3.2 Undersøgelsesdesign

endt uddannelsesforløb, bevæger jeg mig således ind i det fænomenologiske rum for at få deres erfaringer og oplevelser med og en forståelse af, hvad der skaber gode og dårlige betingelser for kompetenceudvikling og anvendelse af det lærte i praksis.

Ifølge fænomenologien har vi hver vores måde at opfatte verden på (Gudnason & Hersom, 2020, s. 39). Den bidrager til en dybere forståelse af menneskers levede erfaringer ved at søge bag om de opfattelser, idéer eller stereotype billeder, vi normalt tillægger fænomener i vores livsverden (Martinsen & Norlyk, 2011). Med opmærksomheden rettet mod, at der trods opkvalificering af medarbejdere i medicinadministration fortsat sker mange medicinfejl med alvorlige konsekvenser, bliver jeg nysgerrig på, om jeg i virkeligheden planlægger min undervisning, så den resulterer i at opfylde deltagernes og praksis reelle behov?

I en analyse og fortolkning af deltagernes besvarelser vil jeg derfor, gennem den hermeneutiske tilgang, anskueliggøre min oplevelse, erfaring og forståelse af, hvad der fører til kompetenceudvikling og transfer med deltagernes forståelseshorisont som udgangspunkt for fremtidige udviklingspotentialer. Ifølge den hermeneutiske tilgang er vores forforståelse fast, men ikke upåvirkelig. Vi kan forsøge at blive klogere på vores egen forståelseshorisont ved at forstå andre forståelseshorisonter (Gudnason & Hersom, 2020, s. 45). Jeg mener derfor, at denne undersøgelsesmetode kan udfordre min egen opfattelse, oplevelse, og forståelse af, hvad der skaber kompetenceudvikling og transfer. I et tæt samarbejde imellem den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang vil jeg stille skarpt på, hvilke tiltag, der kan styrke mig i at forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling, som loven om arbejdsmarkedsuddannelser (Retsinformation.dk, 2019) og SOSU Nords pædagogiske- didaktiske grundlag foreskriver (Nord, 2021, s. 5).

3.2 Undersøgelsesdesign

For at få et fyldestgørende og valid grundlag for besvarelsen af min problemformulering, har jeg som udgangspunkt valgt at tage afsæt i metodetriangulering ved hjælp af flere kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder.

Min første kvalitative undersøgelse tager afsæt i en kommune, hvor kollegaer og jeg har deltaget i efteruddannelsen af deres social- og sundhedsassistenter i medicinadministration i perioden 2019 2020. Ud fra et semistruktureret enkeltpersonsinterview (Lydfil 1) med en plejehjemsleder fra

samme kommune går jeg tæt på, om og hvordan deltagernes kompetenceudvikling i medicinadministration har haft synlig effekt i praksis (Bilag 1). I interviewet går jeg særlig tæt på opkvalificeringens betydning for patientsikkerhed og reducering af medicinfejl. Jeg har valgt det semistrukturerede interview med mulighed for at sætte rammen i forhold til min valgte problematik, men samtidig som beskrevet i det videnskabsteoretiske afsnit, at lade mig inspirere af hendes forståelse og oplevelse af kompetenceudviklingens betydning for praksis.

Interviewet inddrages i opgaven ud fra et skriftligt resumé af lydoptagelsen af de mest relevante elementer for besvarelsen af problemformuleringen (Bilag 1)

Ud fra Styrelsen for Patientsikkerheds tal af indberettede UTH i kommunen, efter deres medarbejdere er blevet opkvalificeret, vil jeg undersøge, hvilken synlig effekt undervisningen har haft på deltagernes kompetencer. Som et supplement til at identificere evt. fejlkilder, svagheder og faktorer, som har indflydelse på de indberettede tal, har jeg haft en drøftelse af resultatet med en riskomanager1 fra samme kommune. (Bilag 2).

Halvvejs i uddannelsen blev der den 1. januar 2020 indført prøver på alle AMU-uddannelser (Bilag 5). Jeg vil derfor inddrage resultatet som en del af mine kvantitative undersøgelser. Resultatet skal synliggøre, om mine deltagere har opfyldt minimumskompetencen ved afslutning af uddannelsen i medicinadministration.

Alle AMU-uddannelser afsluttes med deltagernes evalueringer i Viskvalitet2 . Det virker oplagt at anvende evalueringen i min analyse, da evalueringen tager udgangspunkt i, om deltagerne oplever at opnå de kompetencer, der er målet med arbejdsmarkedsuddannelsen, samt at de kompetencer deltageren opnår, er relevante for deltagerne selv, for virksomhederne og for arbejdsmarkedet. Ligeledes skal resultatet af evalueringen bruges til at sikre god kvalitet med udgangspunkt i en vurdering af, hvordan det gik, samt at jeg som underviser kan anvende evalueringen til at gøre det endnu bedre næste gang (Undervisningsministeriet, 2021). Viskvalitet repræsenterer både den summativeog formative evaluerings metode, og den repræsenterer dermed både den kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetode. Med disse resultater ønsker jeg at fokusere på deltagerens refleksioner over kvaliteten af uddannelsen, og hvad der har virket for dem i undervisningen (Bilag 3).

1 En risikomanager vurderer graden og risikoen ved de indberettede UTH.

Inspireret af den amerikanske professor Robert Brinkerhoffs (Brinkerhoff) teori Succes Case Method (SCM) og læringsteori High impact learning vil jeg med udgangspunkt i ovenstående undersøgelsers resultater, suppleret af et fokusgruppeinterview (Lydfil 2), anvende teorierne til at evaluere effekten af min undervisning. Bøgerne er på engelsk, men jeg vil i min bearbejdning anvende oversættelser svarende til min forståelse af teorierne. De gennemførte interview er baseret på spørgsmål foranlediget af Brinkerhoffs Succes case method og bevæger sig i det fænomenologiske rum, hvor jeg fokuserer på deres erfaringer med, oplevelse af og fortællinger om kompetenceudvikling i hver deres praksis. Med mine undersøgelser ønsker jeg, ud fra deltagernes virkelighed, at skabe ny viden, målrettet didaktisk progression i fremtidige undervisningsforløb. Ifølge Brinkerhoff, kan jeg ved at sammenligne effekten af succesfulde undervisningsforløb med effekten af mindre succesfulde undervisningsforløb, arbejde med at sikre målbar succes i fremtidige undervisningsforløb (Brinkerhoff R. O., The success case method, 2002). For at få så bredt et evalueringsgrundlag med fokus på succeskriteriet i mine undervisningsforløb har jeg valgt at lave fokusgruppeinterviewet med et nyligt afsluttet hold af social- og sundhedsassistenter på forløbet SSA Update3 . For at undgå at deltagerne skulle blive begrænset af min forforståelse af, hvad der har indflydelse på kompetenceudvikling og transfer har jeg haft en kollega til at afholde interviewet. Ligesom ovenstående interview inddrages de mest relevante elementer for besvarelsen af problemformuleringen ud fra et skriftligt resumé (Bilag 4 + lydfil 2).

Undervejs i min bearbejdelse af min problemformulering vil jeg inddrage Hilde Hiim og Else Hippes (H og H) didaktiske relationsmodel. Modellen har haft afgørende betydning for overblikket, analysen og udviklingen af mine undervisningsforløb med henblik på optimering af deltagernes læring og kompetencer. Ved inddragelse af elementer i teorien, som jeg finder relevante for besvarelsen af min problemformulering, vender jeg, med udgangspunkt i deltagernes erfaringer og oplevelser tilbage til en reevaluering af hvilke faktorer i undervisningen, der har virket efter hensigten. Reevalueringen skal tydeliggøre eventuelle udviklingspotentialer i min undervisning i fremtiden.

Foranlediget af besvarelsen i mit fokusgruppeinterview, hvor vigtigheden af læringsperspektivet synliggøres, vil jeg inddrage de vigtigste elementer fra Knud Illeris fremstilling af læringsbegrebet og læringstrekanten. Ved hjælp af denne vil jeg reflektere over, hvilken indflydelse mit læringsperspektiv har haft på deltagerens læring og mulighed for anvendelse af det lærte i praksis. Med Knud

3 Uddannelsen er for social- og sundhedsassistenter og består af 7 sammensatte uddannelser.