4 minute read
MØRKE SKYER OVER ØKONOMIEN
Det økonomiske barometer melder om afmatning efter et meget turbulent år med krig, en inflation, der er steget til historiske højder, stigende renter, ekstreme energipriser samt udbredt mangel på arbejdskraft.
Morten Pernø, økonom i DTL [mpe@dtl.eu] E fter en markant vækst på 4,9 procent i 2021 oplevede dansk økonomi også fremgang i 2022, dog i lidt mindre grad. Væksten ventes at lande på 3,0 procent, ifølge prognoserne.
Men i løbet af året blev den økonomiske pose rystet godt og grundigt ikke mindst efter invasionen af Ukraine, som kastede benzin på et inflationsbål, der allerede blev drevet frem af stigende energi-, brændstof- og fødevarepriser. I Danmark blev inflationen den højeste i 40 år.
Årets konjunkturundersøgelse fra
DTL viste også, at de danske vognmandsvirksomheder oplevede kraftige prisstigninger, men indtjeningen fulgte ikke med op, fordi omkostningerne til fx brændstoffet steg tilsvarende eller mere.
Samtidig fortsatte manglen på arbejdskraft blandt transportvirksomhederne ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for serviceerhverv sin tendens fra 2021 til at stige til et meget højt niveau. Over halvdelen af transportvirksomhederne oplevede dette som en begrænsning for at levere en optimal service.
Den stigende økonomiske usikkerhed satte sig i
Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for transportvirksomhederne: Lige efter invasionen forværredes vurderingen af udviklingen i især omsætningen og beskæftigelsen fra at være markant positiv til at være negativ.
Tjek nøgletallene i tabellen nederst.
Ledigheden på vej op
Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede ledighedsindikator, der er en foreløbig beregning for den månedlige ledighed, peger på, at ledigheden er steget med 2.600 personer i december 2022 ovenpå stigninger i oktober og især november.
Samtidig viser Danmarks Statistiks konjunktur-
barometer for serviceerhverv, at andelen af transportvirksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en væsentlig produktionsbegrænsning, tydeligt er begyndt at aftage, selvom niveauet fortsat er højt.
Begge dele indikerer, at en afmatning kan stå for døren i form af mindre efterspørgsel, som i både Danmark, EU og USA søges dæmpet af centralbankerne, der hæver renterne for at få skik på inflationen. I Danmark er både den korte og lange rente steget ganske betydeligt på kort tid. Det påvirker både virksomheder og forbrugere, som er blevet ramt af en ubehagelig cocktail af stigende inflation og stigende renter, der udhuler den disponible indkomst. Danmarks Statistiks tal viser, at den danske erhvervs- og især forbrugertillid derfor også er påvirket negativt, og det påvirker igen forbruget og investeringerne.
Danmarks Statistiks seneste konjunkturcyklusser viser også, at vognmændenes kunder i industrien, bygge og anlæg, serviceerhvervene og især detailhandlen nu oplever en lavkonjunktur. Samtidig viser konjunkturbarometrene, at transportvirksomhederne er noget pessimistiske vedrørende udviklingen i omsætningen og især beskæftigelsen for perioden december 2022 til februar 2023.
Udsigt til tilbagegang i 2023 og beskeden vækst i 2024
I år ventes i bedste fald en meget beskeden fremgang for dansk økonomi, og et flertal af prognoserne venter faktisk en smule tilbagegang. Væksten ventes i 2023 at blive på mellem -1,0 og 0,1 procent, afhængig af, hvem man spørger. OECD og Danske Bank er markant mere pessimistiske i deres seneste prognoser.
I 2024 venter prognoserne kun en beskeden fremgang på 1,0 procent, og det viser den store usikkerhed, der er forbundet med den kommende tid.
Ifølge Transport Intelligence (TI) ventes opbremsningen på det europæiske vejgodstransportmarked fra andet halvår af 2022 at fortsætte i år, hvor markedet forventes at tabe fart og kun have en samlet realvækst på 1,1 procent fordelt med blot 0,7 procent for det indenlandske marked, som bremser mest op, og 2,1 procent på det internationale marked.
Det skal ses i lyset af, at BNP ifølge TI ventes at falde fra 3,2 procent i 2022 til 0,6 procent i 2023 i de førende europæiske lande og fra 4,3 procent i 2022 til 1,7 procent i 2023 i de øvrige europæiske økonomier – en nedjustering i forhold til IMF’s juli-forventninger på hhv. 0,7 og 1 procentpoint. Nedjusteringen skal ses i lyset af, at den vigtige tyske økonomi ventes at gå i bakgear i 2023.
Selvom inflationen er begyndt at bremse op igen og ventes at aftage yderligere på grund af lavere energi- og brændstofpriser, forventer fx Jyske Bank, at en høj dieselpris vil være den nye normal i 2023 grundet de fortsat (historisk set) høje omkostninger til raffinering af råolie, efterslæb fra kollaps i raffineringskapaciteten efter Covid-19-pandemien, små globale diesellagre samt tegn på en fortsat høj efterspørgsel på diesel. ■
NØGLETAL MED PIL NEDAD
FØR
NU BNP-vækst1 2022: 3,0 procent 2023: -0,6 procent 2024: 1,0 procent Kort rente2 Uge 52 2021: -0,6 procent p.a. Uge 52 2022: 3,1 procent p.a.
Brændstof4 Diesel: Pr. 1/1-2022: 9,99 kr./l HVO100: Pr. 1/1-2022: 16,40 kr./l Diesel: Pr. 16/1-2023: 12,15 kr./l HVO100: Pr. 16/1-2023: 21,76 kr./l EFFEKT PÅ ØKONOMIEN
1)Kilde: DTL’s gennemsnit af prognoser fra Danske Bank (jan.), Jyske Bank (dec.), OECD (nov.). 2)Kilde: Gennemsnitlig korte og lange realkreditobligationsrente i DKK ifølge Finans Danmark. 3) Kilde: Danmarks Statistik, forbrugerprisindeks PRIS111. Procent i forhold til samme måned året før. 4) Kilde: Circle K. excl. moms, inkl. afgifter.
De økonomiske udsigter formørkes af mindre økonomisk fremgang, stigende renter og fortsat høje, omend aftagende prisstigningstakter.
