Projektledelse, teori og praksis - toolbox, 1. udgave, 1. oplag, 2020 by Praxis

Bjarne Kousholt

Teori og praksis – toolbox Brugerne skriver:

Projektledelse, teori og praksis – toolbox indeholder 52 værktøjer til den aktive projektleder. Præcist og kontant får du det, du skal bruge,

”

når du fx skal lave en interessentanalyse, en kompleksitetsanalyse af

“Som rutineret projektleder har jeg god brug

projektet eller skal forberede en præsentation for styregruppen.

af denne praktiske håndbog, som både leverer

Bjarne Kousholt

Projektledelse

til at strukturere mine egne opgaver, formidle

dine egne notater, så du får en personlig bog om projektledelse med i dit

projektet til mine omgivelser og udarbejdelse

fremtidige arbejde.

af træningsmaterialer til projektdeltagerne. Den ligger altid på mit bord, parat til sparring.” Christina Lyng, Project Manager, Keylane

Projektledelse, teori og praksis – toolbox er den bog, du bruger, når du har tilegnet dig teorien, fx ved at have læst samme forfatters bog Projektledelse, teori og praksis. Du har denne personlige arbejdsbog med dig ud

“[Toolbox] er den jeg vil have ‘ved hånden’ på

i marken, og du kan notere dine egne refleksioner, tips og idéer heri.

arbejdet.” Daniel Stix, Project Quality Manager, Engineering & Construction, Project Support – Quality

Værktøjerne i bogen er opdelt i tre hovedemner:

Management, BA Wind, Vattenfall •

Del 1: Projektmodeller og faser

•

Del 2: Projektets processer

“Jeg bruger [Toolbox] som et opslagsværk i

•

Del 3: Mennesker og ledelse.

dagligdagen på min arbejdsplads, så jeg kan udføre mit arbejde på den bedste vis. Den inde-

Projektledelse, teori og praksis – toolbox er tidligere udgivet under

holder de nødvendige værktøjer og modeller,

titlen Projektlederens formelsamling.

samt har en overskuelig og struktureret opbygning. Den giver plads til mine egne personlige

Med bogen følger et licenskort, der giver adgang til digitale udgaver af

noter, så jeg kan have det hele samlet et sted.”

bogens værktøjer. Der er tjeklister, som du selv kan bygge videre på, og

Shabana Amanat, Project Manager,

skabeloner og skemaer, der direkte kan benyttes, når projektledelsens

EG Kommuneinformation A/S

forskellige dokumenter skal skrives. “Jeg bruger [Toolbox] i det daglige arbejde i firmaet, da den giver overblik og struktur. Samtidig er den let at finde rundt i, indeholder alle mine personlige notater, og har gode overblik Bjarne Kousholt er civilingeniør og har

over væsentlige værktøjer og metoder.”

arbejdet som almindelig medarbejder,

Peter Zahle Madsen, Proceskonsulent,

projektleder, afdelingsleder, divisionschef

værkstedsstyring, DSB

og administrerende direktør, både i Dan-

Projektledelse, teori og praksis – toolbox

Projektledelse, teori og praksis – toolbox giver dig mulighed for at lave

Projektledelse Teori og praksis Toolbox 1. udgave

mark og internationalt, i mere end 30 år.

Bjarne Kousholt

Siden 2004 har Bjarne haft sit eget rådgivende konsulentfirma (www.researchfirm.dk), der hjælper store og små organisationer samt enkeltpersoner med at blive bedre til ledelse. Bjarne har indtil nu

Udviklet i samarbejde med Rikke Bang og Henrik Timm

udgivet 10 bøger om ledelse og strategi.

G N R . 5041-

9 788757 129854 Omslag_Projektledelse_Toolbox_tryk.indd 1

G N R . 5041-

varenr. 194015-1

9 7887571 29854

EM ÆRK

N VA

NEM Æ RKE VA

EM ÆRK

praxis.dk

N VA

ISBN 978-87-571-2985-4

Praxis – Nyt Teknisk Forlag

G N R . 5041-

TOOLBOX

værktøjer, der direkte kan bruges som hjælp

08-12-2019 16:38:26

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 8

08-12-2019 17:26:20

Projektledelse Teori og praksis Toolbox

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 1

08-12-2019 17:26:20

Denne bog tilhĂ¸rer:

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 2

08-12-2019 17:26:20

Bjarne Kousholt

Projektledelse Teori og praksis Toolbox 1. udgave

Praxis â&#x20AC;&#x201C; Nyt Teknisk Forlag

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 3

08-12-2019 17:26:20

Projektledelse, teori og praksis – toolbox Af Bjarne Kousholt © PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag, 2020 1. udgave, 1. oplag, 2020 Forlagsredaktion: Pia Barnholdt Kristoffersen, prk@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Anne von Holck Omslag: Anne von Holck Sat med: Charter ITC og Adelle Sans Trykt på: Amber 120 g Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S Printed in Denmark, 2020 ISBN: 978-87-571-2985-4 Varenummer: 194015-1 Varenummer: eBog: 194015-9+

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk

Projektlederens formelsamling 1.del - 2019_2.indd 4

08-12-2019 17:35:34

Forord Dette er din personlige arbejdsbog og er et supplement til grundlæggende lærebøger i projektledelse, fx forfatterens egen Projektledelse, teori og praksis. Bogen er således ikke skrevet til at kunne stå alene, men forudsætter en vis basisviden om projektledelse. Fra værktøjerne i denne bog er der henvisninger til bogen Projektledelse, teori og praksis. Ligeledes er der i bogen Projektledelse, teori og praksis henvisninger til de enkelte værktøjer. Således er de to bøger tæt forbundne. Bogen er opbygget med en fast, stram disposition for hvert af de 5 2 værktøjer, som den indeholder. Beskrivelserne af de enkelte værktøjer er korte og skrevet, så læsere med mange forskellige tilgange kan forstå dem. Med ordet “værktøj” menes i denne sammenhæng en model af virkeligheden, som anviser en måde at angribe sidstnævnte på, men som ikke mindst indfører et fælles sprog og dermed letter kommunikationen. Som et eksempel kan nævnes risikoanalysen. Uden værktøjet risikoanalysen (2.29) kan du selvfølgelig godt analysere og arbejde med projektets risici, men det bliver ukonkret. Benytter du værktøjet, får du dels en “opskrift” på, hvordan risikoanalysen udføres, men du får også sat nogle betegnelser på, fx sandsynlighed og konsekvens, samt en grafisk metode til at visualisere projektets risici. Værktøjet gør, at vi kan gå i dybden med problemerne, diskutere disse og udveksle erfaringer, da alle benytter samme værktøj – samme sprog. Værktøjerne i bogen er opdelt i tre grupper: • Del 1: Projektmodeller og faser • Del 2: Projektets processer • Del 3: Mennesker og ledelse I forlagets webshop (webshop.praxis.dk) ligger link til Word-udgaver af bogens værktøjer med blandt andet tjeklister, som du selv kan bygge videre på, og skabeloner og skemaer, der kan benyttes direkte, når forskellige dokumenter skal skrives. Følg vejledningen på det medfølgende licenskort. Som forfatter er jeg taknemmelig for alles hjælp, men en speciel tak skal lyde til Peak Consulting Group, hvor især Henrik Timm har ydet et stort bidrag og brugt sin omfattende erfaring med at undervise i projektledelse til at gøre bogen endnu mere relevant og brugervenlig. Også en stor tak til Rikke Bang fra Peak Consulting Group, der har ydet en stor indsats for at få bogen til at blive til virkelighed og sikret den høje kvalitet. God fornøjelse med bogen. Bjarne Kousholt Oktober 2019 www.researchfirm.dk bjarnek@researchfirm.dk

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 5

08-12-2019 17:26:20

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 6

08-12-2019 17:26:20

Indhold Forord 5

Del 1: Projektmodeller og faser 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

Projektets elementer 10 Projekttrekanten 12 Projektmodeller 14 Projektets og produktets livscyklus 20 Projektets omgivelser og rammer 23

1.6 1.7 1.8 1.9

Klassificering af projektet 26 Projektets kompleksitet 29 ADKAR 32 Scrum (agil projektledelse) 34 1.10 Projektledelsens rutediagrammer 38

Del 2: Projektets processer 2.1 Projektautorisationen 45 2.2 Projektledelsesplanen 49 2.3 Målhierarki 54 2.4 Scope statement 57 2.5 Business-case 60 2.6 Ændringsstyring 64 2.7 Afleveringsforretningen 67 2.8 Projektnedbrydning (PBS/ WBS) 70 2.9 Tidsplan (aktivitetslisten) 73 2.10 Kritisk sti (CPM) 78 2.11 Milepælsplanlægning 81 2.12 Styring af projektets tid 85 2.13 Successiv kalkulation/ trepunktsestimering 89 2.14 Delfi-metoden 92 2.15 Planning poker 95

2.16 Kvalitetsparametre 97 2.17 PDCA-cirklen 100 2.18 Kvalitetsledelsesplanen 102 2.19 Review 106 2.20 Projektets organisation 109 2.21 Projektkontor 113 2.22 Arbejds- og ansvarsfordeling (RACI) 116 2.23 Personaleplanen 118 2.24 Kickoffmøde 121 2.25 Projektevaluering 124 2.26 Interessentanalysen 128 2.27 Kommunikationsplanen 133 2.28 Statusrapportering 136 2.29 Risikoanalysen 139 2.30 Styring af projektets omkostninger (EVM) 145

Del 3: Mennesker og ledelse 3.1 3.2

Projektlederens opgaver 152 Projektteamets livscyklus (5R) 156 3.3 Mødeledelse (beslutningslog) 160 3.4 Konflikttrappen 163 3.5 Feedback 166 3.6 Motiverende kommunikation 169

3.7 Projektlederens byrdekurve 171 3.8 Brainstorming 175 3.9 Brainwriting 177 3.10 Workshop 179 3.11 Facilitering 182 3.12 Forhandlingsteknik 185

Litteraturliste for alle værktøjer 188 Stikordsregister 189 7

Projektlederens formelsamling 1.del - 2019_2.indd 7

08-12-2019 17:42:29

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 8

08-12-2019 17:26:20

Del 1: Projektmodeller og faser

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8

Projektets elementer 10 Projekttrekanten 12 Projektmodeller 14 Projektets og produktets livscyklus 20 Projektets omgivelser og rammer 23 Klassificering af projektet 26 Projektets kompleksitet 29 ADKAR 32

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 9

08-12-2019 17:26:20

1.1 Projektets elementer

1.1 Projektets elementer 0. Engelsk betegnelse Project management knowledge areas

1. Beskrivelse Modellen beskriver den kontekst, som et projekt og ledelsen af det foregår i. Den viser de elementer, som man skal være bevidst om.

Kvalitet RESSOURCER

ERESSENTE INT R

SCOPE

(Omfang og indhold)

ING Risiko

ING

ESSENTER TER IN

ERESSENTE R INT STN KO OM

Kommunikation

G KOORDI HÆNG O NER

TID

EN MM SA

Indkøb

ERESSENTE INT R FIGUR 1.1.1. De ti elementer i et projekt

Den amerikanske projektledelsesorganisation PMI (Project Management Institute) har i sit hovedværk A Guide to the Project Management Body of Knowledge (PMBOK Guide) (PMBOK 2017) opdelt faget projektledelse i 10 vidensområder (knowledge areas). De 10 vidensområder, som vi her kalder projektets elementer, giver et glimrende billede af, hvad projektledelse er, og hvad projektlederens job går ud på. Dette er illustreret i figur 1.1.1. Trekantens areal afhænger af de to elementer scope (omfang og indhold) og kvalitet. Jo mere komplekst og krævende projektet er, jo større trekant og dermed også større sider. Siderne i trekanten udgøres af de tre elementer tid, omkostninger og ressourcer (menneskelige og tekniske ressourcer). Uden om trekanten er elementet interessenter anskueliggjort med en ring. De tre “lyn”, der kan slå ned hvor som helst i projektet, er elementerne risiko, indkøb og kommunikation. Det tiende og sidste element er sammenhæng og koordinering. De ti elementer: • • • • •

Sammenhæng og koordinering Omfang og indhold Tid Omkostninger Kvalitet

• • • • •

Ressourcer Kommunikation Risiko Indkøbsaftaler Interessenter

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 10

08-12-2019 17:26:21

1.1 Projektets elementer

2. Hvor og hvornår værktøjet benyttes Modellen over projektets elementer bruges i hele projektforløbet til at skabe overblik.

3. Hvordan værktøjet benyttes De ti elementer kan bruges som en gennemgående agenda ved fx projektmøder, styregruppemøder, statusrapportering osv. Hertil kommer, at modellen anskueliggør projektlederens forskelligartede arbejdsopgaver.

4. Supplerende bemærkninger Modellen tager udgangspunkt i PMBOK-guidens ti vidensområder.

5. Referencer til andre værktøjer Nr.

Navn

Sammenhæng med projektets elementer

1.2

Projekttrekanten

Er som projektets elementer en overordnet projektledelsesmodel

FIGUR 1.1.2. Viser sammenhængen mellem værktøjerne

6. Sammenhæng med internationale standarder PMI: På side 25 i PMBOK-guiden er de ti vidensområder – som modellens ti elementer er baseret på – vist i et oversigtsskema med de tilhørende projektprocesser.

7. Referencer til Projektledelse, teori og praksis Kapitel 1. Projekter og projektledelse ➝ Hvad er et projekt

8. Definitioner Scope: Omfang og indhold. Projektets scope er det, der skal komme ud af projektet, fx beskrevet i en kravspecifikation eller i “scope of work”. Ressourcer: Såvel menneskelige (personale) som tekniske ressourcer (fx lastbiler, datatransmissionskapacitet osv.) Indkøb: Anskaffelse af eksterne varer og tjenesteydelser, som er nødvendige for at opfylde projektets scope.

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 11

08-12-2019 17:26:21

1.2 Projekttrekanten

1.2 Projekttrekanten 0. Engelsk betegnelse Project triangle

1. Beskrivelse Projekttrekanten er en ledelsesmodel for projektet. Tid, deadlines

Leverancer, scope, kvalitet

Ressourcer, økonomi

FIGUR 1.2.1. Projekttrekanten

Formålet med projekttrekanten er at vise den tætte sammenhæng mellem de tre hjørner: tid, ressourcer og leverancer. De tre hjørner skal opfattes som håndtag/ knapper, der kan skrues på i projektet i hele dets levetid. Når projektet defineres, laver projektlederen en aftale med projektejeren om, hvordan trekanten skal se ud, dvs. en klar specifikation af, hvad der skal leveres og i hvilken kvalitet. Det aftales endvidere, hvornår der skal leveres (tid), og herefter hvilke ressourcer der skal til for at nå det aftalte. Hvis projektlederen ikke er tryg ved projekttrekantens udseende, må dette drøftes med projektejeren/ styregruppen. Det kunne fx være, at projektlederen finder, at der er afsat for få ressourcer i lyset af leverancernes størrelse og kompleksitet og den fremlagte tidsplan. Projekttrekanten minder os om, at en ændring i et af trekantens hjørner altid vil påvirke mindst et af de to andre hjørner. Når der sker ændringer i projekttrekanten, må der en genforhandling til mellem projektleder og projektejer/ styregruppe. I nogle organisationer vil det fx være sådan, at det er projektejeren, der skal sørge for, at projektet får de aftalte ressourcer. Sker dette ikke, må det nødvendigvis gå ud over leverancer eller tid.

2. Hvor og hvornår værktøjet benyttes Projekttrekanten bruges ved projektets start til at fastlægge aftalen mellem projektleder og projektejer. Herefter benyttes den i hele projektforløbet til at fastholde fokus på sammenhængen mellem leverancer, ressourcer og tid. Specielt i forbindelse med ændringer i projektet er projekttrekanten et godt værktøj.

3. Hvordan værktøjet benyttes Projekttrekanten benyttes til at minde om, at der er en sammenhæng mellem det, man får ud af projektet, og det, man putter i det. Dvs. den viser meget simpelt, hvis man ændre på en styringsparameter (et hjørne), så skal man huske at vurdere, om det påvirker en anden parameter (et andet hjørne).

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 12

08-12-2019 17:26:21

1.2 Projekttrekanten

4. Supplerende bemærkninger Der er forskellige varianter af projekttrekanten. I nogle udgaver er “kvalitet” således i midten af trekanten eller i et nyt hjørne, og den kaldes derfor for en diamant. Projekttrekanten er international og omtales ofte i engelsksproget litteratur.

5. Referencer til andre værktøjer Nr.

Navn

Sammenhæng med projekttrekanten

1.1

Projektets elementer

Er som projekttrekanten en overordnet projektledelsesmodel

FIGUR 1.2.2. Viser sammenhængen mellem værktøjerne

6. Sammenhæng med internationale standarder 7. Referencer til Projektledelse, teori og praksis 8. Definitioner

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 13

08-12-2019 17:26:21

1.3 Projektmodeller

1.3 Projektmodeller 0. Engelsk betegnelse Project model

1. Beskrivelse Det kan være ganske fornuftigt at benytte/følge en projektmodel, der beskriver processen for gennemførelse af projektet – bl.a. fordi: • • • •

En model giver en fælles forståelsesmæssig referenceramme – et fælles sprog En model hjælper til at se sammenhænge En model udvider vores perspektiv En model simplificerer tingene og skaber klarhed og ensartethed.

Der er i princippet uendelige muligheder for at benytte projektmodeller og tilpasse disse til det enkelte projekt. Ofte vil en organisation have en standardprojektmodel, som fremgår af organisationens projekthåndbog, projektmanual osv. Ønsker projektlederen at benytte en anden projektmodel end den foreskrevne, skal dette godkendes af styregruppen/projektejeren. Den helt klassiske projektmodel er den såkaldte vandfaldsmodel, hvor vi kun bevæger os i samme retning – fra start til slut på projektet. Nedenfor er vist et eksempel på en vandfaldsmodel med tre niveauer af faser samt beslutningspunkter, de såkaldte “gates”, der skal passeres (opfyldes), for at projektet kan gå fra en fase til en anden.

Vandfaldsmodel Før projektet besluttes Planlægning og specifikation Udførelse og opfølgning Aflevering og evaluering Drift og vedligehold FIGUR 1.3.1. Vandfaldsmodel, som anvendes som standard i denne bog og i bogen Projektledelse, teori

og praksis

Vandfaldsmodellen er kendetegnet ved: • Projektets livscyklus er beskrevet med faser. • Faserne er adskilt af “gates”, der skal passeres for at komme fra en fase til en anden. • “Gatene” er ledelsesmæssige beslutningspunkter/milepæle. • En fase skal færdiggøres, før man kan gå videre til den næste – ingen vej tilbage. 14

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 14

08-12-2019 17:26:21

1.3 Projektmodeller

Stage-gate-model En vandfaldsmodel, der veksler mellem faser og gates, kaldes en “stage-gatemodel”. Betegnelsen blev først introduceret af Robert G. Cooper. En sådan model er vist i figur 1.3.2. Discovery stage



Scoping

Build businesscase

Development

Testing and validation

Launch

Gate 1 Stage 1 Gate 2 Stage 2 Gate 3 Stage 3 Gate 4 Stage 4 Gate 5 Stafe 5

Idea screen

Second screen

Go to development

Go to testing

Go to launch

$ Post launch review

FIGUR 1.3.2. Coopers stage-gate-model. Robert G. Cooper: Winning at New Products, Perseus Publications, 2001

Den fællesstatslige it-projektmodel Et andet eksempel på en projektmodel er den fællesstatslige it-projektmodel, der skal anvendes ved gennemførelse af it-projekter i staten.

Idé

Analyse

Anskaffelse

Gennemførelse

Ledelsesfaser

Specificering > Udbud

Ledelsesfaser

Realisering

FIGUR 1.3.3. Den fællesstatslige it-projektmodel

Half Double Fra tid til anden kommer der nye koncepter vedrørende projektledelse på markedet. Et af de seneste eksempler er Half Double, der er et rent dansk initiativ, sponsoreret af Industriens Fond. Half Double er ikke en ny projektmodel, men snarere en udvælgelse og opstramning af forskellige kendte tilgange, alt sammen med fokus på at få dansk erhvervsliv til at levere mere lønsomme projekter på kortere tid - deraf navnet Half Double.

“

Med Project Half Double metoden nedtoner vi leverancen som primært fokus og navigerer i stedet kraftigt på effektskabelsen igennem hele projektets levetid (lmpact). Vi fremmer energi og transparens i projektets bevægelse (Flow) og nedbryder formalisme i projektets struktur ved at fremme ledelsen af mennesker til fordel for systemer (Leadership). Fra Project Half Doubles hjemmeside, projecthalfdouble.dk

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 15

08-12-2019 17:26:21

1.3 Projektmodeller

LE A

YTH

FL OW

THE HALF DOUBLE

METHODOLOGY

K HEC

M IN KEY

I M PACT on is tnhe Stake holder satisfactiriterio ultimate success c

IMP AC T

METHOD

C AS E

I M PAC T

SOL

UTI

EC LS

COR B E E L EMEN ject dr uild pro s bu ive b the im pac your ct a sin eha Design r impale ess viora t case to l ch ib imp elive act c ange and to d as poss hange soon O

E ND

TOOLS

LOCAL TRANSLATION

FIGUR 1.3.4. Half Double-modellen

Iterativ projektmodel En anden type projektmodel er den iterative model, hvor man kan gå tilbage i faserne. Den iterative model, som er vist i figur 1.3.4, afspejler i højere grad den virkelige verden, hvor vi forsøger os frem. De såkaldte adrætte metoder (engelsk: agile methods) medfører også brug af iterative projektmodeller. Adræt projektledelse vil sige, at specifikationer m.m. aftales i løbet af projektet i stedet for som i traditionel projektledelse at skulle lægges fast fra starten. Den iterative model er kendetegnet ved: • Der er flere gennemløb af nogle af projektets faser. • Udvalgte faser gennemløbes flere gange – indtil man er færdig med dem. • Der er ikke nødvendigvis faste ledelsesmæssige beslutningspunkter/ milepæle.

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 16

08-12-2019 17:26:21

1.3 Projektmodeller

EVALUERING Ibrugtagning

Test Evaluering Evaluering

Drift og veligehold

IDENTIFIKATION

Enhedskrav Subsystemkrav

RisikoSystemanalyse krav GodForretkendelse ningsplan af koncept Konceptdesign Produktversion 1 Logisk design ProduktFysisk version 2 design Endeligt Endeligt design produkt

KONSTRUKTION

DESIGN

FIGUR 1.3.5. En iterativ projektmodel

Som det også fremgår af de eksempler på projektmodeller, der er vist ovenfor, indeholder en projektmodel bl.a. nogle af følgende elementer: • en illustration af, hvilke faser projektet gennemløber fra start til slut (projektets livscyklus) • fasens hovedaktiviteter, herunder mål, der skal nås, og aktiviteter, der skal gennemføres • fasens leverancer, fx business-case • underopdeling af faserne • information om, hvad der er obligatorisk/frivilligt • beskrivelse af, hvilke projektledelsesmæssige værktøjer der skal benyttes i hver fase • vigtige beslutningspunkter i projektets livscyklus (bl.a. gates) • information om, hvem der træffer de forskellige beslutninger, fx projektleder, styregruppe osv.

2. Hvor og hvornår værktøjet benyttes Projektmodellen er ofte beskrevet som en del af en organisations projekthåndbog. Projekterne, der foregår i organisationen, skal således følge projektmodellen – ofte med tilpasninger, da det sjældent sker, at én model kan bruges til alle projekter.

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 17

08-12-2019 17:26:21

1.3 Projektmodeller

3. Hvordan værktøjet benyttes Supplerende bemærkning

Trin nr.

Trin navn

Aktivitet

Hjælpemidler

Input til valg af projektmodel

Hvis ikke der er krav til projektmodellen fra projektejer, kunde eller andre, klarlægger projektgruppen kravene til en passende model.

Skema: Input til projektmodel (figur 1.3.6)

Valg af projekt model

Der foretages et valg på baggrund af input. Modellen illustreres.

Typer af projekt-modeller, fx iterativ model og vandfaldsmodel (figur 1.3.4 og figur 1.3.1)

FIGUR 1.3.6. Hvordan værktøjet benyttes

Skema: Input til Projektmodel Rev. nr.: Projektets navn: Dato: Projektleder: Ansvarlig for skemaet: Projektfaser

Fasens navn Hovedaktivitet i fase Leverancer i fase Værktøjer, der skal bruges i fase Ledelsesmæssigt ansvar for fasens aktiviteter Beslutningspunkter/milepæle (gates mellem faser og evt. andre i faserne) Ledelsesmæssigt ansvar for beslutningspunkter Kommentarer

FIGUR 1.3.7. Skema: Input til projektmodel

4. Supplerende bemærkninger Forskellige organisationer inden for projektledelse foreslår standardprojektmodeller. Mest kendt er PRINCE2-modellen, som er vist nedenfor:

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 18

08-12-2019 17:26:21

1.3 Projektmodeller

Forprojekt

Initiering

Overordnet ledelse Start af (styregruppe) et projekt Projektledelse (projektleder)

Leverancefaser

Afslutning

Ledelse af et projekt Ledelse af en faseovergang

Ledelse af en faseovergang

Afslutning af et projekt

Initiering af et projekt

Styring af en fase

Ledelse af produktleverancer

Leverance

FIGUR 1.3.8. PRINCE2-projektmodellen

5. Referencer til andre værktøjer Nr.

Navn

Sammenhæng med projektmodeller

1.4

Projektets og p roduktets livscyklus

1.8

ADKAR

Projektmodel for et forandringsprojekt

1.9

Scrum (agil projektledelse)

En iterativ projektmodel

1.10

Projektledelsens rute diagrammer

FIGUR 1.3.9. Viser sammenhængen mellem værktøjerne

6. Sammenhæng med internationale standarder PMI: Projektmodeller er beskrevet i PMBOK-guiden, afsnit 1.2.4.1, Project and devolpment life cycles. PRINCE2: Projektmodellen er beskrevet i afsnit 13, Introduction to processes, i PRINCE2 2017.

7. Referencer til Projektledelse, teori og praksis Kapitel 1. Projekter og projektledelse ➝ Projektets faser og livscyklus

8. Definitioner

BOOK 3 - Projektlederens formelsamling 2019.indb 19

08-12-2019 17:26:21

Bjarne Kousholt

Teori og praksis – toolbox Brugerne skriver:

Projektledelse, teori og praksis – toolbox indeholder 52 værktøjer til den aktive projektleder. Præcist og kontant får du det, du skal bruge,

”

når du fx skal lave en interessentanalyse, en kompleksitetsanalyse af

“Som rutineret projektleder har jeg god brug

projektet eller skal forberede en præsentation for styregruppen.

af denne praktiske håndbog, som både leverer

Bjarne Kousholt

Projektledelse

til at strukturere mine egne opgaver, formidle

dine egne notater, så du får en personlig bog om projektledelse med i dit

projektet til mine omgivelser og udarbejdelse

fremtidige arbejde.

af træningsmaterialer til projektdeltagerne. Den ligger altid på mit bord, parat til sparring.” Christina Lyng, Project Manager, Keylane

“[Toolbox] er den jeg vil have ‘ved hånden’ på

i marken, og du kan notere dine egne refleksioner, tips og idéer heri.

arbejdet.” Daniel Stix, Project Quality Manager, Engineering & Construction, Project Support – Quality

Værktøjerne i bogen er opdelt i tre hovedemner:

Management, BA Wind, Vattenfall •

Del 1: Projektmodeller og faser

•

Del 2: Projektets processer

“Jeg bruger [Toolbox] som et opslagsværk i

•

Del 3: Mennesker og ledelse.

dagligdagen på min arbejdsplads, så jeg kan udføre mit arbejde på den bedste vis. Den inde-

Projektledelse, teori og praksis – toolbox er tidligere udgivet under

holder de nødvendige værktøjer og modeller,

titlen Projektlederens formelsamling.

samt har en overskuelig og struktureret opbygning. Den giver plads til mine egne personlige

Med bogen følger et licenskort, der giver adgang til digitale udgaver af

noter, så jeg kan have det hele samlet et sted.”

bogens værktøjer. Der er tjeklister, som du selv kan bygge videre på, og

Shabana Amanat, Project Manager,

skabeloner og skemaer, der direkte kan benyttes, når projektledelsens

EG Kommuneinformation A/S

over væsentlige værktøjer og metoder.”

arbejdet som almindelig medarbejder,

Peter Zahle Madsen, Proceskonsulent,

projektleder, afdelingsleder, divisionschef

værkstedsstyring, DSB

og administrerende direktør, både i Dan-

Projektledelse, teori og praksis – toolbox

Projektledelse, teori og praksis – toolbox giver dig mulighed for at lave

Projektledelse Teori og praksis Toolbox 1. udgave

mark og internationalt, i mere end 30 år.

Bjarne Kousholt

Udviklet i samarbejde med Rikke Bang og Henrik Timm

udgivet 10 bøger om ledelse og strategi.

G N R . 5041-

9 788757 129854 Omslag_Projektledelse_Toolbox_tryk.indd 1

G N R . 5041-

varenr. 194015-1

9 7887571 29854

EM ÆRK

N VA

NEM Æ RKE VA

EM ÆRK

praxis.dk

N VA

ISBN 978-87-571-2985-4

Praxis – Nyt Teknisk Forlag

G N R . 5041-

TOOLBOX

værktøjer, der direkte kan bruges som hjælp

08-12-2019 16:38:26