5.0 Konklusion

inden uddannelsens begyndelse, at sætte ord på intentionen med det, de skal lære. Samtidig skal de have mulighed for at knytte det lærtes tiltænkte indvirken på anvendelsessituationer, der kalder på forbedringer i praksis. Jeg har i starten af uddannelsesforløbet implementeret Wahlgrens spørgsmål målrettet et godt kompetenceforløb (Wahlgren, Transfer i VEU, 2013, s. 6). Ligesom Brinkerhoff, mener Wahlgren nemlig, at et godt kompetenceforløb begynder før undervisningen. En deltager har reflekteret over, hvor lidt forberedt han følte sig i forhold til forventninger til uddannelsen. Det har betydet, at han under uddannelsen har brugt rigtig meget tid på at opbygge forståelse og forventninger uden egentlig at vide, hvad målet var. Det kunne derfor godt tyde på, at spørgsmålene vil repræsentere en større effektivitet, hvis de præsenteres før uddannelsens begyndelse. Selvom der er synlige tegn på implementering af ny viden i praksis, har implementeringsprocessen ikke været helt problemfri. Brinkerhoff nævner vigtigheden af, at deltagerne får redskaber til, hvordan det lærte implementeres i praksis. Flere deltagere efterlyser redskaber til, hvordan de får bragt deres viden i spil efter endt uddannelse. I undervisningen anvender jeg en implementeringskontrakt (Bilag 7), som lægger vægt på, hvad deltageren har fået øje på, som de skal arbejde videre med i praksis, men med ganske lille vægt på, hvordan de vil gøre det. Med et større fokus på hvordan de gør det, mener en deltager, at implementeringsværktøjer kunne have betydet at rammefaktorer som mangel på struktur af arbejdsopgaver i forhold til prioritering af kerneopgaven, oplæring i medicinadministration og udfordringer med dokumentation kunne være imødekommet af den nye viden og kompetence. Det betyder, at selvom jeg som underviser ikke har indflydelse på rammefaktorerne i praksis, kan jeg få indflydelse på, hvordan deltagerne håndterer årsagen til rammefaktorerne efter endt uddannelse. Flere deltagere oplever at komme hjem til en arbejdsplads, som ikke virker interesseret i den nye viden, men i stedet bliver mødt af et velkommen tilbage og har det været et godt kursus. De mener, at implementeringen ville være mere succesfuld, hvis lederen var mere synlig og nysgerrig på, hvad de har lært. Jeg har i processen med opgaven spurgt adskillige ledere, om hvornår en forandring er en forbedring i deres praksis som et resultat af deres medarbejderes kompetenceudvikling. Ikke en eneste har kunnet svare på det spørgsmål. Bekymrende, da arbejdskulturen har stor betydning for anvendelsesmuligheden af det lærte.

På min didaktiske rejse mod at arbejde målrettet med deltagernes kompetenceudvikling og øge transfer kan jeg konkludere, at udgangspunktet er, at de har lært noget.

Jeg kan konkludere som de vigtigste fund i opgaven, at flere af mine undersøgelser synliggør, at mine deltagere lærer, kompetenceudvikler og anvender det lærte, værdiskabende i deres praksis. Således kan jeg konkludere, at de didaktiske overvejelser jeg gør brug af i min daglige undervisning virker. Jeg kan dog også konkludere, at der er flere opmærksomhedspunkter at arbejde videre med. Nedenstående er, hvad jeg har fået øje på, skal have fokus i mit fremadrettede didaktiske arbejde.

Jeg kan konkludere, at med redegørelsen af det værdiskabende element som udgangspunkt for undervisningen, styrker jeg transfer. Til gengæld styrker den afsluttende prøve ikke kompetenceudvikling og transfer. Jeg kan dog ikke udelukke, at prøveformen kan medvirke til læring og udvikling af kompetencer, den giver dog ikke et svar på, om den øger anvendeligheden.

Undersøgelsen af Vis kvalitet har bekræftet mig i, at mit valg om at være den autentiske underviser styrker motivationen og smitter af på deltagerens læring. Samtidig har mine ressourcer, kundskaber og værdier muliggjort læring hos deltagerne.

Jeg kan derudover konkludere, at min sygeplejefaglige baggrund gør det nemmere at inddrage identiske elementer, samt oversætte den teoretiske viden til potentielle anvendelsessituationer i deres praksis, hvilket øger transfer. Jeg skal dog være opmærksom på, at transfer styrkes når deltagerne selv får mulighed for at reflektere over, hvad det lærte skal resultere i, hvilken værdi det får og hvordan det lærte implementeres i praksis. Samtidig skal de have mulighed for at knytte det lærtes tiltænkte indvirken på anvendelsessituationer, der kalder på forbedringer i praksis.

Med udgangspunkt i deltagernes forudsætninger skal jeg give dem mulighed for at reflektere over, hvad det lærte skal bruges til og dermed gøres medansvarlige for niveauet i undervisningen. Tilfredshedsundersøgelsen kan ikke give mig svar på, om undervisningen har resulteret i højere anvendelighed, men det tyder på, at en praksisnær undervisning har resulteret i, at deltagerne har gjort sig nogle opdagelser, de vil tage med hjem og afprøve i praksis.

Tallene for indberetninger af UTH kan ikke give mig et tydeligt billede af kompetenceudvikling hos deltagerne efter endt uddannelse. Det tilknyttede interview synliggør dog, at uanset didaktiske implementeringer i undervisningen bliver transfer besværliggjort af forskellige rammefaktorer i praksis. Jeg kan dog i samme undersøgelse konkludere, at uddannelsen har resulteret i tydelige tegn på opnået succes på baggrund af den synlige forandringsproces i deltagerens adfærd i praksis. Noget tyder dog på, at jeg ikke har været god nok til at målrette indholdet i undervisningen til deres arbejdsopgaver og behov i praksis.

Jeg kan konkludere, at deltagerne har opbygget motivation under uddannelsen, som har resulteret i kompetenceudvikling og transfer. Motivationen er opstået som et resultat af den autentiske underviser, samt at de læringsmæssige udfordringer har været tilpasset den lærendes interesser og forudsætninger. Deltagerne giver udtryk for, at sparring med andre deltagere har givet oplevelsen af praksisnærhed og har bidraget til kompetenceudvikling. Hensynet til den voksnes erfaringsgrundlag og læring resulterer i kompetenceudvikling og transfer. Jeg er yderligere kommet frem til, at kompetenceudviklingen og anvendelsen forstærkes, hvis deltageren på forhånd ved hvilken værdi uddannelsen skal generere på arbejdspladsen - et godt kompetenceforløb begynder før undervisningen.

Jeg kan sluttelig konkludere, at selvom jeg som underviser ikke har indflydelse på rammefaktorerne i praksis, kan jeg få indflydelse på, hvordan deltagerne håndterer årsagen til rammefaktorerne efter endt uddannelse.

Endelig mener deltagerne, at implementeringen af ny viden i praksis ville være mere succesfuld, hvis lederen var mere synlig og nysgerrig på, hvad de har lært efter endt uddannelse.