epoxy og isocyanats historie Der blev fremstillet plastprodukter første gang i 1862. Dette skete ud fra plantematerialer. Cellulosefibre fra bomuld blev behandlet med salpetersyre og dannede cellulosenitrat (“Celluloid”). Det var opbygget af cellulose og salpetersyre, og var glasklart og sejt. Ulempen var, at det var meget brændbart. I 1909 fandt man et nyt råvaremateriale – stenkulstjære. Af dette materiale kunne fremstilles “Bakelit-plast”, som blev brugt til isolering af elektriske installationer samt til fotografiapparater og de første radioer. I 1930’erne begyndte produktionen af plastmaterialer fra kemikalier fremstillet ud fra råolie. I 1950’erne kom en ny gruppe af syntetiske plastmaterialer med større mekanisk styrke og stabilitet. Det var bl.a. de såkaldte epoxyharpikser. Isocyanat blev første gang fremstillet ved syntese i 1848. I 1937 udviklede den tyske kemikoncern IG Farben en metode til syntese af polyurethanplast ud fra isocyanater. Polyurethan benævnes i daglig tale PUR, og er et materiale med mange anvendelsesmuligheder. Det var ad denne vej, at isocyanaterne i 1950’erne trængte ind i industrien. I dag er polyurethaner baseret på isocyanater en meget omfattende materialegruppe.

Anvendelse Isocyanatholdige produkter og epoxyprodukter har opnået en udbredt anvendelse inden for såvel industri som håndværk. Produkterne anvendes især inden for bygge- og anlægsbrancherne, i metalindustrien, i plastbranchen og på elektronikvirksomheder. Produkterne anvendes til emnefremstilling, montering, limning og til overfladebehandling i anlægsbyggeri samt til maskiner og inventarinstallationer. Produkterne kan udformes på forskellig måde, så bestemte brugsmæssige egenskaber opnås.

2. PRODUKTKENDSKAB

Epoxy Epoxyprodukter bruges blandt andet som: • Korrosionshindrende maling • Produktion af vindmøllevinger • Fremstilling af kompositter generelt • Billak • Gulvmaling/belægning • Spartelmasse • Lim • Fugemateriale til beton og fliser • Fugtspærre til beton • Isolation af elektriske ledninger og kredsløb • Ortopædiske proteser • Tandbroer • Møbler • Værktøjshåndtag • Smykker Man bruger produkterne, fordi de er formbare, isolerende og lette. Udsættelse for epoxy Udsættelse for epoxy kan ske i forskellige situationer som fx: • Kontaminering (forurening/uhensigtsmæssig spredning) af arbejdsmiljøet • Ingen eller uegnede værnemidler • Forkert anvendelse samt samt ikke korrekt aftagning af værnemidler • Luftbåren udsættelse • Afdampning • Opvarmning • Spray (epoxybaseret maling eller epoxybaseret gel coat, som bl.a. anvendes i produktionen af vinger til vindmøller) • Støv/slibning • Spild • Ulykker/uheld • Dråber

Der kan være tale om både primær og sekundær udsættelse (eksponering) for epoxyharpikser og hærdere. Det er væsentligt at være opmærksom på, at epoxy kan være allergifremkaldende både i forbindelse med blanding, anvendelse og bearbejdning, fx slibning af det ikke fuldt hærdede stof.

Epoxy – eksempler på anvendelse

Epoxylim (fx Araldite)

Vindmøllevinger

Værktøjshåndtag

Korrosionshindrende maling, fx på skibe

Autolak

I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at beskytte åndedrættet ved håndtering og brug af epoxyharpikser og hærdere, der indeholder organiske- og reaktive opløsningsmidler. Allergisk reaktion i form af eksem som følge af kontakt med epoxyharpiks sker typisk på hænder og underarme, mens ansigtseksem typisk opstår via afdampning fra en hærder. Allergi kan opstå efter blot en enkelt udsættelse, og en enkelt dråbe kan være nok til at udløse det. Desuden er det sådan, at jo oftere man er udsat, desto større er risikoen for at pådrage sig en allergi.

Isocyanater Isocyanatholdige produkter bruges blandt andet som: • Maling og lakker mv. • Produktion af vindmøllevinger • Lim • Klæbemidler • Fugemasse • Isolering • Gulvbelægning • Indstøbning af elektronik

• Gummialternativer • Blødt og hårdt skum Isocyanater bliver anvendt i vidt forskellige brancher, på grund af sine tekniske og økonomiske egenskaber: • Autobranchen • Metalindustrien • Plastindustrien • Byggeindustrien • Træ- og møbelbranchen • Elektronikindustrien • Farve- og lakindustrien • Grafisk industri – trykfarver og laminering • Hvidevareindustrien • Sundhedsvæsenet – hurtigt hærdende plast i stedet for gips Udsættelse for isocyanat Udsættelse (eksponering) for isocyanater forekommer i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor polyuretanprodukter dannes eller bruges. Her er tale om primær udsættelse.

2. PRODUKTKENDSKAB

Isocyanater – eksempler på anvendelse Isoleringsmateriale til fjernvarmerør

Isoleringsskum Indstøbning af elektronik

Trykfarve og laminering

Rudelimning

Almindelige polyuretanprodukter er skumgummi, bygnings- og isoleringsskum, fugemasse, lim, maling og lak. Derfor kan arbejdstagere i skumgummibranchen, møbelindustrien, malingog lakindustrien, autolakeringsbranchen samt bygge- og anlægsbranchen derfor ofte blive udsat for isocyanater i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Udsættelse for isocyanater kan også forekomme i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor polyuretanprodukter opvarmes til temperaturer over 150 °C. Her taler man om sekundær udsættelse.

2. PRODUKTKENDSKAB

Klæbestof/lim

Typiske eksempler er, når svejsning, lodning, slibning og andre varmeprocesser bruges på overflader, som er belagt med polyuretanbaserede produkter (maling, lak, lim, osv.). På denne måde kan fx svejsere, autooprettere, støberiarbejdere (via bindemiddel i støbesand) og arbejdstagere i elektronikindustrien (lodning på printkort) blive udsat for isocyanater, der bliver frigivet fra materialet. Også opvarmning af andre plastmaterialer som urea- og fenolformaldehyd og bakelit samt opvarmning af uretanolier vil kunne afgive isocyanatforbindelser til omgivelserne.

Kemisk sammensætning Et isocyanat- eller epoxyprodukt består af en kunstharpiksdel, og en hærder eller accelerator. Man omtaler dette som et 2-komponentsystem. Foruden den rene kunstharpiks og hærder kan produkterne indeholde en del hjælpestoffer og tilsætninger. Disse kan være blandet i hærderen eller epoxyharpiksen, men kan også tilsættes umiddelbart før anvendelsen. Man taler så om et 3-komponentsystem. Den uhærdede epoxy består af molekylekæder, der i begge ender har en epoxygruppe, som i sin enkle form består af to carbon-atomer (kulstof) og et oxygen-atom (ilt).

Kemisk opbygning, epoxygruppe

Når de to komponenter blandes, vil der ske en kemisk reaktion, og der dannes en plast, en såkaldt polymer. Blandingen stivner og bliver hård. Hvor hård den bliver, afhænger af de oprindelige molekylers opbygning. Man kan opnå produkter, der er så hårde som metal, eller så elastiske, at de kan bruges til skosåler. Processen kaldes en hærdning (polymerisationen).

Epoxy – epoxyharpikser En epoxyharpiks defineres som et molekyle med mere end én epoxygruppe, som kan hærdes til en anvendelig plast. Den mest anvendte epoxyharpiks består af forskellige diglycidylethere. De fremstilles af epichlorhydrin og bisphenol A. Denne type kunstharpiks benævnes DiglycidylEther af Epichlorhydrin og Bisphenol A (DGEBA) og har molekyleformel C21H24O4. Ved at variere forholdet mellem bisphenol A og epichlorhydrin kan man fremstille harpikser, der består af korte, lette molekyler med lav molekyl-

vægt, mindre end eller lig med 700 (≤ 700). Kunstharpiksen kan da fremstå tyndtflydende. Man kan også fremstille kunstharpikser, der består af lange, tunge molekyler med høj molekylvægt, større end eller lig med 700 (≥ 700). Kunstharpiksen kan da fremstå tyktflydende eller fast. Epoxyforbindelser, navnlig de lavmolekylære, reagerer let med biologiske materialer og kan derfor være sundhedsfarlige. Epoxyharpiks med gennemsnitlig molekylvægt ≤ 700 betegnes som lavmolekylær ( = større sundhedsfare). Epoxyharpiks med molekylvægt ≥ 700 betegnes som højmolekylær (= sundhedsfare, især når indholdet af monomere ≥ 1 %).

Ved en middel molekylvægt på 380 er epoxyharpiksen flydende (ved rumtemperatur), ved en middelmolekylvægt på 1.000 er epoxyharpiksen fast (ved rumtemperatur). Der findes epoxyharpikser med molekylvægt fra 340 til 200.000. I praksis vil en epoxyharpiks være en blanding, og den molvægt, der angives, er middelmolekylvægten. Hærderen Hærderen er nødvendig for at opnå et anvendeligt produkt. Valget af hærder er bestemmende for slutproduktets egenskaber og karakter.

Epoxygrupperne vil kunne reagere med forskellige typer af hærdere, som dels har betydning for hærdeprocessens hastighed fra få minutter til flere døgn, og dels bestemmer, om det er koldt-hærdende eller varmt-hærdende system. Da hærderen indgår i en stor mængde, har den ligeledes stor betydning for den hærdede epoxys egenskaber. Hærderne grupperer sig i: • Syreanhydrider • Alifatiske og aromatiske polyamider • Katalytiske hærdere

2. PRODUKTKENDSKAB

Til hver type epoxybase er der udført kemiske beregninger og forsøg for at fastsætte det korrekte blandeforhold med den valgte hærder. Det er derfor yderst vigtigt altid at anvende de rigtige materialer og at overholde blandingsforholdet, som producenten angiver, da der ellers vil ske nogle helt utilsigtede reaktioner, eller at hærdningen slet ikke sker. Epoxysystemer kan også være tilsat acceleratorer (katalysatorer) for hærdeprocessen. Dette er ofte aminer og phenoler. Opløsningsmidler Opløsningsmidler kan tilsættes for at gøre epoxyharpiksen eller blandingen af epoxyharpiks og hærder passende tyndtflydende af hensyn til den praktiske håndtering.

Som almindelige opløsningsmidler, der fordamper ved hærdningsprocessen, anvendes forskellige kulbrinter, alkoholer, estere mv. Reaktive opløsningsmidler, der indgår i selve hærdningsprocessen, forbliver bundet i det færdige produkt. Visse af de reaktive opløsningsmidler er let fordampelige og indebærer stor sundhedsrisiko for dem, som arbejder med det. De mest lavmolekylære – og dermed de mest flydende – epoxyharpikser kan anvendes helt uden opløsningsmidler eller eventuelt finfordelt (dispergeret) i vand. Andre tilsætningsstoffer Ud over hærder og opløsningsmidler kan en epoxyblanding indeholde pigmenter (farvestof), fyldstoffer og andre tilsætningsstoffer.

Isocyanatholdige produkter Isocyanater er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer med én eller flere funktionelle isocyanatgrupper (NCO) i molekylstrukturen. Kunstharpiksen er en såkaldt polyol (alkohol). Polyoler er tyktflydende og ikke særlig sundhedsfarlige. Rene polyoler er ikke sundhedsskadelige.

2. PRODUKTKENDSKAB

Isocyanaterne er kemisk meget aggressive stoffer, som kan reagere med vand, alkoholer, aminer m.fl. Isocyanaterne udgør den største sundhedsskade ved selve fremstillingen af polyurethanprodukter. Isocyanater i form af dampe, tåge (aerosol) eller (ureagerede) dråber af PUR-sprøjteblandinger er farlige at indånde. Selv i ganske små mængder irriterer de næse, svælg og lunger. Hærderen er en diisocyanat eller et hermed beslægtet stof. Diisocyanater har to funktionelle isocyanatgrupper, og bruges som udgangspunkt for dannelse af polyuretaner (benævnes ofte som monomere isocyanater). Almindelige eksempler på diisocyanater (hærdere): • MDI Metylendifenyldiisocyanat (sundhedsskadelig, kræftfremkaldende) • TDI Toluendiisocyanat (meget giftig) • HDI Heksametylendiisocyanat (giftig) • IPDI Isoforondiisocyanat (giftig) Når man klassificerer TDI som meget giftigt, skyldes det blandt andet, at TDI ved opvarmning (ca. +150 °C) igen frigiver isocyanater. Dette kaldes sekundær påvirkning. TDI (2,4- og 2,6-diisocyanatoluen) står på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Polyurethan – PUR Der findes efterhånden mange polyurethanprodukter (PUR) til spartling, fugning og limning. Det er de såkaldte præpolymere polyurethaner, hvor polyol og isocyanat er samlet i en beholder. Den kemiske reaktion starter først, når stofferne kommer ud af beholderen og kommer i kontakt med luftens fugtighed. Her er det vigtigt at sikre den nødvendige ventilation og beskytte åndedrættet med korrekt maske med de korrekte filtre.

Polyurethan fremkommer, når et isocyanat reagerer med en kunstharpiks. Polyurethaner forekommer som: • Massiv termoplast • Celleplast (stiv, halvstiv eller fleksibel) • Termoplastisk elastomer • Klæbestof • Maling • Fugemasse • Overfladebelægning • Elastisk fiber Polyurethanskum (celleplast) består af tre ting: • Polyoler, som er en slags kunstharpiks. • Hærder, som i reglen er et isocyanat, der gør, at massen stivner meget hurtigt. • Forskellige tilsætningsstoffer, som bl.a. har til formål at sikre skummets holdbarhed.

Skumplast kan fremstilles ved kemisk opskumning, som foregår, når de sammenblandede ingredienser afgiver kuldioxid (carbondioxid). Det kemiske stof kuldioxid, CO2, er en atmosfærisk luftart og en drivhusgas. Skumplast anvendes typisk til madrasser og møbelpolstring. Andre tilsætningsstoffer I malinger og lakker, hvor isocyanater indgår, kan der desuden indgå en mængde andre tilsætningsstoffer som: • Opløsningsmidler • Blødgørere • Befugtningsmidler • Matteringsmidler • Emulgatorer • Konserveringsmidler • Skindhindrende midler • Bundfaldshindrende midler • Farvestoffer og pigmenter

2. PRODUKTKENDSKAB

OPGAVER

1. Skriv 5 eksempler på brug af epoxyholdige produkter. Flere brancher skal være repræsenteret. Det er tilladt at søge på internettet. Opgaven kan eventuelt løses i grupper af 2-3 personer:

2. Skriv 5 eksempler på brug af isocyanatholdige produkter. Flere brancher skal være repræsenteret. Det er tilladt at søge på internettet. Opgaven kan eventuelt løses i grupper af 2-3 personer:

_______________________________________

3. Hvilken af disse to epoxyforbindelser reagerer lettest med biologisk materiale, som fx din hud, og udgør dermed en større sundhedsfare? (Sæt kryds) ■ Lavmolekylær epoxyharpiks (gennemsnitlig molekylvægt ≤ 700). ■ Højmolekylær epoxyharpiks (gennemsnitlig molekylvægt ≥ 700).

2. PRODUKTKENDSKAB

18. UDGAVE 18. UDGAVE

ISBN 978-87-290-0600-8

Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanat

• Lovgivning på området, herunder Arbejdstilsynets vejledninger.

PERSONLIG SIKKERHED VED ARBEJDE MED

EPOXY OG ISOCYANAT

praxis.dk

9 788729 006008

9788729006008_omslag.indd 1

10.11.2021 16.04