DTL-Magasinet
DANSKE VOGNMÆND N R . 1 | 2 0 24 | 2 6 . Å R GA NG
GENERATION Z I LÆRE SOM CHAUFFØRER THORTRANS A/S HAR STYR PÅ KLIMAET
VOGNMANDSBLAD TIL TIDEN I 25 ÅR
MERE VÆGT PÅ SYV-AKSLEDE FORSINKES MED TO ÅR JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 1
→
INDHOLD
”Hvis man irettesætter dem, kan de føle det, som om de får skældud. Man kan ikke slippe afsted med, som gamle vognmænd måske gjorde, ”nu skal du satme…” Det behøver man ikke.”
8
EU-regler gør, at danske myndigheder ikke kan få adgang til udenlandske motorregistre med ejeroplysninger og dermed må opgive at udstede bøder for ulovlig kørsel i miljøzonerne.
HR-chef Ella Berthelsen, Lemvig Beton A/S.
12
INDHOLD
MILJØZONEBØDER.
18
JUBILÆUM.
DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har 25-års jubilæum i januar. Vi har været en tur i bladarkivet.
8 EU BREMSER MILJØZONEBØDER
12 GENERATION Z I LÆRE SOM CHAUFFØRER
22 KEDELIG VERDENSREKORD
Danmark kan ikke udstede miljøzonebøder til udenlandske køretøjer.
Det kræver sit at tage unge som transportlærlinge i dag.
Vognmandserhvervet dyrest i verden, når det gælder grøn omstilling.
9 MERE VÆGT PÅ SYV-AKSLEDE FORSINKES
15 DTL KRITISERER EU-FORSLAG
24 EKSTRALANGE TRAILERE NU PÅ MARKEDET
Rapport: Det tager to år at forberede to tons ekstra på de syv-akslede.
EU-forslag: En ny forordning for dyretransport skærper arealkrav.
Nye regler: Trailerne kan vokse svarende til tre ekstra pallepladser.
10 OVERVEJER AT DROPPE P-AFGIFT
16 THORTRANS HAR STYR PÅ KLIMAET
27 FRAGT I NULEMISSIONSZONER BLIVER DYRT
Breaking news på Vognmandens Dag i Herning.
Thortrans har netop lagt sidste hånd på det første CO2-regnskab.
Vognmandslaugets Steen Tofteng: Byerne er ikke klar til nulemission.
11 DANMARK VINDER PARKERINGSSAG
18 VOGNMANDSBLAD TIL TIDEN I 25 ÅR
28 LOKALE GENERALFORSAMLINGER
EU-dom: Danmark må gerne begrænse parkeringen på rastepladserne.
Vi har kigget i bladarkivet og lavet nogle nedslag igennem de 25 år.
Generalforsamlingssæsonen nærmer sig.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen. Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
2 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
FIND DTL
på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’
→
LEDER
DET ER EN KOLD TID
D
et er som om, Danmark de senere år er blevet lullet ind i en forestilling om, at vintre på vores breddegrader hører fortiden til. At de grønne vintre er kommet for at blive. Den forestilling blev vi revet brutalt ud af kort efter nytår, hvor en snestorm og efterfølgende bidende frost afslørede, hvor følsomme vi er, når naturen viser tænder. Bilister sad fast i snemasserne på motorvejen ved Aarhus i halve og hele døgn uden vådt eller tørt og fremfor alt uden udsigt til, at nogen ville rydde vejen for dem i en overskuelig fremtid. I dagene efter frosten havde bidt sig fast, var selv større veje spejlglatte af fastkørt is. Som man kunne have forudsagt, rejste der sig straks en debat om vinterberedskab, vinterdæk osv. DTL var i den forbindelse på besøg hos Folketingets transportudvalg, hvor vi blev bedt om at redegøre for vores holdning til evt. lovkrav om, at lastbiler skal køre med vinterdæk i vintersæsonen. Baggrunden var bl.a. tv-billeder af lastbiler, der forgæves forsøgte at arbejde sig op af de spejlglatte frakørsler fra motorvejene. Vores umiddelbare holdning til det spørgsmål er, at det ikke er nødvendigt i Danmark. Hos vores nordiske naboer er vinterdæk obligatoriske i sæsonen. Men det hjælper imidlertid ikke svenske og norske lastbiler med at forcere stejle, isglatte stigninger eller ikke at skride ud i det isglatte føre. Eller med at bremse effektivt ned. Det er helt logisk, at de af vores medlemmer, som kører nordpå, skifter til vinterdæk og medbringer snekæder. Lovpligtigt eller ej. Men som sagt vil det efter vores vurdering være at skyde gråspurve med kanoner at gøre vinterdæk lovpligtige. Færdselsstyrelsen er i øvrigt enig i, at vinterdæk ikke bør blive lovkrav. Men skal vinterdæk gøres obligatoriske i Danmark, mener vi i DTL, at kravet skal gælde alle køretøjer – også privatbilerne. På mødet med Folketingets transportudvalg påpegede vi noget, som efter vores opfattelse er meget vigtigere end spørgsmålet om vinterdæk: Danmarks
De seneste år er det blevet mindre og mindre attraktivt at være en del af vinterberedskabet.
utilstrækkelige vinterberedskab, som bilisterne på E45 i de dage efter nytår var førstehåndsvidner til. Og desværre også mange andre steder fx ved Vårby Bakke på E20 ved Slagelse. De seneste år er det blevet mindre og mindre attraktivt at være en del af vinterberedskabet – dvs. at være klar til at rykke ud, når vejret ter sig og i mellemtiden have det udstyr i form af sneskovle, saltningsmaskineri osv., som vinterberedskabet kræver. Ved udbudsrunderne er vognmændene blevet presset i en grad, så mange af dem, som i årevis har været en del af beredskabet, har trukket sig. Det gælder både Vejdirektoratets udbud og de kommunale udbud. Det kan simpelt hen ikke længere betale sig for dem at være en del af det. Resultat: Der mangler erfarne folk og maskineri til at løse situationer, som den på E45. Løsningen ligger egentlig lige for: Afsæt de nødvendige midler, så det igen kan betale sig at være en del af vinterberedskabet. Forebyggelse betaler sig, få ryddet og saltet i tide, inden sneen falder, og frosten sætter ind. Og overvej nogle gode gamle velafprøvede teknikker som at skrabe i bund, og hvis det går helt galt med isdannelse, så få hældt noget grus på. I det store samfundsmæssige regnestykke vil pengene være givet godt ud og i alle tilfælde billigere end ufremkommelige veje med fastkørte bilister.
Adm. direktør Erik Østergaard Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 3
→
KORT & GODT
Foto: Scanpix.
VEJEN BANET FOR FORSØG MED DOBBELTTRAILERVOGNTOG Bekendtgørelserne om de tekniske krav til dobbelttrailervogntog og det godkendte forsøgsvejnet er nu offentliggjort og trådte i kraft 1. januar 2024. Forsøget blev politisk aftalt tilbage i april 2022 i tilknytning til den store Infrastrukturplan 2035 og omfatter muligheden for at køre med to sættevogne koblet med en dolly efter en sættevognstrækker. Forsøgsstrækningen går fra Brabrand ved Aarhus og til transportcentret i Høje Taastrup og til Øresundsbron og Sverige. I løbet af 2025 udvides med to yderligere omkoblingspladser på Fyn og i Trekantområdet. Vejdirektoratet er i gang med at afdække mulige udvidelser af dobbelttrailervejnettet, hvorefter forligskredsen bag infrastrukturplanen skal tage politisk stilling. Kilde: Færdselsstyrelsen
FIND DEN NÆRMESTE SNEBRO
Foto: Finn Bjerremand.
Ifølge Færdselsloven er det chaufførens ansvar, at køretøjet er i forsvarlig stand. Det gælder også, hvis der kan falde sne og is ned fra bilen under kørslen. Det skal væk inden kørslen, og en god løsning er at bruge en snebro, hvorfra det er muligt at skrabe is og sne fra taget af et stort køretøj uden risiko for at glide eller falde ned fra højden. Gå ind på snebroer.dk og find nærmeste snebro. Kilde: snebroer.dk
NYE VÆGTE OG DIMENSIONER TRÅDT I KRAFT
En lang række forbedringer af dimensioner og vægte på lastbiler og lastbilvogntog trådte i kraft pr. 1. januar. Tjek oversigten over de nye muligheder og, hvordan man kan benytte sig af dem på Færdselsstyrelsens hjemmeside: fstyr.dk. Kilde: Færdselsstyrelsen
Vognmand Torben Pedersen, Lellinge Container og Kran A/S, kan med de nye regler nu endelig få fuldt udbytte sin fem-akslede kranbil. Foto: Niels Møller Madsen.
Medarbejderen har ansvar for at møde på arbejde i snevejr Det er et klart udgangspunkt i et ansættelsesforhold, at en medarbejder skal møde til den aftalte eller planlagte tid. Udebliver medarbejderen uden en aftale med arbejdsgiveren, kan det blive betragtet som ulovlig udeblivelse, der kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Kan medarbejderen ikke komme frem på grund af sne, skal han/hun give arbejdsgiveren besked, så snart medarbejderen er klar over, at det enten ikke er muligt at nå på arbejde til tiden, eller når medarbejderen er sneet inde og slet ikke kan møde op. Medarbejderen skal også så vidt muligt tage højde for den ekstra transporttid, som et snevejr typisk medfører. Har medarbejderen gjort, hvad han/hun kan for at møde til tiden, er snemasserne normalt at betragte som lovligt forfald. Snevejr er dog ikke arbejdsgivers ansvar, og derfor er det medarbejderen selv, der skal betale for fraværet. Det kan ske i form af løntræk, men det er også muligt at aftale at bruge afspadsering, feriefridag eller lignende. En aftalt hjemmearbejdsdag kan i flere sammenhænge også være en løsning. Kilde: Dansk Erhverv
4 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
B
t bedriønmte s ed orsik g f
3 2 0 2 g 2022 o v
til e hver r
Vi takker endnu engang vores erhvervskunder for den flotte bedømmelse Bliv forsikret i If, og få hjælp, når det virkelig gælder Når skaden indtræffer, er det sandhedens time for din forsikring. Igen i år indtager If en flot førsteplads i EPSI’s netop offentliggjorte måling af kundetilfredsheden blandt erhvervsforsikringskunder i Danmark. EPSI-undersøgelsen viser, at vores kunder særligt fremhæver, at det er nemt at være kunde hos If og at man får værdi for pengene. If er med dig hele vejen Vi sidder altid klar til at besvare dit opkald, når du er på farten via telefon 70 12 12 32. Som DTL-medlem får du i øvrigt adgang til en række fordele hos If. Få overblik her: if.dk/dtl EPSI-undersøgelsen er en ekstern og uafhængig kundetilfredshedsundersøgelse, der sammenligner forsikringsselskaberne med et samlet resultat, der er baseret på både brandkendskab, image, service, priser, produktkvalitet, adfærd osv. Undersøgelsen af kundetilfredsheden i forsikringsbranchen er baseret på i alt 1.527 interviews med danske erhvervskunder.
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 5
→
KORT & GODT
KØRETØJER KAN FÅ HÆVET TOTALVÆGT UDEN NYE DOKUMENTER Færdselsstyrelsen meddelte i januar, at visse køretøjer omfattende to- og fire-akslede lastbiler, tre- og fire-akslede påhængsvogne samt tre-akslede trailere kan få forhøjet totalvægten ved blot at gennemføre et registreringssyn på baggrund af den eksisterende godkendelse på de nærmere betingelser, der er angivet i meddelelsen. Den første fireakslede lastbil blev så i starten af januar godkendt til en forhøjet totalvægt på 35 tons, uden at der var udfærdiget nye dokumenter. Vognens tekniske akseltryk og totalvægt var i forvejen højere end de indtil nu gældende 32 tons. Normalt skal der udfærdiges en ny G-erklæring med den forhøjede totalvægt, hvis den ikke fremgår af et evt. CoCdokument. Efterfølgende skal køretøjet fremstilles til syn ved en synsvirksomhed med den nye større totalvægt, der skal indføres i det digitale motorregister, DMR. DTL - Danske Vognmænd gør opmærksom på, at man efterfølgende selv bør bestille en ny registreringsattest, da det ikke længere sker automatisk på trods af, at køretøjet har været til et registreringssyn. Kilde: Kran-Blok Orientering
SAGT & SKREVET Klager over lovbrydere “De bryder loven. Det er unfair konkurrence (..) Der er vognmænd, som undlader at betale pensioner og diverse tillæg.” Vognmand Niels C. Christensen fra N.C Christensen & Sønner i Hurup Thy til Transportmagasinet om det forhold, at mange vognmænd undlader at aflønne deres chauffører efter overenskomsten.
Følelsesporno ”Jeg vil utroligt gerne have videnskabelig dokumentation for tiltagene. Det går hen og bliver følelsesporno lige nu, og man går bare ud fra, at det ene er bedre end det andet.” Medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen (V) til Altinget om EU-Kommissionens nye forslag til ny dyrevelfærdslov.
Ikke slut endnu “Det er jo ingen hemmelighed, at jeg og andre vognmænd har haft en kamp med det, der hedder PostNord Logistics, et vognmandsselskab ejet af PostNord. Det er en kamp, der slet ikke er slut endnu.” Fragtmand Jens-Ole Larsen fra Slagelse Transportcenter A/S til Lastbilmagasinet om den nye postlov, hvorefter PostNord ikke længere vil modtage tilskud fra staten.
Positive resultater “Året har samtidig budt på rigtig positive resultater for os. Det var nemlig her, at politikerne endelig har vist, at man vil lytte til erhvervet. De øgede vægte og dimensioner på tunge køretøjer er den vitaminindsprøjtning, som mange kan bruge til noget i hverdagen.” DTL – Danske Vognmænds formand Martin Danielsen i sin nytårshilsen.
Denne Scania fra Knud Gade A/S har i januar fået hævet totalvægten med tre tons. Foto: Knud Gade A/S
Den 1. juli 2024 træder kravet om digital bogføring i kraft for alle årsregnskabspligtige virksomheder, som bruger et registreret standard bogføringssystem. Alle standardsystemer skal nemlig registreres hos Erhvervsstyrelsen, som kontrollerer, at systemet opfylder kravene. Digital bogføring sættes i første omgang kun i kraft for virksomheder, der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. For personligt ejede virksomheder og foreninger sættes digital bogføring tidligst i kraft 2026. En liste over de eksisterende standard bogføringssystemer, som er registreret, kan findes på erhvervsstyrelsen.dk. Kilde: Erhvervsstyrelsen
6 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
“Det kalder på at få undersøgt, hvordan det overhovedet kan ske, at man ikke kan få hjælpen frem.” Mai Mercado (K) til Danmarks Radio om de mange fastkørte bilister på E45.
Man skal vise rettidig omhu “Man skal være på med det samme, det begynder at sne, ellers er det ligegyldigt. Så skal man vide, hvor sneen ligger og sidst men ikke mindst have det rigtige udstyr.” Vognmand Per Christensen til SN.dk om vinterberedskabet i Ringsted Kommune.
Foto: Niels Møller Madsen.
KRAV TIL DIGITAL BOGFØRING FRA 1. JULI 2024
Hvordan kunne det ske?
Lars Jensen distriktschef, OK
23928
“OK er også der, hvor du er, når du skal lade på farten” Livet handler ikke bare om at komme fra A til B. I 2024 åbner vi fem nye ladestationer, der også får dine lastbiler helt hjem igen. Stationerne ligger strategisk velplacerede ved vores store netværk af truckstationer. Ring til os på 89 32 25 40, hvis du vil lade på farten. Nemt og hurtigt.
ok.dk/transport JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 7
→
ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONEBØDER
EU BREMSER MILJØZONEBØDER Danske myndigheder kan ikke udstede miljøzonebøder til udenlandske køretøjer, fordi EU-regler ikke giver adgang til motorregistre i udlandet. Danmarksdemokraterne: Drop bøder, hvis ikke alle er omfattet af reglerne. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
anglende EU-regler bevirker, at danske myndigheder ikke kan få adgang til udenlandske motorregistre med ejeroplysninger og dermed må opgive at udstede bøder for ulovlig kørsel i miljøzonerne. Det fremgår af oplysninger, DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har modtaget fra Sund & Bælt, som er ansvarlig for digital kontrol i miljøzonerne. Sund & Bælt oplyser nemlig, at EU-direktiv 2019/520, som ellers forpligter alle EU-medlemslande til at videregive oplysninger om køretøjsejere vedr. opkrævning af vejafgifter, ikke omfatter miljøzoner.
M
Den danske regering har faktisk forsøgt at finde en løsning på problematikken i EU-regi med det særlige CBE-direktiv (Cross-Border Enforcement). Regeringen havde nemlig foreslået, at ulovlig kørsel i miljøzone og parkeringsforseelser skulle omfattes af direktivet, så danske myndigheder i større grad kan få adgang til udenlandske motor- og ejerregistre. Det ville angiveligt også give Færdselsstyrelsen bedre muligheder for at opkræve de tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer, som fortsat martrer området. Men forslaget blev forkastet i november 2023 af Transportudvalget i Europa-Parlamentet.
Dansk løsningsforslag forkastet
Drop bødeudskrivelse helt
I slutningen af 2023 kunne vi her i bladet fortælle, at det med få undtagelser kun er udenlandske køretøjer fra Sverige og Norge, som modtager bøder fra Miljøstyrelsen for ulovlig kørsel i miljøzone. I perioden 1. oktober 2020-31. august 2023 er der udstedt 2.638 bødeforlæg til udenlandske køretøjer for overtrædelse af miljøzonereglerne, hvoraf cirka 95 procent er udstedt til norske og svenske køretøjer. På den baggrund har Norges Lastebileier-Forbund (NLF) henvendt sig til hhv. den norske transportminister og justitsminister for at bede disse kontakte deres danske kollegaer med henblik på at finde en løsning på den skæve bødefordeling, som de norske vognmænd anser for konkurrenceforvridende.
På Christiansborg lyder der en klar en opfordring fra transportordfører Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne: Få styr på området eller drop bødeudskrivelsen helt. - For mig er det er underordnet, om problemet er EU. Vi skal behandle alle lige. Det er et helt grundlæggende princip. Og kan man ikke behandle alle lige, så skal man stoppe med at uddele bøder. Det handler både om retfærdighed, respekten for lovgivning og konkurrenceforvridningen. Jeg kan ikke forstå, at man kan sige, at det bare er dem, man kan få fat i, som vi kan straffe, og de andre kan bare køre. I første omgang kan man indstille bødeopkrævningen, så længe man ikke kan behandle alle lige, siger ordføreren, som nu vil bede regeringen forklare, hvordan den forholder sig til problematikken. ■
- Kan man ikke behandle alle lige, så skal man stoppe med at uddele bøder. Det handler både om retfærdighed, respekten for lovgivning og konkurrenceforvridningen, siger transportordfører Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Foto: Scanpix.
8 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
SUND & BÆLT: VEJAFGIFT BLIVER IKKE ET PROBLEM Det er Sund & Bælt, som fra 1. januar 2025 står for opkrævning og den digitale håndhævelse af vejafgift i Danmark. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt Sund & Bælt kan indhente oplysninger på dårlige udenlandske betalere, men det bliver ikke et problem, forsikrer koncernen. “Sund & Bælt har adgang til EUCARIS (EU-informationsudvekslingssystem vedr. køretøjer og ejeroplysninger, red.) og kan ad denne vej indhente oplysninger om ejerforhold på udenlandske køretøjer fra samtlige lande i EUCARIS-samarbejdet med henblik på identifikation af køretøj og ejer før videresendelse af oplysningerne til Færdselsstyrelsen med henblik på udstedelse af bødeforlæg,” skriver Sund & Bælt i en mail til DANSKE VOGNMÆND. JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 8
→
VÆGTE OG DIMENSIONER // ERHVERVSPOLITIK
RAPPORT:
To tons ekstra på de syv-akslede tidligst om to år
Der er god samfundsøkonomi i at forøge vægtgrænsen for syv-akslede vogntog med to tons, men det kan formentligt tidligst ske to år efter en eventuel beslutning. Det fremgår af et endnu ikke offentliggjort rapportudkast fra COWI. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
D
Finn Bjerremand
er er både klimagevinster og penge i at forøge vægtgrænsen for syv-akslede vogntog fra de nuværende 56 tons til 58 tons. Det fremgår af et udkast til rapport, som COWI har udarbejdet til Vejdirektoratet, og som DANSKE VOGNMÆND har fået aktindsigt i. Det hedder således bl.a. i rapporten, at forøgelsen af vægtgrænsen med to tons giver “en gennemsnitlig årlig CO₂-reduktion på 21.000 tons i perioden 2024 til 2043”. Videre hedder det, at vægtforøgelsen vil give “en samlet samfundsøkonomisk gevinst (nettonutidsværdi) på mellem 734 og 1.385 mio. kr., afhængig af, om der medregnes omvejskørsel og afhængig af, hvilken CO₂-pris, der anvendes.”
En positiv sidegevinst, hvis transportministeren vælger at følge COWI’s anbefalinger, er, at vægtgrænsen for tre-akslede lastbiler samtidigt foreslås sat op med to tons til 28 tons. Den havde ministeriet nemlig glemt ved de netop udmeldte forøgelser af vægte og dimensioner.
DTL: Sæt i gang I DTL er adm. direktør Erik Østergaard godt tilfreds med rapportens konklusioner: - Vi har længe påpeget, at der både er gevinster for samfundet og for vognmændene ved at forøge vægtgrænsen. Jeg kunne godt have ønsket mig, at man også havde regnet på, hvad en forøgelse af vægtgrænsen til 60 tons ville betyde. Men det trækker i den rigtige retning, at COWI er enige med os i gevinsterne ved at forøge grænsen, siger han til DANSKE VOGNMÆND.
Hvad direktøren til gengæld er knap så begejstret for, er, at COWI lægger op til, at forøgelsen af vægtgrænsen tidligst kan ske om to år. Så lang tid vil det efter konsulentfirmaets vurdering nemlig tage dels at tjekke, om landets op mod 1.300 broer kan klare belastningen fra de 58 tons tunge vogntog, dels at sætte skilte op, tage dem ned eller ændre dem, så de passer til en ny, tungere virkelighed. - Det bør kunne gøres væsentligt hurtigere. I vores meget større naboland, Sverige, tog den tilsvarende øvelse således bare ni måneder, siger direktøren, som i medlemsskaren tæller rigtig mange vognmænd, der står på spring til at udnytte den nye højere vægtgrænse. - Så opfordringen herfra skal være: Sæt i gang, slutter Erik Østergaard. ■
1.300 vejbroer skal ifølge COWI undersøges for, om de kan klare den øgede belastning fra 58 tons tunge syv-akslede vogntog.
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 9
→
DTL’S VERDEN // VOGNMANDENS DAG
MINISTER OVERVEJER AT DROPPE P-AFGIFT Kan vi ikke håndhæve p-afgiftsreglerne, må vi overveje at droppe dem helt, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) på en velbesøgt Vognmandens Dag i Herning. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Lykkes det ikke at håndhæve p-reglerne på rastepladserne langs statens veje, så ikke kun danske men også udenlandske chauffører og vognmænd skal betale for at overtræde dem, må vi overveje at droppe de regler. Skævheden er det værste: at danske men ikke udenlandske overtrædere må betale. Sådan sagde transportminister Thomas Danielsen (V), da han midt i januar var til ”kaminpassiar” med DTL-direktør Erik Østergaard på Vognmandens Dag hos HV-Transport A/S i Herning. Udsagnet kom som en replik på et spørgsmål fra Erik Østergaard om, hvordan man vil sikre sig, at det ikke går lige så skidt med udenlandske vognmænds betaling af den kommende vejafgift, som det er gået med indkradsningen af ubetalte p-afgifter ved udenlandske vognmænd. Ministeren forklarede, at staten kan bruge EUCARIS, når vejafgiften skal kradses ind. Men det kan staten ikke, når det gælder ubetalte p-afgifter. Hvad med klampning - er det en del af overvejelserne? ville Erik Østergaard vide. - Ja, det er uacceptabelt, at så få udenlandske overtrædere betaler. Det skal der styr på, svarede ministeren. I en helt anden boldgade ville formanden for Vestjyllands Vognmandsforening, Carsten Dyreborg, vide, hvad ministeren mente om vinterberedskabet under den nys overståede snestorm. - Det var en kæmpeudfordring og noget af det, jeg vil kigge på. Den er jo eksploderet i pris, svarede han og tilføjede:
10 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
- Jeg gider til gengæld ikke se på loven om vinterdæk på grund af en enkelt snestorm. Jeg vil ikke lave hovsa-lovgivning, men ser gerne på vejgreb generelt.
Panel: Forbrændingsmotoren er ikke død Efter en kort pause linede vognmandsforeningen op til paneldebat om den grønne omstilling. Seancen blev styret af DTL’s Søren Büchmann Petersen, og panelet bestod af repræsentanter for lastbilproducenterne samt Biogas Danmark. Panelet blev blandt andet bedt om at give en status på den grønne omstilling set fra deres synspunkt. - Danmark har valgt ikke at plukke de lavthængende frugter, som blandt andet er biogasdrevne lastbiler. I Norge og Sverige kører ti procent på biogas, sagde manden fra Iveco. Frank Rosager fra Biogas Danmark fortalte, at energiafgifterne er en stor barriere mod anvendelsen af biogas i den tunge transport i Danmark, mens Joakim Nilsson fra Volvo forudsagde, at frem til 2040 vil forbrændingsmotoren og biogassen fortsat være relevant for de tungeste transporter. Vognmandens Dag i Herning havde besøg af flere end 200 vognmænd og dertil 100 udstillere, som udover oplæg og paneldebatter blev diverteret med kaffe og rundstykker og senere ristede pølser. ■
Transportminister Thomas Danielsen (V) og DTL’s direktør Erik Østergaard var blandt trækplastrene ved Vognmandens Dag i Herning i januar.
→
25 TIMERS-REGLEN // ERHVERVSPOLITIK
Danmark må gerne begrænse parkeringen på rastepladserne langs statsvejene til maks. 25 timer. EU-Kommissionen har ellers forsøgt at få EU-Domstolens ord for, at parkeringsreglen begrænser udenlandske køretøjer i at udføre cabotagekørsel i Danmark, hvilket er en overtrædelse af EU-traktatens principper om fri bevægelighed. Men i december frifandt domstolen Danmark i sagen. Hermed lagde EU-Domstolen sig på line med EU's generaladvokat, der i sin vurdering i september sidste år også mente, at Danmark skulle frifindes. I dommen henvises der bl.a. til, at EU-Kommissionen ikke har undersøgt, om den alternative parkeringskapacitet, som stilles til rådighed af den private sektor, kan opfylde behovet for hviletider på over 25 timer. DTL’s adm. direktør Erik Østergaard er godt tilfreds med dommen og minder om, hvorfor reglen i sin tid blev indført.
Få en branchespecifik l�sning med et l�nsystem fra ProL�n I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd kan vi nu tilbyde følgende: • • • •
- Problemet har jo været, at der er udenlandske chauffører, der har behov for at afholde det lange regulære ugehvil langt fra hjemmet. At tilbringe dage og weekender i lastbilerne på rastepladserne er i direkte modstrid med det store arbejde, som DTL har stået bag, og som bl.a. mundede ud i vejpakken, siger han og påpeger, at det ikke er den danske stats opgave at stille parkeringsfaciliteter til længerevarende ophold rådighed for udenlandske transportvirksomheder, der opererer i Danmark. - Efter DTL’s opfattelse bør det være den private sektors opgave at opfylde behovet for parkering til hviletider over 25 timer. Det er jo ikke forbudt at etablere egne, private rastepladser med langtidsparkering. Eller for den sags skyld at udenlandske vognmænd etablerer sig i Danmark med egne faciliteter, siger han. ■ NMM
Nyhed! Nu kan du få endnu mere ud af samarbejdet mellem ProLøn og DTL
Automatisk indberetning af lønsum til Arbejdsgiverforening Automatisk stigning af fritvalgsprocenten samt mulighed for tømning af fritvalgskontoen Automatisk ajourføring af procentsatserne for arbejdsmarkedspension Automatisk stigning og tømning af S/H
Scan her og brug koden DTL23
Foto: Martin Ravn.
DANMARK VINDER PARKERINGSSAG
Få gratis abonnement resten af året Vælg ProLøn som dit lønsystem allerede i dag! Jo hurtigere du tilmelder dig - jo mere sparer du!
Ring til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 11
→
ARBEJDSGIVER // LÆRLINGE
GENERATION Z
I LÆRE SOM CHAUFFØRER 12 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
Det kræver sit at tage unge som transportlærlinge i dag. I forhold til før i tiden er de mere følsomme og kræsne. Lemvig Beton A/S får hjælp til at have transportlærlinge via tæt samarbejde med Uddannelsescenter Holstebro (UCH). Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
M
obilen kan du godt lægge fra dig, når du er ude at køre med den erfarne chauffør! Det er én af de første beskeder, nye lærlinge får, når de begynder elevtiden hos Lemvig Beton A/S. DANSKE VOGNMÆND er taget til Lemvig for at tale lærlinge med virksomhedens HR-chef Ella Berthelsen og afdelingsleder Morten Berthelsen. Ella Berthelsen fortæller, at unge i dag er væsentligt forskellige fra tidligere generationer af unge. Hun var for nylig til aftenmøde med andre fra branchen hos Uddannelsescenter Holstebro (UCH), hvor de forsamlede hørte om Generation Z. - Hvis man irettesætter dem, kan de føle det, som om de får skældud. Man kan ikke slippe afsted med, som gamle vognmænd måske gjorde, ”nu skal du satme…” Det behøver man ikke. De er meget mere følsomme og lystbetonede end generationerne før dem. Der skal ikke så meget til, før de synes, det er træls. De skal behandles anderledes end unge før i tiden, siger hun. Generation Z arbejder til gengæld hjemmevant på mobil og iPad. Morten Berthelsen: - De unge kan noget andet end de ældre chauffører. Arbejdet bliver jo mere og mere digitalt, og der er de hammerdygtige til at betjene IT-udstyr. De er ikke bange for at lave fejl og kan hjælpe nogle af de ældre kolleger, som måske er lidt mere forskrækkede over teknologien.
GENERATION Z Afdelingsleder Morten Berthelsen og HR-chef Ella Berthelsen fra Lemvig Beton A/S mener, at man ikke kan råbe på arbejdskraft uden selv at gøre noget, og at virksomheden derfor er forpligtet til at uddanne nye chauffører.
Generation Z er en generationsbetegnelse for personer, der er født i årene mellem 1995 og 2012. Kendetegnende for de unge i generation Z er bl.a., at de er vokset op med internettet og er blevet unge i takt med de sociale mediers udbredelse. En stor del af generation Z’s sociale liv foregår online på mobilen, computeren eller andre digitale enheder. Forskning viser, at de er online en stor del af deres vågne liv, men læser færre bøger og trykte medier. Kilde: denstoredanske.dk
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 13
→
ARBEJDSGIVER // LÆRLINGE
Ser hinanden an For et par år siden meldte Lemvig Beton A/S sig til en ordning hos UCH for at få støtte til at uddanne unge chauffører. - De hjælper os med råd om, hvordan vi håndterer, at eleven er angst op til eksamen eller køreprøven. Og spørgsmål om elevens trivsel. Så kan UCH hjælpe os med råd til, hvordan han kommer på sporet igen. UCH har stor erfaring og er gode til at tage sig af de unges vanskeligheder. Det er ikke første gang, de beskæftiger sig med unge, som har det svært både med liv og med boglige færdigheder, siger Ella Berthelsen. Fordi UCH kender virksomheden, er de gode til at finde egnede kandidater. Som Ella Berthelsen siger: - Det er ikke så svært at finde lærlinge, men det kan det være at finde den rette. Som led i ordningen begynder alle elever i en slags praktik, inden den egentlige uddannelsesaftale skrives under. - I praktikken ser vi lige hinanden an. Vi lærer ikke hinanden at kende i løbet af den uge eller 14 dage, men vi kan i hvert fald se, om det er en, der sidder ved siden af med mobilen i hånden hele tiden. Eleverne skal være engagerede, så det kan ikke nytte noget, at de sidder med den mobil – for så ser de jo ikke, hvad chaufføren laver. Det får de også at vide. De skal jo bruge tiden på at se, om chaufførjobbet er noget for dem, siger hun.
masse krudt til ingen nytte, fordi man efter to uger finder ud af, at det her går ikke alligevel. Så er det bedre at bruge tid på at se hinanden an, siger Morten Berthelsen.
Pligt til at tage lærlinge De to er godt tilfredse med at arbejde med lærlinge. Myten om at lærlinge laver for mange skader på bilerne, har de mest smil til overs for. - Jeg sidder med skadeslisterne her, og det er ikke lærlingene, der laver flest skader hos os, smiler Ella Berthelsen, der oplyser, at der i mange år fast har været to lærlinge ad gangen hos Lemvig Beton A/S. Nu er det så planen at opgradere, så man kommer op på tre chaufførlærlinge. Faktisk føler virksomheden sig forpligtet til at uddanne nye chauffører. Ifølge Morten Berthelsen bliver det ikke lettere at rekruttere nye chauffører. - Et eller andet skal vi gøre. Hvis vi råber på arbejdskraft, må vi også selv være med til at uddanne dem. Det er klart, at den første lange tid tjener de ikke penge til virksomheden. Men de er jo en investering, og det er meningen, at de skal blive her og bidrage positivt. Ella Bertelsen supplerer: - Vi har godt af, at der kommer unge ind i virksomheden og skubber lidt til de gamle. Det forynger kulturen i virksomheden. ■
Forventningsafstemning det vigtigste Udover praktikken, hvor elever og virksomhed kan se hinanden an, har parterne også en forventningsafstemning, fortæller Ella Berthelsen: - Vi fortæller, hvad det indebærer at gå på arbejde: at man skal møde til tiden, at man skal være klar til mødetiden, have madpakke med. Så fortæller vi den kommende elev, at han skal huske at melde sig syg, hvis han er syg. Og det er fra morgenen af og ikke kl. 10 om formiddagen. Vi fortæller også eleverne, at vi forventer, at de kommer til tiden og passer deres skole, når de er der. Morten Berthelsen tilføjer, at forventningsafstemningen handler om, at eleven skal gøre op med sig selv, om chaufførjobbet er noget, han kan og vil, og så handler den om at sætte nogle rammer op. - Vi er jo afhængige af hinanden. I renovationsafdelingen arbejder de fx oftest i hold à to mand, så man har en makker, der er afhængig af, at man kommer til tiden, siger han og understreger, at lærlingene hos Lemvig Beton A/S nu ikke har for vane at møde uforberedte og for sent. - Det er kun til at begynde med. Chaufførerne skal nok med humor og drilleri sørge for, at de retter ind. Men det er kærligt ment, supplerer Ella Berthelsen. Forventningsafstemningen er måske den vigtigste nye handling, som virksomheden har taget i brug ved ansættelsen af elever. - Uden forventningsafstemningen ville der være en større udskiftning af elever, og vi ville bruge en 14 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO MATCHER LÆRLING OG VIRKSOMHED Lemvig Beton A/S samarbejder tæt med Uddannelsescenter Holstebro (UCH) om ansættelsen af lærlinge. Det oplyser konsulent ved UCH, Klaus Pugholm Jensen. - Vi har en samarbejdsaftale, som betyder, at vi ser på, om potentielle lærlinge passer ind i virksomheden. Lemvig Beton A/S er med i lærepladsgarantien, der betyder, at har vi en kvalificeret lærling, og de har plads, så har de en lærling, fortæller han og fortsætter: - Vi bruger en hel del ressourcer på at finde det rigtige match til virksomheden. Lemvig Beton A/S er en gammel og traditionel familievirksomhed, som går op i, at man møder til tiden og passer sit arbejde. Ønsker de unge at komme hjem efter arbejde hver dag, passer Lemvig Beton fint, for der sover de ikke i bilerne. - En lærling, som er læseudfordret, skal måske ikke ud med en fragtmand med 30 afleveringer hver dag. Andre har børn, og de kan jo ikke passe en kranbil, hvor man aldrig ved, hvor og hvornår man skal krane næste gang. Kan de unge arbejde sammen? Kan man tåle højder? Når vi ved, hvad virksomhederne arbejder med, kan vi bedre matche de unge afhængigt af deres kompetencer. - Vi forventningsafstemmer sammen med den unge og virksomheden. Det gør vi, inden kontrakten bliver underskrevet. Jeg er sikker på, at afstemningen medfører, at færre lærlingeforhold bliver afsluttet i utide. - Mange gange er lærlingen ansat, inden de starter på skolen. Der er knaphed på de unge, så derfor vil virksomhederne gerne ansætte og betale løn, mens de går på skole.
→
DYRETRANSPORT // ERHVERVSPOLITIK
NY TRANSPORTFORORDNING:
ØGEDE AREALKRAV GIVER STORE UDFORDRINGER FOR DYRETRANSPORTØRER En ny forordning for dyretransport skal indeholde større arealkrav til dyrene, mener EU-Kommissionen. DTL Dyr ser store økonomiske og klimamæssige udfordringer ved forslaget. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
D
TL’s specialforening for dyretransportører, DTL Dyr, slår sig i tøjret ved udsigten til dele af indholdet i en ny transportforordning. Det gælder ikke mindst EU-Kommissionens forslag om at hæve kravet til det areal, som dyrene har til rådighed i forbindelse med transporten fra stald til slagteri. For svin stiger arealkravet med omkring 40 procent og for kreaturer med op til 70 procent. Krav, som kommer til at give væsentlige økonomiske og miljø- og klimamæssige udfordringer, mener DTL Dyr. - Der er nogle voldsomme stigninger i kravene til arealet til dyrene i Kommissionens forslag. Det er meget drastisk og vil gøre dyretransport mindre produktiv, dyrere og medføre højere miljø- og klimabelastning, siger sekretær for DTL Dyr og chefkonsulent i DTL – Danske Vognmænd, Søren Büchmann Petersen.
Søren Büchmann Petersen mener, der er en oplagt mulighed for at forbedre dyrevelfærden, som transportforordningen ikke berører, nemlig spørgsmålet om håndhævelse af de eksisterende regler. - Høringerne i Europa-Parlamentets særlige udvalg for dyretransport, ANIT, har vist, at de største dyrevelfærdsproblemer under transport skyldes overtrædelse af eksisterende regler, og bedre håndhævelse af reglerne i hele EU er afgørende. Dyrevelfærden ville kunne få et stort løft, hvis man blot sørgede for, at eksisterende regler overholdes fremfor at opfinde nye skærpelser, siger han.
Fremskridt i ansvarsspørgsmål I DTL Dyr hæfter man sig dog ved en tilsyneladende lydhørhed overfor dyretransportører i spørgsmålet om ansvarsfordeling og transportegnethed. Under de gældende regler og deres fortolkning har vognmænd og chauffører gennem årene oplevet at blive holdt ansvarlige for at have transporteret dyr, som på grund af gamle og i nogle tilfælde skjulte skader ikke har været transportegnede. En formulering i udkastet til den nye forordning indikerer, at chaufføren og transportøren ikke holdes ansvarlig for skader, der er opstået inden pålæsningen. Det vil være en klar forbedring og logisk, hvis det er landmanden, der kender dyrene og har truffet beslutning om at sende dem, som bærer ansvaret for at sikre, at dyr er transportegnede, siger Søren Buchmann Petersen. - Transportørens ansvar skal starte ved rampen, og DTL Dyr er glad for, at der er positive tegn på, at Kommissionen har lyttet til branchens ønske om en mere klar og logisk fordeling af ansvaret for transportegnethed. ■
Håndhævelse er nøglen til bedre dyrevelfærd DTL anslår, at de forøgede arealkrav på hhv. 40 procent for svin og 70 procent for kreaturer vil medføre en tilsvarende forøgelse af antallet af transporter med afledte negative effekter på trængsel, energiforbrug og CO2-udslip. Det fremgår af DTL’s høringssvar til transportforordningen. Heraf fremgår det også, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at de forøgede arealkrav skulle føre til bedre dyrevelfærd, men derimod vurderer DTL Dyr, at kravene bl.a. kan gøre køretøjet mere ustabilt og forøge risikoen for, at køretøjet vælter, idet vægten på ladet kan forskydes.
Fremfor at opfinde nye skærpelser kunne man give dyrevelfærden et stort løft, hvis man blot sørgede for, at eksisterende regler overholdes, siger DTL om udkastet til en ny EU-transportforordning. Foto: Niels Møller Madsen
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 15
→
DTL’S VERDEN // DEN GRØNNE TRANSPORTPRIS
THORTRANS A/S HAR STYR PÅ KLIMAET Hos Thortrans A/S i Randers har man netop lagt sidste hånd på virksomhedens første ESG-rapport. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
T
hortrans A/S i Randers vægter at have styr på miljøet mere end de fleste. Og ifølge medejer Lars Thomas Kristensen af en god grund. - Det kommer til at betyde noget for forretningen, at vi kan dokumentere vores CO2-udledning. Hvis vi ikke kan det, vil kunderne vælge os fra. Vi ville miste kunder, hvis vi ikke handler på det her, siger han. Det er ikke nyt, at virksomheden arbejder med grøn omstilling. - Vi har i en årrække arbejdet med mange af begreberne indenfor bæredygtighed. Og vi har arbejdet med grøn omstilling, inden den slags blev et faktisk begreb. Vi føler, at vi er blevet gode til data, og vi har haft efterspørgsel på CO2-data i flere år fra nogle store udenlandske kunder. Vi lavede den første CO2-beregner tilbage i 2010. Og i dag har vi udviklet en ny CO2-beregner, som vi bruger til vores kunder, siger han, der nu også kan sætte kryds ved virksomhedens første ESG-rapport for 2022-2023. - Begyndelsen af 2024 går med at rapportere og dokumentere vores CO2-udledning overfor kunderne. Den første ESG-rapport for 2022-2023 er skrevet ind i ledelsesberetningen i årsregnskabet. Man skal være klar over, at når man bevæger sig ind i det her ESG-land, så skal man gøre det, man siger, man gør. Og så skal man lige bevise det. 16 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
CO2-kompensering Overblikket over virksomhedens CO2-udledning har givet Thortrans A/S mulighed for at sælge såkaldt CO2-kompensering-produkter til kunderne via CO2-reduktioner, som virksomheden har oparbejdet internt. - Tag fx en palle af jomfrueligt træ. Den har en CO2-udledning baseret på kiloværdien på træ. Tager vi en palle, som vi har fremstillet af 100 procent genbrugstræ, har træet brugt sin CO2-udledning en gang. Genbrugstræets CO2-udledning i forhold til det jomfruelige træ er derfor nul. Kører man sin transport på paller fremstillet af genbrugstræ, kan man sænke den totale CO2-udledning på forsendelsen. Transporten med paller fremstillet i genbrugstræ er derfor mere klimavenlig, forklarer Lars Thomas Kristensen. - Kunderne får mulighed for at vælge en mere grøn transport via paller fremstillet af genbrugstræ. Det hjælper på deres klimaregnskab, at de har valgt paller fremstillet af genbrugstræ. Via Thortrans A/S’ CO2-beregner kan kunderne se, hvor meget CO2-udslip en given transport giver, vælge CO2-kompensering ind i beregneren og se, hvordan det påvirker det samlede CO2-udslip.
Andre grønne tiltag Thortrans A/S har en afdeling, som oparbejder alle affaldsfraktioner, og det betyder, at virksomheden er 99 procent affaldsneutral. - Alt, som ellers ville have tilgået affalds-
- El-lastbilerne kommer vi alle til at forholde os til. Men der går jo tid. Den hurtige grønne omstilling er at bruge HVO i stedet for diesel, siger medejer Lars Thomas Kristensen fra Thortrans A/S i Randers.
strømmen, genanvender vi og bruger i en eller anden form. Fx består en stor del af vores affald af træ. Det laver vi om til en række forskellige produkter, bl.a. laver vi paller, træflis til haver og transportkasser. Det arbejde har ført til, at vi er kommet i Erhvervsstyrelsens anbefalingsguide til, hvordan man reducerer udledningen af CO2 med cirkulære tiltag. I afdelingen presser vi også flamingo og pap samt granulerer plastik. Elektriske lastbiler er det endnu ikke blevet til, men virksomhedens personbiler er eldrevne. - Vi er på udkig efter ellastbiler, der har en lang nok rækkevidde til vores brug. Vi har installeret HVO-tankanlæg, så vi kan tilbyde næsten CO2-neutral transport på HVO til de kunder, der ønsker det. HVO er næsten dobbelt så dyrt som traditionel diesel. Alligevel har nogle enkelte kunder ønsket at betale ekstra for den mindre CO2
INDSTILLET TIL DEN GRØNNE TRANSPORTPRIS Thortrans A/S er indstillet til Den Grønne Transportpris 2025, som DTL og Jyske Finans står bag. Vinderen kåres på Transport 2025 i Herning.
udledende transport, siger Lars Thomas Kristensen og fortsætter: - El-lastbilerne kommer vi alle til at forholde os til. Men der går jo tid. Den hurtige grønne omstilling er at bruge HVO i stedet for diesel. Du skal ikke omstille flåden, fordi alle lastbiler kan køre på HVO. Kompen-
HVAD ER ESG? ESG står for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (Environmental, Social, and Governance) kriterier. Disse kriterier bruges som en ramme for at evaluere og vurdere bæredygtigheden og etisk styring af en virksomhed eller en investering.
seringseffekterne gør, at HVO på sigt kan blive attraktivt, når flere bliver forpligtet til at dokumentere deres CO2-udslip. Alle lastbiler kører på regummierede dæk, og bilparken er så ny som muligt – sidste år indkøbte man således 50 nye lastbiler – ud af en samlet flåde på lidt over 100 biler. I bestræbelserne på at komme yderligere ned i dieselforbrug og deraf følgende CO2-udledning har Thortrans A/S investeret i en ny elektronisk ruteplanlægning. Og det har reduceret de kørte kilometer med knap fem procent.
Nyt forretningsområde Fokusset på rapportering og dokumentation af CO2-udledninger og -reduktioner fører nu til, at Thortrans A/S vil tilbyde et værktøj, som kan lette de opgaver for andre virksomheder også uden for transportbranchen. Virksomheden har udviklet en såkaldt CEMS-platform, der kan beregne
CO2-udledninger og -reduktioner til brug for CO2-regnskabet og ESG-rapporteringen. - Platformen er designet til, at alle typer virksomheder kan købe sig ind som brugere. Platformen er lavet på baggrund af det grønne arbejde, vi har lavet gennem mange år. Man kan beregne CO2-reduktion, CO2-udledning, lave LCA-beregninger (LCA er livscyklusanalyse red.) og danne et ESG-dokument til hjælp for ESG-rapportering. Der er kildehenvisninger på alt, som CEMS kan beregne, brugeren skal uploade sin dokumentation på platformen. Herefter kan virksomhedens revisor revidere og trække en Excel, der er bygget op efter Navision-princippet, og som dokumenterer virksomhedens CO2-udledning og reduktioner mm. Tanken er, at erhvervsvirksomheder også udenfor transportbranchen køber en licens og bruger platformen til deres årsregnskab og ESG-rapportering, fortæller Lars Thomas Kristensen. ■ JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 17
→
DTL’S VERDEN // MAGASIN
DTL-MAGASINET DANSKE VOGNMÆND 1999-2024:
VOGNMANDSBLAD TIL TIDEN I 25 ÅR DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND udkom for første gang i januar 1999, da det hed Transport og Logistik. Vi har kigget i bladarkivet og lavet nogle nedslag igennem de 25 år.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
1999
ENDNU EN MILJØREGNING FRA EU For 25 år siden rummede den første udgave af bladet dårlige nyheder for læserne. Her kunne man nemlig læse om en hård julepakke kort forinden fra EU-politikkerne, der nu satsede voldsomt på miljøteknologien. Og det betød strenge krav til udstødningen og markant højere priser for materiellet, skrev Freddie Ottenheim fra Bruxelles. Ifølge artiklen var det ensbetydende med en grundprisstigning på fire procent for en ny lastbil, hvor nye afgifter så kom oveni. Indkøbte lastbiler skulle retrofittes med nyt teknisk udstyr.
TRYKT OG SKREVET EN LUSSING DER KAN MÆRKES
RET OG RIMELIG VEJAFGIFT
“Vognmændene i EU er røget ind i en stime. Den ene udgiftsøretæve afløser den anden. To dage før juleaften kom den måske værste “julegave”, nogen vognmand hidtil har kunnet ønske sig.”
“Danske eksportbiler betaler i stigende grad for at køre på udenlandske veje, så det er vel ret og rimeligt, at udenlandske biler også kommer til at betale for deres slid på danske veje.”
Side 6, nr. 1, 1999 efter EU’s miljøministre vedtog fælles holdning til de hidtil skrappeste begrænsninger nogensinde for emissioner fra lastbiler.
DTL’s ordførende direktør Michael Svane på side 6 i nr. 2, 2004 om DTL’s model for en kilometerbaseret vejafgift, der skulle være udgiftsneutral for danske vognmænd, men opkræve mere fra udenlandske køretøjer.
18 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
2005
INGEN VEJ UDEN OM KILOMETERAFGIFTER
Transportminister Flemming Hansen præsenterede på DTL’s generalforsamling i Odense i 2005 den spæde start på modulvogntogene i Danmark, nemlig en forsøgsordning, der begrænsede sig til trafikken over Øresundsbron til og fra Cargo Centret i Københavns Lufthavn i Kastrup. Han henviste til en analyse fra sit ministerium, der viste, at der kan være økonomiske og miljømæssige gevinster med modulvogntog på det overordnede vejnet. - Jeg ved, at mange i transportbranchen har ventet på denne tilladelse, men jeg vil gerne understrege, at det ikke er uproblematisk at tillade kørsel med modulvogntog. Der skal fastlægges godsknudepunkter og tages hensyn til økonomiske, regionale og sikkerhedsmæssige forhold, sagde transportministeren.
2004
Længe før demonstrationen på Christiansborg i 2023 mod vejafgiften spillede DTL ud med en model for en tidssvarende dansk vejafgift for lastbiler, der skulle få udenlandske lastbiler i Danmark til at betale. Vejafgiften skulle omfatte det overordnede vejnet, være omkostningsneutral for danske transportvirksomheder, indtægten skulle bruges til vejformål og være en del af en samlet europæisk løsning. DTL’s cheføkonom Ove Holm forklarede, at 61 øre/km i vejafgift og en samtidig afskaffelse af vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften ville være provenuneutral for danske vognmænd, mens udenlandske transportører i alt skulle betale 66 millioner kroner mere pr. år.
2007
MODULVOGNTOGENE RULLER
DTL SAMLER TRANSPORTBRANCHEN MED NY ARBEJDSGIVERFORENING I efteråret 2007 faldt nyheden om, at DTL stiftede sin egen arbejdsgiverforening, DTL-A. Ideen var at samle den erhvervspolitiske interessevaretagelse og arbejdsgiverforeningen under samme tag, så medlemmerne kun behøvede at henvende sig et sted. Den nye arbejdsgiverorganisation kom til verden på et tidspunkt, hvor mange vognmænd skulle overveje deres fremtidige tilhørsforhold på grund af den planlagte fusion mellem HTS, herunder ATL, og Dansk Industri (DI), hvor transporten ville udgøre en undseelig del af et stort byggeri. - Vi har fået så mange henvendelser fra interesserede transportvirksomheder, at vi mente, tiden var inde. DTL repræsenterer både de store, mellemstore og de mindre transportvirksomheder i Danmark, og de har fortjent, at branchen taler med én stærk stemme, så transporten bliver hørt, sagde DTL-formand Jørgen Egeskov Jensen.
GIV OS NU DE MODULVOGNTOG
NY ARBEJDSGIVERFORENING SAMLER
“Der mangler i hvert fald ikke dokumentation for politisk at give grønt lys for modulvogntog. Andre lande har for længst indset de mange fordele ved modulvogntog. Enten som forsøg eller som permanente løsninger.”
“Nu er der så konkurrence - også på arbejdsgiversiden ved, at DTL har stiftet Danmarks bedste og billige arbejdsgiverforening inden for transport[...] Men jeg brænder især for den, fordi den samler – nu skal der ikke være mere splittelse. Nu samles vi – i transportens organisation, DTL.”
Daværende formand i DTL, Anker M. Jensen, om den første forsøgsordning med modulvogntog i Danmark. Side 10, nr. 5, 2005.
Daværende DTL-formand Jørgen Egeskov Jensen glæder sig over, at DTL stiftede sin egen arbejdsgiverforening. Side 5, nr. 10, 2007.
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 19
2009 SKAL VI BARE IGENNEM
2011
2009
I 10-års jubilæumsnummeret tog adm. direktør Erik Østergaard fat på finanskrisens alvorlige implikationer for vognmændene. I januar 2009 skrev han således i sin leder, at der nok ikke ville blive så meget at fejre i 2009, og at transportbranchen bare skulle igennem året. Det skete bl.a. med henvisning til, at Danske Banks topøkonomer lige inden jul havde kaldt krisen for den værste siden oliekriserne. Samtidig indløb der meldinger til DTL fra transportvirksomhederne om nedgang, afskedigelser og lastbiler, der holdt hjemme på pladsen, selvom der var såvel regionale og faglige forskelle. Nogle forventede end ikke at blive påvirket af krisen, men samlet set ville 2009 blive økonomisk udfordrende, fremgik det af lederen.
DANSKE VOGNMÆND KNOCKOUTET AF KRISEN
LASTBILERNE 2010 HVIS IKKE KOMMER Forud for transportbranchens lancering af imagekampagnen “Holder DK kørende” rettede DTL-Magasinet søgelyset mod en undersøgelse fra 2009 udført af Sveriges Åkeriföretag om, hvad der sker i et samfund, hvis lastbilerne uden varsel bare stopper med at køre. Konklusionen var uhyggelig: På dag 1 udgår butikkerne fx for mælk og brød, apotekerne mangler medicin, og ældreplejen kan ikke udbringe mad. På dag 2 må apotekerne lukke, og tankstationerne begynder at løbe tør for brændstof. På dag 3 er brændstofmanglen en realitet, og rensning af spildevand er et problem, og på dag 4 mangler hele samfundet fødevarer, affaldet hober sig op i gaderne, og lufttrafikken indstilles. På dag 5 er drikkevandet så sluppet op, og industriproduktionen stopper. I weekenden er man med andre ord tilbage i Middelalderen.
Den danske transportbranche var én af dem, der blev hårdest ramt af finanskrisen. Kun overgået af de baltiske lande oplevede Danmark nemlig det største fald i godsmængder og nyregistreringer af lastbiler, når man sammenlignede situationen i en række nordeuropæiske lande ovenpå krisen. Samtidig har danske transportvirksomheder været længere tid om at komme i omdrejninger igen i forhold til de andre lande. Det fremgik af DTL’s analyse af tal fra den internationale transportorganisation, IRU, som tegnede et dystert billede af situationen for de danske vognmænd, hvor fremgangen i den efterfølgende tid så ud til at blive svag i forhold til i mange andre lande.
TRYKT TRYKT OG OG SKREVET SKREVET NÅR LASTBILERNE STOPPER “Forsinkelsen i ugentlige leverancer af kemikalier betyder, at rensningsanlæggene ikke længere kan garantere, at vandet kan drikkes. Leveringen af fødevarer er nu kritisk. Der er mangel på fødevarer på skoler, plejehjem og hospitaler[...] Industriproduktionen er standset, da der mangler lagerplads til de færdige produkter, hvis ikke manglen på råstoffer og dele allerede har umuliggjort en fortsættelse af produktionen.” Katastrofale mangler truer på dag 5, når lastbilerne stopper ifølge svensk undersøgelse. Side 15, nr. 8, 2010. 20 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
SAMLET NORDISK FRONT MOD ULIGE KONKURRENCE “Vores medlemmers hverdag skal være baseret på lige konkurrence. Vi vil derfor udfordre de ulige konkurrencevilkår, som nordiske virksomheder udsættes for på trods af de gode intentioner om, at det fælles, indre marked skal være lige for alle.” Bestyrelsesformand for NLA Erik Østergaard ved dannelsen af Nordic Logistics Association (NLA) i Bruxelles. Side 7, nr. 2, 2012.
→
MAGASIN // DTL’S VERDEN
2015 TOPPOLITISK DANS OM CABOTAGE OG LØNDUMPING
NY NORDISK SLAGKRAFT I BRUXELLES
2012
15.000 nordiske transportvirksomheder. Så mange medlemmer havde den nydannede nordiske fællesorganisation Nordic Logistics Association (NLA) i ryggen ved dannelsen i starten af 2012. Dermed blev det nye, tætte samarbejde mellem DTL, Sveriges Åkeriföretag og Norges Lastebileier-Forbund den største vognmandsrepræsentation i EU’s hovedkvarter i Bruxelles. Formål: at varetage de danske, svenske og norske transportvirksomheders interesser i EU, som i stadig større grad stod bag transportlovgivningen. Med hovedsæde i Bruxelles blev DTL’s hidtidige EU-chef Søren Hyldstrup Larsen direktør for NLA, mens DTL’s adm. direktør Erik Østergaard blev bestyrelsesformand. Den finske organisation SKAL blev endvidere associeret medlem, og dermed kom NLA til at repræsentere 21.000 nordiske transportvirksomheder i EU.
Holger Danske kan have rumsteret i undergrundens kassematter, da en række hjemlige toppolitikere den 2. juni 2015 forud for folketingsvalget samledes i Kronborg Slots dansesal for at diskutere social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Debatten var arrangeret af DTL – Danske Vognmænd og TV2 i samarbejde med Helsingør Kommune og gik live ud på TV2 News i halvanden time om eftermiddagen og genudsendt samme aften. Ikke mindre væsentligt udsendte såvel Socialdemokratiet og DF samme dag hvert sit politiske udspil til en skærpet indsats mod social dumping og snyd i transportbranchen, hvoraf flere punkter flugtede 1:1 med DTL’s ønsker på området.
2020 SKELSÆTTENDE SEJR: DANMARK 2-0 SOCIAL DUMPING Omkring årsskiftet 2019/2020 blev to politiske opgør i kampen mod vejtransport udført af underbetalte udenlandske chauffører i Danmark ført til ende. En politisk aftale i midten af januar 2020 med støtte fra et massivt flertal i Folketinget om mindsteløn på transportområdet i Danmark fulgte vedtagelsen af EU-vejpakken i december. Aftalen om en mindsteløn, der skulle følge den repræsentative overenskomst på transportområdet, blev til på trods af modstand på Christiansborg fra bl.a. V og DF og i transportbranchen fra bl.a. ITD og Danske Speditører.
DYGTIGT LOBBYARBEJDE
KÆMPE SEJR
“Det er en interessant udvikling, at interesseorganisationer nu er medarrangører af debatter, som bliver sendt i fuld længde med kendte TV-værter som moderatorer. Jeg er ikke i tvivl om, at der så kommer en mangfoldig debat med synspunkter fra flere sider, men interesseorganisationens dagsorden bliver dermed italesat, og det er der mange organisationer, der higer efter, så det er en dygtig måde at få gjort det på.“
“Det er en kæmpe sejr for DTL - Danske Vognmænd. I kombination med vejpakkerne fra Bruxelles har vi været med til at levere de hidtil hårdeste slag mod social dumping og unfair konkurrence trods helsidesannoncer fra andre organisationer og massive forsøg på at stikke en kæp i hjulet på arbejdet.”
Kommunikationsrådgiver Susanne Hegelund roste i Jyllands-Posten DTL’s toppolitiske debatarrangement på Kronborg den 2. juni, som blev sendt live på TV2 News. Side 12, nr. 6/7, 2015.
DTL’s adm. direktør Erik Østergaard i bladets leder om, at udenlandske chauffører skulle aflønnes på dansk lønniveau, når der de facto er tale om indenrigskørsel. Side 3, nr. 1 / 2, 2020. JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 21
→
ERHVERVSPOLITIK // GRØN OMSTILLING
VOGNMANDSERHVERVET ER DYREST AT OMSTILLE På verdensplan er vognmandserhvervet dyrest at foretage grøn omstilling i, når det kommer til de påkrævede totale investeringer i infrastruktur. Det viser en ny rapport fra World Economic Forum.
Morten Pernø, økonom i DTL [mpe@dtl.eu]
2
2.900.000.000.000 kroner eller 22,9 billioner. Så ufattelig stor bliver den globale regning for grøn omstilling af vognmandserhvervet. Det er dermed det klart dyreste erhverv at gøre CO2-neutralt. Det viser en ny rapport om, hvad det kræver for at omstille verdens produktions-, transport- og energisektorer til at være CO2-neutrale. Afsender af rapporten er den internationale organisation for offentligt-privat samarbejde, World Economic Forum (WEF). Som vist i figuren her på opslaget opgør rapporten, at det vil kræve investeringer på op til svimlende 22,9 billioner kroner i infrastruktur inden for den verdensomspændende lastbilkørsel frem til 2050, hvis det skal lykkes at omstille erhvervet til at blive CO2-neutralt. Det store beløb dækker over et krav om en investering i infrastruktur på 9,1 billioner kroner i grøn strøm, 4,5 billioner kroner i grøn brint samt 9,3 billioner kroner i el-ladning og brint-tankning, for at målet skal kunne realiseres. Dette gør erhvervet til den dyreste industri på verdensplan at omstille til at være klimaneutral i 2050. Næstdyrest er stålindustrien og ammoniakindustrien, herunder produktionen af gødning, med et påkrævet investeringsomfang på hhv. 18,2 og 18,1 billioner kroner, mens man længere nede finder skibsfarten og luftfarten med hhv. 14,6 og 10,3 billioner kroner.
Mindre end en procent på verdensplan er klar Ifølge rapporten er kun en procent af den nødvendige infrastruktur på plads i lastbilkørslen på verdensplan, og det hæmmer skiftet til el- og brintlastbiler. 22 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
Det er derfor nødvendigt at investere mellem 14,5 og 22,9 billioner kroner i ladestandere, både i depot på vognmandens hjemadresse og langs de offentlige veje, samt brinttankningsanlæg og produktion af grøn strøm og grøn brint. Rapporten anslår, at der skal være 11 millioner ladestationer og 190.000 brinttankningsanlæg til lastbiler på plads på verdensplan i 2050 for at nå det fastsatte mål om, at der til den tid skal være 53 procent el-lastbiler og 47 procent brintlastbiler. Det vil ifølge WEF kræve en enorm stigning i kapaciteten svarende til en 8,5 gange større grøn el-kapacitet end Storbritanniens nuværende kapacitet og en 54 gange større global grøn brintkapacitet, end der findes i dag.
Totale påkrævede infrastrukturinvesteringer, der muliggør en grøn produktion frem mod 2050
MILLIARDER KRONER Lastbilkørsel
22.915
Stål
18.221
Ammoniak inkl. gødning
18.083
Skibsfart
14.632
Luftfart
10.284
Aluminium
4.831
Cement
2.071
Olie
1.173
Gas
966
Kilde: World Economic Forum, 2024.
Samtidig peger WEF på, at den nuværende ringe udbredelse af infrastrukturen øger risikoen for, at der sker en konkurrence om de knappe ressourcer på tværs af sektorerne i takt med, at efterspørgslen efter grønne produkter og grøn transport tiltager frem mod 2050.
Grøn omstilling af lastbiler er en svag businesscase Rapporten konkluderer desuden, at der venter betydelige udfordringer forude i omstillingen af verdens udledningstunge industrier. Og det til trods for en stigende bevidsthed og handling for at omlægge til CO2-neutral drift, da ingen af dem i øjeblikket er på ret kurs. Blandt de fem faktorer, der skal ske fremskridt i for at sikre klimaneutralitet i 2050, som er teknologi, infrastruktur, efterspørgsel, politikker og kapital, er det særligt på kapitalsiden, at udfordringen og manglen på parathed er størst og kritisk, og det gælder for alle industrier, bortset fra olie og gas. I lastbilkørslen på verdensplan kræves der kapital i størrelsesordenen af 14,5 billioner kroner frem til 2050, hvilket vil betyde, at vognmændene skal investere 538,4 milliarder yderligere hvert år i eftermontering af elektriske drivlinjer i deres lastbilflåder. Det svarer til over fire gange de nuværende årlige udgifter i erhvervet på verdensplan på 124,2 milliarder kroner. Samtidig peger rapporten på, at businesscasen for at investere i grøn lastbilkørsel pt. ser ud til at forblive svag som følge af høje omkostninger og usikre afkast, og fordi erhvervet med sin aktuelle profitmargin og vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning kan få svært ved at absorbere de ekstra omkostninger og frembringe tilstrækkelige afkast blot ud fra de interne cash flows.
Venter stigning i TCO WEF peger også på, at indførelsen af el- og brintteknologierne på lastbiler ganske vist kan reducere
drivhusgasudledningerne set over køretøjets livscyklus med hele 84 procent, men pga. krav til eftermontering, flådefornyelse og nødvendige tilpasninger af den eksisterende flåde vil de totale driftsomkostninger (TCO) kunne blive op til 1,3 gange højere. Samtidig forventer WEF, at da transportomkostninger kun står for fem procent af en vares detailpris, vil forbrugerpriser kun stige med cirka en til tre procent i sidste ende. Estimater indikerer, at en grøn prisforøgelse på 10-15 procent vil være nødvendig for at gøre de grønne lastbiler økonomisk overkommelige for vognmanden. WEF konkluderer, at det kræver samarbejde mellem transportinteressenter, regeringer og globale rådgivere for at nå målet om en hel grøn flåde i 2050, idet det udover investeringer i ladnings- og brinttankningsstruktur også kræver, at forskning og udvikling i langturs-el- og brintlastbiler fremmes, og at markedets efterspørgsel efter grønne lastbiler stimuleres. Den koordinerede indsats skal øge udviklingshastigheden i infrastrukturen og reducere de generelle ejerskabsomkostninger, så brugen af grønne lastbiler øges hen over det kommende årti. WEF anser stadig en kurskorrektion for mulig og forventer, at der vil ske et fald på 53 procent i udledningerne mellem 2030 og 2040 i takt med, at kommercielle el-køretøjer vinder frem. ■
MANGE, MANGE PENGE Stabler man 22,9 billioner kroner i tusindkronesedler, bliver stablen cirka 2,5 kilometer høj. Lagt i forlængelse af hinanden vil 22,9 billioner kroner i tusindkronesedler strække sig mere end 3,5 millioner kilometer eller cirka ti gange afstanden mellem Jorden og Månen. Tak til ChatGPT.
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 23
→
TEKNIK // TRAILER
EKSTRA LANGE TRAILERE ER NU KØRT IND PÅ MARKEDET Med de nye regler kan trailerne vokse svarende til tre ekstra pallepladser i bunden. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Den nye gardintrailer er bygget op efter nye maksimale mål, som trådte i kraft den 1. januar.
24 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
S
venske og tyske vognmænd har kørt med lange trailere i rigtigt mange år. I Sverige har trailerne aldrig været bundet af nogen specifik længde. I stedet har totallængden for almindelige vogntog, både lastbil med påhængsvogn og en trækker-/trailerkombination, været begrænset til 24 m, og det betyder, at der kører en del 18-19 m lange trailere i vores nordiske naboland. Det forhold, at trailerne kan være så lange i Sverige, medfører, at de kan følge med op i vogntogsvægt. Det kræver nemlig lange akselafstande for at kunne udnytte de svenske regler. Et vogntog, uanset om det er en kombination med en forvogn og påhængsvogn eller trækker med en trailer, skal i Sverige mindst have 16 m i afstand fra vogntogets forreste aksel til vogntogets bageste aksel for at kunne udnytte 56 tons vogntogsvægt. Det er et
punkt, som almindelige danske sættevognstog ikke har mulighed for at nå. Der er så også flere andre mål, som skal være opfyldt, men med nye totallængder vil der ved at sprede akslerne længere ud være mulighed for at komme over de 48-50 tons, de fleste danske sættevognstog lige nu kan komme op på i Sverige. I vores sydlige naboland Tyskland har der kørt trailere med ladlængde på op til 15 m i mange årtier, og det har været på særlige ordninger, der er blevet forlænget flere gange, senest for nylig. Siden har lande som Storbritannien og Finland også ladet trailerne vokse. Finland gav for nogle år siden tilladelse til, at trailerne kan være betydeligt længere end de kendte EU-maksimallængder.
som dermed kan udnytte enhver tre-akslet trækker. De tre ni-tons SAF-aksler med skivebremser er ophængt med luftaffjedring, der har hæve-/sænkefunktion, så man let kan tilpasse højden ved lasteoperationer. Akslerne er placeret i en tripplebogie med en teoretisk akselafstand på 8.130 mm fra kongebolten og er bestykket med TPMS (dæktryksovervågning), der er et godt sikkerhedsudstyr, som altid både overvåger og sikrer korrekt dæktryk under kørslen. For at kunne sikre luftforsyning til dækkene er der monteret luftslanger imellem enderne af navene på akslerne og ventilerne på hjulene, som er monteret med Goodyear MAX T-dæk i størrelsen 385/65 R 22,5.
Noget ved at ske i Danmark
Trailerens bund er en solid truckbærende TÜV-godkendt hårdttræs-version, og over bunden er der en XL-godkendt gardinopbygning med tre sidestolper og tilhørende sidebrædder i hver side. Der er gode muligheder for at kunne fastgøre gods i form af 15 indvendige surringsringe, tre rækker med hver seks kæpstokhuller og 12 løse kæpstokke, som opbevares i et stokkemagasin under bunden, når ikke de anvendes. Taget består af en fast presenning, og i forenden er der en forsmæk i fuld højde med et affaset hjørne i begge sider. Begge sider har et langt gardin, som hurtigt kan åbnes for lastning ind fra siderne. I bagenden er der to bagdøre med to lukketøjer i hver dør, og i begge sider sørger gardinstrammere for, at gardinerne lukker tæt. På venstre side er der en nydelig værktøjskasse placereret i forlængelse af cyklistværnet lige foran hjulsektionen, og der er monteret færgekroge til fastgørelse af traileren under færgeoverfart. I bagenden er der en lille udtrækstrappe, så man kan gå sikkert op i traileren. Det bliver spændende at høre om erfaringerne med den længere trailerversion, som helt sikkert ikke vil påvirke energiforbruget ret meget, selv om det er muligt at medbringe mere gods. Den nye trailer er et flot og funktionelt køretøj, der rummer det udstyr, der er brug for. ■
Nu er der endelig også sket noget i Danmark, så den maksimalt tilladte trailerlængde på 13,6 m er vokset med cirka 1,30 m til glæde for både kapaciteten og klimaet. Dermed kan man opnå en større bundflade, så der bliver plads til 37 europaller i bunden. Forøgelsen sker dog under forudsætning af, at de gældende drejeradier fortsat skal overholdes, men det har man kørt med i Tyskland i en del år, og det er endog med faste aksler, og forøgelsen på de cirka ti procent giver nye muligheder. DANSKE VOGNMÆND har set nærmere på en ny trailer fra Kel-Berg bygget efter de nye regler, der trådte i kraft den 1. januar.
Tre-akslet version Traileren er en videreudvikling af den populære 13,6 m Kel-Berg-gardintrailer, der gennem årene har gennemgået forbedringer uden, at der er ændret væsentligt på grundkonceptet. Traileren er da også en tre-akslet version, konstrueret med to gennemgående længdevanger og gennemgående tværvanger, der er placeret med passende afstand. I forenden er der en kongebolt med en kapacitet på 18 tons,
Gode fastgøringsmuligheder
Der er monteret luftslanger fra akselenderne og op til ventilerne på dækkene, så TPMS både kan overvåge og styre lufttrykket.
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 25
→
TEKNIK // KRANEFTERSYN
TI ÅRS KRANEFTERSYN URIMELIGT DYRT I det forrige nummer af DANSKE VOGNMÆND kunne vi berette om et ti-års kraneftersyn, der prismæssigt lå i den fornuftige ende. Det er imidlertid langt fra altid, det går sådan. DTL KRAN-BLOK ERFA har modtaget informationer om et ti-års kraneftersyn, udført på en HIAB (Hydrauliska Industri Aktiebolaget), lastbilmonteret kran, som tilhører uddannelsesinstitutionen EUC Lillebælt i Fredericia, og det er ikke sjov læsning, heller ikke for en institution som EUC Lillebælt. Uddannelsesleder Henrik Helios er bestemt ikke imponeret over dette eftersyn. - Da kranen udelukkende har været brugt til undervisning, har kranen aldrig været udsat for de belastninger, som kraner hos vognmænd typisk bliver udsat for, og det virker overdrevet med dette eftersyn. Det skal også ses ud fra, at kranen har udført alle anbefalede services, og alle lovkrav om eftersyn er blevet overholdt, siger han. Kranen er en HIAB af versionen 322 E6 fra 2007, og eftersynet er udført af SAWO A/S i Sjørup, der er importør og forhandler af blandt andet HIAB-kraner. Den samlede faktura for eftersynet lyder på
46.063,71 kroner eks. moms. Faktisk er det kun små dele, der er skiftet. En lastholdeventil til 5.733 kroner er den dyreste del. Eftersynet kostede 33 svendetimer og 19 lærlingetimer, og det løber tilsammen op i 31.285 kroner. - Vi synes, det er urimeligt dyrt og spørgsmålet er, om det har gavnet noget, som vi ikke ville have få lavet ved det årlige eftersyn. Det meste af tiden er gået med bl.a. at pakke nogle udskudscylindre om, siger Henrik Helios til DANSKE VOGNMÆND. ■ FBA Chauffør Kasper Nielsen fra P. Fournaise A/S, som er i gang med at tage krancertifikat ved EUC Lillebælt, håndterer HIAB-kranen. Foto: Finn Bjerremand.
HOLD STYR PÅ FORRETNINGEN, LØNTIMER OG CO2 - HELT AUTOMATISK TRASOLU giver dig værktøjerne til at handle effektivt og lønsomt. Mads Jensen
Spar tid på administration
Tid, penge og ikke mindst et godt overblik. Det er de tre ting, som vognmand Eivind Hviid fortæller, han har fået mere af, siden han i 2022 begyndte at bruge TRASOLU til at holde styr på kørsel, opgaver, ressourcer, tidsregistrering og fakturering. Særligt beregningen af løn og CO2 er blevet lettere.
Løfter krav om grøn omstilling Ud over at sikre en solid forretning, får vognmanden en målbar positiv sidegevinst: Præcis CO2-rapport på hver opgave, bedre kørestil og mindre brændstofforbrug.
Gennemtænkt løsning sikrer driften Med TRASOLU er det nemt at holde styr på driften, mens alt automatisk dokumenteres:
Tim Jensen
CO2e rapportering
Præcis løn- og fakturagrundlag Fuld sporbarhed over ressourcer 100% overblik inkl. køre-hviletid CO2 på alle leverancer og aktiviteter Nøjagtigt og pålideligt miljøregnskab Automatisk ledelsesrapportering
”Med TRASOLU begynder de digitale værdier at give mening” Eivind Hviid
Book et gratis møde, hvor vi afdækker dine behov:
Ring til os på: 70 60 41 40 / Eller skriv til: info@trasolu.dk
26 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
Se mere på www.trasolu.dk
→
NULEMISSIONSZONER // KOMMENTAR
Fragt i nulemissionszoner bliver meget dyrt Indførelsen af nulemissionszoner i de store byer spøger fortsat. Direktør i Vognmandslauget, Steen Tofteng, skriver her, at hverken biler eller ladefaciliteter er på plads til, at nulemissonszoner i København er realistisk. Dir. Steen Tofteng, Vognmandslauget [sto@vognmandslauget.dk]
I
ngen tvivl om at den grønne omstilling er kommet for at blive. Vi er godt klar over, at vognmændene skal igennem en større omstilling til nulemissionsbiler i fremtiden. I 2022 blev der fremlagt et lovforslag i Folketinget om tilladelse til nulemissionszoner i byerne. Det blev aldrig vedtaget på grund af valget. Nu er den politiske vilje til grøn omstilling stor, og vi regner med, at et lignende lovforslag bliver vedtaget måske allerede i 2024. I Vognmandslauget har vi mange medlemmer, der kører i København. Så hvis der bliver indført nulemissionszoner nu, så har vi ingen bud på, hvordan vi kommer igennem den omstilling. For os er tiden en afgørende faktor for, at det skal kunne lade sig gøre. Som udgangspunkt kan man sige, at en vognmand eller enhver anden virksomhed er sat på jorden for at lave en god forretning. Sagt med andre ord er det kunderne, der kommer til at betale omkostningerne ved dyrere transporter. For overhovedet at kunne bruge nulemissionsbiler skal vognmanden have et sted at oplade bilerne. Der er ikke mange offentlige ladestandere til lastbiler i hovedstadsområdet, og vælger vognmanden at få eget ladeudstyr, er der meget lang ventetid på at få ført strømmen frem, og herefter skal ladestationen etableres. Det hele kan let løbe op i millioner af kroner, og det tager op til halvandet år, før det hele er færdigt. Samtidig skal der investeres i en ellastbil. Merpriserne er lidt forskellige fra bilmærke til bilmærke, men en rettesnor er, at en to-akslet ellastbil koster to millioner kroner mere end en tilsvarende diesellastbil, og en tre-akslet koster tre millioner kroner mere.
Hvad sker der så med forsyningssikkerheden for de stakkels private og erhvervskunder, der bor i en nulemissionszone?
Hvis en kunde efterspørger elbiler, og bilerne kører på minimum seksårs-kontrakter, så er regnestykket let. Det findes fx indenfor renovationskørsel for en kommune eller en større virksomhed, der beskæftiger elbiler fuld tid.
Kunder vil ikke betale meromkostning Regnestykket ser imidlertid anderledes ud, når kun ti procent af kunderne bestiller kørsel med en elbil, samtidig med at bilen skal servicere de resterende 90 procent, der ikke ønsker at betale mere for deres transport. Her kan jeg nævne, at de fleste offentlige og kommunale transportkøbere ikke ønsker en meromkostning. Til syvende og sidst er det slet ikke sikkert, at vognmanden kan få sin elbil finansieret, fordi leasingselskabet eller banken ikke kan se forretningen i det. Har man derimod en lang kontrakt på kørsel med elbil på fuld tid, er der ingen problemer. Hvad sker der så med forsyningssikkerheden for de stakkels private og erhvervskunder, der bor i en nulemissionszone? Som det er nu, vil det være svært at få leveret transportydelser. Man kunne måske forestille sig, at en større virksomhed specialiserede sig i elbiler og et distributionslager tæt på København, hvorfra de kunne distribuere til miljøzonen. Her kunne virksomheden så enten få fuld beskæftigelse på egne elbiler, eller indleje fremmede elbiler. Nu er det imidlertid kun almindeligt gods. Man må ikke glemme, at transport har rigtig mange varianter. Lad mig blot nævne: Kranbiler, slamsugere, betonkanoner, busser, containerbiler, fejeblade, tipbiler og mange andre typer biler. Hvad gør de, når der kun er en enkelt opgave indenfor nulemissionszonen hver anden uge? Mit bedste bud er, at hvis man overhovedet skal levere transportopgaver i zonen, så bliver det meget dyrt. Mange vognmænd vil nok vælge at blive væk. ■
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 27
→
DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER
SØNDERJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING
holder ordinær generalforsamling på
holder ordinær generalforsamling på
Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov Lørdag den 9. marts 2024, kl. 10 På dagen serveres rundstykker, kaffe eller te kl. 9.00. Generalforsamlingen begynder kl. 10.00, efterfulgt af indlæg og frokost. Dagsorden udsendes senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle eller på mailadressen bgs@dtl.eu senest 10 dage før generalforsamlingen. Tilmeldingsfrist onsdag den 6. marts 2024. På foreningens vegne Ole Bang, formand
FYNS VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Skipperkroen, Mullerup Strandvej 19, 4200 Slagelse, Lørdag den 16. marts 2024, kl. 10 (kaffe fra 9.30) Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved lidt mad. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Tilmelding skal foregå via Sjællands Vognmandsforening hjemmeside: https://www.sjællandsvognmandsforening.dk/ På foreningens vegne Rene Mitrofanov, formand
Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense S Lørdag den 24. februar 2024, kl. 10 På dagen starter vi kl. 9.30 med rundstykker, kaffe eller te, efterfulgt af generalforsamlingen kl. 10.00. Finn Bjerremand vil derefter holde et indlæg om vægt og dimensioner. Vi afslutter med en lækker frokost. Dagsorden udsendes senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle eller på mailadressen bgs@dtl.eu senest 10 dage før generalforsamlingen.
VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
På foreningens vegne Kim Vermø, formand
holder ordinær generalforsamling på
HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING
Rundstykker, kaffe og te fra kl. 9. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost.
holder ordinær generalforsamling på
Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg Lørdag den 24. februar 2024, kl. 9.30 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Henning Lauritsen, formand
28 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk, Lørdag den 2. marts 2024, kl. 10
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Carsten Dyreborg, formand
VOGNMANDSLAUGET
MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
holder ordinær laugsforsamling på
holder ordinær generalforsamling på
Glostrup Parkhotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Torsdag den 7. marts 2024, kl. 18
Spar 10, Ålandsvej 2, 8800 Viborg Lørdag den 2. marts 2024, kl. 9
Efter laugsforsamlingen er Vognmandslauget vært ved spisning på Glostrup Parkhotel. Vi skal bede dig om at tilmelde dig både laugsforsamling og middag. Forslag fra laugsmedlemmer til behandling på den ordinære laugsforsamling skal indsendes skriftligt til laugsbestyrelsen inden udgangen af februar måned og skal ledsages af en kort motivering. Dette gælder også opstilling af kandidater til oldermandsposten. På foreningens vegne Henrik Tofteng, oldermand
Der serveres kaffe og rundstykker kl. 9.00, og der afsluttes med frokost kl. 12.00. Om aftenen inviteres alle generalforsamlingsdeltagere og deres ledsagere til middag i byen. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Jens Jørgen Pedersen, formand
NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
T
Vognmandslauget 1478
ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Hotel Ry, Kyhnsvej 2, 8660 Ry Lørdag den 9. marts 2024, kl. 14 Efter generalforsamlingen vil der være kaffe og kage efterfulgt af festaften med ledsager. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Jørgen Buhl, formand
Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge Lørdag den 16. marts 2024, kl. 11 Der vil blive serveret frokost efter generalforsamlingen. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Henrik Lund Kristiansen, formand
SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Hotel Skive Hus, Søndre Boulevard 1, 7800 Skive Fredag den 22. marts 2024, kl. 18.00 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Carsten Møibæk Nielsen, formand
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 29
→
DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER
KØGE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Cafe Vallø Golf, Køgevej 87, 4600 Køge Fredag den 15. marts 2024, kl. 18 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Niels Andreasen, formand
THY VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
ODSHERREDS FRAGT- OG VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig Lørdag den 24. februar 2024, kl. 15 Der vil efterfølgende være spisning kl. 18.00 samme sted. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Torben Nielsen, formand
Hotel Thisted, Frederiksgade 16, 7700 Thisted Lørdag den 24. februar 2024, kl. 12 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Mark Kristensen, formand
SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
NÆSTVED VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Frede Andersen & Søn A/S, Ugelhøjvej 2, 4700 Næstved Lørdag den 16. marts 2024, kl. 9 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Michael Palle, formand
Scandic The Reef, Tordenskjoldsgade 14, 9900 Frederikshavn Lørdag den 2. marts 2024, kl. 15.30 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Morten Dalgaard Andersen, formand
STORSTRØMS VOGNMANDSFORENING holder ordinær generalforsamling på
Fjordkroen, Bækkeskov Stræde 23, 4733 Tappernøje Lørdag den 16. marts 2024, kl. 14 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Jakob Andreasen, formand
30 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
SPECIALFORENINGEN FOR KURÉR- & VAREBILSTRANSPORTØRER (SKV) holder ordinær generalforsamling hos
DTL, Transitvej 10, 7100 Vejle, Lørdag den 24. februar 2024, kl. 10 Efter generalforsamlingen er SKV vært ved en lille frokost - der serveres ikke svinekød. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Thomas Jensen, formand
DANAFFALD
NORDJYSK VOGNMANDSFORENING
holder ordinær generalforsamling på
holder ordinær generalforsamling på
Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 13 Inden generalforsamlingen afholdes virksomhedsbesøg kl. 10-12 hos Avista Green, Juelsmindevej 6/18 Kalundborg, hvor deltagerne skal se og høre om Avista Greens anlæg til behandling og genanvendelse af spildolie. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Lars Sørensen, formand
Yderligere information vil blive sendt ud til medlemmerne angående stedet Lørdag den 9. marts 2024, kl. 14 I forbindelse med afholdelsen af generalforsamlingen i Aalborg planlægges der en fest med mulighed for overnatning både fredag og lørdag. Invitation til arrangementet vil blive sendt per e-mail, så snart de sidste detaljer er på plads. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Henrik Jørgensen, formand
Nordjysk Vognmandsforening
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 31
ER DU MEDLEM AF
DTL’S A RBEJDSGIVERFORENING? ARBEJDSGIVERFORENING?
Som medlem medlem har har du du adgang adgang til til Som ekspertrådgivning inden inden for for ekspertrådgivning ✓ personalejura personalejura ✓ ✓ overenskomstspørgsmål overenskomstspørgsmål ✓ ✓ arbejdsmiljø arbejdsmiljø ✓ ✓ uddannelse uddannelse og og HR HR ✓
du være reglerne i Og hvisKender du skulle uheldig at få arbejds m iljø l ovgivningen? en retssag om eksempelvis opsigeldit kontingent kan duer få se af enVia medarbejder på halsen, rådgivning, der hjælp at hente.så du kan sikre, at arbejdsmiljøforholdene sikkerhedsog sundhedsVia dit er kontingent betaler du nemlig mæssigt forsvarlige. for bistand fra Dansk Erhvervs specialiserede ansættelsesadvokaVi yder bistand veduventede af ter og kan dermed undgå gørelser fra Arbejdstilsynet ekstraomkostninger. og varetager den juridiske klagesagsbehandling. Herudover tilbydes der sparring og bistand i forhold til ledelsens rolle i arbejds miljøarbejdet, Arbejdstilsynets tilsynsbesøg samt arbejdsskade- og bødesager. Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiver forening på www.dtl.eu/ arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.
Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på
www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500. 32 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
AUGUST-SEPTEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 29
→
5. FERIEUGE // ARBEJDSGIVER
SÅDAN FORHOLDER DU DIG TIL DEN 5. FERIEUGE Advokat Pall Ólavur Scheel, DTL’s arbejdsgiverforening [pasc@danskerhverv.dk]
Overførsel af ferie og udbetaling af 5. ferieuge Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente men ikke afviklede feriedage ud over 20 dage (den 5. ferieuge) kan overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode. Aftalen om overførsel skal indgås skriftligt inden 31. december ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og bør derfor allerede være indgået for ferieåret 2022-23. Som aftalt i overenskomsten kan der maksimalt overføres ti feriedage. Det anbefales, at den aftale, der er optrykt som bilag 10 i transportoverenskomsten, anvendes. Blanketten findes også på DTL’s hjemmeside: www.dtl.eu under Arbejdsgiver/Overførsel af ferie. Hvis den optrykte aftale ikke anvendes (fx hvis virksomheden ønsker at bruge samme blanket for alle medarbejdergrupper), skal aftalen mindst indeholde samme punkter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisationerne.
Udbetaling af 5. ferieuge Hvis den 5. ferieuge ikke aftales overført, skal den udbetales til medarbejderen. Efter ferieafholdelsesperiodens afslutning den 31.
december skal medarbejderen have udbetalt 5. ferieuge uden forudgående skriftlig aftale med arbejdsgiveren. • Lønmodtagere, som har arbejdet fuld tid hos samme arbejdsgiver i hele ferieafholdelsesperioden, får automatisk udbetalt ferie ud over fire uger. • Den automatiske udbetaling sker senest den 31. marts efter ferieafholdelsesperiodens afslutning til de lønmodtagere, som ikke allerede har fået ferien overført eller bestilt feriepengene til udbetaling. Bemærk, at hvis lønmodtageren ikke har være ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver, kan der ikke udbetales automatisk. Lønmodtageren kan i den forbindelse selv anmode om udbetaling af ferie ud over fire uger på www.borger.dk/ferie. Virksomhedens lønbureau eller FerieKonto/Feriepengeinfo tlf. 70 11 49 50 / 70 10 20 55 bør kunne hjælpe med spørgsmål om udbetaling af 5. ferieuge. ■
DIN KANDIDAT TIL PRISEN! Den Grønne Transportpris 2025 Har din virksomhed allerede startet den grønne omstilling, eller er I på vej? Du kender måske nogen, der er i gang? Helt frem til den 6. januar 2025 har du mulighed for at deltage i kapløbet om at vinde Den Grønne Transportpris. Vi søger driftige ildsjæle blandt DTL’s medlemmer, som gør en ekstraordinær indsats for at reducere miljøbelastningen og fremme bæredygtighed. Gerne ved hjælp af innovative og utraditionelle løsninger. Prisen sætter fokus på den grønne omstilling i transportbranchen, og vi vil gerne anerkende dem, der går forrest. Samarbejder du med en kollega om logistikken, har du indført klimaregnskab og -rapportering, deltager du i den politiske debat, har du investeret i miljø- og klimarigtigt materiel eller noget helt femte? - Indstil dig selv eller en kollega til prisen! Indstil din kandidat til Den Grønne Transportpris ved at kontakte Selina Dravnfeldt (DTL) på sod@dtl.eu eller via QR-koden
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 33
xxxxxxxxxxxxx
Foto: Finn Bjerremand
→
NAVNE & NOTER
MARTIN DANIELSEN NY FORMAND I DA DTL’s formand Martin Danielsen (51) blev i december valgt som ny formand for Dansk Arbejdsgiverforening. Han afløser Lisbeth Dalgaard Svanholm, der er fratrådt efter fem år på posten. Martin Danielsen er til daglig direktør i den fynske transportvirksomhed Schou-Danielsen Logistik A/S og har siden 2014 været formand for DTL – Danske Vognmænd. Martin Danielsen er tillige medlem af forretningsudvalget i Dansk Erhverv. NMM
NYE GODSCHAUFFØRER
60-ÅRS JUBILÆUM HOS UNDERSTED VOGNMANDSFORRETNING in
Vognmand Flemming Jensen fejrede den 27. december 60-års forretningsjubilæum med sin virksomFo t o: F hed Understed Vognmandsforretning. Den nordjyske vognmandsvirksomhed blev etableret tilbage i 1963 af Flemming Jensens far, Villy Jensen, og den 1. januar 2004 overtog Flemming FBA Jensen forretningen.
n
Bje rre m
and
11 nye chaufførelever hos EUC Lillebælt bestod i december eksamen. Fra venstre: Orian Zakariassen fra Visti Christensen, Jesper Iversen-Friis fra ARLA Christiansfeld, Erik Purup-Nielsen fra Johs. Sørensen og Sønner Aarhus A/S, Amalie Christensen Westh fra DSV Road A/S, Jens Lorentsen fra Post Danmark, Kristian Thomsen fra DLG, Glenn Eriksen fra Visti Christensen, Patrick Jørgensen fra Torben Rafn A/S, Kasper Hoffenzits fra Asger Sørensen, Carina Schøneberg fra Marius Pedersen og Daniel From fra Torben Rafn A/S. Til højre ses faglærer Per Tjørnhøj fra EUC Lillebælt. DANSKE VOGNMÆND ønsker de nye lastbilchauffører tillykke. NMM
Ring til DTL - Danske Vognmænd på
7015 9500
Her møder du vores omstilling. Vi hjælper dig hurtigt videre til den rette konsulent, som kan besvare dine spørgsmål Du kan få rådgivning om arbejdstidsregler, køre- hviletid og takograf, når du skal ansætte chauffører, om arbejdsmiljø & APV, når du skal indgå en kontrakt med en leverandør, ved generationsskifte og meget mere Vi ser frem til at høre fra dig!
34 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
PER RASMUSSEN ER FYLDT 60
VELKOMMEN
Vognmand Per Rasmussen, formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening og medlem af DTL’s bestyrelse, fyldte 60 år i julen. DANSKE VOGNMÆND ønsker forsinket tillykke med dagen. NMM
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Direkte medlem
Vestjyllands Vognmandsforening
HedeDanmark A/S Klostermarken 12 8800 Viborg
TSM-Partners ApS Finlandsvej 7 7480 Vildbjerg
Byrsted Transport ApS Hjedsbækvej 389 9541 Suldrup
Jørn Koldkur ApS Ved Hegnet 5 7540 Haderup
Vognmandslauget
Sønderjyllands Vognmandsforening
F&L Transport Aps Fyrrevej 5 4632 Bjæverskov
Protræ A/S Skodsborg Røddingvej 8 6630 Rødding
Nordre Birks Vognmandsforening Peter Hornum Åmosevejen 18A 3210 Vejby
HMS Consulting Lunderup Markvej 7 6230 Rødekro
CTN-Transport I/S Frederiksværkvej 115 3390 Hundested
Sydøstjyllands Vognmandsforening
VOGNMANDENS DAG I DALBY
Staun Transport ApS Uldum Hedevej 5 7171 Uldum
Skelbæk Transport & Entreprenør ApS Merkurvej 2, st. 4200 Slagelse
Du er inviteret til Vognmandens Dag i Dalby, arrangeret af Storstrøms, Køges, Sjællands samt Næstveds Vognmandsforening. Uanset om du er DTL-medlem eller ej, er du velkommen til at nyde en dag med netværk og erfaringsudveksling med kolleger og leverandører.
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Peter Hornum Åmosevejen 18A 3210 Vejby
HMS Consulting Lunderup Markvej 7 6230 Rødekro
Nyd morgenkaffe, hør om DTL’s arbejde i Bruxelles, når Torsten Holbek, CEO i NLA, indtager scenen. Få indsigt i betaling af vejskatter, når Henrik Esberg, direktør i BroBizz, deler sin viden. Netværk med vognmænd og samarbejdspartnere samt deltag i frokosten.
F&L Transport ApS Fyrrevej 5 4632 Bjæverskov
Vognmand Per Ib Larsen Keldernæs Strandvej 2 4952 Stokkemarke
Der vil også være lodtrækning af gavekort til tilmeldte DTL-medlemmer.
Protræ A/S Skodsborg Røddingvej 8 6630 Rødding
Claus K. Stang Stubbekøbingvej 59 Gundslev 4840 Nørre Alslev
Gør dagen endnu bedre ved at medbringe din vognmandskollega Lørdag den 2. marts 2024 kl. 09.00 - 14.00 HE Jørgensen, Vordingborgvej 430, 4690 Haslev TILMELDING https://www.xn-sjllandsvognmandsforening-3fc.dk/ TID STED
Staun Transport ApS Uldum Hedevej 5 7171 Uldum
På hjul for dig!
Ring til os på 86 57 19 77 eller læs mere på nordictrailer.dk
NORDIC
HRD
HEIWO
STEELBRO
Truck Trailer
Maskin Trailer
Blokvogne
Dolly
Krantrailer
Påhængsvogn
JANUAR 2024 | DANSKE VOGNMÆND | 35
TACHO ONLINE PLUS Du har mulighed for at udvide din Tacho Online grundpakke ved at tilkøbe Plus pakken. Plus pakken, som er en udvidelse af Tacho Online, inkluderer adskillige moduler, som gør din hverdag som vognmand lettere. Medlemmer af DTL og DTL-A får 15% rabat på Plus pakken.
+45 71 90 71 91 tachoonline.dk
Plus pakken består af: Arbejdstidsmodulet Medarbejder- & event modulet Udvidet egenkontrol Statistik- og overtrædelseskategorisering Scoresystem (overtrædelsesscore) Specialrapporter Fri telefonisk hotline Kalendervisning CO2-beregner Kilometerbaserede vejafgift-beregner Restkøretid Live-visning Tjeklistemodul* *DTL-medlemmer kan få Tjeklistemodulet (Mobil APP) for kr. 10,20/md pr. trækkende enhed. Påhængskøretøjer er inkluderet. Adgang kræver køb af Pluspakken til kr. 232,05. Prisen for Pluspakken er 232,05 kr.** pr. måned for DTLmedlemmer, mens ikke-medlemmer kan få den til 273 kr.** pr. måned **Indeksreguleres ved årsskifte
36 | DANSKE VOGNMÆND | JANUAR 2024
Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik • Grønningen 17, st. • 1270 København K • Telefon: 70 15 95 00
Tacho Online Plus