1 minute read

1.0 Indledning

I maj måned 2018 mistede Helga Fruerlund livet, 80 år gammel, på grund af fejlmedicinering med risikolægemidlet Methotrexat (Lade, 2021, s. 4). Helga er bare én ud af mange patienter, som mister livet pga. fejl og problemer med medicin hvert år (Lade, 2021). Ifølge Danmarks apotekerforening dør op imod 5000 patienter årligt på grund af medicinfejl, og ca. 100.000 indlæggelser årligt er lægemiddelrelateret (Apotekerforeningen, u.d.) I 2018 satte Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed sig for at øge fokus på medicinfejl via projektet ”Medicin uden skade” målrettet, at alle medicinfejl halveres inden 2022 i et forsøg på at styrke patientsikkerheden (Apotekerforeningen, u.d.).

Således har medicinadministration gennem de seneste år fået stor opmærksomhed på grund af en oplevet trussel mod patientsikkerheden. Særligt viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed udfordringer i forhold til pleje- og omsorgspersonalets administration af medicinen. Antallet af sagsafsluttede indrapporteringer af UTH i 2020 viser en markant stigning på 32 procent. Medicinadministration udgør 60 % af alle indberetningerne (Patientsikkerhed, Juni 2021, s. 18)

Ovenstående tydeliggør i et særligt behov for opkvalificering af sundhedspersonalets kompetencer indenfor området. Som underviser, under loven om arbejdsmarkedsuddannelser, skal jeg bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling (Retsinformation.dk, 2019).

Igennem de sidste 5 år har ca. 50% af min undervisning omhandlet opkvalificering af sundhedsfagligt personale i medicinadministration. Med udgangspunkt i SOSU Nords pædagogiske- og didaktiske grundlag, hvor jeg skal uddanne kompetente og reflekterende velfærdsmedarbejdere til nuværende og fremtidens arbejdsmarked (Nord, 2021, s. 5), har jeg i takt med udviklingen af mine underviserkompetencer, implementeret og inddraget mange didaktiske overvejelser og metoder i min undervisning. Med min socialkonstruktivistiske tilgang, mit udgangspunkt i SOSU Nords pædagogiske- og didaktiske grundlag samt teoretisk underbyggede didaktiske metoder, har jeg skabt nogle forudsætninger for, at deltageren har styrket sine kompetencer til og i praksis.

Med et bekymrende tilbageblik på Helgas situation og et fortsat højt antal indberetninger af medicinfejl bliver jeg alligevel optaget af, om og hvordan de didaktiske tiltag jeg har implementeret indtil nu, har haft den tilsigtede effekt? Samtidig bliver jeg inspireret til at komme endnu tættere på,

This article is from: