Caviar magasin - marts, april, maj 2023

Page 18

CAVIAR

FRYGTLØS! SØGGES 10 BUD

STOR KUNSTNER

I LILLE BY Kirstine Roepstorff

TRIATLET

PÅ VEJ TIL OL

HVORFOR ER VI HER?

Thomas Bay

NÅR MAN FØLGER SIN DRØM, SELV NÅR DET ER SVÆRT

V FREDERICIAS KULTURMAGASIN // EVENTS · MUSIK · MAD · SPORT
MARTS · APRIL · MAJ 2023
1
pchristensenbrugtebiler.dk 70 202 203 Stensgårdvej 19, 5500 Middelfart 100 års erfaring. 0 dages leveringstid. Er du på jagt efter en hurtig sportsvogn eller en familievenlig SUV? Så har vi en fuldelektrisk model fra Mercedes-Benz klar til dig.

Både for nye og garvede sejlere

Hele DANMARKS indendørs

bådudstilling

24.- 26. feB ruar

2.- 5. marts 2023

• Mød 200 udstillere med det nyeste indenfor motorbåde, sejlbåde, vandsport, udstyr og tilbehør

• Spændende sceneprogram og aktiviteter i bassinet

• 2 forlængede weekender med alt til bådfolket

• Børn gratis adgang

Læs mere og køb billet på

BOATSHOW.DK

Fotograf forside: Joan Barløse

Fotografer: William Gravergaard Nielsen og Joan Barløse

Skribent: Tina Blomstergren og M. Jørgensen

Tryk og layout: PR Offset

EventC

INDHOLD ARTIKLER Søren Andersen – Frygtløs 08 Tartelette, tarteletter og så lidt flere tarteletter 16 Kirstine Roepstorff – Stor kunstner i lille by 18 3 triatleter med ambitioner 24 Thomas Bay – Hvorfor er vi her? 32 Her er så hyggeligt, at man gerne vil blive 37 William og Jens Julius Tejlgaard 43 Hvordan kunne en god dag i Fredericia se ud? 49 Hemmeligheden bag den perfekte burger 51 EVENTS · MUSIK · MAD · SPORT Boat Show 05 LIVE – Valdemars Slot 12 EventC – koncerter, oplevelser og events 13 Tøjhuset 14 Mair’s 15 Fredericia Musicalteater 23 Hotel Fredericia – Golfophold og Restaurant RYES 30 Café MUMS 31 Doktor Herman – Cocktail & Vinpub 40 Hotel Gammel Havn 46 Tøjhuset 48 Urbania Street Food 50 Oven Vande Ved Volden 54 Simon Jul 55 Galleri Lillebælt 56 Café Kaffekop 57
Udgiver:
7

SØREN ANDERSEN

FRYGTLØS

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: William Gravergaard Nielsen

”Mod rimer på frygtløs! Jeg har altid kastet mig ud fra vippen, og først når jeg er i luften har jeg råbt, om nogen vil se, om der er vand i poolen”.

Jeg sidder i sofaen sammen med Søren Andersen, som du måske bedre kender som Søgge. Han har det meste af livet været optaget af musikken. Søren er fra Fredericia, bor i København sammen med Camilla. En del af sin tilværelse bruger han i Medley Studios, hvor han er medejer.

”Min karriere er et stort kludetæppe af alt muligt gøgl. Men i 2013 fik jeg større hul igennem, da jeg lavede Electric Guitars, og i 2015 begyndte jeg at lege med Jesper Binzer fra DAD. Det er ret sent for en mand at peake som 44 årig, men NU er jeg her, og det er her, jeg gerne vil være. Mit peak skal holdes”.

”Min kloge kone Camilla er fra et helt andet miljø end jeg. Hun er ejendomsmægler og en

super sparringspartner. Det er min drøm at leve af kreativitet, og Camilla har bakket mig op i denne drøm – bl.a. fordi hun undervejs har mindet mig om, at jeg må holde til i musikbranchen, der hvor jeg virkelig gerne vil være. Hvis du vil op, må du stile højt, som i –hvis du vil spille guitar i Volbeat, må du ringe til Michael Poulsen, så han ved, at hvis Rob en dag ikke vil spille mere (håber aldrig det sker), så er afløseren klar”!

Søren lyser af glæde og energi, når han taler om musik. Han nævner en indre ild, der udover en dedikeret beslutsomhed, skinner skarpt igennem, den morgen vi mødes for at tale sammen om denne artikel til Caviar.

”Jeg skal spille med Sanne til sommer. Det er min gamle drøm. Jeg vil gerne blive i Danmark og arbejde på min egen karriere. Jeg vil bruge nogle af de tømmerflåder og skibe jeg har sat i søen; jeg ser det for mig og det driver mig metaforisk – at holde liv i vandet”.

8

”Det er en kæmpe sejr for mig at producere Timechild, som allerede efter første plade har jobs. Jeg producerer også Rikke Thomsen, som har stor succes. Det glæder mig meget at kunne række ud mod andre, og gøre et godt stykke arbejde. Jeg vil gerne holde energien, producere bands og holde den indre guitarist vågen. Siden jeg var helt ung har jeg elsket filmmusik. Instrumental musik er noget særligt for mig, og det vil jeg gerne gøre mere ved”.

Måske har du, kære Caviar læser, været til Julerock i Tøjhuset, årets get-together i Fredericia, som sidenhen er blevet til Påskerock. Et arrangement som er vokset – hvor billetterne er væk på få minutter. Søren er manden bag denne musiske begivenhed.

”Det er et stort og dedikeret stykke arbejde, som efter afholdelse kræver nogle dages hvile. Det var Helle Lillethorup, Thomas Duus og jeg, der fik idéen. Vi var 30 musikere på scenen allerede dengang. Covid skubbede kon-

certen til af foregå i påsken. Musikbranchen laver ikke noget i påsken, hvilket gør at f.eks Eran DD kan komme. Anne Linnet havde hørt fra de andre, at unge Andersen havde gang i noget i hans hjemby. Sejt at Fredericia er på der”!

Flere af mine musikalske legekammerater er med til Påskerock. Det handler om at mødes, og om at have det sjovt, og det driver mig

”Flere af mine musikalske legekammerater er med til Påskerock. Det handler om at mødes, og om at have det sjovt, og det driver mig, siger Søren. Ligeledes er jeg drevet af mod og frygtløshed. Jeg er inspireret af min familie og Richie Blackmore”.

”Jeg startede i rock band da jeg var 12 år –”Jolly Point”. Min far købte en trailer og kørte

9

os rundt. Det gik godt, så godt at jeg tænkte, musikken skulle være min levevej. Min far tog sig til panden, den dag jeg fortalte ham, at jeg ikke ville tage en uddannelse”, smiler Søren.

”Min mor tog det mere let; hun tænker mere kreativt. Uanset hvordan de troede, det skulle have været, bakkede/bakker de mig op, i det jeg gør. Når man har fået så fin en lekture af andre, forpligter det at spille bolden videre. Jeg har stykket et foredrag sammen, som man kan booke. Jeg vil gerne fortælle om min vej og mine valg gennem livet”.

Jeg har stykket et foredrag sammen, som man kan booke. Jeg vil gerne fortælle om min vej og mine valg gennem livet.

Jeg spørger Søren, hvad der giver ham energi? ”Jeg mixer lige nu, og sidder mange timer foran skærmen – tiden flyver afsted. Camilla giver mig energi – at bruge tid med hende er et boost, ligesom det giver mig energi at sejle i kanalerne. Jeg holder meget af vandet”. Søren tænker lidt videre og siger så: ”At rejse, giver mig energi. At rejse er at leve. Jeg kan virkelig godt lide at komme i sommerhus i Danmark, og at besøge steder i verden. Jeg har været både i Oman, Katar, Asien, Rusland og Ukraine med musikken. Mangfoldighed optager mig. Camilla og jeg elsker at rejse og vi besøger nye steder hver gang”.

”Faktisk har jeg lavet mine egne 10 bud. De handler om, at du skal dygtiggøre dig som ind i fanden. Vil du musikken, må du arbejde, og hvis du øver dig i at spille rytmeguitar og synge kor – percussian og at synge kor – er der altid brug for dig. Jeg tror ikke, du bliver født med talent – du må øve dig”.

”Don´t be an ashhole, be prepared, don´t be late – guitarrist Pete Thorn´s bedste råd, som jeg tog til mig, da jeg var i LA: ”Opfør dig ordentligt mand – der er så meget pis og lort i verden. Hold dine aftaler!”

”Jeg har lært meget af Ivan Pedersen. Han lærte mig, at det er vigtigt at være gennemsigtig i det, du foretager dig. Jeg gemmer ikke noget for nogen. Det lærte jeg også hjemme af min mor og far. Hvis jeg kom for sent hjem, blev tiden trukket fra næste dags hjemkomst. Der er afregning med det samme. Dem du møder på vej op, møder du også på vej ned. Sådan er det. Når du får succes, så husk dem, der var med dig fra nul. Så ved du hvem, der griber dig, hvis du falder.

Sørens 10 Bud

• Dygtiggør dig og bliv ved med at øve dig.

• Don´t be an ashole, vær forberedt og kom til tiden.

• Opfør dig ordentligt og hold dine aftaler.

• Vær transparent.

• Dem du møder på vej op, møder du også på vej ned.

• Husk dem som har været med dig fra nul, også når du får succes.

• Vid hvem der griber dig, hvis du falder.

• Lyt til din indre stemme, tro på dig selv og gå efter det, du virkelig gerne vil.

• Rejs en væltet cykel op; også selv om du ikke har væltet den.

• Brug 10 minutter på at hoppe over i andres lejr og lyt til dem.

”Jeg har lært at tro på mig selv, og at gå efter mine drømme og ønsker. Jeg vil gerne spille med ”nogen”, og ender med at spille med Glenn Hughes fra Deep Purple. Man skal lytte til den indre stemme. Hvis du vil spille for Juventus, så flyt derned. Jeg har en vild mor, far og søster Mette. De gik i seng til lyden af musik og vågnede til lyden af musik. De bakkede mig altid op”.

”Ukraine krigen har fået mig til at tænke over, at det er tid til, at vi rejser den cykel op, vi ikke selv har væltet. Tag denne handling med ind i dit liv. Vi skal være gode til at bære hinandens

10

byrder. Det står i biblen. Jeg har en rigtig god ven som er præst, og vi har de bedste samtaler. Han minder mig om en masse gode medmenneskelige overvejelser”.

”Bruger vi 10 minutter på at hoppe over i andres lejr og lytte til dem, så kan vi finde ud af, hvad de faktisk har på hjertet, og vi kan hjælpe hinanden, når der er brug for det”, slutter Søren.

Han skal i Medley senere, og nyder at opgaverne veksler, hvilket betyder at dagens opgaver og rytme ikke afhænger af, hvad klokken er.

Medley Studios ligger i hjertet af København, og studiet har et yderst kreativt impact i musikindustrien. Studiet er altid i udvikling, og parat til at både den danske og internationale musikscene.

Artister som har indspillet og mixet i Medley Studios: Prince, Radiohead, Roxette, Mary J. Blige og Ace of Base, Tina Dickow, Love Shop, DAD, Kim Larsen og mange andre.

11
SE ALLE VORES ARRANGEMENTER PÅ EVENTC.DK
KONCERTER OPLEVELSER EVENTS
31/03 2023 BJØRN EIDSVÅG (NO) 10/04 2023 MGP GALLAKONCERT 13/04 2023 SØREN HUSS 20/04 2023 CAROLINE HENDERSON 22/04 2023 SWAN LEE 28/04 2023 ØSTKYST HUSTLERS Se alle vores koncerter og events på tojhuset.dk Tøjhuset | Gothersgade 34 Eksercerhuset | Øster Voldgade 16 19/05 2023 THE DOORS ALIVE (UK) 16/06 2023 PHLAKE & ALEX VARGAS 17/06 2023 JONAH BLACKSMITH & TROELS GUSTAVSEN EKSERCERHUSET EKSERCERHUSET EKSERCERHUSET OPEN-AIR OPEN-AIR 14

CAFE MAIR ´

S

EN LILLE PERLE I HJERTET AF FREDERICIA

Hvad enten du er vegetar, veganer, gluten- eller laktoseallergiker, eller bare elsker en ægte smørstegt østrigsk Wiener Schnitzel, så er Mair´s stedet.

Her er alt hjemmelavet fra bunden, med kærlighed og kendskab til årstidens friske og bedste råvarer.

I løbet af dagen serverer Mair´s deres brunchbræt med hjemmelavede specialiteter, frisklavede sandwiches med hjemmebagt brød eller en dejlig let og sund salat med årstidens grøntsager.

Aftenkøkkenet er inspireret af kok og ejer Eva Mair, som med sin østrigske oprindelse, blandt andet serverer traditionelle østrigske retter som Wienerschnitzel, Käsespätzle og til tider Apfelstrudel. Eva har desuden en forkærlighed for at lave spænende veganske og vegetariske retter.

Mair’s har også et spændende udvalg af drikkevarer, som spænder lige fra friskbrygget kaffe, ristet af Holy Bean i Aarup, økologisk sodavand og juice, samt deres egen import af østrigsk vin fra Maglock-Nagel og specialøl fra bla. Bevog Brauerei.

Kig forbi Cafe Mair´s og nyd den hyggelige og afslappende stemning.

Gothersgade 55, 7000 Fredericia

Telefon 42729493

www.facebook.com/CafeMairs

www.instagram.com/cafemairs7000

www.mairs.dk

15

TARTELETTER, TARTELETTER OG SÅ LIDT FLERE TARTELETTER

Sidste år afviklede Café MUMS og Urbania Street Food i samarbejde Fredericias allerførste tartelet festival, som blev taget rigtig godt imod. Med den perfekte opskrift på en klassisk høns i asparges tartelet kombineret med kolde og skummende fadøl i hanerne, så var grundstenene lagt. Er der noget fredericianerne kan lide, så er det folkefest. Derfor ser arrangørerne også meget frem til at gentage succesen igen i år. Med håb om at ramme den varme ende af foråret, løber festlighederne af stablen:

Fredag den 28. og lørdag den 29. april 2023

Tarteletter og Dansk Top går hånd i hånd Teltet åbner kl. 16.30 fredag d. 28. april og allerede ved indgangen til teltet fornemmer du duften af den herlige høns i asparges, som ligger og simrer i kogegryderne. Bordene, der er klædt i rød- og hvidternede duge, står klar til at gæsterne sætter sig til bords. Tarteletskallerne er sat i ovnen, så de står sprøde og klar til at blive fyldt, når der skal spises løs fra kl. 17.00, hvor de kære serveringspiger med rød- og hvidternede forklæder selvfølgelig vil servere aftenens første runde af tarteletter til lidt munter musik.

Når maverne er blevet propstoppet, kan du se frem til at høre alle de klassiske Johnny Madsen sange fra orkestret RockAbout Madsen. RockAbout Madsen er et dedikeret koncertorkester, der binder Johnny Madsens musikalske virke sammen som en totaloplevelse af musik og sjove anekdoter.

Der bliver højt humør i teltet på J.B. Nielsens plads, hvor der vil være plads til 200 gæster i festivalteltet samtidigt. En oplagt mulighed for at samle familie og venner til en festlig dag i Fredericia. Eller måske som firmaarrangement?

Rekord 2022 – 11 tarteletter på 10 min. Sidste års vinder af tarteletspisningskonkurrencen fik spist 11 tarteletter på 10 min. og var heldig at løbe afsted med et gavekort på 5.000 kr. til thansen! En sjov, stemningsfyldt og absolut mættende happening, som vi endnu engang afvikler under lørdagens program i år. Sidder du med den overbevisning, at 11 tarteletter blot er opvarmning for dig? Så synes vi bestemt du skal melde dig til spisekonkurrencen på mail hej@urbaniastreetfood.dk. Har det vækket din interesse og måske appetit for tarteletter? Så kan billetterne købes på urbaniastreetfood.billet.dk.

16
17

KIRSTINE ROEPSTORFF

STOR KUNSTNER I LILLE BY

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: William Gravergaard Nielsen

Hydra

Kirstine Roepstorff er bl.a. kunstneren bag øjet i gavlen på parkeringshuset ”Hydra” i Kanalbyen i Fredericia. Det øje der også virker som den fineste modtagelse, når man kører gennem rundkørslen i Oldenborggade.

”Mine børn synes, det er det flotteste parkeringshus i Danmark”, smiler Kirstine. ”Et hus der for altid vil være i en udviklende proces, fordi Hydra gennem tiden vil forandre sig. Lige nu er hun helt spæd; planterne langs muren er små, men de vil gro, næret af regnvand fra kobberkarret på taget af huset – vand bidrager til at huset er organisk. En bevægelig dialog åbner sig derfor mellem det stive og det bløde”, siger Kirstine.

Hydra blev indviet i december 2020. Skabt i inspiration fra vandet fra Lillebælt og af modet til at drømme. Værket omtales i tiden som et af de vigtigste værker i offentlig kunst. Det farverige øje i mosaik på gavlen våger over

byen, og viser sig forskelligt alt efter årstid og tidspunkt på dagen. Faktisk er udtrykket forskelligt hvert eneste øjeblik. Inde i parkeringshuset findes smukke betonskulpturer, der både bidrager til årvågenhed og rummer tankefulde narrativer.

Kirstine fik muligheden for at realisere Hydra, som er en kæmpemæssig installation. Omkring projektet og muligheden for at dette kunne blive til virkelighed var også A. Enggaard A/S, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Arbejdernes Landsbank og Kanalbyen i Fredericia P/S.

Det usynlige for øjet

”Jeg er optaget af alt det, som ikke er synligt for øjet”, fortæller Kirstine. ”Jeg har altid arbejdet med perception. Vores verdensbilleder er forskellige, ligeledes er vores opfattelse. Mine oplevelser betegnes bedst som værende svingninger, energi og resonans. Som barn oplevede jeg, at jeg havde min egen

18
Foto: Anne Mie Dreves
Foto: Kanalbyen 19

fornemmelse af verden. Jeg brugte min intuition. Sidenhen har jeg fundet ud af at sætte begreber på dette, men der er også noget, som ikke kan beskrives med ord. Jeg kunne forstå dyrene, og blev bekendt med at verden både er stor og smuk – grufuld og grim. Min verden var og er min egen”.

”Jeg tænker en del over, hvad det er som svækker os kollektivt. Jeg synes, vi arbejder for meget ved skærme og får for lidt mørke. Hvis vi ikke hengiver os til nattens mørke, er vi fortabte dagen efter. Vi har længe været så forhippede på lys, at vi har glemt at anerkende mørket. Vi er nødt til at opholde os i mørket, så vi kan abstrahere fra de mange kanaler, som larmer i hverdagen”.

denne foregår, og jeg ved, jeg skal lytte. I mig selv kan jeg finde svar, bl.a. opstået gennem denne indre dialog. Vi taler for lidt med os selv, tror jeg”.

”Jeg har skåret ned på mit indtag af nyheder, fordi jeg vælger, hvad jeg vil fodre min bevidsthed med. Det er vigtigt at arbejde med bevidstheden, og jo mere bevidst jeg er, jo mere bevidst falder jeg også i søvn.

Familien, naturen og mine børn som læremestre Kirstine er født i 1972, og uddannet på Det Kgl. Kunstakademi i København. Efter 14 år i Berlin, bor Kirstine, Charlie og parrets tre børn i dag på Damgård ved Fredericia. Et herligt sted midt i naturen, som inspirerer.

”Mennesket har oprindeligt et fintfølende sanseapparat. Jeg forsøger at bruge forskellige dele af min intelligens, når jeg arbejder, så jeg kan holde mine evner intakte. Hulemennesket var på flere måder bedre til at orientere sig, end vi er i dag, nok fordi vi hele tiden lever i distraktion. I dag ville vi nok ikke kunne leve mange dage i en hule”, siger Kirstine.

”Der er tegn omkring os, som vi må åbne os for, og det kræver stilhed og mørke at kunne opfatte disse. I en verden fuld af plastik, bliver vores antenner forstyrrede. Vi er urolige, snakker meget og laver afledningsmanøvrer. Alt går stærkt – selv tiden. Vi tygger endda tyggegummi hurtigt”.

I interviewet med Caviar, taler Kirstine og jeg om de muligheder, vi har som mennesker, for at holde os mere klare, nærværende, bevidste og i nærheden af os selv.

”Hver morgen mediterer jeg en time. Jeg sidder bare, og jeg er vild med det. Det er en af dagens meget vigtige timer. Min tid er kostbar, og jeg vil ikke bruge tiden på autodistraktion. Min egen indre dialog med mig er også vigtig. Jeg lægger mærke til hvordan

”Naturen er et af de helt store steder. Min familie og jeg bor i naturen, og jeg vil altid gerne bruge mere tid i naturen. Naturen vækker os, og gør os mere klare i vores bevidsthed. Det har vi brug for. Det er tid til at vågne op. Jeg er selv 70´er barn, og mange år har jeg f.eks. ikke holdt jul. Mine børn har lært mig meget. De har f.eks. lært mig at holde jul, og lært mig at holde af julen. De insisterede, og jeg indrettede mig – og jeg ved nu, at det har en særlig værdi at samles om noget. Mine børn har også lært mig nærværet, og de har lært mig endnu bedre at kunne rumme andre.

”Som familie gør vi både ting sammen og hver for sig. Bl.a. holder vi af at spise is og løbe på løbehjul. Alle situationer er nye hver gang. En ny dag er en ny situation. Det taler jeg med børnene om”, siger Kirstine. ”Vi må se det for os! Hvis du brokker dig herfra og til månen, så får du også en hverdag fuld af brok.

Hvis du brokker dig herfra og til månen, så får du også en hverdag fuld af brok

Fredericia

”Når vi kører ind til Fredericia by, er det ofte for at komme på Den Kreative Skole eller i Billunds Boghandel. Samtidig er vi meget nysgerrige på byens udvikling. De tre akademier på kasernen er en gave til byen og et spæn-

Vi er nødt til at opholde os i mørket, så vi kan abstrahere fra de mange kanaler, som larmer i hverdagen
20

dende projekt. Det er vigtigt at kunsten får et sted at udvikle sig endnu mere. Det glæder jeg mig til at følge”, fortæller Kirstine.

Kunst gennem årene

”For 22 år siden var jeg som kunstner drevet af tanker om eksistens og ikke-eksistens. Det er jeg stadig. ”My world does not exist” var et af de værker, jeg lavede dengang. Helt tilbage, var jeg en del af Kørners Kontor sammen med Kaspar Bonnén og Tal R. En tid i tiden.

Allerede i akademitiden begyndte jeg at arbejde med nye medier. Midt i 90’erne var jeg

en en del af en postfeministisk bevægelse af kvindelige kunstnere. Vi dannede gruppen

”Kvinder på Værtshus”, hvor vi arrangerede udstillinger og aktivistiske hændelser.

Hvorfor og hvordan får kunsten liv?

”Kunst skaber rum til forundring. Kunsten blander sig i samfundet, fordi mennesker bevidst eller ubevidst bliver tankemæssigt påvirket af indtryk. Jeg arbejder intuitivt, og derfor er det vigtigt, at jeg holder min bevidsthed klar. Jeg har brug for at være i flow, både for at skabe og for at være menneske i verden”, slutter Kirstine Roepstorff.

Kirstine Roepstorff

Født 1972

Dansk billedkunstner

Bopæl: Fredericia

Uddannelse: Det Kongelige Danske

Kunstakademi i København 1994-2001 og Rutgers University, Mason School of Fine Art, USA kirstineroepstoff.net

Foto: Kanalbyen
21
Foto: Aulbjerg Foto

LUKSUS FATBIKE / EL-FOLDECYKEL

PREMIERE
Køb billet på fredericiamusicalteater.dk
DEN 10. MARTS 2023 FREDERICIA MUSICALTEATER

3 TRIATLETER MED AMBITIONER

24

TRIATLET PÅ VEJ TIL OL

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: William Gravergaard Nielsen

Måske har du set Alberte i en tv-reklame, hvor hun kommer løbende let som en gazelle?

Caviar har mødt Alberte, som du kan læse om i denne artikel. Det kan også være, at du med artiklen kan blive inspireret til bevægelse, til at gå efter noget du drømmer om eller til at få din mission til at lykkes.

”Triatlon er en livsstil. Alt skal planlægges for, at jeg kan balancere en hverdag mellem uddannelse, træning og stævner”, siger Alberte Kjær Pedersen.

”Hver dag er jeg optaget af at holde min optimisme og min dedikation høj. Jeg har en ugentlig træningsfri dag, mens jeg ugens andre 6 dage træner 2-3 pas dagligt. Det er ret vildt”, smiler Alberte, som har trænet triatlon siden hun var 12 år.

”Jeg har et stort set-up omkring mig, herunder min familie, træner og det sportspsykologiske hold i Team Danmark. Min sportspsykolog har lært mig at åbne én kasse ad gangen (metaforisk) – det betyder, at de dage hvor kalenderen er helt fyldt, retter jeg min opmærksomhed og min koncentration mod en ting ad gangen. Det virker og gør, at jeg lettere kan gribe dagens mange opgaver og mål. Jeg har lært at tage mini-pauser mellem det, jeg skal. Jeg sætter mig ned, kommer til stede og trækker vejret – et ritual som virker, når jeg har brug for et aktivt sceneskift”.

25

Hvis du drømmer om at udføre en triatlon, er denne sat sammen af 1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb (olympiske distance); som motionist kan en triatlon bestå af andre distance-mål.

”Udover at være dedikeret atlet og kommende tandlæge, værdsætter jeg at dele tid med min familie i Fredericia. Jeg er et stort familiemenneske. Når dette interview er slut, skal jeg ud og gå tur med min søster. Vi bor begge i Aarhus, og holder af at være i nærheden af hinanden”.

Det er fedt at træne, husk det. Find så det, som også gør det sjovt.

”Boris Bjulver som har været min træner siden jeg var 12 år gammel, har lært mig at lytte efter kroppens signaler. Det bruger jeg som rettesnor i dag, specielt fordi jeg hele tiden arbejder med forbedring og præstation, hvilket kræver meget af min krop”.

”Kost, søvn og træning skal hænge sammen, og samtidig er jeg bevidst om, at jeg skal kunne træffe beslutninger i nuet. Udvikling driver mig virkelig, og jeg går efter at lykkes med det, jeg gerne vil opnå. Samtidig skal det være sjovt, og det er et af de tip, jeg gerne

vil give videre. Da jeg var yngre, så jeg meget op til de ældre atleter i klubben, så jeg er opmærksom på, at nogle af de yngre atleter nok ser op til mig. Jeg vil derfor gerne være et godt forbillede”.

Jeg spørger Alberte, hvem der inspirerer hende. ”Jeg har ikke et enkelt idol, men jeg bliver meget inspireret af mange mennesker omkring mig, og deres måder at være overfor sig selv og andre mennesker. Bl.a. er jeg inspireret af min søsters syn på livet, hendes måde at møde andre og nye mennesker på, og af min kæreste, som er god til at sige –skidt pyt”.

”Man kan dyrke triatlon hele livet. Faktisk er det en af de sportsgrene, hvor man er ret gammel (sidst i 20´erne), før man bliver rigtig god”, fortæller Alberte.

”Siden jeg var lille har jeg drømt om OL, en drøm som er kommet tættere på at kunne realiseres i 2024 i Paris. Indtil da, handler det om at holde balancen mellem træning, kost og søvn, lytte til kroppen og gøre alt jeg kan, for at holde tålmodigheden og sætte mig gode mål”, slutter Alberte.

26
Foto: Viviane Sloniewicz

KARLA DORTHEA FOLDE OG THOMAS BECH

JEG HAR ALTID VÆRET BANGE

FOR MØRKET

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: William Gravergaard Nielsen

”Jeg gjorde en masse for at gøre mine forældre stolte, men nu ved jeg, de er stolte uanset hvad”, siger 14 årige Karla Dorthea Folde.

”Forældre skal være forældre, så trænere kan være trænere. Så behøver man heller ikke slæbe ”balladen” med hjem”, tilføjer Thomas Bech, som både er træner, udøvende langdistance atlet, projekt direktør hos Caverion i Lyngby og ejer af Optitri / coaching for triatleter.

Thomas bor med familien i Fredericia, er gift med Tine og far til Oliver og Oscar som også er atleter. ”Jeg træner selv 20-24 timer i ugen – hovedsageligt i weekenden”, fortsætter han.

”Hemmeligheden ligger i organisering og en målrettet indsats for at holde balancen i kalenderen. Min drøm er at hjælpe Fredericia Triatlon Teams unge atleter til tops. Det kræver, at jeg ofte er i gang fra kl. 06-21 i hverdagene – men jeg kan ikke lade være. Det er en livsstil, og jeg har fuld opbakning omkring mig, hvilket jeg også italesætter overfor vores atleter og deres forældre, at de må have. Det er sådan, man kan lykkes med det”.

”Du kan ikke gøre det alene”, siger Karla. ”Det er den bedste sætning, jeg kan dele og inspirere andre med. Udover mine forældre, mine trænere og mine med-atleter er det at bruge tid med mine venner vigtigt.

Alberte Kjær Pedersen

• 24 år, født juni 1998 i Fredericia

• Alberte er medlem i Fredericia Triatlon Team samt AGF Atletik. Hun kører primært kortdistance triatlon, løber mellemdistance løb og cross.

• Indehaver af den danske rekord på 3000 m indendørs løb med tiden 9:00,80. Tiden løb hun til EM indendørs i 2021.

27
BUTIK KØBENHAVN Gammel Mønt 4 - 1117 København K BUTIK AARHUS Skovvejen 2A - 8000 Aarhus C Besøg os online på WWW.KJAERSOMMERFELDT.DK 28

Nogle gange ændrer jeg i mit træningsprogram, hvis jeg skal noget med de af mine venner, som ikke træner. Thomas hjælper mig, så jeg kan få tid til, at det kan lade sig at gøre”.

”Træning kan bruges som leg”, siger Thomas.”Vi har atleter fra 6 år og op i Fredericia Triatlon Team, og vi gør meget ud af de sociale arrangementer, hvor også de mindre atleter møder de unge atleter. På den måde inspirerer man hinanden og holder miljøet sjovt”.

”Vigtigt er også, at vi har kæmpe opbakning fra atleternes forældre. Fredericia Triatlon Team er en breddeklub med plads til alle. Hvis man gerne vil dyrke triatlon, bliver man taget godt imod. Uanset om man er vant til at løbe, cykle og svømme, eller ikke har dyrket sport før”, fortæller Thomas. ”En olympisk triatlon lyder på 1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb, men i teorien kan en triatlon udføres over enhver distance. De mest almindelige er den olympiske og Ironman”.

Thomas har gennem sin tid som atlet gennemført ekstreme distancer. ”Det kan lade sig at gøre, når man er godt forberedt”, fortæller Thomas, mens den som kender til Thomas’ præstationer, ganske sikkert ville være forbløffet over, at disse for et menneske er mulige. Thomas er meget ydmyg omkring sine bedrifter – griner lidt og holder sit ufattelige

rolige ydre, mens øjnene viser en brændende indre ild.

Karla kombinerer i hverdagen tiden mellem skole, lektier, træning, familie og venner.

”Jeg er inspireret af Alberte Kjær Pedersen, fordi Alberte altid er entusiastisk og glad, uanset hvad hun har været igennem. Karla har rigtig gode tider på sine discipliner, men der er også noget hun synes er svært. At svømme på åbent hav”, fortæller Karla. ”Jeg er bange for det store mørke dyb”.

”At være bevidst om det, der er svært, er både modigt og en stærk erkendelse som gør, at man kan handle på det. Karla og jeg har aftalt, at vi skal træne svømning på åbent vand, når det bliver lidt varmere”, siger Thomas. ”Hun var SÅ tæt på at blive udpeget af Team Danmark, sidst de optog atleter”.

De unge lærer at give feedback på deres egen træning, ligesom de i Fredericia Eliteidræt, hvor Karla er optaget, afholder workshops omhandlende mange emner, som det er godt at vide noget om, når man lever som atlet.

på 1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb

”At dyrke triatlon er en livsstil, ligesom du bliver en del af et fællesskab og lærer dig selv rigtig godt at kende. Der skal noget til, når man mange gange i ugen møder op i svømmehallen, helt tidligt om morgenen inden skole. Der skal trænes meget, for svømning er den sværeste af disciplinerne, men det kan lade sig gøre, siger Thomas.

Karla slutter med endnu et tip: ”Følg det du gerne vil, men vid, du ikke kan gøre det alene – og det tip, gælder ikke kun i triatlon”.

En olympisk triatlon lyder
29
All in one golfophold Vestre Ringvej 96 DK 7000 Fredericia Tlf: +45 7030 3597 info@hotel-fredericia.dk info@hotel-fredericia.dk Nyd en lækker middag fra vores fantastiske a la carte restaurant. Vores kokke har en forkærlighed for at sammensætte det spændende og klassiske med små moderne indslag fra det nordiske køkken.
dig til en unik oplevelse hos Restaurant RYES BOOK DIT BORD · TLF. 4099 5335 Prøv trekantsområdets 3 fantastiske golfbaner. Fredericia Golf Club, Golfklubben Lillebælt og Birkemose Golfklub 1 nat - 1 bane Pris pr. person DKK 1.050,Pris pr. person DKK 2.250,2 nætter - 3 baner Bestil på telefon +45 75 91 00 00 eller via info@hotel-fredericia.dk Golfophold er inkl. overnatning(er) på vores dejlige hotel. Inkluderet i opholdet er: Greenfee (TRY3GOLF), lækker middag i Restaurant RYES, overnatning i lyst dobb. værelse inkl. morgenmad
Glæd

NYD ATMOSFÆREN VED GAMMEL HAVN

Lad os tage dig og dit selskab i hånden og give jer et par afslappende timer, som du sent vil glemme. Vi har rigtig god kaffe, skøn brunch, lækre frokostretter og aftenretter som både mætter og gør glad.

I baren kan du få et væld af spændende og gode forfriskninger – vi har noget for enhver smag!

Nyd livet og atmosfæren omkring Gammel Havn ved Lillebælt. Når vejret er til det, kan du nyde vådt og tørt på vores flydende pram i havnen. Vil du hellere indenfor i vores hjemlige og rustikke rammer, så er du mere end velkommen til det.

Kom ned og prøv byens bedste brunch hos Café MUMS. Hver lørdag og søndag fra kl. 10, stiller vi an med stor brunch buffet, hvor der kan nydes alt fra de klassiske brunch-retter til MUMS’ egne BBQ-pølser og hjemmerørte flødeoste.

31

THOMAS BAY

HVORFOR ER VI HER?

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: Joan Barløse

I november 2022 sagde Thomas Bay ja tak til stillingen som teaterdirektør på Fredericia Musicalteater. ”Jeg overvejede grundigt mit svar, det var både en stor beslutning og et stort ansvar som krævede eftertanke, men min kone støttede mig og mindede mig om, at hvis man har evnen, har man forpligtigelsen”, smiler Thomas.

Thomas bor i Hvidovre med sin kone Christina Elisabeth Mørkøre og parrets tre børn på henholdsvis 10, 7 og 1 år. Thomas pendler mellem Hvidovre og Fredericia, hvilket betyder at dagene ofte begynder ret tidligt.

”Jeg står op ved 5-tiden, hvor jeg nyder den helt specielle summen, som er i huset, når min familie sover. Med dagens tidlige start, gribes jeg af fornemmelsen af, at hver morgenstund er starten på en ny dag fuld af friske muligheder. Jeg mediterer og laver vejrtrækningsøvelser, gerne et par gange om dagen, det grounder mig, hjælper mig til at holde mine tanker klare, og det gør også, at en lang dag begynder med bevidst fokus. I mit job skal jeg yde maksimalt, i særdeleshed overfor de

mennesker jeg er i blandt. Mit job er at hjælpe andre til at performe, og det kræver, at jeg har godt fat i mig selv”.

I Caviars interview med Thomas Bay står det tydeligt frem, at vi møder et menneske med en stærk passion og en helt særlig dygtighed. Når Thomas fortæller, er ordene overvejede og livfulde, mens han flere gange gør det klart, at Fredericia Musicalteater er en hjertesag, som han sammen med sit hold vil berige med liv og mod. Det står klart, at alle som er involverede ved, hvorfor de er en del af teatret – de kan simpelthen ikke lade være. Viljen flyder i blodet, mens målet er at bane vej til publikums hjerter. Alle gør sig umage HVER dag, og hver gang en forestilling spiller, gribes denne med samme intensitet, glæde og fuldendthed.

Thomas er rolig og fuldt tilstede, ingen mobiltelefon eller computer er med i lokalet hvor mødet med Caviar finder sted. Han tegner indimellem på tavlen og lægger mærke til, at rummet vi opholder os i, ikke bliver for koldt. Energien lyser fra ham som et bål, det samme gør lysten til flå teatrets døre venligt og stolt

32

op, så mennesker som vil forkæle sig selv med en multidimensionel 360º grundig oplevelse, kan komme ind.

Det står klart, at teatret synes at være en verden i verden, som kan få mennesker til at smile, græde og juble. Jeg ved, efter dette interview med Thomas Bay hvor meget ihærdighed, omsorg og planlægning, der skal til for, at det er muligt, at nå dig som publikum når du sidder i salen. Mit tip til dig er derfor, at du vælger at opleve med hele DIT hjerte og alle sanser og lader øjeblikket leve, for det betyder noget, at præcis du er i salen. Alt er en transaktion.

hinanden op, og de planer vi har i støbeskeen er vilde. Der er meget at glæde sig til”, fortæller Thomas.

”Vi er det eneste musicalteater, som er støttet af staten; det forpligter og giver os en reminder om, at vi er kulturbærere”, siger Thomas, som er født i Sverige, og derfor talte svensk de første mange år af livet. Thomas’ far er fra Vejle og hans mor fra Randers-egnen. I 1997 flyttede familien til Danmark, hvor Thomas tog niende klasse, knoklede med at lære dansk og fik forståelsen for kulturforskellene landene imellem.

”Fredericia Musicalteater er på vej til igen at blive byens store magnet. Det er vores mission! Beliggenheden er geografisk perfekt, ligesom vi omkring os har fede restauranter, caféer og endda en natklub. Tingene bakker

”Indtil jobbet i Fredericia har jeg lavet mange ting; lige inden Fredericia lavede jeg musical i Tivoli og arbejdede som pianist på West Side Story på det Kongelige Teater. Min fortid er broget, med mange forskelligartede opgaver. Jeg har altid haft masser af arbejde, både fordi jeg evner meget og fordi jeg glædes over at involvere mig, faktisk kan jeg slet ikke lade være. Men det handler i virkeligheden ikke om mig, det handler om det større, som jeg er heldig at få lov til at bidrage til.

33
Det eneste musicalteater, som er støttet af staten – det forpligter

OPLEVELSER PÅ

FREDERICIA MUSICALTEATER

10. - 26. MARTS INGVAR

EN MUSICALSATIRE OM IKEAS GRUNDLÆGGER.

15. SEPTEMBER - 10. OKTOBER CHARLES TANTE EN NY OPDATERET MUSICALUDGAVE.

23. FEBRUAR - 16. MARTS AVENUE Q DE SJOVE, GROVE DUKKER VENDER TILBAGE.

34

”Vi har ikke været gode nok til at tale det håndværk, som teater er, op! Når teater virkelig fungerer er det organisk. Det er øjeblikkets kunst. Levende performances er svære fordi alt er menneskebåret. Grundlaget er en fortælling, musik, dans, scenografi og skuespil

og når momenterne virkelig lykkes opstår synkronicitet. Det er en uendelig kompleksitet - som metaforisk minder mig om den helt vilde trafiksituation som opstår, når en masse scootere i Asien skal samme vej, og det lykkes. Hver en detalje tæller, hver en handling præger, og hvert sekund har relevans”.

”En forestilling er drevet af en eller flere konflikter. Konflikter er i sig selv ikke negative. De kan lede til drama, udvikling og skabe den spænding, vi har brug for, for at nå menneskers hjerter. Konflikter skaber bl.a. de øjeblikke, hvor publikum føler sig rørt. Fortællinger kan både støde, forandre, provokere og berøre mennesker. Det er en cyklisk proces. En transaktion mellem publikum og dem som er på scenen, og derfor er det så vigtigt, at vi alle sammen i samspillet ved, hvorfor vi er her. Alle suger samme sekund ind, og når det virkelig lykkes, opstår nærværet mellem scenen og publikum. Der er masser af historier, som er vigtige at fortælle. Menneskers verdensbilleder er forskellige, og derfor er vores oplevelse af det, vi ser og sanser i teatret også forskellig”.

helt i Sverige, som taler om de musicals de har oplevet i Fredericia. Vi kommer til at larme! Vores hensigt, drøm og mål er at skabe de bedste musicals i Danmark, og vi har brug for opbakning fra alle omkring. Jeg forstår godt, at nogen føler sig ramte over at have mistet oplevelser og penge, da det gamle teater gik konkurs. Jeg mistede selv mange penge/løn for arbejde, jeg havde udført. Det er vigtigt at fortælle, vi ikke er det gamle teater. Vi er det nye teater, som står stolt på skuldrene af det gamle teater. Vi vil lave forestillinger, der på ny minder verden om, at vi i Fredericia er centrum for musicals. Jeg trodser gerne janteloven – jeg er er jo trods alt født i Sverige”, griner Thomas.

”Jeg er oprigtigt super stolt af vores teater og af hele holdet omkring, hvor alle gør sig SÅ umage for at levere, at det kan mærkes”, siger Thomas.

”Vi skal alle sammen vide, hvorfor vi er her, og vi må kende vores livs værd. Jeg har samtaler med alle på teatret. Fælles er, at vi er her, fordi vi ikke kan lade være, og fordi der er fortællinger, som skal fortælles. Tidligere var det visdom, som i særdeleshed inspirerede mig, fortæller Thomas, efter at have tænkt lidt. ”Nu bliver jeg inspireret af de helt særlige øjeblikke, hvor alt går op i noget højere. Det moment hvor det skinner så tydeligt igennem, at nuet er råmaterialet”.

Thomas er optaget af mange ting, men helt særligt af matematik og økonomi. ”Matematik er beviset på, at alt hænger sammen. Matematik er et sprog, som kan hjælpe os til forståelse – det er godt, fordi vi grundlæggende er ord-fattige”.

”Det gamle musicalteater beviste noget, som ingen troede var muligt, så det behøver vi ikke bevise igen. Vores ansvar er at tage teatret til ”next level”, et begreb jeg helt særligt er blevet opmærksom på, og har lært af min søn. Vi er her for byen, og vi håber, at byen er her for os. Ekkoet fra det gamle teater rækker langt. Jeg møder stadig mennesker, endda

”Man kan noget særligt i Fredericia. Gennem de seneste 22 år har man fintunet, hvad man kan i byen, hvilket bevirker et vækstlag, som ingen troede var muligt. Vi har bl.a. teatret og Den Danske Scenekunstskole - Musicalakademiet, en fabelagtig totrins raket, gennem tiden drevet af begavede og dygtige mennesker, som ønskede at løfte andre”.

Vi glæder os til, alt vi skal, og vi glæder os til at byde Fredericias indbyggere, resten af Danmark og enhver, som rejser hertil langvejs fra, velkommen til Danmarks centrum for musical i skønneste Fredericia.

35
Vi er her for byen, og vi håber, at byen er her for os.
Gothersgade 25 · 7000 Fredericia T. 22 155 966 · M. info@miami.dk miamifredericia facebook.com/MiamiFredericia 36

HER ER SÅ HYGGELIGT, AT MAN GERNE VIL BLIVE

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: Joan Barløse

Judith Ankerstjerne har åbnet døren hos Café Kaffekop for Caviar, da vi er nysgerrige på hvem, og hvilke tanker, der står bag lysten til at gøre kreativt arbejde til en fællesskabsting.

”Mit drive er, at jeg altid har haft lyst til at skabe det, jeg synes Frederica mangler, for sådan bliver det sjovere og mere hyggeligt, at bo i byen”, siger Judith. ”Det er min passion at glæde andre, og derfor skal Café Kaffekop være et sted, hvor man har lyst til at blive”.

Café Kaffekop åbnede i april 2022 i Prinsessegade. Judith har udviklet caféen med kæmpe opbakning fra sin familie. ”Min datter Johanne arbejder i caféen, og hun er rigtig dygtig til alt det kreative. Hans, min mand, er virkelig god til at ordne alt det, jeg ikke lige synes, er så sjovt, og som jeg i forvejen arbejder med i frisøren, som jeg driver lige inde ved siden af”, siger Judith. Udover at være kreativ med ler, har Judith været frisør i 36 år – blev uddannet i 1987.

37

Hvis du endnu ikke har været på Café Kaffekop, kan jeg dele med dig, at hyggen omfavner dig, så snart du træder ind af døren. Søde mennesker tager straks imod dig, klar til at hjælpe, og klar til at servere en dejlig kop te eller kaffe. Udover en fantastisk modtagelse, er al personale optagede af, at du får en god oplevelse og finder vej i de kreative muligheder, som du kan lade få liv, når du gæster caféen.

”Vi hører igen og igen at vores personale er søde og hjælpsomme, og det betyder alt. Nogle af gæsterne som kommer her, vil gerne have hjælp, mens andre allerede har været her flere gange, og kender alt til, hvordan det foregår herinde”, fortæller Judith.

”Vi møder stadig gæster, som endnu ikke ved, vi findes. Kaffekop har siden åbningen haft rigtig mange besøgende – uanset vejret, som vi i første omgang troede, kunne være en afgørende faktor for, om stuen ville være fyldt. Sådan er det slet ikke. Hver dag er en god dag i forhold til at være kreativ, og udleve præcis de evner man har. Blandt andet var solskinsdage i sommerferien også et kæmpe hit”.

”På Café Kaffekop kan du være kreativ og koncentreret. Du vælger en ting (f.eks. en kop, en skål, et flag eller et fad) lavet i ler, som du med maling og effekt, designer udseendet af. Efterfølgende brænder vi dit værk i ovnen, hvilket sikrer overfladen et lækkert og holdbart look. Vi ved godt, at du gerne vil have det, du har lavet, hurtigt. Specielt børn, som kommer her, kan næsten ikke vente, og derfor er vi kvikke til at få tingene i ovnen, så

du få dage efter dit besøg, kan hente dit flotte nye værk i caféen”.

”Mennesker har brug for fordybelsen og ro. Jeg tror, kreativiteten blomstrer særligt grundet nedlukningen, hvor mange havde mere tid til at udleve og udvikle deres kreative evner. Der skulle noget andet til”, siger Judith.

”Café Kaffekop er besøgt af mennesker i alle aldre. For få dage siden, havde vi besøg af en flok murere, der hyggede sig gevaldigt, og vi har lige afholdt en børne-workshop over fire gange, hvor 18 børn mellem 7 og 14 år kom en gang i ugen for at designe, male og være sammen. Det var en kæmpe succes. Fællesskabet, som opstår, har stor værdi. Vi kommer til at lave flere børneaktiviteter, dog vil aldersfordelingen på de næste hold være anderledes. Børnene som kommer her er sjove og fulde af energi. Nogle af dem tror, det handler om at blive først færdig”, griner Judith.

”Vi laver ikke kun workshops for børn. Vi finder hele tiden på idéer, og vores gæster kommer også med forespørgsler. Vi har skoleklasser, som besøger os, og det er tydeligt hvordan både børn og voksne virkelig holder af at fordybe sig. Jeg har selv lavet nogle af de ting, man kan male på. Det tager lang tid, men jeg er vild med det. Jeg har fået en drejemaskine hjemme, og fordyber mig fuldstændig, når jeg er i gang. Det sviner helt vildt, men det kommer man over, fordi det er så fedt”, siger Judith.

”At vi har mange gæster viser, at der er behov for et sted som vores. Når gæsterne fortæller mig, at de synes det er hyggeligt her, kan jeg ikke lade være med, at gøre det endnu mere hyggeligt. Johanne og Hans er vant til, at jeg flere aftener tager i caféen, fordi jeg vil ned og brænde gæsternes arbejde. Jeg ved, de glæder sig til at få deres værk. Jeg gør mig umage, og det skal være helt i orden, når de henter det. Jeg smutter lige en halv time, ”som jeg kalder det”, men vi ved alle tre, at jeg sjældent er hjemme førend 3 timer senere. Jeg kan slet ikke lade være”, slutter Judith, og går straks ind i ”Salon &”, hvor næste kunde venter i stolen.

Se mere på www.cafekaffekop.dk

38

3 MINUTTER I CRYOSAUNA HJÆLPER BLANDT ANDET PÅ: APPELSINHUD, FEDTFORBRÆNDING, HUDSYGDOMME, STRESS, ANGST, VELVÆRE, RESTITUTION, INFLAMMATION, MIGRÆNE, GIGT OG LEDSMERTER.

I vores revolutionerende e°CABIN udsættes kroppen for ekstrem kulde på meget kort tid. På grund af maskinens intelligente følere er behandlingen på intet tidspunkt ubehagelig, men du vil opleve en øjeblikkelig følelse af velvære og øget energi.

F rederiks Promenade 21 · Fredericia · www.stay-cool.dk

EN FORSKEL FOR DIG SELV 39
GØR
40

EN FESTLIG KLINIK

Doktor Herman Cocktail- og Vinpub kan meget mere end ”bare” at skænke vin og cocktails i særklasse. Med god og afslappet stemning, tager vi jeres arrangement til et jordnært niveau, der stadig byder på forkælelse på højt plan.

TAPAS OG SNACKS

Kom godt fra start og byd dine gæster velkommen med smagsfyldte snacks og bobler.

Med en blanding af Kalamata oliven, saltede mandler og slagterkøbte ølpølser, har vi varmet smagsløgene op til et arrangement fyldt med forkælelse.

Vores tapasplatte byder på: 4 forskellige slags charcuteri, 3 gode oste, Arla Unika smør, pesto og lækkert sprødt brød.

ET STED MED MULIGHEDER

Vores lokaler kan mere end at huse fantastiske fester. Vi har haft kunstudstillinger, keramikmaling og foredrag – vi er åbne for alternative løsninger.

Interesseret? Send os en mail på kontakt@doktorherman.dk

Se vores menukort på doktorherman.dk

41

ET KOLDT GYS - MED DEN FEDESTE FØLELSE BAGEFTER

Tekst: Tina Blomstergren

Foto: Joan Barløse

På Caviars forside præsenterer vi William og Jens Julius Tejlgaard. Vi viser dig præcis dette billede, fordi det er billedet af to mennesker, som har haft modet, det kræver, når man følger sin drøm – selv når det er svært. Vi tager dig med i en fortælling, som handler om at bryde kurven i forhold til det, som mange af kammeraterne omkring vælger at gøre, om musik og om at stå stærkt i sig selv.

William er 24 år og sanger og Jens Julius 26 år, guitarist, producer og sangskriver. JJ og W har netop udgivet deres første single ”Oxygen”, som er en del af JJ´s EP kaldet ”Event Horizon”, der udkommer til marts. W og JJ er brødre og hinandens (og deres andre brødres) bedste venner.

W: Vi er tætte, og jeg kan ikke leve uden Julle. Vi bruger hinanden, bakker hinanden op og du holder altid med mig, Julle. Vi har aftalt, at den som får succes, skal trække den anden med. Jeg er sårbar, og det vil jeg gerne sige højt og stå ved. Synes faktisk at sårbarheden er en af mine styrker.

Jens Julius griner, og det gør både han og William iøvrigt meget. Jeg er som Caviars skribent i godt selskab denne lørdag i forbindelse med interviewet, hvor W, JJ og jeg mødes i Styrehuset i Riddergade efter fotoshoot med Joan i Tøjhuset.

JJ: Vi spillede på Fredericia Musicalteater til ”Byens Bedste”, og den 24. marts spiller vi i

43

Tøjhuset. Sune fra Tøjhuset kontaktede mig. Jeg havde faktisk selv tænkt på, om vi kunne holde release i Tøjhuset ift. vores EP debut ”Oxygen”, men så kontaktede de os selv. Det glæder vi os meget til.

Hvis du, som sidder med Caviar i hænderne, endnu ikke har hørt debutsinglen ”Oxygen”, kan du finde tracket på din spilletjeneste eller på YouTube. Jens Julius beskæftiger sig udelukkende karrieremæssigt, med noget som hænger sammen med musik.

JJ: For 5 år siden begyndte jeg målrettet at lægge videoer op på min YouTube-kanal, hvor jeg spillede guitar. Det gjorde jeg hver uge. Pludselig blev jeg delt af en stor DJ, og det gav en masse opmærksomhed omkring mine videoer. Det har krævet høj disciplin at blive ved med at lægge videoer op, men det

har også været en kæmpe oplevelse at skabe en platform. hvor folk deltager og følger med.

Nogle af JJ´s videoer er vist mere end 3 mio. gange på YouTube, og på TikTok har han en video med mere end 30 mio. visninger. Dags dato har JJ 279.000 YouTube abonnenter, 48.000 følgere på Instagram og 482.000 følgere på TikTok.

W: Vi skal skabe aftryk! NU, er det nu som tæller. Det er vigtigt at være i balance, for beslutninger skal tages. Ikke kun i forhold til musikken, men også i forhold til andre ting i livet. Livet går op og ned, men jeg tror på, at hvis man er i balance, har man lettere ved at imødekomme udfordringerne på vejen.

JJ: Jeg har prøvet at studere mens musikken har stået på, men i sommer tog jeg en pause

NOGLE AF JENS JULIUS’ VIDEOER ER VIST MERE END 3 MIO. GANGE PÅ YOUTUBE, OG PÅ TIK TOK HAR HAN EN VIDEO MED MERE END 30 MIO. VISNINGER. 44

fra idrætsstudiet, for at fokusere 100 procent på hvad jeg er passioneret omkring, selvom idræt også er spændende.

W: Det er vigtigt, at føle sig båret af det, som føles rigtigt. Jeg har længe tænkt, hvordan det er muligt at få den hverdag, vi drømmer om – og nu skal vi spille i Tøjhuset, som er endnu et skridt i dén retning.

W: Vi er fire brødre; udover os to har vi vores storebror Sophus, som er 28 år, ham griner vi også meget med, og Gustav, vores lillebror som er 21 år, som altid bakker os op bag scenen. Af og til sker det, at folk blander rundt på vores navne. Igår talte jeg med en, som kaldte mig Julius gennem hele samtalen. Jeg sagde ikke noget, syntes det var for sent at ændre navnet, da vi havde talt en halv time, griner W.

JJ producerer og styrer mix og mastering af musikken, udover at han bevæger sig i det Aarhusianske musikmiljø.

JJ: I Aarhus netværker jeg og kommer endnu tættere på musikbranchen. Samtidig møder jeg mennesker med lignende passion. For mig handler det om, at skabe musik med mennesker jeg holder af.

JJ: Musikken er en af grundene til, at jeg flyttede til Aarhus. Faktisk var det vores storebror Sophus, som spurgte, om jeg ville flytte med. Det er 4 år siden. De første to år pendlede jeg fra Aarhus, for der arbejdede jeg stadig i Panorama i Fredericia. Både W og jeg har gået på den Kreative Skole, og jeg gik også til guitar på Ungdomsskolen.

W: Jeg bor i Fredericia. Jeg kan godt lide naturen og historien, og så kan jeg lide, at jeg bor i nærheden af min farmor og farfar, vores forældre og vores barndomshjem. Jeg har ikke boet andre steder, og tror det handler om tryghed. Faktisk vil jeg også gerne belyse, hvor dejligt det er i Fredericia. Vi har meget at sætte pris på. Det er atypisk i forhold til mange af mine kammerater, som er flyttet til København. Ved ikke, om jeg flytter derover en dag, for jeg synes også, at nogen skal blive i Fredericia.

JJ: Jeg kommer hjem til jul.

William griner af Jens Julius’ udsagn.

JJ: Ai, jeg kommer også til Fredericia på andre tidspunkter. Nu kommer jeg her endnu mere, fordi vi skal spille i byen. Tidligere har jeg hjulpet nogle af eleverne på Musicalakademiet, og det gør jeg gerne igen.

JJ: Vi indspillede trommer til ”Oxygen” hos Søgge i Medley i april sidste år. Det kan tage tid og være en omstændig proces at få skabt en EP, men det er hele oplevelsen værd. Det er med til at vise, hvor lang tid det her musikprojekt har taget – det skal jo gøres ordentligt. Vores næste udgivelse sker her i februar.

W: For en del år siden, var vi inviteret til møde med et pladeselskab. Lang historie – som endte med et ”nej”. Et nej som gav os blod på tanden til at gøre tingene selv, og derfor har situationen lært os vildt meget. Det ”nej” gjorde os stærke og modige.

William rækker ud mod det danske marked via TikTok. Seneste video har 50.000 visninger (da dette interview blev lavet).

W: Vi bruger medierne til at skabe forbindelser. Også Fredericia generelt, menneskene her og de skrevne medier i byen, bakker os op. Det er vildt fedt, og samtidig bevirker det, at vores forventninger til os selv vokser temmelig meget. Det skal man kunne være med.

Jeg spørger W og JJ hvordan de har bygget deres selvværd op, og om de i den sammenhæng har noget, de gerne vil dele med andre unge, i en tid hvor mistrivslen blandt unge er et fact.

JJ: Mærk efter, hvad du bliver glad af, og gør også noget, som bringer dig ud af din comfort zone. Bare gør det!

W: Jeg sammenligner det med vinterbadning! Lige inden du kommer i, er det sindsygt koldt. Du mærker måske med tåen, og tænker, hvad laver jeg . . . ? Men du gør det, og bagefter har du den vildeste følelse. Det vokser man af!

45
MED EN HJEMLIG OG
– CENTRAL BELIGGENHED MIDT I FREDERICIA Vi har også gode møde- og kursusfaciliteter · Kontakt os gerne på tlf.75 920 199
ET HYGGELIGT CITY HOTEL
AFSLAPPENDE ATMOSFÆRE

JJ: Det er en fed metafor, William! Det lyder måske, som om det er fedt hele tiden, men det er det ikke. Vi siger nej til mange ting, fordi arbejdet kalder. Når man skal lave musik, kræver det masser af disciplin og evnen til at blive ved. Jeg sidder mange timer selv, og det kan godt være ensomt. Men jeg øver mig i at være i det og kan faktisk rigtig godt lide det.

W: Heldigvis er vi gode til at være alene, igen, vi er nødt til at hoppe i det kolde vand, så vi kan få følelsen. Vi har hinanden, og det giver sikkerhed. Når jeg er på festival tænker jeg, at det burde være os, som står på den scene. Jeg ser det for mig. Så at turde, at stå ved det, man virkelig kunne tænke sig, er nødvendigt.

JJ: Det hele handler om at lave noget man kan lide, med nogen man kan lide. Det binder verden sammen.

Jeg spørger W og JJ, hvad de er inspireret af, og hvorfra de har fået det mod, de har bygget op?

W: Du inspirerer mig, Tina – du minder om, at få den bedste udgave frem i sig selv.

W: Derudover synes jeg, Justin Bieber er vildt sej, fordi det han rører ved, bliver stort. En ting som også er vild at opleve, og som jeg bliver inspireret af, er at opleve et band, hvor dem som er med, har det sjovt. Det bringer det bedste frem i musikken og giver så meget energi.

JJ: Guitarister, filmmusik, koncerter og film inspirerer mig. Når jeg ser noget fedt, kan jeg mærke det i hele kroppen; særligt om aftenen bliver jeg meget inspireret.

Jens Julius taler om imposter syndromet som skal trodses, ved at tage sagen i egen hånd.

JJ: Man kan mere end man tror, og man må gerne selv være bevidst om, at man er dygtig.

JJ: Alle de kommentarer og beskeder, som vi modtager fra mange forskellige mennesker, gør os meget glade. Vi er virkelig taknemmelige for, at folk skriver, bakker op og fortæller, hvad de synes.

W: Jeg elsker følelsen af at blive underholdt, og det er den følelse, jeg gerne vil give andre. Det er vigtigt for mig, hvordan andre har det, så hvis jeg kan give noget til andre, gør det mig virkelig glad.

Vi er ved at slutte snakken. William og Jens Julius skal hjem og spise noget mad, som William har lavet.

W: Du har lært mig at lave mad til flere dage, Julle, og det er en god idé, siger William, mens de to går op ad Riddergade.

Følg William og Jens Julius Teglgaard på YouTube, TikTok og Instagram – og husk de spiller i Tøjhuset den 24. marts kl 21.00, se mere og køb billetter på www.tojhuset.dk

47
02/04 2023 VERDEN IFØLGE PELLE - EKSTRA 04/05 2023 CARSTEN ESKELUND 13/09 2023 MIKKEL KLINT THORIUS 11/11 2023 JONAS MOGENSEN Se alle vores koncerter og events på tojhuset.dk Tøjhuset | Gothersgade 34 Eksercerhuset | Øster Voldgade 16 08/11 2023 R8DIO - LIVE I GULVHØJDE 03/02 2024 MAGT EKSERCERHUSET EKSERCERHUSET EKSERCERHUSET 48

HVORDAN KUNNE EN GOD DAG I FREDERICIA SE UD?

Skal du på polterabend, venindehygge eller trænger hele familien bare til en god oplevelse, så kunne jeres dag se ud som nedenstående.

Start dagen på vandet. Hos East Coast Surfers kan I booke et skræddersyet Stand Up Paddle event fyldt med grin, læring, motion, gode vibes og hyggelig Aloha stemning.

Efterfølgende kan I få en sund, sjov og anderledes oplevelse hos StayCool. Her udsættes kroppen for ekstrem kulde på meget kort tid (max 3 min.) i en cryosauna. I efterlades med et kæmpe energi-boost og en skøn og sund fornemmelse i kroppen.

Efter de to skønne oplevelser er det tid til fordybelse, hygge og gode grin på den lille uhøj-

tidelige Café Kaffekop. Her kan man male sit eget keramik, mens man hygger med en god kop kaffe, te, varm chokolade eller økologiske drikke og lidt til den søde tand.

Aftensmaden indtages selvfølgelig på en af byens dejlige spisesteder, og festen fortsætter med en god koncertoplevelse eller noget stand-up i byen.

Har du brug for overnatning, så kunne du vælge det lille hyggelige byhotel ”Hotel Gammelhavn” eller det lidt større ”Hotel Fredericia”, som ligger lige ved Fredericia Idrætscenter.

49
DEN URBANE DEL AF BYEN 2018 ESTD u rbania s t reetfoo d Fredericia her er der plads til alle 50

HEMMELIGHEDEN BAG DEN PERFEKTE BURGER

Tekst: M. Jørgensen

Jeg spurgte Michael Bang, medejeren af StreetBurger, hvad hemmeligheden bag den perfekte burger er, og et par af hans svar vil helt sikkert overraske dig

Selvom vejret ikke ligefrem byder på sol og sommer, så kan lysten til en hjemmelavet burger sagtens dukke op. Det var præcis hvad den gjorde, da undertegnede en iskold og regnfuld aften i februar stod for aftensmaden til den lille familie.

”At lave hjemmelavede burgere er relativt nemt og billigt. Af samme årsag var det langt fra første gang, at valget faldt på burgere, når det var mig, der stod for aftenens menu. Så jeg vil ikke kalde mig selv for nybegynder i kunsten at fremstille en velsmagende burger. Og alligevel var der én tanke, som jeg ikke kunne slippe”.

Hvad er hemmeligheden bag den perfekte burger?

Jeg mener, ”jeg kan jo sagtens købe et halvt kilo hakket oksekød, et par burgerboller og så ellers freestyle den med det resterende indhold (som jeg har gjort så mange gange før), men mine burgere smager aldrig helt, som dem man køber på diverse burgerjoints, og det har altid irriteret mig”.

”De må have en hemmelighed, som jeg ikke kender til”. ”Ja – jeg kunne ikke slippe tanken, og pludselig fik jeg en genial idé. Jeg interviewer da bare en gut med forstand på burgere! Heldigvis skulle jeg ikke lede længe efter et sted, der både producerer de klassiske amerikanske “snaskede” burgere efter en simpel opskrift og som samtidigt var villige til at dele ud af et par eksperthemmeligheder”.

“Du kan kalde det gourmet for folket.” Man kan med det samme mærke, at han har en stor passion for burgere. Munden står ikke stille på ham, når snakken falder på den amerikanske klassiker, og jeg behøvede nærmest ikke at stille nogle spørgsmål, for at hive hemmelighederne ud af ham, for han deler mere end villigt ud af sine erfaringer.

Manden jeg taler om, hedder Michael Bang, og han er medejer af StreetBurger, der har til huse på Urbania Street Food i Fredericia. Sammen med sin kone Karina, åbnede han én af Fredericias mest originale burgerjoints. Det er ikke fastfood, men det er heller ikke cafémad.

51

“Det er en klassisk burger, som du vil finde på en amerikansk diner”, fortæller Michael, og fortsætter: “Og så har vi gjort den klar til det danske marked.”

Inspirationen til deres burgere kommer fra ture til New York, Houston og Los Angeles, hvor man - ifølge Michael - finder nogle af verdens bedste burgere. “Selvfølgelig kan man altid diskutere, hvordan den perfekte burger skal smage. Og der er naturligvis også forskel på, om man producerer en gourmetburger med oksemørbrad og trøffelsauce eller en burger der skal koste under 100 kroner.”

Jeg kastede efter den bemærkning et hurtigt kig på den Bacon Cheese Burger, som Michael kort tid forinden havde forberedt til mig, og i et kort øjeblik var jeg faktisk i tvivl om, hvilken kategori den hørte til. Jeg tror, at Michael kunne se det på mig, for han slog hurtigt derefter fast:

“Og nej, vi langer ikke gourmetburgere over disken.”, udbrød han med et stort smil. “Vi har fra dag ét lagt os fast på, at vi vil fremstille kvalitetsburgere, der får tænderne til at løbe i vand, men samtidigt skal det være til en pris, hvor de fleste familier kan være med. Du kan kalde det for gourmet til folket.” Den sidste sætning blev sagt med et glimt i øjet, men jeg er sikker på, at han mente det.

Den vigtigste ingrediens er kødet Jeg satte tænderne i burgeren foran mig, og tog den første bid – en Bacon Cheese Burger. Ifølge Michael er denne burger deres mest populære på menuen lige pt., dog skarpt efterfulgt af deres BBQ Burger og Chicken Burger (den sidste kom ærlig talt lidt bag på mig). Flere forskellige smage ramte mig på én gang, og jeg var ikke i tvivl. Jeg var kommet til den helt rigtige i forhold til at afsløre hemmeligheden bag den perfekte burger.

“Du kan ikke lave en god burger uden at starte med det rigtige kød.” Min mund var stadig fuld af den første delikate bid, men det stoppede ikke Michael i at fortsætte sin talestrøm.

“Der er mange, der tror, at når de skal lave en rigtig lækker burger, så skal de ned i su-

permarkedet og købe det dyre hakkede oksekød med en lav fedtprocent. Men det er den helt forkerte vej at gå.”. Jeg nikkede, selvom jeg inderst inde godt vidste, at jeg selv havde gjort mig skyldig i præcis den, åbenbart, største fejl, man kan begå, når man skal lave en lækker burger.

“I stedet skal du købe hakket oksekød med en høj fedtprocent. Gerne omkring de 20%. Det giver en langt bedre smag, end hvis du sparer på fedtet.” Nu fik jeg tidligere rost Michael for at dele lystigt ud af sine erfaringer, men da jeg spørger ind til, hvad de selv bruger af kød, så var der alligevel en lille smule hemmelighedskræmmeri at spore:

“Vi bruger altid frisk kød fra slagteren med en fedtprocent på ca. 18%. Vi har dog tilføjet en lille ekstra ingrediens, der gør, at smag og saft bevares - også selvom bøffen bliver gennemstegt.” Jeg forsøgte at spørge ind til, hvad den ekstra ingrediens var, men Michael afveg spørgsmålet på fornemste vis: “Du behøver som privatperson dog ikke andet end noget hakket oksekød af høj kvalitet og med en høj fedtprocent, så er du allerede et godt stykke foran alle andre.”

Salt, peber og hjemmesyltede rødløg “Udover kødet, så skal du selvfølgelig bruge en god bolle og noget lækkert fyld. Det ved de fleste. Men rigtig mange glemmer, at noget så simpelt som godt med salt og peber er essentielt i en god burger.”

Vi var kommet til afslutningen på mit interview. Jeg havde efterhånden fået kværnet det meste af min - yderst velsmagende - Bacon Cheese Burger, og Michael var kommet til de afsluttende bemærkninger med hensyn til den perfekte burger.

“Vi foretrækker at bruge en briochebolle. Den smager fantastisk! Også selvom du spiser den alene. Det er sådan, vi udvælger vores burgerboller. Hvis de ikke kan spises uden noget, så er de ikke værd at bruge tid på.” Han har jo ret. Det var egentlig åbenlyst for enhver. Men det havde jeg aldrig tænkt på før. “Hver eneste ingrediens skal kunne stå alene. Det er en nem måde at kvalitetssikre

52

dit indhold på”, slog Michael fast og fortsatte: “Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal lave alle ingredienserne selv. Der findes f.eks. fremragende dressinger i køledisken. Rent faktisk kan du også smutte ned i Føtex og købe ganske fine burgerboller. Du skal bare vælge med omhu og ikke gå efter de billigste, nødvendigvis.”

Hans ord gav mig blod på tanden. Efter interviewet stod på den på en tur i det lokale supermarked, og så ellers hjem til familien og lave burgere. “Men hvis du kan, så lav nogle af dine ingredienser selv. Det er slet ikke så svært. Vi kunne f.eks. ikke drømme om at bruge andet end vores egne hjemmesyltede rødløg. De smager himmelsk og langt bedre, end hvad du kan købe på dåse”.

Opskriften får du her

Efter at have nydt både selskab og burgere (ja, jeg fik mere end én, men sig det ikke til min mand) i et par timer før åbningstid, begyndte der så småt at dukke folk op på Urbania Street Food, og Michael skulle i gang med at lange burgere over disken. For selvom Karina og han har 12 ansatte, så står de stadig selv bag disken flere gange om ugen.

“Du er nødt til at holde fingeren på pulsen og hele tiden sikre, at vi bevarer det høje kvalitetsniveau”, forklarer Michael. Det sidste kan jeg kun give ham ret i. Niveauet er højt. Måske også højere, end hvad jeg kan præstere foran familien, når jeg i aften skal brillere med min nyfundne viden.

Igen var det som om, at Michael kunne læse mine tanker. “Skal du have opskriften på vo-

res Bacon Cheese Burger med hjem?” Jeg troede næsten ikke mine egne ører. Tilbød han mig lige opskriften på deres bestseller?

“Øøhh… Ja, det vil jeg da gerne”, fik jeg fremstammet en smule tøvende. “No problem!”, lød det fra den joviale burgermand. Han noterede hurtigt opskriften på en lille seddel, foldede den sammen og stak mig den med et blink i øjet.

Og kære læser! Naturligvis spurgte jeg, om jeg måtte dele opskriften med jer, og svaret var heldigvis et rungende ja.

Til den perfekte Bacon Cheese Burger skal du bruge:

• En briochebolle af høj kvalitet (du kan sagtens finde en god bolle i det nærmeste supermarked)

• Mayonnaise

• Frisk salatblad

• Hakket oksekød med en høj fedtprocent (gerne omkring de 20%)

• En god cheddar

• Frisk bacon fra slagteren (husk, bacon skal ikke steges så det knaser/smuldrer)

• Argurkerelish

• Hjemmesyltede rødløg (eddike, vand, sukker, peber og laurbærblade)

• Chilimayo

Hvis du vil prøve den originale burger direkte fra kilden, så kan du besøge: StreetBurger på Urbania Streetfood, Gothersgade 32 i Fredericia.

Se åbningstider på www.urbaniastreetfood.dk

53

RECEPTIONER JUBILÆER FIRMAFESTER

VI ØNSKER AT GØRE VORES GÆSTER GLADE

Kig forbi vores dejlige lokaler til en drink eller bestil bord i vores hyggelige restaurant. Vi gør alt for, at du får den skønneste aften.

Tjek vores arrangementer på ovenvandevedvolden.dk.

BRASSERIE STEAKHOUSE SE LSKABER MØDER BRYLLUPPER
RESTAURANT
A LA CARTE FROKOST OG AFTEN
Norgesgade 4 · 7000 Fredericia · Tlf. 76 20 02 26 54
SIMON JUL SÅ LANGT - SÅ GODT / 25 ÅRS USTYRLIGHEDER 13. APRIL KL. 20.00 / FREDERICIA MUSICALTEATER 55

DEN UHØJTIDLIGE CAFÉ

I MIDTEN AF FREDERICIA

Cafe Kaffekop er en lille uhøjtidlig café, hvor man kan male sit eget keramik, imens man hygger sig i dejlige omgivelser. Vi har en lille café, hvor man kan købe kaffe, te, varm chokolade, økologiske drikke og lidt til den søde tand.

Find din ro og balance og skab dit mesterværk helt fra bunden. Mal din egen kop, skål, tallerken, vase, figur eller vælg blandt meget andet keramik – vi står altid klar til at hjælpe og vejlede dig.

De seneste år har gjort os opmærksomme på, hvor hurtigt vi selv og tiden løber. Det betyder, at mange af os føler udbrændthed i hverdagen og mangel på tid til at kunne fordybe os. Alle kan være med hos os, så inviter en du holder af på en hyggelig oplevelse i vores dejlige omgivelser.

Vi afholder desuden firmaaranngementer, polterabends, babyshower, fødselsdage og meget mere. Kontakt os gerne for at høre nærmere.

CAFEKAFFEKOP.dk DET KREATIVE RUM PRINSESSEGADE 31 | FREDERICIA
Prinsessegade 31B 7000 Fredericia Tlf. +45 4261 6619 Mail. hej@cafekaffekop.dk 57

Grafisk knowhow i særklasse

Vi er et moderne trykkeri med fokus på bæredygtighed. Vores løsninger er lavet med henblik på at styrke dine relationer til dine kunder.

Med afdelinger i Fredericia og København, dækker vi hele Danmark.

· Professionelle tryksager

· Grafisk design og branding

· Skilte og bannere

· Messe og display

· Online løsninger

· Lager, pakning og kampagner

Kontakt os på tlf. 7593 0531 info@proffset.dk / www.proffset.dk

Fredericia Nordre Ringvej 3 7000 Fredericia Afdeling København Tonsbakken
2740 Skovlunde
Afdeling
16-18

Fælles Om. Oplevelsen

Middelfart Sparekasse vil være med til at gøre dit liv rigere. Derfor støtter vi aktiviteter og foreninger i din by. Til glæde og gavn for fællesskabet. Vi er også stolt lounge partner i EventC, som skaber masser af spændende events i Fredericia og resten af landet.

På midspar.dk/vistotter kan du se flere af de ting vi støtter, og du kan finde arrangementer og oplevelser, hvor du får rabat som kunde i Sparekassen.

Prinsessegade 95 7000 Fredericia 75 93 08 00 midspar.dk/7000

Tilfredse kunder og godt image. Vi støtter lokale aktiviteter og foreninger.
59
Du får en personlig rådgiver, som du kan kontakte direkte.

Husk køre- og hviletidsbestemmelserne.

Audi Q8 e-tron — med øget rækkevidde, højere ladeeffekt og endnu mere progressiv luksus.

Efter 4,5 times kørsel siger myndighederne, at man skal holde 45 minutters pause. Reglerne gælder erhvervsbilister, men det er nok klogt at tage dem til efterretning, inden du tager plads i den nye og langtrækkende Audi Q8 e-tron. Her får du op til 574 km (WTLP) fuldelektrisk fornøjelsestur. Og selvom det er fristende at springe pauserne over, når man har det sjovt, kan du nok lige nå at strække benene i de 31 minutter det tager, at oplade Audi Q8 e-tron til 80% ved lynladning.

Kom ind og oplev den hos din Audi forhandler eller se mere på audi.dk

Audi Fredericia Kongens Kvarter 32, 7000 Fredericia tlf. 7070 1025, fredericia.audi.dk

Audi Q8 e-tron Prestige 114 kW: 739.990 kr. Forbrug 20,8 kWh/100 km. Rækkevidde 574 km. Ladetid v. max-DC (10-80%): 31 min. Forbrug kan påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr. Halvårlig CO2-ejerafgift: 370 kr. Vist med ekstraudstyr. Se mere på audi.dk

Audi anbefaler opladning med

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.