Forfatterguide til de sociale medier

Page 9

GUIDE TIL PR OG SOCIALE MEDIER

Facebook Mange interagerer som privatperson på Facebook, hvor venner, gamle skolekammerater og familie udgør det primære netværk. Du kan overveje at lave en særskilt offentlig side i dit navn til dit professionelle virke. Især på Facebook ligger der lidt arbejde i at opdatere din profil, så du har de rigtige privatindstillinger – fx er der ingen grund til at vise festbilleder fra 2007 eller lade offentligheden vide, at du “synes godt om candy crush”.

Facebookgrupper Engager dig i grupper – men vær opmærksom på at tilbyde værdi, indsigt og dialog frem for ren mar-kedsføring. Mange grupper har klare retningslinjer for markedsføring. Kontakt altid administrator, hvis du er i tvivl – fx om du må lave en konkurrence for bogen, linke til en artikel eller lignende.

Eksempel: Podcast i skolen

Du kan også oprette din egen gruppe, hvis din bog og dit område er oplagt at skabe et fællesskab om. Det kræver, at du er aktiv som administrator og facilitator, især i begyndelsen.

På Facebook virker næsten alle billed- og videofor-mater. Laver du kvadratiske billeder og grafikker, kan du genbruge dem på Instagram. Generelt når video cirka tre gange så langt ud som billeder, så det er en god idé at tænke i levende billeder. En video, hvor du fx fortæller om bogen, vil sandsynligvis nå længere ud end et tekst- eller billedopslag, hvor du skriver det samme. En video, hvor du bladrer i bogen, vil også nå længere ud end 2-3 fotos af den.

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.