Danmark forandres Denne tankegang var også baggrunden for, at den danske regering i slutningen af 1700-tallet indførte de såkaldte landboreformer. Bonden fik nu mulighed for at købe sin egen gård. Tidligere havde de fleste bønder fæstet deres gård. Det vil sige, at det var godsejeren, som ejede den, mens fæstebonden fik lov at drive den til gengæld for arbejde og en andel af høsten. Landboreformerne gjorde det også muligt for bønderne at bytte jord med hinanden, så hver gård fik færre, men større marker. På den måde blev det nemmere at dyrke jorden effektivt. Tidligere havde gårdenes marker mange steder ligget så spredt, at bønderne i praksis var nødt til at dyrke dem sammen. Alle disse ændringer gjorde det muligt for de danske bønder at gøre både sig selv og hele samfundet væsentligt rigere i løbet af 1800-tallet. Det blev nemmere at indføre nye måder at producere på, og bønderne var givetvis mere motiverede for at skabe overskud, når de i højere grad selv kunne bestemme over gården og deres eget liv. Men det betød også meget, at landene rundt omkring Danmark blev industrialiserede. Det førte til, at storbyerne voksede og fik brug for flere fødevarer. Det var dog ikke alle mennesker på landet, som fik del i denne nye rigdom. Befolkningstallet steg, så der var rigeligt med arbejdskraft til gårdene. Derfor kunne gårdejerne tjene gode penge uden at skulle betale særligt meget til de fattige husmænd, som arbejdede for dem.
LEVEVILKÅR, TEKNOLOGI OG PRODUKTION
33
Landboreformerne samlede markerne rundt om gårdene, som det ses her omkring landsbyen Årslev.
