flap 108 mm
forside 198 mm (bogblok 195 mm)
rygbredde 18 mm
forside 198 mm (bogblok 195 mm )
flap 108 mm
600
Katri Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.
De fire hovedkapitler fokuserer på emnerne “Phaedrus og fablerne“, “Catul og kærligheden“, “Ovid og myterne“ samt “Seneca og stoicismen“. Et væld af opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringstile og gør det muligt at differentiere undervisningen. Bogen afrundes med et grammatisk appendiks og forslag til forløbsplaner.
400
L ATI N - HER OG NU
300
SENECA 4 f.v.t.-64 e.v.t.
CATUL ca. 84 f.v.t.-54 f.v.t.
OVID 43 f.v.t.-17 e.v.t.
100
0
27
Augustus bliver kejser
100
200
300
REPUBLIKKEN
400
500
509
Republikken Rom etableres
600
Praxis forside 198 mm (bogblok 195 mm)
PHAEDRUS Ukendt-ca. 50 e.v.t.
KONGETIDEN
700
praxis.dk
flap 108 mm
KEJSERTIDEN
200
800
9788729000396_omslag.indd 1001
Roms sidste kejser afsættes
rygbredde 18 mm
forside 198 mm (bogblok 195 mm )
753
Roms grundlæggelse
DEN MYTISKE TID
900
1000
flap 108 mm
29.11.2021 10.05
højde 250 mm
Denne grundbog til latin C er fuld af øvelser og eksempler som dette, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen går trinvist frem og præsenterer først forskellige læsestrategier, før den gennemgår en række konstruerede tekster på latin af stigende sværhedsgrad.
476
e.v.t.
Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede, da han fandt ud af, at hans elskede Lesbia var ham systematisk utro. Selv formulerede han det sådan: Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia, quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes, nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes.
Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen
f.v.t.
“Lesbia, din fucking luder!“
LATIN – HER OG NU
Louise Torp-Pedersen Jensen er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.
Katri Bügel Jørgensen Louise Torp-Pedersen Jensen
“Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder, skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.”
500
Katri Bügel Jørgensen
Louise Torp-Pedersen Jensen
LATIN – HER OG NU
Praxis
9788729000396_indhold.indd 1
29.11.2021 10.09
Indhold Forord 1.
1.1.
3.11. Opgaver til Augustus
4
3.12. Gaius Iulius Caesar
Introduktion
Latin er andet end sprog – latin som fag
“What’s in it for me?”
1.4.
… og måske bliver du en nørd!
7
Du bliver bedre til at lære
8
7
3.14. Cicero
9
Romernes sociale medier: Graffiti
10
1.7. Originaltekster og konstruerede tekster
3.15. Opgaver til Cicero
11
4.
4.1. 4.2.
2. Strategier til læsning af latinske tekster 12 En, to, tre, læs!
13
2.2. S trategi 1: Find ordenes betydning gennem ordbogsopslag 13 2.3. S trategi 2: Gæt på ordenes betydning! (Transparens) 14 2.4.
trategi 3: Find sætningens betydning ved at kigge S på ordenes former 17
3.
Konstruerede tekster
3.2.
Opgaver til Introductio
3.1. 3.3.
Introductio
25
Lingua Latina
29
27
3.4.
Opgaver til Lingua Latina
3.6.
Opgaver til Aeneas
3.5. 3.7. 3.8. 3.9.
Aeneas
32
Romulus et Remus
3.10. Augustus
9788729000396_indhold.indd 2
44
42
50
At læse originaltekster
Det direkte møde med romerne!
52
53
Om strukturen i de kommende kapitler
5.
Phaedrus og fablerne
5.1.
Tidlig kejsertid
5.3.
Fabelgenrens efterliv
5.2. •
Phaedrus – Hvem var han? 62
66
5.6.
Rana rupta et bos
Opgaver til Lupus et agnus 71
58
60
69
Opgaver til Rana rupta et bos De vulpe et uva
75
Opgaver til De vulpe et uva
5.10. Vacca, capella, ovis et leo
72
76
78
5.11. Opgaver til Vacca, capella, ovis et leo 37
55
rammatisk intermezzo: G Lær at skelne mellem finitte og infinitte verbalformer 63
Lupus et agnus
5.9.
54
56
59
5.4. 5.5.
53
Ordstilling: SVO – subjekt-verballed-objekt
Den svære overgang
5.8.
34
35
49
4.5.
5.7.
31
Opgaver til Romulus et Remus Romani Famosi
24
47
4.3. Litterære og tekstnære oversættelser 4.4.
2.1.
48
3.16. Iesus Christus
1.5. H vordan kan man møde en ægte romer fra antikken? 9 1.6.
46
3.13. Opgaver til Gaius Iulius Caesar
6
1.2. 1.3.
45
5.12. De vitiis hominum
85
5.13. Opgaver til De vitiis hominum
5.14. Perspektivtekster til Phaedrus
80
86
87
29.11.2021 10.09
6.
6.1.
Catul og kærligheden
Catuls samtid
93
6.2.
Hvem var Catul?
6.3.
Catul, digt 5
•
7.19. Pyramus’ og Thisbes mange ansigter
rammatisk intermezzo: G Modus 97
7.20. Perspektivtekster til Ovid
99
6.6.
Opgaver til Catul, digt 51
Catul, digt 51
Catul, digt 70
6.9.
Catul, digt 109
6.8.
100
104
109
Opgaver til Catul, digt 70 112
6.10. Opgaver til Catul, digt 109 6.11. Catul, digt 58
115
6.13. Catul, digt 72
120
6.15. Catul, digt 85
124
8.
105
rammatisk intermezzo: G Akkusativ med infinitiv (ACI)
6.7.
8.1.
Hvem var Seneca?
8.3.
Stoicismen hos Seneca
8.2.
108
8.4.
110
8.5. 8.6.
113
•
Stoicismen
173
Seneca 50.1.
178
Opgaver til Seneca 50.1.
rammatisk intermezzo: G Adverbiel akkusativ 180
8.7.
Seneca 50.2.
181
6.14. Opgaver til Catul, digt 72
121
8.9.
Seneca 50.3.
185
6.16. Opgaver til Catul, digt 85
124
8.11. Seneca 50.4.
188
6.17. Perspektivtekster til Catul
7.1. 7.2. 7.3.
Ovid og myterne
Hvem var Ovid?
135
Ovids forfatterskab De store myter
136
125
7.5.
Pyramus et Thisbe, vers 55-62
140
7.7.
Pyramus et Thisbe, vers 63-70
143
7.9. Pyramus og Thisbe, vers 71-88
147
138
Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 55-62
142
Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 63-70
145
7.10. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 71-88
148
7.8.
7.11. Pyramus et Thisbe, vers 89-101
149
7.12. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 89-101 7.13. Pyramus og Thisbe vers 102-141
154
7.15. Pyramus et Thisbe, vers 142-150
157
7.14. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 102-141
9788729000396_indhold.indd 3
8.12. Opgaver til Seneca 50.4.
190
192 193
8.15. Opgaver til Seneca 50.6.
194
8.17. Opgaver til Seneca 50.7.
199
8.16. Seneca 50.7.
7.4. Pyramus og Thisbe – en kærlighedshistorie 7.6.
186
8.14. Seneca 50.6.
135
179
8.10. Opgaver til Seneca 50.3.
8.13. Seneca 50.5.
134
175
183
rammatisk intermezzo: G Adjektiver 192
•
162
173
Opgaver til Seneca 50.2.
•
163
158
168
169
Senecas breve til Lucilius
116
8.8.
165
Seneca og stoicismen
6.12. Opgaver til Catul, digt 58
7.
160
7.18. Opgaver til Pyramus og Thisbe, vers 151-166
Opgaver til Catul, digt 5
•
7.17. Pyramus og Thisbe, vers 151-166
94
6.4. 6.5.
7.16. Opgaver til Pyramus et Thisbe, vers 142-150
92
198
rammatisk intermezzo: G Infinitiv 200
8.18. Seneca 50.8.
202
8.20. Seneca 50.9.
205
8.19. Opgaver til Seneca 50.8.
203
8.21. Opgaver til Seneca 50.9.
206
8.22. Perspektivtekster til Seneca
207
151 156
9.
Appendiks
214
29.11.2021 10.09
Forord Latin – her og nu er en grundbog til faget latin i gymnasiet, der kan dække hele latin C-forløbet. Bogen rummer 8 kapitler. De to indledende kapitler er en introduktion til fagets genstandsfelt: latinsk sprog og kultur og giver samtidig en række strategier, der kan bruges, når man lærer et nyt sprog. Kapitel 3 består af konstruerede latinske tekster, som introducerer basale grammatiske fænomener, der giver en grundlæggende viden om latinsk morfologi og syntaks, så der gradvis opbygges en rutine i arbejdet med latinske tekster. Kapitel 4 fungerer som en overgang til originalteksterne. Her ser vi bl.a. på forskellen mellem litterære oversættelser og de tekstnære “kontroloversættelser”, man kommer frem til i undervisningen. Der er også et afsnit, der handler om SVO-ordstilling (subjekt-verballed-objekt). Kapitel 5-8 fokuserer hver især på en romersk forfatter. Vi har tilstræbt en ensartethed i opbygningen, så kapitlerne med originaltekster har følgende form: En introduktion til forfatteren og perioden, derefter de latinske tekster med en litterær oversættelse og en tæt glossering, efterfulgt af sproglige og indholdsmæssige opgaver, samt perspektivtekster. Der er ikke som sådan en progression i teksterne. Phaedrus er ikke sprogligt lettere end Catul, men fablernes handlingsforløb er mere overskuelige end Catuls lyriske digte. Der kan således begyndes med Catul-kapitlet eller et andet sted, hvis man foretrækker det. Teksterne af Ovid og Seneca er dog mere udfordrende, og derfor har vi placeret dem som de sidste. Vores oplevelse er, at man ofte har travlt i timerne for at nå at gennemgå tilstrækkelig meget eksamenstekst. Men det er vigtigt, at undervisningen også giver plads til de mange spændende og relevante temaer, de latinske tekster præsenterer os for. Vi har derfor forsøgt at inddrage nogle perspektiver på teksterne, der forhåbentlig gør dem genkendelige og relevante i forhold til nutidens verden.
4
9788729000396_indhold.indd 4
29.11.2021 10.09
Bogen introducerer grammatiske emner i de sammenhænge, de optræder, men den er ikke som sådan en latinsk grammatik. Bøjningsskemaer er placeret i et appendiks bagerst i bogen, men man er nødt til at have en grammatik og en ordbog ved siden af. Appendikset rummer også en lærervejledning med didak tiske og pædagogiske overvejelser over anvendelsen af bogen i latinundervisningen. Vi vil gerne takke vores elever på Christianshavns Gymnasium for at være prøvekaniner for materialet her i bogen. Vi vil også gerne takke mange fagkolleger for diskussioner, idéer og forslag. En særlig tak skal gå til vores latinkolleger på Christianshavns Gymnasium, Christine Frank Nielsen og Marie Louise Sørensen, som velvilligt og med stor tålmodighed har afprøvet materialet og givet os grundig feedback og støtte undervejs. Katri Bügel Jørgensen Louise Torp-Pedersen Jensen
5
9788729000396_indhold.indd 5
29.11.2021 10.09
1.
Introduktion 6
9788729000396_indhold.indd 6
29.11.2021 10.09
1.1. Latin er andet end sprog – latin som fag I denne bog skal du møde latinfaget på en anden måde end den, du har mødt i AP-undervisningen. I AP har du især stiftet bekendtskab med latin som et redskab, der giver dig nogle generelle sproglige kompetencer, som kan understøtte din videre læring i arbejdet med sprog i fremmedsprogsfagene (engelsk, tysk, fransk, spansk osv.) og danskfaget. Du skal nu møde latin som et selvstændigt fag, der ligesom andre fag (og videnskaber) rummer mange forskellige elementer. Udover det grundige sproglige arbejde med stor fokus på grammatik, der ofte forbindes med latin på skoleskemaet (og som du sikkert har mærket på egen krop i AP), beskæftiger man sig nemlig også med elementer som litteratur, historie, kultur, politik, filosofi, religion m.m., når man dykker ned i latin som fag. Formuleret på en anden måde har man i latinfaget ikke kun øje for sproget for sprogets egen skyld, men man interesserer sig også for de mennesker, som talte latin – dvs. romerne – deres liv og deres måde at tænke på.
1.2. “What’s in it for me?” Hvad kan jeg lære af at beskæftige mig med latin? Hvis man skal være lidt grov, så er latin for længst gået nedenom og hjem, i og med at sproget er et såkaldt dødt sprog. Betragter man faget udelukkende fra den vinkel, kan man derfor let komme frem til, at det er fjollet at lægge mange kræfter i at lære latin. Men hvis man tager med i sin betragtning, at latin er andet end selve sproget, vil det gå op for én, at latinfaget er langt fra både pensionsalder og snarlig død. I sin helhed tilbyder faget en masse indhold, der – måske overraskende nok – er umiddelbart relevant for os, der går rundt og prøver at finde vores ståsted i en moderne tilværelse.
LATIN IS NOT DEAD, IT’S IMMORTAL 7
9788729000396_indhold.indd 7
29.11.2021 10.09
NOSCE TE IPSUM ØVELSE 1. Nosce te ipsum Dette er et kendt citat på latin.
Prøv selv at undersøge, hvad det betyder, og hvor det stammer fra. Og når du har gjort det: Hvad forstår du ved citatet? Hvad er meningen bag?
ØVELSE 2. Studere og studium
De to ord kommer af de latinske ord studeo og studium. Studeo er et verbum, der kan oversættes med “er ivrig efter, stræber efter, ønsker ivrigt”. Dermed ligger der i ordets oprindelige betydning en drift og en lyst til det, man studerer. Hvordan bruger du ordet at studere på dansk? Er du også drevet af lyst og iver som studerende?
Afstanden i tid kan virke ubegribelig lang, hvis man som moderne menneske forsøger at sammenligne sig med antikkens romere og deres kultur og liv, men afstanden imellem de tanker, følelser, ideer, drømme og ambitioner osv., som romerne for ca. 2000 år siden gik og fyldte deres tilværelse med, og de tanker, følelser, idéer osv., som det moderne menneske tumler med, er overraskende lille. De problemstillinger og overvejelser, som den romerske litteratur viser os, er særdeles genkendelige og nemme at relatere sig til for et moderne menneske. Dermed kan det at studere romernes liv og tanker gøre dig klogere på dig selv og dit eget liv.
1.3. Du bliver bedre til at lære En anden fordel ved at beskæftige sig med latin er, at man helt automatisk bliver bedre til at tilegne sig viden og kundskaber i andre sammenhænge også. Latin bliver stadig betragtet som et fag, der er alment studieforberedende, fordi det skaber gode forudsætninger for at blive en god studerende generelt set. Faget er i sin sammensætning velsignet med et genstandsfelt, der træner evnen til både at fokusere og arbejde grundigt i detaljen og til at drage større linjer på det abstrakte plan, og derfor giver faget et solidt fundament i forhold til generelle studiekompetencer, hvad enten du senere hen vil læse fx jura, til lærer eller fysioterapeut. Desuden opnår man som latinelev en vis robusthed, når det kommer til bump på vejen i læringsprocessen. Alle, der skal lære latin, starter fra et nulpunkt, og ingen oplever en forhindringsfri bane. Forhindringerne er i sig selv en del af læringen – også her bidrager latinfaget til en erfaring, der kan vise sig nyttig i andre sammenhænge, hvor du skal lære.
8
9788729000396_indhold.indd 8
29.11.2021 10.09
1.4. … og måske bliver du en nørd! Vi kommer ikke udenom det. Nørderi er også en mulighed, når først du har smagt på latinfaget. I manges øjne er faget netop indbegrebet af nørdethed, hvilket nok hænger sammen med den grundighed, der følger med faget. Latinnørd er næppe en beskyttet titel, men det kan også dække over den tendens, at mange, der snuser til faget, bliver grebet af det på en måde, så de slet ikke kan lade være med nørde med det. Fx bliver nogle latinelever bidt af den fornemmelse af hemmeligt kodesprog, som latin kan give én, og de giver sig måske til at producere egne sætninger på latin. Harry Potter-universet er et andet eksempel på et felt, hvor nørder med hang til latin kan boltre sig. Til trods for at J.K. Rowlings latin langtfra kan klassificeres som autentisk latin, ændrer det ikke på, at det kan være sjovt at dyrke som latinelev.
1.5. H vordan kan man møde en ægte romer fra antikken? For at komme tættere på romerne og deres tanker er det oplagt at dykke ned i de levn, som er overleveret til os. På trods af den store tidsmæssige afstand er vi nemlig så heldige, at vi har adgang til mange af de tekster, som romerne selv har skrevet. Det er også de tekster, som man traditionelt kalder for originaltekster. Disse tekster er skrevet af romerske forfattere og udgør således en direkte førstehåndsoverlevering fra den tid, de levede i. Originaltekster kan man finde eksempler på hos romerske forfattere som Cicero, Cæsar (som du måske kender for noget andet end at være forfatter), Catul, Vergil, Horats, Seneca og Ovid. Disse er blot nogle af mange forfatternavne, men de er nævnt her, fordi de er nogle af de mest kendte for eftertiden. En del af disse navne kommer du også til at høre mere til længere fremme i bogen, da du skal læse tekster i uddrag af flere af forfatterne.
DRACO DORMIENS NUNQUAM TITILLANDUS
Harry Potter på latin
Vidste du, at Harry Potter-bøgerne er oversat til latin? I dem hedder Harry naturligvis Harrius. Du kan også finde Asterix-tegneserien i latinske oversættelser, så der er flere muligheder for at nørde med latin.
9
9788729000396_indhold.indd 9
29.11.2021 10.09
1.6. Romernes sociale medier: Graffiti En særlig type originaltekster er de små beskeder, som romerne har gået rundt og skrevet (og tegnet) på mure og vægge i det offentlige rum. Arkæologer har i eftertiden fundet en hel masse graffiti på nogle af de steder, hvor almindelige romere har færdedes; på gader og stræder, på offentlige toiletter og bade osv.
Eksempler på graffiti
Øverst: XVI K Nov in [d]ulsit pro masumis esurit [ions] (betyder noget i stil med: “Han overspiste”). Nederst: Hic habitat felicitas (= “Her bor lykken”). Som det fremgår af billederne, har romerne benyttet sig af både illustrationer og skriftlige budskaber.
GRÆD PIGER, MIN PENIS HAR OPGIVET JER. NU TAGER DEN RØVHULLET
GRUSOMME LALAGUS,
BAGFRA. FARVEL, FANTASTISKE FISSE.
HVORFOR ELSKER DU (MIG) IKKE?
VOS MEA MENTULA DESERUIT, DOLETE, PUELLAE, PEDICAT CULUM. CUNNE SUPERBE, VALE.
CRUDELIS LALAGE QUAE NON AM(AS...)[ME].
ØVELSE 3. Graffiti fra Pompeji
På billederne herover ser du to autentiske eksempler på graffiti fra den romerske by Pompeji, der blev ødelagt i 79 f.v.t., da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Oprindeligt er de skrevet på latin, men her er eksemplerne oversat til dansk, så du kan forstå, hvad de betyder. Læs de to eksempler. Svar dernæst på flg. spørgsmål (uden at søge hjælp på nettet): 1. Hvem har skrevet dem, tror du? Til hvem? 2. H vad er der mon sket som optakt til, at afsenderen af hhv. det ene og det andet eksempel har skrevet dem? 3. H vilke følelser eller sindsstemninger hos afsenderen kan du fornemme i eksemplerne? Overvej dernæst, om lignende eksempler kunne eksistere i den moderne tilværelse. Kom evt. med eksempler på hvordan/hvornår/hvor.
10
9788729000396_indhold.indd 10
29.11.2021 10.09
1.7. O riginaltekster og konstruerede tekster Det er meget givende at læse originaltekster, når man skal tæt på de antikke romere og deres kultur. Men før man for alvor kan kaste sig over originalteksterne, er det en god idé at opøve en vis læsefærdighed. Det at læse en tekst på latin er, som du allerede ved fra AP-undervisningen, ikke helt ligetil. Det kræver en række forskellige strategier og selvfølgelig noget viden om det latinske sprog, som kan hjælpe dig til at gennemskue ordenes betydning. Blandt andet er sætningsopbygningen og ordenes former på latin to gennemgående udfordringer, som man i sit forsøg på at oversætte en latinsk tekst hele tiden må forholde sig til. Af netop den grund kan man som begynder i faget have stor gavn af at øve sig på at bruge strategierne ved at læse såkaldt konstruerede tekster, før man tager udfordringen op med de originale tekster. En konstrueret tekst er grundlæggende en tekst, som er skrevet på latin, men ikke af en af antikkens romere. Typisk er den konstrueret af en moderne latinkyndig med henblik på undervisning af elever, der er i gang med at lære sproget at kende. Teksten er derfor kunstig, hvis man betragter den fra et indholdsperspektiv, men rent sprogligt er den formuleret i et gyldigt latin og er derfor brugbar i forhold til at indøve den sproglige viden og de strategier, der letter arbejdet med at oversætte og forstå en latinsk tekst. På de kommende sider skal du derfor møde et antal tekster, der er konstrueret af forfatterne til denne bog, netop med henblik på at varme op inden læsningen af de latinske originaltekster. Teksterne er skrevet i et sprog, der overholder de grammatiske regler, men formuleringerne og sætningskonstruktionerne er med vilje forsimplet med den bagtanke, at sætningerne ikke må være for svære at forstå. Der er samtidig en udvikling i teksternes sværhedsgrad: Den første tekst er rent sprogligt lettere end de senere tekster, idet der løbende bygges mere sproglig viden på gennem arbejdet med teksterne. Tanken er, at du via læsningen af de konstruerede tekster gradvist skal optræne din metode til at læse og oversætte latin. Parallelt med, at man langsomt øger belastningen, når man træner kroppens muskler fysisk, lægger vi altså langsomt mere og mere sproglig belastning på vægtstangen i teksterne.
Eksempel på en romersk indskrift – her omhandlende konsul Decius Marius Venantius Basilius (5. århundrede e.v.t.)
ØVELSE 4. Exerceo
Apropos vægtstang og træning: På latin findes verbet exerceo, som betyder “jeg træner”. Kan du komme i tanke om ord fra moderne sprog, der er i familie med dette ord? Hvilke?
11
9788729000396_indhold.indd 11
29.11.2021 10.09
2.
Strategier til læsning af latinske tekster 12
9788729000396_indhold.indd 12
29.11.2021 10.10
2.1. En, to, tre, læs! Hvilke strategier har man brug for, når man skal oversætte en latinsk tekst? Er det så meget anderledes, end hvad man gør, når man oversætter tekster fra andre fremmedsprog (fx fransk, tysk og spansk)? Hvor svært kan det være? Så længe man har mulighed for at slå gloser op, burde det vel ikke være ret vanskeligt at oversætte fra et sprog til et andet? Men her står det hurtigt klart for de fleste latinelever, at svarene på disse spørgsmål er mere komplicerede end som så. Faktum er nemlig, at det er anderledes: Man kan ikke blot overføre de samme arbejdsgange til latinske tekster som dem, man anvender i de øvrige sprogfag i skolen. Nedenfor har vi beskrevet tre af de mest anvendelige strategier, som bør bruges i kombination.
2.2. S trategi 1: Find ordenes betydning gennem ordbogsopslag Denne metode er den, du helt sikkert kender fra anden sprogundervisning. Når man støder på et ord på et sprog, som man ikke kender, slår man ordet op i en ordbog eller en gloseliste. Umiddelbart en handling, der er ligetil, og som ikke burde være forbundet med de store komplikationer. I udgangspunktet er latinske ord da heller ikke sværere at slå op end ord fra andre fremmedsprog. Møder man fx ordet piscis, kræver det ikke stor anstrengelse at finde det i en ordbog under bogstavet “p” og således finde frem til, at
13
9788729000396_indhold.indd 13
29.11.2021 10.10
den danske oversættelse af ordet er “fisk”. Men udfordringerne øges hurtigt, når man arbejder med ord i tekster. For her antager ordene forskellige former efter grammatiske regler, og mange ord ændrer sig så meget, at de for en begynder i latinfaget kan være vanskelige at genkende – eller omvendt er det svært at finde frem til ordets grundform, så man kan slå det op i en ordbog. Et eksempel på dette er ordet legem, som fx kan optræde i udtrykket per legem (= “ifølge loven”). Legem er her bøjet i den form (kasus), der kaldes akkusativ – fordi ordet per står foran og styrer netop den kasus. Akkusativbøjningen gør det vanskeligt at genkende ordets grundform. Ordet legem hedder nemlig lex i sin grundform (som også kaldes for nominativ). Lex kan man slå op i ordbogen under bogstavet l og uden de helt store krumspring finde frem til, at det betyder “lov” på dansk, men legem findes ingen steder i ordbogen. I sådanne tilfælde er man som latinlæser nødt til at støtte sig til en vis mængde supplerende viden om sproget og ordenes mange forvandlingsmuligheder for at være i stand til at afkode, hvilket ord man er i gang med at slå op i ordbogen. Præcis hvor meget supplerende viden og hvilken slags viden, man skal have i spil, kommer vi nærmere ind på i de næste afsnit. I første omgang er det vigtigt, at du som ny i faget er bevidst om og accepterer, at selve det at slå et ord op på latin ofte er en kunst, der kræver tid og tålmodighed især i starten. Heldigvis er den første tid givet godt ud – som med så meget andet nyt, der skal tillæres – for man indarbejder hurtigt nogle arbejdsgange, der kan hjælpe én på vej.
2.3. S trategi 2: Gæt på ordenes betydning! (Transparens) Dette er en metode, som er særdeles brugbar i arbejdet med latin. Også når man ikke længere er begynder i faget. Her gælder det om at udnytte, at man ofte kan afkode betydningen af et ord eller dele af ord i et sprog, der ellers er ukendt for en, fordi man genkender ordene fra andre sprog. Som du måske ved, er det latinske sprog forfader til en stor andel af moderne sprog (i vores del af verden i hvert fald), så mange af de ord, vi bruger, er ord, der kommer mere eller mindre direkte fra latin. Når man kaster blikket på en latinsk tekst, kan man derfor med – errare fordel have moderne sprog i baghovedet og støtte sig til dem, → error når man skal forsøge at afkode de latinske ord. = at fejle Eksempler på dette er ord som skole (eng. school, ty. Schule, fr. école, sp. escuela), der oprindeligt stammer fra det latinske schola (som netop betyder “skole”) eller tempel (eng. temple, ty. Tempel, fr. temple, sp. templo), der oprindeligt stammer fra det latinske ord templum (som netop betyder “tempel”). Her skal
14
9788729000396_indhold.indd 14
29.11.2021 10.10
man minde sig selv om, at stavemåder kan være anderledes, ord kan have andre endelser etc., som det også fremgår af de givne eksempler, men det ændrer ikke på den overordnede strategi: Når du ser et ord i en latinsk tekst, så forsøg at komme i tanke om ord på andre af de sprog, du har kendskab til, der minder om det, og afprøv dernæst, om betydningen bag det moderne ord kan kobles til betydningen af det latinske ord på en meningsfuld måde. For at illustrere, hvor brugbar og simpel denne metode er i tekstlæsningen, kan vi prøve at kigge nærmere på en konkret tekstbid på latin. Her er tre små latinske citater: 1. 2. 3.
Ars longa, vita brevis Errare humanum est Sic transit gloria mundi
Det første citat indeholder ordene longa og brevis, hvoraf det førstnævnte kan minde en hel del om det engelske long, det franske long og med lidt god vilje også om det danske lang og det tyske lang. På alle fire sprog betyder ordet “lang” – og det gør det sørme også på latin! Også for ordet brevis er det muligt at finde lidt: På engelsk findes ordet brief, og parallelt hertil findes på fransk ordet bref/brève (brève er hunkønsformen). Både på engelsk og fransk betyder ordet “kort” – og det passer glimrende med, at brevis også betyder “kort” på latin. Derudover finder vi ordet vita i citat 1. Vita kan finde genklang i det spanske ord vida, som betyder “liv”, men hvis man ikke er så fortrolig med spansk, hjælper det selvfølgelig ikke det store. Til gengæld kan man udvide sin søgen i fremmedord på dansk (og engelsk for den sags skyld), og så får man faktisk en hjælpende hånd: vital, vitalitet, vitalisere er alle ord, der oprindeligt er knyttet til det latinske ord vita. At betydningen er beslægtet, er da heller ikke svært at få øje på. Vita på latin betyder “liv”, og “vital”, “vitalitet”, “vitalisere” dækker alle på dansk over noget, der har med liv at gøre (fx “vitale organer”). Nedenfor ser du et skema over transparens i de andre to citater. Latinsk ord
Ord fra moderne sprog (også evt. fremmedord)
Det latinske ords betydning
errare
error (eng.), erreur (fr.)
at fejle
humanum
human (eng.), human (da.), humain (fr.)
menneskelig
transit
transit (da. og eng.)
går over, går igennem
gloria
glory (eng.), gloire (fr.), glorificere (da.)
ære
mundi
mundo (sp.), monde (fr.), mondial (eng.)
verden
15
9788729000396_indhold.indd 15
29.11.2021 10.10
For en god ordens skyld skal du også have den korrekte oversættelse af de tre citater. Dem ser du i skemaet nedenfor. Når du kigger nærmere på oversættelserne af hvert citat, står det klart, at det vitterligt er en stor del af deres ordlyd, man rent faktisk kan få hul på uden at skulle åbne en ordbog. For at anskueliggøre dette har vi understreget alle de latinske ord i citaterne, der – som vi netop har demonstreret – kan afkodes via transparensstrategien. Latin
Oversat til dansk
Ars longa, vita brevis
Kunsten er lang, livet er kort
Errare humanum est
Det er menneskeligt at fejle
Sic transit gloria mundi
Således forgår verdens ære
ØVELSE 1. Hvad er det for nogle citater?
I skemaet herover er du stødt på tre forskellige latinske citater. Undersøg dem nærmere (brug gerne nettet). Se, om du kan finde frem til, hvor de stammer fra (hvem står bag?). Undersøg også, om nogle af dem forbindes med en særlig anledning.
ØVELSE 2. Bliv klogere på latinske citater
Prøv på egen hånd at lede efter andre kendte latinske citater (her skal du også bruge nettet). Find gerne en god håndfuld, sæt dig lidt ind i dem (hvad betyder de? hvem står bag?), og udvælg dernæst ét af dem, som du bedst kan lide. Forbered en kort præsentation af citatet, hvor du udover at præsentere dets betydning og oprindelse også begrunder dit valg (hvad kan du godt lide ved citatet? hvad siger det dig?). Tip: Forestil dig, at du har besluttet at få et latinsk citat tatoveret på kroppen. Hvilket skulle det være? Hvorfor? Og hvordan skulle det se ud? (Tegn evt. citatet, som det skulle skrives på din krop).
Tattoo på latin Eksempel på en tatovering med et latinsk citat. Carpe Diem betyder “Grib dagen“ eller “Pluk dagen”. Hvorfor har personen mon fået dette citat tatoveret på sin krop? Hvilke tanker tror du, der ligger bag?
16
9788729000396_indhold.indd 16
29.11.2021 10.10
2.4. S trategi 3: Find sætningens betydning ved at kigge på ordenes former Du ved det sikkert i forvejen fra din AP-undervisning: Latin er et sprog, hvor ordene i en sætning står i en ikke-fast orden, så sætningens betydning kan ikke aflæses af den rækkefølI live in organized ge, som ordene kommer i. I stedet skal sætningens betydchaos and I’m good ning findes ved, at man kigger på de enkelte ords former, da with it. næsten hvert ord er forsynet med en form for endelse eller sproglig markør, som er med til at vise, hvilken rolle ordet har i sætningen. Et eksempel på dette fænomen er kasusbøjningerne på substantiverne. Her tænker vi fx på bøjninger som ØVELSE 3. akkusativ, nominativ og ablativ. Hvis det latinske sprog var en person, Ordenes former er med andre ord nøglen til at finde frem ville det måske lægge en opdatering op til, hvordan en sætning skal forstås. De to første strategier, vi som denne. Giver denne sammenligning mening for dig, når du tænker på det har beskrevet ovenfor, er fokuseret på forståelsen af de enlatinske sprog? Hvordan ville du selv kelte gloser i en tekst, inden de sættes sammen til en sætning, karakterisere latin, hvis sproget var en hvorimod denne strategi forsøger at hjælpe forståelsen af en person? større sammenhæng på vej. Af samme grund er strategien også mere kompleks – fordi den ganske enkelt beskæftiger sig med flere elementer på én gang. Dette er dog ikke ens betydende med, at du ikke kan lære at anvende den. Ergo er der ingen smutveje til at forstå en latinsk sætning. Hvert ord skal undersøges, i forhold til hvilken form det står i, så ordene efterfølgende kan sættes sammen til en samlet forståelse af sætningen. I latinundervisningen bruger man ofte udtrykket, at man skal “bestemme ordenes form” for Hvem elsker hvem? at kunne oversætte korrekt. Bestemme betyder i den forbindelse, at man finder frem til, hvilken grammaEksempel på en sætning, hvor substan tivernes kasus spiller en stor rolle for den tisk form et ord står i. Hvordan bestemmer man så et rette oversættelse af sætningen. ords form? Svaret er: Det afhænger af, hvilken slags ord(klasse) der er tale om. Ikke alle ordklasser opføMåske kan du huske lignende sætninger fra din AP-undervisning? Selv i korte og simple rer sig på samme måde, så forskellige ordklasser skal sætninger er det afgørende at kigge også behandles forskelligt, når det kommer til at bepå ordenes former i stedet for den rækkefølge, de kommer i. stemme deres form. (akk)
(nom)
FILIAM SERVUS AMAT
(nom)
(akk)
SLAVEN ELSKER DATTEREN
17
9788729000396_indhold.indd 17
29.11.2021 10.10
Ordklassehjulet kan hjælpe på overblikket Figuren nedenfor, som vi kalder ordklassehjulet, er et redskab, der med sin forenklede form kan hjælpe dig til at få et overblik over, hvilke ordklasser der opfører sig hvordan. Hjulet er inddelt i tre felter med hver sin farve. Farverne repræsenterer nogle overordnede grammatiske egenskaber, som de ordklasser, der er samlet i samme farvefelt, har til fælles. Ordklassehjulet kan være en hjælpende hånd, når du har svært ved at huske, hvilket skema du skal kigge i (fx i appendikset her i bogen eller i din grammatikbog), når du skal bestemme et konkret ord. Hvis du starter med at finde ud af, hvilken ordklasse der er tale om, kan du hurtigt sætte ordet ind i hjulet og aflæse, hvilke grammatiske informationer du skal kigge efter med lige præcis det ord. Sidder du fx med et adjektiv, havner du i det blågrønne felt af hjulet og ved nu, at dette er et ord, som bøjes i både kasus, tal og køn, så du skal undersøge (via skemaet), hvilken form ordet står i indenfor de parametre. Omvendt ved du også, at det ikke bøjes i fx tid (tempus) – det er kun verber, der gør det (det orange felt). Ordklassehjulet kan ikke hjælpe dig i den videre undersøgelse af ordet, men det kan sørge for, at du kommer på rette vej fra start af, når du skal bestemme ordenes former. NB: I denne bog vil vi ikke gå i dybden med reglerne for de forskellige ordklasser, da det gøres bedre i en reel grammatikbog. Til gengæld vil vi sætte fokus på et par vanskeligheder, som man typisk møder, når man lærer latin. Vanskelighederne vil vi forsøge at give et par tips til, så du forhåbentlig hurtigt kommer over den forhindring.
Ordklasser, der ikke bøjes (disse skal dermed ikke bestemmes ift. form) • • •
Konjunktioner Præpositioner Adverbier
Ordklasser, der bøjes i kasus, tal og køn • • • •
Substantiver Adjektiver Pronominer Proprier
Ordklasse, der bøjes i person, tal og tid (og diatese og modus) •
Verber
18
9788729000396_indhold.indd 18
29.11.2021 10.10
Se på verbet (verballeddet) først – og måske står det til sidst i sætningen Et brugbart trick, når man skal have hul på at oversætte en latinsk sætning, er, at man som det første retter sin opmærksomhed på verballeddet i sætningen. Også selvom verballeddet ofte står til allersidst i latinske sætninger. Alle sætninger indeholder et verballed, og ved at kigge på de grammatiske informationer, som en bestemmelse af netop det ord i sætningen kan give, bliver man Verballeddet Resten af sporet ind på, hvad man efterfølgende skal lede efsætningen ter af andre ord og former i sætningen. Lad os give et eksempel: Hvis du har lokaliseret et verballed og har bestemt det til at stå i formen 3. person pluralis præsens (dvs. at det har personendelsen -nt), så er du allerede med den viden tunet ind på, at det subjekt, som du dernæst skal lede efter, står i nominativ pluralis (hvis ikke subjektet Start med verbet er implicit), eller at der alternativt optræder to eller flere siGå i gang med som det første destillede subjekter i nominativ singularis, som tilsammen at få styr på verballeddet i en udgør en pluralis-enhed. sætning.
Alle verber har “forventelige led” – udnyt det, når du skal forstå resten af sætningen!
Resten af sætningen skal du først kigge på efterfølgende.
Man kan ikke sige hvad som helst efter verbet at kaste. Eller rettere: Man kan sige mange ting, men oftest vil det, man siger, være noget, vi synes er logisk forventeligt. Vi forventer fx, at man kaster en bold, et spyd, et blik eller lignende, men man forventer ikke, at en ordforbindelse som “ud i vandet” optræder med verbet “at kaste” alene: “Drengen kaster ud i vandet”. Simpelthen fordi sætningen ikke giver logisk me-
Forventelige led En dreng kaster en bold. En lærer roser sin elev for at lave lektier. To sætninger, der kan beskrives som in deholdende “forventelige led”, når man ved, hvad verbet betyder.
19
9788729000396_indhold.indd 19
29.11.2021 10.10
ning. Man skal kaste noget. Således vil vi kræve, at der sættes mere ind i eksempelsætningen, før den bliver meningsfuld: fx “Drengen kaster sten ud i vandet”. Med de grammatiske briller på kan dette forklares med, at verbet “kaste” – med få undtagelser – konstrueres med som minimum et objekt (genstandsled). Anderledes forholder det sig med verbet at sidde. Betydningen af dette ord kalder på et led, der siger noget om, hvor man sidder eller måske hvordan eller hvor længe (dvs. et adverbialled). Fx: “Han sidder på stolen/i bilen/uroligt/et øjeblik”. Her kan vi ikke meningsfuldt sætte “sidde” sammen med et almindeligt objekt: “Han sidder døren”. Den grammatiske forklaring er, at “sidde” er et verbum, der slet ikke kan konstrueres med et objekt. (Et såkaldt intransitivt verbum). Uden at skulle være i stand til at redegøre for et væld af grammatiske forklaringer kan du faktisk benytte dig af systemet/tankegangen alligevel, for du har sandsynligvis en grundlæggende fornemmelse for, hvad hvilke verber kan hvornår. Du er en erfaren sprogbruger og konstruerer tusindvis af sætninger hver dag. “Ja, men ikke på latin”, tænker du måske nu, men det smarte er, at du sagtens kan overføre din fornemmelse for sætningskonstruktioner på dit eget sprog til latinske sætningskonstruktioner. I hvert fald når det kommer til verbers forventelige led. Parallelt med dansk har de latinske verber nogle bestemte muligheder og begrænsninger, i forhold til hvad de kan konstrueres med. Og meget ofte er begrænsningen eller muligheden for et specifikt verbum den samme på tværs af latin og dansk. Ergo kan du langt henad vejen forvente de samme “forventelige led” af et latinsk verbum, som du kan af den danske oversættelse af ordet. “At kaste” hedder fx iacere på latin. Møder du dette verbum som verballed i en sætning, er det forventeligt, at du som minimum kan finde et objekt, fx pilam (“bold”). Det er derimod ikke muligt, at du finder et subjektsprædikat, da “at kaste”/ ØVELSE 4. Romersk dreng iacere ikke er et verbum, der kan konstrueres med torn i foden med et subjektsprædikat (et såkaldt kopulaStatuen forestiller en dreng, der er i verbum). Til gengæld er der en vis sandsyngang med at tage en torn ud af sin fod. lighed for, at du kan finde et led, som betegHvordan tror du, man på latin siger: “Drengen sidder på en sten”? (“Sten” ner, hvor bolden kastes hen (adverbialled). hedder lapis, og “dreng” hedder puer). Fx in terram (“på jorden”). Men ligesom med a. Puer in lapide sedet. den danske sætning, “Drengen kaster ud i vandet”, er det heller ikke god latin at skrive b. Puer lapidem sedet. in terram iacet (= “han kaster på jorden”), dvs. c. Puer sedet. uden et objekt. Både på dansk og på latin siSammenhold dit svar med det, du for lidt ger logikken, at noget skal kastes. siden har læst om verbet “at sidde” på dansk.
20
9788729000396_indhold.indd 20
29.11.2021 10.10
21
9788729000396_indhold.indd 21
29.11.2021 10.10
FIGUR 1: “At rose”
Ja – man kan rose nogen for noget Kan man rose nogen eller noget?
Er der andre forven telige led i forbindelse med “at rose”?
Led efter, om for noget er udtrykt i sætningen.
Ja Led efter det eller den, der roses
Dette er et “forventeligt led”
Evt. kan der være noget i sætningen, der siger noget om, hvordan der roses
Andre “forventelige led”?
Dette er et “forventeligt led”
ØVELSE 5. Jagten på verbets forventelige led
På figur 1 ser du et eksempel på, hvordan processen med at lede efter forventelige led for et verbum kan se ud. Eksemplet er knyttet til verbet at rose. Prøv at se nærmere på processen ved at læse figuren igennem fra start til slut, mens du følger pilenes retning. På figur 2 ser du en anden måde at undersøge et verbums forventelige led på. Her undersøges både verbet at simre og at vaske. Metoden går i al sin enkelhed ud på at starte en sætning med verbet som verballed og så efterfølgende afprøve, hvilke “sætningsbyggesten” der – uden at du ændrer på ordformer eller tilføjer noget til de enkelte byggesten – kan sættes direkte på “startbyggeklodsen”.
Forventelige led og kasusformer
Metoden med at tænke over forventelige led kan hjælpe dig til at lede systematisk efter bestemte kasusformer, når du skal oversætte en latinsk sætning. Din viden om anvendelsen af de forskellige kasus (se oversigt i Appendiks 7, s. 222) kan nemlig kombineres med denne metode. Har du fx fundet et verballed med verbet “at tisse” (mingere) i en latinsk sætning, vil du hurtigt kunne afklare, at der ikke vil være et objekt i sætningen, og derfor er det ikke sandsynligt, at du finder et led i akkusativ i sætningen.
22
9788729000396_indhold.indd 22
29.11.2021 10.10
FIGUR 2: “At simre” vs. “at vaske”
Det er ikke muligt at sætte “retten simrer” sammen med “gryden”, fordi verbet er intransitivt, men “manden vasker gryden” er en gyldig sætning, fordi “at vaske” er et verbum, der forventeligt vil kræve et objekt > man vasker noget.
Så er det din tur!
i tyve minutter
stille og roligt Manden vasker ...
Nu skal du selv prøve at tænke på samme måde i mødet med tre andre verber. Afprøv, hvilke forventelige led du mener, man kan forestille sig for nedenstående tre verber. Afprøv dem et ad gangen (for de har ikke nødvendigvis de samme forventelige led).
champignonerne
Retten simrer ... i gryden
mens resten af grønsagerne snittes gryden
under tætsluttende låg
at anklage – at tisse – at male
1. F ind et verbum med personendelse (ofte skal du lede i slutningen af sætningen). Nu har du sætningens verballed. 2. I dentificér, om der er et subjekt i nominativ (eller om subjektet er implicit). 3. U ndersøg sætningens øvrige dele ved at bestemme deres former: Tænk i de “forventelige led” ud fra det fundne verballed. Er der et objekt (som står i akkusativ)? Eller et subjektsprædikat (som står i nominativ), hvis verballeddet er et kopulaverbum? Er der et adverbialled (fx i form af præpositionsled)?
FIGUR 3: Latinskydeskiven – sådan rammer du plet i arbejdet med at oversætte latinske sætninger
Den samlede proces, når man skal oversætte en latinsk sætning, kan illustreres ved hjælp af skydeskiven. Her bliver det tydeligt, at processen er lagdelt. Man starter i det yderste lag og bevæger sig indad mod skivens centrum lag for lag. Hvert lag er nødvendigt, idet informationer fra de forskellige lag influerer på de næste lag. Derudover viser skydeskiven, at lagene forlanger noget forskelligt af dig. I lag 1 er det din viden om verbernes bøjning, der skal benyttes, mens det i lag 2 og 3 er bestemmelse af kasus, tal og køn, der er relevant. I skivens kerne handler det om at samle det hele.
4. Sætningens dele sættes sammen.
23
9788729000396_indhold.indd 23
29.11.2021 10.10
flap 108 mm
forside 198 mm (bogblok 195 mm)
rygbredde 18 mm
forside 198 mm (bogblok 195 mm )
flap 108 mm
600
Katri Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.
De fire hovedkapitler fokuserer på emnerne “Phaedrus og fablerne“, “Catul og kærligheden“, “Ovid og myterne“ samt “Seneca og stoicismen“. Et væld af opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringstile og gør det muligt at differentiere undervisningen. Bogen afrundes med et grammatisk appendiks og forslag til forløbsplaner.
400
L ATI N - HER OG NU
300
SENECA 4 f.v.t.-64 e.v.t.
CATUL ca. 84 f.v.t.-54 f.v.t.
OVID 43 f.v.t.-17 e.v.t.
100
0
27
Augustus bliver kejser
100
200
300
REPUBLIKKEN
400
500
509
Republikken Rom etableres
600
Praxis forside 198 mm (bogblok 195 mm)
PHAEDRUS Ukendt-ca. 50 e.v.t.
KONGETIDEN
700
praxis.dk
flap 108 mm
KEJSERTIDEN
200
800
9788729000396_omslag.indd 1001
Roms sidste kejser afsættes
rygbredde 18 mm
forside 198 mm (bogblok 195 mm )
753
Roms grundlæggelse
DEN MYTISKE TID
900
1000
flap 108 mm
29.11.2021 10.05
højde 250 mm
Denne grundbog til latin C er fuld af øvelser og eksempler som dette, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen går trinvist frem og præsenterer først forskellige læsestrategier, før den gennemgår en række konstruerede tekster på latin af stigende sværhedsgrad.
476
e.v.t.
Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede, da han fandt ud af, at hans elskede Lesbia var ham systematisk utro. Selv formulerede han det sådan: Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia, quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes, nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes.
Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen
f.v.t.
“Lesbia, din fucking luder!“
LATIN – HER OG NU
Louise Torp-Pedersen Jensen er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.
Katri Bügel Jørgensen Louise Torp-Pedersen Jensen
“Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder, skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.”
500