Fredericia Gymnasium - Årsskrift 2021/2022

FREDERICIA GYMNASIUM ÅRSSKRIFT 2021/2022

Fredericia Gymnasium Årsskrift 2021/22 Redaktion, tekst og billeder: Astrid Overgaard og Iben Rausgaard Fotograf: Albert Egebro Therkelsen, 1m Grafik og tryk: PR OFFSET Oplag: 500 stk.

FREDERICIA GYMNASIUM ÅRSSKRIFT 2022

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Året, der gik på de sociale medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Vision 2023 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Digital dannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Motivation og trivsel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 BBD 2022: Brug-bolden-dagen vender endelig tilbage. . . . . . . . . . . . 14 Talentarbejde på FG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 ATU - Akademiet for Talentfulde Unge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Science Camp: Splashdown i Østersøen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 FG ‘slagter’ konkurrenterne i SkriveCup 2022. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Udveksling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 3a i Island. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 2n i Spanien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Studierejser - på opdagelse i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 2a tager til Solskinsøen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 2e invaderer København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 2j udforsker København og Sydsjælland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 2k og 3k skriver artikler i Sønderborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 2q går ikke glip af noget i København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 2r har Sensucht nach Berlin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 3d bestiger bjerge i Østrig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 3j rejser til Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 3l ser på kolonialisme i København og Hamlet i Helsingør. . . . . . . . . . 48 SRP - årets emner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Årets SSO-emner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Nyt fra elevorganisationerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 CoffeeHouse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Elevrådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 FG Filmklub. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Indvielse af nye atletikfaciliteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Ny kunst på FG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 HF’ernes praktikforløb 2022. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Vores Historie – Historisk forskning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 2.a og 2.l som borgerforskere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Rejsen gennem Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Nyt fra Skolens Liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Nye udgivelser fra skolens lærere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Danskhed. Introduktion til dansk kultur og identitet. . . . . . . . . . . . . . . . 70 Når de nye heder breder sig som en steppebrand. . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Sådan skriver du sammen med andre - i alle fag og projekter. . . . . . 74 Visuel historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Nyt liv i lektiecaféen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Fuld fart på brobygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 FG ordblindevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 FGMF - Fredericia Gymnasiums MusikFestival er tilbage!. . . . . . . . . . 84 FG stickerkonkurrence 2022. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Fredericia Gymnasiums Venner (FGV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Medarbejdere på Fredericia Gymnasium 2021/22. . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

FORORD Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk, jomfruer sig på volden sole; luften er så smuk, deres længselssuk kendes let på deres silkekjole.

Poul Møller. ”Aprilvise”, 1819

Bøgehækken er inden for de sidste dage blevet helt grøn. Varmen er på vej, men stadig mærkes kulden om morgenen efter lave nattemperaturer. Men vi er på vej mod endnu lysere og varmere tider! ”Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk”. Med forårets komme forsvandt også coronaspøgelset, der har præget det forgangne skoleår.

Det blev ikke det skoleår, vi havde håbet på. Coronaepidemien lagde mange begrænsninger ned over dele af skoleåret. Men samtidig har det været uhyre positivt at opleve, at der har været en interesse for og en vilje til at igangsætte tiltag, der både har haft som mål at sikre fagligheden, men også at styrke det sociale fællesskab.

Meget få studierejser gik i år til udenlandske destinationer, men i stedet blev der afviklet en lang række udbytterige studierejser rundt i Danmark, som både elever og lærere har sat stor pris på. Årsskriftet afspejler den store iderigdom og engagement, der er omsat i årets mange aktiviteter. Arbejdet med trivsel og motivation, digitale strategier, talentkonkurrencer, brug bolden dagen og meget, meget mere.

Ingen ved, om vi som skole igen kan blive ramt af en ny epidemi eller af andre store udfordringer, men jeg er uhyre fortrøstningsfuld.

Jeg synes, at de sidste år har vist, at både ansatte og elever formår at tænke nyt, gå nye veje og samtidig være opmærksomme på hinanden.

Det løser ikke alt, men er en klar forudsætning for, at Fredericia Gymnasium også i årene fremover vil være en skole, hvor det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø præges af iderigdom og engagement.

Sådan har det været i skoleåret 2021/22, og sådan tænker jeg tilbage på de 32 år, jeg har været rektor.

Jeg er overbevist om, at det også vil præge gymnasiet fremover.

Poul Erik Madsen Rektor

Årsskrift 2021/2022 | 5

ÅRET DER GIK PÅ DE

SOCIALE

MEDIER Opbakningen er stor i hele FGs fotoalbum og newsfeed på både Instagram og Facebook.

Store og små nyheder binder den virtuelle vennekreds sammen – og vi er mange.

Næsten 2800 følger @fredericiagym på instagram og flere end 5000 på Facebook – alle med interesse for livet på Fredericia Gymnasium!

Vi kan se tilbage på et år i billeder, videoer og stories med masser af FG-stemning. Albue-hilsner fra PEM på den allerførste dag.

Grundforløbsklassernes team-prøvelser i Trelde og studierejserne til alle egne af Danmark.

Fra udspring i Opalsøen og nationalsang i Parken, over genskabte Skagensmalerier højt mod nord, jazz i det nordjyske og studier, af

grænselandet mod syd. Virtuelle postkort fra studieture i Østrig, Tyskland, Island, Færøerne og Norge. Vi var med, da FG og IBC tørnede sammen i fodboldmatch, på de mangfoldige studieretningsdage, og da Striberne bagte julekager, så hele FG duftede. Da skoleballet endelig løb af stablen, og da musicalen desværre ikke gjorde. Da FGs Røde Kors-ambassadører gav den gas, og hver gang FG lagde ramme til foredrag og aktuel debat. ”Brug Bolden Dag”-bølgen og Skrivecup-talenterne, der tog førstepræmien hjem til FG nok engang, var megahits på instagram, ligesom en særlig pink frisure og gode råd fra følgerne til de SSO- og SRP-ramte. Top-scorer-opslaget blev dog PEMs skarpe hjørne og alle fødselsdagskagerne!

Tak for alle de små hjerter i året, der gik 6 | Årsskrift 2021/2022

Årsskrift 2021/2022 | 7

FG VISION 2023:

DIGITAL DANNELSE Digitale medier og værktøjer er en stor del af vores alles hverdag, og vores elever bruger computere, telefoner, apps, tracking-ure og meget andet udstyr hver eneste dag - både til skole og fritid. Men hvordan bruger man disse digitale hjælpemidler optimalt og sikkert? Det er i stigende grad et yderst relevant spørgsmål, og vi skal i gymnasiet dels styrke elevernes færdigheder og kompetencer til at anvende digitale hjælpemidler og dels stimulere til elevernes digitale dannelse og evne til at reflektere over konsekvenser ved brugen af disse.

Vi uddanner elever, der - næsten uanset hvor de ender med at arbejde i deres voksenliv - skal håndtere digitale værktøjer i alt fra simpel brug af computere til mere avanceret brug af robotteknologi, velfærdsteknologi, kodning, programmering mv. Det betyder, at vi både i vores professionelle liv og i vores private liv håndterer og afgiver en masse data, og forskellen mellem det professionelle og private bliver ofte udvisket. Det rejser en lang række etiske spørgsmål.

Hvad kan denne data bruges og ikke mindst misbruges til - og af hvem?

Hvordan sikrer vi bedst vores egne

W1

Det er ikke kun EU og Margrethe Vestager, der beskæftiger sig med disse spørgsmål. Det gør vi også på gymnasierne, og det er et stort og vigtigt område, vi gerne vil løfte. Vi har igennem flere år drøftet, hvordan fagene hver især kan bidrage og stimulere til elevernes digitale fær-

W3

Introduktion til digitale kompetencer

Plagiat og ophavsret

W2 Håndtering af mapper og dokumenter i Google workspace, pdf-filer, genvejstaster, komprimering og de-komprimering af filer og mapper

8 | Årsskrift 2021/2022

og borgeres data? Hvad betyder det for både individet og samfundet, at vores data i stigende omfang er i risiko for at falde i de forkerte hænder?

Og hvor meget bliver vi påvirket af de algoritmer, der ligger bag de services, vi bruger?

W4 Data og sikkerhed på nettet: sikre kodeord, afgivelse af rettigheder og cookiesindstillinger

digheder og digitale dannelse. På Fredericia Gymnasium har vi i tillæg til fagenes arbejde med den digitale dannelse besluttet at iværksætte en række af workshops, der afvikles ved siden af den almindelige undervisning. På stx drejer det sig om i alt ni workshops fordelt over de tre år, og på hf er det blevet til syv workshops fordelt over to år.

Hele progressionen og indholdet i workshop-rækken er udviklet af skolens IT-udvalg, der i indeværende skoleår har gennemført, evalueret og justeret workshops i alle 1.g/ 1.hf-klasser. I de kommende år rulles hele planen ud på de øvrige klasser også.

Det er et meget ambitiøst program, vi har lagt. Vi starter som de fleste andre skoler med en kort IT-introduktion, hvor eleverne hjælpes med log-in og anvendelse af de primære platforme, vi bruger i dagligdagen.

Det gælder brug af lectios beskedog skemafunktioner, håndtering af mapper og filer i Google Workspace samt brug af Uni-login på diverse læringsplatforme. Herefter kører de ni/syv workshops fordelt på skoleårene, hvor eleverne i en koordineret progression øves i simple computerfærdigheder, senere i sikker håndte-

ring af data, cookies og passwords, plagiat og ophavsret, og siden mere avancerede færdigheder i basal programmering. Eleverne præsenteres løbende for virkelige cases med identitetstyveri, onlinesvindel og phishing, ‘troldehære’, censur og valgsvindel og forståelse for muligheder og konsekvenser ved brugen af digitale platforme på individ- og globalt plan.

Brug af digitale værktøjer og læringsmidler er naturligvis en del af alle læreres løbende efteruddannelse og udvikling som faglærere. Vi har mange teknologier til rådighed, og mange har også en interesse for området. Flere lærere har i de seneste år deltaget i det stort anlagte regionsprojekt ‘Digitale Gymnasier’ og i det regi beskæftiget sig med at inkorporere flere avancerede teknologier i undervisningen. Det gælder både brug af droner, robotarme, VR-briller og meget andet.

ordblinde-hjælp og meget andet.

Mange har kunnet meget i forvejen, og mange af os har lært meget under corona-nedlukningerne, hvor vi har skulle være opfindsomme og finde digitale løsninger til fortsat at lave spændende undervisning med afvekslende arbejdsformer.

Det brede løft af vores digitale færdigheder skal derfor hvile på en vidensdeling i det store fællesskab og sidemandsoplæring i faggrupper og teams. Det arbejder vi mere med i de kommende år.

På vegne af IT-udvalget, Iben Rausgaard

Vi har mange fagligheder i huset.

Vi har lærere, der kan kode og programmere. Lærere, der kan lave hjemmesider, apps, film, podcasts osv. Vi har lærere, der er dygtige til at bruge diverse programmer til både mundtlige og skriftlige præsentationer og formidlingsopgaver,

Den digitale offentlighed: Brug af E-boks, borger.dk, SKAT, Mit-ID, sundhed.dk

Basal programmering, droner: legorobotter og robotarme

Scams og ulovlig deling af informationer: deep fake, phishing, trusler, deling af følsomme billeder, identitetstyveri

Teknologiens betydning for samfundet: Troldehære, hackere, overvågning og droner, censur og magten over de sociale medier, whistleblowers, databeskyttelse og demokratikamp

W8

W6

W5

W9

W7 Teknologiens betydning for menneskets liv og arbejde: Etiske udfordringer med brug af ansigtsgenkendelse, selvkørende biler, kunstig intelligens og machinelearning i retsvæsenet og sundhedsvæsenet

Årsskrift 2021/2022 | 9

FG VISION 2023:

TRIVSEL OG MOTIVATION Skolekulturen og fællesskaberne har stor betydning for eleverne og dermed for deres motivation for læring. Trivslen og motivationens betydning for læring er gennem det seneste år dokumenteret gennem en række forskningsrapporter. Forskningen viser også, at den gymnasiale sektor påvirkes af, at elevgruppen er blevet mere mangfoldig, herunder at flere elever har personlige og sociale udfordringer.

Det er afgørende, at eleverne oplever, at de hører til, og at der er gode relationer til både kammerater og lærere - ligesom det er vigtigt, at eleverne oplever, at deres bidrag ind i klasserummet er en væsentlig forudsætning for læring og fællesskab.

I relation til visionens fokus på trivsel og motivation har vi i dette skoleår specielt arbejdet med Elev-lærerrelationen og to didaktiske udviklingsprojekter under overskrifterne: Det professionelle gruppearbejde og De gode fejl.

Elev-lærerrelationen Skoleårets start blev indledt med oplæg ved Louise Klinge, der som skoleforsker gennem flere år har fokuseret på professionelle relationskompetencer. Klinge talte for FG-lærergruppen om betydningen af lærer-elev-relationen og hvordan både elevernes læreprocesser, resultater, interne relationer og trivsel styrkes, når relationskompetencen er i fokus. For at virkeliggøre dilemmaer omkring læringssituationer og lærerens refleksioner om relationskompetent adfærd havde Lou-

ise Klinge inviteret skuespillere fra TeaterSpektrum. Med få rekvisitter og stor indlevelse eksemplificerede de tre skuespillere situationer fra en skolehverdag, hvor FGs lærergruppe skulle navigere og spille med i de interaktive relationsscenarier.

Hvordan reagerer man for eksempel meningsfuldt, når en elev hellere vil shoppe sneakers på nettet end at deltage i sit gruppearbejde?

Eller slet ikke har lyst til at deltage mundtligt?

Louise Klinges oplæg blev fulgt op på pædagogiske dage i november, hvor Rudi Lauridsen, gymnasielektor fra Sct. Knuds Gymnasium, med en praktisk workshop inspirerede til konkrete arbejdsformer og redskaber, der kan skabe gode læringsfællesskaber. Igen var FGs lærere på gulvet og afprøve metoder og redskaber til at fremme elevers trivsel og motivation i fagene, hvilket tydeliggjorde relationernes indflydelse.

Formålet med de to oplæg var således at inspirere det samlede lærerkollegium til at arbejde med relationerne mellem både lærere og elever og eleverne imellem i den daglige undervisning. Samtidig har oplæggene tilbudt perspektiver og inspiration til de lærere, der har deltaget i årets didaktiske udviklingsprojekter.

Didaktiske udviklingsprojekter i 2021-22 Som et led i Vision FG 2023 har en række lærere i nogle mere undervisningsrettede projekter arbejdet med

at fremme elevernes motivation og trivsel. Projekterne har – i lighed med vores tidligere udviklingsprojekter på FG – været organiseret som gruppeprojekter og med inddragelse af indbyrdes supervision. Og som tidligere har lærerne kunnet melde sig frivilligt som gruppe - i år til ét af to projekter: Det professionelle gruppearbejde og De gode fejl.

Det professionelle gruppearbejde Formålet med projektet Træning i og didaktisering af gruppearbejde var “at udvikle og gøre erfaringer med det gode gruppearbejde med henblik på at d ele erfaringer med de øvrige deltagere.” Et af de gennemgående temaer projekterne var, hvordan eleverne blev klædt på til få mest muligt ud af denne grundlæggende arbejdsform, herunder: Skal de opgaver, man stiller, være åbne eller lukkede?

Hvilke “dogmeregler” skal der gælde for gruppearbejde?

Hvilke krav skal man stille til produktet fra gruppen?

Et andet resultat af udviklingsprojektet var et bud på en refleksionsmodel over processer i forbindelse med gruppearbejde. Føres denne tanke ud i livet, vil den sammen med en tættere opfølgning i form af mundtlige eller skriftlige evalueringer i kombination med FGs studieudviklingssamtaler måske kunne danne grundlag for et løft af elevernes almene kompetencer.

Refleksion over professionelt gruppearbejde

Kommunikation

Opgaveløsning

I har brugt falige argumenter til at blive enige om svaret

I er afhængige af hinandens input og viden for at løse opgaven

I har øvet jeres præsentation/ revideret jeres opgave og implemeteret forbedringer

I har lyttet og bygget på hinandens input

I har diskuteret andre mulige svar og løsninger

I har talt om forskellige præsentationsredskaber og udvalgt en på baggrund af faglige og kreative kriterier

I har forståelse for, at I hver især kan have forskellige tilgange til opgaveløsning

I har i fællesskab talt om, hvordan hver enkelt del af opgaven kan løses

I har vurderet forskellige præsentationsmuligheder og truffet et valg i fællesskab

I har talt om opgavens elementer

I har talt om, hvordan man kan løse enkelte opgaver

I har delt opgavepræsentationen ud, så alle siger/afleverer lige meget

I har ikke snakket om opgaven

I fordeler arbejdsopgaverne i mellem jer og løser hver individuelt

En i gruppen er valgt til at fremlægge/aflevere

De gode fejl Formålet med projektet De gode fejl var at finde veje til at ”løsne op” for den herskende præstationskultur, der (også) præger vores skole, så eleverne kan føle sig trygge i klasserummet til at turde fejle for dermed at opleve de læringspotentialer, der ligger i det. I alt ca. 15 lærere har her arbejdet med at skabe et undervisningsrum og en læringskultur, hvor eleverne tør fejle og anerkende andres fejl som en forudsætning for, at alle kan lære mest muligt.

Læreren skal lære, hvordan man giver ”gode” svar

De enkelte grupper har efter en opstartsdag med fælles brainstorm og idéudveksling formuleret deres eget fokus i projektet. Dog tegner der sig i projekterne to overordnede tilgange i udviklingsarbejdet.

I den ene tilgang har tre grupper arbejdet med at stilladsere og rammesætte ”de gode fejl” med det formål at udvikle elevernes selvstændige faglige tænkning. Én af grupperne formulerede det som et forsøg på at udvikle dem som faglige tænkere og

Pas på med at overvurdere elevernes for-forståelse

Præsentation

til at turde begå fejl og være i dialog med andre elever – både i og med faget. Et fælles fokus i disse grupper har været på elevernes dialog både med hinanden og med læreren. Problemstillingerne i disse grupper har bl.a. kredset om, hvordan man bedst muligt stilladserer dette, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål, og hvordan man bedst muligt indtager rollen som facilitator frem for formidler af de ”rigtige svar”.

Dialogcirkler giver underviseren et godt indblik i elevernes konstruktioner af viden

Lukkede spørgsmål kan fungere fint – hvis de opleves som åbne for eleverne

Årsskrift 2021/2022 | 11

De gode fejl i matematik Reproduktion Tydeliggøre

Forklarende reproduktion

Tydeliggøre

kravene

Skriver af efter tavle/papir.

kravene

til mundtlighed

Skriver stadig af, men forklarer de forskellige skridt.

til mundtlighed

Siger kun det de skriver.

Refleksion over, hvordan man kommer fra det ene skridt til det næste.

Ingen eller meget lidt refleksion over fejl.

Ureflekteret reproduktion af bevis for sin og cos i revinklede trekanter

Undersøgende opgaveregning ved små tavler. Bruger fejl for at komme videre

Skubbes

Skubbes

over ved at

over ved

sætte fokus på fagspro-

1.p

2.c

nye vinkler

Øve beviser og benytte fagudtryk

på bevis

Bevise arealfunktionen for i aftagende, h<0

Bevis for differentiabilitet af f(x)=x*2

Bevis for differentiabilitet af andengradspolynomiet

Eksamensspørgsmål

Arbejde med forberedelses­ materiale ved de små tavler

2.a

3g MA/2

I den anden tilgang har to grupper arbejdet med fremme elevernes motivation til at (turde) fejle ved hjælp af ”metasnak”. Den ene gruppe har arbejdet med elevernes mindset – bl.a. ved at italesætte fordelen ved at udvikle et growth mindset i deres arbejde med peerfeedback. Den anden gruppe har – i en ramme af nul-tolerance overfor ”øjenrulning” eller lignende – arbejdet med, hvordan både læreren og eleverne giver feedback på en anerkendende måde.

Jeg føler altid at, folk kigger ekstra meget på mig, men jeg ved, at de ikke engang tænker over det.

12 | Årsskrift 2021/2022

Arbejder selvstændigt med de forskellige skridt og reflekterer over processen.

Laver fejl i processen og reflekterer over egne fejl, og bruger fejlene i det videre forløb

Gennemgang af min disposition til eksamensspørgsmål

get

Selvstændig produktion

Supervision og videndeling i projekterne Som nævnt, er der tilknyttet supervision til alle udviklingsprojekterne.

Lærerne i den enkelte gruppe overværer her på skift hinandens undervisning, og efterfølgende gennemfører de en professionel samtale om det, der er observeret.

Stort set alle projektgrupper har været meget glade for supervisionen som redskab til at styrke refleksionerne både hos den enkelte og i gruppen som helhed. Det, at man

Jeg tror aldrig, jeg har følt mig stolt over at lave en fejl, men jeg bliver altid stolt, hvis jeg ikke laver den samme fejl igen.

via observationerne ”låner øjne” hos andre til at se på sin egen undervisning, gør, at man får lejlighed til at reflektere mere ”klogt og informeret” over det, der sker, siges og gøres, hvilket opleves som særdeles inspirerende og værdifuldt.

Pædagogisk Udvalg 2021/22 Lektorer Astrid Marie Overgaard, Sofija Balen Frandsen, Rasmus Thestrup Østergaard og Christina Spanggaard samt uddannelsesleder Rita Juncher Christensen.

Når man snakker om fejlene, lærer man, hvorfor de var forkerte. Det gør det nemmere at huske, hvad det rigtige var.

BRUG BOLDEN DAG ÅRETS VINDERE VAR 14 | Årsskrift 2021/2022

2r | 1q | 3d | 2m | 1b

Det er onsdag morgen på FG. Fra alle fire fløje myldrer forventningsfulde, udklædte og kampberedte elever frem på rækker. Idrætshallen fyldes langsomt men sikkert med matroser, brandmænd, cheerleaders, håndværkere, 80’er hippier, landmænd, sygeplejersker med mundbind og superhelte. Ja, selv politiet er mødt frem. Der peges, grines, klappes, og nogen fyrer konfettirør af. Stemningen er høj, og den bliver ikke mindre da 2 x Jakob med guldkæder, grimme tænder og store baller går på scenen og underholder med sjov opvarmning og fællesbølge.

Brug Bolden Dagen (BBD) er skudt godt i gang, og nu venter tre faglige runder med forskellige udfordringer og opgaver. BBD er en anderledes skoledag, hvor det almindelige skema er ryddet til fordel for alternative faglige aktiviteter. Klasserne dyster

på tværs af fag og discipliner. Fx bliver der tegnet karikaturtegninger af lærerne, bygget raketter, spillet fodbold med cykelslanger om benene, gættet gåder, steder og bynavne, bygget spaghettitårne, pyntet kager og lavet sjove dansekoreografier. I hver disciplin får klassen en karakter. Udklædning og fremmøde tæller også med. De i alt 24 karakterer omregnes til et gennemsnit, så der kan findes en vinder på hver årgang samt en samlet vinder.

én for holdet undervejs ved at stille op til udfordringer, der ikke var andre, som gad! Tak til alle lærere for deltagelse og opbakning. Mange har været kreative og bidraget til at motivere og gøre dagen til en sjov og uforglemmelig oplevelse. Og sidst - men ikke mindst - en stor tak til kontoret, pedellerne, rengøringspersonalet og kantinen for hjælp til alt det praktiske før, under og efter BBD. Uden jer er det slet ikke muligt at gennemføre sådan en dag!

Det var totalt fedt endelig igen at kunne samle hele skolen og bare være sammen på kryds og tværs uden at skulle tænke på afstand, mundbind og håndsprit!

TAK TIL FG - BYENS GYMNASIUM for en forrygende dag.

Tak til alle elever for en super skøn dag på FG, hvor fællesskabet virkelig var til at få øje på, trods det, at I alle var i hård konkurrence med hinanden. I gav den gas, og mange tog

PS: Årgangsvinderne vandt biografbilletter, og den samlede vinder vandt desuden en tur på Street Food.

På vegne af BBD-udvalget Peter, Pernille, Christina og Margit

Årsskrift 2021/2022 | 15

AKADEMIET FOR TALENT­FULDE UNGE 16 | Årsskrift 2021/2022

For 10. år i træk har Fredericia Gymnasium haft deltagere med i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) – region Syddanmark. Akademiet har et samlet forløb på to år med start i februar på første år og afslutning i januar på andet år.

ATU-forløbet er møntet på at inspirere og udfordre deltagerne fagligt samt forberede dem på en akademisk karriere. Undervejs oplever deltagerne en række forelæsninger og deltager aktivt i faglige workshops inden for både naturvidenskabelige -, humanistiske – og samfundsfaglige fagområder.

ATU har et veludviklet samarbejde med såvel videregående uddannelser som regionens erhvervsliv, hvilket giver deltagerne mulighed for at møde nogle af landets bedste forskere og mest innovative virksomheder. Det toårige forløb indeholder dels en række obligatoriske seminarer, dels mulighed for at deltage i en lang række frivillige aktiviteter, spændende fra ”Salgspsykologi i praksis” over “Retsmedicin i virkeligheden” til ” Teaterforestillingen Maria” – ligesom der i efterårs-/påskeferien er mulighed for at deltage i en frivillig (og egenbetalt) studietur til Amsterdam eller London/Oxford/Cambridge.

Fordi programmet tilbyder en meget bred vifte af aktiviteter, får deltagerne mulighed for at opdyrke nye faglige interesser, men også for at dykke dybere ned i relevante problemstillinger inden for deres eget særlige interesseområde.

ATU pointerer, at forløbet også er et tilbud om socialt samvær, hvorfor der altid er en god spisepause ved de obligatoriske seminarer, ligesom der indgår deltagelse i en obligatorisk summercamp over fem dage i sommerferien, så deltagerne dels oplever faglige programpunkter, men også har mulighed for socialt samvær. En gang om året arrangeres et frivilligt heldagsseminar, hvor deltagerne indgår i et FN-rollespil og agerer forskellige landes FN-repræsentation, der forhandler på kryds og tværs ud fra en given case. FN-seminaret er de seneste fem år blevet afviklet på vores skole.

Fredericia Gymnasium betaler for deltagernes omkostninger (dog ikke deltagelse i en frivillig studietur), og der er ingen tvivl om, at de deltagere, skolen har haft med gennem årene (fra 2-13 deltagere pr. årgang), har haft glæde af forløbet. Da der er et begrænset deltagertal, skal potentielle deltagere gennem en motiveret ansøgning redegøre for såvel formål med deltagelsen som lysten til at afsætte tiden ved siden af den normale skolegang – og det er vigtigt at påpege, at Akademi-deltagelsen er for alle 1.g-elever, som har lyst – og tid – til at få udvidet såvel deres horisont som deres bekendtskabskreds. Skolens koordinator afgør i samarbejde med akademiets leder den endelige optagelse.

For deltagerne i Akademiet 2019 har det af coronamæssige årsager været nødvendigt at omlægge en række seminarer til virtuel form – og det har naturligvis været en svækkelse, ikke mindst på det sociale område – men heldigvis har det været muligt på forsvarligt vis at gennemføre Summer-campen samt en række seminarer fysisk, så den gode oplevelse ikke blev fuldstændig spoleret.

Indtil nu har Akademi-deltagelsen alene været forbeholdt stx-elever, men der arbejdes på at lave en model, så også interesserede hf-elever kan deltage i et reduceret forløb. Den endelige model er endnu ikke færdig, men der er ingen tvivl om, at Fredericia Gymnasium også vil have deltagere på den linje – for det er både sjovt og givtigt at være ATU’er.

Morten Mikkelsen ATU-koordinator ved Fredericia Gymnasium

Årsskrift 2021/2022 | 17

SPLASH

DOWN I ØSTERSØEN Raketter, satellitter og vejrballoner er nogle af de mange ting, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med i løbet af 2.g. Tre gange var jeg nemlig i Sorø, på den såkaldte science talent camp, med emnet ”Rumteknologi”. Den første dag, på den første camp, var ganske speciel. Det var her, jeg mødte vores underviser for første gang – Steen Eiler Jørgensen. Steen er en ualmindeligt stor nørd, med en enorm interesse og viden omkring alt, der har med rumfart at gøre.

Efter en kort introduktion var det første på dagsordenen en raketaffyring. En ganske god start, syntes jeg.

Hele formålet med de to første camps var at klæde os godt på med viden og evner, således at vi kunne lave vores egen raketmission. Dette indebar programmering, lodning af kredsløb, aerodynamik, simuleringer og et kursus i radiokommunikation.

Dem tredje camp var afsat til at forberede denne mission. Vi fik en kort snak om, hvad der var lovligt og ulovligt, men udover loven var der frie tøjler. Steen syntes også, at en gruppe skulle forsøge at lave en vejrballon i stedet for en raket - det blev så mig og min gruppes opgave.

Vi fik udleveret en enorm ballon, og så gik vi i gang. Min gruppe endte med at lave en payload, som indeholdt en hel masse sjove

18 | Årsskrift 2021/2022

sensorer – blandt andet en geigertæller, et accelerometer, et termometer, et barometer og vores helt store stolthed, vores hjemmelavede GPS og radio-sporings system. Alt dette var loddet, programmeret og testet af os – en flok gymnasieelever med en fælles passion. Vi sad oppe til klokken tre om natten samme dag, som den skulle sendes op.

Vi kunne se på vores simuleringer af dens bane, at vi skulle helt over til Jylland for at sende den op, i håb om at den vil lande på Sjælland igen. Så klokken seks om morgenen kørte vi til Fredericia. Her sendte vi ballonen op. En proces som gik overraskende godt. I løbet af de næste par timer kunne vi følge ballonen med vores GPS. Undervejs blev alt data transmitteret til vores ground station i Sorø. Den endte med at flyve over Fyn med 150 km/t, og til sidst sprang den over Faxe i en højde på 33km. Desværre var der meget vind den dag, så den dalede ud over Møn og landede i Østersøen. Hvem ved, måske er der en dag en, som finder den og leverer den tilbage.

De tre camps har været en fornøjelse at være på. Jeg har mødt mange andre unge med nogle af de samme interesser som mig. Jeg fik fri fra skole og hyggede mig gevaldigt.

Det var for øvrigt utroligt god mad, vi fik.

Af Andreas Raben Sørensen 2.a

Årsskrift 2021/2022 | 19

20 | Årsskrift 2021/2022

FREDERICIA GYMNASIUM

SLAGTER KONKURRENTERNE

I SKRIVECUP 2022 I slutningen af april stillede Thomas Møberg Thorsen, Anton Hansen og Christian Roien Poulsen fra 2.m op til landsfinalen i Skrivecup efter først at have vundet klassefinalen og skolefinalen. Landsfinalen foregik i elegante omgivelser i Kampmann-salen på Aarhus Teater. Her dystede finalister fra 10 gymnasieklasser fra hele landet på kreativitet, formidling, originalitet og faglighed udfoldet i digt-performances.

Danskhold fra Fredericia Gymnasium har i en årrække deltaget i denne landsdækkende skrivekonkurrence, hvor eleverne arbejder danskfagligt på en anderledes og kreativ måde. I processen skal litteraturhistoriske tekster gentænkes, genskrives, remedieres og performes. I år var skrivekonkurrencens tema ’Mad’, og dette har i dansktimerne sat fokus på fx “Babettes gæstebud” af Karen Blixen, ”Nådsens brød” af Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensens digt ”Ved frokosten” fra 1906.

Det var netop Johannes V. Jensens digt ”Ved frokosten”, som inspirerede Thomas, Anton og Christian fra 2.m til deres eksperimenterende digt-performance, ”Slagtning”. Her transformerer de Johannes V. Jensens objektivisering af kvinder, der i digtet beskrives som overdådige stykker smørrebrød, til en moderne digt-performance med mandekroppen i centrum. I deres performance indgik bl.a. en blodig svinelever, en Shakespeare-reference og en drejeskive fra billedkunst.

Ved vinderkåringen fremhævede dommerne de tre 2.m’eres kreativitet, digtets sproglige og legende kvaliteter, de litterære referencer og brugen af humor.

Stort tillykke til Thomas, Anton og Christian med den flotte præstation!

Randi Lemming Mikkelsen

Årsskrift 2021/2022 | 21

SLAGTNING Hånd Euforiens ethanol erindrer evighedens elendighed (eller en erdinger) Skaal!

Hænderne har holdt stramt om lykkeflasker Med boblende glæde Der får hjertet til at gå i knaster Skaal! Skaal!

Den var vasket og sval Nydelsen knytter stemningen af forraadnelse Men nu skælver min Krop, mit Hjærte Skaal! Skaal! Skaal!

Arm Sikke dog en charme, når du spiser dine arme Kannibalisme som i Panduro - Pand Uro Sort mand på pand’, ik’ mer’ uro Das ist mein Teil Es macht mich sehr geil ‘Imma eat yo ass’ fik en anden betydning Armen: mellemmanden mellem kødet og min mund Fører det op til mig Som global opvarmning fortærer jeg mennesket Fresh human meat, so neat!

Skulder og nakke Jeg er slavebundet til dette åg for verdens skyld og min skam må jeg bære råvarerne ad forvitrede stier.

Det er blevet min lykke - denne tyngende gang Gud vide hvorfor Men jeg forstår det selv.

I mathedens frihed forstår jeg, forstår jeg at jeg selv er syndebukken i de nye heders ørken.

Så lad solen brænde min nakke og skuldre Til jeg er sort som månen og spiser mit beskedne daglige brød med himlens stjernedrys Ryg Overflod - ægte skildpaddesupper Mellemflod - drinks på snuskede klubber Underflod - de fattige samfundsgrupper Cervikale, torakale, lumbale Under belast Min ryg bærer intet kors Min krop er et fedt-fort Min ryg bærer kun min diæt

22 | Årsskrift 2021/2022

Bryst Et stykke med oksebryst og peberrod, Hvor blev hun dog af, den yndige trimmer?

Hun var dog kysk, og derfor god Men hun blev afskræmt af min kynisme Min kynisme, mit isbjerg i mit ishav En glubsk havtaske på udkig efter bytte Sætter tænderne i det, der kommer forbi Og ærgrer sig, når det slipper væk til sidst Mave Pakker mavesækken som en kuffert Til livets rejse, øllene må vi splejse 12 til hver, seems like a fair deal Medmindre du er Christian Ulven spiste rødhættes mor Nu spiser du alt inklusivt dit bord Flasker og træ Tallerkner og porcelæn Viagrapiller og charterrejser i Spain Svinekotelet og mangel på respekt Lever Åh, min lever Har jeg ikke syltet dig længe nok I Harboe-øl, rævepis og vodka fra grænsen til 4 euro? Åh, min lever Læg mit sind i en himmelsk dvale Gør det som øllen: isafkølet, og fraadende af Kulsyre Disse stikkende perler - det er min vaccine i de forsømte tider Lår Diabetes - en sukkersød sygdom der sniger sig ind i det sygnende samfund Eloi, Eloi Lama Sabachtani Føde, Føde skån mig - vidunderlig Mekanisk erstatning af organer Organer der ikke kunne følge Følge mine lårs udvidelse Udvidelse konsekvent af undvigelse Undvigelse af alt der ikke kunne overskues Overskues - åh, hvem kan overskue noget i dag?

Mine lår er tykkere end olietønder.

Knæ Jeg døbes i en suppeterrin Jeg knæler for den gyldne sol Denne livgivende tallerken Jeg kvæles, en spiselig frelse På knæ knæles jeg Af tyngden af øltøndens Syndflod der drunker mig i lagring Jeg døbes i suppeterrinen Jeg drukner Numse En dejlig, fed skinke nede fra gadehjørnet Hvorfor er det forbudt, jeg er fortørnet En svulstig sprængning af smag Jeg citerer Topgunn til skøgen: ‘For du får tilbud for den røv som du har’ 4,99 pr. halve kilo, pesticider: den bedste doping For meget af det gode, bare spørg Jeremy Bræk og lort og antibiotika og pis og smerte og sæd og nydelse Penis Min totempæl, mit kompas Den leder mig gennem natten, den styrer mit sind Kigger desperat efter, hvor den kan komme ind Den aldres, den rynkes, den slatne klat Ingen vil please den i nat For mad kan ikke gøre en mæt: Pik og patter Øl og bajer (og fedtede fritter) Olga og den anden tøs Flæsknøgle og livslås Sexdukke og lykkepiller Hoved Dette er Jesu Kristi legeme Dette er Jesu Kristi blod Dyreplager Fupmager Dobbelthager Beslutningstager

Årsskrift 2021/2022 | 23

3a i Island Siden 2008 har Fredericia gymnasium støttet af fondsmidler fra Nordplus Junior, Nordisk Ministerråds program for nordisk-baltisk samarbejde på skoleområdet, lavet udveksling med Fjöllbrautaskolinn i Reykjavik fire gange, hvor der er samarbejdet om projekter omhandlende global opvarmning, nordisk krimitradition, turisme og bæredygtig fødevareproduktion.

Studieturen til Island for 3.a endte med at blive lyset for enden af tunnelen på en lang tid med corona.

3.a. er en ’papegøjeklasse’, hvor vi alle har Matematik A og derudover enten har Fysik eller Bioteknologi som studieretningsfag. Vi var så heldige, at corona ikke var et problem i forbindelse med vores studietur, og derfor kunne vi komme til Island, som planlagt. Vi tog afsted i uge 38, hvilket er den fælles rejseuge for 3.g’erne og 2. hf’erne. Forud for rejsen havde vi arbejdet med økologi og bæredygtighed, fordi at vi skulle

24 | Årsskrift 2021/2022

have et samarbejde med en klasse i Island. I Island boede vi på et hostel i Reykjavik, tæt ved Islands største badeland. På vores hostel boede vi primært på 4-mands værelser.

Dem, vi boede på værelse med, var også vores madgrupper. Hver aften var det nemlig en ny gruppe til at lave aftensmad. Hver enkelt gruppe stod selv for at handle ind og lave aftensmad i fælleskøkkenet. Samtidig med det skulle man også selv smøre madpakke til hver dag. Det gjorde, at man kunne lave den lidt ekstra lækker.

De første dage på Island Island er jo i særdeleshed kendt for sin natur, og derfor gik meget af tiden også med busture hen til disse steder. Vi var på den berømte ‘Gyldne Cirkel’ en dag, hvor vi både oplevede sol, regn og snevejr. Den Gyldne Cirkel er en kendt turisttur, der består af tre ikoniske steder: en nationalpark, gejsere og et vandfald.

Selvom det var meget skiftende vejr, havde vi en vanvittigt god tur, som sluttede af med en tur i en lagune kaldet Secret Lagune. Vi fik set både vandfald og gejsere. Den bedste del

af turen var dog vores besøg på Vestmannaøerne. Vi havde én overnatning på øen, hvor vi sov på et dejligt hotel med rigtig god morgenmad, og derudover besøgte vi et museum og besteg en vulkan. På sejlturen derover og de første timer på øen havde vi ikke særlig godt vejr, men pludselig klarede det op, og vi fik det pæneste view ud over Vestmannaøerne og Atlanterhavet oppe fra vulkanen. Det var en vanvittigt hyggelig dag på Vestmannaøerne. Næste dag stod vi op og havde en rolig morgen, inden vi tog videre tilbage til fastlandet.

Samtidig kunne man også uddanne sig til sygeplejer, tandplejer, elektriker og kosmetolog. Det gjorde også, at skolen bestod af mange forskellige typer elever i alt fra 15-års-alderen til omkring 30 år. Derfor var der ikke samme gruppering af unge, som vi er vant til herhjemme. Vi mødte blandt andet en dreng med en rød hanekam, som vi stadig snakker om her over et halvt år efter, vi er kommet hjem. Vi havde en vanvittig god tur, og vi har alle lyst til at komme tilbage. Island byder på så meget mere end det, vi nåede at se på de otte dage, som vi var deroppe.

Islandsk skole De næste dage brugte vi på ture sammen med den islandske klasse.

Vi var også henne og besøge deres skole. Den var noget anderledes end det gymnasium, som vi selv kommer fra. På deres skole kunne man nemlig tage forskellige kurser, hvilket gjorde, at man mere frit selv kunne sammensætte sin uddannelse.

Udveksling I slutningen af februar havde vi besøg af islandske elever fra den islandske skole, som vi besøgte. Det var rigtig hyggeligt og gav os muligheden for at vise Danmark frem til dem. Vi var blandt andet i Århus og København sammen med dem på endagsture, og så var de sammen med os på Fredericia Gymna-

sium. De var blandt andet meget begejstrede for kantinen og for at køre med tog, som de ikke selv har i Island. Vi kunne sagtens besøge Island igen, og vi tror også, at de kunne have lyst til at besøge Danmark igen. Mange islændinge har familie eller bekendtskaber i Danmark. Og så er der jo kun en flyvetur på knap tre timer imellem Island og Danmark, så mon ikke, vi hver især skal genbesøge Island. Vi er i hvert fald ovenud lykkelig for, at corona ikke spændte ben for vores studietur.

På vegne af 3.a, Caroline, Louise og Julie

Årsskrift 2021/2022 | 25

Kulturmøder i solen 2n har i år haft fornøjelsen af udveksling med et gymnasium i Granada.

Tidligere på foråret tog vi imod 18 elever fra IES Miguel de Cervantes, og vi er selv lige kommet hjem fra genbesøg i Granada. Udveksling foregår på den måde, at eleverne bor privat hos hinanden og deltager i hinandens hverdag – både ude og hjemme og på godt og ondt. Det er en enestående mulighed for at opleve et andet lands kultur indefra og lære kulturen bedre at kende.

Aftalen er den, at når de besøger os, foregår det på engelsk, og når vi så besøger dem i Spanien, foregår det på spansk. Så godt det nu kan :-) Udveksling er jo kulturudveksling, og vores forsøg på at give spanierne et indtryk af Danmark indebar bl.a.

26 | Årsskrift 2021/2022

et besøg i Ribe på museet Heks, en tur til til Aros og Den Gamle By i Århus, drageopsætning af hjemmelavede drager på stranden på Rømø, voldvandring i Fredericia og masser af socialt samvær med vores elever og deres forældre. Selvom besøget foregik i slutningen af februar, var vejret med os, og vores gæster frøs kun lidt.

På besøget i Granada var det nærmest umuligt at komme udenom den muslimske erobring af halvøen fra 711-1492. Arkitekturen og kulturen i området bærer præg af denne særlige arabiske byggestil og kultur.

Så i den varme forårssol i Spanien så vi b.la La Alhambra og La Mezquita de Córdoba, to absolutte seværdigheder i området. Granada er en by,

der altid har rummet mange kulturer, og det oplevede vi med tapas til frokost og arabisk te til aften.

Udveksling er en grænseoverskridende oplevelse, der både udvider ens personlige og faglige grænser.

Men evnen til at kunne være nysgerrig, tilpasse sig og forstå nye kulturer, er uden tvivl en kompetence, der er værd at tage med sig i fremtiden.

Catharine Linke og Trine Bjerring Laursen

Årsskrift 2021/2022 | 27

STUDIEREJSER PÅ OPDAGELSE I DANMARK Årsskrift 2021/2022 | 29

2 . a ta ger til s o l s ki n s ø e n Siden tidernes morgen havde 2.a glædet sig til den sagnomspundne studietur. Firenze, Malta eller Indien.

Hvor skulle vi mon hen i 3.g? Som de nørder, vi nu er, drømte vi om CERN i Schweiz eller en hvilken som helst anden videnskabelig drømmerejse. Men på kontoret var der skumle tanker. Corona havde ”spændt ben” for den ”sociale udvikling”, og de ville derfor have, vi skulle rejse i 2.g. Og ikke nok med det - vi skulle rejse indenrigs!

Vi skulle rejse i en meget overraskende fagkombination - kemi, bioteknologi og religion. Det bedste ved disse fag var ikke det tværfaglige, nej, det var, at vi udover de to faste lærere, Henrik og Sofija, også fik vores elskede c-fag med. For med det fag fulg-

te vores lærer og studievejleder også med, Bente Rask!

Vi skulle til det danske Ibiza, solskins­ øen Bornholm! Vi fik hurtigt at vide af Bente, at vi skulle begynde at cykle i skole, for vores transport rundt på øen var en cykel med rugbrødsmotor. Vores klassekammerater fra Erritsø fik kort efter glæden at se Bente kæmpe sig hen ad Strandvejen mange morgener, for hun skulle også træne op til Tour de Bornholm.

Den 20. september 2021 skulle vi møde på Fredericia Station kl. 8.

Der var som altid nogle, der så kl. 8 som blot en anbefaling, men vi nåede heldigvis alle til toget. Efter at have kapret en hel vogn til os selv, begyndte vi at rulle mod Hovedbanegården. På turen derhen fik vi selvfølgelig grubleopgaver fra Hen-

rik, som ingen kunne løse. Der blev spillet guitar og kort. Der blev spillet mange kortspil på den tur.

Efter en tur på færgen, hvorpå der selvfølgeligt blev taget Titantic-billeder, var vi ankommet i Rønne. Vi skulle på bus til vores endelige destination, Hasle Hytteby, som er en række af små fire-mands hytter på en campingplads. Vi fik fandt sammen i vores hytter og fik derefter udleveret vores cykler.

Dagen efter var vi klar til første dag på Bornholm. Efter en pludselig ændring i programmet skulle vi på den obligatoriske tur til Opalsøen. Toft mente også at vi skulle gå Hammeren rundt. Det blev rundt regnet til 26 km på cykel, 7 km. på gåben og en svømmetur for nogle. Tanken om at cykle de 22 km. frem og tilbage fra Rønne om aftenen lå tungt i vores sind. For vi skulle nemlig til Indre Mission i Rønne.

Indre Mission er meget store på Bornholm og er ekstra konservative i deres tro. Kvart over syv var vi ankommet, og vi fik en varm velkomst.

Der var kage og kaffe, så helt slemt var det ikke. Vi læste og diskuterede tekster fra bibelen, hvilket ledte til nogle spændende samtaler mellem 2.a og Indre Mission Ungdom. Vi fik nogle alternative synspunkter med i bagagen og begav os tilbage mod Hasle.

Dagen efter, som jeg husker med rigeligt solskin (: det regnede kun, når vi skulle cykle), skulle vi på besøg hos kombucha-bryggeriet ”Nordic Fermentation” og hamp-farmen ”Bornholmerhampen”. Kombuchabryggeriet var en spændende oplevelse. Vi fik et foredrag af ejeren, og vi fik mulighed

30 | Årsskrift 2021/2022

for at smage en hel masse forskellig kombucha. Med vores baggrundsviden om kombucha og den tilhørende alkoholprocent var der selvfølgeligt nogle, som virkeligt fik smagt meget kombucha. Bussen kørte videre til Bornholmerhampen, og vi var alle meget spændt. Efter tur på markveje, som en bus ikke burde køre på, endte vi ved en tæt bevokset firkant af flot hamp, midt på en tilfældig bornholmsk mark. De to medarbejdere i virksomheden fortalte om deres projekt og snakkede også om udfordringerne med at dyrke hamp i Danmark. Bagefter, med mange souvenirs fra marken i tasken, kom vi tilbage på gården. Her fik vi et langt oplæg fra en meget stolt landmand omkring hans økologiske landbrug. Vi skulle se hans køer og

grave regnorme op på en mark. Det var fedt nok.

Tredje og sidste dag inden hjemrejsen, skulle vi til en gård midt på Bornholm og høre om ”Suikido”. Om det er en religion, en slags yoga eller bare to skøre folk, er vi stadig ikke helt sikre på. De to undervisere og udøvere af Suikido, Chris og Anette, sagde, at Suikido var en ”holistisk livskundskab i en moderne verden”, hvad end det betyder. Vi fandt Chris nede i hans dojo, som han selv havde bygget. Efter en snak om krigeren og healerens vej, vand og ild og ying og yang, begyndte vi på at udøve Suikido. En af hovedprincipperne var, at vi ikke skulle bevæge os, som vi plejer, vi skulle ikke være slaver til vores vaner - vi skulle selv bestemme! Chris

mente, at løsningen til dette var at gå baglæns en gang imellem. Efter vores hårde kamptræning udenfor, kom vi indenfor i huset, hvor vi førte adskillige spændende samtaler, især med Chris, fordi vi fik lov til at høre hans meget specielle syn på verdenen og især videnskaben. Det var selvfølgeligt vores første reaktion at starte en debat, mens vi måske glemte vores antropologiske observationsmetoder.

En yderst vellykket tur med mange gode minder om lange cykelture, hyggelige aftener i hytterne, besøg på bryggeri, hamp-farm, hos Suikido og hos Indre Mission.

På vegne af klassen, Andreas Raben Sørensen

Årsskrift 2021/2022 | 31

r e r e d a v n i e .

2 København Omstændighederne for vores studietur var forandret, da corona havde bestemt, at turen skulle gå til København i stedet for Bruxelles. Heldigvis for det. Den 7. september skulle vi i parken og se Danmark smadre Israel. Da vi traskede af sted ned gennem Øster Allé, kunne man fornemme, hvordan vi nærmede os Parken og de højlydte fodboldfans. Alle var spændte og klar til at skråle med på de vildeste fodboldsange.

“4, 4, 4, 4-0!!!!” var ordene der blev jublet gennem Københavns gader, da Danmark overlegent besejrede Israel, og stemningen var hermed lagt for resten af en tur, der endte med at være uforglemmelig.

32 | Årsskrift 2021/2022

Årsskrift 2021/2022 | 33

r e k s r o f d u j 2 g o n v a h n e b Kø Sydsjælland Mandag Mandag brugte vi på togturen til Kbh, indkvartering på vores hostel og en byvandring langs Christianshavns Kanal.

Tirsdag Tirsdag besøgte vi virksomheden Tagtomat på Nørrebro. Vi synes, det var spændende at se, hvordan en lille virksomhed i København udvikler sig. Efter det tog vi metroen videre til Christiansborg Slot og fik en rigtig god rundvisning og et kig på gobeliner. Efter rundvisningen havde vi en times pause, hvor vi gik ud og fik mad. Vi sluttede dagen af på Christiansborg, hvor vi fik en rundvisning af Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Resten af dagen lavede vi, hvad vi ville, men der var aftenunderholdning og landskamp, hvor klassen hyggede sammen.

34 | Årsskrift 2021/2022

Onsdag Onsdag startede vi ud med at besøge Københavns Universitet. Her blev vi fortalt om, hvordan det var at gå på Universitetet af vores guide, som også tog os igennem mulighederne, man har på uni. Efter vores rundtur tog vi til en forelæsning på engelsk.

Her fik vi en forsmag på, hvordan forelæsninger er på universitetet.

Resten af dagen cyklede vi Amager rundt, og bl.a. besteg vi Copenhill, hvor vi fik benene at mærke igen på de mange trapper. Om aftenen spiste vi aftensmad sammen på RizRaz og fik lov til at få en bytur efter.

hoppe i vandet, tømmermænd taget i betragtning. Derefter gik turen til Faxe, hvor vi så det store kalkbrud og lavede O-løb i området. Efter det spillede vi Ultimate i det gode vejr, og vi sluttede dagen af med kortspil og en røvhulsturnering.

Fredag Fredag besøgte vi Skovtårnet og fik en fin gåtur ud til Tårnet og et besøg i klatreparken, hvor alle blev motorisk og fysisk udfordret. Til sidst hoppede vi ind i en bus til Ringsted og væltede omkuld i toget vestpå.

Tak for turen.

Torsdag Torsdag morgen fik vi valgmuligheden om at løbe en morgentur eller hoppe i det ikke så sommerlige havnebassin. Her valgte de fleste at

Anja Becher Andresen

Årsskrift 2021/2022 | 35

2k og 3k skriver artikler i Sønderborg

2k og 3k i Sønderborg Skoleårets studieture har været præget af corona-situationen. Det betød, at mange klasser var nødsaget til at være kreative og acceptere, at turene ikke omfattede New York, Athen osv. Derfor kom Sønderborg ind som destination for 2.k og 3.k. Her blev Grænselandet med flere sprog, blandede kulturer og dramatisk historie udgangspunktet for en oplevelsesrig uge i efteråret. Klassernes studieture gav masser af sociale ryste-sammen oplevelser samt høj grad af faglig udforskning af Grænselandet. Alt dette blev formidlet for læserne af Flensborg Avis i to dobbeltsider.

Den tidligere top-håndboldspiller Grit Jurack var en god fødselshjælper for klassernes skrivearbejde med artiklerne i avisens ungdoms -tillæg: ZeitjUNG. Se her fire eksempler på artikler fra 2k og 3k.

36 | Årsskrift 2021/2022

Gymnasieklasse på studietur i Sønderborg I uge 36 tog 2.k til Sønderborg på studietur. I denne artikelserie vil vi fortælle, hvem vi er, og hvad vi oplever.

Her satte vi os ind i problematikkerne, og hvordan Grænselandet har udviklet sig til at kunne acceptere et multikulturelt forhold.

Vi kommer fra Fredericia Gymnasium og går på den internationale linje med fagene samfundsfag og engelsk på A-niveau og tysk B.

Vi blev positivt overraskede over Sønderborg. Byen var en del større, end vi havde regnet med, og der var en del mere liv i byen end forventet.

Vi havde et stramt program, hvor vi var ude og få et indblik i byens historie, som man kan læse om i artiklerne, vi har fået trykt i Flensborg Avis.

Grundet COVID-19 er vores studietur endt i Sønderborg, hvor vi har undersøgt mindretallene i Grænselandet samt kulturerne og identiteterne.

Vi har haft forløb om Grænselandet i samfundsfag og skrevet en større dansk-historieopgave om Genforeningen i 1920.

Laura, Sophie, Samiro, Tine, Justine og Dagmar 2.k foran Alsik hotel, Sønderborg

Tysk-dansk modsætning i grænselandet Mødet med de modige elevambassadørerne fra A.P. Møller Skolen i Tyskland og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Danmark, giver os et interessant indblik i, hvad det vil sige at have en bindestregsidentitet.

Den nye grænse, der opstod i 1920, endte med at have stor betydning. I dag lever flere i Grænselandet med en bindestregsidentitet. En identitet, hvor man hverken føler sig dansk eller tysk men et sted midt i mellem.

Som borger i Grænselandet ønsker man ikke at tage stilling til en ren identitet. Fællesskabet i det at være en del af et mindretal giver mange en tryghed.

Flere oplever derudover at komme ud for en identitetskrise, hvor de ikke ved, hvordan de skal tolke deres identitet.

Under mødet med elevambassadørerne blev vi som unge fra Fredericia overrasket over at høre, hvordan man som mindretalsborger kan føle sig fanget i en kulturel boble, men samtidig ønsker de ikke at vælge mellem Danmark og Tyskland.

Matilde, Emma, Matilde & Josefine

Elevambassadørerne fra Grænseforeningen: Mette, Julie, Lena, Anika, Mathilde

Årsskrift 2021/2022 | 37

Unge i grænselandet med flere kulturer 3.k fra Fredericia Gymnasium fik tirsdag d. 21. september 2021 besøg af fem unge piger fra Grænseforeningens elevambassadører på hotel Sønderborg Kaserne. De fem piger fortalte om deres oplevelser med identitetskriser og det, at bære på to sprog. De fem piger; Amira, Meg, Martje, Thea og Sarah er alle elevambassadører for Grænseforeningen.

Splittet identitet Hver af de fem piger havde på hver sin måde en reflekteret forståelse af deres identitet, hvor de ikke følte sig helt dansk eller helt tysk. Den ene, Amira, følte sig dansk indtil hun mødte andre etniske danskere, og det var så der hun indså hvor lidt dansk hun egentlig var, men dette så hun ikke som et problem. De 5 piger fra grænseforeningen delte deres budskab om at man ikke behøver at identificere sig entydigt med en enkelt kultur eller etnicitet, da der skal være plads til at man vælger og fravælger blandt de to kulturer man føler sig tilpas i.

Fordomme om folk Fordomme og fordømmelse er intet nyt, og især ikke for de fem piger vi mødte denne tirsdag. Fordomme om den “klassiske” tysker og henholdsvis dansker er noget pigerne alle har skulle stå ansigt til ansigt med. Pigerne havde medbragt en leg netop at sætte fokus på fordomme, og hvordan man hurtigt fordømmer sine medmennesker Hvorfor tage et valg?

Det spændende møde med de fem piger, sluttede af med legen “Jeg checker ud med...”, hvor alle skulle nævne én ting man havde fået ud af oplægget. Her var et gennemgående tema, at vi var blevet mere bevidste om, at man ikke nødvendigvis behøver at vælge. For de dansk-tyske minoritet går det ud på, at man ikke behøver at vælge om man er 100% dansk eller tysk, men man kan

38 | Årsskrift 2021/2022

Amiras selvopfattelse af identitet i indskolingen

sagtens være begge dele. En af pigerne, Meg siger selv; “Behøver man at være tysk, dansk eller finsk?...”. Pigerne udtrykker selv hvordan man i mindretallet føler sig tryg, hvorimod man lettere føler sig anderledes når man er i majoritetskulturen. Vi synes pigerne var enormt seje, og vi er helt enige i, at man ikke behøver at

vælge, bare man føler sig tilpas med sine valg.

Emma B. Hansen, Gulfareen Ashraf, Rebecca. R. Teist, Laura S. Jensen, Fie H. Erbs & Nanna Jochumsen

Mindretallet er med til at samle Tyskland og Danmark Under vores studietur i Sønderborg tog vi et smut forbi Flensborg, hvor vi besøgte den danske konsul. Torsdag d. 23 september besøgte vi, 3.k fra Fredericia Gymnasium, Flensborg. Her mødte vi den danske Generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, på hans konsulat. Vi blev budt varmt velkommen med håndtryk, varm kaffe og velsmagende kage.

Kim Andersen forklarede bl.a. en konsuls jobbeskrivelse. En konsul er en person, som er udnævnt af regeringen i en stat til at udføre bestemte opgaver for landet i et andet land og påtager sig såkaldte konsulære opgaver. Et konsulat er konsulens bolig og er samtidig en statslig repræsentation i en fremmed stat, hvorfra konsulen kan promovere danske interesser i Tyskland. Han fokuserede særligt på det danske mindretal, der befinder sig syd for den dansk-tyske grænse.

I dag er det danske mindretal langt mere integreret end før, men de ser stadig vigtigheden i at bevare den danske identitet. Som Kim Andersen så fint beskrev det, er der sket en “mod, med, for”-udvikling, hvor grænsen næsten er usynlig for grænselandets beboere. Denne udvikling ser Kim Andersen positivt på, og afslutningsvist opfordrede konsulen alle danske unge til at studere tysk på de danske universiteter pga. de kæmpe handlemuligheder, der findes i Tyskland.

Kim Andersen var stor fortaler for, at de danske unge skal engagere sig mere i Tyskland, lære sproget og lære om kulturen. Fra venstre mod højre ses Jakob Ingemann Nielsen, Kim Andersen, Jon Termkolli Gashi, Daniel Aleksander Jensen og Wilhelm Aksel Stage Olesen.

Årsskrift 2021/2022 | 39

l i t e g a t n a m n Ka å p n v a h n e b ø K studietur ?

Nedenstående er et sammenklip af 2qs studierejsebeskrivelser fra studieturen til København, september 2021.

Da vi ikke kunne komme til udlandet, krydsede vi et par broer med toget og endte i stedet for i København.

Det var faktisk udmærket ikke at skulle længere væk end det.

København er i sig selv en enorm smuk by, hvor man kan være sikker på, at man ikke går glip af noget. Der sker ting hele tiden, uanset hvor man er. København er nok lidt Danmarks udgave af New York, jeg fik set utallige kendisser på mine shoppeture ned gennem strøget, blandt andet Remee og Pernille Vermund. København er bare en by fyldt med inspiration, gnister og glæde.

Hostellet var overraskende fedt, og værelserne var rigtig flotte. Sengene var lidt ligesom vores egen lille kubel, og man havde sit eget lille ´rum ‘, hvor man kunne være alene.

Vi startede med en byvandring, hvor vi blandt andet kom ind i en af Københavns smukke kirker. Selvom det var en form for undervisning, var det det super hyggeligt at være lidt væk fra den normale “kedelige” undervisning. Efter at have gået nogle timer tog vi ud på en kanalrundfart og oplevede byen fra en anden side. Vejret var med os, blå himmel og solskin.

På rundturen fik vi set en masse eftertragtede attraktioner, såsom den lille havfrue, kongeskibet, Amalien-

40 | Årsskrift 2021/2022

borg, m.m. På Christiansborg fik vi en rundvisning af Folketingsmedlem Lotte Roed. Det var en oplevelse at stå i bygningen, der huser alle de mennesker, der folkevalgt står med Danmarks skæbne i hånden og gav tillige et bedre syn på menneskene bag diskussionerne/kulisserne.

Vi var på besøg ved EU-kommissionen, hvor vi kunne høre om de problemer, EU er i gang med at løse, og hvilke problemer de har løst, og vi skulle selv prøve at komme med vores egne løsninger. Onsdag besøgte vi også Statens Museum For Kunst, hvor vi skulle kigge på de forskellige udstillinger. Vi så en masse kunst, og snakkede om betydningen. Der var også et maleri, som vi havde arbejdet med i historie. Det var maleriet ”Sat Ud”, og det var sjovt at se det i virkeligheden. Resten af ens dag er på en måde mere tænksom, end den var i forvejen, når man har kigget på kunst.

Torsdag var vi til et arrangement kaldet “Ungdommens folkemøde”, hvor en masse organisationer er med for at snakke om bl.a. klima & miljø, politik og andre ting som f.eks. Det Kongelige Teater. De har også en såkaldt Ølkasse, hvor man kan melde sig til programmet og stille sig op på ølkassen for at sige sin mening og holdninger om forskellige emner. Utrolig fedt arrangement, hvor der også var mulighed for mad og drikke.

Hele klassen var ude og spise sammen på en restaurant, hvor jeg måt-

te spise så meget pizza, jeg kunne.

Det var hårdt at gå rundt i byen efter det! Herefter satte vi kurs mod teatret Zeppelin, hvor vi skulle se stykket “Den måde du hærger mig”. Det er et rigtig godt teaterstykke, med et stærkt budskab. Selvom emnet er alvorligt og mørkt, fik de alligevel fortalt det på en komisk og tankevækkende måde, som fik hele salen op fra sædet ved slut. Til sidst kastede en af skuespillerne en festhat ud til os, sammen med to nytårshorn, der larmer meget, så turen hjem til hotellet gik med at grine, og larme ret meget med de der horn.

Selvom turen ikke gik til udlandet, var folk ret tilfredse med deres oplevelse i storbyen København. Ida Glerup og Morten Mikkelsen havde lavet et fremragende program for turen, og som en fra klassen sagde: ”Det var faktisk ret fedt, og sjovere end forventet. Det var også dejligt på en måde fordi det er en storby, som vi normalt ikke er vant til, men også godt, at det var i Danmark, hvilket gjorde, at jeg følte mig tryg”.

2q

Årsskrift 2021/2022 | 41

S e n s u ch t n a ch B e rl i n En kølig morgen i september parkerede jeg som så mange gange før min bil på FG’s parkeringsplads. Bilerne på Ringvejen susede forbi i hast, og morgentrafikken indikerede, at alt var, som det plejede at være. Men denne morgen var nu alligevel noget helt særligt, for foran hovedindgangen ventede en gruppe af ‘FG’s finest’: 2.r.

Vi skulle til Berlin. Vi skulle køre med bus. Vi skulle køre med Bus-Henrik.

Bus-Henrik var en venlig og tålmodig mand, der hurtigt faldt for 2.r’s charme, og allerede ved tilkørslen til E45 var Bus-Henriks bus blevet til ”Partybussen” (uden alkohol, naturligvis!) med høj musik, læskende drikke (læs: ‘Monnere’) og snacks i overflod.

Humøret var højt, og stemningen var god, men da partybussen gjorde sit

42 | Årsskrift 2021/2022

første stop ved kz-lejren i Sachsenhausen, var det tid til eftertænksomhed.

Stedet var omgærdet af en næsten mytisk ro, og de sorte krager, der havde indtaget lejren, betragtede os årvågent fra de gamle strømledninger.

Det var som at træde ind i en fortid, der nok var fortid, men som alligevel var så virkelig og fysisk, at den føltes som nutid. Besøget i lejren gjorde et stort indtryk på os alle og efterlod os med en påmindelse om vigtigheden af aldrig at glemme.

Derefter fortsatte vi til Berlin, hvor vi skulle bo i det meget farverige og hippe, men også meget afslappede kvarter, Prenzlauer Berg, og når man er på studietur, så hedder ens hotel selvfølgelig ”Die Schule”. En form for skole blev det da også til resten af ugen, der bød på nogle af de typi-

ske berlinske seværdigheder så som Brandenburger Tor, Jüdisches Denkmal, Reichstag, Pergamon og Det russiske Monument og ikke mindst graffiti i Mauerpark. En aften klædte vi os ekstra pænt på og tog i teatret ”Chamaläon”, hvor vi så forestillingen ”Humans”, der med sin utraditionelle scenekunst tryllebandt os alle.

At opleve 2.r’s lyst til at rejse, leve og udforske byen var en meget stor glæde, og jeg følte mig som en stolt mor, når jeg hørte, hvordan de alle ivrigt jonglerede med både engelske og tyske gloser. Berlin omfavnede os med sin venlige mangfoldighed, og jeg tror, at vi alle vendte hjem med en følelse af Sensucht nach Berlin.

Pia Vie Karlsson (engelsklærer i 2.r)

Årsskrift 2021/2022 | 43

3.d i Østrig I starten af skoleåret, nærmere bestemt den 17. september 2021, drog 3.d med Kruse og CM mod Østrigs smukke bjerge og fantastiske natur.

Den famøse Østrig-tur skulle egentligt have fundet sted i 2.g, men grundet corona blev studieturen udsat til dette skoleår. Det allerede tætte sammenhold i 3.d skulle vise sig at blive endnu tættere efter en gedigen overlevelsestur i de østrigske bjerge.

44 | Årsskrift 2021/2022

Efter at have bumlet i en bus i gode 16 timer befandt klassen sig ved Alpenhaus Kessellfall i byen Kaprun, en anelse syd for Zell am See i Østrig.

Allerede på førstedagen stod den på diverse max-tests og en længere vandretur op ad et bjerg tæt ved vandrehjemmet. Studieturen skulle altså hurtigt vise sig at være alt andet end en en hyggelig daseferie…

Hver dag blev både fysiske og psykiske grænser rykket. Heldigvis lyk-

kedes det 3.d at få alle med i mål, selvom prøvelserne var mange og udfordrende. Der blev klatret, rapellet, løbet adventure-race, cyklet mountainbike og i den grad vandret.

På turen blev alle bekendt med nogle af Østrigs dejlige og ubarmhjertige bjerge. Bjergene blev besteget med fuld oppakning for at overnatte nær toppen, mens andre bjerge blev erobret på mountainbike.

Da der skulle overnattes på bjerget Imbachhorn i minusgrader i 2300

højdemeter, var spritbeholdningen lav. Heldigvis var der blevet indkøbt vodka til erstatning for spritten i trangiaerne. Desværre viste det sig, at vodkaen på grund af kulden ikke kunne bruges som brændstof. Klassen fik dog heldigvis vodkaen med tilbage til vandrehjemmet, hvor væskens optimale anvendelse blev udnyttet nogle dage senere til stor begejstring for alle.

Selvom der skulle overnattes i frostgrader i små telte eller springes ned i iskolde vandhuller fra 12 meters højde, blev det gjort med et hardcore gåpåmod og oprejst pande - og med en lille tåre fældet i ny og næ.

Folk var til tider pressede, men sammen kom alle i mål, og grænserne blev rykket.

ge og kortspil på basen, Alpenhaus Kesselfall. Her blev diverse sjove og underholdende aftenaktiviteter også afholdt.

Turen var selvfølgelig ikke ren tortur.

Om aftenen var der tid til en velfortjent øl eller sodavand og tid til hyg-

Skrevet af Camille Klinge og Mads Laursen, 3.d

Alt i alt var turen til Østrig for 3.d og de to gamle en fuldstændig vidunderlig tur, som ingen af de medvirkende vil glemme. #rockon

Årsskrift 2021/2022 | 45

g o r e d n ø b g r Bje ? e r e b æ r d e d g ri n Med 3. j på Færøerne Nedenstående er sammenklip af 3js rejseberetninger fra studieturen til Færøerne, september 2021.

Mandag i uge 38 indtog 3.j fra Fredericia Gymnasium Tórshavn på Færøerne. Her skulle vi opholde os til og med fredag. Inden beslutningen om at afholde studietur på Færøerne blev taget, havde eleverne håbet på en tur sydpå, men de to lærere – Hans Henrik Henriksen og Morten Mikkelsen - havde lavet et godt og spændende program, så turen blev virkelig god.

Vi ankom til Vagar lufthavn forberedt på blæsevejr, og det blev vi mødt af.

Vi måtte alle holde på hatten og gemme ansigtet væk i jakken. Busturen til Tórshavn var utrolig idyllisk.

Hvor end, du kiggede hen, var der grønne dale og vandfald. På Færøerne er naturen altid tæt på, og landskabet består af græsklædte stejle klipper, mindre vandfald og lidt skov, som er kunstigt lavet, da Færøernes jordbund ikke egner sig til, at der vokser træer. Derudover bemærker man også de mange fritgående får, som går rundt på de græsklædte klipper.

Vi boede på Hotel Føroyar, der er et firestjernet hotel, og disse fire stjerner lever hotellet i den grad op til.

Gennem ugen tilbød hotellet os en morgenbuffet, som bestod af man-

46 | Årsskrift 2021/2022

ge forskellige muligheder for mad, som passede til enhver smag – og med færøske specialiteter som lokal laks og fårerullepølse.

Tórshavn er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø Streymoy og i læ af øen Nólsoy, som man i øvrigt kan besøge med blot en kort sejltur.

Tórshavn er blandt færingerne som regel kaldet Havn eller Kontorshavn, og der er altså en stor kontrast mellem fjeldet, fritgående får, vandfald og bjerge og barer, restauranter og shopping-centre, som byen bød på.

Første dag stod på byvandring blandt Tórshavns små gader. Her besøgte vi i grupper specielle dele af byen, som hver især havde sin egen betydning historisk eller kulturelt.

Byvandringen betød, at vi så en masse forskellige ting, som i Danmark ikke er helt normalt. Eksempelvis er det meget normalt med græs på taget blandt de små huse i Tórshavn.

Samme dag var vi på gymnasiebesøg, hvor vi fik mulighed for at snakke med jævnaldrende færinger, hvilket gav os et andet syn på Færøerne. Gymnasiet er utroligt moderne og kæmpe stort. Der er fem etager, hvor hver etage er inddelt efter hvert sit fagområde. Her samles alle de unge (1500 elever) for at lære og for at uddanne sig. Det er ét stort fællesskab, og man bliver virkelig imponeret af arkitekturen. Glasir gym-

nasium (BIG står bag) har hverken været nemt eller billigt at bygge! Vi blev vist rundt af færøske elever, og undervejs fik vi indblik i ungdomslivet på Færøerne. Mange blev overrasket over, at de unge færinger ikke er så forskellige fra danske unge. Både i forhold til påklædning, men også generelt ungdomslivet, deres drukkultur og måde at gå i byen på. Det var dog tydeligt at se, at fordommene gik begge veje, så derfor var det en god mulighed for begge parter at kunne stille spørgsmål og få svar fra hinanden.

Det første museum, vi fik fornøjelsen af at besøge, var Færøernes nationalmuseum, hvor man udfolder Færøernes historie og kultur på mange forskellige måder. Dernæst besøgte vi også det Færøske kunstmuseum, der fremviser en masse forskellige malerier og andre kunstværker, udført af diverse kunstnere fra Færøerne. Blandt kunstnerne er Ole Wich, student fra Fredericia Gymnasium i 1974.

Vi besøgte Magnus Katedralen, som i dag står tilbage som en ruin med rester fra den oprindelige katedral.

Busturen fra Tórshavn er fyldt med smuk natur og tager 40 minutter.

Turen er lidt vild, fordi man kører helt ude ved kanten af en klippe, men dette er kun godt, så kan man virkelig fornemme Færøernes vilde natur

med højder. Der er fra katedralen udsigt udover havet på den ene side, og synet af et stort fjeld på den anden side, fantastisk! Denne seværdighed er endnu ikke blevet optaget som en del af UNESCOs verdensarvsliste, men det var en spændende oplevelse at stå nær kysten og høre om bygningens forhistorie.

Hvis man er frisk på en gåtur, kan man gå fra Kirkjubøur til Tórshavn over fjeldene. Det er en længere tur, på den selvsamme sti, som Hr. Poul løb over fjeldet i Barbara. Følelsen af at komme så langt væk fra civilisation i fjeldet er en mærkelig følelse.

Følelsen og synet af, at den nærmeste vej er 10 km væk, og det eneste, man kan høre, er vinden og sin egen vejrtrækning, er helt fantastisk, når man altid er vant til at kunne høre nogle snakke eller ruske med nogle ting. For mange af os danskere vil en vandretur over fjeldet i 400 meters elevationsforskel lyde hårdt, og det kan det også være. Det er en vandretur på 2.5 time, hvor man kommer op, hvor der intet andet er end os

seks, der var med, og vinden der blæste. Ingen billarm, ingen stress, ingen planer og ingen bekymringer.

Det eneste, man skulle tænke på, var at gå, og det var også nok i sig selv.

Valget om at forlade vandrestien, der var som guide over fjeldet, var et af de bedste valg, vi tog på den vandring, for på toppen af bjerget/ fjeldet lå kilden (ferskvandssø) til de vandløb, vi havde set på vejen. Det var en helt fantastisk oplevelse at stå på toppen og kigge ned på henholdsvis Tórshavn og en anden lille by, der var så langt væk fra os.

Klassen besøgte også den færøske avis Dimmalætting med sæde i Tórshavn. Vi lærte mange ting om færøsk journalistik, og at alle aviserne faktisk trykkes i Danmark og derefter fragtes til Færøerne.

Udover at turen bød på en lang række kulinariske oplevelser, bidrog turen i høj grad til klassens sammenhold og kendskabet til hinanden. Der var både plads til hygge på hotellet og i byen. Den sidste aften

spiste hele klassen aftensmad sammen. Det var rigtig hyggeligt at være sammen hele klassen udenfor skoletiden og lave ting sammen, som ikke kun er skolerelateret.

Vi havde fået at vide, at vi skulle pakke tøj til alt slags vejr, fordi vejrforholdene i Færøerne er meget omskiftelige – og det var ingen overdrivelse. En dag oplevede vi solskin, lidt senere øs-sjask-regnvejr, så blæste det med mere end 30 meter i sekundet, og så var der pludselig overskyet. En blanding af det hele, men det var også fedt, for hvad er en tur til Færøerne, hvis man ikke oplever vejret i ordentlig styrke? Og som bekendt så findes der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Alt i alt en fantastisk, hyggelig og lærerig studietur, hvor vi fik lært, at færinger er meget mere end bjergbønder og grindedræbere.

Det var en kæmpe oplevelse for hele 3j at komme afsted til Færøerne, og en oplevelse man ikke ville være foruden.

3j

Årsskrift 2021/2022 | 47

Kolonialisme i København, Hamlet i Helsingør Med indkvartering i glamping-telte hos Nørrebros Urban Camper Hostel var linjen lagt for 3.Ls studietur i København, der som en tour de kultur, og med historie og engelsk som ramme, byggede bro mellem moderne urbane byrum og kolonialismens synlige levn, mellem moderne teater, Shakespeares Hamlet og antikkens farver.

Det første fokus i København var Nørrebro via Mellemfolkeligt Samvirkes alternative byvandring, som fokuserede på multikulturalitet, demokrati og medborgerskab fra Blågårds Plads, over Assistens Kirkegården, Den Røde Plads og Jagtvej.

Med kolonialisme som ramme var vi på Nationalmuseet og se udstillingen “Stemmer fra kolonierne” for senere at følge op på emnet med en historisk byvandring.

På Betty Nansens Edison-scene så vi stykket Generation 9/11, der på én gang markerede 20-års dagen for terrorangrebet og stillede spørgsmål til “mareridtet om den amerikanske drøm”. Et smut til Helsingør i hvad, der føles som en helt anden tid, og i det værste sensommervejr, vi kunne forestille os, fulgte vi i “Hamlet’s footsteps” rundt på Kronborgs tyste gange og kældre, mens en drama-

48 | Årsskrift 2021/2022

tisk Horatio genfortalte stykket så levende, at vi næsten blev i tvivl, om det var sandt.

I Helsingør besøgte vi også Museet for Søfart, hvor BIGs arkitektur, et søfartsfagligt perspektiv på kolonitiden og en særudstilling om mode - Oceanista - var en fin afrunding på dagen.

Turens sidste formiddag havde vi “lånt” ud til oldtidskundskab, hvor vi på Glyptoteket gik antikkens farver efter i sømmene. Ind imellem det hele blev der plads til hygge, street food, tivoli, kanalrundfart og karaoke.

Kære 3.L - TAK for en god tur, Peter Regel og Astrid Overgaard

Årsskrift 2021/2022 | 49

ÅRETS SRP-EMNER I skrivende stund forbereder 3.g’erne sig til eksamen, og de skal alle snart til mundtligt forsvar af deres studieretningsprojekt (SRP), hvor de har undersøgt et selvvalgt emne i selvvalgte fag. SRP kan betragtes som en svendeprøve, og der bruges mange kræfter på dette projekt - i særdeleshed af eleverne men også af fagvejledere og procesvejledere. Derfor er vi også altid spændte på at se årets emner. Hvert år er der mange emner, der vedbliver at fange elevernes interesse, men hvert år er der også nye, spændende emner og ‘varme kartofler’ repræsenteret. I år er der fx både lidt om Inger Støjbergs retssag, Cluster-5 og minksagen, sportswashing og Qatar, tarmbakterier, Oxycodon og opiodkrise samt et par opgaver om Fredericia Byråd. Se alle årets emner sorteret efter klasse og studieretning her.

3a Simulering af gravitation Kernekraft i Danmark Børnegigt Brystkræft og diagnosticering Nordboerne i Grønland Viskositet og modstand i væsker Alzheimers sygdom Power to X Svømning - fremdrift og modstand Diagnosticering af forhøjet tryk i hjernen og neurale netværk Maling og pigment - malerkunstens udvikling Tarmbakterier og vækstmodeller Retsgenetik og sandsynligheder Skizofreni Oxycodon kontra morfin Kirkens og naturvidenskabens verdensbillede i tiden omkring renæssancen Pandemier og modeller til beskrivelse af pandemier Kaffedrikning i Danmark Satellitbaner Statistiske tests og kræftbehandling Tyskland og kernekraft Raketter og brændstof

50 | Årsskrift 2021/2022

3b Ebola og SIR-modellen CIAs brug af LSD som en del af forhørsteknikker Fedme Cluster-5 og minksagen Tarmbakterier og sociale vilkår for sundhed Hjertetransplantation og etik Alkohol og unge Psilocybin som behandlingsform Embroynale stamceller og Type 1-diabetes GMD og etik Depression og svampe Kræft og atombomber Stress og arbejdslivet COVID-19 og SIR-modellen Brystkræft og træning Type-2 diabetes og lobbyisme Racehygiejne under nazismen Svampe som bæredygtigt materiale i arkitektur Tutankhamon og DNA-analyser CRISPR-teknologien som behandlingsmetode Savior Siblings Krigstraumer og PTSD Muskelskader og genoptræning

3c Racehygiejne i Danmark Brugen af anabolske steroider på kvinder i DDR Tuberkulose i Danmark Fysiologiske krav til kort- og langdistancesvømmere Genteknologi og etik Abort C-vitamin og skørbug Brystkræft Cykling og EPO Sticklers-syndrom og etik Fysisk aktivitet og unge med depression Fysisk aktivitet og fedme Polio og vaccinationsprogrammet i Danmark Oxycodon og USAs medicinalindustri Stress og ungdomslivet Motion som behandling for Type-2 diabetes Alzheimers Depression COVID-19 vaccination

3d Nekrotiserende fascitis Kræftbehandling og etik CRISPR/CAS9 og etik Pesten i Danmark i år 1711 Koffein som ergogent middel i udholdenhedsidræt Hormonel prævention Anvendelsen af Agent Orange under Vietnamkrigen, 1962-1971 Bjergbestigning og fysiologiske krav PGD og redderbørn Stamcelleteknologi og etik Tecentriq-behandling af lungekræft Antibiotikaresistente bakterier og landbrug Medicinsk cannabis Kræft Den Spanske Syge ALS Citrullinmalat som ergogent middel COVID-19 Organtransplantation Genetik

3e Bosnien-Hercegovina Sundhedsfaglige projekter i Fredericia ift. overvægtige børn Brexit Ungdomskriminalitet Kønsroller og kønsnormer i det senmoderne samfund Israel-Palæstinakonflikten Kina og international politik Matematisk modellering og COVID-19 Kriminalitet i Mexico Kvinders rettigheder Bandekriminalitet Kønsroller og tjenestemandsreformen Genopretning af aktiviteter i USA efter økonomiske kriser Kina som økonomisk supermagt Kriminalitet Sociale medier og identitetsforståelse i det senmoderne samfund Dyssocial personlighedsforstyrrelse i det senmoderne samfund Afghanistan Kosovokonflikten Kriminalitet i USA Idræt og sundhed i Fredericia Kommune Den russisk-ukrainske konflikt Synet på Første verdenskrig NATOs østudvidelse

3j Heksejagt AIDS-epidemien i 1980’ernes England MeToo-bevægelsen Mormonisme som religiøst fænomen og dramatisk element Inger Støjbergs rigsretssag Aktiv dødshjælp Kinas udenrigspolitik Rap og kriminalitet i Danmark USAs sundhedssystem Israel-Palæstinakonflikten Pride and Prejudice Amerikansk bandekultur Det konservative folkepartis fremgang i Danmark Hekseforfølgelser i 1600-tallet Film-fremstillinger af det amerikanske slaveri Integration af ung emed anden etnisk baggrund i Danmark Cubakrisen og krigen i Ukraine Prinsesse Diana og den engelske presse Fremstillinger af narkokongen, Pablo Escobar Yuppiekultur og ‘American Psycho’ Sportswashing og international politik Sport og politik: Qatar Ligestilling på det danske arbejdsmarked De indfødte amerikaneres forhold Inger Støjbergs ‘barnebrudesag’ Bandekriminalitet

Årsskrift 2021/2022 | 51

3k Mormonkirken i Utah Omsorgssvigt og resiliens Kunst og identitetspolitik Terror og holdningen til muslimer i USA Desmond Tutu og apartheid Muslimske kvinder i UK USAs sundhedssystem Resiliens og diskurs ift. spillefilmen ‘Precious’ Omsorgssvigt og mønsterbrud Racisme i skolesystemet i USA Omsorgssvigt, fortrængning og seksuelle overgreb Fodboldklubben Liverpool og klubkultur Det antikke Sparta Kvindesyn i USA Ligestilling i Fredericia Byråd Raceulighed i Syden i USA Bandekriminalitet Transkønnethed i sportens verden Raceulighed og kvindesynet i USA Kønsforhold i USA efter 1950 Afroamerikansk rap-musik og kriminel adfærd i USA Freddie Mercury og homoseksualitet Raceforhold i USA Kvindelige sportsstjerner og ligestilling Danskernes tillid ifm. minksagen Afroamerikanerne i 1. verdenskrig og ligestilling i USA Det amerikanske racespørgsmål og rapmusik

3i Indvandrerkvinders integration i det danske samfund Dyssocial personlighedsforstyrrelse Det franske præsidentvalg Antiracisme i USA Sorgreaktioner i ‘Extremely Loud and Incredibly Close’ Kvindesyn i litteratur og kunst i USA i slutningen af 1800-tallet PTSD og krigsveteraner Islamistisk propaganda Omsorgssvigt Medieret religion i populærkultur i USA Epos Myter Abortlovgivning i Texas Borgerrettigheder på film Klimaspørgsmålet under den amerikanske præsidentvalgkamp Fedme i USA Amazon og de amerikanske værdier Epos og Fantasy Ghettoers betydning for integrationen af nydanskere ‘Lord of the Flies’ og ondskab Ondskab og Abu Ghraib

52 | Årsskrift 2021/2022

3m Neo-soul ‘Ode an die Freude’ Den Spanske Syge Stemningssystemer indenfor vestlig musik Brit-pop Spilteori: Konflikten mellem Rusland og Ukraine Musik på hjernen DDR og George Orwells ‘1984’ Ku Klux Klan i 1960’erne og i dag Ligestilling og internaliseret misogyni Animations-adventureserien Arcane Kvindernes kamp for ligestilling i England Katastrofer og krisereaktioner Musikkens virkning på psyken Stewie Wonder i 1970’erne Rapmusik og bandemiljø COVID-19 og nye arbejdsformer i England Musik og aktivisme Berlinmuren og amerikansk udenrigspolitik Amerikansk fodbold Engelsk gotik og dansk romantisme Religiøsiteten i Bob Dylans lyrik

3n Månelandingen 1969 Jane Austen Omsorgssvigt Dyssocial personlighedsforstyrrelse Populisme i amerikansk politik Holocaust i kunsten Sociale medier og unges identitetsdannelse Temaer fra antikkens myter i nutidens litteratur Elon Musk som iværksætter og brand Surrealisme Leonard Cohen og religion i det senmoderne samfund Abort og dødsstraf i USA Omsorgssvigt og social arv Vikingetiden Kapitalisme i amerikansk sport Oliver Twist Feminisme Traumer hos børn og unge Belgisk Congo Omsorgssvigt og social arv 9/11 og amerikansk selvforståelse

ÅRETS SSO-EMNER Netop nu voteres 2.hf’ernes Større Skriftlige Opgaver (SSO), og igen i år er det spændende at se, hvad hf’erne har valgt at fordybe sig i. I år der en rigtig spændende og bred palette af forskellige temaer. Se en oversigt over årets emner her.

Psykopati Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked Omsorgssvigt og udviklingstraumer samt resiliens Kvindeanstalten på Sprogø Voldelige computerspil De Hvide Busser under 2. verdenskrig Vikinger i kunsten Breaking Bad og Walter White Dokumentarfilmen Don’t Fuck with Cats Det dæmoniske gys Social arv Nationalregnskabsligningen Gyserfilm Hooliganisme i England Percy Jackson og fantasy-genren Afroamerikanere i USA i 1960’erne Bob Marley og reggaemusik på Jamaica Amerikanske homoseksuelles kamp for anerkendelse i 1960’erne og 1970’erne Tove Ditlevsen og ‘angst’ Julius Cæsar Kanalbyen Fredericia Minimalisme i Helle Helles noveller Krigen i Afghanistan Klimapolitik i EU Den franske revolution Løsninger på fedmeproblematikken i Danmark Styrketræning, kost og kosttilskud Litterær formidling af eksistentielle temaer Crime in the USA Celebrity Culture Borgerretsbevægelsen og Ku Klux Klans rolle under ‘Freedom Summer’ i USA

Udviklingen i håndteringen af samfundskritiske sygdomme i Danmark Hitlers propaganda og ‘folkefællesskabet’ Nelson Mandela på film Sønderjyder i 1. verdenskrig Dronning Margrethe d. II Antikommunisme i USA i starten af den kolde krig Unges kropsidealer Idrætspsykologi og præstation Anabole androgene steroider i professionel bodybuilding Sund og usund bodybuilding Black Lives Matter EPOs relevans for cykelsporten Radikalisering og terrorisme Fiktionsserien ‘The Crown’ og dens betydning for opfattelsen af det britiske kongehus ‘The Hate U Give’ og Black Lives Matter Fodbold og træning Livsstilssygdomme og betydningen af kost og motion Nazistisk propaganda og jødeudryddelse på Østfronten 1941-1945 Hekseprocessen mod Maren Spliid Nanjing-massakren og forholdet mellem Japan og Kina ‘Bowling for Columbine’ og skoleskyderier i USA Fremstilling af danskhed i lyrik Ku Klux Klan Afroamerikanske kvinder i det tidlige 1900-tals USA True Crime-fortællinger i podcastdokumentarer

Årsskrift 2021/2022 | 53

HILSEN FRA COFFEEHOUSE 54 | Årsskrift 2021/2022

I år er CoffeeHouse genstartet. På grund af corona har næsten ingen af organisationens medlemmer oplevet et Coffeehouse før. Vi har måtte starte forfra og udvikle den retning, organisationen skulle gå. Vi har gentænkt, hvilken slags indhold vi gerne ville lave til selve arrangementet, og vi har bl.a. fokuseret på at skabe konkrete temaer.

I løbet af året har der været Coffee­ house fire gange. Årets første Coffee­ house havde temaet ’gameshow’.

Der blev lavet konkurrencer, fx: ”Hvem vil være millionær”, ”Bagedyst”, og derudover var der en masse af musik.

Da tiden kom til oktober, var det tid til at finde nye medlemmer. Traditionen tro holdes der optagelsesprøver i musiklokalet, hvor en god håndfuld ansøgere fremviste deres bedste sider i forsøg på at komme ind.

De nyeste medlemmer af Coffeehouse får hvert år til opgave at lave en

reklamevideo til det årlige jule-Coffeehouse. 2021 var naturligvis ingen undtagelse.

Slikbordet blev fyldt op med julesnøfler og andre julegodter, og således blev Jule-Coffeehouse skudt i gang.

Julecoffehouse er en Coffeehouse fyldt med traditioner, der bliver fx hvert år døbt et nyt medlem i kaffe.

Den næste Coffeehouse i rækken lå på Valentines Day, og derfor var kærlighed et oplagt tema. Vi allierede os

med det tidligere Coffeehouse medlem og student fra FG, kantinemedarbejderen Nikolaj, som indvilligede i at være ’dagens mand’. Derudover spurgte vi gymnasiets elever om deres kærlighedskvaler, som vi løste i vores brevkasse. Årets sidste Coffeehouse er også 3.g’ernes og 2.hf’ernes sidste, imens de er elever på skolen. Her er der tradition for, at der findes personlige gaver til hver afgangselev, og derudover skal 1.g’erne og 2g’erne selv planlæg-

ge dette arrangement. Temaet for arrangementet var ’lifehacks’, som gik hånd i hånd med afgangselevernes exit. Der blev uddelt lifehacks til SRP-skrivningen og til den generelle skolegang. Endvidere blev afgangseleverne klædt på det deres nye liv uden for skolen.

Efter sommerferien vil Coffeehouse vende tilbage, og det glæder vi os til.

Mange tak for i år!

Årsskrift 2021/2022 | 55

Hilsen fra FGs Elevråd Elevrådets primære opgave er at formidle elevernes ønsker til bestyrelsen og ledelsen. Vi er en demokratisk valgt gruppe bestående af mindst én elev fra hver klasse, og vi har mindst ét møde om måneden, hvor aktuelle emner bliver diskuteret og debatteret.

Det gælder alt fra helt lavpraktiske forespørgsler fra eleverne, såsom bedre stole og knagerækker, til ledelsen der fx beder elevrådet om at finde ud af, hvad eleverne ønsker af kvaliteter i en ny rektor.

I starten af året blev der implementeret et rygeforbud på FG, og der stod elevrådet for at formidle elevernes holdning til ledelsen. På baggrund af det, elevrepræsentanterne erfarede i de respektive klasser, kom elevrådet i fællesskab frem til et forslag om, hvordan man kunne forbedre initiativerne til rygestoppet. Dernæst står elevrådet også for den vigtige, og ikke mindst følelsesladede, opgave, det er at fordele bordene i kantinen. Det er altid et hedt emne, som formandskabet prøvede at afdramatisere gennem vedtægterne til generalforsamlingen i starten af skoleåret. Vi løser det ved at komme med forslag til klare regler om, hvornår og hvordan afviklingen skal foregå.

56 | Årsskrift 2021/2022

Til førnævnte generalforsamling bliver der også stemt om de forskellige udvalgsposter i elevrådet. Mange elever deltager i skolens udvalg, og der er flere steder rift om pladserne, så det går der normalt to hele moduler med at fordele demokratisk.

Denne årgangs 3.g’er ville sende et brev til Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og på den måde søge indflydelse. Her gik elevrådets medlemmer fra 3.g over udkastet og kom med forslag til ændringer, og hvad, de i fællesskab mente, var forbedringer.

I løbet af året har elevrådet også diskuteret, hvorvidt kantinen skal sælge mere vegetarmad, og vi har af flere omgange evalueret på SP-forløbene og ”Den Gode Time” for at forbedre og optimere det til næste skoleår.

Sidst, men ikke mindst, har elevrådet været med til at arrangere Poul Eriks afskedsfest til sommer.

Elevrådet på FG stræber hvert år efter at leve op til ledelsen og elevernes forventninger, og gør det efter bedste evne. Alle medlemmer nyder at deltage i debatten og kæmpe for deres klasses holdninger.

HILSEN FRA FG FILMKLUB FG Filmklub var en af de heldige elevorganisationer, som ikke blev lukket helt ned under corona-årene.

Dog manglede de månedlige filmvisninger stadigvæk, og dermed var glæden ekstra stor, da vi startede på skoleåret 21/22 - uden corona i sigte.

Der endte med at blive holdt hele syv filmvisninger i løbet af året.

stemt ikke må glemme, da det var her, de nye medlemmer blev fundet.

Filmene, som vi har vist i år, kom vidt omkring. Man kunne opleve alt fra et mordmysterie, som blev opklaret af Daniel Craig, til en rotte, som forsøger at blive en verdenskendt kok.

Vi startede skoleåret ud med klassiskeren “S7ven”, som endnu en gang minder os om David Finchers store talent. Herefter blev der vist “The Grand Budapest Hotel”.

Nogle af filmene udvælges internt i FG Filmklub, men ikke alle. En del af filmene findes ved offentlig afstemning, så folket får indflydelse på, hvad vi skal se. I marts måned udsendte vi endnu en afstemning, og her endte “Spider-man: No Way Home” med at løbe med sejren. Til vores sidste filmvisning valgte vi at slutte med en klassisker, som selvfølgelig ikke kunne være andet end “Shrek”.

Tradition tro holdte vi selvfølgelig også Halloween-filmvisning, hvor “Silence of the Lambs” endte med at vinde den tætte offentlige afstemning. Som et supplement til den mørke tid i november måned valgte vi at vise en sand klassiker - “Ratatouille”.

Herefter havde vi optagelse til vores elskede organisation, hvilket vi be-

I december måned måtte “Love Actually” desværre aflyses som følge af en gudskelov kortvarig coronanedlukning, men dette betød kun, at vi kom endnu stærkere tilbage i februar måned med “Knives Out”.

Oscar Night 2022 Et af de mest bemærkelsesværdige arrangementer, vi fik stablet på benene i år, var Oscar Night med FG Filmklub. Den 27. marts 2022 fik eleverne muligheden for at overvære dette års udgave af det mest prestigefyldte filmshow i verden. Selvom det ikke blev til nogle danske statuetter i år, endte aftenen stadigvæk

med at være bemærkelsesværdig på mange måder. Både på grund af den nu verdenskendte lussing, men også fordi at vi - på trods af, at showet var om natten, og at vi skulle møde i skole igen kun få timer efter, showet sluttede - endte med at være over 60 deltagere til vores arrangement. Det, synes vi, var ret godt klaret.

Ud over at vise selve showet havde vi i filmklubben sørget for sjove aktiviteter inden, så folk kunne holde sig vågne. Vi havde blandt andet mulighed for betting, hvor folk kunne stemme på, hvem der ville vinde inden for hver kategori. Præmien til den, som gættede rigtigt i flest kategorier, var selvfølgelig en biografbillet.

Filmklubben takker vores mange trofaste filmfans, som hver måned trodser vind og vejr for at se film med os i F05.

Vi ses næste år!

Årsskrift 2021/2022 | 57

INDVIELSE AF NYE ATLETIKFACILITETER 58 | Årsskrift 2021/2022

Torsdag den 30. september blev blev gymnasiets nye atletikfaciliteter indviet. Etableringen er sket som et samarbejde mellem Fredericia Kommune, Fredericia Atletik Forening og Fredericia Gymnasium, og det giver mulighed for en række faciliteter, blandt andet højdespring, længdespring og trespring. Der er desuden anlagt to 100-meter kunststof-løbebaner ved siden af de eksisterende seks baner med asfalt, og gymnasiet har dermed de første kunststofbaner til atletik i kommunen. Efter taler af borgmester Steen Wrist, formanden for kultur og idrætsudvalget Christian Jørgensen, formanden for atletikforeningen Jimmi Hesselbjerg samt rektor Poul Erik Madsen blev banerne indviet med en spurt fra startblokkene, hvor de samme herrer dystede mod en ung atlet.

LITOGRAFIER AF JOHN KØRNER

”Det var 1000 år side havde set en rigtig m John Kørner er en alsidig dansk kunstner, der udtrykker sig på mange forskellige måder. Det kan være i form af maleri, grafik, keramiske objekter, installationer.

Kørner har en lang række solo- og gruppeudstillinger bag sig i både ind- og udland. Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Arken, Aros, Tate Gallery og har udført flere udsmykningsopgaver, f.eks. udsmykningen af Frederik 8´s Palæ på Amalienborg og en dekoration til Skuespilhuset i København.

Kørner er optaget af aktuelle problemer, der ofte har et politisk indhold og er samfundsrelaterede. Han har f.eks. beskæftiget sig med klimafor-

60 | Årsskrift 2021/2022

andringer, krigsførelse og mennesket som del af et forbrugersamfund.

FG har indkøbt en række litografier. De stimulerer umiddelbart vores sanser ved at være meget farverige.

Vi møder helt enkle figurative elementer i form af f.eks. en indkøbsvogn eller et bjerg sat sammen med abstrakte former og farverige flader.

Kørner arbejder således i feltet mellem det abstrakte og det figurative.

Kunstneren beskriver imidlertid sit egentlige fokus som ”problemer”.

Kunstens funktion er så at sige at ”levere” problemer og herigennem invitere til dialog med beskueren.

Her kan titlerne, der ofte er kommentarer eller statements, være en

en hun mand” hjælp. ”Problemer” skal også ses på et andet niveau, nemlig som de problemer kunstneren stiller sig selv ved skabelse af et værk såsom valg af form, farve, komposition etc. Der gives dog ingen løsninger på problemerne. Man må selv tage stilling og værkerne er åbne for beskuerens egne associationer og tolkninger.

Litografiernes smukke og noget specielle rammer har en næsten reliefagtig karakter. De er designet af Kørner selv, der har en fortid som tømrer.

Maleri af Kathrine Ærtebjerg. ”Det var 1000 år siden hun havde set en rigtig mand” hedder maleriet, der er fra 2004. Ligesom Kørner, er

hun en af samtidskunstens malere, der har værker på mange af de store kunstscener i Danmark. Ærtebjerg maler i hendes helt egen surrealistiske, eventyragtige og lidt naive stil. Hun har også lavet værker i andre materialer, fx keramik, papir og sprayværker. Ofte handler hendes kunst om køn, og hun er på den måde med til at sætte dagsordenen i forhold til den aktuelle feministiske debat. ”Det var 1000 år siden hun havde set en rigtig mand” handler også om køn. Titlen er catchy og humoristisk, og vi konfronteres med vores eget grin i en omvendt #METOO. Kvinden på billedet er en figur, der både kan

være den uskyldige lille rødhætte og heksen på samme tid. Hun kan også bare være en fallos, som spejles i den grønne naturs falliske form i forgrunden. Hun er i hvert fald tættere forbundet med naturen og drifterne end den farveløse tegneserie-mand, der mest ligner en carcrash-dummy.

Manden ligger livløs til skue for det kvindelige blik. I kunsthistorien plejer det at være omvendt. Ærtebjerg stiller spørgsmål om madonna-luder-komplekser, det traditionelle male gaze, drifter og natur og kønsroller i kunsthistorien.

FGs kunstudvalg, Jaana Calonius Kreth og Erik Langkjær

Årsskrift 2021/2022 | 61

2.HF’ERNE I ERHVERVS-

PRAKTIK Som et led i HFs særlige praksis- og professionsrettede profil skal hf-eleverne igennem fire praktik- og projektforløb. I daglige tale kalder vi forløbene pp-forløb.

I det sidste pp-forløb skal eleverne i 4. semester i erhvervspraktik i to dage. Formålet med erhvervspraktikken er at give eleverne et indblik i en given profession, der knytter sig til deres fagpakke på hf, og som eventuelt kan pege hen imod et fremtidigt uddannelsesvalg.

Fredericia Gymnasium samarbejder med en række eksterne aktører om at finde egnede praktiksteder. For eksempel bød skoler og daginstitutioner i Fredericia Kommune vores HF-LIFE elever indenfor, så de fik en fornemmelse af, om et job indenfor uddannelse og pædagogik kunne være interessant. Flere elever melder tilbage, at de i praktikken er blevet mere afklaret i forhold til et kommende uddannelsesvalg ved at få praktisk erfaring med de opgaver, der er knyttet til erhvervet, og har mødt og talt med ansatte om deres motivation for jobbet med børn og unge.

62 | Årsskrift 2021/2022

Eleverne på vores fagpakke HF-force var på en to-dags praktik på Ryes Kaserne. Eleverne blev introduceret til en uddannelse i forsvaret og afprøvede på egen krop et job i uniform. De overnattede blandt andet i bivuak, var på skydebane og levede af feltrationer.

Flere elever tog udfordringen op og fandt selv et praktiksted og har været i praktik som blandt andet veterinærsygeplejerske, HR-manager, fysioterapeut og revisor.

Generelt kan det siges, at praktikopholdet har givet anledning til konkrete overvejelser om et uddannelsesvalg hos eleverne, og flere af eleverne giver udtryk for, at de i praktikken har fået øje på hf-fagenes professionspotentialer.

Tak til alle praktiksteder for godt samarbejde og for at tage godt imod vores elever.

Mie Knudsen

Årsskrift 2021/2022 | 63

Vores Historie Historisk forskning og undervisning på en ny måde Fredag d. 3. december 2021 var der helt usædvanligt meget liv på Syddansk Universitets gange. Knap 300 gymnasielever var sammen med deres historielærere på besøg for at præsentere resultaterne af deres deltagelse i forskningsprojektet Vores Historie. Universitetets gamle studenterbar var proppet til randen og dekoreret med 73 fantasifulde og informative posters, som hver især præsenterede livshistorier om familielivets forandringer i 1960’erne og 1970’erne. Et forpustet bedømmelsespanel nåede med nød og næppe

64 | Årsskrift 2021/2022

hele rækken af posters rundt – hver poster blev præsenteret af den elevgruppe, som havde lavet den. Årsagen til al dette liv og virak var, at gymnasieelever fra fire gymnasier – herunder Fredericia Gymnasium – havde deltaget i pilotprojektet Vores Historie i efteråret 2021.

Vores Historie er en ny og anderledes måde at kombinere historisk forskning og historieundervisning på. En tilgang som stiller store krav til engagement og nysgerrighed.

Det var der til overflod gennem projektforløbet.

Vores Historie er et såkaldt Citizen Science projekt. Ideen med Citizen Science, eller borgerforskning, er at styrke båndet mellem forskning og samfund ved at inddrage borgere i forskningsprocessen. Der er flere ting på spil på samme tid. For det første vil vi som forskere gerne have borgerne til at hjælpe os med at indsamle data. Skal der laves vandprøver i hele landet eller observeres biodiversitet, er det rigtig smart, at

lokale borgere gør det, fx via en app.

Det sikrer, at man får flere observationer af et bestemt fænomen og dermed bedre forskning. For det andet kan borgerne inddrages i selve forskningsprocessen. Det kan fx være i forhold til at beslutte, hvad der skal undersøges. Det kan have stor betydning, f.eks. når det gælder sundhedsforskning, hvor patienten kan have et andet blik end lægen for, hvad der er vigtigt. Det kan også være i forhold til selve analysen af data. Dette er typisk forbeholdt forskerne, men også her gælder det, at flere øjne på samme sag kan åbne analysen op. Derfor giver det mening at forske sammen. Endelig er det et mål for Citizen Science at udbrede forståelsen af, hvad forskning er. Projektet Vores Historie er blevet søsat med alle disse gode perspektiver in mente.

Vores konkrete udgangspunkt er, at der i perioden fra 1960’erne til 1980’erne skete dramatiske forandringer i familielivet i Danmark. Kort fortalt: Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, børnepasning blev i stigende grad varetaget af det offentlige, kønsroller var under forandring, kvinder fik kontrol over deres fertilitet (med fx p-piller og fri abort), synet på børn og opdragelse forandrede sig, og ægteskabets status var under hastig forandring. Alt dette skete stort set på samme tid. Hverdagen i familien forandrede sig – på godt og ondt. Vi ved en del om dette: Der findes tal for kvinders beskæftigelse og familiernes tidsforbrug, vi ved, hvor mange der blev gift og skilt, vi har studier af de politiske processer bag ekspansionen i daginstitutionssektoren osv. Men der er også huller i vores viden. Vi ved meget lidt om, hvordan alt dette er blevet oplevet af de mennesker, der levede midt i det. Vores Historie projektet er på jagt efter denne oplevede historie. Eller nok rettere: De oplevede historier. Der er ikke grund til at forvente, at alle mennesker har oplevet disse forandringer på samme måde.

Snarere tværtimod. Det er oplagt, at mænd og kvinder kan have oplevet forandringerne forskelligt. Og at ikke alle kvinder eller mænd har oplevet det ens. Der har givet været forskel på, om man oplevede det i sin ung-

dom eller som ældre, mellem by og land osv. Det er disse – forskellige – oplevelser, vi med projektet gerne vil grave i.

Men det er en kæmpe arbejds- og forskningsopgave at indsamle livshistorier og analysere dem. Derfor har vi som forskere brug for hjælp. Vores Historie er derfor lavet som et forskningsprojekt, hvor gymnasieelever og gymnasielærere går i tæt samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet. Helt konkret bygger Vores Historie på et 8-10 ugers undervisningsforløb for gymnasieklasser.

Forløbet var udviklet i et samarbejde mellem SDU og de deltagende gymnasielærere og indeholdt bl.a. arbejdstemaer, kildetekster og forskellige introduktionsvideoer. I løbet af forløbet præsenteres gymnasieeleverne for emnet – familiens forandring i 1960’erne og 1970’erne - hvorefter de selv skal indsamle ny viden og analysere den. Det sker ved at lave et interview med en person, som har oplevet perioden med henblik på familieliv og kønsroller. På Fredericia Gymnasium var der desuden lagt særlig vægt på ferie-temaet. Interviews skete typisk i mindre grupper. Eleverne var på forhånd udstyret med en spørgeguide, men øvelsen stillede store krav til deres indlevelsesevne, og til at kunne føre en samtale på tværs af generationer.

Derudover satte interviewet også store krav til elevernes metodiske værktøjer; både til at udføre interviewet og til at reflektere over interviews som en kilde. Efterfølgende arbejdede eleverne i deres klasser med at analysere interviews og sammenfatte de enkelte interviews på en ”poster”.

For os som forskere har projektet et enormt potentiale: Alle de foretagne interviews indleveres til en fælles hjemmeside på SDU, hvor de bevares til forskningsbrug. Eleverne bidrager dermed til at sikre viden for fremtidig forskning, som åbner for helt nye måder at forstå Danmarkshistorien på. Hertil kommer, at elevernes analyser af de enkelte interviews viste sig at være et rigt katalog af ideer til, hvordan vi kan forstå familiens dramatiske forandring i 1960’erne og

1970’erne. Det har givet anledning til nye forskningsspørgsmål.

Dette første forløb med Vores Historie var et pilotprojekt, som skulle prøve ideen af. Den viste sig i den grad at holde. Ideen med Vores Historie projektet er at åbne forskningsprocessen mere op. Nysgerrighed og energi gik op i en højere enhed. Som forskere står vi nu ikke bare med en masse spændende interviews, som vi kan bruge i vores videre forskning.

Vi står også med tilbageblæst hår efter al det engagement, og alle de ideer vi mødte undervejs. Og fra eleverne lød det over en bred kam, at ikke mindst oplevelsen af en dialog på tværs af generationer i interviewsituationen havde været en oplevelse. Historien findes derude blandt os – levet og oplevet. Nu er vi i gang med at finde den og bevare den for eftertiden. Netop den håndgribelige og levede dimension ved historien, som eleverne fik indsigt i under interviewsituationen, virkede til at have en yderst positiv effekt på elevernes engagement i historiefaget.

Med den læring i rygsækken er der lagt i kakkelovnen for at gentage Vores Historie i de kommende år.

Og ja: For det at få det helt på plads.

En gruppe fra Fredericia Gymnasium vandt meget velfortjent prisen for bedste ”pitch” af deres poster med titlen ”Feriekulturen i Danmark 1960-1980”, som med afsæt i interviews fortalte om, hvordan et familieliv med to indtægter åbnede for, at ferie blev en del af mange familiers dagligdag.

Postdoc Cecilie Bjerre og professor Klaus Petersen Institut for Historie, Syddansk Universitet

Årsskrift 2021/2022 | 65

2.a og 2.l som borgerforskere

Historie skrives typisk oppefra og ned og handler ofte om konger, magt, krig og grænser. Fem klasser fra Fredericia Gymnasium deltog i år i et projekt sammen med Syddansk Universitet, hvor udgangspunktet var at høre og indsamle almindelige menneskers livshistorier.

Denne måde at indsamle data på kaldes også for citizen science – videnskab indsamlet og behandlet af lægmænd. Med et historiebegreb kaldes denne måde at se verden på

66 | Årsskrift 2021/2022

også for History from Below – Historien betragtet fra almindelige menneskers øjenhøjde.

I 2a og 2l beskæftigede eleverne sig med feriens historie. Det er et emne, som der ikke er skrevet voldsomt meget om, men som i høj grad afspejler velfærdssamfundets vækst gennem det 20. århundrede. I 1938 blev den første ferielov med ret til en uges ferie vedtaget. Politikerne var meget bange for at folk skulle kom-

me til at ligge i druk hele ugen! Efter 2. verdenskrig fik folk biler og campingvogne og rejste til Harzen og rundt i Danmark. I 60érne og 70érne tog mange på charter sydpå eller fik sommerhuse, og i 80érne tog de unge på interrail og lærte at blive gode europæere. Omkring årtusindskiftet trak Sunny Beach.

Elevernes opgave blev at interviewe forældre, bedsteforældre, eller ældre borgere, som havde meldt

Ekse på e mpler le ferie vernes -pos ters.

re Vinde

fra 2l:

Vind e

‘Peer r to peen’ prise sig til projektet gennem Fredericia Byarkiv. Disse beretninger skulle eleverne derpå tolke og sætte i sammenhæng med deres viden om tidens økonomi og politik. Det blev til mange spændende fortællinger om, hvordan danskere har holdt ferie gennem tiden. Vi hørte fantastiske fortællinger om, hvordan det havde været at sidde på bagsædet af Forden gennem Danmark og håbe på, at far gav en is, og om hvordan sommerhuset blev stedet, hvor man

re

‘Bed f ra 2a: s pitchte ’

slappede af fra en mere og mere effektiviseret hverdag, og hvordan det var at rejse med telt til Harzen. Det var fortællinger fra det almindelige liv, som kan være med til at nuancere ‘den Store Historie’, og sætte krop og ansigt på, hvordan det føltes at leve dengang. Disse fortællinger formidlede eleverne med plancher og oplæg for historikere ved SDU. Beretningerne blev optaget og gemt ved SDU for fremtidig forskning i emnet.

Og så skal det da lige nævnes, at 2a og 2l vandt priser og præmier for deres indsats!

Jaana Kreth og Helle Floor

Årsskrift 2021/2022 | 67

Rejsen gennem Europa SP3-projekt i samarbejde med SDU Vi har i samarbejde med SDU foretaget en feltundersøgelse gennem et Citizen Science-projekt, og vi har fokuseret på voksne og unges ferievaner gennem 1960’erne til og med 1990’erne. Projektet skulle fremlægges for vores lærer som SP3 projekt, men også pitches for professorer og lektorer på SDU. Herunder skulle vi finde materiale, som SDU derefter ville arbejde videre med. Vores undersøgelse tog udgangspunkt i udviklingen blandt danskernes ferievaner i forhold til store samfundsændringer. Ud fra dette valgte vi at fokusere på interrail som rejseform, og vi fandt en interviewperson, som var grundlag for vores projekt.

Vi havde før projektet beskæftiget os med emnet i historietimerne, og professor Klaus Petersen havde også været på besøg på Fredericia gymnasium og sætte os i gang.

Vores baggrundsviden var delvist udleveret data, men også selvfundne materialer, hvilket vi brugte som grundlag for vores projekt. Ny viden

68 | Årsskrift 2021/2022

og nysgerrighed gjorde det fremadrettede arbejde interessant. Derefter foretog vi vores interview med vores interviewperson T.E, som havde erfaring inden for interrail. Vores baggrundsviden blev understøttet af de mange sjove og finurlige historier.

Vi lavede vores plakat, som var en meget kreativ proces og en god afveksling til det, vi normalt laver i skoletiden.

Da interrail var vores emne, havde vi selv til opgave at finde en interview­ person, som havde oplevet interrail i 1980erne. Vi mødte derfor vores interviewperson T.E, der som kun 17-årig rejste med Interrail i sommerferien til 3.g. T.E fortalte både om kulturen og de historiske seværdigheder, de så.

T.E fortalte mange sjove historier.

Blandt andet fortalte T.E en historie, som fandt sted i Venedig, hvor de sejlede i gondol. De blev efterfølgende inviteret ud af gondolieren til en sejltur senere på aftenen. De valgte dog at takke nej, da italienerne havde ry for at være lidt for dameglade.

Dagen, hvor vi skulle pitche vores projekt til SDU, tog vi alle med bus tidligt om morgenen. Da vi ankom til SDU, var både vores plakat og alt andet sat op, og alt var klar til, at vi kunne pitche vores oplæg. Tiden gik nu med at pitche foran bedømmelsespanelet, som derefter lagde op til lærerige samtaler med egne input omkring vores emne. I ventetiden hvor vi ikke pitchede, var der tid til at gå rundt og høre de mange andre elever fra forskellige gymnasier pitche deres oplæg. Det var spændende, da alle havde grebet opgaven forskelligt an. Da alle var færdige med at pitche, blev der uddelt præmier til grupper, der havde gjort det ekstra godt. Alle blev takket for at komme, og nu gik turen igen hjemad i bus mod Fredericia.

Dette projekt var både sjovt, spændende og lærerigt. Det var en anderledes måde dels at lære på dels at blive undervist på, og det var dejligt at deltage i et projekt, hvor alle var meget engagerede. af Emma Boarding, Dicte Hagge, Frederikke Aabom & Ida Elbirk, 2l

Hilsen fra ‘Skolens Liv ’ De fleste unge har hørt om skærmtid, særligt begrænsning af skærmtid, men hvad gør man, når corona kommer og gør, at “skærm-tid bliver al-tid”? Hvad gør man, når de sociale frikvar­ terer, hvor man mødes på kryds og tværs, bliver alenetid hjemme i køkkenet? Hvordan forholder man sig, når klassekammerater er små farvede cirkler på en ellers sort skærm?

Det er vanskeligt for enhver at navigere i, og på Fredericia Gymnasium satte vi derfor ind med en række initiativer: Klassens dag Juleklippedag Klassens time Hvor klassens dag og juleklippedagen var korte, isolerede forsøg på at styrke socialiseringen, blev klassens time en indsats, der har strukket sig over hele dette skoleår.

Klassens time er et initiativ, der skal fremme trivslen i klassen og ses som et supplement til den socialisering, der sker i og udenfor undervisningen. Klassens time kan være, og har været, mange ting. I den virtuelle periode blev Klassens time afholdt via digitale løsninger og kunne fx være i form af musikquiz, kahoot! eller fredagsbar. Efterfølgende, hvor vi har været samlet fysisk, har timen været brugt på fx isspisning, “alt det vi deler”, koordinering af udklædning eller blå bog.

Klassens time er altså en blanding af praktiske gøremål og sociale aktiviteter. Et sted hvor klassen hygger, taler ud, eller skaber noget i fællesskab og for fællesskabet, og vi har valgt at fastholde initiative fremover.

Skolens liv

Årsskrift 2021/2022 | 69

Danskhed.

Introduktion til dansk kultur og identitet Af Maria Katrine og Stefan Staugaard Lindequist

I 2016 blev begrebet ”danskhed” kåret til ”Årets Ord 2016” af Sproglaboratoriet på P1 og Dansk Sprognævn. Denne kåring skrev sig ind i en længere debat om den danske kultur, og hvad det vil sige at være dansk, men i den grad også, hvad det vil sige ikke at være dansk. Ordet danskhed er i høj grad blevet brugt som en samlebetegnelse for, hvad vi danskere anser for godt, vigtigt og bevaringsværdigt i vores land.

Med globaliseringen er Danmark blevet åbnet for verden på godt og ondt. På den ene side forsøger vi at følge med globaliseringen, der gør os rigere og tilbyder mange nye muligheder. På

70 | Årsskrift 2021/2022

den anden side har globaliseringen - og især den indvandring, den kan medføre - fået mange danskere til at frygte, at den danske kultur og danskheden er truet. Hovedfokus i Danskhed. Introduktion til dansk kultur og identitet ligger dog ikke på den mulige trussel fra globaliseringen og indvandringen, men på det, vi føler truslen rettes imod – den danske kultur og det at være dansk. Hvad er det, der er på spil?

Hvad er det, vi som danskere kan være bange for at miste? Disse spørgsmål afføder mange flere, som undervejs diskuteres og eksemplificeres. Bogen klæder eleverne godt på til at for-

stå og diskutere kulturelle problemstillinger og den kulturelle identitet og det fællesskab, der knytter sig til det at være dansk.

Bogen er bygget op således: I kapitel 1: ”Kulturforståelse – hvad er en kultur?” stiller vi det åbenlyse spørgsmål: hvad er en kultur? Kulturforståelse er afgørende, hvis vi skal kunne diskutere kulturer - og dansk kultur og kulturmøder i særdeleshed. Igennem en række kulturteorier har vi fokus på, hvad en kultur består af, hvorfor en kultur ser ud, som den gør, samt hvilken betydning en kultur har for et folk som danskerne.

I kapitel 2: ”Kulturpolitik – hvordan støtter vi kulturen?” undersøger vi, hvordan man fra offentlig side støtter op om den danske kultur. Vi ser på, hvad kulturpolitik er, og hvilke holdninger der er blandt de politiske partier til kulturpolitikkens størrelse og fokus. Vi ser desuden på public service-debatten, der i 2018 rasede i kølvandet på besparelserne i DR, og på den rolle, kommunerne, regionerne og EU spiller for den danske kulturpolitik.

I kapitel 3: ”Danskerne – har vi et dansk fællesskab?” ser vi nærmere på ideen om, at danskerne udgør et fællesskab med fælles kulturelle værdier og præferencer. Ved hjælp af en række sociologiske teorier og begreber opstiller vi en række argumenter for og imod, at den danske befolkning udgør et sådant fællesskab. Kapitlet kulminerer i en diskussion, der samler op på teorierne og forsøger at besvare spørgsmålet.

I kapitel 4: ”Danskhed – hvad vil det sige at være dansk?” fokuseres der på det forjættede begreb ”danskhed”. Hvad vil det sige at være dansk i juridisk og social forstand? Hvordan bliver man dansk statsborger? Hvorfor er det vigtigt for mange at blive anerkendt som danskere, og hvordan anvendes sproglige diskurser til at definere danskheden og dens modsætninger?

I kapitel 5: ”Det fremmede – er dansk kultur på spil? løfter blikket fra Danmark til den tiltagende kulturelle globalisering, der dels fører til kulturel påvirkning og ensretning udefra, dels til en øget tilstrømning til Danmark af mennesker med fremmede kulturer og værdier, der kan ændre dansk kultur indefra. Hvorfor eskalerer globaliseringen, og hvilke konsekvenser har den for danskheden og den danske kultur? Hvorfor kommer fremmede folkeslag til Danmark, og hvordan er det at være ny i Danmark? Hvordan integreres nye mennesker i Danmark, og truer de og globaliseringen den danske kultur? Er den danske kultur og danskheden på spil?

Danskhed. Introduktion til dansk kultur og identitet giver altså eleverne en bredere forståelse for, hvad kulturer er, og hvad der adskiller dem. Den undersøger og diskuterer ideerne om danskerne som et homogent folk med en fælles kultur, og den ser nærmere på, hvordan danskheden italesættes som en dansk kulturel identitet. Sidst men ikke mindst forsøger den at give et nuanceret og teoretisk funderet bud på, om danskheden og den danske kultur er truet.

Bogen udkom i 2020.

Årsskrift 2021/2022 | 71

Når de nye heder breder sig som en steppebrand Kære læser af årsskriftet Jeg er blevet spurgt, om jeg vil skrive lidt om den bog, jeg fik udgivet for godt et år siden. En sådan mulighed for skamløs selvpromovering siger man selvfølgelig ikke nej til, så her følger en kort beskrivelse af, hvad Nyheder fra et brændende alfabet er for en størrelse.

Måske kunne jeg egentlig starte med at citere forlaget, der beskriver bogen som ”en samling fiktive ’nyhedsartikler’ fra en umiddelbart forestående fremtid. Om hvad der skete, da mink­ industrien kom på benene igen; om Canada Goose jakkernes hævn; om Hadfabetet som obligatorisk pensum i daginstitutionerne mm.

En sammenbidt, hvæsende satire over sprog, vold og natur, en pastiche på mediernes dans om de knaldgule BREAKING NEWS!”.

Jeg tænker, forlaget rammer den meget godt.

Bogen består af en række tekster, der starter som falske nyhedsartikler og på forskellige måder muterer ud i skønlitterære universer.

I den forstand er bogen en leg med – og en udforskning og udfordring af – konventionelle genreopfattelser. Det er også en slags undersøgelse af den måde, vi i det hele taget forstår og kategoriserer ting på. Jeg kan godt lide litteratur, og andre former for kunst, der bryder med mine forventninger og opfører sig underligt.

Måske er det en banal pointe, for ingen gider jo forholde sig til klichéer hele tiden – men jeg tror på, at der sker noget, når vi som mennesker tvinges til at prøve at se og forstå ting på nye måder. Mennesket er jo et vanedyr – og vi er nødt til at have fordomme og sætte ting og personer i kasser hele tiden for at kunne fun-

72 | Årsskrift 2021/2022

gere og eksistere – men problemet er, at vi ofte stivner i forældede og uhensigtsmæssige mønstre og opfattelser af verden. Sagt på en anden måde: Det er godt, at der findes pålidelige medier i verden, som rapporterer om, hvad der sker – men den nyhedsjournalistiske form (som i høj grad reduceres til tabloid sensationalisme fyldt med clickbait-rubrikker) fortæller ikke hele historien, og den fortæller i et bestemt formsprog og med en bestemt logik, som udelader en masse vigtige nuancer.

Derfor er det vigtigt, at vi har skønlitteraturen.

Der er selvfølgelig mange ting, den ikke kan – men fx er den god til at skabe og udvikle indlevelse og empati. Desuden kan den fortælle lange, komplekse historier, som journalistikken ikke har mulighed for, og som vel i virkeligheden er noget af det vigtigste, vi mennesker har.

Ud over forholdet mellem journalistik og fake news handler teksterne i høj grad om klima- og miljøproblematikker – og om hvad sprog er og kan. Vi taler altid om dyr, som om mennesket ikke også er et dyr. Vi taler altid om naturen, som om mennesket er uden for naturen. Vi taler ofte om samfundssind, men hvor skal det altid være menneskesind? Hvorfor aldrig organismesind, planetsind?

Forstår vi naturens sprog, forstår vi os selv og hinanden? Forstår vi, at mennesket er den farligste virus i verden?

Rigtig god sommer (formentlig bliver det den varmeste målt nogensinde)!

Rasmus Lund

Årsskrift 2021/2022 | 73

Sådan skriver du sammen med andre - i alle fag og projekter De fleste lærere kender problemet med afskrift i større eller mindre grad eller gruppearbejder, hvor elever laver hver sin del uden at bruge hinanden, og uden at ende med en sammenhængende opgave, som alle i gruppen har indblik i.

Elever skriver rigtig meget sammen i gymnasiet, men ofte uden særlig meget dialog om det, der skrives. Da det netop er i dialogen, eleverne lærer noget, satte vi os for nogle år siden for at udvikle didaktikker til samskrivning, der kunne understøtte elevernes læringspotentiale. Det blev til et flerårigt skoleprojekt, som vi var henholdsvis projektleder og tovholder på. Med vores bog “Sådan skriver du sammen med andre i alle fag og projekter” har vi forsøgt at omsætte de vigtigste erfaringer fra udviklingsprojekterne til en grundbog til eleverne. Formålet med vores bog er at give eleverne nogle redskaber og øvelser til at skrive mere hensigtsmæssigt og professionelt sammen - så de samtidig lærer mest muligt.

Win-Win Samskrivning er win-win for både for for elever og lærerne, hvis det gribes an på den rigtige måde. Vores erfaringer er, at elever blive dygti-

gere både fagligt og til at skrive, når samskrivningen didaktiseres, så den understøtter dialogen om det, der skrives. Samtidig kommer eleverne mere i dybden med deres refleksioner over, hvad og hvordan de skriver. Især bliver de gode til forarbejdet - førskrivningen, men de lærer også at trække på hinandens ressourcer og at samarbejde hensigtsmæssigt.

Arbejdet med samskrivning kan således både styrke fagligheden samt skrive- og studiekompetencer. Samskrivning af gruppeprodukter giver samtidig læreren mere tid til at læse og give feedback på de enkelte produkter, udtænke opfølgende øvelser m.m., men det giver også læreren mulighed for at komme tættere på elevernes skriveprocesser, da man bedre kan nå at komme rundt og vejlede alle i processen og herunder få indblik i, hvor “knasterne” i elevernes arbejde ligger.

Samskrivningsmodellen Et vigtigt afsæt for vores bog er, at skrivning altid er en proces, der består af førskrivning, skrivning, redigering og evaluering.

Rediger

Skrivning

Peer-to-peer

Førskriv

74 | Årsskrift 2021/2022

Evaluering

Ny

Denne tankegang afspejler sig derfor også i samskrivningsmodellen i bogen, der visuelt tydeliggør, at alle faser i skriveprocessen er lige vigtige. Helt centralt i modellen står peer-to-peer, der hentyder til, at eleverne samarbejder som fagligt ligestillede.

Efter at have introduceret til samskrivningsmodellen, til centrale begreber i samskrivningen og til faglig skrivning i det hele taget, fortsætter øvelsesdelen i bogen, hvor modellen og begreberne anvendes. Øvelserne i bogen kobler mundtlighed og skriftlighed Udgangspunktet for øvelsesdelen i bogen er, at de både kan bruges til skriftligt og mundtligt arbejde. Der er indbygget en progression i bogen fra mindre skriveøvelser, hvor eleverne skriver hele teksten sammen, og til skriftlige opgaver i fagenes genrer samt de større skriftlige opgaver eller projekter (DHO, SRO, SRP, SOP m.m.), hvor eleverne undervejs i skriveprocessen uddelegerer afsnit til hinanden. Princippet er her, at gruppen arbejder tæt sammen om førskrivningsdelen og den afsluttende revidering af den samlede tekst.

Hvordan kan man bruge bogen? Øvelserne kan ikke stå alene. Erfaringerne fra vores udviklingsprojekter peger på, at eleverne skal lære at skrive sammen. Øvelserne i vores bog kan bruges til at introducere og fastholde eleverne i dialog om det, de skal skive, og hvordan de skal skrive det, hvilket - som nævnt ovenfor - netop er afgørende de de tankeprocesser og den synergi, der kan føre til øget læring for hele samskrivningsgruppen.

Bogen er udgivet af forlaget Columbus (2021) og kan både bruges af enkelte fag og faglærere og i et samarbejde mellem lærere og fag i en klasse.

Henrik Toft og Rita Juncher Christensen

Årsskrift 2021/2022 | 75

Visuel historie Af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard

I historiefaget arbejder man ofte med skriftlige kilder. I løbet af vores tid som undervisere er det imidlertid blevet mere og mere klart, at eleverne er blevet rigtig gode til at arbejde med andre former for kilder. Vi har derfor skrevet en lærebog med udgangspunkt i den tilgang, som kaldes visuel historie. Bogen hedder Tyskerne og nazismen og udkom på forlaget Columbus i 2021.

Som titlen antyder, handler bogen om nationalsocialismen i Tyskland, fra nazisternes vej til magten i 1933 til eftertidens opgør med nazismen efter 1945. I bogen fokuserer vi primært på fotos og politiske plakater,

76 | Årsskrift 2021/2022

der var to af de visuelle udtryksformer, som nationalsocialisterne var dygtige til at benytte i deres forsøg på at skabe et nazistisk folkefællesskab. Den tyske nationalsocialisme er derfor også blevet betegnet som et ”visuelt diktatur”.

Den græske tragedieforfatter Aischylos (525-456 f.v.t.) hævdede, at i krig er sandheden det første offer. Det var derfor også vigtigt for os at undersøge, hvordan Tyskland og de andre krigsførende lande under Anden Verdenskrig brugte fotografier og andre visuelle virkemidler i deres forsøg på at retfærdiggøre deres måde at føre krig på. I bogen

er der derfor også billeder, der viser, hvordan den tyske krigsførelse blev skildret af modstanderne. Et eksempel herpå er et fotografi af den sovjetiske fotojournalist Dmitri Baltermants (1912-1990).

Baggrunden for fotografiet var, at tyske tropper den 16. november 1941 havde indtaget den strategisk vigtige havneby Kerch på Krim-halvøen.

Kort efter blev omkring 2.500 jøder henrettet. Allerede den 2. januar 1942 blev den tyske hær imidlertid tvunget til at trække sig tilbage.

Samme dag tog Baltermants et fotografi, der viser nogle af ofrene for den massehenrettelse, som den ty-

ske hær i al hast foretog inden tilbagetrækningen fra Kerch. Ofrene var både civile og krigsfanger.

de mest indflydelsesrige fotografier med stor betydning for opfattelsen af den tyske udryddelseskrig.

Baltermants’ fotografi blev i første omgang tilbageholdt af de sovjetiske myndigheder, der mente, at det kunne påvirke den sovjetiske befolkning negativt. Først i 1962 offentliggjorde Baltermants fotografiet, som han gav titlen ”Sorg”.

På dette tidspunkt havde han tilføjet den skydækkede himmel, som man ser på fotografiet, fra et andet negativ. Efterfølgende er det blevet udstillet mange steder, blandt andet på Museum of Modern Art i New York City. Det regnes i dag for et af

Fortællingen om Baltermants´ fotografi viser, at billeder ikke bare er illustrationer af fortiden, men skal behandles som konstruktioner eller remedieringer på lige fod med tekster. Denne bevidsthed er vigtig at have med, også når man beskæftiger sig med nutidens krige. Et eksempel herpå er krigen i Ukraine, der brød ud i slutningen af februar 2022. I forbindelse med en massakre i Kyiv-forstaden Butja den efterfølgende måned kom brugen af visuelle virkemidler hurtigt til at spille

en vigtig rolle. Mens Baltermants´ fotografi i sin tid blev censureret for at være for negativt, fremviste ukrainske medier fotografier af dræbte cyklister og andre civilister, mens de russiske statsmedier fremhævede, at massakren blev begået af ukrainske fascister.

Anden Verdenskrig og den russisk-ukrainske krig illustrerer, at fotografier og andre billeder ikke kun er et spejl af fortiden og nutiden, men også et redskab til at skabe virkeligheden. At kunne analysere visuelle udtryksformer er derfor yderst vigtigt, hvad enten man beskæftiger sig med fortiden eller nutiden.

Årsskrift 2021/2022 | 77

Nyt liv i lektiecaféen Hver tirsdag og onsdag eftermiddag er der lektiecafé i fællesområdet. Her kan eleverne mødes og lave lektier over en kop kaffe/the og lidt sødt. De kan arbejde alene eller sammen med andre elever og få hjælp af faglærere og dygtige elevhjælpere. Det er et aktivt læringsmiljø, der giver plads og ro til at få styr på skolearbejdet, småhygge med vennerne og lære flere at kende.

Flere fag er i repræsenteret i lektiecafeen, og de fleste elever benytter muligheden til at få hjælp til afleveringer og få det skriftlige arbejde fra

78 | Årsskrift 2021/2022

hånden, inden de tager hjem. Men der er også plads til, at eleverne kan færdiggøre gruppearbejde eller lade sig udfordre af faglige diskussioner.

Alle er velkomne, og vi opfordrer alle elever til at bruge lektiecafeen mere.

På vegne af lektiecaféen, Mie Knudsen

– Thea Damsted 2.q (lektiecafehjælper)

Ved at arbejde med fagene kan du opnå en større forståelse og dermed skabe udvikling.

– Jakob kruse, underviser i matematik og idræt

Her er rigtig hyggeligt, og der er masser af kaffe og te til at styrke sig på.

– Dagmar Hagenau (2.k)

Jeg synes, at det er vildt fedt, at man altid kan få hurtig hjælp til sine afleveringer især i matematik.

– Matilde Geertsen 2.b

Lektiecaféen er for mig et fritidssted, hvor man har god mulighed for at få hjælp til sine lektier og afleveringer. Derudover lærer man også en masse nye elever at kende på tværs af årgangene, hvilket er megafedt.

– Ditte Hansen 3.c

Lektiecafeen er en gylden mulighed for at få lavet lektier og afleveringer - og ikke mindst for at blive dygtigere. Der er mulighed for at få eneundervisning, hvilket der sjældent er tid til i timerne. Og så er det bare hyggeligt - og der er kaffe, te og chokolade.

– Rasmus Lund, underviser i dansk og engelsk

STEMMER FRA LEKTIECAFÉEN

Lektiecafeen er et sted, hvor man kan få hjælp til at få lavet sine lektier og samtidig være i et hyggeligt selskab med andre fra andre klasser. Det giver dermed også rig mulighed for at stifte nye bekendtskaber.

Årsskrift 2021/2022 | 79

FULD FART PÅ BRO­BYGNING 80 | Årsskrift 2021/2022

Skoleåret 2021/22 startede med store forventninger til et mere normalt skoleår, men samtidig lå frygten for et “Corona-tilbagefald” også under overfladen.

Særligt for brobygning, var der meget at indhente fra skoleåret 202021, og med Corona-skyer hængende over hovedet var det bare om at komme i gang med at få afviklet nogle af de aktiviteter, som vi ikke havde haft mulighed for under Corona. Vi savnede at få besøg af alle brobyggerne fra 8., 9. og 10. klasse.

En alt for stor gruppe folkeskoleelever havde ikke havde været på be-

søg på Fredericia Gymnasium i løbet af deres afgangsår i folkeskolen.

Allerede i uge 35 fik vi derfor besøg af alle kommunens 9. klasseselever, som tog rundt til de forskellige ungdomsuddannelser og fik en kort introduktion. På Fredericia Gymnasium kom der således ca. 500 9. klasseselever på besøg. Det var UU-Fredericia, som havde hjulpet med at koordinere busser og program, så det hele kunne lykkes. Eleverne blev budt velkommen på skolen og var rundt og se, hvordan vi arbejder i de forskellige fagområder, herunder både de kreative fag, de naturvidenskabelige fag, sprog- og samfundsvi-

denskab. Eleverne fik bl.a. prøvet VR briller, fysikforsøg og aktuel debat om udviklingen i Afghanistan.

9. klasseelevernes lyst til at opleve ungdomsuddannelserne kom også til syne igen i uge 37, hvor de normalt ca. 20 brobygningselever var vokset til 170. De fik en spændende uge med et helt nyudviklet undervisningsmateriale om noget af det, som vi har savnet under Coronaen, nemlig “Festival”. Der var undervisning i gymnasiets fagrække, og afslutning i kælderen, hvor musikklasserne hjalp til med at skabe en minifestival for brobyggerne.

Senere på efteråret fulgte besøg fra 10.klasserne. Her var der som noget nyt brobygning særskilt for STX og HF, således at de ældre brobyggere fik en mere detaljeret præsentation af vores to uddannelser og de fag og studieretninger/fagpakker, vi tilbyder.

Sidst, men ikke mindst, så fik vi i marts besøg af ca. 350 8. klasseselever, som blev sat på arbejde med at løse en ny krimifortælling med hjælp af humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige perspektiver.

Alt i alt må det siges, at vi i den grad fik indhentet noget af det forsømte, og vi har været rigtig glade for igen at byde kommende elever velkommen og vise vores fine skole frem.

Med vores nye Elev-ambassadørkorps i spidsen og engagerede medarbejdere håber vi, at byens ældste klasser har fået et godt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og har fået et positivt indtryk af Fredericia Gymnasium.

Jesper Kristensen

Årsskrift 2021/2022 | 81

Ordblinde­ vejledningen på FG En del af arbejdet med ordblindhed handler om at bryde tabuer. Det er også et arbejde, som er gået i gang på alle skoler i kommunen. Fra i år udrulles en ny ordblindestrategi på alle folkeskoler i Fredericia. Fokus er på mere oplysning, bedre undervisning af ordblinde samt oprettelse af netværk. Tabu skal brydes.

Bibliotek og medlem af Ordblindeforeningen.

De fortalte alle tre levende og inspirerende om deres erfaringer gennem uddannelsessystemet – først på gymnasie og hf og derefter på universitetet. De kom også med en masse fif og gode råd til det, Julie og Sofie kalder Study Smart, Not Hard.

Ordblindhed betyder ikke, at man er ”blind for ord” eller ikke kan læse og skrive. Det har intet med forståelse eller formidlingsevne at gøre.

Ordblindhed, eller dysleksi, betyder, at man ikke kobler lyd og bogstav automatisk som ikke-ordblinde. Alt efter graden af dysleksi kræver læsning og skrivning derfor andre strategier, mere energi og tager længere tid. Det betyder, at alle ordblinde på FG yder en kæmpe indsats hver især, hver dag – og I gør det godt. Det er inspirerende og motiverende at arbejde med jer alle.

Fællesskab er vigtigt, og det er noget, som vi vægter højt på Fredericia Gymnasium. Dette skoleår har vi taget de første skridt på vej mod at skabe et netværk for skolens ordblinde elever. Vi har fået en ny organisation, Organisation Ordblind på FG. De fire seje initiativtagere, Marie fra 2.a, Yasmina fra 2.l, Naja fra 2.m og Malou fra 3.b, indledte året med et socialt arrangement i forlængelse af besøget den 7. september. Tilslutningen var desværre ikke så stor som håbet, så i anledning af Ordblindeugen uge 40 forsøgte vi igen med arrangement med Julie og Sofie fra Dysleksi Ungdom. Erfaringen fra dette skoleår med arrangementer er: det er work in progress.

En stor tak til alle fire organisationsmedlemmer for deres store indsats i år og for deres vilje til at fortsætte arbejdet ufortrødent næste skoleår.

Der har i ordblindevejledningen været fuld gang i den individuelle vejledning hele året – både i forbindelse med de almindelige dag-til-daglektier og afleveringer, men også i forbindelse med større skriftlige afleveringer som SRP, SSO og SRO. Der er flere og flere, som aktivt opsøger vejledning i forbindelse med træning i læse- og skrivestrategier med brug af AppWriter.

Der er et stort ønske ude på skolerne om endnu mere kontakt med ordblinde elever her på gymnasiet – både fra stx og hf. I samarbejde med vores nye sprog- og læsekonsulent i kommunen, Lene Rønn, har vi her på gymnasiet oprettet et samarbejde med læsevejlederne på folkeskolerne med fokus på bedre overgang for ordblinde elever til gymnasiet.

Den 7. september afholdt vi Temadag for alle skolens ordblinde elever med besøg af Julie Kirkemann Riisby og Sophie Borup fra Dysleksi Ungdom samt Lone Petersen fra Fredericia

82 | Årsskrift 2021/2022

Organisation Ordblind på FG var i år med til at tage imod brobyggerne fra 9. klasserne, og den 23. maj besøger fire af gymnasiets elever og jeg 6. klassernes OrdblindeCamp i Fredericia. Her vil eleverne fra FG fortælle om deres erfaringer med livet som gymnasieelev, og de muligheder der er for støtte og netværk. Næste skoleår vil vi fortsætte dette samarbejde og deltager i flere arrangementer. ”Det er viljen til at ville, der fostrer evnen til at kunne.” Kronprins Frederik, Protektor for Ordblindeforeningen.

Malene Hellesøe Poulsen Ordblindevejleder på FG

FGS MUSIKFESTIVAL ER TILBAGE! 84 | Årsskrift 2021/2022

Efter to år med corona er FGMF endelig tilbage! Det er vi mange, der har glædet os til længe. Tidligere har vi hvert år kunnet glæde os til afslutningen på skoleåret og et brag af en musikfestival på skolens plæne.

Vores nuværende elever har ikke haft fornøjelsen før i år, og derfor var der også for årets FGMF-organisation ekstra meget arbejde i at stable et så stort arrangement på benene. Mange erfaringer og rutiner var gået i glemmebogen, og meget skulle bankes helt op fra bunden.

Men eleverne har arbejdet hårdt og med stor iver, og både pedeller, musiklærere og andre ansatte har givet et stort nap med. Den 6. maj kunne vi derfor endelig igen åbne for gæster til et spændende program på to scener.

Vi glæder os allerede til næste år.

Iben Rausgaard

Årsskrift 2021/2022 | 85

VINDER-STICKER 2022

Årets vinder af Stickerkonkurrencen er Thea Damsted Gundersen, 2q.

Tak for dit bidrag og tillykke, Thea!

HER SES VINDERNE AF STICKERSKONKURRENCEN FRA 2018 OG FREM

VINDER-STICKER 2021

86 | Årsskrift 2021/2022

VINDER-STICKER 2020

VINDER-STICKER 2019

VINDER-STICKER 2018

FREDERICIA GYMNASIUMS VENNER (FGV) Foreningen “Fredericia Gymnasiums Venner” (FGV) er en velgørende organisation, der blev stiftet i 1955. Foreningens formål er at give tilskud til værdigt trængende elever, som ikke andre steder kan få hjælp til at deltage i studieture eller andre skolerelaterede begivenheder.

Skolen giver i omegnen af 20.000kr. i støtte om året. Beløbets størrelse varierer fra år til år og uddeles af rektor efter et individuelt skøn.

Vi vil gerne opfordre alle til at støtte foreningen ved at melde sig ind. Medlemskabet indebærer retten til at deltage ved den årlige generalforsamling, hvis man ønsker indblik i foreningens arbejde, men ellers kan man udelukkende betragte medlemskabet som en støtte til foreningens arbejde og formål.

På vegne af bestyrelsen Formand for FGV Martin Djursaa

Foreningen uddeler desuden hvert år legater til afgangselever, der har gjort noget særligt for skolen og det kammeratlige sammenhold. Legaterne uddeles til dimissionen ved skoleårets afslutning.

Bestyrelsen består af skolens rektor, to lærerrepræsentanter og en elevrepræsentant.

Kontingent 50 kr. for et år 100 kr. for 3 år 200 kr. for 10 år 400 kr. for 25 år

Betaling via MobilePay 63165 eller bankoverførsel: Reg.nr. 3420 Konto nr. 2032708

Årsskrift 2021/2022 | 87

MEDARBEJDERE 88 | Årsskrift 2021/2022

Ahmad Zarakit (AZ) Filosofi Psykologi Samfundsfag

Alexander Nissen (AX) Dansk Mediefag Samfundsfag

Andreas T. D. Molander (AN) Engelsk Religion

Anita Andersen (AAN) Kantinemedarbejder

Anja Becher Andresen (AA) Engelsk Erhvervsøkonomi Samfundsfag

Anne Sofie Haun Eriksen (ER) Biologi Dansk Informatik

Annette Ousen (AOU) Kantinemedarbejder

Anni Kirkeby (AKI) Studiesekretær

Astrid Marie Overgaard (AO) Engelsk Mediefag

Astrid Møller Fjendbo (AF) Matematik Matematikvejleder

Bente Mølby Rask (BR) Historie Religion Studievejleder

Bente Sams Kambjerre (BKA) Psykolog

Bettina Fugl (BFU) Rengøringsassistent

Boris Bjulver (BB) Biologi

Catharine Linke (LI) Engelsk Religion

Celine Fugl Lind (CFL) Rengøringsassistent

Charlotte Normann Holm (CN) Matematik Tysk

Christian Mortensen (CM) Biologi Idræt

Christina Spanggaard (CS) Historie Idræt

Christina Sørensen (CHS) Løn- og økonomimedarbejder

Claus Toft Hjørringgaard (CH) Musik Spansk

Connie Molin Pedersen (CMP) Bogmedhjælper

Dan Garvis Hansen (DGH) Pedel

Dorte Boysen (BO) Idræt Matematik Kursusleder

Dorthe Godballe Rasmussen (DOJ) Rengøringsassistent

Dorthe Mortensen (DMO) Rengøringsassistent

Erik Langkjær Hansen (EL) Filosofi Fysik

Esben Pedersen Bjærge (EB) Dansk Tysk Læsevejleder

Gitte Finnerup Andersen (GA) Billedkunst Dansk

Gitte Hansen (GIH) Rengøringsassistent

Gitte Schou-Jensen (STV) Studievalg

Hans Henrik Henriksen (HH) Historie Samfundsfag

Årsskrift 2021/2022 | 89

Hans Erik Pedersen (HP) Dansk

Heidi Junker (HEJ) Løn- og økonomimedarbejder

Helene Ejlskov Jensen (HJ) Historie Matematik

Helle Lumbye Floor (FL) Engelsk Historie

Helle Sønderup (HES) Rengøringsassistent

Henrik Færch Svendsen (HS) Fysik Matematik

Henrik Schmidt (HSC) IT-medarbejder

Henrik Toft (HT) Kemi Matematik

Iben Lundager Rausgaard (IR) Historie Religion Uddannelsesleder

Ida Marie Glerup (IG) Psykologi Religion Samfundsfag

Inga Christensen (ICH) Rengøringsassistent

Jacob Grønbech (JAC) Teknisk serviceleder

Jakob Buch Møberg (JM) Fysik Idræt

Jakob Kruse (KR) Idræt Matematik

Jeppe Bæk Meier (ME) Dansk Historie

Jeppe Smedegaard Albjerg (JA) Historie Samfundsfag

Jesper Kristensen (JK) Historie Samfundsfag Uddannelsesleder

Jaana Kreth (MK) Billedkunst Historie

Kate Nagel Møllebæk (KNM) Kantineleder

Katrine Skibbild Skovdal (KA) Dansk Psykologi

90 | Årsskrift 2021/2022

Kirsten Pedersen (KP) Datalogi Matematik

Kristoffer S. Fabricius (KF) Dansk Latin Oldtidskundskab

Laila Selch Jensen (LJ) Dansk Religion Studievejleder

Lars Bisgaard (BI) Dansk Spansk

Lene B. Mortensen (LBM) Rengøringsassistent

Lene Schulz (LLS) Studiesekretær

Lise Møller (LIM) Kantinemedarbejder

Lise Schmidt (LIS) Studiesekretær

Lone Bøje Larsen (LBL) Rengøringsassistent

Louise Prehn Schultz (LP) Drama Historie

Lærke Wittenberg (LWI) Kantinemedarbejder

Mads Ingersgaard Jørgensen (IN) Biologi Religion

Mads Kristian Pedersen (PE) Dansk Historie

Mairi Vent (VN) Engelsk Tysk

Maja Mailund (MJ) Fransk Samfundsfag Uddannelsesleder

Malene HellesøePoulsen (HE) Dansk Engelsk Ordblindevejleder

Malene Ohrt (MO) Dansk Psykologi Psykoterapeut

Margit Vestergaard (VE) Idræt Matematik Matematikvejleder

Maria Spanggaard (MSP) Løn- og økonomimedarbejder

Marianne Jensen (JE) Engelsk Fransk Oldtidskundskab

Årsskrift 2021/2022 | 91

Marta Campos (MC) Spansk

Martin Lau Djurså (DJ) Filosofi Musik Studievejleder

Mette Toft Hjørringgaard (MTH) Specialpædagogisk konsulent

Mia Smedegaard Bertelsen (MB) Biologi Matematik

Mie Cæcilie Fløe Knudsen (MI) Dansk Religion Uddannelsesleder

Mogens Elkjær (MOE) Pedelmedhjælper

Morten Mikkelsen (MM) Dansk Historie Samfundsfag Kursusleder

Morten Randrup (MR) Fysik Matematik Matematikvejleder

Morten Veng Christensen (MV) Idræt Religion Uddannelsesleder

Naja Kristoffersen (NKR) Rengøringsassistent

Nicolai Jensen (NIJ) Kantinemedarbejder

Niels Bauer (NB) Naturgeografi Samfundsfag

Niels Flensborg (NI) Engelsk

Niels Martin Vind (NM) Idræt Samfundsfag

Nikolaj W. Schütze (NS) Historie Tysk

Nina Verdoner Kantinemedarbejder

Oliver Nagel Møllebæk (ONM) Kantinemedarbejder

Pernille L. Riddersholm (PR) Engelsk Idræt

Peter Knudsen (PK) Historie Idræt Vicerektor

Peter Tejlgaard Uhre Regel (RE) Engelsk Historie

92 | Årsskrift 2021/2022

Pia Kjær Rosenhøj (PKR) Kantinemedarbejder

Pia Vie Karlsson (PS) Engelsk Spansk Læsevejleder

Poul Erik Madsen (PM) Dansk Naturgeografi Rektor

Randi Lemming Mikkelsen (RM) Billedkunst Dansk Oldtidskundskab

Rasmus Lund (LU) Dansk Engelsk

Rasmus Steen Tvergaard (TV) Oldtidskundskab, Religion

Rasmus Thestrup Østergaard (RT) Historie Matematik

Rasmus Wange Bängsten (RB) Biologi Historie

Rita Juncher Christensen (RC) Dansk Drama Uddannelsesleder

Rudi Stallbohm (RS) Fysik Kemi

Sara Sjølander (SJ) Dansk Tysk

Simon Lindgren (SI) Engelsk Historie

Sofie Drole Dohrn (SD) Engelsk Kemi

Sofija Balen Frandsen (SF) Biologi Bioteknologi Kemi

Stefan Staugaard Lindeqvist (SL) Historie Samfundsfag

Stig Enemark (SEN) IT-medarbejder

Stine Ravn Harlou (SRH) Bibliotekar

Stinne Creutz Høffer (SH) Engelsk Musik

Susanne Korsholm Mogensen (SKM) Studiesekretær

Susanne Schmidt (SU) Oldtidskundskab Tysk

Årsskrift 2021/2022 | 93

Sussi Kristoffersen (SUK) Rengøringsassistent

Søren Geckler (SG) Dansk Fysik

Søren Mejlgaard (SME) Pedelmedhjælper

Søren Rasmussen (SR) Engelsk Mediefag

Tenna Fogt Nørup List (TE) Tina Sølbek Schmidt (TS) Drama Biologi Tysk Bioteknologi Kemi

Tine Sommer Nagel (TI) Religion Samfundsfag

Tommy Skov (SK) Historie Idræt Samfundsfag

Trine Bjerring Laursen (TL) Engelsk Spansk Studievejleder

Trine Røjkjær Nielsen (TN) Idræt Matematik

Ulrik Hofman Bøegh (UB) Dansk Musik Læsevejleder

Viggo Løppenthin (VL) Historie Naturgeografi

94 | Årsskrift 2021/2022

Søren Andersen (SA) Idræt Kemi

Ulla Skovgaard Andersen (USA) Bibliotekar

Nørrebrogade 88 7000 Fredericia Tlf.: 75 92 06 88 adm@fredericia-gym.dk www.fredericia-gym.dk

Du kan også finde os på facebook og instagram