Indhold Forord
5
1. Indledning
7
Skala, rumlighed og tidsperspektiv 7 Naturgeografi gennem tiden 8 Dynamik og geofagenes metoder 9 Kortet – et naturgeografisk værktøj 13 Geografiske koordinater 14 Digitale kort, fly- og satellitbilleder 15
2. Mad og mennesker
21
Produktion og erhvervsudvikling 21 Landbrugsproduktion og naturgrundlag 24 Årsager til udvikling af økosystemer 26 Definitioner af bæredygtighed 28 Produktion, forbrug og fordeling af fødevarer 30 Forbrugsmønstre og pres på naturgrundlaget 31 Fødevarehandel 32 Frihandel og sukkerproduktion 35 Teknologiens rolle i global fødevareproduktion 37 Den grønne revolution 39 Kritik af den grønne revolution 40 Løsning af sultproblemet 41 Demografi 43
3. Geologi og pladetektonik
53
Jordens dannelse og sporene af det første liv 53 Geologisk tid 54 Geologiske processer 57 Jordens opbygning 62 Den pladetektoniske model 63 Konsekvenser af den pladetektoniske aktivitet 69
4. Klimatologi Atmosfæren 81 Solstråling 84
9788729001423_indhold.indd 3
81
Temperatur 89 Nedbørsdannelse 90 Vind 94 Energitransport i Jordens klimasystem 96 Den atmosfæriske cirkulation 98 Jordens klimazoner og plantebælter 104 Klimaændringer 113 Naturlige variationer 115
5. Hydrologi
119
Den hydrologiske cyklus 119 Vandbalancen 120 Vandforvaltning i Danmark 126 Global vandforsyning 132
6. Geomorfologi
137
Landskabsdannelsen 137 Det aktualistiske princip 139 Isens bevægelsesmønster 139 Det danske istidslandskab 141 Det fluviale landskab 154 Kystlandskabet 157
7. Energi
169
Vedvarende energikilder 172 Solenergi 173 Vandkraft 174 Vindenergi 176 Kernekraft 180 Fossil energi 182 Kul 182 Olie og naturgas 184 Parisaftalen 188
Nyttige links Geolex 192
191
16.07.2021 14.05
KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
43
Fig. 2.23: Markedsplads i Bolivia. (Foto: Niels Vinther).
er skæv. Desuden er der endnu uvished om bære dygtigheden af landbrugsproduktion baseret på GMO-afgrøder. Andre løsningsalternativer er, at EU’s og USA’s marked gøres frit tilgængeligt for de vigtigste afgrø der fra ulandene: sukker, bananer og ris. Hvis land brugsstøtten fjernes, så ulandenes producenter kan konkurrere på lige fod med fødevareproducenterne i EU og USA, kan man forvente, at det vil virke stærkt motiverende for ulandsbøndernes bestræbelser på at producere overskud. Desuden kan forholdene for producenterne i ulandene forbedres ved at udbygge infrastrukturen. Disse løsninger henvender sig di rekte til de strukturer, der eksisterer inden for pro duktion og handel med fødevarer. Der findes desværre ingen færdige løsninger, som med et snuptag fjerner verdens problemer med fødevareforsyning. Det er dog væsentligt at tage na turgrundlaget med i betragtningerne, når løsninger
skal gennemføres. Mange landbrugssystemer i ulan dene er i stor stil tilpasset naturgrundlaget, er bære dygtige og brødføder store befolkningsgrupper. Den lokale viden og de lokale forhold for fødevare produktion skal medtages, når der skal udarbejdes løsningsmodeller. Et meget stort problem, som landbrugsteknik og naturgrundlag dog ikke kan løse, er den eskalerende befolkningsvækst i verden. I det følgende vil de ba sale sammenhænge inden for befolkningslære (de mografi) blive præsenteret for at give en bedre forstå else af, hvorfor befolkningspresset globalt er på vej til at overstige Jordens bæreevne.
Demografi Som det er vist løbende i bogen, er befolkningsvæk sten på Jorden en af de helt store udfordringer i for
44 KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
7.7 milliarder i 2019 7 milliarder i 2011
7 milliarder 6.5 milliarder
6 milliarder i 1999
6 milliarder 5.5 milliarder
5 milliarder i 1987
5 milliarder 4.5 milliarder
4 milliarder i 1975
4 milliarder 3.5 milliarder
3 milliarder i 1960
3 milliarder 2.5 milliarder
2 milliarder i 1928
2 milliarder
1.65 milliarder i 1900
1.5 milliarder 1 milliard
990 millioner i 1800 600 millioner i 1700
0.5 milliard
4 millioner i 10.000 f.v.t.
10.000 f.v.t.
8.000 f.v.t.
190 millioner i år 0
Den gennemsnitlige tilvækst fra 10.000 f.v.t. til 1700 var kun 0,04 % om året
6.000 f.v.t.
4.000 f.v.t.
2.000 f.v.t.
Midten af 1300-tallet: Den sorte død dræber 200 millioner i Europa
0
2000
Kilde: Baseret på estimater fra The History Database of the Global Environment (HYDE) og FN. Our World in Data, licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser.
Fig. 2.24: Størrelsen af verdens befolkning over de seneste 12.000 år. (Kilde: Baseret på estimater fra The History Database of the Global Environment (HYDE) og FN. Our World in Data, licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser).
Oceanien Latinamerika
7 milliarder
Nordamerika Europa
6 milliarder
Afrika
5 milliarder
4 milliarder
3 milliarder Asien
2 milliarder
1 milliard
0 1820
1850
1900
1950
Fig. 2.25: Verdens befolkning pr. verdensdel. (Kilde: The History Database of the Global Environment (HYDE, 2016) og FN (2019). Our World in Data, CC-BY).
2000
2019
KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
45
Befolkningstilvæksten på verdensplan nåede sit højdepunkt i 1962 and 1963 med 2,2 %
2.20
2.00
1.80
1.60
Årlig befolkningstilvækst i %
1.40
1.20
1.00
I Kina medførte ”Det store spring fremad” under Mao en hungersnød, der dræbte 30 millioner mennesker og reducerede befolkningstilvæksten på verdensplan mellem 1958 og 1961.
0.80
0.60
0.40
0.20
0.00 1950
1960
1980
2000
2010
2020
2040
2060
2080
2100
Fig. 2.26: Årlig befolkningstilvækst på verdensplan (1950-2100). (Kilde: Observations: US Census Bureau & Projections: United Nations Population Division. Our World in Data, licensed under CCBY-SA by the author Max Roser).
bindelse med at opnå en bæredygtig udvikling og op fylde FN's 17 verdensmål. Demografi handler om studiet af Jordens befolk ning. Antallet af mennesker i verden, fordelingen af dem og de bevægelser, de foretager, er en meget dy namisk størrelse. I det følgende vil vi kortfattet vise, hvorfor det i naturgeografi er væsentligt at vide no get om årsager til og konsekvenser af befolknings udvikling. Spørgsmål som hvor stor befolknings væksten har været, hvor i verden væksten er størst og mindst, samt hvorfor nogle kvinder føder man ge børn, mens andre får meget få, vil blive besvaret i dette afsnit. Den globale befolkningsvækst kan illustreres ved hjælp af fig. 2.24 og 2.25. Det er først inden for de seneste ca. 120 år, at befolkningsvæksten er eskaleret. De primære årsager til dette er meget glæ delige fremskridt inden for medicin, fødevaresik kerhed og hygiejne. Vaccinationer mod sygdom me som kopper og difteri, udbredelsen af malaria
medicin, opdagelsen af penicillin og investeringer i adgang til rent drikkevand overalt i verden har gjort, at langt færre børn dør, og at langt flere op lever at blive gamle, end før disse fremskridt blev introduceret. Det er altså muligt at anskue befolk ningsvæksten som en succes, men i et globalt natur geografisk perspektiv er væksten et problem. En af årsagerne fremgår af figur 2.25: Fordelingen af be folkningsvæksten er skæv og foregår primært i fat tige områder af verden, især Asien og Afrika. Det er de samme regioner, der, som vi tidligere har vist, er udfordret på grund af begrænsede økonomiske ressourcer, fødevaremangel, klimaforandringer og vandmangel. Et lille lyspunkt i forhold til befolkningsvæksten er, at den årlige procentvise befolkningsvækst er fal dende og har været det i lang tid. Det er forventnin gen, at faldet vil fortsætte (se fig. 2.26). På trods af denne reduktion vokser Jordens befolkning allige vel med ca. 81 millioner hvert år.
46 KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER Fig. 2.27: Verdens befolkning fordel på bredde- og længdegrad, 2020. (Kilde: Datagraver)
0 - 10 10 - 25 25 - 50 50 - 75 75 - 100 100 - 150 150 - 300 300 - 1000 1000+
Ved at se på fordeling og tætheden af befolkningen i verden kan man få et overblik over befolkningsgeo grafien (se fig. 2.27 og 2.28) De to figurer viser tydeligt en ulige fordeling af verdens befolkning. Hovedparten af Jordens befolk ning bor i et bælte rundt om ækvator, særligt kon centreret i Asien. Der er mange årsager til dette. En af dem er, at det ikke er muligt for mennesker at bo og opdyrke alle områder på Jorden. Landjorden ud gør kun 30 % af Jordens overflade, og af det areal er det kun ca. 11 %, der ikke har betydelige begræns ninger, fx at jorden er for tør, for næringsfattig eller for kold (se fig. 2.29). Og der skal også være plads til skove, byer og rekreative områder. Landarealet kom mer under pres, når verdens befolkningstal stiger.
Fig. 2.28: Lande og regioner efter befolkningstæthed Kilde: https://www.world ometers.info/world-population/
Parametre i demografi For at kunne forstå de mange forskellige udviklings tendenser inden for demografi er det relevant at vide, hvilke enkeltdele der tilsammen indgår i opgørelsen af et områdes befolkning. Det drejer sig om den na turlige tilvækst og migrationen. Den naturlige til vækst angiver forskellen mellem fødsels- og døds rater i området. Den naturlige tilvækst kan udtryk kes på flere måder, men som regel angives den i pro cent og bliver betegnet den årlige vækstrate. Tradi tionelt har fødselstallet oversteget dødstallet, med mindre der var tale om epidemier eller krige. I de fle ste lande stiger befolkningstallet, men der er i de se neste årtier lande, hvor den årlige befolkningsvækst rate er faldende, fx Japan.
KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
Befolkningsændringer kan også skyldes, at folk vandrer. Befolkningsvandringer betegnes samlet som migration. Når man udvandrer fra et land, kal des det emigration; når man indvandrer til et land, kaldes det immigration. Migrationer påvirker selv sagt ikke den globale befolknings størrelse, men fører til ændringer i befolkningsfordelingen globalt. Mi gration kan føre til enten en stigning i et lands be folkningstal, når immigrationen overstiger emigrati onen (fx Tyskland i 2010’erne), eller et fald, når emi grationen overstiger immigrationen (fx Irak fra ca. år 2000 og frem). Udviklingen i et lands befolkning kan kortfattet udtrykkes således:
Hvor ∆B = Befolkningsændringen F = Fødsler D = Dødsfald I = Indvandring U = Udvandring
(pr. 1000 mennesker pr. år)
For tør Ingen begrænsninger 10 %
Permafrost Vandlidende
28 %
6%
For tynd
11 %
Fig. 2.29: Kvaliteten af landjorden i procent. Kilde: Waugh, David: Geography. An integrated approach. Oxford University Press, 2014
Den demografiske transitionsmodel For at anskueliggøre befolkningsudviklingen har man udarbejdet den demografiske transitionsmo del (se fig. 2.30). Modellen beskriver befolknings udviklingen, som den er forløbet i den vestlige ver
40
Fødsels- og dødsrate
(Kilde: Our World in Data. licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser).
For næringsfattig
22 %
F-D er altså den naturlige befolkningsvækst, mens I-U betegner nettoindvandringen; hvis U er størst, er nettoindvandringen negativ.
∆B=F-D+I-U
Fig. 2.30: Den demografiske transition i fem stadier. Den demografiske transition er en model, der beskriver, hvorfor hurtig befolkningstilvækst er et forbigående fænomen.
23 %
47
Fødselsrate Dødsrate
30
Naturlig tilvækst
20
10
Samlet befolkning
1. fase Fødselsrate Høj Dødsrate Høj Naturlig Stabil eller tilvækst langsom vækst
2. fase
3. fase
4. fase
5. fase
Høj
Faldende
Lav
Det vil vise sig (muligvis yderligere fald, muligvis yderligere vækst)
Falder hurtigt
Falder langsommere
Lav
Lav
Hurtig vækst
Stabil eller langsom vækst
Faldende og derefter stabil
Næsten ingen ændring
Befolknings Pyramide
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
Kilde: Our World in Data. licensed under CC-BY-SA by the author Max Roser
48 KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER den siden slutningen af 1700-tallet. Præmissen for modellen er, at alle lande før eller siden vil gennem leve de fire (evt. 5) stadier i forbindelse med en be folkningsudvikling. Modellen viser en udvikling, hvor der i fase 1 er lille befolkningsvækst pga. både høje fødsels- og dødsrater. I fase 2 falder dødsraten, mens fødselsraten fortsat er høj. Der vil forekomme en befolkningsvækst. I fase 3 falder fødselsraten for til slut i fasen at nærme sig dødsraten; der er fort sat tale om en befolkningsvækst. I fase 4 indfinder der sig en ny ligevægt, denne gang på et lavt stade. Befolkningsudviklingen er stagnerende. Nogle af verdens rigeste lande er nået til fase 5, hvor befolk ningsudviklingen er negativ, idet dødsraten over stiger fødselsraten. Ud over den demografiske transitionsmodel vi ser figur 2.30 også befolkningsudviklingen i form af befolkningspyramider. Befolkningspyramider bru ges til at illustrere et lands befolkningssammensæt ning fordelt på køn og alder. Af figur 2.30 fremgår de typiske karakteristika for forskellige befolkningspyramider. I den første og fjerde pyramide kan befolkningsudviklingen ses som stationær. Pyramide 2 og 3 beskriver en progressiv befolkningsudvikling. Den sidste pyramidetype er regressiv, med en aldrende befolkning og en falden de fødselsrate. Årsagerne til den store variation i befolknings væksten kan forklares ud fra nogle enkelte mønstre i antal fødsler pr. kvinde. For at en befolkning skal kunne reproducere sig selv, skal hver kvinde føde i gennemsnit 2,1 barn. Grunden til, at reproduktions tallet skal være lidt højere end 2, er, at der statistisk bliver født flere drenge end piger, og at nogle børn dør, inden de selv kan nå at få børn. I verdens rigeste lande er det mere reglen end und tagelsen, at kvinder får færre end 2 børn i løbet af de res levetid. I Danmark lå tallet på 1,8 barn pr. kvinde i 2020. Når der kommer færre børn ind i den samle de befolkning, vil det samlede befolkningstal falde i landet. En grund til, at kvinder i verdens rigeste lan de får færre børn, kan være, at kvinderne er ældre, in den de får deres første barn. De har altså kortere tid til at få børn i. Den højere alder for førstegangsfødende skyldes bl.a., at kvinder i vestlige lande har langt fle
re muligheder, hvad angår jobs, uddannelse og fritid foruden adgang til prævention, og derfor udskyder de at få deres første barn. I verdens fattigste lande fortsætter fødselsraten med at være høj. I Niger var fertilitetsraten 6,5 børn pr. kvinde i 2020. Hvad kan forklare denne enor me forskel i forhold til de rigeste lande? Der er fle re årsager, men som de væsentligste kan nævnes, at kvinder i verdens fattigste lande ofte har meget lav, eller ingen, uddannelse. Kønsrollemønstrene og dermed traditionerne i landene kan også inde holde forventninger om, at kvinder skal gå hjemme og arbejde i huset og føde børn. Der kan også være religiøse årsager til de mange børn pr. kvinde. I fle re lande er prævention ikke udbredt, hvilket i sam menhæng med de øvrige faktorer resulterer i man ge fødsler. Lidt kynisk betragtet er dette fødsels mønster koblet med fremskridtene på områder som vand, mad og medicin med til at fastholde verdens fattigste lande i fase 2 i transitionsmodellen. Der er dog noget, der tyder på, at uddannelse af kvinder er den hurtigste måde at nedbringe fertilitetsraten på. Som eksempel får kvinder i Mali uden uddannel se 6 børn i gennemsnit, mens kvinder med uddan nelse får 3. Der findes også nogle få eksempler på lande, der hurtigt har gennemgået et fald i fertilitetsraten. Et af dem er Iran, hvor der i 1980 blev født 6,5 børn pr. kvinde. Dette tal var i 2000 faldet til 1,9 og har holdt sig omkring 2 lige siden. En af forklaringerne er, at staten efter den islamiske revolution promoverede tiltag i forhold til familieplanlægning. De overordnede geografiske mønstre i forbindelse med den globale befolkningsudvikling kan kort op summeres således: I de rigeste lande, primært beliggende i Nordame rika, Europa, Japan, Australien og New Zealand, er befolkningen nået til fase 4 og i enkelte tilfælde fase 5. Her vokser befolkningstallene ikke, og mange ste der er immigration den eneste grund til, at de ikke falder. Til gengæld er de fattigere regioner af verden, primært i Asien, Sydamerika og Afrika, i gang med at gennemgå fase 2 eller 3. Det er i disse områder, der i forvejen har den største befolkning, at væksten fore går i øjeblikket.
KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
Ingen data
0
1
1.5
2
2.5
3
4
5
6
7
8
49
9
Kilde: Gapminder (2017). Our World in Data, CC-BY
Fig. 2.31: Antal børn pr. kvinde, 2019. Diagrammet viser den totale fødselsrate, som er et mål det antal børn, en kvinde vil føde, hvis hun lever, til hun er ude over den fødedygtige alder og føder børn i overensstemmelse med den aldersspecifikke fødselsrate for det pågældende år. (Kilde: Gapminder (2017). Our World in Data, CC-BY).
Enkelte af verdens allerfattigste lande, primært i Afrika, har først for nylig bevæget sig fra fase 1 i tran sitionsmodellen og ind i fase 2. Sandsynligvis vil det være i Afrika, at befolkningsvæksten i de kommen de årtier vil være kraftigst (se fig. 2.31).
Konsekvenser af den demografiske udvikling Som nævnt ovenfor er der store regionale forskelle på befolkningsudviklingen. Befolkningspolitik er nødt til at tilpasse sig lokale forhold. En konsekvens af den naturlige befolkningsudvikling i de rigeste lande kan være, at der bliver færre personer til at varetage op gaver i de enkelte lande. Dette forsøger mange lande at løse med såkaldte Green Card-ordninger. I Canada promoverer staten fx immigration til landet. De, der får arbejds- og opholdstilladelse, kan varetage funk tioner, hvor der mangler arbejdskraft. Andre steder løses manglen på arbejdskraft med stigende automa tisering. På trods af en akut skrumpende befolkning har Japan fx stadig en meget restriktiv indvandrings
politik, men satser i høj grad på, at teknologi og in novation kan være med til at varetage arbejdsopga ver i det japanske samfund. I verdens fattigste lande er konsekvenserne helt anderledes. Fødselsraten er, som nævnt ovenfor, fort sat meget høj, og medicinske fremskridt har gjort, at befolkningerne i disse lande vokser med eksplosiv fart. Resultatet bliver udbredt knaphed på stort set alle livsfornødenheder. Dog skal det nævnes, at fød selsraten i næsten alle lande er faldende. Udviklingen i de fattigste lande har afstedkom met en fortsat strøm af migration mod de rigere lan de. Disse migrationer er ikke kun forårsaget af befolk ningspres, men også konflikter og krige (fx i Afgha nistan, Syrien og Libyen). I det seneste årti har im migration også fundet sted som følge af klimaforan dringer. Det sidste har resulteret i et nyt begreb kal det klimaflygtninge. Ifølge FN’s flygtningekonven tion er klimaforandringer ikke en gyldig grund til at flygte fra sit hjem og søge asyl i et andet land. Ikke desto mindre ses en stigende strøm af flygtninge fra
50 KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
KAPITEL 2 MAD OG MENNESKER
fx Sahelområdet. Det er et af de områder i verden, der oplever den højeste befolkningsvækst samt et eska lerende omfang af udfordringer som følge af klima forandringer.
Løsninger på globale demografiske udfordringer? Der synes at være behov for løsninger af de globale demografiske udfordringer. Set i det lys kan FN’s 17 verdensmål være med til at sætte fokus på og løse nogle af disse udfordringer. Næsten alle kan blive skubbet i retning af en opfyl delse, hvis den globale befolkningsudvikling kan kontrolleres bedre. Men som vist ovenfor er der ikke noget quickfix i forhold til løsninger, da udfordrin gerne er meget forskellige fra land til land. I de rigeste lande kan der fokuseres på at øge inci tamenterne til at få flere børn, pensionsalderen kan højnes, og øget ligestilling mellem kønnene kan få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Disse faktorer kan alle bidrage til opnåelse af verdensmål 5. I de fattigste lande kan mere udbredt præventi on være en måde at opnå verdensmål 3 (sundhed og trivsel) på. Uddannelse, især af piger, vil, som vi illu strerede ovenfor, starte en udvikling hen imod opfyl delse af verdensmål 4. Øget ligestilling (verdensmål 5), økonomisk og bæredygtig udvikling (verdensmål 8), nedbringelse af antal fattige (verdensmål 1) og an erkendelse af klimaflygtninge (verdensmål 13) kan også komme i fokus. På et globalt plan er der behov for at anerkende, at demografien globalt hænger sammen, og at der er behov for globale løsninger (verdensmål 16 og 17),
51
men at der samtidig skal handles lokalt (verdensmål 11). Der er dog en tendens til berøringsangst i forhold til demografiske politikker, og der er også tegn på, at det er ganske vanskeligt at skubbe på for ændringer. Det skyldes primært, at resultaterne som regel lader vente på sig (som minimum en generation). Samti dig er det svært for stater at påvirke enkeltindivider i forhold til familieplanlægning. Vi nævnte Iran tid ligere som et eksempel på, at det kan lykkes. Et andet eksempel er Kinas etbarnspolitik, der blev indført i 1979 og havde til formål at bremse den kraftige be folkningsvækst i landet for at sikre bedre fremtids muligheder for den kinesiske befolkning. Politikken kan siges at have nået målet, men med grelle over trædelser af basale menneskerettigheder som kon sekvens. Her skulle det enkelte par have et certifikat for at måtte få et barn. Hvis parret fik et barn mere, ville staten straffe dem økonomisk. Endvidere var tvangsaborter udbredt, nogle gange ganske sent i graviditeten. Det blev også udbredt at kønssekven sere fostre, sådan at drengebørn blev langt mere ud bredt end piger; i Kina er det vigtigt at få sin slægt ført videre af et drengebarn. Etbarnspolitikken er i dag afskaffet. Man kan argumentere for, at den blev for effektiv. En af de mere kuriøse konsekvenser af politikken er, at der er mange enlige mænd, fordi de har ganske vanskeligt ved at finde sig en kone. En anden konsekvens er, at arbejdsstyrken i Kina (de 15-64-årige) siden 2015 har været faldende. Frem mod 2100 vil arbejdsstyrken som en konsekvens af etbarnspolitikken halveres, hvilket svarer til et fald på ca. 500 mio. mennesker.