DTL Magasinet nr. 10 oktober 2018

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 10 | Oktober 2018 | 20. ÅRGANG

DF'ER:

VI ELSKER DEN DANSKE MODEL Læs side 14

TJEK DINE BREMSER OG SPAR PENGE Læs side 33

NYE TAL:

ØSTKØRSLEN EKSPLODERER

Læs side 12

Oktober 2018 | DTL magasinet | 1

R E K R U T T E R I N G / D E N SVÆ R E SA M TA L E / S TO R R E P O RTAG E F RA I A A

→

LEDER XXXXXX

Ønskeliste til

valgkampene Folketingets medlemmer har mulighed for at korrigere kursen, finde på gode løsninger og tage nationale initiativer uden, at EU-Kommissionen skal intimidere dem og uden, at EU-Kommis­sio­nen i sidste ende får ret

Det bliver utvivlsomt nogle meget interessante måneder, der ligger foran os. Med både et folketingsvalg og et valg til Europa-Parlamentet, der begge skal være afviklet inden, vi næste gang skal på sommerferie, er også vognmændenes interesser og fremtid i spil.

Her gælder det om at få gjort godstransporterhvervets udfordringer til en del af politikernes bevidsthed og få udfordringerne lempet ind på dagsordenerne i valgkampene. Det vil DTL - Danske Vognmænd gøre sit yderste for.

Vi har før haft en ikke ubetydelig succes med det, og som læserne af DTL Magasinet vil have bemærket, så er vi allerede godt i gang, blandt andet med interviews med transportordførerne – og meget mere er på vej.

Når debatten bliver for hed i Danmark, så slår de danske parlamentarikere ofte afværgende ud med armene og siger, at problemet skal løses nede i EU. Og det er da også sandt. Rigtig meget af den politik, der direkte indvirker på DTL-medlemmernes hverdag, udgår fra EU. Hele kampen om, hvordan mobilitetspakken skal se ud, er kun ét højaktuelt og brandvarmt eksempel.

Men hvad, der gøres fra politisk hold i Dan-

mark, er nu ikke uvæsentligt heller.

I første halvår gav EU-Domstolen fx Danmark medhold i, at de danske forholdsregler og tolkninger i forhold til lovgivning om cabotage ikke var i modstrid med EU-reglerne.

Og den danske regering har netop afsendt sit svar til EU-Kommissionen, som ellers hævder, at 25-timers parkeringsrestriktionen på rastepladser er i strid med EU-lovgivningen. Nu må den sag køre, men for mig står det klart, at den danske regering naturligvis både kan og skal varetage danske interesser, og at det ofte også lader sig gøre inden for rammerne af EU-reglerne.

Dermed også sagt at danske folketingsmedlemmer ikke bare kan gemme sig bag EU, når tingene blive vanskelige eller komplekse.

Folketingets medlemmer har mulighed for at korrigere kursen, finde på gode løsninger og tage nationale initiativer uden, at EU-Kommissionen skal intimidere dem og uden, at EU-Kommissionen i sidste ende får ret. Danmarks aktive deltagelse i Road Alliance er et godt eksempel på, hvordan den danske regering med Folketinget i ryggen danner fælles front med ligesindede lande i EU. Skulle jeg sende bare en kort ønskeliste til de danske politikere, som inden for de kommende ni måneder skal i valgkamp, så skal den se således ud: Vi skal have en vejpakke på plads, som med klare regler og effektiv kontrol får dæmmet op for unfair konkurrence og social dumping. Vi skal have smart-tachografen gjort så sofistikeret og fremtidsrettet som muligt, så den kan bruges til effektiv kontrol. Vi skal have elektroniske fragtbreve, førerbeviser og benhård kontrol med fusk og snyd. Vi skal have mere forskning ind i udviklingen af alternative brændstoffer og lastbiler, så transporterhvervet kan reducere sit negative miljø- og klimamæssige aftryk. Og vi skal have styrket og forbedret infrastrukturen, så trængsel kan reduceres.

De politikere, der kan gribe disse dagsordner, bør ikke alene få vognmændenes stemmer men burde kunne samle meget, meget bredt. For kampen imod social dumping er samtidig kampen for det danske samfund på ordnede vilkår. Kampen for bedre infrastruktur er kampen for vækst og velstand.

Og kampen for et bedre miljø og klima er kampen for vores børns fremtid.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ) og teknisk konsulent Finn Bjerremand.

DTL’s kommunikationsafdeling: public affairs manager Claus Perregaard, pressechef Morten Lindbo, webredaktør Thomas Rumph og marketingansvarlig Bettina Stannov. Annoncekontakt: projekt- og annoncechef Anne Gall Seward, tlf. 3064 3941, mail: ags@dtl.eu. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.642. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier.

Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Finn Bjerremand.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL magasinet | Oktober 2018

→

INDHOLD 20

Kort nyt .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................... ........ 4 Der er gode penge i nogle veje og broer....................... ........ 8 Reduktion af CO2 er en fælles opgave.......................... ...... 10 Østkørslen eksploderer. . ................................................... 12 Interview: Vi elsker den danske model. . ........................ ...... 14 Voldsom vækst i trafikdata................................................. 17

REKRUTTERING. AMU-Fyn, tre vognmænd og 30 ledige er den cocktail, der kan afbøde en smule af besværet med at rekruttere nye chauffører til branchen.

Her er job til de måske egnede.. ......................................... 18 Jobmesse rekrutterer ledige.. ........................................... 20 Den svære samtale.. . . . . ............................................... ...... 22 Tema: IAA-transportmessen.............................................. 24 Tjek dine bremser og spar penge................................ ...... 33 DMF: BoligJobordningen ikke opgivet. . ......................... ...... 36 Navne & noter. . . . . . . . . . . . . . ............................................... ...... 39

22 DEN SVÆRE SAMTALE. Der er hjælp og gode råd at hente, når man som leder skal gennemføre en samtale med en medarbejder, som berører svære emner

24

IAA 2018. Læs fyldig reportage fra verdens største transportudstilling, som fandt sted i september.

En billig, fusket reparation bliver altid den dyre løsning på længere sigt. Og så er den i øvrigt til fare for de øvrige trafikanter

14 INTERVIEW. Ansvaret for at komme social dumping til livs påhviler især arbejdsgivere og fagforeninger og ikke Folketinget.

Det mener transportordfører Kim Christiansen (DF).

Direktør og medejer Flemming Zachariassen, Skjern Bremser og Skelhøje Vognfabrik Side 33

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

Oktober 2018 | DTL magasinet | 3

→

KORT NYT XXXXXX

Fuldført Hillerødmotorvej vil halvere ulykker Vejdirektoratet færdiggjorde i september VVM-undersøgelsen af en forlængelse af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hillerød. Undersøgelsen er i offentlig høring frem til den 1. december 2018. Herefter er det op til Folketinget at beslutte, om projektet skal sættes i gang. Anlægsperioden er vurderet til cirka fire år.

Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at trafiksikkerheden vil blive markant forbedret ved en udvidelse til motorvej. De alvorligste ulykker på strækningen i dag sker typisk i form af frontalkollisioner eller ulykker i forbindelse med vending. Ved udvidelse til motorvej vil denne type af ulykker ikke længere forekomme og Vejdirektoratet forventer en halvering af de registrerede personskadeulykker og personskader på strækningen.

PAS PÅ LEDNINGERNE

Omkostningerne ved at deltage i offentlige udbud rammer især små og mellemstore virksomheder hårdt. Myndigheder og repræsentanter for indkøbere og leverandører er derfor gået sammen om at sætte fokus på at begrænse virksomhedernes omkostninger ved offentlige udbud.

På hjemmesiden bedreudbud.dk er det nu muligt at få råd om, hvordan man som virksomhed byder enkelt og effektivt på offentlige udbud og, hvordan man som ordregiver Foto: Scanpix.

Chauffører af kranvogne, gravemaskiner og mejetærskere opfordres i en ny folder til at være særligt agtpågivende overfor 13.000 km elektriske luftledninger, som er livsfarlige ved påkørsel.

Det sker på den meget tragiske baggrund, hvor en chauffør for ganske nyligt mistede livet, da han påkørte en højspændingsledning mellem Viborg og Karup.

Folderen, ”Pas på ledningerne og livet”, indeholder bl.a. information om respektafstande omkring luftledningerne og er opdateret med de nyeste regler og vejledninger på området. Folderen kan hentes på www.danskenergi.dk, klik på ”udgivelser”.

Spar tid og penge, når du byder på en offentlig opgave

kan holde sine omkostninger nede.

Bag kampagnen Bedre udbud står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med bl.a. Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen m.fl.

SVENSKE KØBERE KAN HOLDES ANSVARLIGE Nye regler om kædeansvar i Sverige betyder, at de direkte transportkøbere har en undersøgelsespligt og kan holdes ansvarlige for ulovligheder begået af transportørerne fx ulovlig cabotagekørsel. Transportkøbere kan idømmes bøde eller fængsel i op til et år, hvis reglerne overtrædes. Straffen kan komme på tale, hvis udenlandske transportører har opereret uden tilladelse eller i strid med cabotagereglerne, og den person, der har bestilt transporten, på tidspunktet for ordren vidste eller burde vide, at godkendelse manglede eller, at betingelserne for cabotagekørsel ikke var opfyldt.

4 | DTL magasinet | Oktober 2018

Alle taler om det. Vi gør det.

Den nye Actros.

Vi bringer fremtiden ud på vejene – med talrige innovationer, som f.eks. MirrorCam, Active Drive Assist, Multimedia Cockpit og Predictive Powertrain Control, som revolutionerer langturskørsel, sådan som du kender den. www.mercedes-benz-trucks.com

→

XXXXXX KORT NYT

SAGT & SKREVET

Digitalt kørekort på vej

Flere elbiler på vejene Senest i 2050 skal vi have en helt fossilfri transportsektor,

Regeringen vil gøre kørekortet digitalt. Det er første skridt på vejen mod digitale ID-beviser, så man slipper for at have legitimation andre steder end på sin mobil. Borgerne skal nemlig have kørekortet og andre ID-beviser lige ved hånden, når de behøver dem. Kørekortet vil blive digitalt i form af en app, som man kan logge ind på ved at taste en personlig kode eller afgive sit fingeraftryk.

Appen vil fungere som et supplement til det fysiske kørekort, som altså stadig kan bruges fuldstændig som hidtil. Udover at gøre kørekortet digitalt vil regeringen forenkle og digitalisere ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen på kørekortområdet.

Kørekort-appen forventes klar inden udgangen af 2020.

og derfor skal vi i gang allerede nu.

Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet til Ritzau i forbindelse med rådets offentliggørelse af analysen ”Flere elbiler på de danske veje”.

Én-krone-selskaber i søgelyset Vi kan se på vores konkursstatistikker, at i gruppen med virksomheder under en million kroner i omsætning og uden ansatte, hvor IVS’erne primært befinder sig, er konkurserne eksploderet de senere år. Det gælder især blandt varebilsvognmænd. Økonom Morten Pernø fra DTL's erhvervspolitiske afdeling til Dagbladet Børsen.

Ny asfalt reducerer støj

Noget svineri

Teknologisk Institut har udviklet en asfalt, der mindsker

Så får de at vide, at det både er første og sidste gang, de efterla-

trafikstøj og derudover kan dræne regnvand. Projektet hedder

der en vogn i tomgang. Den bru-

”Klimavejen”. Den nye asfaltbelægning kan være en mulighed,

ger otte liter i timen ved at stå

når byerne skal bekæmpe generne fra klimaet og støjmiljøet.

og banke. Det er ganske enkelt noget svineri.

Adm. direktør Peter Fournaise, P. Fournaise A/S i Fredericia, til Foto: Scanpix.

En ny vej ved Hedensted er lavet som en stor kloak, hvor rør fungerer som jordvarmeanlæg, der kan opvarme den nærliggende børnehave.

Dagbladet Børsen om ressourcer og miljøbevidsthed.

Brugerbetalingen er det værste Det vigtigste for os er at undgå brugerbetalingen. Den er det værste. Og det koster jo også penge at opkræve den. Får vi først brugerbetaling på den nye bro, kommer vi aldrig af med den igen.

Kvinde ikke stærk nok til chaufførjob

6 | DTL magasinet | Oktober 2018

Lastbilmagasinet.

Frygter cyklister - Jeg har hjertet helt oppe i halsen flere gange dagligt.

Chauffør Michael Albrechtsen fra J. Nørgaard Petersen A/S i Taastrup til TV2 Lorry om frygten for at ramme en af de desværre mange cyklister, der kører over for rødt.

Kun tre kameraer sat op Jeg må sige, at jeg er stærkt utilfreds med, at der ikke er kommet flere kameraer op. Det er en sag, jeg vil bede Rigspolitiets ledelse redegøre for over for forligskredskredsen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til dagbladet Politiken om det faktum, at Rigspolitiet kun har sat 3 ud af 30 lovede overvågningskameraer op ved motorvejsbroer.

Foto: Steen Brogaard.

En kvindelig jobansøger fik afslag på jobansøgning til et chaufførjob med ordene: ” Hej. Jobbet er for fysisk til en kvinde. Venlig hilsen…”

Men den går ikke. I den efterfølgende sag hos Ligebehandlingsnævnet kunne arbejdsgiveren ikke bevise, at afslaget ikke var et brud på ligebehandlingsloven. Nævnet tilkendte derfor kvinden 25.000 kroner i erstatning.

De fleste arbejdsgivere ved godt, at de skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, og at et afslag ikke må være begrundet i ansøgerens køn. Alligevel dukker denne type sager fra tid til anden op, skriver Dansk Erhverv (DE) i sit nyhedsbrev.

DE anbefaler, at et afslag til en ansøger altid er konkret begrundet i saglige og objektive kriterier, eksempelvis ansøgerens faglige kvalifikationer, uddannelsesmæssige baggrund og relevante erhvervserfaring. DE tilbyder medlemmer af DTL-A rådgivning og assistance til håndtering af sager om forskelsbehandling.

Formand Ole Frederiksen fra Nordre Birks Vognmandsforening til

IKKE TID TIL AT HOLDE STILLE

”Vi har ikke tid til driftstop, når vi transporterer udstillingsgods mellem de store messebyer i Europa. Transportlogistikken er stram og messer åbner til tiden. Med vores driftsikre Renault Trucks T-serie er vi der også til tiden.”

Thomas Reinhard og Morten Witt, Green Fair Logistics

renault-trucks.dk

→

Tekst Thomas Rumph

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

Rapport:

Der er gode penge i nogle veje og broer En ny rapport fra tænketanken Kraka rummer en liste over en række infrastruktur-­ projekter, som er snusfornuftige set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Blandt projekterne er flere markante DTL-mærkesager

D

en midtjyske motorvej, Helsingør/ Helsingborg-forbindelsen, Frederikssundmotorvejen og den tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg. Det er nogle af de store anlægsprojekter til en værdi af i alt 110 milliarder kroner, som er en rigtig god idé at gennemføre. Ikke mindst fordi de imødekommer et konkret behov, er rentable og dermed vil give et positivt samfundsøkonomisk afkast.

Hviler på solid makronbund DTL’s adm. direktør Erik Østergaard hilser rapporten velkommen og peger på, at tallene understøtter flere af DTL’s politiske mærkesager.

- Vi kan læse sort på hvidt, at investeringer i en række konkrete infrastrukturprojekter hviler på en solid makronbund, når vi taler afkast og samfundsøkonomi. Fx vil en investering i den tredje Limfjordsforbindelse, HH-forbindelsen og Frederikssundmotorvejen gavne både transportbranchen i Danmark og den overordnede samfundsøkonomi. Dertil kan man godt føje Hillerød-motorvejen, hvor man lige har sendt VVM-undersøgelsen i høring, siger Erik Østergaard, selvom rapporten ikke inkluderer en beregning på sidstnævntes afkast.

Fælles for projekterne er, at de lever op til mindstekravet fra Finansministeriet om en såkaldt intern rente på fire procent.

Erik Østergaard kunne godt ønske sig, at man fra politisk hold tænder det lange lys og stiller spørgsmålet omvendt, når man diskuterer anlægsinvesteringer.

- Der henvises fra politisk side blandt andet til råderummet og de begrænsede økonomiske ressourcer. Men omvendt bør man 8 | DTL magasinet | Oktober 2018

jo så kigge på, hvad omkostningerne på sigt ved ikke at foretage sig noget er og foreholde beslutningstagerne det, siger DTL-direktøren.

Og Dansk Byggeri, som har opfordret Kraka til at lave rapporten, påpeger til støtte for DTL’s direktør netop, at udskydelsen af fem større infrastrukturprojekter i ti år, heriblandt den midtjyske motorvej, Frederikssundmotorvejen og den tredje Limfjordsforbindelse, vil koste samfundet knap 11 milliarder kroner. Det viser Transportministeriets egne tal.

Husk havnetunnellen Rapporten blev præsenteret i forbindelse med en høring i Transportudvalget i Folketinget i september om anlægsinvesteringer.

Her kom det bl.a. frem, at trængslen på

vejene i og omkring hovedstaden i dag har nået et niveau, som Trængselskommissionen i 2013 først forventede ville være en realitet i 2025.

Det får DTL-direktøren til at understrege behovet for at medtænke en københavnsk havnetunnel som en løsning.

- Det er over ti år siden, jeg som medlem af Infrastrukturkommissionen var med til at sætte ideen om en havnetunnel på dagsordenen. De friske tal viser, at hverken det fysiske behov eller den samfundsøkonomiske gavnlighed af projektet er blevet mindre, slutter Erik Østergaard med henvisning til den trafikale situation i og omkring hovedstaden, og at en havnetunnel ligger på den rigtige side af skillelinjen på minimum fire procents afkast. ■

UDVALGTE VEJPROJEKTER MED EN FORRENTNING PÅ MINDST FIRE PROCENT PROJEKT Bro over Randers Fjord

FORRENTNING 26,0

Midtjysk Motorvejskorridor

7,5

Helsingør-Helsingborgforbindelse

6,1

Frederikssundmotorvejen, etape 3 og 4

5,6

Udvikling af motorvejskapaciteten på E45

5,0

En 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg

4,2

Ny havnetunnel ved København

4,0 Kilde: Kraka: Notat om infrastruktur, september 2018

Digitalselvbetjening

”Jeg har kunnet bruge Min OK fra første dag.

Uden at få instruktioner.”

Thomas H. Hansen, økonomichef, Poul Schou A/S

58832

Min OK. Ét digitalt værktøj til hele forretningen Med Min OK kan du tilpasse dine tankkort når som helst. Du kan bl.a. skifte pinkoder på få minutter. Du kan også få præcis de tal, du skal bruge til regnskabet. Døgnet rundt. For Thomas er det mere end OK. Ring til OK’s transportteam nu på 89 32 25 40.

Oktober 2018 | DTL magasinet | 9

→

XXXXXX ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

Reduktion af CO2 er en fælles opgave En ny international erklæring underskrevet i Birmingham af en række lande, heriblandt Danmark, skal styrke det politiske fokus på CO2-reduktionen inden for transport. Erklæringen har fokus på at fremskynde udbredelsen af grønne køretøjer og den nødvendige understøttende infrastruktur.

- DTL’s medlemmer er klar til at deltage i omstillingen, men hvis den enkelte vognmand skal have mulighed for at omstille sin virksomhed, er eksistensen af den nødvendige infrastruktur til at lade eller fylde på lastbilen med grønne drivmidler helt afgørende. Vognmanden kan ikke skabe infrastrukturen selv. Det er en fælles samfundsopgave, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard og peger på, at det eksisterende materiel langt hen ad vejen kan anvende biobrændstoffer uden nævneværdige meromkostninger: - Nogle gange har man fornemmelsen af, at regeringen lige på dette område

Stort set alle lastbilproducenter tilbyder i dag biler, som kan køre på klimavenlige brændsler.

På billedet IVECO’s EuroCargo, der kører på biogas. Foto: Niels Møller Madsen.

forholder sig passivt ud fra devisen, at hvis der er nogen, der vil købe alternativt brændstof, er der også nogen, der vil sælge.

Men det er ikke helt så enkelt. Der skal aktive incitamenter og et klart politisk

førerskab til, før markedet finder det interessant. Som det var tilfældet på vindmølleområdet, bør politikerne gå forrest med visionerne. Dog uden, at det nødvendigvis skal bindes op på statslige subsidier. MOL

Smart tachograf rykker nærmere

DTL imødeser med tilfredshed, at en smart tachograf og dermed et stærkt forbedret værktøj bl.a. mod ulovlig cabotagekørsel og social dumping rykker tættere på.

I DTL følges den smarte tachograf med den største interesse. Når den bliver implementeret, bliver det nemlig meget lettere for myn-

10 | DTL magasinet | Oktober 2018

dighederne at tjekke for ulovlig cabotage-kørsel og at kontrollere, at udstationeringsreglerne overholdes.

På det årlige NORDUK-møde i Helsinki for nordiske transportorganisationer og myndigheder var der optimistiske toner om, at den kommende smarte tachograf vil kunne introduceres tidligere, end der ellers var udsigt til.

- Tachografen vil løbende foretage gps-registreringer og registrering af grænsepassager. Og med den får vi et nyt og kærkomment værktøj i kassen til at komme den ulovlige kørsel til livs, siger underdirektør i DTL Ove Holm, som deltog på årets NORDUK-møde.

For DTL står det soleklart, at den smarte tachograf skal være adgangsbilletten, hvis man vil køre cabotage og internationale transporter i EU. Tachografen hænger på den måde tæt sammen med et andet tema, som var hovedemnet på NORDUK’s dagsorden: EU’s vejpakke.

- På mødet var der bred enighed om, at nøglen til en løsning i forhandlingerne om mobilitetspakken er en aftale om reglerne for udstationering af arbejdstagere. Der tegner sig samtidig et flertal for, at reglerne også skal gælde for international transport, i hvert fald tredjelandstransport og kombineret transport, siger Ove Holm

10.18 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

Et samarbejde, der kan forbedre din bundlinje Vi sikrer, at du som transportkunde hos os får de helt rigtige forsikringer og dækninger, som er tilpasset din virksomhed. Og får du en skade, hjælper vores transporteksperter dig hurtigt videre.

Vi har mere en 35 års erfaring i transportbranchen og med vores unikke Skadestop-koncept hjælper vi vores transportkunder med at minimere skader og sikrer dem flere penge på bundlinjen.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Ring til vores Transportteam på 33 55 50 50 og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

NYE TAL:

Ă˜STKĂ˜RSLEN EKSPLODERER D Cabotagekørsel og tredjelandskørsel fortsĂŚtter med at vokse, og østeuropĂŚiske vognmĂŚnd sidder tungt pĂĽ kørslen. Det viser nye tal. EU’s politikere bør tage tallene alvorligt, nĂĽr de skal vedtage vejpakken, mener DTL

et er en urovÌkkende tendens, der nu bliver afdÌkket. Ikke mindst i lyset af EU’s vejpakke, der lige nu er til politisk drøftelse i EU-Parlamentet og EU’s ministerrüd.

Det mener DTL, der følger statistikkerne om cabotagekørsel tÌt.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at omfanget af de udenlandske lastbilers cabotagekørsel i Danmark steg med nÌsten en tredjedel i 2017 i forhold til üret før. I samme periode er danske lastbilers samlede cabotagekørsel i udlandet faldet.

ne, der sidder pü kørslen i de vestlige lande, er konklusionen hos Eurostat. Størst er vÌksten i cabotagekørslen.

- Der er tale om usikre tal fra Danmarks Statistik og Eurostat. Men de peger i samme retning, nemlig at østeuropĂŚiske vognmĂŚnds cabotage-aktiviteter fortsat stiger kraftigt ĂĽr for ĂĽr, siger DTL’s adm. direktør Erik Ă˜stergaard.

- Cabotage-vÌksten i Danmark har i nogle ür vÌret sat pü hold som følge af en markant politimÌssig indsats, men effekten synes at vÌre aftaget. Det kan blandt andet skyldes, at planlÌgningen af Vestlige vognmandserhverv lagt den systematiske og vedvarende cabotage ned i Danmark og nabolandene kombineret Samtidig understøtter nye tal fra EU's med tredjelandskørsel er pü vej op i et nyt statistikorganisation, Eurostat, tendensen gear. Tallene er gennemgüende udtryk for til en kraftig stigning i cabotagekørslen en tendens, en ubehagelig tendens, hvor de i hele Europa fra 2014 til og med 2017. vestlige vognmandserhverv er lagt ned i Tallene fra Eurostat dÌkker blandt andet deres hjemlande.

international kørsel, cabotagekørsel og - Et eller andet sted er der jo tale om et " # ! !" #

' ! $ " "# ) # ! tredjelandskørsel. Og det er østeuropÌer- " sygt indre marked, hvis den slags aktivi-

" ! ' ! !" # ! $ ! "# " ' $ ! ) " ( )

Udenlandsk cabotagekørsel i Danmark fra EU

mio. tonkm.

" # ! " Efter nogle ürs! !" !" ! stilstand ser den udenlandske cabotagekørsel ! i Danmark ud # " " !" til at stige igen. ! # Mens cabotagekørslen udført af biler fra de 15 gamle EU-lande " " ,/ * ' ! !" ! # " falder, sü stiger kørslen udført af biler fra de nye, østeuropÌiske drastisk. % ' !" # ! !" ! ) # !" ") Kilde Eurostat.

12 12 | DTL | DTL magasinet magasinet | Oktober | Oktober 2018 2018

Tekst Morten Lindbo

En litauisk lastbilchauffør tørrer hündklÌder, mens han venter pü nok en tur. Den udenlandske cabotagekørsel i Danmark, som østeuropÌiske vognmÌnd sidder tungt pü, vokser ür for ür.

Foto: Finn Bjerremand.

teter er i konstant stigning pü bekostning af de nationale vognmÌnd. Hertil kommer, at udstationeringsdirektivet allerede i dag gÌlder for cabotagekørsel. Problemet er bare, at det hverken hündhÌves systematisk eller ensartet. Det mü lede til, at EU's politikere tÌnker sig grundigt om, nür de nu skal fastlÌgge sÌrligt reglerne om udstationering.

" # ! !" # " # ! !" # " " ' ! $ " ' ! $ " "# "#) # ! ) # !

Stigning i tredjelandskørsel

" " ! ! ' ! !" # ' ! !" # ! $ ! ! $ ! "# " ' $ ! "# " ' $ ! ) " ( ) " (

Eurostats tal viser samtidig en stigning i

) ) tredjelandskørslen i Europa, men her har

isĂŚr de nordvesteuropĂŚiske vognmĂŚnd

mistet markedsandele. Dette afspejler det

skĂŚve europĂŚiske transportmarked og

forklarer en del om de overfyldte rasteplad

ser med langtidsovernattende chauffører,

mener Erik Ă˜stergaard:

- Tredjelandskørsel sÌttes i system i kom

bination med cabotage, og det ødelÌgger

markedet for blandt andre DTL’s medlems

virksomheder. Der er jo reelt tale om, at

man er udstationeret, nür man har løben

de transporter mellem andre lande end

hjemlandet. har bygget

Reglerne

vĂŚret

pĂĽ,

at man vender hjem til hjemlandet, mĂĽske

med en cabotagetur eller to eller et smut til " " ! !" !" ! ! !" !" ! # ! " # ! " ! ! # " " !" ) ! # " " !" ) ! nabolandet undervejs hjemad.

Men det er jo " " ! # ! # " " ,/ * ,/ * ' ! !" ' ! !" ! # ! # " " ikke det, vi ser i dagens !" ! ) # virkelighed. !" ") â– % ' !" # % ' !" # ! ! !" ! ) # !" ")

Dansk cabotagekørsel i udlandet

Tredjelandskørsel i EU

mio. tonkm.

mio. tonkm.

" " ! # ! #

! ! ! ! # # " ! " ! !" !" !" !" " "

Cabotagekørsel uden for Danmarks grÌnser udført af dansk indregistrerede Søjlerne viser,

at østeuropÌiske biler udfører langt hovedparten af tredje lastbiler !" ! !" !

-+,/ " -+,0) " ( !# . $ !# . $ " " ! *! ! ! *! ! " ) " )

" ! " " ! " er -+,/ " -+,0) " ( faldet drastisk fra 2015 til 2017. Kilde: Danmarks Statistik og landskørslen inden for EU. Nordvesteuropa er inklusive Norge, Schweiz og Eurostat.

Liechtenstein. Kilde: Eurostat.

! ! " !" " ! ! " !" " ) ( ) ( ! " " !" # ! " " !" # !" ") !" ")

Oktober 2018 | DTL magasinet | 13

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW XXXXXX

KIM CHRISTIANSEN (DF):

VI ELSKER DEN DANSKE MODEL Ansvaret for at komme ­social dumping til livs påhviler især arbejdsgivere og fagforeninger og ikke Folketinget. Det siger transportordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti i dette interview

S

mørrebrødet er frisksmurt og øllen er kælderkold, da DTL Magasinet lægger vejen forbi Restaurant ­Á Porta­ i Mariager, hvor Kim Christiansen og Pia Adelsteen residerer, når de ikke bijobber i Dansk Folkepartis folketingsgruppe på Christiansborg. Kim Christiansen er partiets transportordfører og fyldte 62 på dagen for besøget. En langsigtet plan for udviklingen af Danmarks infrastruktur ville være at opfylde et af fødselarens store ønsker.

Foreslår ny infrastrukturkommission Hvilke transportpolitiske emner ligger højt på din dagsorden lige nu?

- Det ligger mig meget på sinde, at vi får skabt finansieringen til en ny infrastrukturpulje fra 2020. Og i mellemtiden skal vi have nedsat en infrastrukturkommission, som kan se på infrastrukturen med lidt andre briller end vi, der har siddet med

det hver dag i snart 11 år. Som kan komme med bud på en prioritering og blande kortene både fra Togfonden og resterne af den grønne forligskreds herunder de projekter, vi ikke nåede inden 2020.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får lavet en plan fra 2020 og frem mod 2035, hvor vi også får sikret finansieringen, så vi får et jævnt flow i udviklingen af infrastrukturen.

Ikke mere ny jernbane - Og så har vi jo brugt over 60 milliarder kroner på jernbanen de sidste ti år. Og dem har vi stort set ikke fået noget for.

Vi har et signalsystem, som er forsinket indtil 2030, vi har en spritny jernbane fra København til Ringsted, som der ikke kan køre tog på. Det er jo helt på månen. Jeg håber, at den nye ledelse i Banedanmark kommer til at rydde op i systemet.

- Nu skal vi stoppe med at udbygge jernbanen. Vi har en opgave med at

få den jernbane, vi allerede har, til at fungere. Så længe den ikke fungerer, og så længe DSB ikke har det rigtige materiel, skal vi ikke begynde at tænke nyt på jernbanefronten.

- For mit vedkommende vil der fremover være meget stor vægt på vores veje.

Hærvejsmotorvej bag i køen Hvad siger du til den midtjyske korridor?

- Den snakker alle jo om. Jeg er ikke imod en midtjysk korridor. Men vi er nødt til at lave tingene, hvor de er mest presserende. Her er det ikke Hærvejsmotorvejen, som ligger først for. Prioriteringen er at få færdiggjort motorvejene til Frederikssund og Hillerød, og udvidelsen af E20 og E45, hvor vi har anlægslove. Og så har vi endda også rute 54 mellem Rønnede og Næstved samt en tredje Limfjordsforbindelse. Først når de her ting er lavet eller sat i gang, kan vi begynde at bruge penge på en Hærvejsmotorvej.

→

F rem mod folketingsvalg 2019

Det næste folketingsvalg nærmer sig og skal være

med Kristian Pihl Lorentzen (V), i juni-juli var det Karsten

afholdt senest den 17. juni 2019. DTL Magasinet bringer

Hønge (SF), i august var det Andreas Steenberg (R) og i

frem til valget interviews med transportordførerne for

september Henning Hyllested (EL).

de ni partier i Folketinget. Vi lagde ud i maj-nummeret

14 | DTL magasinet | Oktober 2018

Tekst og foto Niels Møller Madsen

Hvis 3F kan blokere en lille restaurant i Vejle, kan de vel også stille sig og blokere en vognmandsvirksomhed

Hvad siger du til Kattegatbroen?

- Den går jeg meget ind for. Holder beregningen om, at den vil koste 50 milliarder at opføre, så kan den brugerfinansieres af bilisterne. Nu har vi sammen med regeringen bevilget 60 millioner kroner til forundersøgelser inden for de næste par år. Når den er færdig, har vi et reelt beslutningsgrundlag. Jeg håber og tror, at forbindelsen kan stå færdig omkring 2032.

Stor tilhænger af dansk vejpoliti Der er et utal af regler og lovgivning på transportområdet. Og myndighederne, der skal administrere og kontrollere, er næsten lige så mangfoldige. Hvordan stiller du dig til, at vi får samlet regler og myndigheder omkring vejtransporten ét sted - fx a la i tyske BAG? - Det er jeg meget stor tilhænger af.

Nu har vi jo de senere år smidt mange penge på finansloven til politiet til bedre tungvognskontrol. Og så synes jeg, det er skræmmende, at man kun laver en fjerdedel af de kontroller, som man gjorde for fire år siden. Og så siger man, at det er fordi, man ikke har ressourcer. Når vi bevilger penge til at bekæmpe social dumping, så skal de også gøre det. Hvis man får en særenhed, der kan tage sig af, hvad der sker på vejene, så får vi også en bedre kontrol. Der kunne den nye p-kontrol også passende ligge med vores 25 timers parkering.

Transportordfører Kim Christiansen (DF)

Nej til at støtte alternative brændsler I Danmark er vi langt bag efter fx Sverige men også en række andre europæiske lande, når vi taler kørsel på biobrændstof.

Hvordan kommer vi til at rykke på det område herhjemme?

- Det er jo hønen eller ægget.

Skal vi eller industrien investere i en masse tankanlæg? Indtil videre er jeg godt tilfreds med, at vi har de høje euro-normer. Nye lastbiler er jo miljørigtige. Jeg er tilhænger af, at kunne vi køre på naturgas eller biodiesel, skal vi videre af den vej. Inden for personbiler spørger folk, om vi ikke skal putte flere skattekroner i el-biler?

Nej, det skal vi ikke. Hvis folk vil have en elbil, må de købe en, og så må producenterne

→

Nu har vi jo de senere år smidt mange penge på finansloven til politiet til bedre tungvogns­kontrol. Og så synes jeg, det er skræmmende, at man kun laver en fjerdedel af de kontroller, som man gjorde for fire år siden, siger transport­ordfører Kim Christiansen (DF).

Oktober 2018 | DTL magasinet | 15

→

XXXXXX ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

VI ELSKER DEN DANSKE MODEL... sørge for at gøre det attraktivt. Det er lidt det samme med lastbilbranchen.

Hvad er din holdning til en grøn afgiftsreform, så det bliver mere rentabelt for vognmændene at anskaffe køretøjer, der kører på klimavenlige brændsler såsom biodiesel, biogas osv.?

- Det er jo statsstøtte. Vi har før deltaget i det i forhold til små biler, der kører længere på literen. Jeg vil da ikke udelukke, at man også kunne gøre det inden for transportsektoren, men jeg vil ikke sidde og love, at vi lige bruger nogle hundrede millioner på sådan en omlægning.

sikre, at chauffører, der kører i Danmark, kører efter danske forhold, hvis det ikke er via en overenskomst? Hvordan vil du forhindre, at en rumæner kører til ingen penge i Danmark?

- Det kan jeg jo ikke sikre. Vi har arbejdskraftens frie bevægelighed. Men det er jo der, fagforeningerne bør gå ind og spille en rolle. De har jo travlt med at, jeg skal have en overenskomst, fordi jeg har en fastansat. Men man sidder med hænderne i skødet og ser stiltiende til, at der kører østeuropæere rundt på de danske landeveje.

Vil ikke give al magt til 3F og LO

Folketinget skal blande sig udenom

Du ønsker at dæmme op for social dumping og for at udenlandske chauffører kan underminere det danske transportmarked. Men du har været mere end tøvende i forhold til at få reetableret retstilstanden fra før den såkaldte NORTRA-dom. Hvorfor?

- Vi kan jo ikke tilbageføre retstilstanden fra før højesteretsdommen. Det ville jo afstedkomme en ny højesteretsdom.

Dommen er vi nødt til at rette os efter.

(NORTRA-dommen er en højesteretsdom fra 2015, der bestemmer, at enhver kollektiv overenskomst uanset indhold kan godkendes som grundlag for løn- og arbejds­v ilkår.

Indtil dommen gjaldt Godskørselslovens paragraf 6 stk. 3, hvorefter vognmænd skulle følge de pågældende kollektive overenskomster. red.)

Kan man ikke bare lave loven om?

- Det kan man godt, hvis man vil give al magt til 3F og LO. Det vil Dansk Folkeparti ikke. Der er fagforeningsfrihed i Danmark.

Vi ønsker ikke at give 3F og LO monopol på det område. I min optik er KRIFA et lige så godt fagforbund (KRIFA har overenskomst med ITD-A. red.).

- Da Hans Christian Schmidt var transportminister, forsøgte vi at samle hele branchen for at lave noget, som er fornuftigt. Og de eneste, som obstruerede det, var sjovt nok 3F. De står altid og pudser glorien og vil det vilde. Men når det så kommer til stykket, vil de ikke være med alligevel.

Vi havde næsten en aftale på plads. Men 3F ville ikke være med, fordi ITD var med.

3F har æren for, at vi ikke har ordnede forhold på det område i dag.

Når du ikke vil føre retstilstanden tilbage til før højesteretsdommen, hvordan vil du så

Det er jo ikke 3F, der fastlægger, hvilke regler, vi spiller efter i Danmark?

- Nu må du holde op. Vi har den danske model. Den vil vi ikke i Dansk Folkeparti ind og lave om på. Den er unik i verden.

Det er altså arbejdsmarkedets parter, der skal aftale de her ting. Det er ikke noget, vi skal blande os i i Folketinget.

Hvordan skal arbejdsmarkedets parter kunne forhandle med en rumænsk vognmand?

- I skal tale med de politikere, der ophævede det EU-direktiv, der betød, at østeuropæerne efter øst-udvidelsen ikke bare skulle kunne rejse rundt i Vesteuropa, som det passede dem. Men det var der et flertal i Folketinget, der opsagde i 2010, fordi de mente, at nu var vi blevet så lige. Men vi er jo ikke blevet lige. 50 kroner i timer er stadig mange penge for en rumæner. Derfor har vi stadig et problem med social dumping.

Det skal vi så bare finde os i?

- Det er i hvert fald ikke noget, som jeg skal sidde og lovgive om. Det er vognmændene og 3F, der skal finde ud af det her. 3F ved da godt, hvilke vognmænd der underbetaler og har et lille firma i Rumænien,

16 | DTL magasinet | Oktober 2018

hvor de høster chaufførerne. Hvis 3F kan blokere en lille restaurant i Vejle, kan de vel også stille sig og blokere en vognmandsvirksomhed. Vi elsker den danske model i Dansk Folkeparti.

EU har ikke været dygtig nok Hvad er dit syn på den såkaldte Road Alliance, som Danmark jo er med i og som arbejder for en strammere EU-regulering af cabotagekørsel og tredjelandskørsel?

- Så længe det bedre kan betale sig for en bulgarer at sidde i fængsel i Danmark og sende penge hjem end at arbejde hjemme i Bulgarien, har vi de her modsætninger mellem de gamle EU-lande og de nye østeuropæiske medlemmer af EU. - Jeg kan godt forstå, at østeuropæerne ikke vil have de restriktioner. Man har ikke været dygtige nok på EU-niveau. Jeg ville egentlig gerne tilbage til begrænsninger i den frie bevægelighed eller i hvert fald modificere princippet, så man skal ansættes på det lands vilkår, man kommer til. Hvordan det skal strikkes sammen, ved jeg ikke.

Kunne en dansk attitude være, at man indførte begrænsninger i den frie bevægelighed i EU? - Både og. På den anden side har vi brug for arbejdskraften. Vi skal bare lønne folk ordentligt. Igen er det op til arbejdsgiverne at betale en ordentlig løn og til fagforeningerne at kontrollere, at det sker. Der ligger nogen danske vognmænd og speditører bag ved hele, som udnytter de mennesker groft. Der savner jeg 3F og andre fagforeninger til at komme på banen. I stedet for at sidde med hænderne i skødet og sige, ”det må I ordne politisk”. ■

Nu skal vi stoppe med at udbygge jernbanen. Vi har en opgave med at få den jernbane, vi allerede har, til at fungere Transportordfører Kim Christiansen (DF)

→

NYHEDER // ERHVERVSPOLITIK

Voldsom vækst i trafikdata Rådet for Sikker Trafiks og Forsikring & Pensions årlige trafiksikkerhedskonference dannede i år bl.a. rammen om en debat af brugen af og ejerskabet til de voldsomme datamængder, der de senere år er blevet tilgængelige gennem øget brug af informationsteknologi i køretøjerne.

Skal vi bruge disse data til at gøre det rigtige? Eller skal vi bruge data til at jagte dem, der gør det forkerte?

Det var et af de paradokser, der blev bragt frem under en paneldebat bestående af repræsentanter fra branchen samt Folketinget.

Underdirektør Frank Davidsen fra DTL var ikke i tvivl om, at de mange data vil kunne give den enkelte vognmand et værktøj til aktivt at skabe en sikkerheds- og forebyggelseskultur i virksomheden, især hvad angår skadeforebyggelse med hensyn til småskader og –uheld.

Men data kan også misbruges, og derfor er det vigtigt, at vognmanden forinden en sådan overvågning af fx kørselsadfærd har nedfældet en politik for, hvad der overvåges, og hvordan der sanktioneres. Og så skal der også være en løbende dialog mellem vognmand og chauffør med plads til forbedring. For kontrol kan også være en positiv ting, mente underdirektøren.

Branchefolkene var stort set enige om, at ejerskabet til data bør ligge hos køretøjets ejer/arbejdsgiveren. Ejerskabet skal under alle

Panelet fra venstre: Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring & Pension, MF Erik Christensen (S), MF Jan Rytkjær Callesen (DF), underdirektør Frank Davidsen fra DTL – Danske Vognmænd, Flemming Overgaard fra 3F’s Transportgruppe, Fredrik Callenryd fra bilproducenten Scania.

omstændigheder afklares nøje. Også her kan der nemlig gemme sig problematikker om, hvorvidt der kan være tale om personlige oplysninger. Endelig bør man afdække spørgsmålet om, hvorvidt andre, fx myndigheder eller kommercielle interessenter, skal have adgang til disse data.

Vinderen af Sikker Trafik Erhverv-pris blev Arla Foods Danmark.

Prisen blev overrakt af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på vegne af juryen, der består af repræsentanter for Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension, politiet og Dansk Industri.

MOL

FÅ JURIDISK HJÆLP TIL:

FÆRDSELSSTRAFFESAGER

TEKNISKE MANGELSAGER

AFTALERETLIGE SAGER

SAGER OM VOGNMANDSTILLADELSER

PROCESFØRELSE VED CIVILE DOMSTOLE

+ Køre hviletidssager

I særlig grad afklaring

+ Købsaftaler vedrørende

+ Opnåelse af

+ Tekniske mangelsager

+ Overlæssager

af mangler ved teknik,

køb af transportudstyr

+ Hastighedsager

herunder tungt

+ Kørselsaftaler

+ Højresvingssager

transportudstyr,

+ Konkurrence /

+ Dyretransportsager

entreprenørmateriel,

+ Sager om

kraner og maskiner af

specialtransporter/

kundeklausuler

vognmandstilladelse

+ Sager om aftaler

+ Sager om

og kontrakter

vognmandstilladelse ved straffedomstolen

enhver art.

særtransport + Sager om frakendelse af førerretten + Sager om vigepligt

Forman Advokater Kompagnistræde 20A, 2. sal 1208 København K

+45 70 26 19 22 / tlf forman@forman.dk / mail

Oktober 2018 | DTL magasinet | 17

→

REKRUTTERING // LEDIGE

HER ER JOB TIL DE MÅSKE EGNEDE Vikarbureauet Flyers samarbejder med flere kommuner om at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere til chauffører til transportbranchen, som akut efterspørger arbejdskraft. 50 ud af 90 er indtil nu kommet i fast arbejde

- Jeg håber, at jeg kan få arbejde som lastbilchauffør efter det her. Det er mit mål, jeg elsker at køre lastbil.

Måske som skraldemand eller måske køre med gods og varer, siger Omar Abdulrahman fra Roskilde Kommune.

18 | DTL magasinet | Oktober 2018

Tekst og foto Thomas Rumph

P

å gangen ude hos vikarbureauet Flyers i Høje Taastrup hænger en hvid tavle med 50 fotografier og navne. Det er en Hall of Fame med de lastbilchauffører, som Flyers har uddannet i samarbejde med Høje Taastrup Kommune.

Antallet er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at bare 90 kursister til dato har deltaget i projektet. Alle er kontanthjælpsmodtagere og står meget langt fra arbejdsmarkedet, når de starter. Flertallet af dem har, som det hedder på forvaltningssprog, andre udfordringer end bare ledighed.

Job i Transport-kampagnen er på besøg på virksomheden Flyers, som har til huse hos Viggo Petersens Eftf. på fragtterminalen i Høje Taastrup, en fredag i september for at informere om de forskellige jobmuligheder i transportbranchen, herunder lærlingeuddannelsen.

Omar Abdulrahman fra Roskilde er flygtning fra Syrien og fortæller, at han har taget C-kørekort og nu er i gang med at erhverve kørekort til lastbil med anhænger.

- Jeg håber, at jeg kan få arbejde som lastbilchauffør efter det her. Det er mit mål, jeg elsker at køre lastbil. Måske som skraldemand eller måske køre med gods og varer, siger han.

Utraditionelle kandidater får en chance Peter Flensted, direktør og medejer i Flyers, forklarer, at man hos Viggo Petersens Eftf. har haft en praksis med at ansætte folk, som i mange tilfælde ikke nødvendigvis var de oplagte kandidater til et job, men som har udviklet sig til kernemedarbejdere. Det er et vigtigt løsen, når transportbranchen har så hårdt brug for arbejdskraft.

- Her gør vi folk, som har dårlige danskkundskaber, ikke har lang skolegang eller med mangeårigt fravær fra arbejdsmarkedet, klar til at bestå et lastbilkørekort, som ikke er simpelt. Vi vil gerne have mange folk ind i branchen, hvor vi altså mangler cirka 2.500 chauffører, siger han.

Og tallene indikerer, at samarbejdet med Høje Taastrup Kommune er en succes.

Ud af de 90 kursister, som har afsluttet et projektforløb, har 57 procent efterfølgende fået job, heraf små 40 procent som chauffør. 80 procent af dem, der har fået job, er fortsat i beskæftigelse i dag. Flyers gør selv opmærksom på, at ifølge en undersøgelse fra Væksthus Hovedstadsregionen fik et

- Vi får folk til at komme, fordi de har lyst, og fordi de kan se et perspektiv i det. Kursusvirksomheden er en del af arbejdspladsen. Kig ud af vinduet: Det føles som en arbejdsplads. Vi betragter kursisterne som ansatte her, siger Flyers’ direktør og medejer, Peter Flensted.

tilsvarende projekt 22 procent i job og otte procent i blivende beskæftigelse.

Peter Flensted peger på, at virksomheden spiller en væsentlig rolle som udklækningsanstalt for andre virksomheder i branchen.

- Det var ét af udgangspunkterne, at folk skal i blivende job, som de har valgt og ikke er tvunget ud i. Jeg har et rimeligt kendskab til branchen og et godt netværk efter mange år, så når vi har en kandidat, og jeg ved, hvad han vil og kan, så har jeg en tanke om, hvilken virksomhed han kan passe i. Og vi har ramt plet en stor del af gangene.

Får tro på, at de kan bruges Hvad er det så, Flyers-projektet gør og giver til kandidaterne, der ruster dem til at komme ind i transportbranchen og ud på arbejdsmarkedet generelt?

- Vi vil gerne have, at det er interessant og sjovt at komme i et beskæftigelsesprojekt, og ikke fordi man bliver truet på sin kontanthjælp. Vi får folk til at komme, fordi de har lyst, og fordi de kan se et perspektiv i det. Kursusvirksomheden er en del af arbejdspladsen. Kig ud af vinduet: Det føles som en arbejdsplads. Vi betragter kursisterne som ansatte her, siger Peter Flensted, som grinende fortæller, at nogle af kursisterne på et tidspunkt ville have ham som tillidsmand.

Han måtte forklare dem, at man altså skal være lønnet ansat for at have sådan én, og at han måske ikke var den rette.

- Men det viser, at de har forstået arbejdsgangen, og at de føler sig som en del

af virksomheden. De får den manglende selvtillid og tro på, at de kan bruges, og vi skaber nogle folk, som gerne vil arbejde i vores branche. Det skaber værdi i sig selv, siger han.

Han lægger ikke skjul på, at en del kursister er tunge at samle op, og at Flyers har sendt en del kursister tilbage til kommunen. For manges vedkommende på grund af manglende fremmøde.

- Vi kører jo altså ikke ud og henter folk om morgenen, konstaterer han.

Kommunen: Samarbejdet giver resultater I Høje Taastrup Kommune er jobcenterchef Lars Gormsen meget tilfreds med samarbejdet med Flyers, som er dyrere i kroner og ører pr. borger end et gængs aktiveringsforløb, men der er god økonomi i det for kommunen.

- Det fungerer godt, at borgerne er på en transportvirksomhed og anerkendes som del af virksomhedens personale. Der tales et klart og direkte sprog i transportbranchen, som en motiveret borger kan forstå og forholde sig til. Og de ved, der er gode beskæftigelsesmuligheder, hvis de passer deres ting. Der er stor variation i længden af forløb for den enkelte borger, der reducerer prisen markant. Mange er kommet i arbejde efter 3-6 måneder, siger han.

Og Peter Flensted er glad for at sende kursisterne videre.

- Når de er færdige her, plejer jeg at sige, at jeg ikke gider at møde dem igen, med mindre det er i City2, slutter han med henvisning til det lokale storcenter. ■ Oktober 2018 | DTL magasinet | 19

→

REKRUTTERING // LEDIGE

JOBMESSE REKRUTTERER LEDIGE TIL TRANSPORTBRANCHEN AMU-Fyn, tre vognmænd og 30 ledige er den cocktail, der kan afbøde en smule af besværet med at rekruttere nye chauffører til branchen

For David Remming, 20 år, vil det være en drengedrøm, der går i opfyldelse, hvis han får chaufføruddannelsen og efterfølgende job som chauffør.

K

ommunerne har en masse ledige.

AMU-Fyn uddanner chauffører.

Vognmændene skriger på chauffører. Så gælder det bare om at matche de rigtige mennesker med de rette job. Og alle har vundet.

Sådan sammenfatter uddannelseskonsulent Karin Kjerside Sørensen fra AMUFyn filosofien bag en jobmesse hun, og AMU-Fyn nu på tredje år har stået bag. I år er tre vognmænd og 30 ledige mødt op til jobmessen.

David Remming, 20 år, er en af de 30 ledige. Mange af deltagerne er kommet til mødet henvist af deres jobcenter. Men ikke David Remming. Har er her af egen drift, fordi han gerne vil være chauffør. Inspirationen kommer fra en god ven, der arbejder i branchen.

- For mig er det en drengedrøm at blive chauffør. Jeg har altid gerne villet arbejde med store maskiner, siger han, der naturlig20 | DTL magasinet | Oktober 2018

vis håber, at det ender med, at han kommer i gang med uddannelsen til chauffør og efterfølgende får job som sådan.

50 fik job Kort fortalt kan ledige og vognmænd se hinanden an på hos AMU-Fyn. Herefter aftales en uges praktik for de kandidater, som vognmændene finder egnede.

Herefter 12 ugers chaufføruddannelse med kørekort til de ledige, som fortsat er i betragtning til et job. Den betaler kommunerne. Endelig en kort praktikperiode efterfulgt af job med løntilskud fra kommunen – typisk i tre måneder samt til sidst fast arbejde og farvel til offentlig forsørgelse for de heldige.

David Remmings håb om en fremtid som chauffør er ikke urealistisk. De to foregående år har lignende forløb som ovenfor beskrevet givet uddannelse og fast arbejde til 50 ledige på dagpenge

eller kontanthjælp, oplyser Karin Kjerside Sørensen.

Forud for dagens møde på Fyn, har de tre fremmødte vognmænd stillet 18 jobgarantier. Det betyder, at er der det rette match mellem vognmænd og chaufførkandidater, så kan 18 ledige blive hevet ud af jobkøen og ind i førerhusene.

Regner med at tilbyde job til to-tre mand Efter et par timer med samtaler med en halv snes kandidater regner vognmand Helle Juel Jensen fra Vognmandsforretningen Hans Juel Jensen i Tommerup med at ansætte to-tre mand. Det har været en dag med gode kandidater, mener hun.

- De skal ville det her. Hos os kræver det meget at være chauffør. Det finder vi ud af den første uge, hvor vi har dem i praktik, siger hun og henviser til forretningens mangesidede opgaver, der strækker sig

Tekst og foto Niels Møller Madsen

fra entreprenørkørsel over krankørsel til eksportkørsel med blomster.

Helle Juel Jensen var også med i 2017.

Dengang endte det med, at hun ansatte to. Den ene fik kolde fødder, den anden er stadig ansat i firmaet. Og det er succes nok til, at Helle Juel Jensen er at finde næste år, hvor AMU-Fyn gentager seancen.

Vognmandsforretningen har ikke biler stående uvirksomme, fordi der mangler chauffører, som det er tilfældet andre steder i landet. Men hun vil gerne have flere faste ansatte.

- Vores opgaver løser vi ved hjælp af en lille hær af afløsere, som hver især foretrækker en eller et par af de opgavetyper, vi løser. Jeg leder efter folk, som trives med de forskelligartede opgaver, som er virksomhedens kendetegn, siger hun.

Stor personaleomsætning Michael Mertov, kørselsleder hos Peder Ol

sen & Søn fra Odense, har rekruttering som en fast del af sit arbejde. Virksomheden, der beskæftiger 88 medarbejdere, har en personaleomsætning på 10-20 procent om året. Det betyder, at han skal finde 10-15 nye medarbejdere hvert år.

- Det bliver jo ikke nemmere. Vi har flere folkepensionister ansat. Og tidligere, nu pensionerede chauffører kører ofte afløsning hos os, siger han.

Firmaet arbejder med en bred strategi for at sikre, at der er folk nok til at klare opgaverne. Andre jobmesser bliver besøgt.

Aktuelt er 15 lærlinge i gang i virksomheden. Peder Olsen & Søn samarbejder også med organisatonen High Five, der udsluser tidligere straffede, om at få chauffører.

- Dagen hos AMU-Fyn er gået godt.

Jeg har haft 14 til samtale, og fem-seks af dem vil jeg overveje at lave aftale med, siger han, der kan berette, at de tre, han ansatte i et tilsvarende projekt sidste år,

fortsat arbejder i branchen, dog hos andre vognmænd.

Erfaring er godt Kandidaterne på dagens møde er noget ældre end de lærlinge, virksomheden også beskæftiger. Og det er ikke så ringe. De noget ældre medarbejdere, der kommer fra ledighed, har en række fortrin frem for de unge, der kommer direkte fra erhvervsskolerne.

- De er voksne, de kender deres begrænsninger og har bedre situationsfornemmelse.

De kommer med en ballast og erfaring, som vi sagtens kan bruge, siger han, der dog også bruger tid på at finde ud af, hvorfor de egentlig er ledige i første omgang. Ikke så meget for at sortere dem fra, men for at finde ud af, hvor de passer bedst ind i virksomheden.

- Hvor kan de placeres, så både de og vi får mest ud af ansættelsen. Det bruger vi en del tid på, siger Michael Mertov. ■ Oktober 2018 | DTL magasinet | 21

→

XXXXXX ARBEJDSGIVER // PERSONALE

Gode råd til den svære samtale

Der er hjælp og gode råd at hente, når man som leder skal gennemføre en samtale med en medarbejder, som berører svære emner, som er uundgåelige af hensyn til virksomhedens drift, de øvrige kollegaer og ikke mindst medarbejderen selv

H

vordan håndterer man en samtale med en ansat, som ikke møder til tiden, har for meget fravær eller har en negativ omgangsform, hvis man er en mindre virksomhed uden en HR-afdeling og måske selv kvier sig ved at gå ind på et område, hvor det også bliver personligt og dermed kan føles grænseoverskridende?

Chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, som både underviser og rådgiver virksomheder om den følsomme problematik, forklarer, at man kommer langt med nogle konkrete og simple værktøjer, som falder i tre faser.

22 | DTL magasinet | Oktober 2018

Forbered dig godt - Det drejer sig først og fremmest om forberedelsen: Hvad er mit budskab, og hvad er målet med samtalen? Hvad har jeg som leder observeret, og hvad skal ændres? Det kan dreje sig om en medarbejder, der opfører sig illoyalt. Det kan være, han eller hun ofte brokker sig, bagtaler og mobber kollegaer. Det kan lyde banalt, men netop når vi oplever vrede og en modreaktion i samtalens forløb, så er det vigtigt at fastholde, hvad man har observeret som et problem.

Hvis man ikke har forberedt sig, risikerer man, at samtalen ikke forløber, som

den skal, og at medarbejderen reagerer uhensigtsmæssigt, forklarer hun.

Næste skridt er så den egentlige samtale.

- Hvis du er glad for medarbejderen, så sig det og fortæl, hvad du er glad for ved ham eller hende. Men gør også klart, at der er et problem, og det skal der tales om. Så bliver du konkret om, hvad der skal ændres. Uanset hvordan den ansatte så reagerer, skal du holde fast i budskabet. Gør også klart, hvornår du agter at følge op, så det ikke bliver opfattet som et snigløb. Endelig skal du fortælle, hvis du som leder har planer om at sende en skriftlig opsummering, ellers kan det måske virke truende på

Tekst Thomas Rumph

→

- Hvis du er glad for medarbejderen, så sig det og fortæl, hvad du er glad for ved ham eller hende.

Men gør også klart, at der er et problem, og det skal der tales om, råder chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson. Foto: Dansk Erhverv.

D e gode råd til den svære samtale

Forberedelsen • Fokusér på den adfærd hos medarbejderen, du har iagttaget, og som skal ændres.

• Fokusér på, hvorfor det har betydning for virksomheden, for driften, for kunder, for samarbejdet og kollegerne.

• Afgør, hvornår du vil følge op.

Hvornår er det rimeligt? Drejer det sig om for sen mødetid?

• Beslut, om du vil fremsende en skriftlig opsummering til medarbejderen.

• Tag gerne et stykke papir med, som du kan holde dig til. Det generer ikke medarbejderen.

Samtalen • Hold fast i dit budskab uanset, hvordan den ansatte reagerer.

• Fortæl, hvornår du vil følge op.

• Fortæl, hvis du vil sende en skriftlig opsummering af indholdet af jeres samtale.

medarbejderen, anfører Tina Buch Olsson.

Sidste del handler om opfølgningen, som ligger i naturlig forlængelse af samtalen.

Det er vigtigt at følge op til det aftalte tidspunkt, og sende en skriftlig opsummering, hvis man har sagt, at man vil gøre det.

Sender man en skriftlig opsummering er signalet om alvoren det vigtigste, men kan også være starten på processen, hvis man nærmer sig en skriftlig advarsel, understreger Tina Buch Olsson.

Ret og pligt til at tage den svære samtale Formår man at komme godt igennem de tre faser, er det nu i første omgang op til medarbejderen, og her må man som leder acceptere, at man har gjort, hvad man kunne, påpeger Tina Buch Olsson. Hun minder om, at de svære samtaler tager udgangspunkt i lederansvaret: - Det er naturligt og menneskeligt at sy

nes, at de her samtaler kan være vanskelige.

Men uanset, hvilken virksomhed det drejer sig om, skal man huske, at man som leder både har en ret og en pligt til at tage samtalen. Der kan være tale om en adfærd fra en medarbejder, som kan gøre skade på både forretning, kollegaer og på relationerne på arbejdspladsen, så man gør det af hensyn til såvel medarbejderen selv som til kollegaerne og til selve virksomheden.

Hun slutter af med at opfordre til at tage fat om problemet fremfor at udskyde, også selvom man er leder af en mindre virksomhed og synes, man mangler tid og erfaring.

- Du ved ikke, om du kan ændre noget, men du må gøre et forsøg. Den lavpraktiske tilgang virker. Dét er budskabet til nybegynderen: Tag fat, for det bliver kun værre, hvis ikke du gør. Og når du først har prøvet én gang, er du allerede bedre til det. ■

Opfølgning • Følg op over for medarbejderen til det aftalte tidspunkt.

• Send en skriftlig opsummering, hvis du har planlagt det.

Hvis du vil vide mere Find hjælp, gode råd og oversigt over aktuelle kurser og workshops på Dansk Erhverv.dk under ”Rådgivning” og scroll ned til ”Udvikling af medarbejdere”.

Oktober 2018 | DTL magasinet | 23

→

XXXXXX IAA-MESSEN // VAREBILER

Bunden af en Ford Transit Plug-In Hybrid – skåret ud, så man kan se de orange el-komponenter og den lille benzinmotor forrest. Bagved bilen i hel størrelse.

VAREBILBRANCHEN I OPBRUD IAA-transportmessen i Hannover havde flere verdenspremierer end nogensinde tidligere, og hovedvægten var til den grønne side med el-udgaver fra næsten alle varebil-producenter

24 | DTL magasinet | Oktober 2018

Det er tre år siden, at Volkswagen blev taget i at snyde med dieselmotorernes forureningstal, kendt som Dieselgate, og siden er det kun gået opad med udbuddet af især elektriske varebiler. På IAA-messen i Hannover for nylig havde nærmest alle udstillere af varebiler med respekt for sig selv en premiere på en bil med et miljørigtigt alternativ til dieselmotoren. Primært elektriske men også brint og biogas.

De miljørigtige køretøjer passede godt med årets IAA-tema: ”Driving tomorrow”.

Faktisk var der meget få nyudviklede varebiler. Undtagelsen var dog de nye trillinger Peugeot Partner, Citroën Berlingo og Opel Combo, som blev kåret til ”International Van of the Year 2019”.

Volkswagen har i samarbejde med selskabet ABT e-Line udviklet el-udgaver af Caddy og Transporter, men ikke nok med det. Også en 48V mild-hybrid-udgave af Transporter og en Crafter HyMotion, der kører på brint og klarer 500 kilometer rækkevidde. Koncernen viste også den elektriske varebil ID BUZZ Cargo med op til 550 kilometer rækkevidde.

Transporten i fremtiden kommer også til at foregå selvkørende. Mercedes-Benz viste deres ”Vision Urbanetic”, som både kan køre med ti euro-paller gods om natten og med 12 passagerer om dagen. Ved på den måde at kombinere gods og passagerer kan man for alvor skære ned på trafikintensiteten i byen.

Tekst og foto Carsten Teiner

Ford vælger Plug-In Hybrid I et par år har Ford forsket i udviklingen af en Transit Custom Plug-In Hybrid varebil med op til 50 kilometer kørsel på ren el og samlet 500 kilometer rækkevidde. Nu er der kun et år til, at bilen er klar til salg i Europa. Og den færdige udgave var med på IAA. Den nye 50 kW-elmotor fra Bosch og 14 kWh-batteripakke på 130 kg fra Samsung samt generator sikrer kørslen på el, mens Fords kendte tre-cylindrede en-liter benzinmotor inklusive en 30 liter tank fungerer som rækkevidde-forlænger.

Man kan vælge at køre på benzin, når man forlader bycentrum og skifte tilbage til el, når man atter passerer byzone-skiltet. Rækkevidden kan man følge på et instrument.

Plug-in-udgaven har al den elektriske teknik gemt i motorrummet og under varebilgulvet, og selv om bl.a. elmotoren vejer godt til, er varerummet det samme, og nyttelasten på cirka et ton er uændret fra dieselmodellen.

Man sparer jo den tunge dieselmotor, så det går lige op.

Mercedes – miljø hele vejen Mercedes-Benz går helt ind for el-udgaver af deres køretøjer, og både eVito og eSprinter, der blev vist på IAA, er i Danmark til næste år. Men den helt store nyhed er, at arvtageren til sin tid for el-Sprinter bliver brint-Sprinter Plug-In Hybrid med en rækkevidde på 530 km.

En brint-Van kan ifølge Mercedes have 200 kilo nyttelast mere end en tilsvarende dieselbil, men rækkevidden er 600 km kortere.

Sprinter i brintudgave forbinder brændstofceller og batteriteknik til en Plug-In Hybrid.

Det giver en ydelse på 147 kW og et drejningsmoment på 350 Nm. Der er 412 celler i brændselscelle-pakken, der giver 75 kW power. Plug-in-batteriet er på 105 kW og kan rumme 9,2 kWh energi. Der er tre tanke under bilen med 4,5 kg brint og evt. en ekstra tank bagest med 2,9 kilo brint.

Med mulighed for hurtigladning med 80 procent opladning på 45 minutter lades kunden ikke i stikken. I stikkontakten derhjemme med 7,2 kW spænding varer det seks timer. eVito tilbydes med 41 kW teknik og eSprinter med 41 og 55 kW med større batteripakke. Det giver Ikke nok med at Mercedes-Benz præsenteen rækkevidde på henholdsvis 115 og 150 km. Toprer deres elektriske Sprinter. Inden længe farten kan være 80, 100 eller 120 kilometer. er man også klar med en brint-udgave

”Last Mile”-løsningen El-varebiler som MAN eTGE er dyrere i indkøb, men på sigt er økonomien i orden, fordi der ikke er lige så mange sliddele som i en dieselbil. MAN præsenterede forleden den elektriske udgave af varebilen TGE på transportmessen IAA. Bilen er søstermodel til VW eCrafter. På et display i bilens instrumentbræt kan man let følge forbruget, og hvor langt, man kan køre. eTGE, der har standard automatgear, har en kraftigt virkende regenerering af bremseeffekten, så man faktisk kan køre bilen på speederpedalen frem for bremsepedalen og spare på bremserne. eTGE er udviklet til ”Last Mile”-distribution. På bilens navigationssystem kan man se, hvad det koster i strøm, hvis man f.eks. kobler klimaanlæg eller varmeapparat til.

MAN havde premiere på deres elektriske eTGE på IAA-messen i Hannover, men vi har stiftet bekendtskab med den i Berlin for et par måneder siden.

By-transport med ren samvittighed

Volkswagen har aldrig været grønnere.

På IAA-transportmessen viste man denne eCrafter i en HY Motionbrint-version. eCrafter kommer hertil i 2019.

VW viste alle deres varebiler med el-drift.

Den nye eCrafter producerer man selv. Caddy og Transporter sammen med firmaet ABT. I gunstigste fald har eCrafter ifølge fabrikken en rækkevidde på 173 kilometer, men i hvert fald mellem 120- og 140 kilometer. Topfarten er begrænset til 90 km/t. Bilen yder 136 hk og har et moment på 290 Nm. Batterieffekten er 35,8 kW. Al teknik er hentet hos koncernens eGolf. eCrafter har bl.a. varmepumpe som standard.

Opladning med hurtiglader tager 45 minutter for 80 procent opladning. Max opladning tager ekstra 20-23 minutter og hjemme med mormorstik op til 17 timer. Med ladeboks i firmaet tager det fem timer og 20 minutter.

Forbruget til 100 km kørsel svarer til cirka 2,1 liter diesel. Strømforbruget er 21,52 kWh pr.

100 km.

Bilen kommer i to udgaver på 3,5 eller 4,25 tons med nyttelast på henholdsvis knap én eller 1,75 tons. Varerummet er på 10,7 kubikmeter. Litium-ion-batterierne under gulvet stjæler lidt af læssehøjden. Levering næste år.

Oktober 2018 | DTL magasinet | 25

→

Tekst og foto Finn Bjerremand og Niels Møller Madsen

IAA-MESSEN // LASTBILER

FORD F-MAX INDTOG EUROPA Tyrkiske Ford F-Max udnævnt til Truck of the Year samtidig med lanceringen i Europa Det tyrkiske Ford Otosan fortsatte med at producere lastbiler efter, at Ford solgte hele sin europæiske lastbilproduktion til Iveco. Nu har den tyrkiske producent lanceret en helt ny og moderne lastbil, der også er tiltænkt det europæiske marked.

På IAA i Hannover kunne man på Ford Trucks’ stand se to sættevognstrækkere dækket med tæpper, som under et stort presseopbud blev trukket af og afslørede en blå og en rød Ford F-MAX 500. Umiddelbart efter blev Ford Trucks tildelt trofæet ”Truck of the Year” for 2019.

Motoriseringen består af en 6-cyl. E6D Ecotorq-motor med en slagvolumen på 12,7 liter med en makseffekt på 500 hk og et højeste drejningsmoment på 2.500 Nm. Motoropbygningen består bl.a.

26 | DTL magasinet | Oktober 2018

af en turbolader med variabel geometri samt en vandpumpe og kompressor med flere arbejdshastigheder. Transmissionen omfatter en 12-trins ZF-gearkasse med automatiseret gearskifte og koblingsbetjening. Motorbremsen har en topydelse på 400 KW, og hvis kunden også vælger at købe en intarder med, kan man nå op på i alt 1.000 KW bremseeffekt på tilsatsbremserne.

Flot førerhusdesign Førerhuset, der er i fuld bredde, har et flot design både ude og inde. Bredden er jo ikke noget emne i Europa, men de tidligere Ford-modeller har lidt under et smalt førerhus, så det har været vigtigt for Ford at få udviklet et førerhus i 2,5 meters bredde.

Hele førerpladsen er bygget,

Den nye F-Max er en nydelig trækker med et pænt frembygget førerhus, som sagtens vil kunne falde i mange europæeres smag.

som vi kender det ved næsten alle andre lastbilmærker. Alt er inden for rækkevidde, og instrumenterne er let overskuelige.

Der er også tænkt på sikkerhedsudstyr, som heldigvis er ved at være standardudstyr i Europa. Det omfatter både Adaptive Cruise Control, Predictive Cruise Control, der tilpasser gasgivningen efter de topografiske forhold, automatisk nødbremse, bakkestartsfunktion, sporassistent og selvfølgelig ESP. Ifølge Ford Trucks er den nye version designet og testet af - hold nu fast - 500 ingeniører ved Ford Otosan over en femårs periode med 15.500 timers laboratorietest og fem millioner kilometer testkørsel i 11 lande på fire kontinenter, hvor der har været anvendt 233 prototyper.

1982 var året, hvor udmærkelsen Truck of the Year sidste gang gik til en lastbilversion med emblemet Ford på fronten, en Ford Cargo, som var en legendarisk model. Cargo-navnet fortsatte siden under Iveco, der den dag i dag kører med produktnavnet EuroCargo på sin lette lastvognsserie.

100 dages tilfredshedsgaranti på nye BFGoodrich lastvognsdæk

PRØV FOR EKSEMPEL Asfalt = Route Control For

Træk

Trailer

Prøv de nye, spændende BFGoodrich lastvognsdæk med 100 dages tilfredshedsgaranti*.

Vi vil gerne vise, at vi tror på produktet, og du får 100 dage til risikofrit at afprøve, om de nye BFGoodrich dæk passer til din forretning. *Tilfredshedsgarantien kræver registrering på MyAccount

Blandet kørsel = Cross Control For

Træk

Trailer

Find dit nærmeste center på euromaster.dk

SPØRG OS OM MICHELIN KOMPLETHJUL

Fyn og Sønderjylland Finn B. Poulsen finn.b.poulsen@ euromaster.com 61 62 28 90

Midt- og Nordjylland Ove Pedersen ove.pedersen@ euromaster.com 40 17 34 12

Østdanmark Søren Brinck soren.brinck@ euromaster.com 20 30 75 07

→

XXXXXX IAA-MESSEN // LASTBILER

Volvo viste også sin futuristiske, selvkørende og elektriske sættevognstraktor.

MAN viste ny eldrevet lastvogn Bytransport og kørsel i bymiljø var meget i fokus på IAA. MAN, der med en komponentfabrik i Salzgitter nærmest kan betegnes som en lokal spiller, vil nu også være med på vognen med en helt ny lastbil. Den nye lastbil, som er helt eldrevet, kom kørende direkte ind på scenen under pressemødet hos MAN og kaldes CitE. Den har et lavtplaceret førerhus, hvor der er mange lighedspunkter med MAN’s busprodukter.

Volvo fejrede to skarpe hjørner

Livet bliver lettere for containertransportører Læs på symbolerne og drej to gange på et håndtag, og kør så lidt frem og tilbage med trækkeren, så er Broshuis’ nye containerchassis klar til at kunne laste containere i den ønskede størrelse. Tidligere risikerede chaufføren at gøre noget forkert.

Nu er det hele meget enkelt. Bagenden er også ændret, så lygtebjælken og underkøringskofangeren ikke går helt ud, hvorved risikoen for påkørsler ved rangering minimeres. Nummerpladelygterne er beskyttet bag ved en plade, så de heller ikke lider overlast.

Volvo FH-serien har netop haft 25-års jubilæum og er samtidig blevet produceret i mere end en million eksemplarer. En Volvo FH 25 Year Special Edition havde derfor en fremtrædende plads på Volvos store stand.

Men Volvo ser også fremad og fokuserer på elektrisk drift med FL Electric and Volvo FE Electric, hvor salget starter i 2019, og gas med Volvo FM og FH, der er udstyret med motorer, som har en topeffekt på hhv. 420 eller 460 hk, og som blev introduceret på markederne i 2017.

Viste hybridlastvogn med pantograf på taget Scania var denne gang sammen med resten af VW-familien på den store TRATON-stand, hvor man fokuserede meget på lastvogne til drift på alternative brændstoffer, såsom HVO, LNG og CNG. Desuden var der også en Plug-in Hybrid til transport i byområdet. Som noget helt specielt viste Scania også en Hybrid Elektrisk lastvogn, eHighway-adapted, med pantograf på taget. Chassiset er en Scania R450 Hybrid med en normal DC13-dieselmotor, som kan køre på det miljøvenlige brændstof HVO, samt hybrid over cirka 5 – 10 km i bytrafik, og desuden på el, hvor den får strømmen fra luftledninger via pantografen. Scania har sammen med Siemens i længere tid kørt et forsøg sammen med vognmandsfirmaet Ernst Express med netop dette koncept.

28 | DTL magasinet | Oktober 2018

Diesel og Adblue til dansk transport og industri

Der er altid et Truckanlæg tæt på dig Truckanlæg i hele landet Vores Truckanlæg ligger placeret ved motor- og hovedveje og i industriområder i hele Danmark. Det betyder, at der altid er et Truckanlæg på din rute. Hvert anlæg er optimeret til store køretøjer, så du kan tanke hurtigt og effektivt.

DieselKort uden bekymringer Når dine chauffører bruger vores DieselKort, kan du sove trygt om natten. Med Danmarks sikreste kortløsning med Videoovervågning, Geo-spærring og Købsmax undgår du misbrug af dine kort.

Ring til vores Truckafdeling og hør mere

→

IAA-MESSEN // LASTBILER

HMF udstillede de nye krangenerationer

Renault vil også køre elektrisk Renault Trucks var tidlige til at prøve med elektrisk drevne køretøjer, dog uden den helt store succes. Til næste år vil der blive introduceret elektriske køretøjer til bytrafik omfattende modellerne Master Z.E., Renault Trucks D Z.E. og Renault Trucks D Wide Z.E. som et komplet program dækkende fra 3,1 tons til 26 tons totalvægt beregnet til transport i bymiljø. Som Renault-direktøren sagde ved præsentationen: - Tesla sender en elbil ud i rummet i spidsen på en raket. Hos Renault sender vi elbilerne ud i gaderne.

Ny og mere sikker Actros Daimler benyttede lejligheden til at vise en ny version af den succesfulde Actros-serie ved en storslået event i Hannovers lufthavn, dagen før IAA åbnede.

Den nye version af Actros er spækket med moderne teknologi, fx er de store sidespejle erstattet af spejlkameraer med tilhørende skærme inde i førerhuset, hvor chaufføren altid er sikret et godt overblik. Spejlkameraerne er også en fordel i relation til vindmodstand, og samtidig er de ikke så udsatte, som spejlene er ved rangering under snævre forhold.

Det er dog ikke det eneste på den sikkerhedsmæssige side. New Active Drive Assist sikrer væsentlig mere trafiksikkerhed ved delvis automatiseret kørsel takket være evnen til at bremse, accelerere og styre i alle hastighedsområder. Den nye Active Brake Assist 5 yder støtte i tilfælde af en forestående bagkollision eller andet sammenstød, og det sker om nødvendigt også med automatisk fuld bremsning.

- Kun fire år efter præsentationen af Mercedes-Benz Future Truck 2025, der kan køre i automatiseret tilstand, lancerer vi den nye Actros med verdens første delvist automatiserede hjælpesystem i en serieproduceret lastbil, hvilket yderligere forstærker vores ledende rolle i automatiseret kørsel. Udstyret med Active Drive Assist gør vores nye Actros transportsektoren betydeligt sikrere for alle trafikanter og mere effektiv for vores kunder, siger Stefan Buchner, chef for Mercedes-Benz Trucks.

Daimler havde en hel hal for sig selv på IAA fyldt med transportløsninger for såvel gods, som passagertransport.

30 | DTL magasinet | Oktober 2018

På IAA 2018 i Hannover havde HMF sædvanen tro en stor stand, hvor man viste den nyeste teknologi inden for lastbilkraner. Produktchef René Dahlkilde fortalte, at man nu er i gang med at køre de nye serier ind; de største HMF 7020K og HMF 9520K og en helt ny RCS-mellemklasse; HMF 1610, HMF 1620, HMF 1910, HMF 1920, HMF 2310, HMF 2320, HMF 2810 og HMF 2820 alle designet med optimal løfteevne i forhold til egenvægten.

Kvalitet, sikkerhed og styrke er nøgleord, men der er også lagt vægt på brugervenlighed og effektivitet med nye funktioner som førerhusbeskyttelse, optimeret fordeling af olieflow, automatisk indkøring af spil, nye støtteben og farveskærm på radiofjernbetjeningen.

De to største HMF 7020K og HMF 9520K fås begge i en version benævnt HMF 7020OK og HMF 9520OK, hver med markedets absolut korteste indbygningslængder i deres klasse: 1.340 mm hhv. 1.440 mm, begge med 17 meters rækkevidde.

IVECO viste cirkulær økonomi Klimaet og udledning af CO2 gik som en grøn tråd gennem alle lastbilstande på årets IAA, hvor især elektrisk drevne køretøjer blev vist frem. Og ingen steder mere end hos IVECO, der ikke viste en eneste dieselbil frem. Alle de 18 udstillede køretøjer var enten hybrid- eller gasdrevne (LNG eller CNG).

Oplægget til pressen var ligeledes fokuseret på, hvordan IVECO søger at imødekomme politiske krav om, at transporten skal nedbringe sit tryk på klimaet. IVECO’s direktør, Pierre Lahutte, berettede om et projekt om cirkulær økonomi i Sydfrankrig, som virksomheden deltager i.

Projektet som foregår på et gartneri, viser, hvordan produktionen af grøntsager, produktionen af biogas på affaldet fra grøntsags-produktionen og transporten af grøntsagerne ud på markedet i biogasdrevne IVECO-lastbiler går op i en højere klimavenlig helhed. Restproduktet fra biogasproduktionen bruger gartneriet efterfølgende som gødning på marker og i drivhuse. Faktisk går projektet så godt, at transporten af gartneriets produkter viser et negativt CO2-aftryk, dvs. hiver CO2 ud af atmosfæren i stedet for at udlede mere CO2.

IVECO’s direktør, Pierre Lahutte, gjorde et stort nummer ud af, at producentens stand var helt uden dieselbiler.

Arcus reducerer omkostningerne Store tunge blokvognstransporter kræver ofte et langt køretøj med stor spredning af akslerne, så hele vægten kan blive fordelt godt. Men ved tomkørsel er det en ulempe med akselsektioner i forenden af en tung blokvogn, både når det gælder fremkommelighed, særtransporttilladelser og krav om eskorte med en følgebil.

Derfor ser man ofte, at den forreste akselsektion er blevet løftet op på reposen eller ladet, når der køres tomt. Men det kræver, at der er en kran eller stor truck til rådighed for at løfte sektionen op.

Dette har Goldhofer dog gjort noget ved.

Ved hjælp af en ny topoptimeret svanehals og sammenkoblingsløsning, kan chaufføren på et blokvognstog med Goldhofer Arcus PK selv laste akselsektionen op på ladsektioner. Først løftes den bageste aksel helt op, så bakkes der ind over ladet, og dernæst er det næste aksel osv. Derefter kobles akselsektionen helt af, og der køres frem for tilkobling direkte til ladsektionen, og blokvognstoget kan derefter køre ud i trafikken i den korteste version.

Se her, hvordan den forreste akselsektion kan køres op på ladsektionen, når der ikke er brug for alle akslerne. Foto: Goldhofer.

Stil kranen, når vognen skal lave noget andet Aftagelige lastbilkraner har været et kendt begreb gennem mange år, men størrelsesmæssigt har det indtil nu haft sine begrænsninger. Det italienske firma PRIS-MAG S.r.l. viste på IAA et patenteret system, hvor en EFFER 655, der er en forholdsvis stor og tung kran med en anslået vægt inklusiv ramme på cirka ni tons, lige kunne stilles af med underramme og støtteben, hvorefter chassiset kunne anvendes til andre opgaver. Filosofien bag systemet er alsidighed og sikkerhed, og det tager kun ganske kort tid at hæve kranopbygningen fra lastvognschassiset, så det kan anvendes til andre opgaver.

Oktober 2018 | DTL magasinet | 31

→

XXXXXX IAA-MESSEN // LASTBILER

Nye eldrevne DAF-lastbiler Den hollandske lastbilproducent DAF Trucks N.V., som er en del af Paccar-koncernen, viste nye innovative løsninger på IAA i form af LF Electric, CF Electric og CF Hybrid, der motormæssigt går op til elmotorer med 325 hk og hybridløsning, hvor der er en 177 hk-elmotor i kombination med en Paccar MX-11-dieselmotor. Hybridlastbilen har en rækkevidde på 30 til 50 km afhængig af konditionerne. De nye lastbiler forventes at rulle ind på markedet i løbet af 2019.

EFFER med ti udskud Efter at have haft verdenspremiere på Vestfyn Trækker i Danmark, blev den nye EFFER-kran med betegnelsen 2255 vist frem på IAA. Hovedkranen er med otte hydrauliske udskud, som kan blive til ti udskud. Den har nemlig to aftagelige hydrauliske udskud med indvendige cylindere (benævnt KJ.) Dermed opnår man en rækkevidde på hele 35 meter, inden flyjiben går ind over taget, svarende til en toetagers bygning.

Desuden kan der vælges en 3S flyjib (3 angiver, at der er 3 udskud), og dermed er højden 47 meter. Alternativt kan kranen leveres med en 6S heavy duty flyjib, og med den længste armkombination når kranen op til 56 meter i højden.

Stabiliteten er helt i top. Kranens opbygning er nemlig forsynet med syv støtteben, hvoraf de seks kan svinges op. Der er udviklet en ny låsemekanisme, der blot udløses med et håndtag. Der er således ikke længere en bolt, der skal trækkes ud eller skubbes ind for at kunne svinge benet. Det giver samtidig gode muligheder for at lave en kompakt opbygning af kranen.

Når kranen har så lang rækkevidde, er det vigtigt, at der er minimalt med slør, og derfor er der monteret justerbart sidestyr fremstillet i bronze på såvel støtteben som alle udskud. Ved at vælge bronze opnår man en lang levetid. Ventilbordet er udstyret med ni porte, hvilket betyder, at kranarm og flyjib har deres egne ventilporte, og derfor er der også dobbelt slangeruller for at få hydraulik-olien direkte til KJ-kranarmen og flyjiben. Kranen er bygget op på et femakslet Volvo-chassis.

32 | DTL magasinet | Oktober 2018

Fliegl har løst gåden

Den tyske producent af påhængskøretøjer og opbygninger, Fliegl, er tilsyneladende lykkedes med at løse udfordringen med at holde tyske modulvogntog inden for de stramme regler, hvilket betyder, at almindelige modulvogntogskombinationer med en dolly i midten altid har en dolly med en form for tvangsstyring. Styringen sørger for at trække dollyen længere ud i hjørnerne, når der drejes. Men styrende aksler koster mere i indkøb og vedligeholdelse, og de er tungere end faste aksler, ligesom der ofte også skal anvendes hydraulik eller en form for elektronisk styring.

På IAA lancerede Fliegl imidlertid CLG-dollyen. Den har to faste aksler og en påhængsvognskobling i forenden af chassiset i stedet for et stykke chassis. Imellem forvognen og dollyen indsættes så en trækstang, der er ens med prodsøjer i begge ender, og ved sammenkoblingen fikseres træstangen fast til forvognen, så trækstangen trækker dollyen rundt i en større bue, hvorved den kommer længere ud i hjørnerne. Den viste dolly er dog en letvægtsversion tilpasset det tyske regelsæt med maksimum 40 tons vogntogsvægt, og derfor er dollyens egenvægt på blot 1.900 kg, som udløser en mulig nettolast på sættevognsskamlen på 11,5 tons.

TEKNIK // BREMSER

→

Tekst: Flemming Zachariassen, Skjern Bremser og Skelhøje Vognfabrik

TJEK DINE BREMSER OG SPAR PENGE Styr på bremserne kan redde flere biler gennem syn, øge trafiksikkerheden og ikke mindst spare vognmanden for unødige udgifter. Flemming Zachariassen fra Skjern Bremser og Skelhøje Vognfabrik giver kontante svar her

D

en værste fjende for bremsebelæg­ningerne er, at de bliver brugt for lidt. Skal du ”holde bremserne i live” – og det skal du – er vogntogets bremsetilpasning mellem forvogn/trækker og påhængsvogn/trailer afgørende.

Faktisk er der i dag alle muligheder for at foretage en optimal bremsetilpasning mellem det trækkende køretøj og påhængsvognen eller sættevognen. Og foretages bremsetilpasningen, så vil det også være en god investering for vognmanden.

Både hvad angår trafiksikkerheden og bremse­slid-økonomi. For selv om alle nye lastvogne har såkaldt dynamisk bremsetil-

7

pasning, kan der ofte være meget at hente ved at foretage finjusteringer inden for de tilladte tolerancer ved at tilpasse til de specifikke vogntogskombinationer.

Brug bremserne jævnligt Når chauffører er på kørekursus for at lære at køre økonomikørsel, lærer de også, at de skal tage farten af i god tid og lade vogn­ toget rulle ned i fart for at spare brændstof.

Det er også helt korrekt. Men hvis bremserne på påhængskøretøjet bliver brugt så lidt, at bremsebelægningen aldrig rigtig kommer op i temperatur, så sker der en glasering af overfladen på bremsebelægningen.

Det bevirker, at overfladen bliver hård.

Glaseringen vil så over tid trække ned i bremsebelægningen, som så mister sin friktionsevne. Det kan i enkelte tilfælde lykkes at ”bremse belægningen op igen”. Men den skal bremses meget varm, og dermed er der risiko for at skade bremseskiver/-tromler og ABS-kabler. Fortsætter man sin måde at køre på, vil problemet hurtigt opstå igen.

Man skal altså simpelthen huske at bruge sine bremser jævnligt.

Billige reservedele koster dyrt i længden En særskilt problemstilling er ønsket om billige reservedele. Men pris og kvalitet følges ad.

→

Den tyske producent af påhængskøretøjer og opbygninger, Fliegl, er tilsyneladende lykkedes med at løse udfordringen med at holde tyske Indfør modulvogntog inden for de stramme regler, hvilket betyder, at almindelige modulvogntogskombinationer med en dolly i midten altid servicehar en dolly med en form for tvangsstyring. Styringen sørger for at trække ­intervaller dollyen længere ud i hjørnerne, når der drejes. Men styrende aksler koster mere i indkøb og vedligeholdelse, og de er tungere end faste aksler, ligesom der ofte også skal anvendes hydraulik eller en form for elektronisk styring.

Tilpas På IAA lancerede Fliegl imidlertid CLG-dollyen. Den har to faste Foretag simpel bremserne aksler og en påhængsvognskobling i forenden af chassiset i stedet vedligeholdelse til vognens for et stykke chassis.

Imellem forvognen og dollyen indsættes så en trækstang, derkørselsmønster er ens med prodsøjer i begge ender, og ved sammenkoblingen fikseres træstangen fast til forvognen, så trækstangen trækker dollyen rundt i en større bue, hvorved den kommer længere ud i hjørnerne. Den viste dolly er dog en letvægtsversion tilpasset det tyske Benyt regelsæt med maksimum 40 tons vogntogsvægt, og derfor er dollyens egenvægt på blot 1.900 kg, som udløser en mulig nettolast på sættekompetent Reagér vognsskamlen på 11,5 tons. service-

GODE RÅD TIL DINE BREMSER

Brug bremserne

Anvend korrekte reservedele

!

omgående ved fejlmeldinger

personale

Oktober 2018 | DTL magasinet | 33

→

XXXXXX TEKNIK // BREMSER

TJEK DINE BREMSER OG SPAR PENGE...

Erfaringerne har vist, at de billige belægninger enten er for bløde, og derfor slides for hurtigt. Eller sammensætningen i bremsebelægningen er af en sådan beskaffenhed, at de på lidt længere sigt ikke kan opnå den rigtige friktion og dermed ikke kan holde afbremsning. Ved de billige bremsebelægninger er det ikke altid belægningen, der slides. I stedet er det bremsetromlen eller bremseskiven, der bliver slidt for hurtigt.

Det kan derfor blive dyrt at ville spare de sidste ti procent af prisen ved at gå på kompromis med kvaliteten.

Tag hensyn til, hvad køretøjet skal bruges til Der bør tages hensyn til, hvad køretøjet faktisk skal anvendes til. Det kan ikke nytte noget at dimensionere en sættevogn til 24 tons akseltryk, hvis sættevognen aldrig bliver belæsset med mere end fx 10 tons.

Alt for ofte konstaterer vi, når sættevognen/påhængsvognen kommer til sit første periodiske syn, at udlægningen af bremsen (bremsetryk, membran-størrelse m.m.) kun lige er dimensioneret til at overholde lovens minimumskrav iflg. bremsekorridoren.

En sættevogn, som er lagt ud til mini-

mumsafbremsning i EU-bremsebåndet, vil have svært ved at kunne opnå nogen nævneværdig temperatur i bremserne. Ofte ser vi, at der er monteret en automatisk liftaksel, som aldrig sænker, hvor bremsekaliberen og bremseskiverne måske ruster sammen.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke i sig selv er noget problem at få et påhængskøretøj til at bremse tilstrækkeligt på synsdagen. Det svære er at indstille køretøjet, så det også kan bremse efter otte måneder og derefter, til det er tid til at udskifte belægningen.

- Det er ikke raketvidenskab at reparere bremser, men det er et af de vigtigste områder på køretøjet. Hvis man ikke har den fornødne viden, skal man holde fingrene væk, skriver Flemming Zachariassen fra Skjern Bremser og Skelhøje Vognfabrik.

34 | DTL magasinet | Oktober 2018

Tekst: Flemming Zachariassen, Skjern Bremser og Skelhøje Vognfabrik

Slå motorbremsen fra en gang imellem Når det gælder vogntogets tilpasning og økonomikørsel, opdager chaufføren ofte ikke, at han mangler afbremsning på påhængsvognen/sættevognen, før skaden er sket. Med økonomikørsel, kombineret med de særdeles effektive motorbremser, der er i nye lastbiler, kommer fænomenet ofte snigende og bliver ofte først konstateret i forbindelse med en bremseprøve. Vi plejer derfor at anbefale vore kunder, at de en gang imellem deaktiverer motorbremsen og samtidig bremser en smule senere for at få temperaturen op i bremserne.

Det giver simpelthen mere mening at udskifte bremsebelægning, der er nedslidt efter, at køretøjet har kunnet opretholde den lovgivne afbremsning, i stedet for at kassere bremseklodser, der ikke er slidt, men som er glashårde, fordi de aldrig har været ordentlig i brug.

Når ABS-lampen lyser, reagerer du øjeblikkeligt Når ABS-lampen lyser på et påhængskøretøj, er der fejl på køretøjet, og så skal man reagere øjeblikkeligt. Mange typer EBS-bremsesystemer på påhængskøretøjer går i nødfunktion, når der er ABS-fejl, og styrer derefter bremsetryk ud 1:1, altså med fuld kraft. Ved tomt eller dellæsset køretøj resulterer det i, at bremserne ”hugger”. Det kan åbenlyst føre til farlige situa­ tioner med udskridninger, da ABS-funktionen er frakoblet. Men det ødelægger også bremsebelægningen, hvilket igen kan føre til langt større og overflødige repara­tionsomkostninger.

Desværre oplever værksteder, at køretøjer først får fejlen udbedret i forbindelse med syn, eller når den første sne er faldet, og EBS-systemet fortæller, hvor lang tid påhængsvognen har kørt med fejlen.

Serviceintervaller varierer

Simpel løbende vedligeholdelse nødvendig Og så er der brug for noget helt funda­ mentalt: En helt simpel, løbende vedlige­ holdelse, med jævnlig smøring af mekaniske dele på tromlebremserne, hvor selv splitbolten, der forbinder bremsecylinder og justernøgle, bliver smurt. Med en fastrustet splitbolt kan bremsen på et hjul miste 50-100 kg i bremseevne. Ganges det med otte hjul, så begynder det at kunne aflæses på bremseprøven.

Nogle har den opfattelse, at da skivebremsen ikke skal smøres, så behøver påhængs-/sættevognen ikke at komme til service. Den lille besparelse ved ikke at få efterset sine bremser på skivebremserne regelmæssigt, kan på længere sigt blive en meget dyr affære. Hvis ikke det i tide bliver konstateret, om der er opstået den ene eller anden defekt, som ikke kan mærkes på afbremsningen, og hvis fejlen udvikler sig, koster det både skiver og bremsekaliber.

Jeg vil rose vores faste kunder, der er gode til lige at komme forbi og få bremserne og øvrige sikkerhedskomponenter i undervognen efterset også imellem syn.

Det gør de, for de ved, der er god økonomi i at forebygge nedbrud og unødig stilstand.

Hold fingrene væk Og så er der kvaliteten af bremsereparationerne. Det er ikke raketvidenskab at reparere bremser, men det er et af de vigtigste områder på køretøjet. Hvis man ikke har den fornødne viden, skal man holde fingrene væk. Det er bremserne, der skal

sikre, at vi alle kommer sikkert hjem.

Vi ser jævnligt køretøjer, hvor de forudgående reparationer desværre ikke er udført korrekt. Det kan være bremseskiver med revner eller under slidmål. Det kan være bremsekaliber, der har fejl i justering eller som hænger i glideboltene, hvor der er blevet monteret ny bremsebelægning i den tro, at det afhjælper en manglende afbremsning. Vi har også set tromlebremser, hvor en s-nøgle hængte i bøsningen. Der havde nogen valgt at montere tre tilbagetræksfjedre for at få bremserne til at løsne.

Det går simpelthen bare ikke.

En god reparation, der er udført korrekt, sparer vognmanden for penge på den lange bane, og en billig, fusket reparation bliver altid den dyre løsning på længere sigt. Og så er den i øvrigt til fare for de øvrige trafikanter.

Nye regler sænker niveauet Alle har nok konstateret, at der i år er kommet en ny synsbekendtgørelse. For os, der i hverdagen arbejder med tunge køretøjer, står det klart, at det er folk uden forbindelse til virkeligheden, der har forfattet den.

Alle vil have højere trafiksikkerhed.

Med den ny synsbekendtgørelse nedsættes bremsekravene ved periodesyn.

Der tillades nu større skævbremsning på styrende aksler ved periodesyn. Ved et registreringssyn må en styrende aksel bremse op til 20 procent i forskel, men ved et periodesyn er det tilladt med en skævbremsning på op til 30 procent. Til gengæld bliver en lastvogn med seks baglygter og to slingerlygter kasseret til syn, hvis en af de otte pærer er sprunget på vej til syn.

Det fremmer ikke sikkerheden. I stedet for at forbedre trafiksikkerheden har den nye lovgivning bragt os ned i niveau, hvor sikkerhed ikke er den første prioritet. ■

→

Hvor ofte undervognen skal tilses og serviceres, afhænger helt af, hvad køretøjet bliver brugt til. Hvordan er kørselsmønsteret? Er der tale om lokal kørsel, entreprenørkørsel eller landevejskørsel, og hvilket miljø bliver køretøjet udsat for?

En presenningssættevogn, der udelukkende befinder sig på asfalt, udsættes ikke for det samme miljø som en tipsættevogn, hvor læsset løber ind under aksler og

bremser. Et køretøj, der kører lokal kørsel og bremser 100 gange om dagen, skal tilses hyppigere end en eksportsættevogn, der måske kun bremser 20 gange om dagen.

Derfor skal man som kunde også rådføre sig med sit serviceværksted om, hvor ofte undervognen bør efterses og serviceres, afhængig af den konkrete kørsel vognen er udsat for.

Så det kan forebygges: Det er en god ide at tale med sin opbygger eller allerede med forhandleren om, hvad køretøjet skal bruges til og dermed hvilke typer bremser, man bør vælge. Skal man vælge tromler eller skivebremse? Begge har deres fordele, men det afhænger af anvendelsen.

F akta

Skjern Bremser A/S & Skelhøje Vognfabrik A/S beskæftiger samlet 45 medarbejdere, og er ejet af Leif Jørgensen og Flemming Zachariassen i fællesskab.

Oktober 2018 | DTL magasinet | 35

→

FORENINGSNYT // GENERALFORSAMLING XXXXXX

DMF: BOLIGJOB

NINGEN IKKE O Første halvleg i kampen for at få flytteydelser ind under BoligJobordningen blev tabt. Men kampen er ikke op­ givet. Det sagde formand Lasse Ødum på generalforsamlingen hos Dansk Møbeltransport Forening (DMF)

A

t få flytteservice ind under BoligJobordningen har været en mærkesag for DMF i mange år.

Chancen var der i 2017, da ordningen blev gjort permanent. Men det lykkedes ikke DMF og DTL at få flytteservice med.

Og det ærgrede DMF’s formand, Lasse Ødum, sig over, da han aflagde sin beret-

Den nyvalgte bestyrelse for Dansk Møbeltransport Forening (DMF). Fra venstre: Lasse Ødum (formand), Thomas Mikkelsen, Henrik Jørgensen (kasserer), Michael Pedersen, Klaus Pedersen, Niels Borgstrøm (næstformand), Brian Mosgaard samt Anders Due (sekretariatschef).

36 | DTL magasinet | Oktober 2018

Tekst og foto Niels Møller Madsen

ORDPGIVET ning på foreningens generalforsamling i Aabenraa i september.

Var flytteydelser kommet med, havde det betydet, at forbrugere af flytteservice ville kunne trække udgiften fra i skat.

- Vi syntes selv, at der var rigtig gode argumenter for, at flytteydelser skulle medtages: Vi kom sort arbejde om ikke til livs, så gav det private et godt argument for at købe ind hos ordentlige flyttevirksomheder, vi kunne give branchen et lift til endnu flere privat-flytninger, og så ville det hjælpe på mobiliteten i landet, sagde Lasse Ødum.

- Men vi har ikke opgivet, og vi har en løbende dialog med DTL´s lobbyister.

Derudover forsøger vi at trække data ud af vores svenske kolleger, der tilbage i 2016 introducerede flytteydelser under deres ”RUT-ordning”, der stort set går ud på det samme. Om det lykkes til dette års finanslovsforhandlinger, vil jeg ikke love, blot anføre at vi endnu ikke har opgivet håbet, sagde han.

Halv sejr Formanden noterede også, at en anden af DMF’s mærkesager har fundet sin afslutning: Fra næste år skal vognmænd med køretøjer under 3.500 kilo have vognmandstilladelse for at drive forretning med de små biler.

- Vi kan vel kalde det en halv sejr. For DTL som har lagt rigtig mange kræfter i at få dette forhold vedtaget, men også for erhvervet som sådan og ikke mindst for os i flyttebranchen, der i det daglige skal kæmpe med ofte meget skarp konkurrence fra mere eller mindre velorganiserede småbilsvognmænd, der kører en blandet butik med både kurer- og flytteydelser på programmet, sagde han og fortsatte: - Det halve ligger i, at kravene til disse vognmænd hverken er særlig præcise eller særlig restriktive. Blandt andet er der et

gabende hul, når tilladelseskravet kun er gyldigt for transport af pakker over 11 kg, og når de små biler stadig er undtaget for køre-hviletidsreglerne.

Faglærte med­arbejdere Lasse Ødum slog til lyd for, at flyttevirksomhederne i højere grad end nu uddanner faglærte medarbejdere.

- Skal vi overleve på sigt, og skærpe vores konkurrencekraft, skal vi i flytteerhvervet satse på uddannelse og faglærte medarbejdere og oplære lærlinge og via den vej være med til at løfte den faglige standard, også inden for vores område.

Fra Æresgavefondens side har vi fra sidste år åbnet muligheden for, at flyttevirksomheder kan søge om gavekort til nyuddannede transportlærlinge, det har fire virksomheder benyttet sig af i den forgange periode, sagde han og opfordrede medlemmerne til at læse artiklen fra DTL Magasinets maj-nummer, ”Hyr en lærling og scor kassen”.

Sædvanen tro sammenfatter formandens beretning også, hvordan medlemsudviklingen har været i løbet af det forgangne år. Og siden sidste år har DMF mistet to medlemmer, så foreningen i dag tæller i alt 68 aktive medlemmer. De tilbageværende medlemmer repræsenterer dog en lidt større lønsum, 322 millioner kroner i år mod 315 millioner kroner sidste år. Med 349 store køretøjer er der sket en lille fremgang i forhold til 2017. Til gengæld beskæftiger foreningens medlemmer 863 medarbejdere, hvilket er lidt færre end sidste år. ■

Mangel på chauffører Branchedirektør Lars William Wesch fra ATL fokuserede bl.a. på chaufførmanglen i sin gæstetale til DMF’s generalforsamling.

- Det er efterhånden blevet sværere at rekruttere østeuropæiske chauffører.

Mange af dem mener nu, at det er mere attraktivt at rejse hjem for at arbejde fremfor at køre for danske vognmænd, sagde han og advarede om, at problemet med at rekruttere nye chauffører kun ser ud til at blive større: - Hvor gamle er jeres medarbejdere egentlig? Gennemsnitsalderen er høj, så vi er nødt til at skride til handling, sagde han og nævnte ATL’s lærepladsgaranti og kampagnen Job i Transport, som eksempler på tiltag, som allerede er i gang.

En i nettet og en til hjørne DTL’s formand Martin Danielsen havde en opdateret liste over DTL’s politiske sejre med, da han holdt sin gæstetale på generalforsamlingen hos DMF. Og varebilsspørgsmålet er en af de nyeste sejre på listen efter, at varebilerne nu er omfattet af godskørselsloven.

- At få varevognene ind i godskørselsloven har været et stort ønske hos DMF, og DTL har haft det som en mærkesag i lang tid. Den 4. juni lykkedes det så endelig, sagde han, men beklagede, at loven endte med at undtage varebiler, som kører med mindre end 11 kilo pr. stk. gods.

Han konstaterer, at det ikke lykkedes at opfylde et andet stort DMF-ønske, nemlig at få gjort flytteydelser til en del af den såkaldte BoligJob­ordning.

- Måske var der ikke så mange stemmer i at få flytteservicen med, måske var timingen ikke optimal.

Med kom den i hvert fald ikke. Men den er stadig på vores liste og vil blive spillet ind, når en lejlighed byder sig, lovede Martin Danielsen.

Oktober 2018 | DTL magasinet | 37

→

XXXXXX DERFOR ANBEFALER JEG DTL

- JEG BRUGER DET, DER FUNGERER Vognmand Jan Jensen fra Ejby ved Køge kan klart anbefale medlemskab af DTL Det er 11 år siden, Jan Jensen overtog vognmandsvirksomheden fra sin far. Og der er stadig tale om et familieforetagende, for Jans bror er ansat som chauffør, mens Jans hustru tager sig af administrationen.

Jan Jensen har været medlem af DTL siden starten, og han er godt tilfreds med DTL-medlemsskabet, hvor han bl.a. henter hjælp i medlemsservice. Han har en også favorabel forsikringsaftale.

- Når man er selvkørende vognmand og

sidder i lastbilen det meste af tiden, har man ikke så meget tid til kontorarbejde.

Jeg skulle på et tidspunkt have fornyet min vognmandstilladelse, så det var fint at kunne ringe til DTL’s kontor i Roskilde for at få hjælp af en konsulent. Jeg benytter mig også af tilbuddet på forsikring, hvor jeg får rabat. Jeg er sådan en type, der bruger det, der fungerer. Så det er helt sikkert, at jeg vil anbefale et medlemskab, siger han.

Jan og hans bror kører i hver deres syv-akslede Volvo-vogntog, og der er primært tale om kørsel for én kunde, nemlig Royal Unibrew-bryggeriet i Faxe. Der køres mask fra ølproduktionen, som bringes ud til landmændene til foder.

Det var fint at kunne ringe til DTL’s kontor i Roskilde for at få hjælp af en konsulent Vognmand Jan Jensen fra Ejby ved Køge

Og vognmand Jan Jensen har vitterligt travlt, særligt i højsæsonen om sommeren.

Så der har ikke været tid til at holde sommerferie i år.

- Man skal være indstillet på, at arbejdet er specielt, og der ikke er tid til sommerferie. Men hvis vi kan få det til at passe i forhold til bryggeriet med en weekend, så skal vi på kroophold, slutter han. ■ TR

TOTALLØSNINGEN AMU-FYN

Få op til 28% rabat på dine private forsikringer

DTL og AMU-Fyn samarbejder om at gøre hverdagen lettere for dig AMU-Fyn tilbyder en totalløsning for firmaer i transportbranchen, hvor alt fra indkaldelse af kursister til afregning af refusionsmidler varetages af vores kursusadministration.

Vi klarer følgende: • Vi holder øje med udløbsdatoen på de lovpligtige beviser • Vi indkalder medarbejderne til efteruddannelse • Vi søger refusion for løntab inkl. kompetencefonde • Vi vejleder omkring medarbejdernes kompetencebehov • Vi rådgiver og vejleder omkring uddannelse • Vi vejleder og rådgiver om kompetencefonde • Vi sørger for en RealKompetenceVurdering (RKV) af medarbejdere

Hver gang dit liv ændrer sig, skal dine forsikringer følge med. Men hvor stor skal en ændring være, før du bør gennemgå dine forsikringer?

Som transportkunde i Codan kan du få rabat på dine private forsikringer, så måske er det nu, du skal have gennemgået dine private forsikringer?

For dig som totalløsningskunde klarer vi også følgende: • Vi holder øje med udløbsdatoen på kørekort og førerkort • Kan være behjælpelig med at finde den kommende medarbejder/ afløser til virksomheden • Kan være behjælpelig med at finde det bedste match imellem medarbejder og virksomheden

Ring og få et uforpligtende forsikringstjek og tilbud på 33 55 50 50.

Kunne din virksomhed tænke jer være en del af AMU-Fyn’s totalløsning: Kontakt Karin Kjerside Sørensen, tlf. 22 10 41 11 / kks@amu-fyn.dk C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5000 Odense C. • Tlf. 66 13 66 70

07.18 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Læs om vores forsikringer og betingelser codan.dk.

DTL_28%_Privat_90x127.indd 38 | DTL magasinet1 |

Oktober 2018

05/07/18 12.08

www.amu-fyn.dk

→

NAVNE & NOTER

OLDERMAND

SPARKE-DÆK-DAG PÅ FYN

BLIVER NOK ET ÅR

28 forskellige leverandører til branchen

Oldermand

herunder lastvognsforhandlere, hydrau-

Jørgen Kjeld

likfolk, kranfolk, dækspecialister, DTL og

Jensen

TungVognsSpecialisten samt ikke mindst

fra Vogn-

lokale vognmænd var en lørdag midt i

mandslauget

september samlet til Vognmandens Dag, der blev holdt hos AMU-Fyn i Tietgenbyen.

DTL’s formand Martin Danielsen var blandt talerne på dagen.

VELKOMMEN TIL VOGNMAND TIM KROGH, DALMOSE

i København bekendtgjorde på Laugsforsamlingen i foråret, at 2018-2019 skulle være hans sidste

Vognmand Tim Krogh har tre chauffører ansat i sin alsidige forretning, hvor der køres med container, kran og klassisk entreprenørkørsel overalt på Sjælland og i et vist omfang på Fyn og i Jylland.

- Jeg har meldt mig ind som medlem, fordi jeg godt vil være sikker på at kunne hente den rigtige rådgivning og hjælp fra konsulenterne, hvis jeg får behov for det. Og så tænkte jeg, at det var en idé at bakke op om DTL, ligesom så mange andre gør, fortæller Tim Krogh.

periode i spidsen for lauget. Men nu har han og lauget besluttet, at han tager nok et år for de københavnske vognmænd.

SÆT X I KALENDEREN Husk at sætte kryds i kalenderen lørdag den 11. maj 2019, hvor DTL’s generalforsamling og tilhørende arrangementer finder sted på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Sønderjyllands Vognmandsforening Clausen Vej & Grus ApS Oksbølvej 15 6100 Haderslev

Fyns Vognmands­ forening C. Rønholt ApS Svendborgvej 34 5853 Ørbæk

Skørping-Arden Vognmandsforening Nicolaj A. Toft Transport ApS Skraavej 1 9620 Aalestrup

Køge og Omegns Vognmandsforening Vognmand Tim Krogh Hyllestedvej 25 4261 Dalmose

Hobro Vognmands­ forening Stubberup Vejhjælp ApS Oplevvej 9 9500 Hobro

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

KURSUS: Med EU’s persondataforordning, som trådte i kraft før sommeren, har kravene til din virksomheds måde at arbejde på ændret sig. Nu kan du få persondataforordningen forklaret af folk, som taler et sprog, du forstår, nemlig repræsentanter fra DTL’s samarbejdspartner COMAsystem.

TID OG STED: Tirsdag den 6. november 2018 kl. 9-13, DTL Region Øst, Københavnsvej 265, 4000 Roskilde

Torsdag den 8. november 2018, kl. 9-13, DTL Region Midt/Nord, Farvervej 1C, 8800 Viborg

Onsdag den 7. november 2018, kl. 9-13, DTL Region Syd, Kursus­ lokale Andkærvej 19, 7100 Vejle

Tilmelding via login på ”Mit DTL” på dtl.eu.

Foto: John Larsen.

FORSTÅ PERSONDATAFORORDNINGEN

Bjarne Brix F ­ rederiksen Fjenneslevmaglevej 35 4173 Fjenneslev

Jesper Thygesen A/S Stengårdsvej 31 4340 Tølløse

Casper Guldager Christensen Høedvej 28 4174 Jydstrup

Bøje Kran- og Maskintransport A/S Stensballe Strandvej 38D 8700 Horsens

Stubberup Vejhjælp ApS Oplevvej 9 9500 Hobro

Oktober 2018 | DTL magasinet | 39

SPAR TID MED FLERE ADBLUE STATIONER

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Circle K har Danmarks største netværk af AdBlue® pumper.

Det er godt for både jeres virksomhed og for miljøet.

76

AdBlue® stationer i hele Danmark

Læs mere på circlek.dk/adblue

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00

DANMARK