RELEVANS #4, oktober 2023

RELEVANS Tæt på din undervisning

Prompt artist: Tidens hotteste stillingsbetegnelse?

Klasseforskelle findes – og nu er vi begyndt at tale om dem igen

Oktober 2023

Skolen – et spejl af samfundet Skoleåret 23/24 er i gang, og mange elever er mødt ind til en virkelighed uden deres kæreste eje – mobiltelefonen – i klasserummet og undervisningen. ”Forstyrrelsesfri undervisning” er blevet et nyt begreb på ledelsesgangen, og det stiller nye krav til klasseledelse. Dette sker paradoksalt nok midt i vor tids største teknologiske udviklingsspring, hvor kunstig intelligens og sprogmodeller med hastige skridt bliver en større del af vores hverdag - også i klasserummet.

Som forlag, der gennem mere end 120 år har udviklet sig sammen med skolerne i en vekselvirkning mellem det digitale og det analoge, ser vi kun fornuften i at begrænse elevernes adgang til mobiltelefoner. Vi håber dog, at diskussionen kan begrænse sig til netop at handle om mobiltelefonen som et forstyrrende element og ikke om, hvorvidt digitale ressourcer skal anvendes i undervisningen eller ej. Skolen skal være et spejl af det omkringliggende samfund, hvor brug af digitale teknologier er en naturlig del af enhver hverdag. Derfor sætter vi i dette magasin fokus på den nyeste teknologiske udvikling.

I dette nummer af RELEVANS kan du blandt andet blive klogere på ChatGPT og på, hvordan denne teknologi kan anvendes i din undervisning. Vi sætter også fokus på de forskellige bagsider af teknologien, og ikke mindst møder vi to elever, som netop har taget hul på deres gymnasietid.

Praxis er en del af Egmont-koncernen, som er en fond, der blandt andet har den ambition, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Vi tror på, at teknologier som fx kunstig intelligens kan være et bidrag til at nå netop dette mål. Derfor er vi også stolte af, at vi er det første forlag i Danmark, som har lanceret kunstig intelligens i udvalgte webBøger. En funktion, der understøtter eleverne i at navigere og interagere med bogens indhold på helt nye måder, og som giver lige adgange til læring uden blot at give svarene.

Vi er nysgerrige og optagede af denne udvikling og bliver hele tiden klogere sammen med vores brugerpanel.

Har du forslag til emner, vi skal tage op i kommende magasiner, hører jeg meget gerne fra dig.

RELEVANS #4 © 2023 Praxis.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Thomas Yung REDAKTØR Amanda Bøjgaard Sand ART DIRECTOR Jens Thomsen GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Jens Thomsen REDAKTION Amanda Bøjgaard Sand Iben Sletten Mathilde Linnea Gandini Morten Blichfeldt Andersen Shân Mari Nissen Thomas Yung SKRIBENTER Amanda Bøjgaard Sand Emil Foget Heidi Kølle Andersen Henrik Stanek Mathilde Linnea Gandini Thomas Yung ILLUSTRATION OG FOTO Alan Amstrup Jens Thomsen Lizette Kabré Mads Siggaard Mikkel Bendix Mikkel Henssel Rasmus Juul Pedersen Sofia Kloch Stine Heilmann TRYK Livonia Print 2023 4. udgave, 1. oplag 2023 Der tages forbehold for trykfejl

PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig. Praxis udvikler og producerer lære­­midler og digitale løsninger til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og det private marked.

Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofitorganisa­ tionerne Praxis-Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Aabenraa bor vi i Egmont­huset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.

God fornøjelse

Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør, Praxis 2

INDHOLD

S4

S10

S16

S20

S24

S32

4 Skærme i undervisningen skal give mening Skærme eller ej? Anders Kjærulff fra kritisk tænketank giver sit nuancerede syn på debatten.

startet i 1. g, og læs om deres overvejelser og forventninger til deres gymnasietid.

Rektor Henrik Stokholm sætter ord på klasseskellet blandt eleverne på Nyborg Gymnasium.

20 Bliv klogere på ChatGPT Iværksætter Victor Skytte giver en introduktion til, hvad ChatGPT er, hvordan det fungerer, og hvad vi som brugere skal være opmærksomme på.

32 Moderne karrierevejledning Er Prompt Artist en af fremtidens stillingsbetegnelser? Vi har talt med uddannelsesvejleder Jarl Panzeri Vistisen.

10 Teknologiens muligheder Eleverne har fået en skrivemakker, som kan være med til at støtte og give idéer. Læs forsker Sine Zambachs perspektiver på dette.

38 Q&A med professor Mikkel Flyverbom

22 Mærk verden 16 Gymnasielivets tre år Mød Ella og Simon, som netop er

24 Mangfoldighed i gymnasiet 3

4

Nyt nuanceret syn på skærme udfordrer underviserne Fronterne i debatten om skærme i undervisningen kan til tider være trukket skarpt op. Men er det et spørgsmål om skærme eller ej? Behøver det være så sort-hvidt? Eller kan underviserne få det bedste af begge verdener? Lærere skal kun bruge skærme, når det giver mening, svarer Anders Kjærulff fra den kritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen.

TEKST: HENRIK STANEK ILLUSTRATION: RASMUS JUUL PEDERSEN

D

et er helt nødvendigt for gymnasieelevers faglige og dannelsesmæssige udvikling, at de kan koncentrere sig i timerne og fordybe sig i opgaverne. Så hvordan skal man som underviser forholde sig til det store udbud af undervisningsmaterialer og digitale værktøjer, når eksperter siger, at skærme forstyrrer? ”Vi har haft skærme i mange år, men vi er nødt til at skelne mellem før og nu. I min gymnasietid i 80’erne havde vi datalære, hvor vi kodede med grønne tal og tegn, men i dag indeholder skærmene sociale medier, algoritmer og alt muligt andet, som forstyrrer. I Analogiseringsstyrelsen er vi ikke modstandere af skærme i undervisningen, men vi er imod, at man er digital bare for at være digital,” siger journalist, forfatter og foredragsholder Anders Kjærulff.

Han er medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen, som arbejder på, at både digitale og analoge hjælpemidler bliver brugt med omtanke.

”Ingen har noget imod god digitalisering, men efter vores opfattelse findes der meget dårlig digitalisering.

Man glemmer at måle effekten af digitale læremidler, og derfor ved vi ikke, om de rent faktisk gør eleverne dygtigere, end de ville være blevet med en analog tilgang. Der er lavet undersøgelser af, om man sparer penge ved at digitalisere undervisning, men resultaterne er meget forskellige, så man kan ikke påvise, at det er billigere. Vi digitaliserer med andre ord fuldstændig blindt,” siger Anders Kjærulff.

Tendens til at vælge skærmen først Undervisere bør netop spørge sig selv, om der er en chance for, at eleverne bliver dygtigere, inden de griber til digitale læremidler, anbefaler Anders Kjærulff. ”Der er en tendens til at vælge computeren først, men undervisningen bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man projekterer den over på 5

en skærm. Måske skal vi se på det, vi gjorde før: Var de analoge materialer ikke bedre til at få eleverne i mål? Så slipper vi også for problemerne med GDPR og databeskyttelse.”

Når matematiklærere før i tiden bad eleverne tage lommeregneren frem, koncentrerede de sig om den opgave, de blev stillet. Men computeren er en multifunktionsmaskine, hvor der hele tiden rumsterer ting ude i hjørnerne: Både e-mail, Snapchat, Facebook, Instagram, X (tidligere Twitter, red.) og andre sociale medier banker på. ”Det svarer til, at man laver integralregning, samtidig med at man holder en fest for klassen,” sammenligner Anders Kjærulff.

Netop mobiltelefoner og ikke relevant aktivitet på computeren er topscorere for uro og støj i undervisningen. Det svarer lærerne i en undersøgelse, som fagbladet Gymnasieskolen lavede før sommerferien.

Eleverne saboterer ikke undervisningen bevidst, men de bliver konstant forstyrret af de digitale medier, og det

gør, at de også kommer til at forstyrre hinanden. Samtidig viser forskning, at det hæmmer dybden af en samtale, når mobilen ligger fremme, for hvorfor skal man fordybe sig, hvis ens samtalepartner springer fra i det sekund, der tikker en notifikation ind på mobilen?

Det har fået eksperter til at anbefale, at lærere fjerner den digitale støj og indretter undervisningen, så eleverne kan arbejde uforstyrret. Det er Anders Kjærulff enig i. ”Det stresser eleverne at skulle være tilgængelige 24/7, men det er slet ikke nødvendigt, at de har deres telefon med i skole eller sidder med computeren hele tiden. Hvis der virkelig sker noget alvorligt derhjemme, kan forældrene ringe til skolen.”

Han foreslår, at første skridt kan være, at eleverne afleverer deres telefoner i timerne, og så kan de få dem tilbage i frikvartererne.

Det støder mod holdningen om, at unge skal lære selv at styre deres skærmforbrug, og det gør de ikke, hvis voksne sætter begrænsninger på. Men de lærer det heller ikke, hvis voksne undlader at gribe ind, pointerer Analogiseringsstyrelsens medstifter. ”Det er en misforståelse, at unge har gang i alt muligt spændende, fordi de kan lægge en video på YouTube, som får 2.000 visninger. Sagen er, at de er styret af brugerflader og

algoritmer, som har et eneste formål: At du bliver hængende. Vi skal finde en balance, og her har forældrene også et ansvar,” siger Anders Kjærulff og bruger sin egen opvækst som eksempel. ”Når mine forældre syntes, at jeg havde brugt for meget tid på at læse tegneserier, spurgte de, om jeg ikke skulle lave noget andet. Derfor blev jeg meldt til aktiviteter, hvor jeg mødte andre mennesker. Mine forældre tog min opdragelse alvorligt, men nu har vi skabt en verden, hvor vi ikke kan overføre erfaringer fra den ene generation til den næste, fordi der står så stor respekt om, at de unge er digitalt indfødte og kan begå sig i cyberspace. Men der er stadig brug for, at forældre tager ansvar, så de unge lærer at deltage aktivt.”

Klasseledelse er en del af svaret I gymnasiet er klasseledelse om ikke selve løsningen så en del af den, mener Anders Kjærulff. ”Klasseledelse er nødvendig i den forstand, at hvis vi fjerner devices fra undervisningen, har eleverne ikke dem at ty til, når de keder sig. Selv om det ikke er ret længe siden, at undervisningen fungerede fint uden digitale redskaber, er der en tendens til at tro, at vi levede i stenalderen, før vi fik smartphonen. Det er ikke rigtigt.

Vi har kun haft den i 15 år, og før det havde vi faktisk et velfungerende

6

Det svarer til, at man laver integralregning, samtidig med at man holder en fest for klassen Anders Kjærulff, journalist, forfatter og foredragsholder

7

samfund, også for børn og unge.

Der er ikke noget galt i at se bagud en gang imellem.”

Men hvordan får man eleverne til at anerkende og acceptere, at det hører med til at gå i gymnasiet, at man øver sig og gør sig umage, og at de derfor ikke nødvendigvis har adgang til sociale medier hele tiden ? ”Det gør vi ved at stille krav. Hvis vi beder alle om at aflevere deres telefon ved skolens indgang eller i det mindste før hver time, retter eleverne ind. Det vil i hvert fald undre mig, hvis de gør oprør mod en fælles regel, for de kommer trods alt ikke i skole for at kigge i deres telefon. De kommer for at lære noget.

Samtidig har de ikke andre steder at gå hen: ’Nå, du vil ikke aflevere din telefon. Fint, så må du finde et andet gymnasium.’ Undervisere behøver ikke være bange for at fjerne enheder, som tager elevernes opmærksomhed.”

Anders Kjærulf efterlyser et 360 graders eftersyn: Er det egentlig nødvendigt at bruge computer lige nu? Behøver eleverne kunne slå op på internettet? Kan de ikke læse det samme i en bog eller på print? ”Undersøgelser viser, at 30 procent mere af stoffet bliver siddende, når elever læser på papir fremfor i e-bøger. I yderste konsekvens bør vi forbyde skærme

i undervisningen. Det er et vidtrækkende skridt, men vi bør i hvert fald gå over til styresystemer med færre muligheder: ’På den her computer kan du kun lave matematik, så du kan ikke gå på Snapchat i timerne’. Vi skal skille tingene ad og bruge skærmene dedikeret i undervisningen. Så kan eleverne gøre alt det andet i deres fritid,” siger Anders Kjærulff.

En Gmailkonto er ikke dannelse Flere gymnasier har inden for de sidste år indført, at eleverne skal lægge deres telefon i et skab, inden undervisningen begynder. Samtidig lukker firewalls for sociale medier, streamingtjenester og en række hjemmesider. En række eksperter mener dog, at man skal have tillid til unge og gå i dialog med dem, så de kan blive digitalt dannede mennesker. ”I Analogiseringsstyrelsen er vi enige i, at undervisning skal være dannende, men i stedet for digital og analog myndiggørelse bør vi tale om myndiggørelse generelt, for også eleverne skal kunne tage stilling til, 8

om det er godt eller ej at arbejde på en computer,” siger Anders Kjærulff.

I hans optik er det myndiggørelse at lære, hvordan en computer og et netværk fungerer. ”I 80’erne havde vi et computerrum i gymnasiet. Når vi sad der, vidste vi, hvad vi lavede: Hvad kan du med en computer? Vi undersøgte brugerflader og styresystemer, men i dag betragter vi computeren som noget magisk. Det skal vi holde op med.

Computeren er stadig en maskine, og det er dig, der styrer den.”

Anders Kjærulff er ikke maskinstormer. Han bruger selv sin computer meget, og han er heller ikke i tvivl om, at vi kommer til at bruge computere i fremtiden. Men hvis vi ikke forstår, hvordan programmer, algoritmer og kunstig intelligens virker, er vi i stor fare for at blive manipuleret af de mennesker, som ved, hvad de har med at gøre. ”Vi er gået for vidt med fuldstændig kritikløst at tage techgiganternes redskaber til os. Microsoft og Google er ikke kun digitale redskaber. De er også reklamefirmaer, som indsamler data om brugerne. Der havde lydt et ramaskrig, hvis vi i 80’erne havde sagt, at nu skulle Coca-Cola undervise eleverne, men i dag forlanger vi uden videre, at de skal have en Gmail, så de kan dele dokumenter - noget som indebærer, at et stort amerikansk selskab får adgang til deres data. At lære at bruge Gmail er ikke dannelse, men forbrug.”

Digitalt hysteri er ved at gå over Ifølge en ny rapport fra FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, må digital teknologi, herunder kunstig intelligens, aldrig prioriteres over lærerbaseret undervisning. Men hvad er egentlig best practice for skærme i undervisningen?

Hvornår bruger man skærme, og hvornår gør man ikke? ”Jeg har ikke min gang i gymnasiet, men best practice må være, at man bruger skærme, hvor det giver mening, og det gør det, når de øger muligheden for indlæring. Altså hvor

de tilfører noget til undervisningen,” sammenfatter Anders Kjærulff.

UNESCO står ikke alene. Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) meldte op til sommerferien ud, at han vil sikre, at papir fylder mere og skærme mindre i undervisningen. Med andre ord: Computeren skal snarere være undtagelsen end reglen. Han har derfor bedt Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at udarbejde retningslinjer og anbefalinger for brug af skærme i grundskole, sfo og på ungdomsuddannelser. Anbefalingerne skal bygge på et forsigtighedsprincip, så der er ”fokus på balanceret anvendelse af skærme og digitale læremidler i klasserummet samt håndtering af risikoen for, at eleverne mister koncentration/distraheres i undervisningstiden som følge af muligheden for i stedet at bruge tid på streaming, sociale medier, gaming.”

Ministerens udmelding giver Anders Kjærulff en god fornemmelse. ”Vi er nogle, som har råbt op om det her siden 2018. Dengang syntes folk, det var spild af tid, men nu ser det ud til, at det digitale hysteri er ved at gå over. Selv ministeren siger, at vi skal have bøgerne tilbage, og der tales om god digitalisering. Det kan der komme noget fornuftigt ud af.”

Den evidens kan den enkelte gymnasielærer ikke skabe, men i den daglige klasseledelse har læreren mulighed for at vælge mellem digitale og analoge løsninger. Eleverne kan for eksempel arbejde i grupper, gå på biblioteket og skrive opgaven ud fra bøger fremfor at ty til internettet. ”Mit håb lige nu er, at den aktuelle debat om skærme får lærerne til at reflektere over, hvilke redskaber de bruger, og hvad de egentlig går ud på.

Samtidig stiller det krav til lærerne om at være kreative, så de finder andre løsninger. Det kan godt lade sig gøre, for det har det gjort før. Det væsentligste er alt andet lige, at de unge er gode til matematik og læser mange bøger. De bliver ikke bedre borgere af at kunne bruge en Officepakke,” siger Anders Kjærulff.

Digitalisering er ved at være træt Andre peger på, at fremtiden er digital, hvad enten vi vil det eller ej. Set i det lys kan vi så overhovedet besinde os og på en gang holde fast i de positive muligheder og vælge de skadelige sider fra? ”De mennesker, som sælger digitale løsninger, står bag narrativet om, at der kun er én vej, og det er endnu mere digitalisering. Men digitalisering er ved at være et træt og gammeldags værktøj. En mere moderne løsning vil være at se på, hvilke analoge muligheder vi har. Vi skal selvfølgelig holde fast i skærmene der, hvor de forbedrer undervisningen, og det kræver, at vi måler på, om der sker en forbedring af elevernes læring. Indtil videre mangler vi evidens for det,” siger Anders Kjærulff.

ANDERS KJÆRULFF Anders Kjærulff er journalist, forfatter og foredragsholder. Han er medstifter af den kritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen.

Læs mere om Analogiseringsstyrelsen på Analogist.dk

9

Det kan kun gå for langsomt Den kunstige intelligens er kommet for at blive. Det stiller krav til undervisere, ledere, politikere og undervisningen. Forsker i kunstig intelligens, Sine Zambach, opfordrer til, at man udforsker og leger med den nye teknologi.

D

et lå lige til højrebenet, at Sine Zambach skulle på universitetet og siden hen valgte at skrive en ph.d. om kunstig intelligens. Feltet har traditionelt været domineret af mænd, men: ”Min mor er blikkenslager og brød med de klassiske kønsroller, mens min far var matematiker og lærte mig om det binære talsystem”, smiler Sine Zambach.

Hun er adjunkt på Copenhagen Business School og arbejder til daglig med netop kunstig intelligens, der er en samlet betegnelse for systemer,

TEKST: HEIDI KØLLE ANDERSEN FOTO: ALAN AMSTRUP der kan udføre opgaver, som det normalt kræver Det lå lige til højrebenet, at Sine Zambach skulle på universitetet og siden hen valgte at skrive en ph.d. om kunstig intelligens. Feltet har traditionelt været domineret af mænd, men: ”Min mor er blikkenslager og brød med de klassiske kønsroller, mens min far var matematiker og lærte mig om det binære talsystem”, smiler Sine Zambach.

Hun er adjunkt på Copenhagen Business School og arbejder til daglig med netop kunstig intelligens, der er en samlet betegnelse for systemer, der

11

kan udføre opgaver, som det normalt kræver et menneske at løse. Hendes forskning omhandler både et didaktisk projekt og et mere teknisk, hvor der eksperimenteres med at bruge AI til at analysere store mængder data om bl.a. uddannelse, f.eks. karakterer og kursusevaluering.

En ulovlig genvej eller en kærkommen skrivemakker?

Sine Zambach er netop nu er i gang med at skrive en bog om kunstig intelligens, der er målrettet gymnasielærere.

”Jeg håber, at min bog kan blive den platform, gymnasieskolens undervisere tyr til, når de overvejer, hvordan AI kan bruges i undervisningen. En platform, hvor de finder viden, refleksioner samt ikke mindst inspiration til, hvordan arbejdet med AI kan udfolde sig,” siger hun.

Uddannelsessektoren er et af de områder, der fremover vil blive – og faktisk allerede er – ekstremt påvirket af AI. Sektoren skal netop nu forholde sig til et hav af udfordringer og potentialer, bl.a. risikoen for snyd, evnen til kildekritik og muligheden for dybdelæring. Ikke mindst handler det om betingelserne for de større skriftlige opgaver, ligesom det er vigtigt med en fælles opmærksomhed på, at ChatGPT ofte hallucinerer, dvs. finder på forkerte svar. ”Vi og eleverne lærer ikke noget, hvis vi bare får algoritmen til at skrive for os i stedet for med os”.

Sine Zambach vurderer, at teknologien giver en lang række muligheder.

Og i stedet for at gå i panik opfordrer hun til, at vi vælger at hæve barren for kvaliteten af elevernes afleveringer, nu hvor de har fået en skrivemakker, som kan være med til at støtte processen, fx ved at give idéer og struktur til opgaven.

AI giver først og fremmest mulighed for, at lærerne kan komme lettere om ved en række rutinemæssige opgaver, fx at give eksempelsvar, at præsentere tung viden mere formidlingsvenligt eller generere velegnede datasæt i forbindelse med opgaver.

Mulighederne er, ifølge Sine Zambach, enorme, og hun mener, det er alfa og omega, at vi lærer de unge at arbejde med den nye teknologi, fordi omgangen med og forståelsen af AI bliver en vigtig kompetence i såvel den nære som den fjerne fremtid.

Først og fremmest i forhold til at kunne gennemskue forskellen på tekst produceret af menneske og maskine og især at kunne se kritisk på anvendelsen af teknologien. “Vi skal lære de unge ikke bare at bruge teknologien, men også at udvikle den. De unge er jo fremtidens it-entreprenører, og

At få hjælp fra ChatGPT må ikke blive en sovepude Sine Zambach, assistant professor på Copenhagen Business School

12

jo mere man forstår, både hvad der foregår i maven på en AI-model, og hvordan den kan blive brugt, jo bedre vil vi også kunne udnytte teknologien,” siger hun.

Et øjebliksbillede af praksis I forbindelse med Sine Zambachs kommende bog har hun interviewet gymnasielærere fra en række forskellige fag om deres holdning til og konkrete brug af kunstig intelligens, der for manges vedkommende endnu er på udforskningsstadiet. ”De interviews, jeg har foretaget med lærere i forbindelse med min bog, tegner et billede af, at man udmærket er klar over, at teknologien er kommet for at blive, og at der er et stort behov for en samtale om, hvordan og hvor meget teknologien kan og skal inddrages i undervisningen.

Det gælder særligt i forhold til det skriftlige arbejde,” siger hun.

En af de undervisere, Sine Zambach har interviewet, er lektor i dansk, Mischa Sloth Carlsen, der mener, at der i kølvandet på den nye teknologis indtog er behov for at få justeret evalueringskriterierne til de skriftlige studentereksamener, så fagdidaktikken og evalueringskriterierne følges ad, og begge dele må justeres efter det nye vilkår. ”Så foruden at vi skal i gang med at lege og lære og sætte os ind i alt det nye, er der simpelthen brug for politisk stillingtagen. Lærerne efterspørger retningslinjer fra undervisningsministeriet, og det kan kun gå for langsomt. Og det, tror jeg faktisk, er tilfældet for uddannelsessektoren bredt,” siger Sine Zambach.

Samtaler med gymnasielærerne har givet hende et indtryk af, at erfaringerne med AI er meget forskellige afhængig af fag og skole. Bodil Aase Frandsen Schmidt, der er forperson for engelsklærerforeningen, påpeger fx, at der i engelsk-faget er en særlig udfordring i forhold til kulturformidlingen, fordi de store sprogmodeller primært er trænet på amerikanske tekster, så det derfor oftest er amerikansk kultur, der bliver formidlet. I fa-

get matematik er det en udfordring, at sprogmodellerne ikke kan regne og faktisk heller ikke er supergode til logisk tænkning. ”Carsten Vium Jørgensen, som er matematiklærer på Albertslund gymnasium, fortalte mig, at han har forsøgt at få den kunstige intelligens til at regne og ræsonnere matematisk, fordi han håbede, den kunne hjælpe eleverne med at forstå ræsonnementerne. Det fungerer ikke så godt i de gratis sprogmodeller som Bing og ChatGPT, mens det virker bedre i matematikprogrammer som fx Wolfram Alpha, der imidlertid ikke er gratis. Til gengæld har han brugt programmet til at fremstille datasæt med forskellige egenskaber til sine elever, som de så kan regne på, hvilket sparer underviseren for rigtig meget tid,” fortæller Sine Zambach.

Innovationschef og underviser i programmering på ZBC, Lars Reng, har brugt ChatGPT til at skabe struktur og give feedback på tekster, som eleverne har skrevet. I fagene informatik og programmering kan den kunstige intelligens hjælpe eleverne med at generere og kontrollere kodestrenge, noget som kan gøre de gode elever rigtig gode. Men ligesom med det skriftlige arbejde gælder det også om at være kritisk, når man skal lære at kode. ”At få hjælp fra ChatGPT må ikke blive en sovepude, for den svage del af klassen vil nemt falde tilbage på helt ukritisk at bruge den kode, som programmet foreslår, og så lærer de ikke noget – og slet ikke at kode og være kritiske over for andres kode,” understreger Sine Zambach.

På Rosborg Gymnasium har man fra august 2023 indført en specifik AI-linje. Rektor Hanne Hautop fortæller, at informatik-lærerne her er med til at undervise de andre lærere i AI. Hanne Hautop mener, at ledelserne rundt om har et ansvar for at vise vejen – både strategisk og helt lavpraktisk i form af kurser, efteruddannelse og eksemplariske forløb med og om AI.

13

SINE ZAMBACH

Cand.scient. i bioinformatik og ph.d. i datalogi fra RUC. Assistant professor på Copenhagen Business School, hvor hun forsker og underviser i data science.

Sine Zambach er kendt for sit arbejde med at fremme mangfoldighed og ligestilling inden for teknologi og programmering. Blandt andet arrangerer hun workshops, foredrag og events for at inspirere kvinder til at blive involveret i tech-branchen.

Hendes bog Kvinde kend din kode fra 2018 er en del af denne indsats.

I 2020 vandt hun Nordic Women in Tech Awards for bogen.

Sådan kan AI bruges i forbindelse med udarbejdelsen af større skriftlige opgaver, fx SRP: • Hjælpe med at skabe overblik og struktur i opbygningen af teksten • Hjælpe med at forstå begreber og metoder • Hjælpe med at finde kilder (men tjek dem, og vær kritisk) • Give feedback på teksten.

AI I GYMNASIET – EN HÅNDBOG TIL GYMNASIELÆRERE Glæd dig til den nye webBog AI i gymnasiet af Sine Zambach. Bogen er rettet mod gymnasielærere, der ønsker at bringe mere viden om AI, artificial intelligence, ind i undervisningen.

Bogen er en guide til lærere, så det bliver nemmere at implementere kunstig intelligens i undervisningen på en sjov og spændende måde.

Bogen indeholder også et lederperspektiv fra rektor Hanne Hautop og input fra en række forskere, bl.a. professorerne Jan Damsgaard, Ole Winther og Vincent F. Hendrics, der i webBogen funderer over de menneskelige, teknologiske og etiske aspekter ved brug af AI. Hvorfor en bog om AI i gymnasiet?

AI er kommet for at blive. Netop derfor mener forfatteren selv, at introduktionen til AI kan give en forståelse for konceptet og dermed afhjælpe de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med brugen af det: ”På CBS har vi selv store udfordringer med, hvordan vi håndterer de nye muligheder og potentielle problemer på universitetet. Og så sidder jeg i Aurehøj Gymnasiums bestyrelse, hvor vi diskuterer både digital politik og AI – specielt ChatGPT”.

I webBogen får du også et stort interview med en række gymnasielærere, bl.a. Mischa Sloth Carlsen, Bodil Aase Frandsen Schmidt, Carsten Vium og Mads Rangvid, som giver konkrete bud på, hvordan de har brugt AI i undervisningen.

Sine Zambach tilføjer løbende nye kapitler til webBogen AI i gymnasiet, der er frit tilgængelig indtil årets udgang, hvor den forventes at udkomme.

Find bogen på aiigymnasiet.praxis.dk 14

Sine Zambach

I GYMNASIET Praxis

15

Årgang ’23 MØD DE NYE ELEVER I midten af august tog et hav af unge hul på et nyt kapitel i deres liv, da de påbegyndte deres gymnasiale uddannelse. RELEVANS har talt med Ella Ellgaard Soneff og Simon Storm Nielsen om deres forventninger, forvirringer, håb og drømme. Vi følger de to elever de næste tre år for at være helt tæt på deres gymnasietid.

TEKST: EMIL FOGET FOTO: UNSPLASH

16

Efteskoleopholdet var nemlig lidt vel afslappet på den front, så nu vil den 16-årige skøjteløber til at tage skolen mere seriøst.

Indtil videre har Ella Ellgaard Soneff valgt samfundsfag og matematik som sine hovedfag. Interessen for samfundsfag har hun fra sin far, der bor i New York og arbejder for FN. “Han ar-

Skøjteløberen i Odense “Jeg har faktisk aldrig overvejet andet.

Mine storebror er lige blevet færdig, og man får meget ud af gymnasieårene og hører meget godt om dem,” siger 16-årige Ella Ellgaard Soneff, som lige er startet på gymnasiet i Odense.

Ella flyttede for et år siden alene fra København til Odense for at gå på efterskole på Fyn, hvor hun kunne fordybe sig i sin store interesse: kunstskøjteløb. Hun forestiller sig, at der er stor forskel på efterskolen, hvor hun gik i 10. klasse, og gymnasiet. Mest af alt glæder hun sig til at møde en masse nye mennesker. “Det, jeg mest håber på at få, er gode venskaber.

Det er klart det, jeg tænker mest på lige nu,” siger hun, selvom hun også har en forventning om, at gymnasietiden bliver hård i forhold til lektier.

bejder meget med politik, og det lyder som et spændende arbejde, så jeg har overvejet at gå den vej. Men hvis jeg skal være ærlig, så har jeg ikke nogen idé om, hvad jeg vil være i fremtiden,” siger hun.

Lige nu fokuserer Ella Ellgaard Soneff på at komme godt i gang med de tre gymnasieår, som lige er startet.

Blandt andet vil hun gerne være bedre til at starte på sine lektier i ordentlig tid, for hun har nemlig en tendens til at udskyde dem en smule, fortæller hun.

Det, jeg mest håber på at få, er gode venskaber Ella Ellgaard Soneff, 1. g

17

fredag var stemningen mere naturlig, og ugen efter var det meget bedre, og vi snakkede godt. Alle er flinke,” siger han.

I de næste tre år har Simon Storm Nielsen og hans medstuderende, som alle danske gymnasieelever, idræt, matematik, historie, fremmedsprog og meget mere på skoleskemaet.

Samtidig skal de finde ud af, hvad de vil på den anden side af studentereksamen. “Jeg forventer, at gymnasiet giver mig en afklaring på, hvad jeg gerne vil arbejde med i fremtiden, men også hvad jeg er god til at arbejde med, og blive klogere og udvikle mig på de punkter,” siger han og tilføjer, “lige nu er drømmen at kunne leve af at spille basket.”

Basketspilleren i Tårnby I en anden del af landet tjekker 16-årige Simon Storm Nielsen ind på Tårnby Gymnasium & HF på den sydlige del af Amager. Hans forventninger og forhåbninger til gymnasiet er små og få. For det første valgte han STX, fordi han ikke er afklaret med, hvad han egentlig vil i fremtiden. Og for det andet er det svært at forholde sig til noget, som stadig blot er vage forestillinger, som bygger på fortællinger fra kammerater og bekendte.

“Jeg forventer, at der kommer til at være flere lektier end i folkeskolen, men jeg tror også, at det kommer til at være rigtig fedt. Og så håber jeg, at jeg kommer til at lære en masse at kende. Det bliver sjovt og hyggeligt,” siger han.

Da Simon Storm Nielsen trådte ind i sin nye klasse, blev han mødt af et hav af nye ansigter. Han kendte ikke en eneste, og til at begynde med var det hele ret akavet, fortæller han. De første timer gik med at få stemningen til at bløde lidt op; bl.a. legede de navnelege og en aktivitet kaldet “samtalestarter”, hvor de skulle snakke med en klassekammerat i halvandet minut om et selvvalgt emne, fortæller Simon Storm Nielsen. Han valgte at fortælle om sin drømmedestination, som er USA. Legene virkede i starten en smule kejtede, men de bidrog til en mere afslappet stemning. “Allerede

Mere ansvar Simon Storm Nielsen har endnu ikke besluttet sig for, hvilke fag han skal have på A-niveau. Indtil videre hælder han mest til samfundsfag og matematik, men han understreger, at det godt kan ændre sig, og fortsætter: “Jeg er rimelig god til matematik, og så er jeg god til at snakke med forskellige mennesker.”

Simon valgte Tårnby Gymnasium & HF, fordi han kendte flere, der også startede på det gymnasium. Det sociale tæller nemlig meget for ham.

“Der er en fire-fem stykker fra mit baskethold, der er startet på Tårnby,

og så er der en masse fra min gamle skole og folk, jeg har mødt gennem andre venner. Det sociale betyder meget,” siger Simon Storm Nielsen.

Fordi han spiller basketball på højt plan, har han på forhånd lavet en aftale med gymnasiet om, at han kan få en ekstra dag eller to til sine afleveringer eller lovligt fravær, hvis der er planlagt særlig meget træning eller kampe langt væk. Men sådan en aftale forpligter, og allerede nu kan Simon Storm Nielsen mærke en stor forandring fra folkeskolen til gymnasiet, som kræver en højere grad af selvstændighed og mere ansvar. “Jeg har kunnet mærke, at det er meget mere selvstændigt. Man skal selv holde styr på, hvor ens timer er, sørge for, at man kommer til timerne, og ens forældre får ikke at vide, hvis man misser de forskellige undervisningstimer. Det er mit eget ansvar,” siger Simon Storm Nielsen.

“Og det er også mit ansvar at deltage i undervisningen og få lavet mine lektier. I folkeskolen hjalp lærerne med at have styr på det, nu er det op til mig selv,” uddyber han.

Trods det større ansvar og de højere krav i den nye skolehverdag glæder han sig til at få lov til at styre flere ting selv og vise, at han kan klare det. “Jeg skal jo lære at blive mere selvstændig, og det er det helt rigtige tidspunkt at gøre det på,” afslutter han.

I folkeskolen hjalp lærerne med at have styr på det, nu er det op til mig selv Simon Storm Nielsen, 1. g

18

19

Det, du skal vide om

Chat

GPT

3

Transformer er en metode, der gør det muligt for den at forstå en stor mængde tekst på en gang. Altså er chatbotten trænet med en masse tekstmateriale fra internettet, som den baserer sine svar til brugerne på.

Hvad er ChatGPT? ChatGPT er en chatfunktion, hvor man kan skrive beskeder og modtage svar fra en kunstig intelligens.

GPT står for Generative Pre-trained Transformer.

TEKST: VICTOR SKYTTE ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

1

Generative vil sige, at den kan generere tekst.

2

Pre-trained betyder, at den er trænet med en masse tekst. Den får kun viden fra træning og udvikler sig ikke – som mange tror – over tid med brugernes input.

Folk skriver for meget vrøvl til, at det ville gøre modellen bedre at træne på samtalerne.

20

Sådan virker ChatGPT ChatGPT arbejder ved hjælp af sandsynlighedsberegning. Botten har analyseret omfattende tekstmængder for at identificere mønstre. Den besvarer brugerens spørgsmål ved at forudsige det mest sandsynlige næste ord, indtil det mest sandsynlige er ingenting, og så får man sit svar.

For at øge kreativiteten i svarene er der indført en vis grad af tilfældighed.

Botten beregner de mest sandsynlige ord og vælger forskellige ord fra listen.

Vær kritisk over for de svar, du får Selvom det mest sandsynlige svar altid gives, er det ikke ensbetydende med, at det altid er korrekt.

ChatGPT kan hallucinere, altså opdigte svar. Botten har intet begreb om rigtigt eller forkert – kun sandsynligt. Derfor er det vigtigt at have viden om emnet for at kunne vurdere svarets validitet.

21

M

Æ

R

K

V

E

R

D

E

N

Op mod 55.000 unge mennesker mellem 12 og 24 år lever med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom såsom diabetes, epilepsi eller muskelsvind. Egmont Fondens nye signaturprojekt, SygtStærk, har til formål at sikre unge med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom en uddannelse og et godt ungdomsliv. Projektet skal forhindre, at de unge går glip af store mænger undervisning og ungefællesskaber.

Ca. 25 % af de unge mellem 19 og 25 år med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. De oplever, at det er svært at fastholde tilknytningen til vigtige ungefællesskaber, sideløbende med at de kæmper mod en øget risiko for selvskade og for at udvikle psykiske lidelser. De oplever et offentligt system, som ikke formår at give den rette støtte.

SygtStærk vil øge de unges trivsel og mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse gennem tre aktiviteter:

oplevelser ud af huset 1. OPLEV OVER 60.000 M² FYLDT MED SPÆNDING Tag eleverne med til en spændende naturvidenskabelig time på Energimuseet. Danmarks oplevelses- og formidlingscenter for energi, fremtidens energiløsninger og den grønne omstilling tilbyder oplevelser og viden i deres syv bygninger med forskellige temaer. Et undervisningsforløb herfra vil med garanti motivere dine elever.

Læs mere på energimuseet.dk/ungdomsuddannelser

2. KUNSTIG INTELLIGENS, KUNSTIGT SPROG? De seneste år har kunstig intelligens (AI) for alvor gjort sin entré i vores hverdag. Men hvad er det egentlig? Og bør vi frygte det? Bliv klogere på kunstig intelligens og dens muligheder i en livestream onsdag d. 13. december 2023 sammen med Anders Kofod-Petersen, innovatør, entreprenør og professor i anvendt kunstig intelligens.

• Et peer-to-peer community, som skal hjælpe de unge med at lære af og med hinanden samt bygge relationer på tværs.

Læs mere og tilmeld dig på fuau.dk. Søg livestreamen frem ved at taste holdnummeret: 2321-457

• Et livsmestringsprogram, som består af gruppemøder og camps, der skal styrke de unges sociale og personlige kompetencer.

3. MÆRK MUSIKKEN Oplev et kontrastfyldt og vidtfavnende musikalsk univers i det nye museum for Carl Nielsen, der fornyer billedet af hans plads i verden. Her er musik og kontrasterne mellem det stille og det vilde - det legende og det regelrette.

• En mentorordning, som skal sikre personlig udvikling og hjælp til håndtering af uddannelsesmæssige problemstillinger.

Vil du høre mere om tilbuddet, eller kender du nogen i målgruppen, så kontakt Emma Johanne Sørgaard på mail: ej@egmontfonden.dk.

Læs mere om Carl Nielsen Museet på museumodense.dk/carl-nielsen-museet/ 22

M

Æ

R

K

V

E

R

D

E

N

5 gIvoærkdsæettreråVictdor Skytte giver fem hurtige råd, så du får en god start med ChatGPT. 1. Afprøv det, så du får en forståelse af, hvordan det fungerer.

2.Vær så konkret som muligt, når du skriver prompts (instruktioner) til ChatGPT, så du øger sandsynligheden for at finde de svar, du søger.

3. Giv ChatGPT en rolle, inden du skriver dit spørgsmål, så den forstår, hvilken kontekst den skal svare ud fra.

4.Brug eksempler i dine prompts (instruktioner), så du kan styre outputtet ved at få den til at generere noget lignende.

5.Gem dine prompts (instruktioner), så du kan genbruge dem

Overgangen fra grundskole til

Forskningsprojektet ledes af for-

ungdomsuddannelse kan være

sker og professor Ane Qvortrup

en stor omvæltning. For nogen

og lektor Eva Lykkegaard, og det

forårsager den tvivl og usik-

skal være med til at gøre skoler,

kerhed, mens den for andre er

interessenter, politikere og

problemfri.

forskere klogere på, hvordan der kan iværksættes indsatser og til-

Center for Gymnasieforskning

tag for bedst muligt at støtte de

og Praxis indsamler i efteråret

unge til en succesfuld overgang.

2023 data om netop dette skifte.

23

Rektor på Nyborg Gymnasium:

N E L O K VI ER S T E K L O F FOR Klasseforskelle findes. Det har de altid gjort. Og nu er vi begyndt at tale om dem igen.

RELEVANS har spurgt rektor Henrik Stokholm, hvordan de forholder sig til klasseskel på Nyborg Gymnasium.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND FOTO: STINE HEILMANN

Klasser betyder noget,” siger Henrik Stokholm gentagne gange, nærmest som et mantra, mens vi taler sammen. Han oplever, at klasseforskelle er en realitet og betyder mere og mere. ”Det sker paradoksalt nok, fordi samfundets klasser bliver stadig mere isolerede fra hinanden. Der sker en form for segregering. Man møder ikke hinanden på tværs af klasser, så meget som man gjorde tidligere. Det er jeg optaget af, fordi det er vigtigt, at elever møder forskellige verdener, når de går i skole. Det er det, der binder Danmark sammen. Den lim er ved at forsvinde,” forklarer Henrik Stokholm bekymret.

Henrik Stokholm er rektor på Nyborg Gymnasium, der rummer elever fra mere end 40 forskellige nationaliteter og fra alle socialgrupper. Det er en skole, der gør en dyd ud af at være et sted for alle, uanset økonomisk, social og kulturel baggrund. Den rummelighed er ikke noget, der bare opstår af sig selv, det er et erklæret mål fra ledelsens og lærernes side, som de blandt andet sikrer ved at

fortælle den gode historie vidt og bredt og helt konkret ved at optage elever på kryds og tværs af landet og resten af verden. Når de optager nye elever, kigger de på, hvor eleverne bor, hvilke skoler de har gået på, ”og så ryster vi posen, så alle grundforløbsklasserne bliver blandet på kryds og tværs,” fortæller han.

Noget af det vigtigste for Henrik Stokholm er, at gymnasiet er et sted, hvor elever fra forskellige steder kan møde hinanden, også selvom de ikke nødvendigvis har et sprog for, at de kommer fra forskellige klasser. Og han er slet ikke i tvivl om, at de kan mærke forskellene. ”Jeg er ikke sikker på, eleverne er klar over det, men de kan jo godt mærke, at der er noget, der er anderledes ved nogen. Det kan jo komme til udtryk ved, at der er nogen, som ikke har så mange penge, som ikke kan være med til de ting, som andre kan. Det kan være, der er nogen, der kommer fra ikke-akademiske hjem, der i løbet af det første halve år ikke fatter, hvad der foregår.

De kan ikke koderne. Det er ikke, fordi de er dovne eller ikke laver 24

deres ting. Det er, fordi de er usikre på, hvad der skal ske,” forklarer han. ”Der er også unge, der kommer fra familier med misbrug, med alkohol, og der er unge, der ikke har råd til at gå til fritidsaktiviteter, og der er mange unge, der har diagnoser,” fortsætter han og understreger, at man selvfølgelig ikke er en særlig klasse, fordi man har en diagnose, men at det nogle gange hænger sammen og gør skellet endnu tydeligere.

Riv empatimurene ned Henrik Stokholm ser en tendens til, at skoler udvikler sig til ghettoer for henholdsvis velhavende og ikke-velhavende elever. Og så opstår der ‘empatimure’, som han kalder det, hvor man ikke kan forestille sig, at nogen ikke har råd til at købe det nyeste tøj eller komme på studietur.

Og det går, ifølge rektoren, helt galt, når man begynder at overveje at hæve karaktergrænsen, “fordi vi flår en hel gruppe af superdygtige unge mennesker væk, som egentlig bare vokser, mens de er her,” siger han. ”Vi taler ikke om klasser, men vi taler

25

rigtig meget om, at den her skole – det lyder højstemt, og nogen vil kaste op nu,” indskyder han, ”– men vi taler om, at vi er skolen for folket. Vi er ikke en eliteskole, vi er en skole, der går mere op i at løfte eleverne, end at de får høje karakterer.”

En af de vigtigste opgaver for skolen er altså at udvikle elevernes empati, mener rektoren. Det er altafgørende, at eleverne kan sætte sig i andres sted, og det kan kun lade sig gøre, hvis de møder mennesker, der adskiller sig fra deres egen verden.

“Vi skal hele tiden huske, at ikke alle bor i parcelhuskvarterer og klipper hæk og slår græs. Der er faktisk nogen, som har det rigtig svært, som ikke har råd til de ting, som andre gør, og så føler de sig udenfor og marginaliseret,” påpeger han. ”Det her med, at man har bogreo-

ler derhjemme, eller at man sidder og taler politik med sine forældre over aftensmaden, er jo ikke hverdag for alle. Det skal vi gymnasielærere og -ledere huske. Vi har vores på det tørre.

Vi læser nok også en bog eller en avis en gang imellem, men det er en totalt fremmed verden for nogle elever. Det skal vi hele tiden huske,” fortsætter han og understreger dermed, at det er en bevægelse, der er nødt til at starte hos ledelsen og lærerne selv, og en af

på fællesskaber. “Fællesskaber kan være frygteligt ekskluderende, så vi fokuserer meget på at lave nogle fællesskaber, som ikke er afhængige af økonomi eller kulturel kapital,” fortæller rektoren. Derfor tilbyder skolen mere end 25 After School-aktiviteter, som eleverne kan tilmelde sig uanset økonomisk og faglig formåen.

Gymnasiet tilbyder både sportslige aktiviteter som rugby, volley, klatring og SUP, faglige aktiviteter som poesi, matematik og sprog og kreative sysler som strikning og billedkunst.

Derudover har lærerne anerkendt, at de ikke bare er lærere. De er i høj

nøglerne er at huske sin egen privilegieblindhed.

grad også omsorgspersoner og betydningsfulde voksne for skolens elever. ”Den vigtigste opgave som lærer på det her sted er ikke at undervise i det faglige. Faget er vigtigt, og det er det, man er ansat til at undervise i, men det vigtigste er at sørge for, at eleverne har det godt,” siger Henrik Stokholm og understreger, at trivsel er en forudsætning for læring. Derfor plæderer han for, at lærerne er nødt til at glemme den akademiske verden og starte fra bunden og bygge undervisningen op fra et lavere niveau. ”Akademia-lingoen er man nødt til at droppe og starte forfra. Som lærer er man nødt til at gå et skridt tilbage og lære eleverne håndværket og introducere fagbegreberne. Eleverne kan dem ikke nødvendigvis, når de starter,” siger han og peger dermed på det faktum, at også sproglige kundskaber er et spørgsmål om klasse. ”Der er nogen, der vil sige, at vi kravler ned i folkeskolen,” siger han, men det synes han ikke er et problem i sig selv. ”Det er ikke ensbetydende med, at vi kommer til at erodere det faglige niveau. Vi er bare nødt til at starte et andet sted,” understreger han.

Drop den akademiske lingo For at sikre at skolens ansatte husker at se eleverne i øjnene og sætte sig i deres sted, har skolen udviklet et mentorprogram. Halvdelen af alle skolens lærere er uddannet mentorer, og programmet består i, at alle nye elever har to opstartssamtaler med en mentor, hvor de kan fortælle om, hvordan de har det generelt, hvordan de har det derhjemme, om de kæmper med noget, og om de har særlige udfordringer. Målet er at gøre eleverne trygge, uanset hvilke forudsætninger de har. Herefter screener studievejlederne samtalerne og vurderer, hvilke elever der skal have en fast mentor efter de første tre måneder. ”Mentorerne er ikke behandlere,” understreger Henrik Stokholm, “men de fungerer som ‘en kanariefugl i kulminen’, der skal finde ud af, om nogle af eleverne har det svært, og være med til at vurdere, om de skal videre til studievejlederen, i behandling eller til gymnasie-psykologen.”

En anden vej til at øge trivslen og modarbejde klasseskellene inden for gymnasiets mure er skolens fokus 26

Mobilfrihed og AI’s sociale slagside Klasseskellet kan spores i alle afkroge af vores samfund, og tech-hjørnet er ingen undtagelse. På Nyborg Gymnasium indførte de for tre år siden mobilforbud i undervisningen, “mobilfri-

hed” retter rektoren mig med et glimt i øjet. Før hver lektion skal alle elever sætte telefonen på flytilstand og lægge den i mobilskabet. Det er selvfølgelig en effektiv måde at sikre mere koncentration i undervisningen, men de gør det også for at give eleverne en vigtig pause fra skærme og sociale medier, som ikke alle får derhjemme. ”Elever, der ikke har ressourcestærke forældre, får frit lejde med skærmene.

På det her sted skal alle have noget ro, og vi skal faktisk tale sammen,” siger Henrik Stokholm.

På samme måde er det heller ikke alle forældre, der taler med deres barn om at bruge kunstig intelligens.

Det er Henrik Stokholms erfaring, at det er de elever, der ikke har tid og ikke kan overskue opgaver eller eksamen, der ender med at bruge kunstig intelligens til at snyde. ”De ressourcestærke unge skal nok have en snak med deres forældre om, at man skal bruge AI med omtanke,” understreger han og fastslår dermed, at der er en social slagside i AI. Derfor er det også vigtigt, at gymnasiet forholder sig til den teknologiske udvikling og giver eleverne værktøjerne til at navigere i det. ”Vi fornægter det ikke, for det er virkeligheden. Ligesom det er virkeligheden, at unge mennesker sidder med mobilen fremme, hvis man ikke siger til dem, at de skal lægge den op i et skab. Sådan er det bare,” siger han og uddyber: ”Vi skal omfavne det, vi kan bruge, men det er jo ikke rart at modtage eksamensopgaver og opdage, at elever i desperation bruger AI til at skrive noget. Lærerne er jo superskarpe, og når man kender sine elever, kan man sagtens se, hvis de har brugt det. For hvis en elev, der normalt har fået lave karakterer eller har svært ved at skrive, pludselig skriver sammenhængende - og en lille smule sort nogle steder – ved vi godt, det er AI.” Med AI føjes altså endnu et punkt til den i forvejen lange liste over ting, der skaber ulighed og klassekløfter, og står det til Henrik Stokholm, er klassespørgsmålet noget, alle gymnasier bør forholde sig aktivt til.

START SNAKKEN OM KLASSER I DANSKUNDERVISNINGEN RELEVANS har talt med to forfattere og en redaktør bag et nyt undervisningsmateriale om fremstillingen af klasseskel i litteraturen. De er helt enige med Henrik Stokholm i, at klasser findes. Både i litteraturen og i klasseværelset. Læs med, og få idéer til, hvordan du kan starte snakken i undervisningen med helt aktuel litteratur.

Hvordan vil I opfordre gymnasielærerne til at tage hul på emnet?

Kamilla Löfström, forfatter til forløbet KLASSE og litteraturanmelder på Information

Felix Thorsen Katzenelson, forfatter til forløbet KLASSE og litteraturanmelder på Politiken

Lisbeth Maria Hansen, didaktisk redaktør på forløbet KLASSE og lektor på Borupgaard Gymnasium 27

L: ”Går man i 1. g, så har man ofte ikke noget sprog for det her, og som underviser kan man, uden at vide det, komme til at krænke nogle af eleverne, selvom man prøver at åbne litteraturen med den bedste intention. Så det kræver også, at man underbygger det med en terminologi, hvor man ikke blotter sig selv. Man er nødt til at træde varsomt. Når man starter i gymnasiet, har man også sagt ja til at gå ind i en dannelsesproces, hvor man ændrer sine koder, og hvor man måske fjerner sig fra forældrenes måde at være i verden på. Det kan være et kardinalpunkt, når man skal på studietur med en 2. g-klasse, hvor man er nødt til at sige, at de skal til et land, hvor man ikke kan gå med bar overkrop, eller hvor man skal dække sit hoved til, eller hvor man skal være mere høflig, end vi er i Danmark. Pludselig står man og underviser i et høflighedskodeks.

Det gør man ellers ikke. Umærkeligt lægger man nogle lag på, hvor man forandrer deres indarbejdede koder fra barnsben.”

K: ”Nogle gange kan klasse være svært at se på folk, og der kan

man åbne snakken ved at tale med eleverne om, hvornår de sidst har oplevet racisme, sexisme, homofobi eller andre former for undertrykkelse. Thomas Korsgaards roman (Man skulle nok have været der, red.) beskriver ret fint, hvordan Tue aflæser de rum, han kommer ind i. Han aflæser, hvad tingene er værd og ikke er værd. Glenn Bech har også direkte beskrivelser af, hvordan man aflæser klasse. Så bøgerne giver nærmest en vejledning. Og man kan jo godt spørge eleverne – efter de har læst forfatterne her – om de har oplevet noget, hvor klasse spillede ind. Jeg tror, det handler meget om, at man skal knække en kode, ligesom når man skal lære at læse. Det kan være en feministisk kode, men det kan også være en klassebevidsthedskode. Og så ser man det lige pludselig alle steder.”

L: ” Det er en god indgang at tale om de her skjulte signaler og koder.

Det kræver bare, at man har et sprog for det.”

K: ”Jeg tror ikke, at lærerne skal være så bange for at blotte sig lidt og give noget. Hvis jeg skulle undervise i det her, ville jeg som lærer give mig selv rollen som en, der skulle kuratere samtalen mere, end at jeg skulle have svarene. Eleverne er nok bedre til at aflæse deres samtid, end lærerne er, qua deres alder. Der sker ikke noget ved at tale om følelser. Skam, vrede eller uretfærdighed. Man må

gerne tale om de følelser, litteraturen kan vække. Og tale om, hvordan det er at være Tue, der står ude i entréen og kan høre, at de taler om ham og kalder ham ”white trash”. Derfor kan litteraturen noget andet end en kronik eller et debatprogram.”

L: ”Det kan også være rigtig godt at sætte en klasse til at skrive – i stedet for at tale – med udgangspunkt i de bøger, de har læst. Skrive om deres egne betragtninger, for når man skriver, blotter man sig ikke så meget, og man har bedre tid til at reflektere over det.”

Nogle gymnasielærere vil måske vælge det fra, fordi de ikke har lyst til at have den samtale med deres elever. Hvad vil I sige til de lærere?

F: ”Historisk har det været skamfuldt at have en forælder, der ikke går på arbejde, eller at bo til leje, eller ikke at have nogle særlige ting. Når man så læser et uddrag af Thomas Korsgaards seneste roman, hvor Tue kommer til København, og det hele vælter om ørerne på ham, og han bliver kaldt ”white trash”, virker det enormt ulykkeligt. Men der er også en kæmpe styrke i, at han tager sin identitet på sig. Der er en masse skam, der bliver taget fra verden med noget af den her litteratur. Det er frisættende for folk at åbne for den pose. Hvor vil det være opløftende at præsentere en klasse for Thomas

Det er en god indgang at tale om de her skjulte signaler og koder Lisbeth Maria Hansen, didaktisk redaktør på forløbet KLASSE og lektor på Borupgaard Gymnasium 28

Korsgaard, Édouard Louis eller Glenn Bech, hvis nogle genkender et eller andet og ser, at der er en styrke i at kunne tale om det.”

K: ”Jeg synes også, det er vigtigt at blive i smerten og uligheden. Vi skal ikke tale om transformationerne; at nu kom der en person fra Horsens, som var udsat for homofobi og vold og svigt, og så blev han en berømt forfatter. Det er vigtigt, at man bliver i det, som er skamfuldt eller stigmatiserende.”

Hvorfor synes I, det er vigtigt at tale om klasser i gymnasieundervisningen? Hvorfor undervise i litteratur og klasse?

F: ”Det har en politisk vigtighed.

Tænk, hvis man kan give eleverne en klassebevidsthed, som kan være med til at sætte nogle af dem fri.

Det kan være frisættende at høre om sig selv eller nogen, man kender.

Der er et lokalt, emotionelt potentiale i, at nogle mennesker oplever at føle sig set.”

K: ”Det er vigtigt at tage skammen ud af klasse. Skam er noget, der hæmmer mennesker i mange forskellige situationer, så hvis vi kan dele skammen, bliver den mindre farlig og mindre hæmmende.”

L: ”Den nyeste litteratur har åbnet for, at vi igen kan tale om et klassesamfund.”

DANSKFAGLIG EFTERMIDDAG 28. NOVEMBER 2023 KL. 15-18 Praxis og Lindhardt & Ringhof inviterer alle dansklærere til en danskfaglig eftermiddag på toppen af Egmonts bygning med udsigt over Københavns tage.

Du kan bl.a. møde:

På dagen kan du bl.a. høre forfatterne Felix Thorsen Katzenelson og Kamilla Löfstrøm og redaktør Lisbeth Maria Hansen fortælle om forløbet KLASSE . Forløbet belyser temaer og perspektiver i litteraturen med klassebegrebet som omdrejningspunkt. Forfatterne præsenterer i forløbet litterære tendenser og undertemaer i et bredt udvalg af litterære værker af bl.a.

Thomas Korsgaard, Glenn Bech og Asta Olivia Nordenhof.

Lindhardt & Ringhofs litterære direktør, Sune de Souza Schmidt-Madsen, præsenterer nyere værker fra forlaget, og i løbet af aftenen kan du møde aktuelle forfattere, der læser op af deres nyeste udgivelser.

Forfatter Merete Pryds Helle

Vi byder på en sandwich og et glas vin, og så kan du købe bøger fra Lindhardt & Ringhof med rabat.

Tilmeld dig her prx.dk/tilmeld-danskfaglig

Forfatter Malte Tellerup

Seniorredaktør Gitte Skov Andersen 29

grundbog

litteraturhistorIer

Mischa Sloth Carlsen Claus Petersen Lotte Prætorius Ditte Timmermann Søren Vrist

Mischa Sloth Carlsen Birgitte Darger Bilbo Egelund Nikolaj Frydensbjerg Elf Nicolai Rekve Eriksen Lisbeth Maria Hansen Helle Juhl Lassen Ditte Timmermann Karen Wagner Mimi Olsen (red.)

Praxis

Praxis

Bibliotek

SKØNLITTERATUR ‘2000 - NYESTE TID’ Felix Thorsen Katzenelson Kamilla Löfström Lisbeth Maria Hansen (red.)

Praxis

Praxis

DET TIL DANSK Det til dansk er et samlet dansksystem målrettet de gymnasiale uddannelser. Systemet består af fire hovedudgivelser – Grundbog, Litteraturhistorier, Skønlitteratur ’2000 – Nyeste tid’ og Bibliotek.

Det til dansk er formidlet mulitimodalt og stimulerer flere læringsstile med inddragelse af tekster, flipped learning-videoer og andre typer af formidlingsvideoer, oplæsning af tekster m.m. Systemet indeholder en lang række adaptive boost-moduler om grundlæggende danskfaglige begreber, metoder og teorier og litteraturhistoriske perioder. Vores iPraxisforløb har fokus på praksisnær undervisning i klasserummet med en bred vifte af didaktiske tilgange og elevmotiverende aktiviteter.

Det til dansk udkommer løbende gennem skoleåret 23/24. Indtil da kan du få en smagsprøve på et nyt litterært forløb, der tager udgangspunkt i Thomas Korsgaards nye kortroman Mente I det. Få gratis adgang til forløbet indtil årsskiftet ved at udfylde formularen på prx.dk/menteIdet.

30

BELMAVINDER

2023

Eleverne arbejder med klimadigte, film, blogindlæg, protestsange, tv-reklamer, brevskrivning og meget mere. Bogen er samtidig en introduktion til en ny spændende genre: Klimaskrivning (Climate Writing). Ved selv at blive kreative klimaskribenter får eleverne mulighed for at forestille sig alternative klimafremtider og bryde ud af klimaangstens blindgyde.

Læs mere og bestil bogen på prx.dk/cli-fi.

ANDRE NYHEDER

y

y

y x

x

y

y

C

a f (x) dx = F (a) –∞

R

x

f

x

χ2

P

x

a

y C

A0

JOACHIM SONNE JOACHIM SONNE

R

Am y

y

y

y

RASMUS AXELSEN mOG ydelser OLE DALSGAARD y

ROLF WIECKER ROLF WIECKER

MODERN LOVE

x

P

f'(x 0 ) = lim f (x) – f (x 0 ) x x0 x – x0

y

y' = a ∙ y

y

y' – a ∙ y = 0

= lim x 2 – x 02 x x0 x – x0

x

x y' ∙ f (x) – a ∙ y ∙ f (x) = 0 ∙ f (x)

= lim (x + x0) ∙ (x – x0) x x0 x – x0

y' ∙ f (x) + y ∙ (– a) ∙ f (x) = 0 y

=...

y

C

a f (x) dx = F (a) –∞

R

x

y

x

χ2

y P

LOVE AND DATING IN THE 21 CENTURY ST

f

x

a

y C

y A0

M AT E M AT IK , H H X x

y

Am y

y

R

x

y

m ydelser

x

P

y

y

C

y

f

y' ∙ f (x) – a ∙ y ∙ f (x) = 0 ∙ f (x)

= lim (x + x0) ∙ (x – x0) x x0 x – x0 χ2

x

–∞= a ∙ y y' y' – a ∙ y = 0

= lim x 2 – x 02 x x0 x – x0

P

a f (x) dx = F (a)

y

f'(x 0 ) = lim f (x) – f (x 0 ) x x0 x – x0

R

=...

x

a

y' ∙ f (x) + y ∙ (– a) ∙ f (x) = 0

x

y

x

x y C

y

A0

y

C

Am y

y

y

y

a f (x) dx = F (a) –∞

R

R

PRAXIS

m ydelser

=...

x

χ2

a

y' = a ∙ y

PRAXIS y' – a ∙ y = 0

= lim x 2 – x 02 x x0 x – x0 = lim (x + x0) ∙ (x – x0) x x0 x – x0

y C

y' ∙ f (x) – a ∙ y ∙ f (x) = 0 ∙ f (x)

A0 y

y

R

y' ∙ f (x) + y ∙ (– a)A ∙ f (x) = 0 m y y

m ydelser

x

P

Modern Love Lær om kærlighed og dating i det 21. århundrede.

La Belgique Ny temabog til din franskundervisning.

Ræson B Grundbogen Ræson B formidler matematikfagets logik og ræsonnementer.

Få gratis læreradgang på prx.dk/modern-love.

Få gratis læreradgang på prx.dk/la-belgique.

Få gratis læreradgang på prx.dk/raeson.

31

f'(x 0 ) = lim f (x) – f (x 0 ) x x0 x – x0 = lim x 2 – x 02 x x0 x – x0

= lim (x + x0) ∙ (x – x0) x x0 x – x0

f

x

P x

P f'(x 0 ) = lim f (x) – f (x 0 ) x x0 x – x0

y' = a ∙ y

y' – a ∙ y = 0

y' ∙ f (x) – a ∙ y ∙ f (x) = 0 ∙ f (x)

y' ∙ f (x) + y ∙ (– a) ∙ f (x) = 0

=...

x

32

PROMPT ARTIST: TIDENS HOTTESTE STILLINGSBETEGNELSE? Teknologier som ChatGPT stormer frem, og den umiddelbare begejstring virker endeløs, fordi vi pludselig bliver hjulpet i alverdens skriveprocesser og administrative opgaver.

Med de rigtige prompts får vi en reel digital assistent.

TEKST: THOMAS YUNG FOTO: MIKKEL BENDIX

N

år den første fascination har lagt sig, følger spekulationerne og bekymringerne; hvilken betydning har kunstige og digitale intelligenser for den kommende arbejdsstyrke? Og hvilke kompetencer bliver i fremtiden efterspurgte i virksomheder?

Jarl Panzeri Vistisen er uddannelsesvejleder i Københavns Kommu-

ne og vejleder dagligt unge i deres uddannelsesvalg, og han er ikke i tvivl om, at kunstige intelligenser – han omtaler det selv som digitale intelligenser – er gode værktøjer til nogle arbejdsopgaver, men at mennesker fortsat vil være efterspurgte som arbejdskraft, fordi de menneskelige kompetencer ikke kan ”robotificeres”.

Der er også i stigende grad behov for

33

at forholde sig til den data, som genereres i teknologiens bagvedliggende sprogmodeller. ”Jeg er fortaler for, at vi taler om digital intelligens frem for kunstig intelligens, for teknologien er menneskeskabt, så i min optik er den ikke kunstig. Den digitale intelligens udvikles i takt med, at vi deler mere viden og data. Det er med til at ud-

vikle et arbejdsredskab, som i mange henseender er godt, men vi må og skal huske på, at det er en genereret viden. Mennesket skal i fremtiden fortsat være kritisk over for genereret viden, for det er os, som kan oversætte den ind i en kontekst og vurdere dens troværdighed.”

Kunstig intelligens rykker naturligvis ved vores opfattelse af arbejdsopgaver og arbejdsgange, fordi den hurtigt giver svar på vores spørgsmål på lige fod med andre store søgemaskiner. Dog kan den ikke kontekstualisere – dvs. agere i forhold til en given sammenhæng – og det er en vigtig pointe, som Jarl Panzeri Vistisen slår et slag for, for det bekræfter netop hans tese om, at uddannelse fortsat er vigtigt og bærende i vores samfund. Digital intelligens besidder ikke menneskelige egenskaber som sympati eller empati, og den kan ikke perspektivere eller omsætte viden til en menneskelig kontekst.

Jeg er ikke skræmt fra vid og sans over at blive overflødiggjort i fremtiden

Tid til kerneopgaverne De digitale redskaber giver os gode muligheder i optimeringsprocesser i forbindelse med systematiserings- og arkiveringsopgaver. AI er også med til at frigive tid til arbejdsopgaver, som i virkeligheden er tættere knyttet til den faglighed, vi er uddannet til. Fx kan den give en lærer eller en uddannelsesvejleder mere tid til at opbygge en god relation med eleverne, hvilket fortsat er vigtigt for elevernes udvikling.

Jarl Panzeri Vistisen mener, at dette frigiver tid til kerneopgaver i alle brancher, fordi bureaukratiske processer og repetitivt arbejde bliver et fortidslevn, og han ser for sig, at arbejdsopgaverne tones i faglige retninger og dermed bliver mere lystbetonede, kreative og frie. ”De studerende kan få hjælp af gode digitale robotter og dermed bruge tiden på det faglige indhold frem for tidskrævende og tekniske ting, hvor AI kan overtage arbejdet – fx transskribering af interviews til opgaver.”

Leg og læring kommer derfor til at

Jarl Panzeri Vistisen, uddannelsesvejleder i Københavns Kommune

34

gå mere hånd i hånd, når kommende generationer møder (arbejds)livet. I fremtiden behøver skole og uddannelse heller ikke være en sur (uddannelses)pligt, fordi de kommende generationer netop bliver understøttet af teknologierne.

En eftertragtet stillingsbetegnelse Der venter en stor opgave i at sortere og forholde sig kritisk til det indhold, vi hele tiden præsenteres for. Derfor ser Jarl Panzeri Vistisen også for sig, at arbejdstitlen ”Prompt Artist” bliver meget efterspurgt i de kommende år. ”Vi bør uddanne gymnasieeleverne til at kunne samarbejde med digitale intelligenser og ruste dem til at være kritiske og realistiske over for det, de bliver præsenteret for.”

Opgaven ligger ifølge uddannelsesvejlederen i, at vi tager ansvaret alvorligt og uddanner de Uddannelsesvejleder i unge til at forstå Ungdommens Uddannelsesvejdet, der ligger bag ledning i København. teknologierne. Vi Har en cand.it. skal give dem en fra IT-Universitetet i København. grundforståelse af Debattør med kronikker og de sprogmodeller debatindlæg i de største og algoritmer, som danske aviser.

AI bygger på. ”De unge behersker allerede kunsten i tekst-forespørgsler, også kaldet ”prompting”, og fagligheden ligger i at kunne stille de rigtige og væsentlige spørgsmål, så outputtet bliver mere kvalificeret.

Derfor er én af tidens hotte stillingsbetegnelser også “Prompt Artist”, som i den grad kræver, at der kommunikeres klart og tydeligt i den givne kontekst.”

JARL PANZERI VISTISEN

Mennesket er fortsat efterspurgt I takt med teknologiske udviklinger og de unges kompetencer i forhold til at blive dygtigere promptere, vil der naturligvis også opstå situationer, hvor teknologierne benyttes uhensigtsmæssigt, fx i opgaveskrivning.

Når en lærer mistænker en elev for 35

brug af AI i en opgave, skal det dog ikke nødvendigvis ses som snyd, da det også viser en forståelse for fremtidens go-to-værktøj, dvs. at eleven snarere er på forkant med udviklingen. Kritikken bør ligge i, om indholdet blot er kopieret uden kritisk stillingtagen eller brugt kreativt og med omtanke. Her venter der en opgave for uddannelsesinstitutionerne, fordi den kritiske tilgang skal opbygges og trænes, og eleverne har brug for at lære, hvornår noget er brugbart eller ej. Én ting er sikkert: Den digitale intelligens er kommet for at blive, og udviklingen fortsætter i de kommende år. Heldigvis er de unge ikke hæmmede eller angste over for teknologier, hvilket er et stort plus. De mangler dog redigeringskompetencer og en viden, så de kan forholde sig kritisk.

Her er den ældre generation særdeles værdifuld, for den har masser af viden og indsigter at give videre.

I forbindelse med videndeling bliver netop det menneskelige samspil væsentligt, fordi vi skal lære at forholde os til genereret data, som bygger på indviklede sprogmodeller og algoritmer.

Teknologien giver os imidlertid ikke den almene dannelse og erstatter ikke de menneskelige kompetencer.

Derfor er der stadig et stort behov for uddannelse og for vejledningen af de unge. ”Jeg er ikke skræmt fra vid og sans over at blive overflødiggjort i fremtiden. Det er der heller ingen grund til, at de unge bliver, for der vil altid være brug for driftige mennesker, selvom driften kan køre af sig selv.”

36

Liv II

Hvorfor ser vi ud, som vi gør, og hvorfor er vi, som vi er? Hvad er det, vi arver, og hvordan gør vi det?

Bogen koncentrerer sig om arv og genetik og tager fat i både det, vi har til fælles, og det, der gør os til individer. Den gennemgår emner som: Mendelsk nedarvning; Nedarvningsmønstre; Arv og miljø; Populationsgenetik; Evolution og artsdannelse; Informationsflow i cellerne; Rekombinant DNA-teknologi; Genteknologiske analysemetoder og bioinformatik.

Liv II er skrevet til biologi på niveau B/A. Den har fokus på evolution og det slægtskab, som eksisterer mellem alle organismer. Et af målene med udgivelsen er at styrke elevernes naturvidenskabelige dannelse.

Liv II kan anvendes i forlængelse af Liv, grundbogen til niveau B/C, idet den uddyber kernestof, der her blev præsenteret. Bogen kan også bruges selvstændigt og som supplement til andre lærebogssystemer.

37

Q&A

GIV ELEVERNE GODE, MOBILFRIE VANER Mikkel Flyverbom er professor i kommunikation og digital forandring på CBS, han er medlem af Dataetisk Råd og Digitaliseringsrådet samt formand for regeringens Ekspertgruppe om Techgiganter.

Vi har stillet ham fire spørgsmål om skærme og AI i undervisningen.

INTERVIEW: MATHILDE LINNEA GANDINI FOTO: MADS SIGGAARD

Vil du opfordre gymnasielærerne til at gøre deres undervisning mobilfri?

Ja! Mobiltelefoner hører ikke hjemme i undervisningslokaler og bidrager ikke til formålet med, at lærere og elever mødes. Undervisning og læring kræver forståelse, koncentration og fordybelse. Den slags kommer ikke af sig selv, og belønningen er ikke umiddelbar eller direkte mærkbar.

En mobiltelefon tilbyder det modsatte: hurtige, friktionsløse impulser, strømme af information og flimrende tilstedeværelse, som belønner andre dele af den menneskelige hjerne og vores følelser. Det er der ikke i sig selv noget galt med. Men strømme af notifikationer og sjove videoer på en telefon vil altid være mere tillokkende end krævende undervisning og svære udregninger, så de to ting bør slet ikke være tilgængelige i samme situation.

vigtigere, så kan konkrete erfaringer med at være i skole uden en mobiltelefon hjælpe eleverne med at udvikle nye vaner og på sigt genvinde evnen til fordybelse og tilstedeværelse. Som samfund har vi søgt at løse skærmproblemer ved at påvirke folks adfærd gennem information og viden, som taler til den bevidste del af hjernen og primært få os til at tænke uden at handle. Men mobiltelefoner er designet til at påvirke vores adfærd gennem følelsesmæssige impulser, der taler til de ubevidste dele af vores hjerne og derved får os til at handle uden at tænke. Pointen med at få eleverne til at mærke, hvordan det er at være uden mobiltelefon, er, at det er meget mere effektivt end de abstrakte forklaringer om ’digital dannelse’ og derved ruster dem bedre til både at tænke og handle anderledes på skærmenes indtog i deres liv.

Hvordan kan gymnasielærerne tale med eleverne om skærmforbrug i og uden for undervisningen?

Jeg håber, gymnasielærerne vil trække på deres kompetencer og erfaringer som undervisere, når de taler med eleverne om skærmenes plads i deres hverdag, primært mens de er i skole, men også i resten af livet. Der er både kulturelle, kommercielle og designmæssige grunde til, at skærmene har invaderet vores samfund, og dem skal eleverne have indblik i. Og endnu

Hvordan kan AI-teknologier være en del af undervisningen?

Kunstig intelligens er et vigtigt emne og fænomen, som gymnasieelever bør lære om og forstå i dybden. For det første er det brugbart at forklare, at det, vi lige nu taler om som kunstig intelligens, længe har været en integreret del af digitale processer, og at det måske giver mere mening at tale om maskinlæring eller data-drevne, algoritmiske processer. Dernæst er det vigtigt, at gymnasieelever forstår 39

forskellen mellem menneskelig intelligens og kunstig intelligens, for de to ting er og bliver aldrig det samme.

Derudover er det centralt at bruge tid på at udfolde, hvordan fx ChatGPT bruger og misbruger eksisterende datakilder, mangler forståelse for virkeligheden og konkrete sammenhænge og primært kopierer og videregiver information, snarere end den selv skaber ny viden. Endelig er det oplagt at tale med eleverne om, at hvis de sætter ChatGPT til at løse deres opgaver, så snyder de ikke primært deres lærer. De snyder snarere sig selv for læreprocessen og muligheden for at blive dygtigere end en robot.

Hvordan kan gymnasielærerne forberede de unge mennesker på en virkelighed med skærme og kunstig intelligens?

Næste skridt i den digitale udvikling bliver at sætte menneskelige behov og værdier i centrum – snarere end teknologiske og kommercielle – og her kan gymnasielærere spille en central rolle. Det kommer til at kræve politisk regulering, kulturelle forandringer, investeringer i både europæiske digitale løsninger og analoge alternativer og nye forståelser af forholdet mellem teknologi og mennesker, og alt dette kan gymnasielærerne både formidle og bidrage til.

Vi byder velkommen på praxisOnline

På praxisOnline finder du også materialer fra

40