Som altid, når vi beskæftiger os med fortiden, skal vi også være opmærksomme på nuancerne, når det gælder oplysningstiden. Netop ved at forstå dens dilemmaer og konflikter kan vi blive mere reflekterede i forhold til de væsentlige værdier, som for alvor brød frem netop i 1700-tallet, og som vores demokratiske styreform er grundlagt på: religionsfrihed, tolerance, ytringsfrihed, respekt for individet – for bare at nævne nogle.
Bogens opbygning Denne bog er derfor opbygget over en række temaer, som følger en vis kronologi op gennem 1700-tallet. Hvert kapitel tager udgangspunkt i en modsætning, som fandtes i oplysningstiden – og som stadig er relevant i dag. Målet er at lægge op til såvel faglig som holdningsmæssig diskussion ud fra den grundholdning, at oplysningstiden rummer centrale værdier, som er værd at forsvare. Der bliver fx fokuseret på følgende spørgsmål: • E r det i orden at anvende udemokratiske midler for at forsvare demokratiet? • Fører øget individualisering til et behov for en stærk førerskikkelse? • Hvordan skaber man demokrati? • Er brugen af vold i samfundet reelt mindre i dag end for 200 år siden, eller har vi bare erstattet den fysiske vold med andre former for social kontrol? • Fører en fri konkurrence automatisk til hensynsløs grådighed? • Er der en modsætning mellem individets rettigheder og vores pligter over for fællesskabet? • Hvor meget hensyn skal samfundet tage til religiøse overbevisninger? • Er en reel ligestilling mellem kønnene mulig, eller tilpasser vi os altid en forventning om kønsroller, der indebærer, at nogle har magt over andre? Kapitlerne i bogen er tænkt som oplæg til undervisningsmoduler. Hvert kapitel er bygget op omkring en lærebogstekst, der kan gives for som lektie. Til hver tekst er der en række spørgsmål, som eleverne kan arbejde med i forbindelse med læsningen.
6
