4.2 Succeskriteriet

er, at hun er fra samme kommune, deltog i planlægningen af forløbet og har haft mulighed for at observere den mere statistiske del af synlige ændringer i praksis. I fokusgruppeinterviewet deltog fem deltagere fra hver deres praksis, men som alle har deltaget i min undervisning på uddannelsesforløbet SSA Update og herunder uddannelsen Medicinadministration. På tidspunktet for interviewet havde alle deltagere været hjemme i praksis i ca. 2 uger efter endt uddannelsesforløb. De er valgt ud fra, at de har både viden og anvendelse i frisk erindring. Jeg mener, det er en hensigtsmæssig prioritering, da undersøgelser ifølge Wahlgren viser at der 3 måneder efter et uddannelsesforløb er meget lidt tilbage af det, man har lært (Universitet, 2014).

4.2 Succeskriteriet

Forudsat mine didaktiske overvejelser har resulteret i den tilsigtede indvirken på deltagernes kompetenceudvikling og anvendelse i praksis - hvad ville de synlige tegn så være? Altså hvordan vil succes se ud, hvis uddannelsen virkelig virker? (Brinkerhoff R. O., The success case method, 2002, s. 33). Et tegn på succes, mener jeg, vil være at se tydelige tegn på læring. I sin fremstilling af læringsbegrebet beskriver Illeris, at læring ofte er sammenfaldende med ordet undervisning, men understreger, at undervisning ikke nødvendigvis fører til læring (Illeris, Læring, 2015, s. 19). H og H bakker op og fremhæver, at undervisningsbegrebet ofte har for stort fokus på underviseren. Jeg støtter mig derfor op af deres forståelse, hvor undervisningsbegrebet fremhæves som tilrettelæggelse af læreprocessen målrettet læring (Hiim & Hippe, 1998, s. 26). Jeg mener derfor, at tydelige tegn på læring skal holdes op imod om min planlægning af undervisningen har givet deltageren mulighed for at lære svarende til læringsmålene og læringsmålenes taksonomi for den enkelt uddannelse. I forløbet Medicinadministration er det således forventet, at deltagerne;

• ”på baggrund af tidligere erhvervet viden og praksiserfaring handler selvstændigt samt reflektere over problemstillinger i forbindelse med administration af almindeligt forekommende lægemidler til den enkelte borger/patient”

samt at de

• ”skal observere borgerens/patientens tilstand og reagere hensigtsmæssig ved forandringer og medicinudløste forgiftningstilstande på baggrund af viden om lægemidlers virkning, bivirkning og interaktion”(Bilag 6).

Jeg vil således forvente at se tydelige tegn på læring svarende til taksonomierne at kunne handle selvstændigt, reflektere over, observere samt reagere hensigtsmæssigt i forhold til opgaver der vedrører medicinadministration.

Hvordan vil læring så se ud, hvis undervisningsforløbet har resulteret i, at de har opnået ovenstående kompetencer svarende til læringsmålene? Jeg støtter mig op af Illeris forståelse af læring som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, Læring, 2015, s. 22). Ifølge den danske kvalitetsramme for livslang læring dækker kapacitetsændringer over kompetencer, færdigheder og viden (Gudnason & Hersom, 2020, s. 126). Derfor er der også i spørgsmålene i fokusgruppeinterviewet lagt op til, at deltagerne skal reflektere over, hvilke kompetencer de har fået med fra uddannelsen, samt hvordan deres kompetencer er kommet til udtryk i praksis (bilag 4). Altså hvilken ændring de har oplevet foranlediget af deres nye læring i praksis. Defineret af Illeris er kompetence, hvad man er i stand til at udføre i en bestemt sammenhæng (elkantv, 2016). Kompetence viser sig, når en person kan anvende sin faglige viden i forhold til de krav, der ligger i en situation, som både kan være usikker og uforudsigelig. I kompetence indgår derfor også personens vurderinger og holdninger (Illeris, Læring, 2015, s. 158). Det giver derfor god mening, at et tydeligt succeskriterie for, at deltagerne har opnået læring og kompetenceudvikling er synlige tegn på deltagernes præsentation af ovenstående taksonomier i interviewet. Illeris understreger, at læring ikke nødvendigvis fører til kompetenceudvikling. Det afhænger af om læringen finder sted i sammenhæng med relevante erfaringer og sammenhænge. Læring forekommer i et sammenspil mellem relevante aktiviteter og refleksion ud fra en teoretisk forståelse relateret til samfundsmæssige problemstillinger, der er relevante for deltagerne (Illeris, Læring, 2015, s. 161). Brinkerhoff stemmer i og tilføjer, at undervisningen, uanset hvor meget indhold deltageren præsenteres for, kun vil føre til læring, hvis det deltagerne skal lære, giver mening i forhold til forbedrende og værdiskabende tiltag på arbejdspladsen. (Brinkerhoff & Apking, 2001, s. 13). Jeg tænker med skam tilbage på starten af min karriere, hvor deltagerne blev præsenteret for 90 slides 5 dage i træk i medicinadministration! Det er heldigvis fortid. Mine kollegaer spørger ofte om, hvorfor medicinadministration altid kommer til at fremstå positivt i tilfredshedsevalueringerne, og indtil nu har jeg været i tvivl. Nu giver det god mening! Tidligt i forløbet redegør jeg for det værdiskabende element i at ganske lidt viden om farmakologi holdt op imod situationens alvor og deltagernes egne borgere er værdiskabende. Hvem vil ikke gerne redde menneskeliv? Brinkerhoff understreger, at kompetenceudviklingen og anvendelsen forstærkes, hvis deltageren på forhånd ved, hvilken værdi uddannelsen skal generere på arbejdspladsen (Brinkerhoff