Susanne Maarbjerg
TEKSTHÆFTE
Nøglen til FVU-dansk, trin 3 · TEKSTHÆFTE
Du står her med nøglen til FVU-dansk i hånden. Nøglen er et grundbogssystem til FVU-dansk, og dette hæfte er til trin 3. Udover teksthæftet findes der et tilhørende opgavehæfte med engagerende opgaver, der lægger op til sproglig bevidsthed og refleksion over egen læring. Temaerne i trin 3-materialet belyses gennem et nutidigt, varieret og inspirerende tekstudvalg og hedder Sundhed og trivsel, Store rejser og Her har jeg hjemme. Nøglen er tilrettelagt for såvel kursister med dansk som andetsprog som for kursister med dansk som modersmål.
Susanne Maarbjerg
Nøglen til FVU-dansk, trin 3 9
9788729000921_omslag.indd 1
788729
000921
Praxis
20.05.2021 09.06
TEKSTHÆFTE
Susanne Maarbjerg
Nøglen til FVU-dansk, trin 3
Praxis
9788729000921_indhold.indd 1
18.05.2021 09.45
Sundhed og trivsel
9788729000921_indhold.indd 3
18.05.2021 09.45
4
Sundhed og trivsel
SUNDHED Venskab i kalenderen
BENTE KLARLUND PEDERSEN Man risikerer at miste nære relationer, hvis man ikke sætter tid af til dem.
M
in familie og mine venner er min lykke. Jeg elsker at følge mine børns og børnebørns liv på tæt hold. Og jeg elsker at være i venners lag. Men jeg er jo også læge og forsker og har som så mange andre et travlt arbejdsliv. Min grænse mellem arbejde og privatsfære er ret flydende, og hvis jeg ikke har fokus på det, så vinder arbejdet. Men for mange år siden på et kursus lærte jeg følgende, som jeg har forsøgt at efterleve: Hvis noget er vigtigt for mig, så skal det ind i kalenderen. Dengang levede min kære morfar stadig. Han var lige blevet enkemand og risikerede at blive ensom. Så han kom ind i kalenderen. Hver lørdag spiste vi morgenmad hos morfar. I dag er det børn og børnebørn, der er i kalenderen en fast dag hver uge. På
NØGLEN TIL FVU-DANSK TRIN 3 · TEKSTHÆFTE
9788729000921_indhold.indd 4
18.05.2021 09.45
POLITIKEN · 29. FEBRUAR 2020
5
samme måde er det med vennerne. Hvis man gerne vil bevare dem, må man gøre plads til dem i kalenderen. Jeg oplever, at der rystes på hovedet ad den idé at putte nære
Hvis noget er vigtigt for mig, så skal det ind i kalenderen
relationer i kalenderen. Holdningen er, at man ikke kan tidsstyre samvær med sine kære. Men når jeg spørger disse hovedrystende mennesker, hvornår de sidst har set deres forældre, deres børn eller
børnebørn, ja, så er det ofte lang tid siden. Kalendersætning udelukker ikke spontant samvær. Det sikrer blot, at det ikke altid er arbejde og praktiske gøremål, der har prioritet. På det personlige plan er jeg ikke i tvivl om, at de nære relationer er helt nødvendige, hvis jeg skal holde mig i live og ikke begynde at skrante. Men der er også videnskabelig dokumentation for, at tætte sociale relationer styrker både det mentale og det fysiske velbefindende. Man lever længere tid uden sygdom og er mindre stresset. Forklaringerne er mange. Når man er i en social relation, er der f. eks. nogen, der hører, hvis man går og hoster dag ud og dag ind, eller bemærker, at man har synkebesvær. Og så bliver man sendt til læge. Det er mindre sandsynligt, at man negligerer alvorlig sygdom og ikke får behandling i tide. Hvis man har et godt netværk, er der ofte en eller anden at gå en tur med. Der er større chance for, at nogen fortæller en, at man drikker lige lovlig meget eller i det hele taget burde passe lidt bedre på sig selv. Gode sociale relationer er værdifulde i sig selv. Det er vigtigt for os at være noget for andre. Men sociale relationer er også en raskhedsfaktor på linje med sund mad og motion, som der skal være kalenderplads til i et travlt liv. Spørg Bente Klarlund Pedersen. Hun er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Indlæg bringes på nettet med angivelse af relevante kilder. Skriv til: bente.klarlund@pol.dk
NØGLEN TIL FVU-DANSK TRIN 3 · TEKSTHÆFTE
9788729000921_indhold.indd 5
18.05.2021 09.45
9788729000921_indhold.indd 2
18.05.2021 09.45
Her har jeg hjemme
9788729000921_indhold.indd 35
18.05.2021 09.45
42
Her har jeg hjemme
Derfor vælger vi bofællesskabet Bofællesskaber stiger i popularitet i disse år. Det nye er, at det i høj grad er modne mennesker, der søger sammen i tætte naboskaber, men de gør det af forskellige grunde. For Hanne Hyllekrog giver det tryghed i hverdagen, at man hjælper hinanden i senior-bofællesskabet, og for Miriam Zesler er det praktisk at bo flere generationer under samme tag. Vi har også spurgt en antropolog, hvorfor den udvikling sker lige nu. Af DITTE SKRUMSAGER ditte.skrumsager@aller.com Foto: HEIDI MAXMILING OG RITZAU/ SCANPIX
NØGLEN TIL FVU-DANSK TRIN 3 · TEKSTHÆFTE
9788729000921_indhold.indd 42
18.05.2021 09.45
SØNDAG 6 · 2020
43
BOFÆLLESSKABER Miriam Zesler og hendes familie flyttede ind i et såkaldt generationsbofællesskab, da der blev en lejlighed ledig i forældrenes hus. Foto: Heidi Maximilling/Søndag
T HELE FAMILIEN SAMLET
MERE OM MIRIAM
• •
• • •
Miriam Zesler, 41 år, tv-vært og forfatter. Vært på TV2 News siden 2014 og kendt fra tv-programmet “På sporet af Europa” med Ulla Therkelsen. Har skrevet bogen “Nadia Nadim – min historie”. Gift med Brian. Har to døtre på syv og 10. De bor i hus på Frederiksberg sammen med Miriams mor, far og faster.
v-værten Miriam Zesler, 41, bor i en villa på Frederiksberg med sine forældre og sin faster. De har ingen faste aftaler eller pligter, men oplever, at bofællesskabet er en hjælp og giver tryghed, for alle børnene er tæt på deres bedsteforældre, Miriam kan holde øje med, hvordan hendes forældre har det, og mormor Romana på 73 kan hjælpe med at passe børnene, når Miriam og hendes mands arbejde trækker ud. Det skete ret tilfældigt. En lejlighed i Miriams farfars villa på Frederiksberg stod tom. Miriam boede på det tidspunkt i en lejlig-hed med sin mand og to døtre, og familien havde ikke planer om at flytte. Men resten af den store villa var beboet af familiemedlemmer, og så skulle en fremmed da ikke flytte ind. Miriam og hendes mand restaurerede villalejligheden, og for halvandet år siden flyttede de så sammen med hendes forældre og faster i en konstellation, som kal des et generationsbofællesskab.
NØGLEN TIL FVU-DANSK TRIN 3 · TEKSTHÆFTE
9788729000921_indhold.indd 43
18.05.2021 09.45
44
Her har jeg hjemme
- Da min ene faster døde, blev hendes lejlighed tom, og der var ikke rigtigt nogen, der tænkte over, hvad der skulle ske med den. Så sagde jeg til min far, at det kunne være, at vi også skulle flytte herover. Det var lidt sådan: ”Hvorfor sige nej til at bo på 220 kvadratmeter med bedsteforældre lige i nakken, når nu man arbejder så meget, som jeg gør? Så I kastede jer bare ud i det? - Det blev sådan efter en proces, hvor alle lige skulle vænne sig til tanken. Men det ville være mærkeligt, hvis der pludselig var en eller anden udefra, som skulle bo her. Og så var der mange fordele - jeg kunne se, at mine børn kunne vokse op tæt på deres bedsteforældre, børnene kunne blive i den samme skole, og lejligheden her er større end den, vi havde før. Huset har en fantastisk historie, fordi det er fredet. Så der var bare ikke nogen grund til at sige nej. Miriams mor, Romana Zesler, er pensioneret læge. Hun gjorde sig heller ikke på forhånd mange tanker om at bo sammen med datteren og hendes familie. - Jeg var egentlig bare mest glad over, at de flyttede ind. Og jeg glædede mig. Jeg har været lidt betænkelig ved, om det ville fungere at have flere generationer under samme tag med de forskel
lige ønsker og behov, man nu har. Om Miriam og hendes familie ville kunne lide det, når nu de ikke var vant til det. Ingen faste aftaler Der er ingen faste regler for, hvor ofte beboerne i huset ses, eller hvad de skal lave sammen. - Vi snakkede om det, inden vi flyttede ind, fordi vi tænkte, det godt kunne være, at vi blev nødt til at sætte grænser. Men jeg synes, det kommer meget naturligt. Mine forældre kan også godt sige til os, hvis de synes, at vi skal hjælpe med et eller andet, vi ikke lige havde tænkt over. For eksempel hører der en kæmpestor have til huset, og hverken min mand eller jeg har nogen ide om at passe have. Men vi har ikke nogen nedskrevne regler. Fast samvær kan måske også blive for meget af det gode, når det er ens familie, det drejer sig om. Men selv om det er en balancegang, er det også rart at have forældrene i nærheden. - Der er nogle gange, hvor man ikke har lyst til, at ens forældre er der, når man træder ud ad sin hoveddør. Det tror jeg, alle mennesker kan relatere til. Men jeg synes også, det er hyggeligt, at jeg kan se, at min mor er hjemme. Jeg kan lige gå op og spørge hende
om noget. Så jeg ser hende nok hver dag, men det er ikke altid, det er kvalitetstid. Som nyhedsvært står Miriam meget tidligt op. På de tidspunkter er det også rart at have hjælpen tæt på, så døtrene kan komme godt afsted i skole. Og så er børnene glade for at bo tæt på deres bedsteforældre. - Mine børn synes, det er hyggeligt, at mormor er tæt på. Og uanset hvor stor en feminist man er, så er det bare svært at få et familieliv med to børn til at gå op med at være superambitiøs på sit arbejde. Det kan godt være svært. Jeg lavede for eksempel en række programmer sammen med Ulla Therkelsen sidste forår, hvor vi rejste rundt i Europa til sekssyv forskellige lande og lavede udsendelser derfra i forbindelse med europaparlamentsvalget. Det ville jeg ikke have kunnet, hvis min mor ikke havde hjulpet med både at hente og bringe børnene eller sørge for, at der var aftensmad til tiden, fordi min mand på det tidspunkt arbejdede, så han typisk først kom hjem til spisetid. Jeg kan sige ja til flere ting på mit arbejde, fordi jeg har den ekstra hjælp meget tæt på. Det er samtidig også blevet nemmere for Romana: - Min hverdag er nemmere,
NØGLEN TIL FVU-DANSK TRIN 3 · TEKSTHÆFTE
9788729000921_indhold.indd 44
18.05.2021 09.45
SØNDAG 6 · 2020
45
Der er ingen faste regler for, hvor ofte beboerne i huset ses, eller hvad de skal lave sammen. Her er mormor på besøg hos Miriam og hendes familie. Foto: Heidi Maximilling/ Søndag
når jeg skal hjælpe med børnene. Hvis Miriam har brug for mig om morgenen, er det nemmere at gå to etager ned og få børnene op og i skole end selv at stå op og cykle ud i den tidlige morgen for at komme over til dem. Eller at hente dem og tage hjem til sig selv sammen med dem i stedet for at vente på Miriam og så skulle hjem til sig selv. Det er også nemt at lave aftensmaden klar, hvis der er brug for det. Miriams døtre oplever en høj grad af frihed, fordi de kan være alene hjemme, fordi mormor bor lige ovenpå. Der kan de altid gå op, hvis de har lyst eller har brug for hjælp.
På bare 10 år er der sket en stigning på
28%
i antallet af husstande, hvor flere generationer i en familie bor sammen.
8.582
Hustande ...var der i 2018, hvor en eller flere forældre boede sammen med deres voksne barn og dettes partner. I 2008 var tallet 6.678.
Men bofællesskabet handler ikke kun om at få hjælp. Det er også trygt for Miriam at vide, at hun kan hjælpe sine forældre, når de bliver ældre. - For mig handler det også om, at jeg er enebarn, og mine foræl dre bliver gamle på et tidspunkt. Og når man har det her moderne liv, hvor man gerne vil det hele og også har børn og familie, så er det med at tage imod de håndsræk ninger, man kan få. Man skal tage den hjælp, man kan få, så man kan gøre de ting, der gør én glad. Min mor har altid lært mig, at jeg skal sige ja til det, som jeg kan få. Hun siger altid: “Bare sig ja! Jeg skal nok ordne det.” Så det gør jeg. Til gengæld oplever Romana en overraskende “bivirkning” af bo fællesskabet: - Jeg synes nogle gange, jeg ser dem mindre, end da de boede i deres tidligere lejlighed. Men det siger Miriam, at jeg også ville sige, om de så boede i min stue. Jeg synes, det er dejligt at have dem i nærheden - også selv om vi ikke ses hele tiden af den grund.
Kilde: Danmarks Statistik
NØGLEN TIL FVU-DANSK TRIN 3 · TEKSTHÆFTE
9788729000921_indhold.indd 45
18.05.2021 09.45
Nøglen til FVU-dansk, trin 3 Teksthæfte Af Susanne Maarbjerg © Forfatteren og Praxis A/S, 2021 1. udgave, 2021, 1. oplag, 2021 Forlagsredaktion: Sara Juul Clausen, sjc@praxis.dk, og Helle Lehrmann Madsen, hlm@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Jytte West/WestDesign (side 6-7 & 12-15: Oprindelig grafik af Mikkel Damsgård Petersen) Fotos: s. 4: Rune Pedersen/Politiken, s. 6: Lars Rasborg/Randers Amtsavis, s. 7: Annelene Petersen/Randers Amtsavis, s. 9: Billede 1 Simona Sørensen/Privatfoto, billede 2 Karsten Jensen/Privatfoto, s. 10 & 11: Claes Bech-Poulsen, s. 13: Shutterstock, s. 14 & 15: Nils Svanebøg, s. 17: Shutterstock, s. 20 & 21: Steen Broen Møller, s. 27 & 29: Gyldendal, s. 32: Billede 1 Handout/AFP/Ritzau Scanpix, billede 2 & 3 Rasmus Kragh/Privatfoto, Billede 4 & 5 Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix, s. 35: Shutterstock, s. 36, 39 & 40: Lindhardt & Ringhof, s. 43 & 45: Heidi Maximilling/ Søndag, s. 47: Fleur Sativa/ Sjællandske Slagelse Sat med: Adrianna, Noto Sans, PT Sans og Serif m.fl. ISBN: 978-87-290-0092-1 Trykt på: Amber Graphic 120 g Tryk: Livonia Print Printed in Latvia 2021 Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk. Praxis praxis.dk webshop.praxis.dk
9788729000921_indhold.indd 48
18.05.2021 09.45
Susanne Maarbjerg
TEKSTHÆFTE
Nøglen til FVU-dansk, trin 3 · TEKSTHÆFTE
Du står her med nøglen til FVU-dansk i hånden. Nøglen er et grundbogssystem til FVU-dansk, og dette hæfte er til trin 3. Udover teksthæftet findes der et tilhørende opgavehæfte med engagerende opgaver, der lægger op til sproglig bevidsthed og refleksion over egen læring. Temaerne i trin 3-materialet belyses gennem et nutidigt, varieret og inspirerende tekstudvalg og hedder Sundhed og trivsel, Store rejser og Her har jeg hjemme. Nøglen er tilrettelagt for såvel kursister med dansk som andetsprog som for kursister med dansk som modersmål.
Susanne Maarbjerg
Nøglen til FVU-dansk, trin 3 9
9788729000921_omslag.indd 1
788729
000921
Praxis
20.05.2021 09.06