DTL Magasinet nr. 1 Januar 2019

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 01 | Januar 2019 | 21. ÅRGANG

VOGNMÆND:

UNFAIR KONKURRENCE HAR SKADET VORES FORRETNING Læs side 8

INTERVIEW:

POLEN SKAL IKKE BESTEMME I DANMARK Læs side 12

VELKOMMEN TIL IF Læs side 16

Oktober Januar 2018 2019 | DTL magasinet | 1

DTL 20 ÅR: STORT JUBILÆUMS-TEMA / TEST AF GAS-VOLVO / NYT TRAILERBRAND

→

LEDER

Et løfte til politikerne Der går en lige linje fra Kurt Beiers slumlejr i Padborg til Ministerrådets forhandlinger om Vejpakken og videre til den DTL-medlemsundersøgelse, I kan læse om i dette nummer af DTL Magasinet.

Den lige linje skærer sig skarpt ned igennem hele problematikken om social dumping. Kurt Beier-skandalen åbnede langt flere danskeres og europæeres blik for de konkrete konsekvenser af den unfair konkurrence på godstransportområdet, som både den danske men også nordiske og vesteuropæiske vognmandsbranche har oplevet gennem snart mange år. Og i stigende grad. Forhandlingerne i EU viser den voksende politiske forståelse af problemerne.

Og medlemsundersøgelsen viser, at DTL’s medlemmer om nogen ved, hvor skoen trykker.

Jeg er særdeles glad for, at undersøgelsen viser, at medlemmerne til fulde anerkender problemerne. Og at medlemmerne slet ikke er i tvivl om, at DTL er særdeles tydelige i kampen for at lave om på tingenes tilstand.

Anderledes ser det ud i andre organisationer. For eksempel var ITD, som reaktion på Kurt Beier-sagen, påfaldende længe om at se sig i stand til at mene noget overhovedet. Da

Tro mig: DTL - Danske Vognmænd vil gøre sit til at gøre livet hedt for de politikere, som ikke går seriøst ind i sagen. Både til folketings- og parlamentsvalg. Det er ikke en trussel.

Det er et løfte

reaktionen endelig kom, var den spagfærdig.

Da Rådet havde drøftet vejpakken i begyndelsen af december, var reaktionerne over for den danske offentlighed også spagfærdige, sådan lidt svagt positivt-neutralt-valent: ”… selvom der både er roser og torne i buketten ”, lød det.

Men i kulissen sker noget helt andet: ITD’s EU-lobbyist afviste pure transportministrenes forsøg på kompromis. I stedet kastede ITD i Bruxelles sig lystigt ind i kampen sammen med en lang række østeuropæiske organisationer for at få Europa-Parlamentets Transportudvalg (TRAN) til at skyde Rådets forslag ned.

Det kan i min optik kun opfattes som om, at ITD forsøger sig med en strategi, hvor der siges ét i offentligheden i Danmark og noget andet i Bruxelles.

Et gammelt ordsprog siger: Vis mig dine venner, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. ITD optræder helt systematisk sammen med de østeuropæiske venner, der har ladet sig fange i spiralen mod bunden gennem udsendelse af lavtlønschauffører til Kurt Beier og hans lige.

Når disse linjer

læses, har TRAN haft drøftelsen. I skrivende stund kendes resultatet ikke. Hos DTL - Danske Vognmænd er der imidlertid ingen tvivl: Resultaterne fra Rådsmødet repræsenterer klare fremskridt og forbedringer fra situationen i dag. Man må håbe, at Europa-Parlamentet kender sin besøgelsestid og ikke lader ITD og Østeuropa lægge processen død.

I dét scenarie, hvor Europa-Parlamentet måtte ende med at sende vejpakken til hjørnespark, så har de samtidig åbnet for at gøre social dumping til et omdrejningspunkt i de kommende valgkampe. Ikke bare i Danmark, men i store del af Europa. I Danmark skal der være afholdt valg til Folketinget inden den 17. juni 2019. Og danskerne skal stemme til Europa-Parlamentet den 26. maj.

Spørger man danskerne, hvilke politiske dagsordener der optager dem, så ligger social dumping temmelig højt. Derfor vil en dårlig løsning om vejpakken eller en nulløsning med garanti katapultere spørgsmålet om social dumping ind i top tre over valgkampstemaer.

Og tro mig: DTL - Danske Vognmænd vil gøre sit til at gøre livet hedt for de politikere, som ikke går seriøst ind i sagen.

Både til folketings- og parlamentsvalg.

Det er ikke en trussel. Det er et løfte.

Godt nytår.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ) og teknisk konsulent Finn Bjerremand.

DTL’s kommunikationsafdeling: public affairs manager Claus Perregaard, pressechef Morten Lindbo og webredaktør Thomas Rumph.

Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier.

Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Lisbeth Holten.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL magasinet | Januar 2019

→

INDHOLD 8

Kort nyt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................... ........ 4 Vognmænd: Unfair konkurrence har skadet.......................... 8 DTL: Ok med styrket kontrol af dyretransporter............. ....... 11 Polen topper tredjelandskørslen i Danmark.................. ....... 11 Interview: Polen skal ikke bestemme i Danmark . . ................ 12

UNFAIR KONKURRENCE. Hver anden vognmand melder, at forretningen er skadet som følge af unfair konkurrence fra chauffører fra lavtlønslande, viser dugfrisk rundspørge.

Husk at indbetale pensionsbidrag................................ ....... 15 Det får du, når du skifter til If. . ...................................... ...... 16

12

Mangel på arbejdskraft skæmmer en ellers fin udsigt.... ...... 18

INTERVIEW. EU’s vejpakke vil i sin foreliggende form være et stærkt våben til bekæmpelse af nogle af de forretningsmetoder, som blev udstillet med Kurt Beier-sagen.

Det forklarer transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Tema: DTL’s 20 års jubilæum.............................................. 20 Test: Gas-Volvo kører eminent.. .......................................... 30 Opbyggere løber stærkt.................................................... 33 Nyt trailerbrand på markedet...................................... ...... 34 Generalforsamlinger. . . . ............................................... ...... 36 Navne & noter. . . . . . . . . . . . . . ............................................... ...... 38

20 SKELSÅR. Den 1. januar 2019 fyldte DTL 20 år. Læs ti nedslag i organisationens liv og virke gennem to årtier. Om modulvogntogene, om hævede fartgrænser, om trafiksikkerhed, om social dumping og så naturligvis om DTL’s tumultariske første år.

DTL´S VERDEN

20 Jubilæum års

1999–2019

Vi har længe følt os udsat for et kontrolsystem, hvor vi ingen chance har for en rimelig behandling uanset, hvor godt vi forsøger at gøre vores arbejde. Det er ikke rimeligt, og det er godt, hvis aftalen sætter en stopper for det.

30 GAS. DTL Magasinets faste testkører Finn Bjerremand har denne gang prøvekørt en interessant og ikke mindst velkørende Volvo FH 460 LNG, som kører på gas.

Vognmand og formand for DTL Dyr Leif Lund Knudsen. Side 11

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

Januar 2019 | DTL magasinet | 3

→

KORT NYT

Årets bæredygtige lastbil 2019 Det førende italienske fagblad Vado e Torno har i samarbejde med Milanos Polytekniske Universitet tildelt den gasdrevne Scania L 340 prisen som Årets bæredygtige distributionslastbil.

Dette er Scanias tredje årlige pris i træk i denne kategori.

Prisen er baseret på bæredygtighed og effektivitet, ikke kun i forhold til emissioner, men også sikkerhed, gode køreegenskaber, effekterne på samfundet og bæredygtig produktion.

Som sin motivation for tildelingen af prisen fremhæver Vado e Torno det fak-

Højere hastighed for lastbiler forventes tidligst 1. juli 2019 Foto: Scania

tum, at lastbilen har en lav førerhushøjde, Scania City-ruden, der løser problemet med den blinde vinkel i højre side, og knælefunktionen til let indstigning.

- L-serien tilbyder ikke blot et førerhus, der er udviklet til byen, men som også er fyldt med al den teknologi, der bidrager til at gøre lastbilen bæredygtig også set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv, siger Maurizio Cervetto, chefredaktør for Vado e Torno.

Sms under kørslen koster klip i kørekortet

Der er udsigt til, at hastighedsgrænsen for lastbiler hæves i 2019 fra 70 til 80 km/t uden for tættere bebygget område og motortrafikveje. Det vil tidligst ske fra 1. juli 2019, fremgår ­det af et lovforslag, der er sendt i offentlig høring. Høringsfristen udløb den 14. januar 2019.

Regeringen og DF har i finanslovsaftalen for 2019 indgået aftale om at hæve hastighedsgrænsen for at fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet.

Det fremgår af aftalen, at man vil fastholde en hastighedsgrænse på 70 km/t på de strækninger, hvor øget hastighed ikke er forsvarlig.

vakt genklang på tværs af Folketingets Foto: Scanpix

partier, og før jul blev det besluttet, at det fremover kommer til at koste et klip i kørekortet, hvis man taler i håndholdt telefon eller sender sms’er under

1.500 kroner i bøde er ikke nok. Det

kørslen. Samtidig hæves bødestraf-

mente regeringen og Dansk Folkeparti,

fen fra 1.500 kroner til 2.000 kroner.

da de tidligere på året lagde op til at

Det meddeler Transportministeriet.

skærpe reglerne for brug af håndholdt

Lovforslaget træder i kraft i det nye år,

mobil og andre kommunikationsappa-

når Rigspolitiet er klar til at effektuere

rater under kørslen. Forslaget har siden

ændringen.

UOPMÆRKSOMHED BAG MANGE DØDSULYKKER ny rapport fra Vejdirektoratet om dødsulykker i Danmark i 2017.

Måske kender du det? Du kører på den samme strækning hver dag, og du kender hvert et sving og ved, hvornår der er trafik, og hvornår du nærmest har vejen for dig selv. Det kan gøre dig mere uopmærksom eller få dig til at sætte farten op. Men dødsulykkerne viser, at når der sker noget uventet, så kan uopmærksomhed have betydning for, hvor alvorlig ulykken bliver.

I 2017 spillede uopmærksomhed eller utilstrækkelig orientering en rolle i 61 procent af dødsulykkerne. Det betyder, at ulykkerne skete, fordi man fx overså en trafikant, man havde vigepligt for, eller måske sad og faldt i staver og kørte ind i træet i vejsiden.

For høj hastighed bliver både vurderet i forhold til den gældende fartgrænse, til den manøvre trafikanten lavede, til vejrforholdene under ulykken og til skadens omfang. Mindst hver tredje af de implicerede køretøjer i dødsulykkerne i 2017 kørte hurtigere end tilladt.

Læs mere her: www.vejdirektoratet.dk

4 | DTL magasinet | Januar 2019

Foto: Scanpix

Sidste år oplevede vi det næstlaveste antal dræbte i trafikken siden 2. verdenskrig. Det viser en

DU KENDER TRANSPORTBRANCHEN Det gør vi også

Kun for

ER! M M E L D E M L DT

Som medlem af DTL kan du nu købe forsikringer i If med helt unikke fordele, som kun gælder DTL-medlemmer.

Du får blandt andet: • Personlig rådgivning af eksperter, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret. Hverken for meget eller for lidt.

• Dækningsgaranti der garanterer, at du har den rigtige dækning. Hvis den købte forsikring ikke dækker din skade og du har modtaget forkert rådgivning, dækker vi skaden, selvom du ikke havde forsikringen.

• DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord ved uenighed om erstatning.

Læs mere på if.dk/dtl

KOM VIDERE MED DIN FORSIKRING Ring til os på 70 12 12 32 eller mail til dtl@if.dk If er Nordens førende forsikringsselskab, med 6.500 dygtige medarbejdere, der altid er klar til hjælpe dig.

→

KORT NYT

SAGT & SKREVET

Et stort skridt for trafiksikkerheden på kranbiler

Polen er et postkasseselskab Polen er nærmest et stort postkasse-selskab. Det har udviklet sig til en hel industri, og det er rigtig positivt, at der nu bliver sat en stopper for det.

Formand Jan Villadsen, Transportgruppen i 3F, til Fagbladet 3F om EU-Parlamentets retsudvalgs vedtagelse af at stoppe de såkaldte postkasseselskaber.

Melodramatisk kritik Jeg forstår skepsissen, men vi skal passe på med at blive for melodramatiske i kritikken.

Transportordfører Rasmus Prehn (S) til Politiken om diskussionen om indførelsen af små el-køretøjer i trafikken, hvor politikerne er blevet Stiholt har lavet frontafdækningen til frontstøttebenet, der også omfatter sensoren til AEBS og ACC. Foto: Finn Bjerremand.

Lige siden AEBS og ACC (nødbremsesystem og Adaptive cruise control) blev introduceret, har det været en udfordring at få leveret dette trafiksikkerhedsudstyr på fireakslede lastbiler og på lastbiler med et frontmonteret kranstøtteben. Løsningen er dog ved at rulle ud nu. Scania-forhandler Im. Stiholt i Aalborg har for kort tid siden leveret en af de første nye lastbiler med kranopbygning samt frontstøtteben med den vigtige sensor placeret, så den har fuld virkning, og det må betegnes som et stort skridt frem for trafiksikkerheden inden for kranfeltet.

Den nye Scania er leveret til Aalborg Vognmandsforretning A/S og er en R500 8x4, opbygget hos Palfinger i Østrig med en PK 135.002 TEC G kran. Im. Stiholt har stået for slutopbygningen samt fremflytningen af sensoren til AEBS og ACC, så den sidder fint integreret i frontafdækningen på forsiden af frontstøttebenet.

kritiseret for at overhøre advarsler fra eksperter.

Hæslige ulykker De her el-køretøjer gør uforudsigeligheden uforholdsmæssigt meget større i trafikken. Du så det første gang, da vi fik el-cykler. De medførte nogle forfærdelige ulykker. Vi kommer til at se nogle andre former for ulykker nu. Ulykker, som er hæslige.

Jacob Forman, forsvarsadvokat og ekspert i strafferetlige færdsels­ sager, til Lastbilmagasinet om forsøgsordningen, der gør løbehjul, selvafbalancerende køretøjer og motoriserede løbehjul lovlige i trafikken.

Kineserier Jeg kan godt lide international frihandel, men jeg kan ikke lide, at det foregår ved, at den danske stat og danske postvæ-

DAF Trucks leverede før jul sin første fuldt elektriske

sen skal subsidiere kinesiske pakker.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) til DR Nyheder om den gamle Foto: DAF Trucks

Første fuldt elektriske DAF leveret

aftale om internationale postrater, der definerer Kina som et udviklingsland, hvorved kineserne kan sende pakker billigt til danskerne.

Skader EU’s image Historier som denne skader EU’s image. Og vi er nødt til

lastbil til den

at arbejde sammen for at sik-

hollandske

re, at de ikke gentages, og at

supermarkeds-

reglerne hånd­hæves kraftigt

CF Electric er udviklet i et samarbejde mellem DAF og VDL. Jumbo vil

til gavn for befolkningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om forholdene for udenlandske chauffører i Danmark i en

bruge bilen til at levere varer til sine supermarkeder i det

tale til EU-parlamentarikere i Bru-

sydlige Holland. Bilen har en rækkevidde på 100 km.

xelles i begyndelsen af december.

Opladning tager 1,5 timer.

6 | DTL magasinet | Januar 2019

Foto: Per Daugaard

kæde, Jumbo.

Skandinaviens største transportmesse

På Transport 2019 fylder vi den runde hal med show trucks, veteranlastbiler, RC Trucks og meget mere.

Traditionen tro, kårer vi desuden Årets Opbygning under messen

Print din billet og se alle aktiviteter på transportmessen.dk transportmessen.dk

→

ERHVERVSPOLITIK // SOCIAL DUMPING XXXXXX

- Mellemtransporten fra terminal til terminal foregår ofte med udenlandske lastbiler, mens transporten fra producenten til terminalen og fra terminalen til brugerne ofte sker med dansk chauffør. På den måde bliver den udenlandske cabotagekørsel usynlig for kunderne, siger vognmand Jan Åkerman fra Gørlev.

VOGNMÆND:

UNFAIR KONKURRENCE HAR SKADET VORES FORRETNING Hver anden vognmand melder, at forretningen er skadet som følge af unfair konkurrence fra chauffører fra lavtlønslande, viser dugfrisk rundspørge 8 | DTL magasinet | Januar 2019

Tekst og foto Niels Møller Madsen

Det har jo aldrig været meningen, at man skulle kunne tage en chauffør fra Bulgarien og placere ham i Danmark for at køre til Sverige. Han bor jo på de to kvadratmeter i bilen for at servicere kunder i Danmark Vognmand Jan Åkerman

H

alvdelen af de adspurgte DTL-vognmænd mener, at deres forretninger har lidt skade på grund af unfair konkurrence fra østeuropæiske lastbiler. Og hver tredje har måttet lægge forretningen om som følge af unfair konkurrence.

Det viser en rundspørge, som DTL Magasinet har gennemført blandt medlemmerne.

Vognmand kan ikke matche priserne Vognmand Jan Åkerman fra Gørlev på Sjælland er en af de vognmænd, der har mærket konkurrencen fra billig østeuropæisk arbejdskraft, og som oplever at miste transportopgaver, fordi han bliver presset på prisen. Firmaet har ti lastbiler og kører

distributionskørsel på Sjælland og mellem landsdelene.

- Der bliver udført en masse transporter fra terminalerne over vandet til andre landsdele med udenlandske chauffører. Det kan de lave til nogle helt andre priser, end vi andre kan. Jeg kan jo ikke spise mine chauffører af med 10.000 om måneden. Så har jeg dem ikke ret længe, siger han, der ikke er sikker på, om kunderne er klar over, at det er sådan, det foregår.

- Vi er presset på prisen. Kunderne vælger servicen fra og giver opgaven til de billigste. Kunden siger, at det er en af de store, som skal køre det, og så bliver det med østchauffører (de store er fx Frode Laursen, PostNord m.fl. red.). Så jeg mister opgaver til østeuropæiske transportører, siger han.

- Mellemtransporten fra terminal til terminal foregår ofte med udenlandske lastbiler, mens transporten fra producenten til terminalen og fra terminalen til brugerne kan det foregå med dansk chauffør. På den måde bliver den udenlandske cabotagekørsel usynlig for kunderne, forklarer Jan Åkerman.

Vælter ind Ifølge DTL’s direktør Erik Østergaard bekræfter rundspørgen, hvad statistikkerne har vist siden EU’s seneste udvidelse med en række østeuropæiske lande.

- Det er jo væltet ind over grænsen med lastbiler på hvide plader fra lande, vi kun har ringe samhandel med. Og vel at mærke under løn- og arbejdsforhold, som ligger milevidt fra de danske. Og dét har de danske vognmænd betalt en høj pris for.

Og gør det fortsat, siger han og appellerer til vognmændene om selv at komme ind i kampen: - Når der er organisationer i Danmark, der mere kæmper Østeuropas kamp, så må man jo overveje sine kontingentkroner. I

DTL og NLA knokler vi for, at vejtransportpakken kommer til at sætte en stopper for de ødelæggende forhold, som fx Kurt Beier-sagen viste. Vi presser på i Bruxelles, og vi presser på i Folketinget, siger Erik Østergaard.

Håber på vejpakken Jan Åkerman har ikke lagt sin forretning om, men kombinationen af finanskrise og ublu konkurrence fra biler på hvide plader fik ham en overgang til at skrue 10-15 procent ned for blusset.

- Jeg holdt fast i principper og priser og måtte sige pænt nej tak til opgaver.

Uden at være inde i vejpakkens detaljer, håber Jan Åkerman, at DTL og direktør Erik Østergaard får sat et præg på pakken her og der.

- Det har jo aldrig været meningen, at man skulle kunne tage en chauffør fra Bulgarien og placere ham i Danmark for at køre til Sverige. Han bor jo på de to kvadratmeter i bilen for at servicere kunder i Danmark.

Alle speditører bruger de billigste, som de kan få. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Men det er derfor, det er vigtigt at få noget struktur, så de udenlandske chauffører skal køre hjem og holde pauser i deres hjemlande.

Slut med udlandet Vognmand Keld Koch fra Minitransport Danmark i Videbæk håber som sin sjællandske kollega på, at vejpakken kan bremse den unfair konkurrence fra østeuropæerne.

- Jeg har store forventninger til vejpakken. Men den bliver nok ikke hård nok. Det burde være sådan, at de udenlandske biler kom op med deres læs og så tog et læs med hjem igen. Ikke at de skal blive og køre flere gange heroppe, siger han, der er selvkørervognmand med en varebil og en 12-tons lastbil.

Keld Kochs udgangspunkt er Vest-

→

Januar 2019 | DTL magasinet | 9

→

ERHVERVSPOLITIK // SOCIAL DUMPING XXXXXX

→

RESULTATER FRA RUNDSPØRGEN

UNFAIR KONKURRENCE HAR SKADET VORES FORRETNING ... jylland, men han kører ekspreskørsel over hele landet med vareprøver, reservedele til montører osv. I gamle dage gik turen til udlandet en gang eller to om måneden.

Men det er slut. Nu bliver det højst til en udlandstur et par gange om året.

Keld Koch påpeger, at det er en kæmpe konkurrenceforvridning, at der er forskellige regler for vognmandstilladelser for varebiler fra land til land i EU. Der burde være de samme regler for alle lande, mener han.

- Jeg oplever rigtig meget konkurrence fra østeuropæiske varebiler. Først på ugen, når de har fået læsset af fra udlandet her i Danmark, holder de rundt på rastepladser, og venter op til flere døgn på at få læs på igen ud af landet, siger han.

Keld Koch mødes fra tid til anden med sine østeuropæiske konkurrenter. Det sker fx, at han samler gods op ved en dansk kunde og derefter kører til en rasteplads eller tankstation for at læsse om til østeuropæiske biler, før turen går sydover.

- Er det med forvognen, bliver godset læsset om i to varebiler, og så drøner de sydpå. Jeg ved ikke, om speditørerne laver manøvren for at skjule for de danske kunder, hvem der faktisk kører varerne afsted, siger han og fremhæver et par lyspunkter.

- Nogle enkelte virksomheder betaler prisen og vil være sikre på, at varerne når frem. Måske fordi de har montører, der står og venter. Så vil de godt betale.

8 ud af 10 frygter for udenlandsk overtagelse Ifølge rundspørgen kender to ud af tre adspurgte vognmænd til kolleger og chauffører, der har forladt branchen på grund af unfair konkurrence/social dumping.

Næsten alle vognmænd frygter, at en kommende økonomisk krise vil betyde, at 10 | DTL magasinet | Januar 2019

udenlandske konkurrenter æder yderligere bidder af den danske godstransport. Erik Østergaard: - Ved sidste krise så vi i stor stil danske vognmænd, der drejede nøglen om, fordi krisen faldt sammen med østudvidelsen i EU. Store markedsandele blev simpelthen tabt til lavtlønschauffører. Så jeg forstår godt, at de danske vognmænd er bekymrede for en gentagelse, når næste recession rammer.

- Vi kan ikke se passivt til. En økonomisk krise er jo uomgængelig før eller senere.

Men det må ikke igen få som konsekvens, at danske vognmænd på danske vilkår mister hele områder af transporten til lavtlønschauffører. Derfor er vejtransportpakken så vigtig, siger han.

Mange vognmænd vil ikke anbefale deres erhverv DTL-medlemmerne bliver også spurgt, hvorvidt de vil anbefale erhvervet til børn og venner. Det svarer hele 67 procent ”nej” til. Som grund angiver de fleste udsigten til for lidt i indtjening, urimelige konkurrencevilkår samt en usikker fremtid for erhvervet. Erik Østergaard er foruroliget over, at så mange ikke vil anbefale erhvervet: - Når man er glad for sit job, har succes med det og har tro på fremtiden, så giver man gerne sin virksomhed videre til sine børn. At to ud af tre vognmænd ikke vil anbefale erhvervet vidner noget om de vilkår, der alt for længe har hersket med unfair konkurrence. Vi skal have ryddet op i branchen og sikret ordnede forhold og fair konkurrence. Ellers kan vi se begyndelsen til enden for branchen, advarer Erik Østergaard.

Ikke alle ser dog sort på erhvervets fremtid. 11 procent af de adspurgte vognmænd vil således gerne anbefale vognmandserhvervet til børn og venner. ■

• 90 procent mener, at social dumping/løndumping/unfair konkurrence med chauffører fra lavtlønslande har været et reelt problem for danske vognmænd.

• 54 procent angiver, at social dumping/løndumping/unfair konkurrence har haft en negativ effekt på deres forretning.

• 50 procent oplever at miste opgaver/tabe budrunder, fordi de ikke kan matche prisen fra danske speditører eller vognmænd med østeuropæiske chauffører eller fra østeuropæiske vognmænd.

• 36 procent har inden for en 10-års periode måttet lægge forretningen om på grund af udenlandsk konkurrence.

• 68 procent har oplevet, at vognmandskolleger og/eller chauffører har forladt godstransport-erhvervet på grund af social dumping/løndumping/ unfair konkurrence.

• 80 procent er bekymrede for, at en fremtidig økonomisk krise vil betyde, at yderligere typer af godstransporter i Danmark vil blive overtaget af lavtlønslande.

• 55 procent angiver, at deres virksomhed er sårbar/meget sårbar i forhold til en fremtidig økonomisk krise.

• 67 procent vil ikke anbefale vognmandserhvervet til deres børn/gode venner. Grundene hertil er især ”for lidt indtjening”, ”for usikker fremtid” og ”urimelige konkurrencevilkår”.

OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er gennemført i ugerne 47-48. Spørgeskemaet er sendt ud til 1.621 medlemmer.

433 (27 procent) har besvaret.

Tekst Niels Møller Madsen

→

NYHEDER // ERHVERVSPOLITIK

DTL: Ok med styrket kontrol af dyretransporter

Ifølge aftalen mellem regeringen og DF får dyrlægerne i en aktionsperiode på tre måneder 50 procent mere tid til at kontrollere hver gris inden transporten ud af Danmark. Foto: Scanpix.

De seneste ti år er antallet af dyretransporter steget betragteligt, uden at kontrollen er fulgt med. Derfor har miljø- og fødevareministeren nu aftalt med Dansk Folkeparti, at kontrollen med dyr på vej ud

af Danmark øges markant. Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet.

DTL – Danske Vognmænd bifalder aftalen om styrket kontrol med dyretransporter.

- Der skal naturligvis være ordentlige forhold for dyrene, særligt når de skal transporteres over længere afstande. Samtidig er det vigtigt med ordentlige forhold for transportørerne og chaufførerne, som udfører transporten, siger vognmand Leif Lund Knudsen, formand for DTL Dyr. - Dårlige forhold må ikke blive et konkurrenceparameter, og det skal der være et kontrolomfang, som kan sikre. Omvendt er der tale om en meget voldsom forøgelse af kontrollen og dermed omkostningerne i branchen. Det er derfor godt, at der lægges op til en hurtig evaluering og en indførsel af en risikobaseret fremadrettet tilsynsindsats. Det er vigtigt, at dem, som følger reglerne, ikke får højere omkostninger og

Polen topper tredjelandskørslen i Danmark Tyskland var engang førende, når det gælder tredjelandskørslen til eller fra Danmark. Men den tid er forbi.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som DTL har bearbejdet.

I 2011 blev tyskerne overhalet af Polen, i 2013 af Litauen/ Letland og i 2015 af Bulgarien/Rumænien.

Polen fører nu suverænt tredjelandskørslen til og fra Danmark efter kraftig vækst ikke mindst i 2016 og 2017. Rumænien og Bulgarien er stormet ind på banen efter 2012, hvor de fik adgang til EU’s transportmarked. Litauen og Letland har tredoblet deres tredjelandskørsel siden 2009, mens Tjekkiet og Slovakiet har værende vigende siden 2010.

Den samlede tredjelandskørsel i Danmark er næsten fordoblet på ni år, men hverken tyske eller danske vognmænd/chauffører har nydt godt af stigningen. Den er stort set udelukkende kommet biler på østeuropæiske hvide plader til del. ■

en mere bøvlet arbejdsdag, siger han og fortsætter: - Det er også godt, at der lægges op til en ophævelse af klippekortsordningen og samtidig klarere regler for sanktionering over for transportvirksomhederne og deres chauffører. Vi har længe følt os udsat for et kontrolsystem, hvor vi ingen chance har for en rimelig behandling uanset, hvor godt vi forsøger at gøre vores arbejde. Det er ikke rimeligt, og det er godt, hvis aftalen sætter en stopper for det, siger han.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti medfører bl.a., at Fødevarestyrelsen vil kontrollere mere end hver 10. af alle transporter, som fører grise ud af Danmark. Der skal i sidste halvår af 2019 udføres 250 indladningskontroller om måneden. I dag er der planlagt under ti månedlige indladningskontroller i samme periode.

Aftalen indebærer også, at dyrlægerne i en aktionsperiode på tre måneder får 50 procent mere tid til at kontrollere hver gris inden transporten ud af Danmark. Den styrkede kontrol vil sikre, at Fødevarestyrelsen får bedre mulighed for at vurdere, om hver enkelt gris halter eller har skuldersår osv. Efter aktionsperioden vil landmænd og transportører uden problemer gå tilbage til den normale kontroltid, mens den vil blive fastholdt for de brodne kar. ■

Tredjelandskørsel til/fra Danmark, mio. tonkm.

3000 POLEN 2500 2000

RUMÆNIEN BULGARIEN

1500

LITAUEN LETLAND

1000

TJEKKIET SLOVAKIET

500

TYSKLAND

0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken: UVG1Vejgodstransport med udenlandsk lastbil efter enhed, registeringsland og kørselsart

Januar 2019 | DTL magasinet | 11

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

TRANSPORTMINISTER OLE BIRK OLESEN (LA):

POLEN SKAL IKKE BESTEMME I DANMARK

- Der børe være et vist spillerum. Det er ikke nødvendigvis sådan, at fordi man benytter sig af et firma i Tjekkiet, som lønner sine ansatte med 20 kroner mindre i timen end en dansk transportvirksomhed, så er man et slet menneske, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA).

12 | DTL magasinet | Januar 2019

Tekst Thomas Rumph Foto Niels Møller Madsen

EU’s vejpakke vil i sin foreliggende form være et stærkt våben til bekæmpelse af nogle af de forretningsmetoder, som blev udstillet med Kurt Beier-sagen. Det forklarer transportminister Ole Birk Olesen (LA) i dette interview, hvor han også gør sig til talsmand for en højere arbejdsgivermoral fra transportkøbernes side

D

TL Magasinet møder transportministeren på hans kontor på Slotsholmen dagen efter, at han er kommet hjem fra forhandlingerne om EU’s vejpakke i Bruxelles med sine EU-kollegaer. Én af ministerens pressemedarbejdere er med til at holde styr på tiden, men Ole Birk Olesen (LA) har god tid til at fortælle detaljeret om de netop overståede forhandlinger og deres betydning.

- Du har som minister fået anerkendelse og ros for udfaldet af forhandlingerne om Vejpakken i Rådet. Hvor mener du, aftrykket bliver størst i forhold til vejgodstransportbranchen herhjemme?

- Forhandlingen var en stor succes. Vi kom med nogle klare danske synspunkter, som i meget høj grad blev imødekommet.

Også i højere grad end man kunne have håbet på for et halvt eller helt år siden. Da vejalliancens lande holdt sammen, og en mulighed for at overtale nogle af ”midterlandene” viste sig, kunne der skabes et flertal for den samlede vejpakke. Det lignede i store træk det udmærkede kompromis, som var blevet fremlagt tidligere, men heldigvis uden opblødning af forbuddet mod at afholde det lange regulære ugehvil i førerhuset og til gengæld med cabotagereglerne for vejdelen af kombineret transport.

Chaufføren skal vende hjem - Forhandlingerne rammer lige lukt ned i debatten omkring Kurt Beier Transport A/S og den generelle problemstilling om social dumping. Får udfaldet af de forhandlinger, du har deltaget i, en konkret effekt i forhold til bekæmpelsen af den slags forhold i Danmark?

- Vejpakken har nogle elementer, som vil være med til at forhindre den her måde at benytte filippinske chauffører på.

Et helt afgørende element er fx, at arbejdet skal tilrettelægges, så chaufføren hver fjerde uge kan vende hjem til sit eget land eller det land, hvor virksomheden har

hovedsæde. Det vil have betydning for en lignende sag, for det var ikke mit indtryk, at filippinerne i Padborg var hjemme.

Hverken i Polen eller Filippinerne.

- Og så kan vi her i Danmark lade vejdelen af kombineret transport omfatte af cabotagereglerne, hvis vi ønsker det, og det gør vi. Vi fik jo det indtryk, at de filippinere lå og kørte vejdelen af kombineret transport ret systematisk. Men der vil vi nu kunne sige, at det kan man altså kun gøre fem dage, og så har man efterfølgende en karensperiode på fem dage. Det vil dæmme op for brugen af filippinske chauffører.

- Endelig bliver introduktionen af den intelligente tachograf fremrykket, så den skal være i alle lastbiler fra 2024. Det element gør, at det bliver lettere at kontrollere, om reglerne bliver overholdt. Og det sikrer, at ingen kan slippe afsted med at bryde reglerne og derved få en konkurrencefordel.

Bedre håndhævelse fremover - Alt andet lige, så hæver det vel behovet for kontrol og håndhævelse? Hvordan skal det ske? Skal der tilføres flere ressourcer til kontroldelen?

- Der er i forbindelse med finansloven aftalt en øget kontrolindsats med DF. Lige for øjeblikket ser det ikke ud til, at kontrolindsatsen er stor nok. Vi har været igennem nogle år, hvor politistyrken har været brugt til mange andre ting som fx terrorbekæmpelse og grænsekontrol. Men

jeg forstår på justitsministeren, at det var en midlertidig ting, som vi nu er ved at være igennem. I kombination med flere midler på finansloven og den intelligente tachograf, godt nok først fra 2024 i ældre køretøjer, er det mere end i dag. Så må fremtiden vise, om det er nok.

Polen skal ikke bestemme - For et års tid siden gav du selv på et samråd i Folketinget udtryk for undren eller bekymring over muligheden for, at danske transportvirksomheder kan bringe ikke-EU-borgere ind og køre som chauffører i Danmark. Så kom for nylig vedtagelsen i Folketinget, som pålægger regeringen at arbejde for "styret, ikke fri bevægelighed".

Kan man fra dansk nationalt hold gøre noget ved det her, eller må man lægge sine æg i den kurv, der hedder EU? - Vi har allerede cabotage-reglerne, og de bliver nu endnu mere effektive.

Cabotagereglerne er jo en undtagelse på transportområdet, som begrænser bevægeligheden. Spørgsmålet om de filippinske chauffører og chauffører fra tredjeverdenslande i det hele taget kom bag på mange herunder mig. Jeg er en stor tilhænger af EU’s indre marked og den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser, men jeg har altid opfattet det sådan, at det omfattede europæiske borgere og virksomheder. Og at hvis filippinske borgere eller andre fra lande uden for EU skulle til Danmark for at arbejde, så var det noget, Danmark besluttede.

→

Spørgsmålet om de filippinske chauffører og chauffører fra tredjeverdenslande i det hele taget kom bag på mange herunder mig Transportminister Ole Birk Olesen (LA)

Januar 2019 | DTL magasinet | 13

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

POLEN SKAL IKKE BESTEMME I DANMARK ...

- Jeg har aldrig haft den opfattelse, at Polen skulle bestemme, om der skulle filippinere til Danmark for at arbejde som lastbilchauffører. Jeg går ind for, at hvert EU-land har sin egen ret til at bestemme hvem uden for EU, der får lov til at arbejde i landet.

Bør udvise arbejdsgivermoral - Du udtrykker forundring over Kurt Beier-sagen, ligesom flere af de førende organisationer i branchen, DI Transport og Danske Speditører. Andre, bl.a. DTL og 3F, har igennem længere tid påpeget, at der er et mønster her, hvor man driver forretning ved hjælp af lignende metoder.

Kan man belave sig på, at virksomheder og førende organisationer retter ind i forhold til gældende moral?

- Man kan jo have en såkaldt code of conduct. Jo større og mere velrenommeret en virksomhed man er, jo mere bør man gå op i, om underleverandørerne har nogle arbejdsmetoder og fungerer på en måde, som man kan se sig selv i.

Jeg glæder mig da over, at Danish Crown nu er i gang med et arbejde med et code of conduct, hvor man siger, at dem, der kører for os, skal leve op til nogle standarder, som vi kan se os selv i, og som vi benytter hos os selv på slagterierne. En arbejdsgivermoral.

- Men det virkede faktisk som om, nogle af virksomhederne skulle presses lidt hårdt, og at Danish Crown hægtede sig på sent i forløbet?

- Jeg kan ikke huske rækkefølgen og heller ikke alle, der meldte ud, hvorvidt de ville have et code of conduct på det

her område. Men Danish Crown gjorde.

Det er ikke en nem problemstilling for dem, for hvis de er i konkurrence med et stort slagteri i Tyskland, og hvis det tyske slagteri ikke gør det samme, så er det jo svært for Danish Crown at sige: Jamen, vi påtager os frivilligt større transportomkostninger.

- Jeg vil ikke trække en snæver skabelon nedover, hvordan man skal agere på det her område, men man befinder sig på

den forkerte side af stregen, hvis man har benyttet sig af en transportør, der fx har filippinere ansat til meget lavt lønniveau, og som lever under forhold, som man ikke synes, er værdige for mennesker.

- Men der børe være et vist spillerum.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at man er et slet menneske, fordi man benytter sig af et firma i Tjekkiet, som lønner sine ansatte med 20 kroner mindre i timen end en dansk transportvirksomhed. ■

Ole Birk Olesen og medlemmer fra delegationerne fra Danmark, Holland og Østrig under forhandlingerne om vejpakken i Bruxelles i december. Foto: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

→

Stort flertal for vejpakken

Vejpakken blev stemt igennem EU’s Ministerråd med et stort flertal sent om aftenen d. 3. december af den danske transportminister og hans europæiske kolleger. Der lægges bl.a. op til fem karensdage på cabotagekørsel, udstationering skal gælde for international kørsel – dog ikke til/ fra lastbilens hjemland, et fortsat forbud mod at afholde det ugentlige hvil i førerhuset, samt et opgør med post-

14 | DTL magasinet | Januar 2019

kasseselskaber. Ud af de 28 EU-lande stemte kun Belgien, Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Irland, Malta, Polen, Letland og Litauen imod, mens Rumænien afstod fra at stemme.

For at vejpakken endeligt kan vedtages, skal den igennem EU-Parlamentet, hvor flere af elementerne forventes at blive mødt med krav om ændringer fra parlamentsmedlemmer valgt i Østeuropa.

PENSIONSBIDRAG // ARBEJDSGIVER

→

Tekst Advokat Maria Nymann, DTL-A/Dansk Erhverv

Husk at indbetale pensionsbidrag →

DTL’s arbejdsgiverforenings medlemmer er omfattet af Transportoverenskomsten, og det indebærer blandt andet, at vognmændene hver måned skal indbetale pensionsbidrag til PensionDanmark for deres chauffører sionDanmark, løber du en betydelig risiko.

Hvis chaufførens fagforening eller anden rådgiver rejser en sag over for dig, kan du ikke nøjes med at betale 2/3 af pensionsbidraget, svarende til de 8 procent. Du skal derimod betale hele pensionsbidraget på 12 procent og dermed 50 procent mere, end hvis du løbende havde betalt pensionsbidrag.

En chauffør kan rejse krav om manglende betaling af pensionsbidrag op til fem år tilbage, og det kan med andre ord betyde, at du kan blive mødt med et anseeligt efterbetalingskrav. Derudover kan du blive pålagt at betale bod til 3F for brud på Transportoverenskomsten.

Eksempel

på efterbetaling af pensionsbidrag

→

→

Pensionsbidraget udgør 12 procent af chaufførernes løn inkl. feriegodtgørelse, særlig opsparing og eventuel frihedsopsparing (betales kun for timelønnede). Som arbejdsgiver betaler du 2/3 af beløbet (8 procent), og dine chauffører betaler den sidste tredjedel (4 procent).

Transportoverenskomstens pensionsordning omfatter blandt andet en pensionsdel og en forsikringsdel. Derudover er der knyttet en sundhedsordning til pensionsordningen.

Pensionsdelen sikrer chaufførerne, at de har en opsparing, når de en dag skal på pension.

Forsikringsdelen, der blandt andet omfatter et engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme, supplerende førtidspension og dødsfaldsdækning, kommer til udbetaling, når og hvis de forskellige begivenheder opstår.

Anslået årsløn: 300.000 kroner

Løn i fem år: 1.500.000 kroner Hvis pensionsbidraget ikke bliver Pensionsbidrag til efterbetaling: indbetalt Stort flertal for vejpakken Hvis du som vognmand ikke indbetaler pensionsbidrag for dine chauffører til Pen

180.000 kroner

Betaling af forsikringsbeløbet Desværre sker det fra tid til anden, at en chauffør bliver ”kritisk syg”, det kan fx være med ondartet kræft eller en blodprop i hjernen.

Hvis du har indbetalt pensionsbidrag til PensionDanmark for chaufføren, som du skal efter Transportoverenskomsten, så dækker pensionsforsikringen de kritiske sygdomme, der er omfattet af forsikringen.

Hvis du ikke har indbetalt pensionsbidrag for din nu kritisk syge chauffør, skal du selv betale det forsikringsbeløb, som chaufføren ellers ville kunne få udbetalt fra PensionDanmark. Er der tale om dødsfald, kan beløbet udgøre helt op til 1,25 millioner kroner i 2019.

Er du ikke kommet i gang med at indbetale pensionsbidrag for dine chauffører til PensionDanmark, skal du gøre det nu. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du indbetaler, er du altid velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening på tlf. 33 74 60 00. ■

Januar 2019 | DTL magasinet | 15

→

DTL’S VERDEN // FORSIKRING

Ny forsikringspartner:

DET FÅR DU, NÅR DU SKIFTER TIL IF DTL’s direktør Erik Østergaard og If’s direktør for erhvervsforsikringer, Ivar Martinsen, da de to direktører mødtes i december for bl.a. at underskrive den nye aftale om et skadesudvalg.

Fra 1. januar er If DTL’s nye forsikringspartner. Læs her, hvad If kan tilbyde DTL’s medlemmer 16 | DTL magasinet | Januar 2019

A

t skabe forbedrede vilkår for danske vognmænd.

Det er ifølge DTL’s adm. direktør Erik Østergaard eksistensberettigelsen for DTL - Danske Vognmænd.

- Aftalen med If kom i stand af selvsamme grund: Fordi vi hele tiden skal sikre de bedste tilbud på hylden til DTL-medlemmerne, og det mener jeg, vi nu kan på forsikringsområdet, siger han i anledning

Tekst Informationschef Birgitte Ringbæk, If Danmark og Niels Møller Madsen Foto Lisbeth Holten

af DTL’s skift af forsikringspartner til If fra nytår.

- If er Nordens største forsikringsselskab, de har et årelangt samarbejde med NLF i Norge, som DTL er tæt koordinerede med, så på alle måder er det et helt oplagt samarbejde. Jeg er temmelig stolt af den her aftale, for nu at sige det på jysk, siger DTL-bossen.

DTL’s samarbejdsaftale med If skal sikre, at DTL’s medlemmer får den bedste forsikringsløsning på den nemmeste måde. If har lyttet til de mange medlemmer, der har efterspurgt en ny forsikringspartner og en totalleverandør, hvor man har mulighed for at samle sine private og erhvervsforsikringer ét sted. Det tilbyder If. If topper muligheden med en ekstra rabat til de medlemmer, der netop vælger at samle både private og erhvervsforsikringer hos If. Og så får de tilbudt nogle helt unikke fordele, som kun gælder DTL-medlemmer.

Trækker på 40 års erfaringer

DTL på din side ved uenighed If’s opgørelser viser, at over halvdelen af alle skader hos If-kunder bliver løst inden for 24 timer. Opstår der uenighed om afgørelsen af en skadesag, indeholder aftalen med If et særligt skadesudvalg, som skal behandle uenigheden.

DTL’s repræsentanter vil udgøre halvdelen af medlemmerne i dette skadesudvalg og er medlemmets sikkerhed for

→

If er Nordens største og førende forsikringskoncern og det sjettestørste forsikringsselskab i Danmark.

If har i mere end 40 år været fast samarbejdspartner for DTL’s søsterorganisation i Norge, NLF. Det tætte samarbejde mellem If i Danmark og Norge gør, at If fra dag ét kan tilbyde en række af de ydelser rettet specielt mod vognmandsbranchen, som parterne i Norge har udviklet og opbygget gennem mange år.

Det har derfor været muligt for DTL at indgå en aftale med en forsikringspartner, som baserer sig på solid forståelse for vognmænds behov og prioriteringer, uanset om man har en, to eller tredive lastbiler. Aftalen, der er indgået mellem DTL og If, starter således et godt stykke oppe på stigen med serviceydelser.

I overvejelserne har det også vægtet, at If gennem flere år har investeret og fortsat investerer massivt i digitalisering. Selskabet blev i 2018 kåret som årets digitale forsikringsselskab. Dertil har Autobranchen Danmark, der hvert andet år beder bilforhandlere og -værksteder om at evaluere samarbejdet med de danske forsikringsselskaber, kåret If som Årets Forsikringsselskab i både i 2014, 2016 og igen i 2018.

og vognmændenes forsikringsbehov. Oven i det vælger If at toppe rådgivningen med en eksklusiv dækningsgaranti.

- Dækningsgarantien betyder, at hvis vores DTL-rådgiver ikke skulle have tilbudt dig en korrekt forsikringsløsning, og du oplever at stå uden dækning efter en skade, så erstatter vi alligevel skaden, selvom du faktisk ikke har den pågældende dækning.

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi tror så meget på rådgivernes forståelse for branchen og kundernes behov, forklarer Bo Beier-Simonsen, DTL-partneransvarlig i If.

en korrekt afgørelse. DTL har desuden det afgørende ord ved stemmelighed i skadesudvalget. Det er endnu et tiltag, som norske vognmænd værdsætter, og som er unikt ved If-samarbejdet, og som indføres fra starten af samarbejdsaftalen.

Nu standard for branchen Samarbejdet med DTL’s søsterorganisation i Norge, NLF, har haft stor betydning for hele transportbranchen i Norge. Kjell Olafsrud, markedsdirektør i NLF, fortæller, at If og NLF sammen har udviklet en helt ny standard for forsikringsprodukter til branchen.

- Viden, produktudvikling, kundeservice og skadebehandling er de fire helt centrale nøgleord i vores samarbejde.

Resultatet er, at If i Norge i dag er transportbranchens forsikringsselskab. Der er lagt et fundament, som vil bestå i mange år, siger han. ■

S ådan skifter du forsikringsselskab

Forberedelsen

forklarer Anette Willadsen, leder af

Når du har talt med en DTL-rådgiver

If’s Erhvervskundecenter.

hos If og besluttet dig for at flytte praktiske og for at oprette de nye

Nogle kan være bundet af ­flerårige aftaler

forsikringer som aftalt.

- Vi oplever nogle gange, at kun-

dine forsikringer, sørger If for alt det

Det eneste If skal bruge fra dig, er

der har indgået tre- eller femårige

en skriftlig accept af, at de må kon-

forsikringsaftaler i et andet selskab.

takte dit nuværende forsikringssel-

Ofte uden at være helt opmærksom

skab. Derefter klarer If det, der ellers

på det. Det er også en ting, vi kigger

kan gøre det bøvlet at skifte selskab.

på sammen. I If tilbyder vi kun etårige aftaler. Vi synes, det er mest fair og

Tjek dato for hovedforfald

fleksibelt, at man er fri til at vælge

Private forsikringer kan man flytte til

anderledes, hvis man ikke længere er

et andet selskab, når man vil. Med Er-

tilfreds med at være kunde dér, hvor

hvervsforsikringer er det anderledes,

man er, siger Anette Willadsen.

for de kan kun flyttes til hovedforfald.

If anbefaler derfor, at du holder øje

Kontakt If

med, hvornår dine forsikringer skal

Kontakt If’s DTL-rådgivere på telefon

fornyes.

70 12 12 32 eller send en mail på:

- Vi er altid klar til at hjælpe, men

dtl@if.dk.

Unik dækningsgaranti

hvis man ønsker et hurtigt skifte, skal

If har et team af særligt uddannede specialister, der er klar til at rådgive og hjælpe DTL’s medlemmer på telefon, mail eller ved et personligt møde. De kender branchen

vi have besked mindst én måned

Du kan læse mere om DTL-medlem-

før, forsikringerne har hovedforfald,

mers fordele på www.if.dk/dtl

Januar 2019 | DTL magasinet | 17

→

OVERBLIK // ØKONOMI

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT SKÆMMER EN ELLERS FIN UDSIGT Den økonomiske udsigt står igen på højkonjunktur, men i et lidt lavere tempo, udsigterne i anlæg er mindre gode og opmærksomhed på kundernes soliditet tilrådes

18 | DTL magasinet | Januar 2019

Tekst Morten Pernø, økonom

I

2018 fortsatte fremgangen i dansk økonomi, som kom et godt stykke ind i en robust og bredt funderet højkonjunktur. Men samtidig begyndte presset fra arbejdskraftmanglen for alvor at vise sig.

Sidste år steg bruttonationalproduktet med 1,8 procent, hvilket bl.a. skal ses i lyset af sommerens tørke. Ifølge Transport Intelligence voksede dansk og europæisk vejgodstransport med hhv. 3,3 og 3,5 procent i første halvår af 2018. Fremgangen blev især drevet af privatforbruget, som stimuleredes af en stadigt stigende beskæftigelse og boliginvesteringerne, mens eksporten skuffede på grund af mere negative internationale forhold.

Det afspejlede Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for transportvirksomhederne: Udviklingen i omsætningen var generelt positiv, dog med et dyk sidst på året, mens den fra andet halvår udviklede sig positivt for beskæftigelsen. De seneste forventninger var ganske positive til begge nøgletal.

Vejanlæg kraftigt faldende Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse fra oktober viser, at det overordnet går godt i byggeriet, som har grund til optimisme, drevet frem af den bedre danske økonomi og fremgang på boligmarkedet med stigende boligpriser over hele landet og et øget behov for nybyggeri af boliger.

Men fremgangen gælder ikke anlægssiden og især ikke vejene, hvor byggeriet er kraftigt faldende og vil være det i de kommende år. Ifølge Dansk Byggeri faldt Vejdirektoratets vejanlægsudgifter fra 5,25 milliarder kroner i 2015 til skønnet 2,10 milliarder sidste år og ventes efter en lille stigning til 2,45 milliarder kroner i år at falde yderligere til 1,95 milliarder kroner i 2020. Tilsvarende falder kommunernes beløb til vejanlæg fra 4,15 milliarder kroner i 2015 til 2,95 milliarder kroner i 2020.

Samtidig er metrobyggeriet af Cityringen i København meget tæt på sin afslutning, og selvom der anlægges linjer til Nordhavn og Sydhavnen med henholdsvis to og fem stationer frem til 2020 og 2024, er det ikke tilstrækkeligt til at opretholde aktiviteten på samme høje niveau, og det vil ramme vognmændene.

EU-Domstolen har desuden underkendt finansieringsmåden for anlæggelsen af Fe

mern Bælt, hvilket kan forsinke projektet.

Dansk Byggeri vurderer desuden, at der er en risiko for, at spekulative opkøb og boligkøbere, som vil have del i boligskatteaftalens skatterabat til boligejere, der køber bolig inden 2021, vil kunne presse priserne kunstigt op og øge risikoen for et kollaps.

Samtidig viser Danmarks Statistiks seneste konjunkturcyklus for bygge og anlæg, at erhvervet ligger med en pæn, men siden efteråret aftagende vækst, som er langt under højkonjunkturen i 2006 og 2007.

Antallet af konkurser er langsomt stigende både i vognmandserhvervet og erhvervslivet generelt, og ifølge DTL’s konjunkturundersøgelse faldt vognmændenes resultat pr. beskæftiget i 2017 efter flere års fremgang. Det er derfor vigtigt, at vognmændene holder styr på omkostnin-

vis lavkonjunktur, men kan signalere en gradvis afdæmpning til et tempo mere på linje med den underliggende, strukturelle vækst. International usikkerhed gør sig dog også i høj grad gældende via et tillidsfald på grund af usikkerhed om Italiens statsbudget og Brexit.

Dansk fremgang med risici forude Der er dog enighed om, at dansk økonomi er godt inde i højkonjunkturen, hvis længde afhænger af fortsatte reformer for at sikre mere arbejdskraft og en tilpas stram finanspolitik, så overophedning og uholdbare gældsætninger og lønstigninger undgås.

Væksten ventes i 2019 at blive på 1,7 - 2,4 procent afhængig af, hvem man spørger, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet er mest konservativ i sine forvent-

International usikkerhed gør sig dog også i høj grad gældende via et tillidsfald på grund af usikkerhed om Italiens statsbudget og Brexit Morten Pernø

gerne og likviditeten, når virksomheden vækster, og et skarpt øje med kundernes soliditet tilrådes.

International afmatning smitter af Lastbiltrafikken viser fortsat tegn på fremgang. Både den nationale øst-vestgående og over Storebælt og den internationale lastbiltrafik med færger til og fra Norge, Sverige og Tyskland er fortsat blandt den højeste siden 2008.

Men internationalt har opsvinget toppet, for vores vigtigste samhandelspartnere døjer også med arbejdskraftmangel.

Opbremsningen ses af Danmarks Statistiks tillidsindikator, som faldt igennem 2018 for både Danmark, EU, Tyskland, Sverige og Storbritannien efter en generel stigning siden 2012. Også Danmarks Statistiks forbrugerforventninger er faldet siden sommeren 2018, og ligesom den tyske og europæiske vækst faldt lastbiltrafikken i 3. kvartal.

Afmatningen indvarsler ikke nødvendig-

ninger, mens Det Økonomiske Råd er mest optimistisk. Privatforbruget og investeringerne ventes fortsat at drive væksten i de kommende år - eksporten kun i mindre grad.

I 2020 ventes lidt lavere vækst på grund af kapacitetspresset og internationale risici, som påvirker eksportmulighederne.

Der ventes dog generelt en ”blød landing”, hvor væksten gradvist aftager.

Nationalbanken betragter det lavere tempo som ”naturligt og ønskeligt efter en periode med en relativ stærk fremgang i økonomien”, som ikke giver behov for særindgreb.

Ud over førnævnte vigtige forhold for kunderne i byggeriet har en række usikkerheder vigtig indflydelse på dansk økonomi. Indenlandsk i form af risikoen for en overophedning, hvis manglen på arbejdskraft vokser. Der er dog umiddelbart udsigt til en fortsat stigning i arbejdsstyrken frem til 2025. ■ Januar 2019 | DTL magasinet | 19

DTL´S VERDEN

20 Jubilæum års

1999–2019

DTL

fik en hård fødsel

Den 1. januar 2019 fyldte DTL 20 år. Læs på de følgende sider ti nedslag i organisationens liv og virke gennem to årtier. Om modulvogntogene, om hævede fartgrænser, om trafiksikkerhed, om social dumping og så naturligvis om DTL’s tumultariske første år

U

dover at tale med én stemme over for politikere, myndigheder og det omgivende samfund var det målet med DTL at forbedre branchens omdømme.

Samlingen betød, at de tre gamle organisationer, hovedorganisationen Danske Vognmænd (DV), Foreningen af Danske Eksportvognmænd (FDE) og Vognmandsfaget Arbejdsgiverforening (VA), sluttede sig sammen i Dansk Transport og Logistik (DTL) og i Arbejdsgiverforeningen Transport og Logistik (ATL).

Eksportvognmændenes organisation fortsatte i DTL som specialforeningen ITD, mens de kommercielle aktiviteter fortsatte i selvstændige selskaber. Andre specialforeninger og grupper meldte sig også ind i enhedsorganisationen: Vognmændenes ERFA-renovation blev til specialforeningen DANAFFALD, og langtursvognmændenes forening, Dan-

ske Fragtmænd, Dansk Møbeltransport Forening samt de to erfa-grupper for kraner og blokvogne og dyretransporter forsatte under den nye, fælles hat. De selvkørende vognmænd blev også medlemmer af DTL. Alt dette skete dog ikke uden sværdslag i kulisserne.

Det blev bl.a. besluttet, at DTL skulle høre hjemme i Vognmændenes Hus på Gammeltorv midt i København tæt på den politiske beslutningsproces. Desuden skulle alle medarbejdere – også dem hos FDE/ITD i Padborg – ansættes i DTL. Den fælles bestyrelse for DTL og ATL fik ni medlemmer, hvoraf fem kom fra DV og to fra henholdsvis FDE og VA. Den første DTL-formand blev DV’s formand siden 1987, Henning Christiansen. ATL’s formand blev VA’s hidtidige formand Per Knudsen. Den daglige ledelse blev lagt i hænderne på de to sideordnede direktører Michael Svane, der kom fra DV, og Jens Iwer Petersen fra FDE. Konstruktionen holdt tre måneder.

I løbet af marts kulminerede stridigheder om foreningens økonomi og forpligtelser med, at både direktør og formand stod af. Næstformand Kaj Nielsen tog over, mens Michael Svane blev ordførende direktør.

Allerede 1. juli blev medarbejderne i Padborg tilbageført til ITD, der fortsatte som en specialforening i DTL. 1. juli 2007 meldte ITD sig helt ud af DTL. Michael Svane blev i 2005 direktør i DI-Transport. Han afløstes af DTL’s nuværende administrerende direktør, Erik Østergaard. DTL solgte i oktober 2005 ejendommen på Gammeltorv og flyttede til den nuværende adresse på Grønningen 17.

DTL åbner servicekontorer DTL’s første servicekontor åbnede 1. februar 2004 i Rønnede på Sjælland, stiftet af de fire daværende, lokale vognmandsforeninger i Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Senere fulgte servicekontorerne i Viborg og Vejle. Desuden

DTL 1999-2019: JANUAR 1999: DTL STIFTES • OKTOBER 2000: LASTBILDEMO VED CHRISTIANSBORG • APRIL 2001: DTL ETABLER KERHED I ØJENHØJDE” • 2004: DTL’S FØRSTE REGIONSKONTOR ÅBNER I RØNNEDE • MAJ 2004: ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 20 | DTL magasinet | Januar 2019

Tekst John Larsen Foto Per Daugaard, Mikael Hjuler, Finn John Carlsson, Per Morten Abrahamsen, Michael Bo Rasmussen, Finn Bjerremand og Niels Møller Madsen

havde Kjøbenhavns Vognmandslaug sit eget kontor på Frederiksberg. I 2014 flyttede regionskontoret på Sjælland i bofællesskab i Roskilde med Vognmandslauget og TungVognsSpecialisten.

DTL får sin egen arbejdsgiverforening

I starten boede DTL i Vognmændenes Hus i det centrale København. Siden 2005 har adressen været Grønningen 17.

Rådgivning af vognmændene er en kerneopgave, men efter nogle år stod det klart for DTL’s bestyrelse, at den kerne var for lille. Så DTL etablerede sin egen arbejdsgiverforening pr. 1. november 2007, for som DTL’s daværende formand Jørgen Egeskov sagde: ”Nu har DTL alle varer på sin hylde, og man behøver kun at være medlem ét sted.”

Arbejdsgiverforeningen blev fra starten koblet op på arbejdsgivereksperterne i Dansk Erhverv, der meget behændigt kun har med overenskomster på normallønsområdet at gøre – som fx transportoverenskomsten. Fra overenskomstfornyelsen i 2010 fik DTL’s arbejdsgiverforening en selvstændig overenskomst med 3F og Dansk Metal.

DTL’s arbejdsgiverforening lå fra starten i konkurrence med den hidtidige arbejdsgiverforening for vognmændene, ATL. En situation som opstod, især fordi DTL havde valgt at tilslutte sig den nye hovedorganisation Dansk Erhverv, mens ATL valgte at tilslutte sig Dansk Industris nye transportsektion.

Medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening er frivilligt. Dog optages kun medlemmer, der er medlemmer af brancheforeningen DTL. Der er samtidig sammenfald af medlemmer i de to DTL-bestyrelser.

Med adgangen til Dansk Erhvervs jurister sikrede DTL sig kompetent rådgivning så at sige ”i eget hus” som supplement til DTL’s egne konsulenter på de fire regionskontorer. Juristteamet fra Dansk Erhverv rykker da også ud til et stort antal faglige sager i medlemskredsen som brandslukkere, mæglere eller ”stifindere” til de rigtige paragraffer i overenskomsten. ■

RER NETVÆRK FOR SELVKØRENDE VOGNMÆND • SEPTEMBER 2003: DTL, VOLVO OG SID LANCERER KAMPAGNEN ”TRAFIKSIKD FÅR SIN FØRSTE VINDER, CARLO ANDERSEN, NKI I AALBORG • OKTOBER 2005: DTL FLYTTER IND PÅ GRØNNINGEN EFTER SALG

Januar 2019 | DTL magasinet | 21

DTL´S VERDEN

20 Jubilæum

→

års

1999–2019

2004

Med østudvidelsen af EU fulgte social dumping

Østchauffører, der laver aftensmad bag i bilen, er for længst blevet et almindeligt syn på rastepladserne.

Den 1. januar 2004 blev EU’s medlemskreds udvidet med otte østeuropæiske lande samt Malta og Cypern. Udvidelsen, der i 2007 tilføjede Bulgarien og Rumænien, har ført til en eksplosion i antallet af østeuropæiske lønmodtagere på de vestlige arbejdsmarkeder, ikke mindst i Danmark og ikke mindst inden for godstransporten.

Udvidelsen er en af de helt store game changere inden for transporten. Således er store dele af eksportkørslen i dag overtaget af udenlandske chauffører i lastbiler

på hvide plader. DTL har i et årti kæmpet indædt mod social dumping og unfair konkurrence fra vognmænd, der benytter sig af lavtlønschauffører fra østeuropæiske lande eller tredjelande. Der er indgået alliancer med de øvrige nordiske vognmandsorganisationer i Nordic Logistics Association (NLA) og med kolleger i en lang række andre vesteuropæiske lande. Politikere herhjemme og i EU er blevet bombarderet med facts og synspunkter. Og her i slutningen af 2018 vandt modstanderne af social dumping et slag i krigen, da EU’s minister-

råd vedtog et forslag til en vejpakke, der langt hen ad vejen imødekommer DTL’s holdninger. Slaget blev vundet, men krigen raser stadig – nu i EU-Parlamentet, hvor vejpakken er til behandling. DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard: - Når ministrene med så komfortabelt et flertal – og med kun ni lande og altså mindre end 16 procent af EU's befolkning imod - så bør Parlamentet også kunne nå i mål.

Alle store lande, på nær Polen, har stemt for. Det vil være utilstedeligt, hvis Parlamentet ikke kender sin besøgelsestid. ■

AF VOGNMÆNDENES HUS PÅ GAMMELTORV I KØBENHAVN • MAJ 2006: DEN DIGITALE TACHOGRAF INDFØRES. DTL PÅVISER, AT DEN • SEPTEMBER 2008: LANDETS FØRSTE MILJØZONER INDFØRES I KØBENHAVN OG PÅ FREDERIKSBERG • NOVEMBER 2008: MODULVO

22 | DTL magasinet | Januar 2019

2019

Mere fart på På møder og træf har vognmænd og chauffører aldrig lagt skjul på, at særlige hastighedsgrænser for lastbiler er stærkt irriterende, gør lastbiler upopulære i trafikken og skaber risikable overhalinger.

Hastighedsgrænserne har derfor været på mangen en dagsorden, når DTL’s folk har mødtes med trafikpolitikere, politi og andre myndigheder.

Så der blev kippet med flaget, da det fra 1. juli 2016 lykkedes at hæve lastbilhastigheden i byzonerne fra 50 til 60 eller 70

km/t, så de kan følge den øvrige biltrafik.

Og nu kippes der igen mellem alle nytårsraketterne, forbi det snart bliver tilladt at køre 80 km/t på de almindelige landeveje og motortrafikveje. Ændringen af Færdselsloven er en klar gevinst for trafiksikkerheden, lyder DTL’s melding. Adm. direktør Erik Østergaard argumenterer, at trafikken så vidt muligt bør følges ad - både af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden.

I første omgang lykkedes det at få

politisk medvind til at afskaffe særreglen om, at lastbilerne kun måtte køre 50 km/t på fx ringvejene i byerne. I samme åndedrag enedes en bred kreds af partier om at få undersøgt, om lastbilerne med fordel kunne køre 80 km/t på landeveje og motortrafikveje.

Det er den lovændring, der nu gennemføres med virkning fra tidligst 1. juli 2019.

Bemærk, at de 80 km/t gælder uden for bymæssig bebyggelse, og fx ikke på ringveje i byzonerne. ■

2008

Nordisk stemme i EU Der kommer konstant nye eksempler på løndumping og grov udnyttelse af fattige chauffører - som efterårets afdækning af en rendyrket slumlejr i Padborg - og som kun lader sig gøre på grund af dårlige eller uklare EU-regler om udstationering, cabotage m.m.

De regler skal ændres og fungere bedre, har DTL ment i årevis. Og som med så mange andre transportforhold, er det i EU's hovedstad, Bruxelles, at slaget står.

Derfor tog DTL initiativet til at opgradere det hidtidige Bruxelles-kontor til en egentlig lobbyorganisation bakket op af den svenske og den norske transportorganisation. Den rette mand var allerede på posten.

DTL’s mand i Bruxelles siden 2002, Søren Hyldstrup Larsen, havde arbejdet med EU i Bruxelles siden 1997.

Det fælles nordiske kontor, Nordic Logistics Association, gik i luften 18. januar 2012, stiftet af DTL, Sveriges Åkeriföretag og Norges Lastebileier-Forbund. Finske SKAL deltager som associeret medlem. Formand for NLA’s bestyrelse har hele vejen igennem været DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

NLA taler nu på mere end 14.000 nordiske vognmænds vegne. Det giver gennemslagskraft. Som Erik Østergaard meldte ud: ”Vi gør også dette for at kunne stå stærkere i vores daglige dialog og samarbejde med andre landtransportorganisationer fra resten af EU.” Der har hele tiden været fælles nordisk fodslag om, at medlemmernes hverdag skal være baseret på fair konkurrence. De ulige konkurrencevilkår skal udfordres. Målet er, at det indre marked skal være lige for alle.

Vejen frem er ikke total liberalisering på uens vilkår, lyder det.

Siden er det lykkedes at få tæt dialog med EU's transportkommissær om ikke mindst social dumping, og NLA er godt inde i den langstrakte politiske proces omkring EU’s vejpakker, der skal lægge rammerne for landtransporten fremover.

NLA har også været døråbner til et forstærket samarbejde mellem organisationerne på andre områder. I hverdagen er det blevet langt lettere at ringe eller maile til den, der ved mest om en sag, uanset hvor personen sidder i Norden.

I 2014 lykkedes det NLA at afværge et forslag i Europa-Parlamentet, der ville forhindre modulvogntog og andre tunge vogntog i at passere grænserne. Det kunne have skabt store problemer for modulvogntog, der kører mellem de nordiske lande.

Fremtiden byder på et forstærket samarbejde med andre europæiske organisationer om fælles interesser. ■

DTL’s mand i EU, Søren Hyldstrup Larsen, direktør for Nordic Logistics Association (NLA).

STJÆLER KØRETID. EU RETTER DET I OPDATERET VERSION • NOVEMBER 2007: DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING DTL-A STIFTES GNTOG TILLADES • 2010: AFFALDSOMRÅDET LIBERALISERES • MAJ 2010: DTL DYR STIFTES SOM SPECIALFORENING • JANUAR

Januar 2019 | DTL magasinet | 23

DTL´S VERDEN

20 Jubilæum års

1999–2019

2003

Lastbiler i skolegården

Børnene hører om lastbiler i trafikken ved kampagnens start 9. april 2010 på Digtervejens Skole i Næstved.

Mere end 100.000 skolebørn har efterhånden lært, hvordan de skal placere sig og passe på lastbiler i trafikken. Utallige lastbiler er gennem årene rullet ind i skolegårde landet over og har sikret succesen med kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”.

Kampagnen blev startet af Volvo Trucks og DTL med tilslutning fra det daværen-

de SiD (nu 3F) helt tilbage i september 2003. Målet var at skabe en bedre dialog mellem transporterhvervet og familien Danmark. ”Transporterhvervet må som et professionelt erhverv selv tage initiativ til at højne trafikadfærden og trafikkulturen og derved medvirke til at skabe en bedre trafiksikkerhed”, lød det i forbindelse med startskuddet.

Fokus var ikke mindst på de mange højresvingsulykker. Siden er højresvingsulykkerne heldigvis blevet langt færre takket være en lang række kampagner og andre initiativer. Børne-kampagnen fortsætter.

De to oprindelige partnere, Volvo og DTL, holder ved. De er siden suppleret med Danske Fragtmænd A/S, Energiselskabet OK, Codan og Børneulykkesfonden. ■

2012: NORDIC LOGISTICS ASSOCIATION STIFTES I BRUXELLES • JUNI 2012: OVERENSKOMSTNÆVN FOR TRANSPORTEN VEDTAGES A NING-SCHMIDT ADRESSERER I SIN ÅBNINGSTALE I FOLKETINGET PROBLEMERNE MED CABOTAGEKØRSEL OG BEBUDER HØJERE BØDE 24 | DTL magasinet | Januar 2019

2014

56 tons lastbiler ”Citius, altius, fortius” er latin for ”hurtigere, højere, stærkere” - og det olympiske motto. Og passende ord til at beskrive DTL’s arbejdsprogram for lastbilerne.

Teknikken har skabt mulighederne, og reglerne er fulgt med, godt hjulpet af et pres fra DTL m.fl. For DTL har det fra dag ét været en kerneopgave at skaffe øget kapacitet til vognmændene.

Fra 1. juli 2011 blev det tilladt at køre med bl.a. 11,5 tons drivakseltryk, og 26 tons totalvægt på treakslet lastvogn og en samlet vogntogsvægt på 54 tons. I 2012 blev det maksimale akseltryk for tre-akslede kærrer uden tvangsstyrede aksler forhøjet fra 22 til 24 tons og fire-akslede bogier på trailere blev forhøjet fra 24 til 30 tons. Et større spring fremad kom 1. januar 2014, da vognmændene fik øget totalvægten fra 48 til 50 tons for seks-akslede vogntog og 1. august fulgte 56 tons for de syv-akslede vogntog. ”Vognmandserhvervet får mulighed for at yde sit vigtige bidrag til den produktivitetsfremgang i Danmark, som alle sukker efter. En satsning på øget totalvægt har da også været et af DTL's forslag, som Produktivitetskommissionen har gjort til en af sine anbefalinger. Samtidig vil det bidrage til en mindre belastning af miljø og klima,” lød det fra DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Branchen blev bakket op af en rapport fra Vejdirektoratet, som pegede på øget værdi for samfundet og ingen ekstra slitage på veje og broer.

Malurten i bægeret var en mindre tolerant grænse for overvægt. De hidtidige syv procent blev indskrænket til tre procent og maksimalt 1.500 kg især af hensyn til mindre broer. Stramningen kunne være svær at håndtere i det daglige, så store bøder vankede i horisonten. DTL gik i kødet på myndighederne, og det lykkedes allerede fra 1. juni samme år at lempe tolerancegrænsen, så den endte på seks procent og maksimalt 2.000 kg. ■

2012

DTL overtager TungVognsSpecialisten Køre- hviletidsreglerne er noget bøvl. Det vil mange vognmænd gerne skrive under på. Så for at lette tilværelsen for vognmændene og samtidig mindske risikoen for store bøder, købte DTL 1. oktober 2012 firmaet TungVognsSpecialisten, TVS. ”Vi forventer at tilbyde favorable vilkår for medlemmerne.

Gratis upload og analyse fra tachografer er blot et eksempel,” sagde DTL’s adm. direktør Erik Østergaard og sigtede til firmaets nye IT-program, Tacho Online, som lagrer, rapporterer og i øvrigt holder styr på de enorme mængder af køre- hviletidsdata.

Det kunne DTL’s medlemmer herefter abonnere gratis på.

Med i købet fulgte et par af kongerigets største køre- hviletidseksperter, som både kan rådgive og hjælpe vognmændene, når de er i dialog med myndighederne om køre- hviletidssagerne, nemlig de to erfarne tidligere politifolk fra Rigspolitiets Tungvognssektion, Carl Peter Frederiksen og Henrik Brunstedt.

TVS er fortsat et selvstændigt firma med seks medarbejdere, der tilbyder en lang række IT-services og rådgivning både for DTL-medlemmer og andre virksomheder. Også vognmænd i Sverige er kommet i gang med at bruge Tacho Online, og der er tilsvarende planer i Norge. I dag har Tacho Online 1.040 kunder med i alt 9.100 køretøjer og 19.000 chauffører. ■

TVS-folkene Henrik Brunstedt og Carl Peter Frederiksen på Vestfyn Trækker i 2012.

AF FOLKETINGET • OKTOBER 2012: DTL KØBER TVS – TUNGVOGNSSPECIALISTEN • OKTOBER 2013: STATSMINISTER HELLE THORER FOR ULOVLIG GODSKØRSEL. I EU LYKKES DET AT FÅ STOPPET PLANER OM FULD LIBERALISERING AF CABOTAGEREGLERNE •

Januar 2019 | DTL magasinet | 25

DTL´S VERDEN

20 Jubilæum års

1999–2019

To modulvogntog under en testkørsel på motorvejen med blinkende lygter og overvåget af politi, politikere med flere.

2008

Modulvogntogene ruller I dag er modulvogntogene en naturlig del af trafikbilledet mellem landsdelene og ænses ikke af de øvrige bilister. Sådan var det altså ikke før i tiden. Der var politisk nervøsitet.

De lange og op til 60 tons tunge vogntog kunne ikke sådan bare lige slippes løs i trafikken. Så for DTL betød denne mærkesag årelange forberedelser.

Argumenterne om, at to modulvogntog kunne fragte det samme som tre almindelige vogntog og dermed gavne miljø, trafiksikkerhed og mindske trængslen måtte gentages igen og igen.

Den store dag, hvor modulvogntogene blev sluppet løs i Danmark, oprandt den 24. november 2008, officielt markeret af bl.a. transportminister Lars Barfoed og DTL’s top på transportcentret i Høje Taastrup.

10-års-jubilæet har endegyldigt

dokumenteret, at succesen er hjemme.

Miljøet er sparet for en masse CO2 og partikler, og vognmændene har fået mere effektive transporter. Det nøjagtige antal kendes ikke, men det anslås, at op mod 1.000 modulvogntog indgår i varetransporten i dag.

Ud over det store vejnet har det øget udbredelsen, at et stort net af virksomheder har fået lov til at køre modulvogntogene direkte til og fra adressen.

Tilladelsen til at køre med modulvogntog brød også med årtiers fastlåste regelsæt om ikke at have mere end ét indregistreret køretøj tilkoblet et andet indregistreret køretøj. Med den større fleksibilitet kunne almindelige 13,6 meter trailere køre bag efter en sættevognstrækker, en forvogn med en dolly eller en linktrailer - en helt ny mulighed i Danmark. ■

2014: ØGET TOTALVÆGT TIL 50 TONS FOR SEKSAKSLEDE VOGNTOG • AUGUST 2014: ØGET TOTALVÆGT TIL 56 TONS • DECEMBER 2 3F OG COWI UDSENDER RAPPORTEN ”SIDEVEJE I DANSK TRANSPORT” OM SOCIAL DUMPING SOM LED I KAMPEN OM AT FÅ FAIR

26 | DTL magasinet | Januar 2019

014: SÆRTRANSPORTASSISTENTER INDFØRES EFTER ÅRELANGT PRES FRA KRAN-BLOK ERFA OG DTL • DECEMBER 2015: DTL, KONKURRENCEVILKÅR • JANUAR 2016: SPECIALFORENINGEN FOR KURÉR- OG VAREBILSTRANSPORTØRER STIFTES •

Januar 2019 | DTL magasinet | 27

DTL´S VERDEN

20 Jubilæum års

1999–2019

2017

Vognmænd sikret på landet

Vognmandsparret Camilla og Jesper Overgaard Nielsen fra Ortved skulle ud af deres landejendom, fordi lastbil og containere ødelagde udsigten. Men det blev forpurret bl.a. med DTL’s hjælp.

Siden 15. juni 2017 har danske vognmænd på landet kunnet sove mere roligt om natten.

Indtil da sad omkring en tredjedel af DTL’s medlemmer på noget nær en tikkende bombe under deres adresse, hvis den lå i landzonen. Ofte uden at ane uråd.

Problemet var planloven. Den gjorde nærmest vognmændene retsløse uanset, om de havde haft deres landejendomme i mange år. Så det var en kæmpe sejr, da Folketinget i 2017 vedtog en ny planlov, som til og med fik sin egen ”vognmandsparagraf”. Den giver mindre, eksisterende vognmænd ret til at drive virksomhed i landzonen. Som så ofte før tog det adskillige år, før det lykkedes at få ændret loven.

Transportbranchens argumenter fik ekstra tyngde, da DTL kunne præsentere folketingsmedlemmerne for to konkrete sager.

I februar 2012 fortalte DTL Magasinet om det unge vognmandspar Camilla og Jesper Overgaard Nielsen i Ortved på Midtsjælland, som trods kommunens godkendelse skulle forlade deres ejendom, fordi deres lastbil og nogle containere ikke så pæne ud i landskabet.

I foråret 2017 var det et vognmandspar fra Arden i Nordjylland, Solveig og Kristian Nørgaards tur til at forklare sig i Folketinget. De fik foretræde for Erhvervsudvalget og kunne fortælle, at de om kort tid skulle fraflytte deres vognmandsejendom,

hans fødegård. Kommunen havde ellers et par år før givet vognmanden en landzonetilladelse, men den var blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet.

Den sag ramlede lige ind i slutspurten med at færdiggøre en ny planlov og blev en øjenåbner for lovgiverne. Det endte med en rettelse til planloven, så de danske vognmænd blev nævnt direkte i loven.

Som DTL’s adm. direktør Erik Østergaard sagde: ”Det er som om de slet ikke havde forstået hvor megen transport fra lokale vognmandsvirksomheder, der rent faktisk foregår i landzone. Foretrædet var en øjenåbner for politikerne, og heldigvis har de lyttet til os.” ■

JULI 2016: HØJERE HASTIGHED FOR LASTBILER I BYZONE • JUNI 2017: NY PLANLOV SIKRER VOGNMÆND I LANDZONE • JUNI TAGER EN VEJPAKKE, DER I STORE TRÆK TILGODESER DTL’S KRAV. I 2019 VENTER EU-PARLAMENTETS BEHANDLING AF VEJPAK

28 | DTL magasinet | Januar 2019

2000

48 lastvognstog slår ring om Christiansborg Ved middagstid den 4. oktober 2000 så forbipasserende ved Christiansborg en større kolonne af langsomt kørende lastvogne udsmykket med bannere omringe hele slotspladsen. ”Dieselafgifterne kvæler transportbranchen”, lød budskabet. Bag demonstrationen, der samlede 48 lastvogne fra hele landet, stod DTL. Med blot halvandet år på bagen skulle den unge transportorganisation tøjle et bagland af utilfredse vognmænd, der ville have nedsat dieselafgifterne i en tid med stærkt stigende brændstofpriser. Uroen ulmede også i andre EU-lande. Det havde smittet af herhjemme, hvor nogle endda ”ville lukke landet” ved at blokere broer og knudepunkter.

Demonstrationen blev kulminationen på flere måneders hidsige diskussioner blandt vognmændene og deres nye organisation. Fx samlede et stormøde i Fredericia måneden før op mod 1.100 vognmænd, hvor DTL opfordrede medlemmerne til at opkræve olietillæg hos kunderne, afholde sig fra ulovlige aktioner og i øvrigt bakke op om formand Kaj Nielsens forhandlinger med den daværende skatteminister Ole Stavad (S).

Mens lastbilerne cirklede omkring Borgen, mødtes den udskældte skatteminister med en vognmandsdelegation på slotspladsen. Det endte nu ikke med lavere dieselafgifter. ■

Dieselafgifterne fik rasende vognmænd op i førerhusene. 48 lastbiler deltog i demonstrationen.

2008

Ny runde om miljøzonerne Miljøzonerne skal strammes op. Regeringen har med dette efterårs klimaudspil lagt op til en ”smidig og trinvis” skærpelse af reglerne frem til 2025. Fra 2020 skal varebilerne også omfattes.

Samtidig skal nummerpladescannere erstatte miljøzonemærkerne i lastbilernes forruder. Regeringen lægger også op til, at miljøzonerne ikke spredes ud over landet men fastholdes, hvor de er - i København, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus og Odense - selvom ikke mindst forstadskommunerne til København har presset på for at få deres egne zoner.

For DTL har det hele tiden været opgaven at finde en balance, der tilgodeser miljøet og holder branchens omkostninger på et overkommeligt niveau.

Landets første miljøzone blev en realitet i København og på Frederiksberg 1. september 2008. Aalborg fulgte efter 1. februar 2009, mens Odense fik sin 1. juli 2010 og slutteligt Aarhus 1.

september samme år. Ordningen strammedes kraftigt op i 2010, så lastbiler og busser over 3,5 tons som minimum skulle leve op til Euro 4-normen eller have et tilsvarende partikelfilter.

Dengang blev det for DTL opgaven at få nogle miljøzoner, der var til at leve med for vognmændene. Udover at få tilpassede adgangskrav gik den politiske kamp bl.a. på at skaffe lempelige overgangsordninger. Fx fik lastbilerne lov til at køre i zonerne i en periode, hvis der bare var bestilt et partikelfilter eller en ny lastbil. Det var også en kamp at få dispensationer igennem, hvis der fx opstod ekstraordinær lang ventetid på partikelfiltre eller en ny lastbil. Her var DTL i dialog med Miljøstyrelsen og kommunerne i mange, mange enkeltsager.

DTL fik også trumfet igennem, at udenlandske lastbiler skulle have miljøzonemærker, så de let kunne tjekkes af parkeringsvagter og politi. Det lå ellers ikke i kortene hos myndighederne. ■

2018: FOLKETINGET VEDTAGER ET TILLADELSESKRAV FOR VAREBILVOGNMÆND • DECEMBER 2018: EU’S MINISTERRÅD VEDKKEN.

Januar 2019 | DTL magasinet | 29

→

XXXXXX TEKNIK XXXXXX// LASTBILTEST

VOLVO FH 460 LNG

GAS-VOLVO KØRER EMINENT

30 | DTL magasinet | Januar 2019

Tekst og foto Finn Bjerremand

Testkører Finn Bjerremand

DTL Magasinet prøvekører en Volvo FH 460 LNG, som er drevet af LNG, der desværre ikke kan tankes i Danmark. Udviklingen i brugen af alternative brændstoffer i godstransporten kører i det hele taget i et stort sving uden om Danmark

FH460 LNG er topoptimeret og har fx ingen solskærm, og det udløser en reduktion i vindstøj og vindmodstand.

I

kampen mod et mindre CO2-udslip er gasdrift en af de muligheder, som er lige ved hånden, og ude i Europa er lastbiler drevet af Liquified Natural Gas (LNG) begyndt at køre. Når man gerne vil have LNG frem for CNG, så skyldes det, at man kan medbringe meget mere brændstof i tankene sammenlignet med, hvis gassen opbevares som CNG. Når gassen pumpes ud af LNG-tanken og ind i brændstofpumpen, ændrer den faktisk karakter til CNG. I Danmark er LNG ikke nogen mulighed, fordi her findes ganske enkelt ingen tankningsmuligheder.

Volvo er en af de lastbilsproducenter, som har valgt at tilbyde gasdrevne lastbiler. Den kraftigste version er FH 460 LNG, der anvender LNG som drivmiddel.

Volvos gasmotor G13C460 adskiller sig fra konkurrenterne ved at være udviklet som en dieselmotor, dvs. den har alle de fordele, som vi kender fra dieselmotorens karakteristik med høj ydeevne, og omvendt har den ikke nogen tændrør, og så anvender den en smule diesel.

Kører bilen tør for gas, kan den starte og med en nødeffekt på cirka 50 hk kan den køre ind i nødsporet på diesel.

Kører eminent Prøveturen forløb på en rute fra Volvo i Göteborg gennem masser af bytrafik øst ud til Borås op til Allingsås og tilbage til Göteborg. Det gav en god fornemmelse af, hvordan gasmotoren arbejder. Flere steder er der hastighedsbegrænsninger på 50 km/t, og uoverskuelige sving i bunden af bakker, hvilket betød, at motorbremsen også måtte træde i kraft, og det skete med vanlig effektivitet. Prøvevognen kører nærmest perfekt. Motormæssigt kører den lige så effektivt som dieselversion, dog har den en lidt blødere lyd. Effekten er dog altid til stede, og motoren reagerer med det samme, når der skal accelereres.

Det var ikke muligt at måle forbruget på

turen. Demodriver Calle Wiman, som i år har kørt Europa tyndt med denne vogn, siger, at man hos Volvo regner med, at rækkevidden på en 205 kg LNG-tank svarer til cirka 1.000 km. Det udløser med andre ord et forbrug på 2 kg pr. 10 km. Motoren bruger dog også diesel i processen, og der er forbruget på cirka 5 til 10 procent af gasforbruget. Forbruget af AdBlue ligger cirka 50 procent lavere end på en almindelig 13-liters dieselmotor.

To separate anlæg Grundlæggende har bilens seks-cylindrede motor en slagvolumen på 12,8 l, overliggende knastaksel, fire ventiler pr. cylinder, commonrail brændstofindsprøjtningssystem, der faktisk er dobbelt, fordi der både er et separat system til diesel og et til gas.

Kompressionsvarmen fra dieselforbrændingen bruges til at antænde gassen.

En lille mængde diesel indsprøjtes i cylinderen lige inden gassen for at starte tændingen, og injektorerne bruger koncentriske nåle for at levere diesel og gas gennem den samme injektor. Motoren bruger direkte indsprøjtning og opnår tænding med opvarmet kompression.

Topeffekten er lig med den kendte dieselversion, nemlig 460 hk, der afgives mellem 1.000 og 1.400 o/m samt et maks. moment på 2.300 Nm, der genereres mellem 1.050 til 1.300 o/m. Det betyder, at der er tale om en sejtrækker, der tager ved i bunden af omdrejningstallet, og som kan dække de fleste transportbehov.

En af de store sidegevinster ved dieselprincippet er, at man har en motorbremse VEB+ med fuld virkning, hvilket ikke siger så lidt på en Volvo. Det betyder også, at testvognen, som vi har prøvekørt, ikke havde nogen retarder, fordi det ganske enkelt ikke er nødvendigt. Men det kan vælges til, hvis en kunde skulle ønske det. Rensningen af udstødningen foregår helt normalt med både

→

Januar 2019 | DTL magasinet | 31

→

XXXXXX TEKNIK XXXXXX// LASTBILTEST

EGR- og en SCR-katalysator, der er Volvos normale bestykning.

Transmission og aksler Transmissionen består af en Volvo I-Shift af typen AT2612F. Den skifter i modsætning til andre mærkers gasdrevne lastbiler med helt normal hurtighed netop fordi, man har motorbremsen til at hjælpe med at tilpasse omdrejningstallet til gearene i den usynkroniserede gearkasse.

Bagakslen er en RSS1344D, der er med single reduktion og gearet 2,64 : 1, hvilket giver en pæn marchhastighed og god økonomi. Bagakslen er placeret med en akselafstand på 3.700 mm, og er hængslet med fire-puders luftaffjedring. Den forholdsvis lave gearing passer også fint til motorens gode effekttal og dækstørrelsen på drivakslen, 315/70 R 22,5. På forakslen er der 385/55 R 22,5 og alle seks dæk er Michelin X Line Energy, der normalt borger for høj kvalitet.

Forakslen er ophængt med parabelfjedre.

Styringen foregår let takket være Volvo Dynamic Steering, der er en stor hjælp.

Bremserne er skivebremser, EBS medium specificerede med Brake Blending, samt selvfølgelig AEBS (Nødbremsesystem).

Håndbremsen er elektronisk, så det er bare at aktivere I-Shift, give lidt gas, så er man kørt. Hill start sørger for, at vognen ikke

Der tankes LNG på Hisingen. Læg mærke til, at man er nødt til at anvende sikkerhedsudstyr såsom visir under tankningen.

ruller tilbage, hvis man lige skal sætte i gang på skrånende terræn. Sammen med ACC og I-See giver det en fantastisk god kørekomfort. Den nye I-See henter sine informationer fra højtopløste GPS-kort, så den kan læse vejen foran med ned til en meters nøjagtighed, så man fornemmer virkelig, at den selv kan tilpasse sig ruten.

Opbygningen omfatter en sædvanlig

trækkerspecifikation og omfatter også en 205 kg LNG-tank i venstre side, mens der i højre side sidder en 170 l diesel tank, samt SCR-katalysator og en 64-liters AdBlue-tank.

LNG-tankene er tungere end en tilsvarende dieseltank, faktisk op mod 700 kg, men i følge gældende regler må køretøjer med to aksler, der anvender alternative brændstoffer, veje op til 1.000 kg mere i egenvægt. ■

Husk at kontrollere vogntogets sammenkobling Kører man med en lastvogn med en tilkoblet påhængsvogn, bør man have fokus på sammenkoblingen. Det sker jævnligt, at lastbiler må lade påhængsvognen stå og fortsætte solo, fordi koblingsværdierne ikke passer ved politikontroller.

Det oplyser Finn Bjerremand, teknisk konsulent i DTL. - Er der tale om et kærrevogntog, bør man have skærpet opmærksomhed på hele kæden, det være sig både påhængsvognskobling, trækstangen og værdier.

Hvis der er tale om en fireakslet lastvogn med en tilkoblet treakslet kærre med en tilladt vogntogsvægt på over 54 ton, bør man også have fokus på, at afstanden fra lastvognens bageste aksel til kærrens forreste aksel overholder lovkravet på mindst fire meter i akselafstand, siger

32 | DTL magasinet | Januar 2019

han og understreger, at chauffører og vognmænd bør være meget opmærksomme på hele sammenkoblingsledet på enhver form for vogntog, og er der tale om et almindeligt vogntog med en påhængsvogn, bør man også holde øje med, om trækstangen eventuelt har rustdannelse eller måske små revnedannelser, som kan være et forvarsel om et snarligt brud. En trækstang, der bryder sammen under kørslen, kan være fatalt.

- Myndighederne har også fokus på, om værdierne overholdes. Specielt ved fireakslede lastbiler, der har tilkoblet en kærre, kan dette være et problem, siger Finn Bjerremand.

Er man i tvivl om, hvorvidt en specifik kærre må sammenkobles med en bestemt lastbil, kan man gå ind på www.

vbg.dk, vælge ”beregningsmoduler for køretøjer” og selv indsætte de nødvendige data på vogntoget, hvorefter man vil kunne aflæse de to værdier, henholdsvis Dc-værdi og V-værdi.

Dc-værdi for lastbil og kærre er en referenceværdi for den horisontale kraft mellem lastbil og kærre. V-værdi for lastbil og kærre (stiv trækstang) er en referenceværdi for den vertikale kraft mellem lastbil og kærre. Begge værdier bruges som udgangspunkt ved syn og for at dokumentere belastningsværdien på koblingsudrustningen (træbjælker, gavlsæt, kobling-trækbjælke-trækøje).

Trækstangens maksimumværdier fremgår af typepladen, som skal forefindes på trækstangen.

NMM

Tekst og foto Finn Bjerremand

→

OPBYGNING // TEKNIK

Opbyggere løber stærkt

K

underne har de seneste par år afgivet mange nye ordrer til Jysk Lad & Hydraulic ApS, der er beliggende centralt i Hedensted i den sydlige del af Østjylland. Med denne geografiske placering ligger virksomheden lige i et område med mange vognmandsfirmaer, som ofte har behov for såvel opbygninger til nye køretøjer som servicering af eksisterende materiel.

- Vores medarbejdere yder en god indsats og vi har da også en god ordrebog, så det ser ud til at fortsætte, siger direktør Allan Skibsted til DTL Magasinet.

Fortrinsvis SAWO-opbygninger Det er fortrinsvis opbygning af lastvogne med hejs og hydraulisk udstyr som kraner og grab, gerne af mærket Hiab, der indgår i SAWO-produktporteføljen, som Jysk Lad & Hydraulic er forhandler af.

Kranopbygningerne er især centreret om levering af kraner i størrelsen 25 – 40 t/m, hvor mange kører med hydraulisk grab. Der er dog også lavet opbygninger med kraner i størrelsen op til 50 t/m.

- Hvis der er ønsker om kraner, som er større, afgiver vi gerne opgaven til SAWO, fordi vi vil koncentrere os om det, vi er rigtig gode til, nemlig kranerne i segmentet 20 til 50 t/m, siger Allan Skibsted.

Faktisk har opgavemassen været så stor, at der er blevet lagt opgaver ud til underleverandører for at kunne holde trit med kundernes ønsker.

Kundegruppen er i dag stort set koncentreret om virksomheder i det østjyske og Trekantområdet samt i mindre grad fra resten af landet. Lige nu er der dog en håndfuld lastvogne under opbygning for sjællandske kunder. Tidligere var der også mange norske kunder i forretningen, men med den store efterspørgsel på hydraulikopbygninger de seneste fem år, har virksomheden valgt at koncentrere sig mere om sine danske kunder.

Servicering af hydraulisk udstyr En stor del af opgaverne er servicering af hydraulisk udstyr, og med det store antal lastvogne og påhængskøretøjer med hydraulisk udstyr, der kører rundt i regi-

Direktør Allan Skibsted, Jysk Lad & Hydraulic ApS i Hedensted, ved en af de nye opbygninger.

Virksomheden beskæftiger 20 medarbejdere.

onen, er det en stor opgave. Det er også en forretning, hvor der er mange pludseligt opståede opgaver, som kræver hurtig indsats, fordi man med moderne lastvogne er dybt afhængig af, at hydraulikken virker. Der er dog også opgaver med eftersyn og vedligeholdelsesarbejde, hvor kunderne bestiller tid forud for værkstedsbesøget.

Ud af den samlede opgavemasse udgør opbygningerne 60-70 procent, mens resten er serviceopgaver med vedligeholdelse af materiel.

Jysk Lad & Hydraulic beskæftiger 18 medarbejdere på værkstedet og to i administrationen. ■

TONNYS KRANSERVICE ØNSKES TILLYKKE MED DEN NYE PÅHÆNGSVOGN FRA BP-trailer

Ellehammersvej 2 6100 Haderslev

Telefon: 40 74 03 03 www.bplatz.dk

Vi ønsker alle vores kunder og leverandører et Godt Nytår

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

Januar 2019 | DTL magasinet | 33

→

XXXXXX TEKNIK XXXXXX// TRAILER

NYT TRAILERBRAND PÅ MARKEDET

Nyt trailerbrand ruller ind på det nordiske marked for dyretransport. Den første trailer er kommet til Danmark, og DTL Magasinet har set nærmere på den komplette opbygning

D

et hører til de absolutte sjældenheder, at der kommer nye trailerbrands på markedet. I stedet er der ofte sket det, at vognproducenterne bliver købt op og lagt sammen, og måske har det medført en stille men sikker udfasning af mærket. Men nu er der kommet et nyt brand på opbygningsmarkedet.

Det er Lastbilmægleren, Carsten Lykke i Hedensted, der har fået agenturet for den tyske producent KA-BA Fahrzeugbau, der er beliggende i Greven nær den hollandske grænse, og som siden begyndelsen af 50’erne har været specialist i at designe og bygge køretøjer til dyretransporter.

Et kapitel for sig DTL Magasinet har været ude og tjekke en avanceret opbygning målrettet korte transporter, som let kan ændres til type 2-godkendelse for længere transporter. Den har integrerede vandtanke, som let kan tages i brug, hvis der er behov for at køre over længere afstande.

Opbygningen er et kapitel for sig. Stolperne er fremstillet i stål, mens sideprofilerne er bygget i aluminium, og alle dæk er forsynet med skridsikker bund, så dyrene kan stå sikkert under transporten.

Et kig ind i lastrummet på den nye trailer fra den tyske producent KA-BA Fahrzeugbau.

Dækkene er sænket ned og taget er hævet.

34 | DTL magasinet | Januar 2019

Tekst og foto Finn Bjerremand

På reposen er der to bevægelige dæk, som gør det muligt at transportere slagtesvin på op til 130 kg på to dæk og smågrise i tre lag, mens der i det nedbyggede stykke er to bevægelige dæk, der er beregnet til transport af slagtesvin med en vægt op til 130 kg. Samtidig er der tre plus én højdejusterbar skillevæg på hvert langsgående dæk. 0,8 m fra forenden af ladet er et ekstra skillerum for skadede dyr. Som en god sikkerhedsforanstaltning er alle dækkene blokeret pneumatisk med såkaldte ”klaplåse”, så de ikke pludselig begynder at sænke sig.

Ovenover det hele er der et hydraulisk hævbart tag fremstillet i aluminium. Taget kan hæves 35 cm. Ud over det hydrauliske system, som fungerer med elektriske ventiler, er der også en nødhåndpumpe, så taget altid kan løftes op.

I bagenden er der en stor læsserampe, der kan løftes op eller ned med hydraulik, og som samtidig gør det ud for bagsmækken.

Akselbestykning består af tre stk. SAF ni-tons aksler ophængt i SAF-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil, hvor der også indgår en bogielift på den forreste aksel.

Hjulene er i størrelsen 245/70 R 17,5, som er monteret op med Continental HTR 2, der i Continentals terminologi er et dæk til regional transport. Bremsesystemet er med WABCO EBS samt RSS (antivælt-system), og der er to manuelt betjente SAF-støtteben, så traileren let kan parkeres.

Avanceret fjernbetjening Til at styre alle funktionerne er der en avanceret trådløs fjernbetjening, som opererer med to forskellige kredse: en for hydraulik og en for de elektrisk betjente funktioner. Skulle der ske svigt, er alle funktionerne tilgængelige med en direkte betjening i et skab i den bagerste venstre hækprofil.

Bagenden er sluttet af med aluminiumskofanger med fire LED-trekammer-baglygter, to baklygter, to nummerpladelamper

og to slingrelygter. Desuden er der foroven i hækprofilen yderligere to LED-trekammer-baglygter, som må betegnes som et rigtig godt trafiksikkerhedstiltag. Desuden er der også rampelys, som er et must, når man skal arbejde i mørke med lasteoperationer.

På begge sider er der selvfølgelig de påbudte sidemarkeringslamper, hvor der også er tale om LED-lamper. Lamperne er placeret, så chaufføren kan se alle låsene i sine spejle og ikke mindst fra læsserampen, så han har fuld sikkerhed for, at det kun er de valgte låse, der er åbne/ lukkede.

Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har man monteret en rød lampe på venstre side af forsmækken, som kan ses direkte i chaufførens venstre spejl, når den lyser.

Lampen tænder, hvis taget er løftet op, og dermed bliver chaufføren mindet om, at taget skal sænkes.

KA-BA-traileren er typisk tysk kram, der skal kunne anvendes i mange år. ■

18 ventilationsblæsere I venstre side sidder 18 ventilationsblæsere, og der er tre rækker med ventilationsåbninger i den lange del, der er konstrueret som jalousi, så de kan åbnes efter behov.

En lille finesse består i, at ventilationsristene, som klapperne kan dække, er bygget med gitter, så grisene ikke kan få trynerne ud i mellem dem med fare for skader, når dækkene hæves/sænkes, hvilket netop er muligt at gøre med ventilationsristene åbne på denne opbygning. 36 vandnipler er til rådighed, så dyrene kan få væde under transporten.

Under ladet på det nedbyggede stykke er der bygget skabe, som indeholder bl.a. powerstation med egne batterier, så traileren kan klare sig selv i længere tid uden strøm fra en trækker, og samtidig er der tilkoblingsmulighed til 230 volt. Hele hydraulikstationen, som genererer det nødvendige hydrauliktryk til alle mulige funktioner, er også bygget ind i et skab.

Teknikskabet hvorfra alle trailerens funktioner styres.

Ventilations­skodderne er åbnede og man kan tydelig se alle blæserne.

Nedbygget chassis Traileren er grundlæggende et nedbygget chassis med chassisramme i stål, der er zinkbehandlet og med tre aksler. Det har en totallængde på 13,6 m, en udvendig bredde på 2,55 m, samt en højde på 4 m ved en koblingshøjde på 1,17 m og en selvstændig totalvægt på 36 tons baseret på et disponibelt maksimalt skammeltryk på 12 tons. Egenvægten er 12-12,5 tons og lastevnen 23,5-24 tons.

Trailerens tag er hævet, og læsserampen er aktiveret.

Januar 2019 | DTL magasinet | 35

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLING

VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling

holder ordinær generalforsamling

LØRDAG DEN 30. MARTS 2019 TID OG STED FØLGER.

LØRDAG DEN 9. MARTS 2019, KL. 11.00 PÅ SKÆVINGE KRO, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Niels Chr. Skindbjerg, formand

Der vil være spisning efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens formand eller kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag til formand og bestyrelsesmedlemmer skal anmeldes skriftligt med en kort motivering inden udgangen af januar.

På foreningens vegne Ole Frederiksen, formand

HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING

ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling med overnatning

afholder ordinær generalforsamling

LØRDAG DEN 23. FEBRUAR KL. 10.00 TIL SØNDAG DEN 24. FEBRUAR 2019 PÅ ODDER PARK HOTEL,

LØRDAG DEN 9. MARTS 2019 KL. 13.30 PÅ MONTRA HOTEL SABRO KRO,

Torvald Køhlsvej 25, 8300 Odder Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære general­forsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Henning Lauritsen, formand

Viborgvej 780, 8471 Sabro Der vil blive serveret frokost kl. 12.00

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Der vil være spisning og dans kl. 18.30, hvor medlemmer med ledsagere vil blive inviteret.

På foreningens vegne Jørgen Buhl, formand

36 | DTL magasinet | Januar 2019

NORDJYSK VOGNMANDSFORENING

VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

holder ordinær generalforsamling

afholder ordinær generalforsamling

LØRDAG DEN 16. MARTS 2019 KL. 14.00

LØRDAG DEN 2. MARTS 2019 KL. 10.00 PÅ HOTEL FJORDGÅRDEN,

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære general­ forsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Vester Kær 28, 6950 Ringkøbing

Vi starter med kaffe kl. 09.00.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Claus Myrrhøj Nielsen, formand

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

THY VOGNMANDSFORENING

Årets gæstetaler ved generalforsamlingen er Bo Beier-Simonsen fra If Forsikring.

holder ordinær generalforsamling

LØRDAG DEN 23. FEBRUAR 2019 KL. 12.00 PÅ HOTEL HANSTHOLM,

På foreningens vegne Poul Jørgensen, formand

Chr. Hansens Vej 2, 7730 Hanstholm

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Mark Kristensen, formand

Volvo Dynamisk Styring med personlige indstillinger

HVOR DYNAMISK VIL DU VÆRE? GØR DIN KØRSEL PERSONLIG

MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling

LØRDAG DEN 16. MARTS 2019 KL. 09.00 PÅ KØRETEKNISK ANLÆG I VIBORG Der serveres morgenkaffe kl. 9.00 og frokost efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 1 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Volvo Dynamisk Styring med personlige indstillinger giver dig mulighed for at sætte den ratmodstand, der bedst passer til dine køreforhold og præferencer.

Læs mere på www.volvotrucks.dk/volvodynamiskstyring

På foreningens vegne, Jens Jørgen Pedersen, formand

Januar 2019 | DTL magasinet | 37

→

NAVNE & NOTER

FORNEM HÆDER TIL DTL’S DIREKTØR DTL’s adm. direktør Erik Østergaard er af Hendes Majestæt Dronningen blevet udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Erik Østergaard blev allerede i 2004 udnævnt til Ridder under sin ansættelse som direktør i Scandlines-koncernen.

Erik Østergaard, der de seneste 13 år har stået i spidsen for DTL - Danske Vognmænd, er oprindeligt rederiuddannet og har læst erhvervsøkonomi og ledelse ved nogle af verdens førende Business Schools, herunder IMD i Schweiz, Stanford Business School og Boot School of Business ved University of Chicago, hvorfra han har en MBA. Erik Østergaard har besat en række højtplacerede stillinger på både direktions- og bestyrelsesniveau i såvel ind- som udland inden for rederi-, havne- eller landtransportsektoren. Han har været udpeget til en lang række regeringskommissioner og fungerer i flere tillidshverv inden for transporterhvervet. Han var bl.a. medlem af såvel regeringens Infrastrukturkommission og Mobilitetskommissionen m.fl. Han var også medvirkende til i 2012 at samle de nordiske transport- og logistikorganisationer i Nordic Logistics Association med hovedkvarter i Bruxelles, hvor han har været formand siden etableringen.

FORBEDREDE PRISER HOS CIRCLE K Priserne får et nøk nedad i den brændstofaftale, som DTL netop har fornyet med Circle K. Senior Key Account Manager i Circle K Ole Eriksen forklarer: - Grunden til at vi kan forbedre priserne er, at stadig flere DTL-vognmænd tilslutter sig aftalen. Værdien i at have en smidig samhandel, nem administration og adgang til Circle K’s landsdækkende truckdiesel-netværk med over 150 stationer med truckpumper skal ikke undervurderes. Selvfølgelig spiller prisen også en rolle, og priserne forbedres med øget volumen, siger han.

- Det er en naturlig og meget positiv udvikling af vort samarbejde ikke mindst på grund af en flot opbakning fra vores lokalforeninger, siger DTL’s underdirektør Frank Davidsen om de forbedrede priser.

Ud over de forbedrede priser giver aftalen andre fordele, som DTL-medlemmer kan nyde godt af: • Danmarks største AdBlue-netværk • Miles-diesel uden merpris på alle Circle K-servicestationer • Samme priser på Circle K´s stationsnetværk • Circle K Europa card – et kort til hele Europa • Circle K Vejboks, der lanceres i 2019, til betaling af vejskatter i hele Europa samt brotakster på Storebælt og Øresundsbron Blandt de øvrige medlemsfordele kan nævnes nem administration af kort via kundeportalen ”Card E-service”, én samlet faktura samt, at BroBizz og andre betalingsløsninger kan kobles på kortet. Og så har Circle K sit eget DTL-VIP-team 38 | DTL magasinet | Januar 2019

med et særskilt telefonnummer: 70 136 136 og mail: insidesalesdk@circlekeurope.com.

Læs mere på DTL’s hjemmeside under medlemsservice.

DTL og Circle K til årsafslutning på Grønningen. Fra venstre: Underdirektør Frank Davidsen fra DTL, Senior Key Account Manager Ole Eriksen og Senior Key Account Manager Kim Petersen fra Circle K, Pia Villekjær Nielsen fra DTL, Key Account Director Kresten Nordborg Jensen og Sales Director Jesper Lahn Sloth fra Circle K. Foto: Niels Møller Madsen.

DTL-UDDANNELSE TIL VAREBILSVOGNMÆND KLAR DTL er nu blevet endeligt godkendt af Færdselsstyrelsen til at udbyde vognmandsuddannelse for transportledere i varebilsvirksomheder. Vognmandskurset varer minimum 37 timer. DTL tilbyder vognmandsuddannelsen allerede fra januar 2019, hvor vi vil sørge for kursusudbud løbende rundt i landet, så du kan opfylde lovkravene inden 1. juli 2019.

For interesse eller tilmelding til et kursus, kontakt venligst konsulent Kurt Rinhack, DTL – Danske Vognmænd, tlf. 21205060, mail: kur@dtl.eu

KIM TATT JAKOBSEN FYLDER 50 ÅR DTL’s kontorleder i Viborg, Kim Tatt Jakobsen, fylder 50 år. I den anledning er der fredag den 18. januar kl. 13 til 18 åbent hus hjemme i privaten på Idomlundvej 6, 7500 Holstebro. Agter du at lægge vejen forbi, så meld det lige på tlf. 22 76 87 31.

VELKOMMEN TIL M&S TRANSPORT APS Simon Jensen driver sammen med en kompagnon M&S Transport, der har adresse i Store Heddinge.

- Vi har først og fremmest meldt os ind, fordi DTL tilbyder rådgivning og vejledning fx i forhold til køre-hviletid. Vi har en plan om, at vi skal bruge Tacho Online. Det er også nyttigt med hjælp og vejledning til ansættelseskontrakter og overenskomst. Derudover bliver det i 2019 aktuelt for os at gøre brug af DTL’s medlemsaftale på brændstof og forsikringsområdet, fortæller Simon Jensen.

Virksomheden har eksisteret i godt et års tid, siden oktober 2017. Der er tre ansatte, hvoraf to er chauffører. M&S Transport kører lige nu primært budkørsel med pakker i Stevns og Faxe Kommune, men næste år udvides der med to nye lastbiler til entreprenørkørsel.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Specialforeningen for Kurérog Varebiltransportører PHL ApS Haraldsgade 60C, 2. th.

6700 Esbjerg Køge og Omegns Vognmandsforening M&S Transport ApS Jernbanegade 4R 4660 Store Heddinge Sønderjyllands Vognmandsforening Vognmand og entreprenør Mads Vejrup A/S Algade 70, Frifelt 6780 Skærbæk

EUC Nordvest Lerpyttervej 52 7700 Thisted Learnmark Vejlevej 150 8700 Horsens Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Erhvervsskolen Nordsjælland Peder Oxes Alle 4 3400 Hillerød CELF C. E. Christiansens Vej 12 4930 Maribo

DIREKTE MEDLEM EUC – Nord Knivholtvej 18 9900 Frederikshavn

AMU Hoverdal Hoverdalvej 14 6971 Spjald

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

HAR VI DIN RIGTIGE MAIL-ADRESSE? DTL vil gerne fra tid til anden kunne maile vigtige beskeder, nyheder og andet til dig som medlem. Men det forudsætter, at vi har din mail-adresse, eller at vi har den rigtige

@

adresse. Husk at give os besked. Du kan skrive den nye adresse til pvn@dtl.eu

M&S Transport ApS Jernbanegade 4R 4660 Store Heddinge

PHL ApS Haraldsgade 60C, 2. th.

6700 Esbjerg

Vognmand og entreprenør Mads Vejrup A/S Algade 70, Frifelt 6780 Skærbæk

Hodsager Maskintransport Grantoften 35 7490 Aulum

KBS Containerservice ApS Tisted Holter 1 9510 Arden

Januar 2019 | DTL magasinet | 39

→

OL R T N O K S D E H M O VIRKS re, at n e t a t e s å konSpecialist hed”. m g ”Je Vogns virksom . arsen Tung ede min L k n a nd Fr redd a m n g

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

ler vo

Udta

” I situatione meget stor h n var det også en trygge hænd jælp at føle sig i erfaring på o er hos folk med stor mrådet”.

Udtaler kørse

lsleder Hans

Tyssen.

Se mere på www.tungvogn.dk

Sover du godt om natten?

Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol, så lad TungVognsSpecialisten håndtere sagen professionelt for dig.

DET BETALER SIG! Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

- et

selskab

Københavnsvej 265 • 4000 Roskilde • 71 90 71 91 • tvs@tungvogn.dk 40 | DTL magasinet | Januar 2019

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00

– hvis din virksomhed bliver indkaldt til virksomhedskontrol.