DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 2, 2024

DANSKE VOGNMÆND

”ESG-reglerne er en god måde at lukke små virksomheder på. Kunderne vil gerne stille kravene, men ikke betale. ”

Vognmand Poul Silkjær, Skive Kran og Transport.

INDHOLD

7 NULEMISSIONSZONER PÅ VEJ

DTL skeptisk overfor aftale om nulemissionszoner i kommunerne.

8 ESG-KRAV ER EN ADMINISTRATIV BYRDE

Rundspørge: ESG­rapporter belaster især små vognmænd.

10 VOGNMAND I KATASTROFEZONEN

Tag med DANSKE VOGNMÆND på reportage i Ølst.

13 TUSINDER AF BØDER ER ALDRIG UDSTEDT

Minister erkender nu, at tusinder af miljøzonebøder aldrig er udstedt.

14

P-AFGIFTER. Færdselsstyrelsen har forlænget aftalen med EPC trods mildt sagt pauvre resultater med at kradse ubetalte p-afgifter ind.

AERODYNAMIK. Volvo Trucks har nu introduceret fire nye aerodynamiske lastbiler, herunder den hidtil kraftigste lastbil på markedet.

14 FORLÆNGER FIASKOAFTALE

EPC skal trods manglende succes fortsat inddrive ubetalte p­afgifter

16 HOLLÆNDEREN TAGER DET TUNGE LÆS

Broshuis 100­tonner med ti aksler er en alsidig blokvogn.

19 GL ÆDE OVER NYE VÆGTE OG DIMENSIONER

De nye vægte og dimensioner har været ventetiden værd.

20 VOLVO SURFER MED PÅ AEROBØLGEN

Volvo klar med ny serie af aerodynamiske lastbiler.

23 KOMMENTAR: FORSKERE I FELTEN

Professor og embedsdyrlæge med på dyretransport.

24 TJEK, HVORNÅR DER ER GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingssæsonen nærmer sig.

27 DTL’S OG DTL-A’S GENERALFORSAMLINGER

Tjek indkaldelser til årets store generalforsamlinger.

28 SÅDAN REGISTRERER DU ARBEJDSTID

Fra 1. juli skal du registrere alle dine medarbejderes arbejdstid.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650.

Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Thomas Rumph.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

VOGNMÆNDENE KAN MAN REGNE MED

Inden for tabloidpressen er der et mundheld, der lyder ”hvis vi er inviteret med til brylluppet, kommer vi også til begravelsen”. Underforstået at dem, der føler sig forfulgt af snagende journalister, ikke bare kan sole sig i offentligheden, når det går godt. De må også tåle udstilling, når det går dårligt.

Hvad har det så med transport at gøre? Jo, ikke blot har den seneste tids ballade med jordskredet ved Ølst fanget både virksomhedsejere og myndigheder i pressens og regeringens søgelys og kritiske opmærksomhed. Den har også haft vognmændene på rollelisten.

For det er nemlig vognmændene, der har stået for at afværge den del af sagen, der kunne have udviklet sig til en katastrofe for landsbyen og dens beboere. De har ­ på bestilling naturligvis ­ sørget for at bortkøre mange tusinde kubikmeter jord, der ellers i dag kunne have ligget oven på sagesløse borgeres hjem.

De pågældende vognmandsvirksomheder har ikke været så meddelsomme i pressen omkring deres aktiviteter ved Ølst. Man forstår dem godt. For i omverdenens i forvejen mange kritiske vinkler på situationen har der også været en undertone af, at her er nogen, som tjener stort på en miljøkrise. Selv om de blot er sat til at rydde op.

Her i bladet vil man kunne læse om et medlem, der bidrager med sit til, at katastrofen begrænses, og som har valgt at fortælle om arbejdet.

Det var paradoksalt nok også vognmændene, der under corona­krisen sørgede for at køre de aflivede mink til massegrave i den jyske muld, efter at de i øvrigt i pelsindustriens storhedstid stod for at køre minkfoder frem til farmene.

Sådan kan man blive ved, og jeg gør det gerne: For hvem er det, der kører salt til depoterne i kommunerne, så det kan blive spredt på is­ og sneglatte veje til gavn for trafikanterne? Vognmændene. Hvem er det, der rykker ud på udkald og fjerner sne og is fra vejene? Vognmændene. Hvem er det, der under de stadig hyppigere tilfælde af stormflod og oversvømmelse af beboelsesområder stiller op

Vognmændene sørger i hverdagen diskret for, at der er varer på hylderne, affaldsbeholderne er tomme, og folk kan komme frem på vejene.

med slamsugere og tankvogne og grej til afspærring?

Ja, rigtigt: Vognmændene.

Så er vi er tilbage ved ordsproget med at deltage i både bryllup og begravelse. For vognmændene skal også lægge ryg til at blive udstillet, når omstændighederne er knap så morsomme.

Det er, når fx en lastbil er involveret i et trafikuheld på motorvejen, der stopper trafikken og skaber kilometerlange køer. Lastbilen er den mest synlige og den sværeste at fjerne. Altså er den nok synderen. Det er, når en lastbil skrider ud i snevejret eller ikke kan komme op ad stigninger til gene for den øvrige trafik, og skaber hidsige krav om at blive hjemme og i øvrigt få vinterdæk på. Det er, når lastbilerne bliver beskyldt for at øge trængslen i trafikken, selv om det blotte øje i køen kan se, at hovedparten består af de cirka tre millioner personbiler, der befærder landets veje. Det er, når last­ og varebiler i de stadig mere aflukkede og ufremkommelige byområder bliver skoset for deres parkeringer under af­ og pålæsning.

Vognmændenes materiel kører kun, fordi nogen beder dem om det. Og vognmændene sørger i hverdagen diskret for, at der er varer på hylderne, affaldsbeholderne er tomme, og folk kan komme frem på vejene. Og så er der lige de helt særlige situationer, som den ved Ølst.

Jo, vognmændene er med til brylluppet, men bliver så sandelig også ofte en del af begravelsen. Det er nærmest et erhvervsvilkår. Men de piver ikke.

Adm. direktør Erik Østergaard

Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard

Foto: Finn

Vognmand Svend Christensens DAF XF er udstyret med et moderne aerodynamisk førerhus, som betyder, at vogntoget er 19,20 m langt.

KOM TÆTTERE PÅ AT OPFYLDE GDPR-REGLERNE

Datatilsynet har lavet en vejledning om persondata (GDPR) som henvender sig særligt til mindre virksomheder. Vejledningen rummer syv trin, som bringer dig tættere på at opfylde GDPR­reglerne ved at følge trinene. De syv trin er:

1. Skab overblik

2. Spørg dig selv ”hvorfor”

3. Husk at slette

4. Oplys om, at du behandler personoplysninger

5. Sørg for at have gode procedurer

6. Husk sikkerheden

7. Du er også ansvarlig, når du deler

Læs mere på DTL’s hjemmeside under Medlem/ Rådgivning /Persondata.

NY LÆSEVENLIG OVERSIGT OVER VÆGT- OG DIMENSIONSREGLER

DTL har udfærdiget en ny samlet oversigt over de nye vægt­ og dimensionsregler. Der er tale om en folder med en kort introduktion og en række illustrerede eksempler samt dele af de bestemmelser, der ligger til grund for reglerne. Folderen er tilgængelig for DTL­medlemmer under Medlem / Rådgivning / Vægte og dimensioner på DTL’s hjemmeside.

CIRCLE K MED NY LADELØSNING

Circle K lancerer nu sit bud på en ladeløsning for chauffører, der kører i firmabil og virksomheder med ladere på deres matrikel. Circle K’s løsning registrerer, hvornår på døgnet chaufføren lader, og registrerer time for time, hvilken elpris der har været gældende, når der lades. Derved bliver chaufføren kompenseret med de reelle el­omkostninger til opladning af firmabilen.

Medarbejderen får typisk en gennemsnitlig tilbagebetalingssats af elprisen, uanset hvornår den egentlige ladning har fundet sted. Det betyder, at medarbejderen ikke kan være sikker på at få dækket alle sine udgifter. Men det håber vi på, at vores løsning gør op med, oplyser salgschef Kresten Nordborg Jensen fra Circle K.

Circle K tilbyder allerede nu et ladekoncept lokalt på virksomhedens parkeringsplads el.lign., som Circle K administrerer. Virksomheden får alle KWh­ladninger ind i sin kortadministrationsportal, hvor man har overblik pr. bil over AC­ladning (11­22 kW), DC­lynladning, bilvask mv.

Kilde: Circle K

Kilde: Datatilsynet

Carl-Emil Hansen er én af de efterspurgte unge i transport. I 2022 blev han udlært som kranbilschauffør hos Olaf Jensen A/S i Svinninge.

TRANSPORTUDDANNELSER GIVER BEDSTE JOBGARANTI

Hele 86 procent af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport­ og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport­ og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede.

Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel­, auto­ og skibsmekanikere var 81 procent i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik

Foto: Thomas Rumph.

Skræddersyede forsikringer til DTL-medlemmer

Bliv forsikret i If, og få hjælp, når det virkelig gælder

Som forsikringspartner for DTL tilbyder If en række vigtige forsikringer, skræddersyet til din virksomhed og med omfattende beskyttelse, hvis noget skulle ske.

Når bilen holder stille:

Når motoren siger stop:

If’s motor- og drivlineforsikring dækker pludselige og uforudsete skader på motoren eller mekaniske dele, uanset hvor gammelt køretøjet er, og hvor mange kilometer du kører.

If tilbyder kompensation for driftstab som følge af køretøjets afsavn. Driftstabet kompenseres med et dagligt beløb i den

Vi er kun et telefonopkald væk

Hvis du bliver syg:

Ifs sundhedsforsikring sikrer dig adgang til hurtig behandling og specialister, så virksomheden kan minimere sygedage, spare udgifter til sygefravær og vikarer samt undgå forsinkelser i arbejdet.

Vores vognmandsspecialister sidder klar til at besvare dit opkald på telefon 70 12 12 32

FÅ TILSKUD TIL AT SÆNKE

ENERGIFORBRUGET

Hvad kan du gøre for at ruste din virksomhed bedre til den grønne omstilling? Du kan fx søge tilskud fra Erhvervspuljen på i alt cirka 640 millioner kroner til at spare energi og reducere CO2­udledningen i din virksomhed. Private virksomheder kan få tilskud til de fleste projekter, der sparer energi eller CO2. Det kan fx være udskiftning af gaskedler til varmepumper eller fjernvarme, udskiftning af ældre belysning til LED eller intern udnyttelse af overskudsvarme. På den måde kan du spare penge og samtidig styrke konkurrenceevnen og din virksomheds grønne profil. Puljen støtter energi­ og CO2­besparende projekter med op til 50 procent. Man kan søge minimum 10.000 kroner og få op til 112 millioner kroner i tilskud.

Kilde: Energistyrelsen

105.000 KRONER EKSTRA PÅ PENSIONSKONTOEN

Medarbejdere med pension i PensionDanmark kan glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset pænt i 2023. Den typiske medarbejder med pension i PensionDanmark har i 2023 fået 105.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen. En medarbejder, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 751.000 kroner, kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2023 er vokset til 856.000 kroner. Pensionsindbetalingerne udgør 49.000 kroner, mens forrentningen af investeringerne har givet medarbejderen 56.000 kroner ekstra på kontoen. Tallene er baseret på et gennemsnitligt medlem i PensionDanmark og kan variere fra medlem til medlem. Medarbejderne kan tjekke deres egne pensionsopsparinger ved at logge ind på pension.dk eller på PensionDanmarks app.

Kilde: PensionDanmark

SAGT & SKREVET

På en måde imponerende

“På en måde er det meget imponerende, at transportministeren kan skabe to små regeringskriser om både cykler i København og Uber på landet, når han efter et års tænkepause for første gang rigtigt stempler ind i den offentlige debat.”

Chefredaktør for A4 Medier Kristian Madsen på det sociale medie X efter skatteordfører Anders Kronborg (S) kritiserede transportminister Thomas Danielsen (V) for at foreslå et dansk comeback til Uber.

Vi tager slæbet - igen

“Nu er det igen chaufførerne, der træder til, når det brænder på i samfundet. Denne gang ved at rydde op efter en milliardærs miljøsvineri.”

Johnni Graugaard Johansen, gruppeformand i 3F Transport i Randers til Fagbladet 3F om arbejdet med at stoppe jordskredet hos Nordic Waste i Ølst efter indsatsen med at levere varer til hele samfundet under coronaepidemien.

Lidt lys i mørket

“Men ellers har der sandt at sige ikke været meget lys fra danske transportministre på de grænseoverskridende transporter i Norden. Så initiativet falder på et meget tørt sted.”

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard i Transportmagasinet om undersøgelsen af, hvordan man kan forbedre transporten med dobbelttrailere over den dansk­svenske grænse, som transportminister Thomas Danielsen og den svenske infrastrukturminister Andreas Carlson annoncerede i februar.

Skynd jer langsomt

“Jeg siger heller ikke, at I skal rende ud og købe ellastbiler og batterilastbiler i morgen. Men gå i gang med at øve jer, for det går stærkt. Det er ikke i morgen, men jeg tror, det bliver inden fem år.”

Teknologidirektør i Green Power Denmark, Jørgen S. Christensen, til konference hos IDA om Fremtidens Transport 2024. I Mobilitywatch.

Håb for alle

“Når han kan omstille sig til at bruge en app på så kort tid, så bør alle kunne gøre en indsats i dag.”

Simon H. Jørgensen, kommerciel direktør i HV­transport, i Transportmagasinet om sin far, vognmand Poul Jørgensen, og firmaets succes med brændstofbesparende kørsel ved hjælp af en app.

Noget i vejen

“Lige præcis i de her dage er det tydeligt for alle, hvor vigtig asfalt er.”

Den nye direktør i Asfaltindustrien, Jakob Svane, påpeger i Transportmagasinet, at frostsprængninger i vejene på grund af vintervejret har skabt et stort behov for vedligeholdelse.

NU KOMMER DIESEL- OG BENZINFRI ZONER I BYERNE

Politisk aftale på Christiansborg åbner for, at kommunerne kan indføre de såkaldte nulemissionszoner. Lastbiler over 12 tons

undtages.

Snart kan landets kommuner indføre zoner, hvor det meste dieselog benzindrevet trafik er forbudt. Det er konsekvensen af en bred politisk aftale i Folketinget om indførelse af nulemissionszoner.

Den nye aftale giver alle landets kommuner mulighed for at indføre nulemissionszoner, dog kun ét stk. pr. kommune. Ifølge aftalen kan kommunerne vælge mellem to slags nulemissionszoner: Enten en type der omfatter persontrafik eller en, som omfatter al trafik herunder varetransport.

Nulemissionszonerne vil ifølge aftaleparterne mindske støj­ og luftforurening lokalt, samtidig med at de vil styrke den grønne omstilling og give øget incitament til at købe elbiler.

Lastbiler over 12 tons undtaget

Ifølge aftalen er lastbiler over 12 tons undtaget og må altså fortsat køre ind i nulemissionszonerne. Ordningen skal ifølge aftalen evalueres efter tre år, både hvad angår antallet af zoner, hvilke køretøjer, som er omfattet, samt om lastbiler og busser over 12 tons fortsat skal undtages.

Også beboere og virksomheder indenfor zonerne vil blive undtaget:

”Der vil i nulemissionszoner som udgangspunkt kun være adgang for nulemissionskøretøjer, men det skal fortsat være muligt at bo og drive virksomhed i en nulemissionszone. Aftalepartierne er derfor enige om at sikre klare undtagelser og dispensationsmuligheder for beboere og erhvervsdrivende i zonen”, hedder det i aftaleteksten.

Kræver betydelige investeringer

I DTL imødeses nulemissionszonerne med nogen skepsis.

Zonerne vil betyde, at vores varebilsvognmænd skal ud i betydelige

DTL appellerer til Folketinget om at indfase nulemissionszonerne i kommunerne, så vognmændene kan følge med.

investeringer i nye elektriske køretøjer i stedet for de nuværende diesel­ eller benzindrevne biler, hvis de fortsat vil levere varer i byerne. Jeg kan godt være bekymret for, om alle vognmænd har økonomi til den øvelse. I det endelige lovforslag ser jeg derfor meget gerne en overgangsordning, så vognmændene får tid til omstillingen til el, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard og fortsætter:

Og hvad med ladeinfrastrukturen til de store varebiler og de små lastbiler? Kommer der styr på ladestandere hjemme hos vognmanden, eller der hvor køretøjerne er parkeret om natten og ude i det offentlige rum, hvor batteriet skal suppleres op med strøm? spørger han, der også peger på udfordringer med at kontrollere, hvem der overtræder zonernes indkørselsforbud.

Sporene skræmmer jo åbenlyst fra forsøgene på at kradse bøder og afgifter ind fra udenlandske biler, der parkerer ulovligt på vores rastepladser eller kører ulovligt ind i miljøzonerne. I begge tilfælde

har myndighederne jo nærmest måttet opgive. Skal den fiasko nu gentages med nulemissionszonerne?

Nulemission i København i 2030 Mens Odense ifølge nogle medier ikke har aktuelle planer om at etablere nulemissionszone i byen, er Aarhus og København længere fremme. Ifølge overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), har kommunen et mål om allerede fra 2030 at gøre København fri for fossilbiler.

Vi har længe efterspurgt muligheden fra Christiansborg, og Middelalderbyen er oplagt som Københavns første nulemissionszone. Jeg glæder mig til, at vi kan komme i gang og er glad for, at regeringen nu også vil analysere mulighederne for maritime miljøzoner, siger overborgmesteren til Ritzau.

Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslag om muligheden for at indføre zonerne i kommunerne ventes fremsat til efteråret. ■

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Rundspørge:

ESG-krav er en administrativ byrde

Store virksomheder skal nu redegøre for deres CO2-belastning. Den forpligtelse ryger videre til underleverandørerne herunder vognmændene, der advarer om, at ESG-rapporteringen er en ny administrativ byrde.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Siden januar er virksomheder med flere end 500 ansatte begyndt at kortlægge deres CO2­udledning til brug for årsregnskaberne. For at kunne gøre det efterspørger virksomhederne såkaldte ESG­data fra underleverandørerne herunder vognmændene. Og kravene til de mindre virksomheder er begyndt at strømme ind.

Det viser en rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND gennemførte i februar.

Blandt DTL’s medlemmer er det især transportvirksomheder med flere end 20 medarbejdere, som er gået i gang med at arbejde med ESG­data. På tværs af størrelse oplever alle, at kravene om at levere ESG­data er en administrativ byrde, mens store og små virksomheder oplever forskellige udfordringer.

Skive Kran og Transport:

Kommer til at koste os livet

Vognmand Poul Silkjær fra Skive Kran og Transport har otte biler i flåden. Han er langt fra begejstret for fremover at skulle levere ESG­ data til kunder og leverandører. Faktisk mener han, at den grønne omstilling herunder kravene om at levere ESG­ data kommer til at koste de små vognmandsvirksomhed er livet.

ESG­reglerne er en god måde at lukke små virksomheder på. Kunderne vil gerne stille kravene, men ikke betale. Så derfor bliver de små hægtet af, for de store skal nok klare sig, siger han.

Vi administrerer os selv ihjel. Vi har aldrig brugt så meget tid og penge på administration som nu. Man har lovet os igen og igen, at det skulle blive lettere

at være lille virksomhed eller vognmand. Men det er kun blevet sværere. Det ender med, at en intelligent elite kommer til at sidde på det hele. Og det bliver ikke de små vognmænd. I forhold til de store virksomheder bruger vi i forvejen forholdsvist mange flere ressourcer på administration fx til Danmarks Statistik. Det har vi ikke en mand til. Og nu kommer ESG­rapporteringen oveni, siger Poul Silkjær.

Det er ikke kun data­rapporteringen, som efter Poul Silkjærs opfattelse bliver fatal for de små vognmænd. Endnu værre er det nemlig, at for at leve op til de grønne krav må de imødese at skifte fra dieseldrevne lastbiler til elektriske lastbiler.

Vi bliver udfaset i stor stil. For små vognmandsvirksomheder som vores har ikke ressourcer til at skulle give 3,5 millioner kroner for en elektrisk lastbil i stedet for de 1,2 millioner en dieselbil koster. Den ekstraudgift kan jeg ikke skrive på regningen, og jeg får ingen kompensation for udgiften. Det magter vi ikke. Der er så meget, der bare bliver pålagt os. Man glemmer at gå ud og fortælle befolkningen, at den grønne omstilling kommer til at koste 30 procent af deres realløn, uden at de får kompensation.

Thurah Transport A/S: Meget forskellige krav

Hos Thurah Transport A/S kan projektleder Andreas H. Mouritsen godt forstå, hvis små vognmænd får svært ved at leve op til at levere ESG­data til kunder og andre.

Vi har folk i huset til at løfte den opgave, siger han, der melder, at kravene om at levere ESG­ data for længst er begyndt at strømme ind fra kunderne.

Kravene er meget forskellige, og vi prøver at besvare så godt, vi kan. Indtil videre er der mange usikkerheder rundt omkring. Hvordan, de ønsker rapporteringen, er forskellig. Nogle vil have den på fakturaen, andre vil have en månedlig opgørelse. De vil hver især have det, så det passer i deres måde at lave deres rapportering på, siger han, der ikke mener, at reglerne har bundfældet sig i samfundet endnu.

Standarder mangler

Her bekræfter Andreas H. Mouritsen resultatet af rundspørgen, der viser, at blandt de større virksomheder, der allerede arbejder med ESG, opleves manglen på skabeloner og standarder for ESG­rapporteringen som en udfordring.

De standarder og måder at gøre tingene på, når det gælder det økonomiske regnskaber, findes ikke endnu for ESG­rapporteringens vedkommende. Der mangler kontrolmekanismer og en beskrivelse af, hvordan data bliver kontrolleret. Så vi arbejder en smule i blinde, siger han, der mener, at bilproducenterne kan hjælpe.

Hos Thurah henter vi data direkte fra bilernes computere i realtid og kan derfor lave en meget retvisende ESG­rapport til vores kunder, men det betaler vi også for. Bilproducenterne kunne derfor åbne op for bilcomputerne, så vognmændene kan tilgå bilernes forbrugsdata uden merbetaling. Det vil fjerne usikkerhed i beregningerne af bilernes CO2­udledning. Og netop usikkerheden omkring beregninger, og hvordan man som underleverandør skal rapportere videre i værdikæ­

den, er den største udfordring. ESG­ og særligt CO2­rapportering er allerede blevet et konkurrenceparameter, og selv små afvigelser i beregningsmetode kan have stor betydning for resultatet.

I dag leverer Thurah Transport A/S på kundernes efterspørgsel ESG­data. Men fra 2026 skal virksomheden i lighed med alle andre små og mellemstore virksomheder også inkorporere ESG­data i årsregnskabet.

Frem til da øver vi os, siger Andreas H. Mouritsen. ■

RESULTATER FRA RUNDSPØRGEN OM ESG

• Kun godt halvdelen af DTL’s medlemmer har hørt om de nye krav til ESG-rapportering.

• Det er især større vognmænd med flere end 20 ansatte, som er kommet i gang med at arbejde med ESG.

• Blandt de største vognmænd med flere end 51 ansatte har de fleste spurgt kunderne, hvorvidt de kan vente efterspørgsel på ESG-data.

• Jo større vognmand, jo større er også efterspørgslen på ESG-data fra kunder, långivere og leverandører. Otte ud af ti virksomheder

Især de små vognmænd er presset af kravene om at skulle rapportere klimadata til kunder og leverandører. Foto: Niels Møller Madsen.

med flere end 100 ansatte melder således om, at der efterspørges ESG-data.

• Blandt dem, der allerede oplever efterspørgsel på ESG-data, svarer to ud af tre, at efterspørgslen kommer fra kunderne, mens også långivere er begyndt at spørge efter data.

• På tværs af alle opleves de nye krav om at levere ESG-data som en administrativ byrde.

Kilde: Medlemsundersøgelse om ESG (rapportering af klimaaftryk), DTL – Danske Vognmænd, februar 2024

VOGNMAND I KATASTROFEZONEN

Ølst har været på alles læber siden før jul, da omfanget og de mulige konsekvenser af jordskredet ved landsbyen syd for Randers blev kendt. Vi har besøgt Danmarks mest omtalte sted med vognmand Michael Johansson.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Der er jo ingen, der har prøvet sådan en situation før.

Vognmand Michael Johansson fra Randers er ikke den melodramatiske type, men selv et roligt gemyt som hans kan konstatere, at opgaven og sceneriet på det nu tidligere Nordic Waste­anlæg ved Ølst i Østjylland er udover det sædvanlige. Vognmanden, der har kørt forurenet spildevand fra stedet i pendulfart i et par måneder, har ellers ikke haft meget tid til at sætte sig ned i ro og mag og reflektere over de seneste par måneder.

Der har været tryk på. Vi holdt stille juleaften klokken 16 til 22, men ellers har vi kørt hele tiden. Så vi har hverken holdt jul eller nytår, fortæller han på klingende randrusiansk om den opgave, der begyndte den 19. december, da Randers Kommune og siden staten måtte påtage sig opgaven med at sikre området mod de millioner af tons jord, som var sat i bevægelse.

Michael Johansson har som vognmand til opgave at bortkøre de enorme mængder vand fra Nordic Waste­grunden, som er resultatet af et historisk nedbørsrigt vinterhalvår.

Vi har i perioder kørt 5­6.000 kubikmeter væk i døgnet, uden det kunne ses derude. Men det er da ikke løbet over endnu, siger han og peger ud af forruden for at forklare de konkrete proportioner i den historie, der har domineret overskrifterne i de etablerede medier og gjort de sociale medier rødglødende:

Deroppe ligger Århusvej. Eller rettere lå, for den er der ikke mere, siger han udramatisk.

Som ikke­lokalkendt kan man blot kan se golde jordbjerge af en størrelsesorden, som de færreste af os heldigvis kommer til at opleve i nærheden af vores eget hus, hjem og vej.

Bassiner langs vejene

Fremfor at tage Gammel Århusvej tværs gennem katastrofeområdet, hvor flåder af lastbiler, entre­

prenørmaskiner og pumper har opereret i månedsvis, må Michael Johansson derfor tage en omvej i sin Scania V8 ned ad motorvej E45 for at komme frem til det sted, hvor han pumper knap 40 m3 spildevand pr. tur op i sin tankvogn. Undervejs viser han placeringen af de bassiner i området, som Randers Kommune har anlagt, hvor spildevandet opbevares, indtil det kan renses for bl.a. tungmetaller. Udgravningerne er hver især på størrelse med et olympisk svømmebassin.

Vi passerer også lange rækker af store drivhuse klos op ad udgravningszonen.

Det er klart, at gartneren ikke er så glad. Det truer hans rododendron, siger vognmanden.

På en normal dag, der starter kl. 5.00, tager Michael Johansson 13­15 af de her ture. Tidligere har der været otte tankbiler på opgaven, men lige nu har han to af sine egne tankbiler kørende og har så hyret yderligere to ind fra en anden vognmand. Han skal samtidig tilgodese sine andre kunder og holde gang i sin øvrige forretning, som tæller i alt ti lastbiler.

Selvom vandmængderne er dramatiske og arbejdet krævende, er der dog sket fremskridt i logistikken omkring hele projektet, efterhånden som de projektansvarlige har erfaret, hvad der er mest hensigtsmæssigt, når spildevandet fra Ølst skal deponeres, inden det skal renses.

Ved juletid havde vi kun små bassiner, og det gav mere kørsel. Nu graver de større bassiner, men det der er i hvert fald fyldt op, siger han, da vi passerer et bassin, som er nabo til rastepladsen ved Sdr. Borup lige nord for Ølst.

Ligner Ukraine

Michael Johansson er stedkendt og har haft kørsel i området igennem en årrække. Først for selskaberne Leca og Fibo, der udvandt ler, bl.a. til de såkaldte Leca­nødder. Virksomhederne veg senere pladsen for Nordic Waste, som kunne bruge det efterladte krater fra lerudvindingen til virksomhedens

VOLDSOMT PRES PÅ BASSINER

I midten af februar var der så voldsomt pres på de udgravede bassiner til det forurenede vand, der køres væk fra Nordic Waste- grunden i Ølst, at Randers Kommune bl.a. er gået i gang med at anlægge et nyt kunstigt bassin til 50.000 m3 vand ved Assentoft cirka ti km fra Ølst. “De store nedbørsmængder har medført, at Vandmiljø Randers’ bassiner er ved at være fyldt helt op. Samtidig er kapaciteten på selve skadestedet nu så hårdt presset, at der er en stor sårbarhed i forhold til, at kapaciteten til at rumme overfladevand overskrides, og at urent overfladevand og opdæmmet å-vand blandes eller, at overfladevandet løber direkte i Alling Å”, meddelte forvaltningen i Randers Kommune i en orientering til byrådet i Randers.

Kilde: TV 2 Østjylland

affaldsjord. Michael Johansson har også fragtet spildevand væk fra Nordic Waste dengang, da det blot var en del af den normale drift.

Han lægger ikke skjul på, at området i dag tager sig anderledes ud.

Det ligner Ukraine, konstaterer han, da vi passerer en række gule dumpere, heraf flere med hjulene skødesløst parkeret i den plørede grøft ved nedkørslen til det spildevandsbassin, som det lige nu er opgaven at tømme.

Tre mænd i neongule arbejdsjakker trasker hen mod en gangbro gennem jordvolden, som er anlagt som erstatning for Gammel Århusvej, og som nu forbinder områderne på hver sin side.

Fra førerhuset sænker Michael Johansson med sin fjernbetjening tankvognens “suger” ned i den mudrede sø, som er markeret med et “Bassin 2”­skilt. Han og hans folk nu er i gang med at tømme bassinet. Igen.

Bassinet her har været tømt, men nu er det altså fyldt igen, siger han med henvisning til de omtrent 30.000 m3 vand fra nedbør og smeltet sne, som på kort tid har genanlagt søen.

Sprækker i vejen

Det tager under fem minutter at fylde tankvognen.

Imens viser Michael Johansson, hvordan myndighederne prøver at beskytte Alling Å, som flyder igennem området, mod den forurenede jord og de store mængder tungmetalholdigt spildevand. Det sker ved at føre åen igennem en rørledning med en diameter på godt en meter.

Selvom Ølst i folkedybet de seneste par måneder er blevet synonym med katastrofe og kaos, virker alt roligt og under kontrol en fugtig mandag formiddag i februar. Inden vi gør klar til at køre derfra, giver Michael Johansson dog et indtryk af realiteterne, før man fik kontrol med kræfternes hærgen.

Her hvor vi står nu, begyndte asfalten fx at slå revner og boble op.

Tilbage i førerhuset sætter han atter kursen nordpå og ind igennem Randers ned mod havnen. Lasten skal til behandling på Randers Centralrenseanlæg. De sidste fem hundrede meter ud til anlægget forløber på en hullet strækning byvej, der ikke er anlagt til store tankbiler. Før Michael Johansson kan pumpe sin last over i det runde bassin på renseanlægget, skal han lige have tankvognen manøvreret på plads.

Det er lavet så smart, at man skal bakke rundt om det bette hjørne her, siger han om den trange plads mellem administrationsbygninger, cykelskure og opmagasineret materiel.

Få minutter senere er tankvognen tømt og turen går tilbage mod Ølst gennem tung nedbør i form af slud.

Ved han noget om, hvor lang tid, der skal køres spildevand derude?

Nej, men det kommer nok til at tage noget tid, svarer han. ■

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke har Miljøstyrelsen i dag kun har adgang til køretøjsregistre i syv lande. Foto: Scanpix.

Tusinder af miljøzonebøder er aldrig udstedt

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke er det kun halvdelen af miljøzoneovertrædelser blandt udenlandske lastbiler og

busser, der registreres og straffes med bøde. Resten slipper ubemærket.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Op mod 3.000 udenlandske lastbiler og busser har aldrig fået den miljøzonebøde, som de burde have haft.

Det erkendte miljøminister Magnus Heunicke, da Danmarksdemokraternes transportordfører Kenneth Fredslund Petersen i januar gik ham på klingen i Folketinget om den manglende udstedelse af miljøzonebøder til køretøjer fra en række lande, som DTL­Magasinet DANSKE VOGNMÆND har afdækket.

Miljøministeren forklarede i Folketingssalen, at danske myndigheder kun har tal på halvdelen af de udenlandske køretøjer, der færdes ulovligt i miljøzonerne. Dermed er det også kun halvdelen af de udenlandske miljøzonesyndere, der ender med et bødeforlæg fra den danske stat.

Styrelsens oplysninger afslører mørketal

Miljøministeren vedgik dermed også, at der er et betragteligt mørketal for de miljøzonebøder, som aldrig bliver udstedt. Man ved med andre ord ikke præcist, hvor mange bøder der burde udstedes til udenlandske køretøjer, men som aldrig bliver det.

Miljøstyrelsen har dog tidligere overfor DANSKE VOGNMÆND oplyst, at styrelsen fra 1. oktober 2020 til 31. august 2023 udstedte 2.638 bødeforlæg til udenlandske køretøjer for overtrædelse af miljøzonereglerne, vel at mærke til køretøjer

fra de lande, som man kan skaffe ejeroplysninger på.

Hvis Miljøstyrelsen har tal på halvdelen af synderne, som miljøministeren har angivet, drejer det sig altså sandsynligvis om op imod 3.000 miljøzonebøder til udenlandske lastbiler og busser, som aldrig er udstedt over en treårig periode.

Minister vil have forbedrede muligheder for opkrævning Miljøminister Magnus Heunicke forklarede ved samme lejlighed, at Miljøstyrelsen i dag kun har adgang til køretøjsregistre i syv lande herunder Danmark. Miljøministeriet har efterfølgende oplyst til DANSKE VOGNMÆND, at de øvrige lande er Sverige, Norge, Finland, Italien, Letland, Portugal med hvem, man har bilaterale aftaler. Miljøministeren oplyste også, at han gerne ser forbedrede muligheder for, at danske myndigheder kan udstede miljøzonebøder til udenlandske køretøjer fra flere lande, bl.a. gennem bilaterale aftaler og via en ændring i EU af det såkaldte CBE­direktiv (Cross Border Enforcement), som omhandler udveksling af oplysninger mellem lande vedrørende trafikforseelser.

Vi har derfor spurgt Miljøministeriet, hvad regeringen konkret gør. Miljøministeriet svarer på mail, at udover arbejdet med CBE­direktivet er Miljøstyrelsen i dialog med Sund & Bælt om muligheden for at udvide håndhævelsen til flere lande. ■

JUSTITSMINISTER: VI SKAL HAVE BEDRE INDDRIVELSE

Danmark ønsker sammen med flere andre lande, at miljøzoneovertrædelser skal være omfattet af CBE-direktivet i modsætning til nu, hvor direktivet retter sig mod trafiksikkerhedsforseelser. I et svar til transportordfører Kenneth Fredslund Petersen (DD), skriver justitsminister Peter Hummelgaard (S), at det er regeringens opfattelse, at CBE-direktivet vil være væsentligt for at få et effektivt inddrivelsessystem for miljøzoneovertrædelser begået med køretøjer registreret i andre EU-medlemsstater.

STORT MILLIONBELØB I IKKE-UDSTEDTE BØDER

Kører man ulovligt i en miljøzone, lyder bøden på 12.500 kroner. De op til 3.000 sager, hvor udenlandske køretøjer aldrig har modtaget et bødeforlæg, fordi Miljøstyrelsen ikke har adgang til ejerregistre i en lang række lande, svarer dermed til et beløb på 37,5 millioner kroner i ikke-udstedte bøder.

P-AFGIFTER:

Forlænger aftale trods manglende resultater

Færdselsstyrelsen har forlænget aftalen med EPC trods begrænset succes med at opkræve ubetalte p-afgifter til udenlandske lastbiler. Vi gør status efter tre år.

EPC har blot opkrævet 18 procent af de ubetalte p-afgifter på tre år, og tusindvis af ubetalte afgifter til østeuropæiske lastbiler aldrig er opkrævet. Alligevel har Færdselsstyrelsen forlænget aftalen med EPC. Her udenlandske lastbiler på Hylkedal Øst. Foto: Niels Møller Madsen.

På tre år har Euro Parking Collection (EPC) opkrævet 18 procent af de ubetalte p­afgifter til udenlandske køretøjer, som Færdselsstyrelsen har videresendt.

Alligevel har Færdselsstyrelsen valgt at forlænge aftalen med EPC med endnu et år. Den oprindelige aftale med det britiske selskab gjaldt for tre år og udløb i januar 2024. Som begrundelse oplyser Færdselsstyrelsen overfor DANSKE VOGNMÆND, at EPC løser opgaven inden for de givne rammer, og at styrelsen i Ribe vurderer, at EPC lykkes med at skaffe oplysninger til at sende påmindelser og rykkere for manglende betaling af afgifter på flere vognmænd, end Færdselsstyrelsen kan med de samme ressourcer.

Transportministeriet oplyser endvidere i en mail, at der i løbet af 2024 skal træffes en politisk beslut­

ning om, hvordan håndteringen af parkeringsafgifter på rastepladser skal håndteres.

Ramt af kroniske lidelser

Aftalen med EPC har været hårdt ramt af en række kroniske lidelser, siden den kom til verden i januar 2021, da EPC blev hyret til at opkræve de tusindvis af p ­afgifter til udenlandske køretøjer, som allerede dengang lå og samlede støv.

For det første har EPC’s opkrævningsrate ligget stabilt under 20 procent af de ubetalte afgifter, som Færdselsstyrelsen har videresendt. Samtidig er det aldrig lykkedes EPC at opkræve mere end nogle få hundrede ud af de tusindvis af ubetalte p ­afgifter, som er udskrevet til særligt køretøjer fra Østeuropa.

Derudover har it­problemer, kommunikationsvanskeligheder og misforståelser omkring aftalens faktiske indhold resulteret i besvær med få overført

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

HER GÅR DET VÆRST MED OPKRÆVNINGEN

LANDAntal afgifter sendt til EPC Antal afgifter opkrævet af EPC

Polen4.836449

Gennem hele perioden på tre år har det stået klart, at de fleste parkeringssyndere kommer fra Østeuropa. Samtidig er det her, EPC har haft størst udfordringer med at opkræve de ubetalte afgifter, som oversigten viser. Færdselsstyrelsen har i perioden samlet sendt 11.319 ubetalte p-afgifter til EPC, hvoraf bare 2.091 er blevet opkrævet. EPC’s honorar for perioden 1. januar 2021 til og med 31. december 2023 beløber sig til 858.150 kr. Det svarer til 20 procent af det beløb, som EPC er lykkedes med at opkræve.

Kilde: Færdselsstyrelsen

ubetalte afgifter til EPC og problemer omkring sidstnævntes opkrævningsproces, herunder hvornår EPC skulle henlægge opkrævningen af de enkelte sager. Det fremgik allerede af Færdselsstyrelsen egen evaluering af samarbejdet i september 2022 halvvejs inde i aftalens oprindelige løbetid.

Da der er tale om en eksklusivaftale, har Færdselsstyrelsen forpligtet sig til udelukkende at anvende EPC som administrativ hjælp til opkrævning af ubetalte p­afgifter i udlandet. Styrelsen har med andre ord lagt alle sin æg i én kurv. Det har dermed ikke været muligt at indhente hjælp til opkrævningen fra andre aktører, som evt. kunne have større succes fx i de problematiske østeuropæiske lande.

Transportminister: Ikke godt nok

I starten af året lød der dog nye toner på området fra transportminister Thomas Danielsen (V). I

midten af januar gjorde ministeren sig til talsmand for, at man må overveje at stoppe med at udskrive p­afgifter, fordi det skævvrider konkurrencen, når danske vognmænd skal betale, mens et flertal af de udenlandske kan køre fra regningen.

Transportministeren anerkender, at opgaven med at opkræve ubetalte p­afgifter i udlandet efter tre år stadig ikke er løst.

Vi har en udfordring med ubetalte parkeringsafgifter til udenlandske chauffører, og desværre har succesraten hos EPC ikke levet op til forventningerne. Derfor arbejder vi på flere alternativer til at inddrive de ubetalte parkeringsafgifter. Det vil jeg tage en politisk drøftelse med Folketingets partier om, når alternativerne ligger klar, skriver transportministeren på mail til DANSKE VOGNMÆND.

Hvilke alternativer, transportministeren og hans system arbejder på, er indtil videre uvist. Den svigtende opkrævning i udlandet er dog ikke en ny problematik hverken for ministeren eller for hans kollegaer i Folketinget.

I forbindelse med offentliggørelsen af Færdselsstyrelsens evaluering af samarbejdet med EPC i januar 2023 lagde transportministeren også op til politiske drøftelser.

“Problemerne forsvinder heller ikke selv med en højere succesrate i inddrivelsen. Jeg forventer derfor at invitere udvalget til politiske drøftelser af mulige yderligere tiltag i den nærmeste fremtid,” skrev han dengang til Transportudvalget.

DTL: Signalforvirring og mangel på handlekraft

Men selvom transportministeren altså har konkluderet, at EPC ikke løser den ønskede opgave, har det foreløbigt ikke ført til ændringer. Hos DTL –Danske Vognmænd mener adm. direktør Erik Østergaard, at håndteringen er præget af politisk signalforvirring.

Det er prisværdigt, at transportministeren nu siger det, som det er, efter tre års opkrævning uden resultater. Samtidig er det barokt, at Færdselsstyrelsen har forlænget aftalen med EPC, særligt efter ministeren for blot en måned siden stod ved siden af mig på Vognmandens Dag i Herning og sagde til de forsamlede vognmænd, at det er unfair, at de skal betale p­afgifter, mens deres udenlandske konkurrenter kan vælge at se stort på afgifterne. Vi har for nylig fået en EU­dom, der i klartekst siger, at den danske 25­timers parkeringsregel og kontrol er fuldt lovlig. Så er det da en mærkeligt opgivende holdning at sige, at vi må stoppe helt med at udskrive p­afgifter, siger han og efterlyser større politisk handlekraft.

Det er jo ikke nogen statshemmelighed, hvad der er brug for: Betaler du ikke, så klamper vi dit køretøj. Det kan politiet finde ud af, når det drejer sig om køre­hviletidskontrol. Så med det rette mål af afklaring mellem de relevante myndigheder burde det også kunne lade sig gøre her, siger DTL­bossen. ■

HOLLÆNDEREN TAGER DET TUNGE LÆS

Broshuis 100 -tonner med ti aksler er en alsidig blokvogn.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

idste år leverede Broshuis, der er en hollandsk producent af specialtrailere, et par svære blokvogne til Mammoet i Brande, hvor den ene er en såkaldt 100 ­tonner, der anvendes til transport af tunge vindmøllekomponenter.

Kunsten med sådan en blokvogn er, at den skal kunne klare enorme punktbelastninger på blokvognens lad, og så fordele trykket blødt ud på vejbanen samtidig med, at den ikke må have for høj indlastningshøjde. Blokvognen skal kunne give sig og optage de voldsomme påvirkninger ved kørsel på forskellige niveauer. Broshuis’ moderne pendelakselsystem kaldet PL2, fordeler akseltrykket på hver aksellinje jævnt på køreunderlaget. Det ses tydeligt, når blokvognen med fuld last skal køre over en kantsten og måske ud på et område med en

Inden for de seneste år har den hollandske producent leveret et stort antal topmoderne blokvogne, herunder også 100-tonner-kombinationer til forsvaret i lande som Danmark, Storbritannien og USA m.fl.

anden og skrå belægning fx uden for kanten af en rundkørsel.

Testet af det amerikanske forsvar Inden for de seneste år har den hollandske producent leveret et stort antal topmoderne blokvogne, herunder også 100 ­tonner­kombinationer til forsvaret i lande som Danmark, Storbritannien og USA m.fl., og det har givet grobund for en konstant videreudvikling af konceptet.

Markedet for tunge særtransporter foretrækker ofte en blokvognskombination, der er lav over hjulsektionerne, så man også kan lade læsset fylde hen over hjulsektioner. Hvis man i stedet vælger en sengeversion, hvor lasten ligger nede imellem akslerne, kræver det meget længere og endnu kraftigere blokvognskombinationer. De bliver både tunge og dyre, samtidig med at fremkommeligheden reduceres på grund af den forøgede længde.

Hos Broshuis har man med topmoderne it ­ og produktionsteknologi været i stand til at konstruere den nye blokvognsgeneration med den lavest mulige højde på kun 870 mm og samtidig så let som muligt, uden det har reduceret styrken, og det amerikanske forsvar har gennem flere år gennemtestet 100 ­tonner en grundigt.

Effektivt hydraulisk system

Grundtrækkene i 100 ­tonner en er det effektive hydrauliske system og hele konstruktionen med en aftagelig svanehals, som er hydraulisk aktiveret.

Efter svanehalsen følger en treakslet hjulsektion

AKSLERNE

På Mammoets blokvogn er der to syv-tons Gigant-pendelaksler pr. aksellinje, så det maksimale tekniske akseltryk ligger på 14 tons pr. aksellinje. Med ti aksellinjer med alle aksler i brug udløser det et maksimalt samlet akseltryk på 140 tons.

Ved kørsel med 60 km/t ud ad vejen er det tilladte maksimale akseltryk 12 tons, svarende til i alt 120 tons samlet akseltryk. Pendelakslerne er monteret med fire dæk i størrelsen 245/70 R 17,5 på hver aksel, og alle aksler er styrende eller kan modsat låses i ligeud-stilling, selv om man ikke benytter denne mulighed. Akslerne kan ligeledes hæves op, hvis der ikke er brug for dem.

TEKNISKE FAKTA

Kingpinbelastning: 30 tons

Det er kraftig punktbelastning, når godset som på billedet kun bærer på to punkter. Her ses den forreste del af godset oven på dollyen.

Samlet akselbelastning: 120 tons ved normal kørsel (10 aksellinjer)

Teknisk ved lav hastighed: 140 tons

Tomvægt: ca. 33 tons

Lastehøjde: 870 mm

med lad, der udgør en blokvognsdolly. Dollyen er sammenkoblet med en lang centervange, der i fronten har et kort ladstykke, og centervangen danner forbindelse til den syv ­akslede blokvognssektion bagerst.

Takket være centervangen kan blokvognskombinationen forøges i længden med ni meter. Hvis man i stedet har brug for en kort blokvogn på blot syv aksler, så kan dollyen afkobles, og svanehalsen direkte tilkobles den syv ­akslede version. Det giver en stor fleksibilitet.

Broshuis har for kort tid siden desuden udviklet en såkaldt joker­aksel, der enten kan være et en­ eller to ­akslet blokvognsmodul, som kan indsættes sammen med andre pendelaksler, hvis der er brug for at kunne transportere mere vægt. Samlet set giver det et transportmiddel, der er fleksibelt til mange tunge og omfangsrige transporter.

Selve pendelakslen er konstrueret som et stort fjederben med en hydraulisk cylinder, der har en meget lang vandring, hvorved akslen kan hæve og sænke meget. Det er godt ved passage af underlag med forskellig højde og en god løsning, når blokvognen selv skal læsse sit gods.

DANSKE VOGNMÆND tog med ud for at se blokvognen i arbejde på en tung særtransport med samlet vægt på omkring 140 tons, og det må siges, at den er smidig ved kørsel over forskellige underlag, passage af rundkørsler og andre trafikale forhindringer, så den klarer opgaverne ganske fint. Lasten, der vejede cirka 95 tons, blev placeret med et bærepunkt i hver ende. Dvs. at det forreste bærepunkt var lige midt over dollyens tre aksler, mens det bagerste blev placeret over den næstsidste aksel ud af akselsektionens syv aksler. Blokvognen stod dog alligevel flot og nærmest upåvirket af den hårde punktbelastning.  ■

Totallængde med fuldt udtræk: 29.935 mm

DTL KRAN BLOK:

GLÆDE OVER NYE VÆGTE OG DIMENSIONER

På DTL Kran-Blok Erfas årsmøde i januar blev de øgede vægte og dimensioner rost.

Ventetiden har været lang og processen drøj, men det har i det store og hele været tiden og arbejdet værd.

Således lød skudsmålet for de nye bekendtgørelser for vægte og dimensioner fra formand for styregruppen Jesper Thorning, da DTL Kran­Blok Erfa holdt årsmøde i Odense i slutningen af januar.

Lad mig blot nævne større totalvægte til to­ og fire­akslede lastbiler, implementering af fem­akslede lastbiler med fuld totalvægt, større længde på sættevogne og større totallængde på sættevognstog. Et af de vigtigste tiltag for DTL Kran­Blok Erfa er de ekstra to meter til kranvogntog, som efter mange års ventetid absolut falder på et tørt sted, sagde formanden, som dog ikke lagde skjul på skuffelsen over, at tre­akslede lastbiler var blevet glemt, og at det ikke blev til forøget vægt for de syv­akslede vogntogs vedkommende.

Vi håber, at der snart kommer en anden runde, som kan rette op på dette, lød det forventningsfuldt fra formanden, der fremhævede et andet resultat, som DTL Kran­Blok har udvirket i det forgangne år.

I løbet af året fik vi standset den måske påtænkte neddrosling af en del af redningserhvervet, som bjærger tunge køretøjer. Pludselig dukkede der en ny tekst op på tilladelserne til bugsering og slæbning af tunge køretøjer, en tekst som egentlig betød, at man kun måtte bjærge til nærmeste egnede plads. Med en god indsats fra DTL og hjælp fra Færdselsstyrelsen lykkedes det dog at få rettet teksten,

så bjærgningskøretøjer ikke er begrænsede i deres aktionsradius.

Højaktuelt indlæg om kunstig intelligens Årsmødet bød bl.a. også på et højaktuelt indlæg om kunstig intelligens. Her gav adjunkt Christina Rehmeier fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Svendborg eksempler på brugen af den nye teknologi til planlægning af ruter, køre­hviletid, parkeringsregler og forudsigelse af vedligeholdelsesintervaller for biler.

Derudover var der indlæg fra afdelingsleder Jørgen Sand Kirk fra Vejdirektoratet om udviklingen med udstedelse af særtransporttilladelser, mens teamleder fra Færdselsstyrelsen Stefan Baik Dyrberg fortalte om nye køretøjstekniske regler. Uddannelsesleder Henrik Helios fra EUC Lillebælt fortalte, at det fælleseuropæiske krancertifikat, ECOL, nu er godkendt i Danmark som kranføreruddannelse, og endelig forklarede DTL’s chefjurist John Roy Vesterholm, hvordan man vedtager standardbetingelser, herunder DTL Kran­Blok Erfas særlige betingelser, ved indgåelse af transportaftaler med kunder. Betingelserne kan nemlig ikke blot fremgå af fakturaen, understregede han. ■

STYREGRUPPE FORTSÆTTER UÆNDRET

Deltagerne på det velbesøgte årsmøde i DTL Kran-Blok Erfa lyttede med interesse til flere spændende indlæg bl.a. om kunstig intelligens.

Foto: Finn Bjerremand.

Årsmødet gav genvalg til hele styregruppen, der fortsætter uændret. Styregruppen består af Jesper Thorning, DSV Transport A/S (formand), Mark Hald Kristensen, Tage Kristensen A/S (næstformand), Aleks Frank, Redning Danmark A/S, Jan Kjelgaard, AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S og Morten Gade, Knud Gade A/S. Suppleantgruppen omfatter Bo Anker Schou, BAS Kraner A/S, Jan Petersen, Easy Transport ApS og Majbritt Hald Christensen, Lastbilcentralen A/S. Der har været naturlig afgang i medlemskredsen, men også ti nytilkomne medlemmer, så DTL Kran-Blok Erfa tæller 188 medlemmer.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

VOLVO SURFER MED PÅ AEROBØLGEN

Den svenske producent er tilbage med fire nye aerodynamiske lastbiler herunder den hidtil kraftigste Volvo-lastbil nogensinde.

Kun en måned inde i det nye år rullede Volvo nye modeller ud på markedet, hvor den altoverskyggende nyhed er aerodynamiske førerhuse over hele linjen. Som den anden producent i Europa følger Volvo dermed EU’s anvisninger på et moderne aerodynamisk førerhus, hvor der stort set kun er gevinster, bortset fra at danske vognmænd ikke kan trække 25,25 m EMS1-vogntog (modulvogntog) med en aerodynamisk trækker. Det er meget uforståeligt, eftersom EU for snart en håndfuld år siden har udformet gode regler, der kan være med til at forbedre klimaet. Alligevel har Danmark endnu ikke klaret at åbne op for, at denne type klimavenlige lastbiler kan trække modulvogntog.

CO2 er buzzword

Ud over den lidt længere afrundede front som skal sikre luftstrømmen omkring førerhuset, er den mest synlige nyhed nok de nye kameraer,

kaldet Camera Monitor System, som har afløst sidespejlene.

Volvo lægger ikke skjul, på at CO2-reduktion er det store buzzword i forløbet med udviklingen af den nye lastbilserie.

-Den nye Volvo FH Aero er vores mest effektive lastbil nogensinde, da vi fortsætter med at reducere CO2 fra hele vores produktsortiment, siger Roger Alm, President hos Volvo Trucks.

-Dette er en Volvo-lastbil, når den er allerbedst. En sikker og overlegen kvalitetslastbil med et smukt design til krævende fjerntransportopgaver bygget til at sikre vores kunders succes.

Alle de nye tiltag giver ifølge Volvo op til fem procent i reduktion af vindmodstanden, hvorved brændstofforbruget reduceres, og udslippet tilsvarende formindskes til glæde for klimaet.

Forlænget med en kvart meter

Selve optimeringen af FH Aero-førerhuset er sket ved at forlænge det med 24 centimeter i fronten i forhold til den tidligere standard-version. Dermed

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

er der udviklet et mere aerodynamisk førerhus, og ifølge Volvo har det ikke bare reduceret vindmodstanden og dermed brændstofforbruget, men også været med til at give en bedre kørselsstabilitet, når det blæser.

Den elektriske FH Aero Electric har ved denne nye front også opnået bedre egenskaber, når vognen ruller frit. Dermed er der opstået mulighed for at opnå en større regenerering af energi, som føres tilbage til batteripakken, når der fx bremses eller vognen bare ruller ned ad bakke. På den måde kan der samles mere energi op, som kan benyttes til at køre op ad den næste bakke eller til at sætte hastigheden op.

FH 16 med 17,3 liter motor

I den kraftige ende af lastbilprogrammet nøjedes man ikke med at introducere et nyt aerodynamisk førerhus. FH16 har fået en ny motor, der fortsat er en sekscylindret rækkemotor, nu med en slagvolumen på hele 17,3 l.  Den nye D17 findes i en 600 hk-version med et højeste drejningsmoment på 3.000 Nm og en 700 hk-version med et højeste

drejningsmoment på 3.400 Nm. Helt i toppen glimrer en version med en topydelse på 780 hk og et højeste drejningsmoment på 3.800 Nm.

Dermed er den nye motorserie den absolut kraftigste i en Volvo-lastbil nogensinde og samtidig den kraftigste dieselmotor, der findes på lastbilmarkedet overhovedet.

Fra Volvos side lægges der ikke skjul på, at den stærke motor er velegnet til de helt tunge transporter, og den udmærker sig ved at kunne holde en høj gennemsnitshastighed med et lavt omdrejningstal. D17 kan anvende såvel B7-diesel, HVO eller RME til driften og er dermed fremtidssikret til en dieselfri drift.

De nye versioner er let genkendelige på deres Volvo Iron Mark, der er vokset i forhold til tidligere, og et mere spredt emblem, som er med til at vise, at her kommer der en ny Volvo.

Lanceringen på markedet af de nye Aero-versioner, fire i alt, fordelt på FH Aero, FH16 Aero, FH Aero Electric og den gasdrevne FH Aero, vil finde sted trinvist i løbet af det næste års tid. ■

Førerhuset på den nye Volvo-serie er forlænget med 24 cm. Førerhusets aerodynamik betyder ifølge Volvo, at brændstoføkonomien forbedres med op til fem procent.

Foto: Volvo Trucks.

DTL DYR:

Fortsat fokus på transportforordning

På DTL Dyrs generalforsamling i januar optog den nye EU-transportforordning en prominent plads i formandens beretning og den efterfølgende debat.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Traditionen tro var der dækket op på Paarup Kro i Midtjylland, da DTL Dyr i slutningen af januar holdt generalforsamling. Og et emne, som har optaget dyretransportørerne meget den seneste tid, nemlig den kommende nye EU­transportforordning, stod i centrum.

I sin beretning fortalte formand Morten Bach Sørensen, at DTL Dyr har lagt vægt på at påvirke arbejdet med transportforordningen i positiv retning. I april mødtes DTL således med fødevareminister Jakob Jensen (V)og fremførte dyretransportørernes ønsker til transportforordningen, herunder en bedre ansvarsfordeling for transportegnet­

hed. Derudover har DTL Dyr været aktive i debatten om dyretransport i almindelighed og har været i dialog med en række folketingsmedlemmer og medlemmer af Europa­Parlamentet.

Formanden lagde vægt på, at EUKommissionens forslag til en ny forordning lægger op til at skærpe reglerne om plads, temperatur og transporttid, hvilket vil udgøre en konkurrencemæssig udfordring og føre til øgede omkostninger, trængsel og CO2­udslip. På positivsiden er der dog tegn på, at der i EU har været lydhørhed overfor DTL Dyrs ønsker om en bedre ansvarsfordeling for transportegnethed.

Ved den efterfølgende debat var der også fokus på transportforordningen, herunder

Få en branchespecifik l�sning med et l�nsystem fra ProL�n

I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd kan vi nu tilbyde følgende:

forordningens krav om adskillelse af kønsmodne dyr.

Generalforsamlingen gav genvalg til Morten Bach Sørensen og Allan Hansen, mens Frits Carlsen og Søren Juncher blev valgt som suppleanter. ■

for dyretransportørerne, men at der er tegn på lydhørhed i forhold til ansvarsfordelingen mellem vognmand og landmand omkring transportegnethed. Foto: Søren Büchmann Petersen.

Nyhed!

Nu kan du få endnu mere ud af samarbejdet mellem ProLøn og DTL

•Automatisk indberetning af lønsum til Arbejdsgiverforening

•Automatisk stigning af fritvalgsprocenten samt mulighed for tømning af fritvalgskontoen

•Automatisk ajourføring af procentsatserne for arbejdsmarkedspension

•Automatisk stigning og tømning af S/H

Få gratis abonnement resten af året

Vælg ProLøn som dit lønsystem allerede i dag! Jo hurtigere du tilmelder dig - jo mere sparer du!

87 10

Ring til os på tlf.:

19 30, så hjælper vi dig godt i gang.

Scan her og brug koden DTL23

Formand Morten Bach Sørensen understregede, at EU’s nye transportforordning vil give store udfordringer

FORSKER:

Måske skulle vi arbejde mere med begrebet transportegnethed

Professor Mette S. Herskin fra Aarhus Universitet og embedsdyrlæge Anja Putzer fra Fødevarestyrelsen har været på studietur for at studere dyretransporter i Europa. Læs her, hvad de bl.a. fik ud af turen.

Professor Mette S. Herskin, Aarhus Universitet og embedsdyrlæge Anja Putzer, Fødevarestyrelsen

For at lære om dyretransport i praksis var vi i november på studietur. Vi fulgte en kalvetransport til Holland, så danske grise ankomme i tyske besætninger og besøgte flere transportvirksomheder.

I dagligdagen beskæftiger vi os ofte med problematikker, som er en del af et hele, men hvor vi kun skal forholde os til delelementer. Derfor var det meget givende at følge kalvene hele vejen, fra de ankom til sammenbringningsvirksomhed i Danmark til aflæsningen i Holland. Oplevelserne gav stof til eftertanke og mange spørgsmål, som vi bl.a. drøftede med tyske kalvehandlere. Det blev tydeligt, hvor meget praktisk viden og hvor lidt forskningsmæssig viden, der findes i forbindelse med kalvetransport.

Besøgene hos handelsvirksomheder, der transporterer grise i Europa, var også meget informative. Her hørte vi om forskelle i samarbejdet med myndigheder og sanktionspraksis i forskellige lande, men kunne også se, at meget foregår som i Danmark, fx kontrol ved pålæsning af dyr.

Grise fra Danmark klarede transporten fint

For en embedsdyrlæge, der ”sender” dyr fra Danmark, var det rart at se, at grise, der ankom i tyske besætninger efter 10­12 timers transport fra Danmark, tilsyneladende havde klaret transporten fint. Observationer som denne peger i retning af, at både vurderingen af grisenes transportegnethed og også transportomstændighederne har været i orden.

For både kalve og grise kunne vi konstatere, at dyrets tilstand ved transportens start er af stor betydning for, hvordan dyret klarer belastningerne under transporten.

Måske man skulle arbejde mere med begrebet ”transportegnethed” og forsøge at finde frem til, hvad

der positivt definerer et transportegnet dyr i stedet for som nu at betragte transportegnethed som fravær af bestemte sygdomme/lidelser.

Da vi i Danmark ikke slagter udsætterhøns og kalkuner, transporteres de til fx Tyskland, hvor vi besøgte et slagteri, der slagter høner fra Danmark. Chaufførens og transportvirksomhedens rolle ved fjerkrætransport er anderledes end ved transport af fx grise med meget mindre fokus på enkeltdyr og deres velfærd. Fjerkrætransport er endnu mindre forskningsmæssigt belyst end anden dyretransport, og det var tydeligt, at der er meget, vi ikke ved.

Inspiration til forskning om justering af kontrolpraksis

Turen gav os mulighed for at lære om metoder, udfordringer og forhindringer ved transport af dyr. Dyrevelfærd blev vurderet med forskellige udgangspunkter. Det var interessant at drøfte og udfordre vinkler og iagttagelser. Alle vi mødte gjorde sig tanker om, hvad forskellige belastninger betød for dyrene og deres velfærd. Det var utroligt spændende og giver forhåbninger om fremtidigt samarbejde om forbedring af dyrevelfærden under transport –chauffører, vognmænd, forskere og myndigheder. Vores oplevelser gav anledning til refleksioner og inspiration til såvel kommende forskning som mulige justeringer af dansk kontrolpraksis.

Tak til kreaturhandler Anders Rasmussen og chauffør Paul Doorn for at vi måtte følge med kalvetransporten og for at dele iagttagelser med os. Også stor tak til direktør Lars Rosgaard for at åbne døre for os hos tyske samarbejdspartnere. Alle tog sig tid til at vise deres virksomhed frem, fortælle om deres opfattelse af god og bedre praksis og svare på spørgsmål om alt fra kalvefodring, klimaanlæg på grisebiler til transportskader hos fjerkræ. ■

VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL

holder ordinær generalforsamling på

Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Lørdag den 23. marts 2024, kl. 10

Vi starter dagen med rundstykker kl. 10.00. Efter generalforsamlingen vil der være frokostbuffet kl. 13.00 hos Duus Vinkælder. Klokken 18.00 byder vi på en hyggelig aften med middag.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse

På foreningens vegne

Anders Lauritzen, formand

RANDERS & OMEGNS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling på

Master Bowl, Mariagervej 139, 8920 Randers

Lørdag den 16. marts 2024, kl. 16

Efter generalforsamlingen inviterer foreningen til en times bowling efterfulgt af spisning. Tilmeldingsfristen er den 3. marts 2024.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Brian Damsgaard Jensen, formand

SYDØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling på

Vingsted, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Lørdag den 13. april, kl. 10.00

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Per Rasmussen, formand

VOGNMANDSLAUGET

holder ordinær laugsforsamling på Glostrup Parkhotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup

Torsdag den 7. marts 2024, kl. 18

Efter laugsforsamlingen er Vognmandslauget vært ved spisning på Glostrup Parkhotel. Vi skal bede dig om at tilmelde dig både laugsforsamling og middag.

Forslag fra laugsmedlemmer til behandling på den ordinære laugsforsamling skal indsendes skriftligt til laugsbestyrelsen inden udgangen af februar måned og skal ledsages af en kort motivering. Dette gælder også opstilling af kandidater til oldermandsposten.

På laugets vegne

Henrik Tofteng, oldermand

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling på Skævinge Kro, Jernbanevej 1 3320 Skævinge

Lørdag den 16. marts 2024, kl. 11

Der vil blive serveret frokost efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Henrik Lund Kristiansen, formand

SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær laugsforsamling på

Skipperkroen, Mullerup Strandvej 19, 4200 Slagelse

Lørdag den 16. marts 2024, kl. 10 (kaffe fra 9.30)

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved lidt mad. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Tilmelding skal foregå via Sjællands Vognmandsforening hjemmeside: https://www.sjællandsvognmandsforening.dk/

På foreningens vegne

Rene Mitrofanov, formand

VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling på Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk

Lørdag den 2. marts 2024, kl. 10

Rundstykker, kaffe og te fra kl. 9. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Carsten Dyreborg, formand

SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling på

Scandic The Reef, Tordenskjoldsgade 14, 9900 Frederikshavn

Lørdag den 2. marts 2024, kl. 15.30

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Morten Dalgaard Andersen

DANAFFALD

holder ordinær generalforsamling på

Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 13

Inden generalforsamlingen afholdes virksomhedsbesøg kl. 10-12 hos Avista Green, Juelsmindevej 6/18 Kalundborg, hvor deltagerne skal se og høre om Avista Greens anlæg til behandling og genanvendelse af spildolie.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Lars Sørensen, formand

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling på

Hotel Skive Hus, Søndre Boulevard 1, 7800 Skive Fredag den 22. marts 2024, kl. 18.00

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Carsten Møibæk Nielsen, formand

ARBEJDSGIVERFORENING?

Som medlem har du adgang til ekspertrådgivning inden for

✓ personalejura

✓ overenskomstspørgsmål

✓ arbejdsmiljø

✓ uddannelse og HR

Få ny viden og flere perspektiver på en lang række aktuelle emner som grøn omstilling, den nye ferielov, regler om arbejdstid osv.

Via dit kontingent har du og dine medarbejdere nemlig mulighed for at deltage i et bredt udvalg af kurser og events om arbejdsmiljø, personalejura og HR og ledelse. Læs mere her: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events

DTL – DANSKE VOGNMÆNDS

GENERALFORSAMLING 2024

I henhold til vedtægterne for DTL – Danske Vognmænd (DTL) meddeles hermed, at DTL’s ordinære generalforsamling afholdes:

Lørdag den 25. maj 2024 kl. 09:00 på Scandic Falkoner, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse

3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse

4. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse

5. Valg af to revisorer og suppleanter for disse

6. Fastsættelse af kontingent

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

Der skal vælges fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg ­ i parentes fremgår det, hvem der foreløbig har meddelt, at de ikke genopstiller:

Bestyrelsesmedlem Suppleant Opstillet af Henrik Jørgensen (genopstiller ikke) Carl­Erik Søndergaard Region Midt/ Nord

Morten D.

Andersen Henning Lauritsen Region Midt/ Nord

Per Rasmussen Flemming Thisgaard Sydøstjyllands Vognmandsforening

Winnie

Grant Elith Andersen Vognmandslauget

Valgbar til posten som bestyrelsesmedlem samt suppleant er indehavere af eller ledende medarbejdere i en medlemsvirksomhed. Kandidatforslag til bestyrelsen skal være DTL i hænde senest den 15. marts 2024. Forslaget skal være ledsaget af et suppleantforslag til den pågældende post.

Ved nyvalg skal forslaget være ledsaget af en skriftlig villighedserklæring fra den pågældende kandidat om, at den pågældende kandidat vil modtage valg. Villighedserklæringen kan hentes på DTL’s hjemmeside: www.dtl.eu

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være DTL i hænde senest 15. marts 2024, gerne via e­mail: dtl@dtl.eu eller på adressen DTL, Grønningen 17., mezz. 1270 København K.

Forslag til behandling på dagsordenen må gerne være ledsaget af en kort begrundelse for forslaget.

København, februar 2024

Martin Danielsen Erik Østergaard Formand Adm. direktør

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENINGS

GENERALFORSAMLING 2024

I henhold til DTL’s arbejdsgiverforenings vedtægter meddeles herved, at DTL’s arbejdsgiverforenings ordinære generalforsamling holdes

Lørdag den 25. maj 2024 kl. 12:15 på Scandic Falkoner, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om arbejdsgiverforeningens virke i det forløbne år

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jf. § 10

6. Valg af revisor

7. Fastsættelse af kontingent

8. Eventuelt

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg ­ i parentes fremgår det, hvem der foreløbig har meddelt, at de ikke genopstiller:

Henrik Jørgensen (genopstiller ikke)

Morten D. Andersen

Per Rasmussen

Winnie Grant (genopstiller ikke)

På valg som suppleant til bestyrelsen er: Flemming Thisgaard

Kandidatforslag til DTL’s arbejdsgiverforenings bestyrelse skal være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 13. april 2024, jf. vedtægternes § 7, stk. 3. Kandidat­ og suppleantforslag skal være ledsaget af skriftlige villighedserklæringer for de foreslåede. Villighedserklæringen kan hentes på DTL’s hjemmeside under arbejdsgiver: www.dtl.eu

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal – ledsaget af en kort motivation – ligeledes være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 13. april 2024, jf. vedtægternes § 7, stk. 3.

DTL’s arbejdsgiverforenings adresse er:

DTL’s arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv, Børsen 1217 København K

København, februar 2024

Martin Danielsen Erik Østergaard Formand Adm. direktør

SÅDAN REGISTRERER DU MEDARBEJDERNES ARBEJDSTID

Fra 1. juli 2024 skal man som arbejdsgiver registrere alle medarbejderes arbejdstid. Det gælder dog ikke for chauffører, som er omfattet af eksisterende separate regler for mobile arbejdstagere. Læs herunder, hvordan du skal forholde dig til kravene.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Som arbejdsgiver er du fra 1. juli 2024 forpligtet til at indføre et system til registrering af alle medarbejderes arbejdstid med henblik på kontrol af arbejdstidsregler. De nye regler omfatter de medarbejdere, som er omfattet af arbejdstidsloven, hvilket i en transportvirksomhed fx kan være disponenter og bogholdere. Chauffører omfattet af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere er således ikke omfattet af de nye regler.

Ifølge loven, som blev vedtaget af Folketinget i januar, skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistrerings ­

system, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder for at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid. Kravet vedrørende tidsregistrering alene angår den samlede daglige arbejdstid. Det er således ikke et krav, at der sker registrering af, hvornår på dagen arbejdstiden ligger.

Kan klares med simple midler

Men før man går ud og investerer i et nyt system eller bruger dyrebar kontortid på selv at opsætte et system, skal man vide, at det kan klares med forholdsvist simple midler. Der er nemlig ganske frie

OPLYSNINGER SKAL OPBEVARES OG VÆRE TILGÆNGELIGE FOR MEDARBEJDEREN

Det er et krav, at registreringen af arbejdstiden er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (48 timers-reglen).

Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening

rammer for, hvordan et arbejdstidsregistreringssystem kan se ud, forklarer advokat Anders Jorsal fra DTL’s arbejdsgiverforening.

Der er ingen rigide krav til formen eller systemet for registreringen, så man behøver altså ikke lave en digital registrering i fx en app eller i et særligt system på computeren. Der er med andre ord metodefrihed, og det kan godt ske ved at skrive en timeseddel på papir eller ved anvendelse af et Excel­ark, siger han.

Arbejdsgivers interesse at lave registrering Loven har ikke regler om, at arbejdsgiver skal betale en bøde eller godtgørelse, hvis man ikke har et system inden d. 1. juli 2024.

Men selvom man som virksomhed ikke kan idømmes bødestraf el.lign., hvis man ikke har et arbejdstidsregistreringsystem, er det alligevel i virksomhedens interesse at indføre et system til registreringen, forklarer Anders Jorsal.

Har man fx en medarbejder, der påstår, at han eller hun har arbejdet mere end 48 timer, kan det være svært at modbevise, og så vil en dommer lægge vægt på, at man ikke har et system. Medarbejderen vil i den situation kunne kræve godtgørelse via sin fagforening, siger Anders Jorsal.

Undtagelse for selvtilrettelæggere

Det er ikke alle medarbejdere, der vil være omfattet af lovens regler, og der er mulighed for at undtage visse medarbejdere, de såkaldte selvtilrettelæggere, fra reglerne i arbejdstidslovens §3 (pause), §4 (48­timers­reglen) og §5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbej­

dere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Det vil i alle tilfælde være en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, herunder blandt andet om medarbejderen har betydelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden. Hvis medarbejderen skal undtages kravet om registrering af arbejdstid, er det på nuværende tidspunkt ligeledes et krav, at medarbejderen er undtaget reglerne om hviletid i hviletidsbekendtgørelsen.

DTL’s arbejdsgiverforening opfordrer til, at medlemmer retter henvendelse i forhold til spørgsmål omkring selvtilrettelæggere. ■

BRUG TACHO ONLINE TIL AT REGISTRERE ARBEJDSTID

Arbejdstidsmodulet i Tacho Online kan bruges til at registrere arbejdstiden for alle medarbejdertyper, både chauffører og administrative medarbejdere. Man opretter en såkaldt template i modulet i Tacho Online, hvor arbejdstiden for fx disponenter og andet personale kan registreres. Medarbejderen kan selv logge ind og se registreringerne, som reglerne kræver. Arbejdstidsmodulet er en del af den Tacho Online-pakke, som er gratis for medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening. Øvrige DTL-medlemmer kan tilkøbe pakken med 15 procent rabat.

Kilde: TungVognsSpecialisten (TVS)

FÅ 10 UGERS TILSKUD TIL VOKSNE TRANSPORTELEVER

I pjecen “Rekruttering og uddannelse i transportbranchen”, som DTL’s arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og 3F står bag, kan man bl.a. læse om de forskellige muligheder for at rekruttere chaufførelever til virksomheden, herunder mulighederne for tilskud.

Som noget nyt er det nu muligt at få tilskud fra Transport­ og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond (TLK) til de første ti uger til en ufaglært over 25 år, der gerne vil være faglært – EUV1 og EUV2. Medarbejderen modtager under forløbet sædvanlig overenskomstmæssig løn, og virksomheden modtager støtte til ti ugers skoleophold samt et eventuelt svendeprøvemodul fra TLK­kompetencefonden.

Pjecen rummer også en oversigt over de ordninger for lønrefusion, godtgørelse og tilskud, der findes på området, som er opdateret med de aktuelle 2024­tilskudssatser.

Find pjecen på DTL’s hjemmeside under Arbejdsgiver/Uddannelse, hvor du også finder en oversigt over tilskudsmuligheder fra de relevante uddannelsesfonde. ■

TRU

EUV 1: FOR VOKSNE LÆRLINGE, DER HAR MINDST TO ÅRS RELEVANT ERHVERVSERFARING

Eleven eller lærlingen skal gennemføre følgende forløb:

• Uden grundforløb

• Uden oplæring i virksomhed

• Eventuelt individuel godskrivning af kompetencer.

EUV 2: FOR VOKSNE LÆRLINGE, DER HAR MINDRE END TO ÅRS RELEVANT ERHVERVSERFARING OG/ELLER EN UDDANNELSE

Eleven eller lærlingen skal gennemføre følgende forløb:

• Måske grundforløb eller dele deraf

• Eventuelt individuel godskrivning af kompetencer.

DTL-SELVKØRERNETVÆRK SKREV HISTORIE

Inden det nye store parkerings­ og serviceanlæg Recharge City officielt var åbnet, holdt DTL­Selvkørernetværk sit første møde i 2024 i et mødelokale på det nye anlæg. Dermed blev netværket de første til at tage det nye center i brug til mødeaktivitet.

Efter at projektdirektør Charlotte Ørnsvig sidste år tilbød os, at vi kunne holde vores første møde i 2024 i et mødelokale ved Recharge City, fandt vi det helt naturligt at tage imod tilbuddet, siger talsmand for DTL­Selvkørernetværk, vognmand Tom Hansen, til DANSKE VOGNMÆND.

Vi har i DTL­Selvkørernetværk helt fra starten af projektet været med på sidelinjen og har bl.a. bidraget med ønsker og forslag til, hvordan de gode servicefaciliteter kan se ud. Vi håber, at Recharge City bliver en succes, fordi der er hårdt brug for denne type rasteanlæg, hvor man både kan holde sikkert hvil, få noget at spise og komme i bad, når man kører langt med lastbiler, slutter Tom Hansen. FBA

VOGNMANDENS DAG I DALBY

Du er inviteret til Vognmandens Dag i Dalby, arrangeret af Storstrøms, Køges og Omegns, Sjællands samt Næstved Vognmandsforening.

Uanset om du er DTL-medlem eller ej, er du velkommen til at nyde en dag med netværk og erfaringsudveksling med kolleger og leverandører.

Nyd morgenkaffe, hør om DTL’s arbejde i Bruxelles, når Torsten Holbek, CEO i NLA, indtager scenen. Få indsigt i betaling af vejskatter, når Henrik Esberg, direktør i BroBizz, deler sin viden. Netværk med vognmænd og samarbejdspartnere samt deltag i frokosten.

Der vil også være lodtrækning af gavekort til tilmeldte DTL-medlemmer.

Gør dagen endnu bedre ved at medbringe din vognmandskollega

TID STED

TILMELDING

Lørdag den 2. marts 2024 kl. 09.00 - 14.00 HE Jørgensen, Vordingborgvej 430, 4690 Haslev www.sjællandsvognmandsforening.dk Scan QR-koden og tilmeld dig

Vognmandskursus

VIDSTE DU....

.... at du kan genopfriske enkelte moduler på DTL’s vognmandskursus?

Har du allerede gennemført den grundlæggende vognmandsuddannelse, og ønsker du blot at styrke dine eksisterende kompetencer? Så kan du nu få genopfrisket et eller flere områder - og med den seneste viden. Virksomhedens økonomimedarbejdere kan også deltage, fx for at blive opdateret omkring løntillæg for St. Bededag. DTL's næste vognmandskursus har opstart den 13. maj 2024.

Du kan her vælge at deltage i et eller flere af følgende moduler:

Bogføring/regnskabslovgivning og kalkulationer samt nøgletal

Ledelses-, personale- og overenskomstforhold

Køre- og hviletid samt arbejdstidsdirektiv for mobile lønmodtagere

ADR kapitel 1.3 kursus

Handelsret, aftalelov, købelov og CMR lov

Finn Bjerremand har haft 10-års jubilæum i DTL

Teknisk konsulent i DTL og teknisk skribent og testkører her i bladet, Finn Bjerremand, havde 10­års jubilæum i DTL 1. februar. Finn Bjerremand er uddannet bjærger i Forsvaret og har bl.a. tidligere været vognmand. Han kom til DTL i 2014 fra en stilling som journalist på magasinet TransInform. Udover bl.a. at forfatte høringssvar er Finn Bjerremand sekretær i DTL Kran­Blok Erfa og i DTL­Selvkørernetværk. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med de ti år. TRU

VOGNMÆND PÅ BESØG I BRUXELLES

I januar var 48 vognmænd fra DTL’s vognmandsforeninger i Jylland og Fyn på bustur til Belgien, hvor gruppen besøgte Europa­Parlamentet i Bruxelles og bl.a. mødtes med europaparlamentarikerne Bergur Løkke Rasmussen (Moderaterne) og Asger Christensen (V), foruden IRU og NLA. Det blev også til en rundvisning hos Volvo i Gent inden hjemturen til Danmark. TRU

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Direkte medlem

Danish Agro A.M.B.A.

Køgevej 55 4653 Karise

Nordre Birks

Vognmandsforening

Kvistgård

Vognmandsforretning ApS

Helsingørsvej 108 3490 Kvistgård

Specialforeningen for Kurér- og

Varebilstransportører (SKV)

Plan4demand ApS

Frederikssundvej 330 2700 Brønshøj

Storstrøms Vognmandsforening

Nysted Autoværksted Wichmandsvej 21 4880 Nysted

Sydøstjyllands Vognmandsforening

KLD ApS

Kikkenborgvej 2 6000 Kolding

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

KLD ApS

Kikkenborgvej 2 6000 Kolding

Plan4demand ApS Frederikssundvej 330 2700 Brønshøj

NYE CHAUFFØRSVENDE

16 nye chauffører med speciale i henholdsvis godskørsel og tankkørsel, alle fra Arla, blev i januar uddannet fra EUC Lillebælt. Fra venstre: Henrik Krone Hansen, Benny John Mikael Pedersen, Jesper Møller, Rasmus Berg Krogh, Rasmus Mosen Skyum, Senad Sinanovic, Ole Jessen, Brian Kristensen, John Lund Gydesen, Dann Nielsen, Peter Nielsen, Ivan Madsen, Søren Nissen, Palle Danny Heilskov Hansen, Peter Østergaard, Jesper Flemming Bosen Nielsen. DANSKE VOGNMÆND ønsker de nye chauffører tillykke. FBA

DTL FORTSÆTTER SAMARBEJDE MED AMU-TRANSPORTSKOLER

DTL har lavet en ny aftale med AMU Danmark og fortsætter dermed samarbejdet med de 16 transportskoler under AMU Danmarks paraply. Formålet er bl.a. at sikre DTL’s medlemmer kendskab til fordelene hos AMU Danmark, rådgivning om de rigtige uddannelser og kompetenceudvikling for den enkelte virksomhed og dens medarbejdere og et nært samarbejde om chauffør­ og vognmandskurser. På billedet ses salgs­ og markedschef Søren Hessellund Axelgaard fra AMU (tv.) og underdirektør i DTL Frank Davidsen. TRU

En køre- hviletidsløsning til transportbranchen

Få styr på dine medarbejderes køre- hviletid og

arbejdstidsregistrering

Lovkrav pr. 1 juli 2024

Tacho Online

Er en digital platform, som automatisk kan indsamle og registrere data fra takografer og førerkort. Tacho Online rapporterer automatisk om overtrædelser m.v. Med Tacho Online kommer du på forkant med din næste virksomhedskontrol.

Med Tacho Onlines ‘Arbejdstidsmodul’, kan du administrere alle dine medarbejderes arbejdstimer og sikre, at du nemt overholder lovgivningen.

Få øjeblikkelig adgang til køre- hviletidsdata samt andre relevante oplysninger. Dette muliggør hurtig overvågning og styring af føreraktiviteter og sikrer overholdelse af regler og forskrifter.

Tacho Online genererer advarsler i realtid baseret på førerdata. Hvis der opstår problemer, såsom mulig overskridelse af køre- og hviletidsgrænser, informerer Tacho Online straks, hvilket muliggør øjeblikkelig handling for at undgå overtrædelser og potentielle bøder.

Pluspakken

Tacho Onlines 'grundpakke' dækker alle basale opgaver for transportvirksomheder. For mere avancerede behov er der en 'pluspakke' tilgængelig.

Pluspakken tilbyder blandt andet følgende udvidelser Arbejdstidsmodul, Medarbejder- og Eventmodul, Udvidet Egenkontrol, Statistik- og Overtrædelses-kategorisering, Scoresystem, Specialrapporter, Kalendervisning, CO2-beregner, KM-afgiftsberegner, Restkøretid, Livevisning af rapporter, Tjeklistemodul (Medarbejder Mobil APP) og fri telefonisk support & hotline.

Prisen for Pluspakken for DTL-medlemmer er 232,05 kr. pr. måned** (inkl. 15%). For alle andre er prisen 273 kr. pr. måned.