GRISENES VELFÆRD UNDER LUP

Aarhus Universitet er ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan forskellige loftshøjder påvirker smågrise under transporter. DANSKE VOGNMÆND var med, da den sidste gris blev gennet ind i transporten.

Hvor meget luft skal der være over smågrisene under deres transport fra landmanden og ud i verden? Er ventilationen tilstrækkelig? Er temperaturen passende? Er samspillet mellem grisene under transporten harmonisk eller bides de?

De spørgsmål har et forskerhold fra Aarhus Universitet og to vognmænd fra DTL’s specialforening DTL Dyr søgt svar på i et projekt, som Fødevarestyrelsen har bestilt.

Meningen med projektet er ikke at undersøge grisenes velfærd men at undersøge, hvorvidt loftshøjden over grisene under transporten lever op til EU’s transportforordning eller ej. Ifølge forordningen skal grisene skal have god ventilation og mulighed for naturlige bevægelser, men det er ikke angivet, hvilke konkrete loftshøjder, der er nødvendige for at sikre dette. Svarene på dette får offentligheden til sommer, hvor forskerholdets rapport bliver afleveret til Fødevarestyrelsen.

DANSKE VOGNMÆND var med, da projektets sidste hold grise skulle fra en landmand i Roslev i Salling og ud på testturen Roslev-Padborg-Viborg. En tur på otte timer.

Normalt er landmanden og chaufføren samt måske en medhjælper til stede, når grise skal læsses til en transport. Men i dag er både projektlederen og de medarbejdere fra universitetet, som i praksis udfører arbejdet, til stede. Foruden vognmanden, som lægger bil og chauffør til, Niels Jeppesen fra Bette Gris A/S i Thisted.

Da den sidste gris er gennet ind i lastvognstoget, klapper de forsamlede spontant. Det er en slags mærkedag, fremgår det tydeligt.

Det kigger de efter

Inden læsningen er grisene omhyggeligt blevet tjekket for sygdomme og skavanker. De er opdelt i grupper med grise, der kender hinanden, så de ikke slås, fordi grise fra forskellige grupper bliver blandet, når de samles i bilen. Inde i lastrummet sætter teknikeren fra universitetet måleapparater op på hver etage. Apparaterne måler dels CO2-indholdet i luften omkring grisene, dels luftfugtighed og temperatur. Data bliver sendt til en computer i bilens førerhus. På hver etage sidder desuden fiskeøjekameraer, som skal registrere, hvordan grisene opfører sig under kørslen. Er de rolige eller slås de osv.? Forskerne tester på den måde, hvordan forskellige loftshøjder påvirker aggressionsniveauet hos dyrene. Også de billeder overføres løbene til computeren.

For at etablere den bedst mulige sammenlignelighed er projektet blevet gennemført med en ombygget lastbil, som kan køre med etager med forskellige loftshøjder samtidigt. Forsøgskørslerne gennemførtes fra juni 2021 til marts 2022 for at kunne inkludere dage med forskellige temperaturer. I alt blev der kørt 32 ture, 16 lange à 23 timer og 16 korte à 8 timer pr. tur. Alle ture blev kørt ad præcis de samme ruter.

Undersøgelsen er blevet gennemført under forhold så tæt på virkeligheden som muligt i tæt samarbejde mellem forskere fra Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Byggeri og Bygningsdesign fra Aarhus Universitet samt ikke mindst transportbranchen.

Forskningsresultater allerede i brug

Dyretransportøren og samlestalden Rosgaard A/S ved Viborg har lagt grise til forsøgstransporterne. Herfra siger direktør Lars Rosgaard: - Når vi valgte at gå med i projektet, er det for at få sikre og troværdige data omkring transporterne af dyrene. Hos os har vi ikke været i tvivl om, at grisene har det godt under transporterne. Kunderne i den anden ende har i hvert fald ikke vist andet end tilfredshed med de tusindvis af grise, vi har leveret gennem tiden. Men myndighederne (Fødevarestyrelsen, red.), tror desværre ikke på de data, vi som transportører afleverer. Her kan universitetets forskning komme os til hjælp, siger han til DANSKE VOGNMÆND.

Og Rosgaard A/S har allerede nydt godt af forskningsresultater fra projektet. Virksomheden tabte en sag ved byretten om, hvorvidt en dyretransport kan afvikles med en gennemsnitshastighed på 75 km/t eller ej. Fødevarestyrelsen og anklagemyndigheden mente, at hastigheden højst kunne være 65 kilometer i timen. En forskel som opgjort

Når vi valgte at gå med i projektet, er det for at få sikre og troværdige data omkring transporterne af dyrene.

Vi er også med til at sætte fingeraftryk på, hvordan dyretransporter fremover skal foregå i Europa.

Vognmand Niels Jeppesen, Bette Gris A/S

over tid kan betyde ganske meget for, hvor langt Rosgaard A/S kan transportere dyrene, inden de skal hvile.

Rosgaard A/S ankede byrettens dom til landsretten og fremlagde her data fra forskningsprojektet. Og med Aarhus Universitet som garant for dataene, blev Rosgaard A/S frikendt og slap dermed for en plet på straffeattesten. - Vi fik med hjælp fra forskningen ret i, at vi kan transportere dyrene med en gennemsnitshastighed på 75 km/t. Forhåbentligt kan forskningen spare mig for nogle ture i retten og ikke mindst hjælpe med til, at den nye EU-forordning bliver indrettet, så det ikke bliver umuligt for danske landmænd at eksportere kvalitetsgrise til udlandet, siger Lars Rosgaard.

Fingeraftryk på fremtidens dyretransport

Vognmand Niels Jeppesen fra Bette Gris A/S har stillet det specialbyggede vogntog og chaufføren til rådighed for forskerne. - Når jeg gik med, er det fordi, vi gerne vil have lov til at beholde vores etagebiler. For at bevise overfor myndighederne, at det kan lade sig gøre at transportere dyrene, uden at de lider overlast og for at vise, at den form for transport sagtens kan lade sig gøre. Vi er også med til at sætte fingeraftryk på, hvordan dyretransporter fremover skal foregå i Europa, siger han, der er begejstret for at have været med i projektet. - Det har været fantastisk at være med. Folkene fra universitetet, som har været tilknyttet, har vi haft det bedste samarbejde med. Jeg har faktisk været overrasket over, at de ikke har været mere fordomsfulde. Men det har jeg slet ikke oplevet. De har gjort et kanont arbejde, siger Niels Jeppesen, der har på fornemmelsen, at forsøgsresultaterne peger i dyretransportørernes retning.

- Jeg kan ikke vide, hvad de har fundet, for det holder de for sig selv. Men jeg tror ikke, at de har fundet kritisable forhold under transporterne. Jeg fornemmer, at det er gået fint. Allerede nu har vi fået et fingerpeg om, hvor lang man kan nå på 23 timer. Det har stor betydning for planlægningen af de lange ture, siger han, der håber, at han ikke har investeret forgæves i bilen med mulighed for transport af smågrise i fem etager. - Vi har prøvekørt med forskellige højder på etagerne, og jeg håber da, at forskningen giver muligheder for transport i fem etager. Ellers har jeg brugt penge på noget, som jeg ikke kan bruge. ■

Vognmand Niels Jeppesen fra Bette Gris A/S har været begejstret for at deltage i forskningsprojektet. Her ses han sammen med projektleder Mette S. Herskin fra Aarhus Universitet. Foto: Niels Møller Madsen.