DTL Magasinet nr. 10 Oktober 2019

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 10 | Oktober 2019 | 21. ÅRGANG

MILJØZONER:

MÅ SÆLGE BILER OG FYRE CHAUFFØRER

VOGNMAND TOM HANSENS DILEMMA:

8 FACTS OM DA/FH-AFTALEN

BØDE ELLER AFGIFT

→

INDHOLD

12

Frustrerede vognmænd må sige nej til kunder............................... 10 Miljøzoner: Må sælge bilerne og fyre chauffører.............................12 Nye DF-toner på transportfronten ......................................................... 16 8 facts om DA/FH-aftalen........................................................................... 18 Parkering: Afgift eller bøde........................................................................20 DMF siger nej tak til varebilsvognmænd............................................ 22 Rastepladsanmeldelse: Rene forhold og god burger................. 24 Test: Ny MAN med mere power................................................................26

MILJØZONER. Den ene kan blive nødt at sælge sine to Euro5-biler og måske fyre chauffører. Den anden kan komme til at sige nej til opgaver i de store byer. Årsag: En miljøzonelov der gør forskel på en Euro5-motor og så en Euro5-motor.

Køber ny bjærgningsbil for at klare miljøkrav..................................30 Har leveret 60 helbilsgodkendte opbygninger............................... 32 If: Komplicerede reparationer presser forsikringspriserne...... 35 Nyt fra DTL-A.......................................................................................................36

16

Nekrolog for Søren Hyldstrup Larsen................................................... 37

INTERVIEW. Magten er skiftet på Christiansborg, og Dansk Folkepartis ellers faste rolle som nødvendig men ikke ubesværlig partner for den tidligere regering er skiftet ud med en plads i oppositionen.

Ingen vil gøre noget ulovligt. Men jeg må ikke parkere, for der er ikke plads, og jeg må heller ikke køre videre, for min køretid er opbrugt. Uanset hvad overtræder jeg en lov. Jeg har jo ikke noget valg.

Vognmand Tom Hansen, Kalundborg. Side 20

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

2 | DTL magasinet | Oktober 2019

18 FAKTA OM AFTALE. Skal lønnen nu lovbestemmes i Danmark?

Får 3F monopol med aftalen om udenlandske chaufførers aflønning i Danmark? Læs hvad der er op og ned i aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). .

→

LEDER

→

Spar ikke på Færdselsstyrelsen!

I skrivende stund er regeringens udspil til finansloven endnu ikke fremlagt, men hos DTL har vi haft mulighed for at smugkigge. Én ting, der springer i øjnene, er færre afsatte midler til Færdselsstyrelsen.

Til dét må jeg klart sige: Dét går ikke. Det er simpelthen ikke holdbart.

Siden udflytningen til Ribe har Færdselsstyrelsen været under et gevaldigt og helt forventeligt pres. En del udskiftning i medarbejderstaben og en del omlægninger i arbejdsgange sætter sine spor. At udflytte en stor myndighed er ikke bare sådan.

De meldinger, vi får fra forskellig kant, tegner et mønster: Færdselsstyrelsen har fået rekrutteret godt, og de tekniske kompetencer har næppe været større i styrelsen. Det er fremragende.

Omvendt står det til på andre områder.

Der er i dag en række udfordringer og flaskehalse fx vedrørende de nye chaufførkort, vognmandstilladelser, varebilstilladelser samt ikke mindst særtransportbekendtgørelsen. Og de løses ikke bare uden videre.

Det er derfor uholdbart, hvis Christiansborg ikke finder midlerne til en oprustning af Færdselsstyrelsen. Det haster. Udflytningen er et ”arvet” problem for regeringen. Men som det fungerer i dag, er det

Derfor en klar opfordring til Folketinget om at finde de fornødne ressourcer til en tiltrængt oprustning af Færdselsstyrelsen.

vognmændene og deres chauffører, som betaler prisen. Det skaber tvivl og usikkerhed, og forsinkelserne koster opgaver og i værste fald salg af biler og fyring af chauffører. Det kan ingen være tjent med.

Derfor en klar opfordring til Folketinget om at finde de fornødne ressourcer til en tiltrængt oprustning af Færdselsstyrelsen.

Der er ikke tale om en bureaukratisk oprustning, der blot fører til flere papirer og flere bureaukrater, men om en styrkelse af vores erhvervsliv og vores mobilitet for varer og tjenesteydelser. Og vel at mærke ikke bare transporterhvervet, selv om vi er direkte berørt, men også af alle de mange kunder, der har brug for en velfungerende godstransport, hvad enten det er i lastbil eller varebil.

Sandheden er samtidig, at Christiansborg bør gå endnu videre. For vi ved jo alle, at det danske politi er voldsomt presset på ressourcer. Terrortruslen, bandekrig, en stribe af eksplosioner i Storkøbenhavn, aflyste præsidentbesøg osv. beslaglægger helt nødvendigt en meget stor del af politiets ressourcer.

Det var derfor også naturligt, om Christiansborg tog fat på at aflaste politiet, hvor det er muligt og giver mening uden at slække på borgernes sikkerhed.

Og her kunne transportområdet spille en rolle. Kontrollen med hastighedsoverskridelser, ulovlige parkeringer, fusk med køre- og hviletid, vedholdende, systematisk og kontinuerlig kontrol med social dumping, tungvognskontrol og meget andet kunne sagtens ligge i et andet regi. Og her ville Færdselsstyrelsen være et oplagt sted at placere det.

Det vil helt åbenlyst betyde, at pengene skal følge med. Men i lyset af de Vejtransportpakker, som efter alt at dømme kommer igennem EU-systemet i nærmeste fremtid, vil behovet for øget myndighedskontrol kun vokse. Den opgave giver det ikke mening at belaste det danske politi med.

Desværre har den nuværende regering netop valgt at aflyse de allerede aftalte overflytninger af opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen. Men det betyder ikke, at Færdselsstyrelsen ikke vedbliver at være en central aktør, og politiet trænger mere end nogensinde til håndsrækning. Lad dét være DTL - Danske Vognmænds indspark til de danske folketingspolitikere her på tærsklen til en ny finanslov.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk.

Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier.

Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

Oktober 2019 | DTL magasinet | 3

→

KORT NYT Foto: Scanpix.

NU GIVER HÅNDHOLDT MOBIL KLIP I KØREKORTET Man skal tænke sig grundigt om, før man besvarer et opkald på sin mobil, når man sidder bag rattet.

Nu koster det nemlig et klip i kørekortet, foruden en bøde på 1.500 kroner, hvis man taler i håndholdt mobiltelefon, skriver sms, bruger en tablet, indstiller sin håndholdte gps eller bruger andre håndholdte elektroniske gadgets til kommunikation under kørslen. Den nye sanktion er resultatet af en ændring i Færdselsloven, som alle partier i Folketinget stod bag, da det blev vedtaget i december 2018.

Fem nye efteruddannelser på EUC Lillebælt EUC Lillebælt er netop blevet godkendt til at udbyde ti nye AMU-uddannelser heraf de fem inden for transportområdet.

Dermed er transport- og logistikafdelingen på EUC Lillebælt nu den største i hele landet, både i forhold til erhvervsuddannelser og efteruddannelser. Skolen tilbyder nu følgende efteruddannelser inden for transport og logistik: Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel (ny), Lager, terminal og logistik, Mobile kraner (ny), Mobilkraner med ballast (ny), Personbefordring med metro og letbane, Særtransport, Tanktransport, Transportarbejde i lufthavne (ny), Transportoptimering og Vejgodstransport (ny). Læs mere på EUC Lilebælts hjemmeside, www.eucl.dk.

4 | DTL magasinet | Oktober 2019

Succesfuld transportevent Der blev sat spot på de gode jobmuligheder inden for transportbranchen, da AMU Nordjylland i september inviterede ledige og andre jobsøgende til transportevent på Køreteknisk Anlæg i Nørresundby.

- Transportbranchen er i rivende udvikling, og vi oplever, at der stadig er stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Med transporteventen har vi vist branchen frem for de besøgende og givet dem en fornem-

melse af, hvordan det er at arbejde inden for området. De kunne bl.a. få gratis prøveture i kran, lift, truck, bus, lastbil og vogntog, og der var også mulighed for at få en personlig snak med virksomheder, der søger nye medarbejdere lige nu. Målet med eventen var helt klart at få flere folk i job inden for transportbranchen, fortæller Morten Lund Dam, uddannelses- og markedschef ved AMU Nordjylland.

e, nnels udda e la n n i m k ed ns de da rdig m re e r fæ t køre på t også væ g e j r a e r d v e - Nå e r ne ud f n a e , e kun gg me re v il j e me n måsk og se l idt n C lause n d fa e, devej komme u -år ige Ste uddant 9 ør a 2 f t f r v e u sj o t ob e r e, sig godscha r e t il ok n e d de n s l s tar te på ordjylla n e nte n.

N ev ka de r s os AMU t ranspor t il nh t e s d l e e . n d rm jylla n så va o g o g M U No r d A Foto:

CHAUFFØR OG VOGNMAND ENIGE – RENAULT TRUCKS DUR

Anders er chauffør på den første nye Renault Trucks lastbil hos Lundegaard Transport. Han er en erfaren chauffør med 40 års virke i transportbranchen og har kørt alle lastbilmærker. Renault lastbilen er han dog blevet særlig glad for på grund af lastbilens køreegenskaber og komfort.

Vognmand Ole Velbæk

renault-trucks.dk

→

KORT NYT

Digital overvågning af dæk Som den første dækproducent har Continental udviklet en sensor, der er indkapslet i hjulet på de kommercielle biler. Den digitale løsning mindsker brændstofforbruget og øger sikkerheden på flådekøretøjer. Overvågningssystemet sætter nemlig en alarm i gang, inden dækket sprænger eller punkterer. Med Digital Dæk Monitorering kan flåden hele tiden holde styr på, om dækket har sit optimale dæktryk og temperatur. Dermed er det ikke længere nødvendigt at foretage manuelle dæktryktests.

Den automatiske overvågning frigiver tid til chaufføren, da man i stedet får besked via et digitalt system, hvis dækket taber tryk eller bliver overophedet, forklarer Continental.

Overvågningen kan hente store besparelser. Et for lavt dæktryk øger rullemodstanden, slider dækket og fører til et langt højere brændstofforbrug.

SAGT & SKREVET Chokerende underbetaling ”Den systematiske underbetaling af udenlandske chauffører er chokerende. Politikerne skal handle hurtigt, så en lønaftale kan falde på plads.”

Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, til Altinget.dk.

Undergraver dansk niveau ”Vi taler her om chauffører, der kører for østeuropæiske vognmænd til bulgarske og rumænske lønninger. De er aflønnet med ét eneste formål – at undergrave dansk niveau på chaufførområdet.”

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested til Lastbilmagasinet om forslaget, som han støtter, om at hæve bøderne for ulovlige ugehvil.

Uforståeligt ”Det er helt uforståeligt, at det (udbuddet) skal gå om tre gange, når kommunen har haft en ekstern rådgiver på. Og Foto: Claus Warncke

trist at udfaldet nu giver et lokalt tab, når opgaven sendes helt ud af regionen.”

Kenneth Jacobsen, formand for Sønderjyllands Vognmandsforening, til Vognmandens Fagblad om Sønderborg Kommunes håndtering af et renovationsudbud.

Presset til generationsskifte ”Mange familier føler sig pressede til at beslutte et generationsskifte nu, selv om de måske ikke er klar til det.”

Advokat Michael Serup, partner hos advokatfirmaet Bech Bruun,

EU-efteruddannelse fritages for prøvekrav Når lastbilchauffører og buschauffører i det nye år skal opdatere deres kvalifikationer på EU-efteruddannelsen, vil de fortsat kunne gennemføre uddannelsen uden at skulle til en afsluttende prøve. Det skriver Transporterhvervets uddannelser (TUR). Dette medfører dog nogle krav. Det obligatoriske to-dages kursus og de brancherettede kurser ligeledes på to dage giver certifikatstatus. Derudover afgrænses målgruppen til udelukkende at være buschauffører eller lastbilchauffører, der skal opnå den lovpligtige efteruddannelse. Det valgfrie modul af én dags varighed fritages desuden for prøve, når denne gennemføres i forbindelse med den lovpligtige efteruddannelse. Det vil sige, at alle fem dage i den lovpligtige EU-efteruddannelse gennemføres uden prøve.

til Berlingske Business om regeringens planlagte forhøjelse af arveafgiften.

Multinationale forviklinger ”Da vi standsede chaufføren, legitimerede han sig med svensk og ukrainsk pas, da han havde dobbelt statsborgerskab. Han boede aktuelt i Ukraine og havde ukrainsk kørekort, men samtidig norsk førerkort og norsk chaufføruddannelsesbevis.”

Politikommissær Claus Kjær-Pedersen fra Tungvognscenter Nord til Lastbilmagasinet om, at politiet fandt ikke mindre end 33 lovovertrædelser, da de stoppede og kontrollerede en estisk(!) indregistreret lastbil.

Sjældne overhalinger

Færdselsstyrelsen bliver en selvstændig styrelse Fra 1. januar bliver Færdselsstyrelsen i Ribe en selvstændig styrelse under Transport- og Boligministeriet, og er herefter ikke længere en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Færdselsstyrelsen varetager en lang række opgaver af betydning for vognmænd såsom udstedelse af vognmandstilladelser, syn af køretøjer, typegodkendelser og kontrol af p-pladserne på rastepladser langs motorvejene m.m.

6 | DTL magasinet | Oktober 2019

”Det vil ikke have noget formål med et forbud på Svendborgmotorvejen, for jeg synes, at det er meget sjældent, jeg ser lastvogne, der overhaler på den strækning.”

Kim Vermø, formand for Fyns Vognmandsforening, til Fyens Stiftstidende om forslaget om at forbyde lastbiloverhaling på yderligere 270 km på motorvejene.

HÅBER DU OGSÅ PÅ EN VINTER UDEN INDBRUD OG TYVERI? Som medlem af DTL giver vi dig op til 20% rabat på flere smarte sikkerhedsprodukter til dig og dine biler. Køb bl.a. de mest sikre containerlåse på markedet, elektroniske låse til lastbiler, elektroniske nøgleskabe og elektronisk system til håndtering af kundernes nøgler.

Når du har sikkerhedsudstyret på plads, får du samtidig en bedre pris på dine forsikringer.

Læs mere om alle dine medlemsfordele på if.dk/dtl – eller ring 70 12 12 32

Med diegn hele vej

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

OVERHALINGSFORBUD:

Foto: Scanpix.

Besynderlig optræden af transportminister

I dag er der forbud mod overhalende lastbiler på i alt 230 kilometer motorvej, og snart kommer der yderligere 270 kilometer til. Det har Vejdirektoratet netop meldt ud.

Dermed går Vejdirektoratet og Transportministeriet fuldstændigt uden om den følgegruppe, som i flere år har arbejdet tæt sammen om overhalingsforbud for lastbiler.

Gruppen, der bl.a. tæller Dansk Erhverv, DI Transport, DTL og ITD, er end ikke blevet orienteret på forhånd om planerne om at udvide overhalingsforbuddet. Formålet

med forbuddet er ifølge transportminister Benny Engelbrecht at skabe mere ro i trafikken særligt i de travle morgen- og eftermiddagstimer.

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard kalder ministerens fremgangsmåde for ”besynderlig”, da han burde kende til eksistensen af følgegruppen: - Politiet og Vejdirektoratet har helt egenhændigt og uden nogen form for høring lagt indstillingen op til ministeren.

Men branchen har en klar forventning om at blive inddraget, når sådanne beslutnin-

ger træffes. Ikke mindst fordi branchen har siddet med i en følgegruppe under Vejdirektoratet i flere år for at finde smidige og realistiske løsninger, der giver plads til alle trafikanter, herunder også lastbiler. Denne fremgangsmåde virker besynderlig og lugter lidt af stemmefiskeri.

Myndighederne har ikke meldt ud, hvor i landet man vil lave overhalingsforbud, på hvor lange strækninger, samt med hvilke tidsbegrænsninger.

- Overhalingsforbud er naturligvis ét af værktøjerne, når udfordringerne med manglende kapacitet på vores motorveje skal imødegås. Men det virker kun de timer af døgnet, hvor trængslen er størst.

Omvendt giver overhalingsforbud ingen mening, når en lastbil om natten kører på en ikke-trafikeret og nærmest tom motorvej og møder et langsommere køretøj, lyder det fra Erik Østergaard.

Vejdirektoratets følgegruppe har løbende holdt øje med erfaringerne med de nuværende overhalingsforbud.

Ingen af de undersøgelser, der indtil nu er foretaget, peger på, at en fordobling af strækningerne med overhalingsforbud løser trængselsudfordringerne på motorvejsnettet. Tværtimod risikerer for lange strækninger at skabe kolonnekørsel, der i værste fald gør problemet endnu større, mener brancheorganisationerne.

Inden Vejdirektoratet går i gang med at bruge midler på at sætte nye skilte med overhalingsforbud op på flere motorvejsstrækninger, anbefaler branchen, at følgegruppen indkaldes til et møde. ■ MOL

DTL beklager aflysning af ressortændring Regeringens beslutning om at aflyse ressortændringen om afvikling af køreprøver, udstedelse af kørekort og administration af særtransporter modtages med ærgrelse i transporterhvervet. Områderne skulle ellers have været overflyttet fra politiet til Færdselsstyrelsen den 1. januar efter beslutning truffet af den tidligere regering i foråret.

- Der er et voldsomt behov for at se på administrationen af de berørte områder og bruge noget tid og nogle kræfter på at få tingene effektiviseret hos politiet, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Det er fx ønskværdigt, at politiet nu kigger nærmere på, hvordan opgaven med særtransporttilladelserne bør løses

8 | DTL magasinet | Oktober 2019

fremadrettet. Opgaverne bør efter vores opfattelse samles på ét sted og gerne i Padborg, hvor der i dag er flest allokerede ressourcer. ”Simple” tilladelser skal udstedes med kortere varsel og ikke vente i bunken på at blive behandlet efter tur.

Erik Østergaard fremhæver samtidig nødvendigheden af, at politiet udvikler et nyt IT-system med ekstern kundeadgang, så særtransportørerne kan søge direkte i systemet, og hvor politiets efterfølgende administration bliver lettere.

Endelig bør Færdselsstyrelsen se på, om den generelle højde for særtransport uden tilladelse kan hæves til 4,30 meter, mener Erik Østergaard. ■ MOL

4 akslet

GARDINTRAILER MED TRUCK BESLAG 4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Liftaksel på 1. aksel 9.000 kg hårdttræsbund Skydetag

■ ■ ■ ■

LASTAS

®

www.lastas.dk FØLG OS PÅ:

KONTAKT

2 akslet

vores salgsteam:

3 akslet

3 akslet

GARDIN LINKTRAILER

GARDINTRAILER

CITY KØLETRAILER

■

■

■

■ ■ ■

2 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Skydebar aksel Skydetag 9.000 kg hårdttræsbund

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser 2.500 kg Zepro lift 9.000 kg hårdttræsbund

■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Tridec tvangsstyring på 3. aksel 2.500 kg Zepro lift

VI HAR MERE END 200 NYE TRAILER PÅ LAGER TIL OMGÅENDE LEVERING

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

4 akslet

3-VEJS TIPANHÆNGER ■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Sider i 1.700 mm højde Kornlem i bag

4 akslet

TIPTRAILER 37 M3

■ ■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Letvægt model Liftaksel på 1. og 4. aksel Plast i bund og sider

4 akslet

TIPTRAILER 65 M3

■ ■ ■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Letvægt model Liftaksel på 1. aksel Egenvægt på 7.750 kg

LASTAS

®

Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

* Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

4 akslet

NEDBYGGET SVÆRLASTTRAILER ■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Medløbende 4. aksel 10 x 10 tons surringsringe

4 akslet

3 akslet

MASKINTRAILER

MASKINKÆRRE

■

■

■ ■ ■

4 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Medløbende på 3. og 4. aksel Hydrauliske ramper 3.000 mm langt hul til gravarm

■ ■

3 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser Hydrauliske ramper Forbredning til 3.000 mm

→

ERHVERVSPOLITIK // VAREBILSTILLADELSER

Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Frustrerede vognmænd må sige nej til kunder Mange varebilvognmænd nåede ikke at få vognmandstilladelser hjem inden 1. oktober, hvor politiet afløste vejledning med bødestraffe for manglende tilladelse.

V

entetiden for at få behandlet en ansøgning om vognmandstilladelse til varebil er helt oppe på 15 uger. Også selvom man allerede har andre tilladelser.

Vognmand Henrik Sørensen, der tillige er formand for 3x34 A.m.b.a., havde allerede fået to nye tilladelser og skulle så bruge en til en ekstra varebil til at betjene en ny kunde. Men beskeden fra Færdselsstyrelsen i Ribe var klar: ”Det tager 15 uger, før du kan få din nye tilladelse.” For styrelsen gjorde det ikke forskel, at Henrik Sørensen i forvejen havde tilladelser. Sagsbehandlingen skal foregå forfra.

- Så lang tid kan kunden naturligvis ikke vente, så jeg måtte droppe købet af varebilen og sige nej til den nye kunde, siger Henrik Sørensen med hovedrysten.

DTL Magasinet er bekendt med andre

vognmænd, der, selv om de allerede har fået varebilstilladelser i hus, kommer bagerst i køen, når de får brug for flere tilladelser.

Færdselsstyrelsen har siden foråret været voldsomt belastet af sagspuklen af ansøgninger om varebilstilladelser.

Loven om, at man skal have tilladelse til at køre gods for fremmed regning, trådte i kraft pr. 1. juli. Men på det tidspunkt var styrelsen langt fra at have behandlet alle ansøgninger. Politiet, som skal kontrollere, at loven bliver overholdt, meddelte derfor, at betjentene frem til 1. oktober ville nøjes med at kontrollere varebilerne med henblik på at vejlede chauffører og vognmænd i de nye regler og ikke skrive bøder ud.

Den ”amnesti” udløb den 1. oktober. Herefter kan det koste en vognmand op til 35.000 kroner i bøde, hvis han bliver taget i at køre gods for fremmed regning uden varebilstilladelse. Problemet er imidlertid, at Færdselsstyrelsen den 1. oktober fortsat ikke var nået igennem bunken af ansøgninger.

Arrogant indstilling Færdselsstyrelsen har siddet på hænderne i sagen, mener direktør Nino Rizzato fra 3x34: - Styrelsen har haft en arrogant indstilling. Hvorfor får vi først at vide fredag aften kl. 23.42, hvor loven træder i kraft den efterfølgende mandag morgen, at bødeudskrivelsen udsættes til den 1. oktober? Man må da have kunnet regne ud, at man ikke kunne nå det, siger han og fortæller, at den sene melding fik syv-otte af vognmændene under

Flere af vores undervognmænd har måttet smide håndklædet i ringen på grund af de lange ventetider på at få varebilstilladelse, siger direktør Nino Rizzato fra 3x34 A.m.b.a.

10 | DTL magasinet | Oktober 2019

3x34 A.m.b.a. til at smide håndklædet i ringen op stoppe som vognmænd.

3x34 A.m.b.a. mistede først i oktober yderligere ni undervognmænd, fordi de ikke nåede at få deres tilladelser i hus inden den 1. oktober.

Færdselsstyrelsen på overarbejde Ifølge kontorchef Kasper Bruun Graversen fra Færdselsstyrelsen bliver ansøgninger om tilladelser behandlet i den rækkefølge, de kommer ind til styrelsen.

- Vi har stor forståelse for, at vognmændene er utålmodige, men det er vores normale praksis. Yderligere ansøgninger fra vognmænd, som én gang har fået tilladelser, er som oftest hurtigere at behandle.

Ambitionen er, at der skal være en maksimal behandlingsperiode på otte uger i fuldt oplyste sager. Der er vi nu, hvor vi er i gang med at sagsbehandle ansøgninger fra midten af august, siger Kasper Bruun Graversen, der ikke er overrasket over antallet af ansøgninger om varebilstilladelser.

Mange ansøgninger er kommet senere end forventet og efter, at de nye regler trådte i kraft. Samtidig har behovet for vejledning undervejs vist sig at være større end forventet. Han kan ikke præcist sige, hvornår bunken af ansøgninger er i bund.

- Det kommer an på, hvor meget run, der kommer med ansøgere, der har været lang tid om at reagere på vores henvendelser.

Mange reagerer slet ikke på vores henvendelser. Mange mangler bare at betale. Til dem vil jeg sige, reagér og betal de 1.400 kroner, så har man tilladelsen kort efter.

Mange andre mangler at indsende dokumentation eller betale deres gæld osv. Der er vi afhængige af, at de gør noget, siger kontorchefen, der generelt kraftigt appellerer til vognmænd og alle andre aktører i branchen om at ansøge i god tid inden de udstukne frister samt om at huske, at en ansøgning altid vil kræve en vis sagsbehandlingstid. ■

Den ultimative lastbil til fjerntransport Volvo FH med I-Save er den ideelle løsning til at reducere brændstofforbruget ved fjerntransport uden at gå på kompromis med køreegenskaberne.

Jo længere du kører, jo mere kan du spare og dermed opnå mere rentabel drift. Ved at kombinere den meget effektive D13TC-motor og brændstofbesparende funktioner som kortbaseret I-See kan Volvo FH med I-Save reducere brændstofomkostningerne med op til 7 %* ved fjerntransportopgaver.

Læs mere på volvotrucks.dk/i-save og kontakt din lokale forhandler for mere information * D13TC Euro 6 trin D med I-Save sammenlignet med D13 eSCR Euro 6 trin D.

Volvo FH MED I-Save

→

ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONER

Må sælge bilerne o

- Det er da helt ligegyldigt, om bilerne er købt i april eller oktober, når de i øvrigt er identiske. Men det syntes Folketinget åbenbart ikke, siger bestyrelsesformand Henrik Sørensen, 3x34 A.m.b.a.

12 | DTL magasinet | Oktober 2019

Tekst og Foto Niels Møller Madsen [ nmm@dtl.eu]

g fyre chauffører Den ene kan blive nødt at sælge sine to Euro5-biler og måske fyre chauffører. Den anden kan komme til at sige nej til opgaver i de store byer. Årsag: En miljøzonelov der gør forskel på en Euro5-motor og så en Euro5-motor.

2

6.03.2009. Det er den dato, hvor den ene af Henrik Sørensens Scania’er er registreret. Det står på forsiden af bilens registreringsattest. På den anden side af attesten står ”Euro5”, som er motorens Euro-norm. Henrik Sørensen har to Scania’er, som er indregistreret 26. marts 2009. De lever begge op til Euro5-normen, som blev lovpligtig fra 1. oktober samme år.

- Da jeg forhandlede købet af bilerne i 2009, tilbød Scania, at for 50.-75.000 ekstra pr. bil ville jeg få dem leveret med de nye Euro5-motorer. Det sagde jeg jo ja til. Dels fordi jeg gerne vil være så grøn som muligt i min virksomhed, men også fordi jeg vidste, at Euro-normen ville blive hævet senere på året, fortæller Henrik Sørensen, som ud over at være vognmand med ti biler også er bestyrelsesformand for 3x34 Transport A.m.b.a., som råder over en flåde på cirka 160 biler.

- Efter købet i 2009 følte jeg mig på sikker grund. Alt var i orden, for jeg havde købt Euro5-biler i god tid, før de nye regler trådte i kraft. Så kommer det unægtelig bag på mig, at loven bliver lavet om, så de biler, jeg i sin tid købte i god tro, fra næste år ikke må køre ind i miljøzonerne. Ikke fordi de ikke lever op til forureningskrav og Euro-normer, for det gør de 100 procent. Men fordi de er købt i april og ikke i oktober. Det er da helt ligegyldigt, om bilerne er købt i april eller oktober, når de i øvrigt er identiske. Men det syntes Folketinget åbenbart ikke, konstaterer Henrik Sørensen med henvisning til, at Folketinget stemte loven igennem som den sidste handling inden sommerens valg.

Kan blive nødt til at fyre - Jeg er irriteret over, at jeg har prøvet at tilpasse mig og være på forkant med miljøkravene og så på denne måde bliver kørt over af en meningsløs lov, siger han.

Han er helt med på, at han som vognmand skal være med til at begrænse forureningen. Til gengæld mener han, at kravene til omstillingen til mere miljørigtige biler skal være rimelige.

- Vi bør have en passende respit, så forretningen ikke bliver ødelagt. Hvis ikke kriterierne for om man må køre ind i miljøzonerne bliver ændret fra registreringsdatoen til miljøbelastningen, kan jeg blive nødt til at sælge mine to Euro5-Scania’er og risikerer også at må fyre de to chauffører.

Hos Frank Segall er afskrivningstiden 20 år. Og når bilen skal skiftes, renoveres kranerne og flyttes over på den nye bil.

En operation der nemt kan løbe op i tre til fem millioner kroner.

- Netop fordi vores biler skal leve længere, har vi siden Euro-normerne kom altid købt bedre end gældende krav, for at være sikret længst driftstid, siger Frank Segall, der efterhånden har mistet tilliden til politikerne.

- Jeg skal snart ud at købe en ny kranbil, og i den forbindelse har jeg afsøgt mulig-

Jeg er irriteret over, at jeg har prøvet at tilpasse mig og være på forkant med miljøkravene og så på denne måde bliver kørt over af en meningsløs lov.

Henrik Sørensen, vognmand og formand for 3x34 A.m.b.a.

Henrik Sørensen har så undersøgt, om han ved montering af partikelfilter kunne slippe for at skulle sælge sine biler. Men Scania har meddelt, at det ikke er teknisk muligt at eftermontere partikelfiltre på Euro5-motorerne.

Hvad kan vi regne med?

Også en anden vognmand, Frank Segall, fra Esbjerg bliver ramt af den nye lov.

Frank Segalls biler er specielle kranbiler, og de har en atypisk drift, da de i gennemsnit kun arbejder 2-3 dage i ugen. Bilerne har derfor en meget længere afskrivningsperiode end almindelige lastbiler.

heden for at købe en gasbil, men ingen brændstofselskaber kan love, at der kommer et landsdækkende net, som vi kan tanke ved. Så jeg er nok nødt til at købe en eller form for diesel. Men må vi køre i miljøzonerne om ti år? Jeg har lige spurgt Henning Hyllested (transportordfører for Enhedslisten, red.), hvad jeg skal købe, for den skal også være her om 20 år.

Jeg er spændt på svaret, siger han og gør opmærksom på, at man ikke alene bør se på et køretøjs miljøbelastning i drift, men i stedet se på køretøjets samlede miljøbelastning i levetiden fra produktion over driften til skrotningen.

→

Oktober 2019 | DTL magasinet | 13

→

ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONER

Må sælge bilerne og fyre chauffører ...

- Set i det perspektiv tror jeg, man vil få et meget mere nuanceret billede af virkeligheden ved mange specialkøretøjers samlede belastning i levetiden.

Nej til opgaver for det offentlige

DTL: Molbohistorie DTL’s direktør Erik Østergaard mener, at miljøzonereglerne retteligt hører hjemme i en molbohistorie.

- Det giver jo ikke mening, at en vognmand med en Euro5-bil nægtes indkørsel i miljøzonen, bare fordi bilen er indregistreret før den 1. oktober 2009, mens en 14 | DTL magasinet | Oktober 2019

Vognmand Frank Segall

fuldkommen identisk bil gerne må køre ind, fordi den er indregistreret efter den 1. oktober 2009. Det kunne ikke være beskrevet mere absurd i en molbohistorie, siger direktøren.

- Indkørsel til miljøzonerne bør naturligvis afhænge af bilernes forureningsgrad og ikke af, hvornår de tilfældigvis er indregistreret. Det er tåbeligt. Mange vognmænd forsøgte tilbage i 2009 at være på forkant og købte ind med tanke på miljøet. Nu bliver de straffet af den nye miljøzonelov, siger Erik Østergaard.

Myndighederne har anført, at det er lettere at kontrollere lastbilerne via nummerpladescanning fremfor med de miljømærker, der i dag sidder i forruden på bilerne, og at det er grunden til, at registreringsdatoen og ikke Euro-normen ligger til grund for indkøringstilladelse eller ej til miljøzonerne.

Erik Østergaard mener ikke, at det argument holder.

- Registreringsattesten, som scanningen bygger på, indeholder begge oplysninger, ligesom det bagvedliggende Digitale Motorregister (DMR) gør, siger han.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre miljøminister Lea Wermelin til at komme i arbejdstøjet og få den lov ændret, så det

som udgangspunkt er Euro-normen, der bestemmer, om bilen må køre inde i miljøzonen eller ej, siger DTL-bossen. ■

→

Frank Segalls kranbiler har det speciale, at de kan komme til, hvor almindelige kranbiler må give op. Det giver bl.a. opgaver for forsyningsvirksomheder landet over.

Så ordregiveren er i mange tilfælde det offentlige. Hvis skærpelsen af miljøzoneloven ikke bliver ændret, så Frank Segalls køretøjer kan komme til, må han sige nej til de opgaver.

- Vi kan ikke forrente nye køretøjer af den slags over ti år. Så nogen får et problem. Ærgerligt for det el-forsyningsselskab, der står med en defekt transformator i en kælder, at vi ikke kan komme ned og skifte, fordi vi ikke må køre ind i zonen.

Ikke mange udfører det arbejde, vi gør. Ellers ville de vel ikke ringe fra København, Odense eller Aalborg, som han siger.

- Folketinget har simpelthen taget en forkert beslutning. Man mister respekten for politikere, når de vil forbedre luftkvaliteten, og så lader datoen og ikke Euro-normen afgøre, om man må køre ind i de store byer. Det er ikke rimeligt, når løsningen alene er et spørgsmål om at få politiets systemer til at læse en anden rubrik på registreringsattesten, siger Frank Segall.

Frank Segall satser på at få dispensation, så hans kranbiler kan køre i miljøzonerne også efter den 1. juli næste år.

Man mister respekten for politikere, når de vil forbedre luftkvaliteten, og så lader datoen og ikke Euro-normen afgøre, om man må køre ind i de store byer.

Fakta om miljøzoneloven

Vedtaget af et bredt flertal i Folketinget tre minutter før daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valg i maj.

Loven giver landets fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg lov til at skærpe miljøkravene til de tunge køretøjer, der vil køre ind i byernes miljøzoner.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Op mod 1.800 tunge køretøjer med Euro5-motorer indregistreret før 1. oktober 2009 ventes at blive ramt af den nye lov. Identiske køretøjer indregistreret efter den 1. oktober bliver ikke begrænset af loven.

Skal du til udlandet? Så får du mere end 45.000 tankningsmuligheder på kryds og tværs af Europa med et OK DKV-kort. Og så får du overblik, bl.a. over momsrefusion og vejskatter. I en international hverdag er det mere end OK. Hvor skal du hen? Ring til os nu på 89 32 25 40.

59803

Få kortere køreture i hele Europa med OK DKV-kortet

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

Nye DF-toner på transportfronten Magten er skiftet på Christiansborg, og Dansk Folkepartis ellers faste rolle som nødvendig men ikke ubesværlig partner for den tidligere regering er skiftet ud med en plads i oppositionen. Har det ført til justeringer på transportpolitikken? Vi har spurgt DF’s nye transportordfører Hans Kristian Skibby.

- Alle initiativer, der kan være med til at dæmme op for social dumping på tværs af landegrænser, hilser vi velkomne, men vi skal være opmærksomme på følgevirkningerne, siger transportordfører Hans Kr. Skibby (DF).

16 | DTL magasinet | Oktober 2019

Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Foto Niels Møller Madsen

H

ans Kristian Skibby pynter sig ikke med lånte fjer, når talen falder på spørgsmålet om de miljøzoneregler, som træder i kraft 1. juli 2020. Det vil medføre, at Euro5-lastbiler indregistreret før 1. oktober 2009, ikke kan køre ind i de store byer, mens lastbiler registeret efter 1. oktober 2009, som forurener langt mere, fortsat kan køre i en miljøzone.

- Jeg kan godt se problemet. Men jeg kender ikke bevæggrundene, så det er jeg nok ikke den rette til at udtale mig om.

Selvom han har en civil baggrund i speditør- og shippingbranchen, understreger han, at han stadig er ved at finde sig politisk til rette som transportordfører, da vi mødes på hans kontor en mild, solrig septemberdag. Til gengæld fortæller han gerne, at han er én af de eneste medlemmer af Folketinget med et truckcertifikat.

Det fik han, da han arbejdede på havnen i Horsens for en del år tilbage. Alsidighed er der givetvis god efterspørgsel på hos DF på Christiansborg, hvor der er blevet væsentligt færre medlemmer til at varetage ordførerhvervene efter partiets vælgerlussing ved valget den 5. juni.

Førerposition på klima skal udbygges Aktuelt er Hans Kristian Skibby som sine kollegaer i blå blok optaget af, at elementerne i den infrastrukturaftale, som VLAK-regeringen og DF indgik i foråret, kan bevares med Benny Engelbrecht bag rattet.

- Vi skal i hvert fald være med i forhandlingerne fra starten, både på kollektiv trafik og de øvrige emner. Men groft sagt skal transportministeren vælge mellem Enhedslisten og alle de andre, hvis det skal blive til virkelighed, siger han.

Det er nye toner fra en DF-transportordfører. Hans forgænger, Kim Christiansen, afviste uforbeholdent investeringer i jernbane i særdeleshed, da DTL Magasinet besøgte ham i Mariager for præcis et år siden. Hvis kollektiv trafik og klima er en art fremkaldervæske, kan man roligt konstatere, at DF viser en ny side af sig selv.

- I Dansk Folkeparti har vi jo en fantastisk god klimapolitik. Jeg kan godt lide, at vi har indtænkt vores erhvervspolitik herunder transport i de klimatiltag, vi kommer med. Vi tror da på, at vi kan udvikle og udbygge Danmarks førerposition,

og det koster penge, og vi er parate til at være med til at finansiere det.

Et hus i splid med sig selv?

Er det så for meget sagt, at med Pia Kjærsgaard kommentar om klimatosser i nederlagets stund ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj fremstår DF som et hus i splid med sig selv?

- Jeg deler faktisk Pia Kjærsgaards betragtninger, ikke kun fordi hun har været vores partileder. Jeg mener faktisk, vi har mange klimatosser i Danmark.

Der er ikke noget forkert i at mene det, og jeg synes også, at hvis man kigger på klimadebatten i Danmark, så er der tosser på den dårlige måde, forklarer Skibby med henvisning til debatten om billedet af nogle grønlandske slædehunde på den smeltede indlandsis, som skabte postyr bl.a. på sociale medier.

Han foreslår, at vi gør det, vi er gode til.

- I Danmark er vi kendt for vedvarende energi, og vi tror på, at vi kan investere i forskning fremfor bare at lægge afgifter på pålæg, kød og flybilletter.

Det lyder som en overvintret besværgelse, når Hans Kristian Skibby uddeler ris til politiske modstandere med henvisning til klimadebatten for samtidigt at bryste sig af DF’s egen, hurtigt skitserede klimapolitik.

Hvor mener han, transportbranchen skal levere i forhold til den grønne omstilling?

- Lad os lave en aftale om, at alle varedistributionsbiler, der kører ind i fx København, kommer til at køre på el. Det er da meget bedre end at lave begrænsninger.

Man kunne jo lave overgangsordninger og nogle forsøg.

Så hellere bruge positive incitamenter end tvang? Taler vi statslig subsidiering eller omlægning af afgifter?

- Vi skal ikke lægge ekstraregninger ind i førerhuset til vognmændene. Vi skal have

danske vognmænd på danske nummerplader og med danske chauffører. Vi vil gerne have nogle nicheinitiativer med attraktive finansieringsvilkår og afskrivningsmuligheder, lyder det.

Støtte til DA/FH-forslag Også i spørgsmålet om arbejdsmarkedets parters rolle i den håndfaste sikring af danske løn- og arbejdsvilkår i transportbranchen kan der registreres bevægelse hos DF. Hans Kristian Skibby stiller sig på visse betingelser bag DA/FH-forslaget, som regeringen vil ophøje til lov.

- Alle initiativer, der kan være med til at dæmme op for social dumping på tværs af landegrænser, hilser vi velkomne, men vi skal være opmærksomme på følgevirkningerne. Jeg har tilladt mig at være forundret, for jeg vil gerne vide, hvordan man skal håndhæve reglerne. Skal betjent A og betjent B bede om kopier af lønsedler, eller hvordan skal kontrollen foregå? Jeg har behov for at stille mine egne spørgsmål her, slår Skibby fast.

I EU skal et nyt parlament nu være med til at forhandle vejpakken på plads. Kan han forestille sig, at DF genfremsætter sit valgoplæg til bekæmpelse af social dumping i transport som krav til en national handlingsplan, hvis vejpakken ikke går langt nok?

- Det kunne man godt forestille sig. Ikke alt er skidt i EU. Men vi har en bekymring for, at nogle af de lande som har mindre interesse i, at det bliver en succes som fx Rumænien, vil gøre forhandlingerne vanskelige. Nogle af punkterne i vores oplæg er mere til EU-regulering end andre.

Det skal bare give mening og ikke hæmme, ødelægge eller skævvride den grænseoverskridende konkurrence. ■ Læs mere om miljøzonereglerne på side 12-14.

I Dansk Folkeparti har vi jo en fantastisk god klimapolitik. Jeg kan godt lide, at vi har indtænkt vores erhvervspolitik herunder transport i de klimatiltag, vi kommer med.

Transportordfører Hans Kr. Skibby (DF) Oktober 2019 | DTL magasinet | 17

→

ERHVERVSPOLITIK // DA/FH-AFTALEN

8

FACTS OM DA/FH-AFTALEN

Skal lønnen nu lovbestemmes i Danmark? Får 3F monopol med aftalen om udenlandske chaufførers aflønning i Danmark? Læs her, hvad der er op og ned i aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

18 | DTL magasinet | Oktober 2019

Tekst Martin Steen Kabongo, overenskomstchef i DA [msk@da.dk] Foto Fagbladet 3F

Hvad er problemet?

Den såkaldte Kurt Beier-sag viste, at udenlandske chauffører, der arbejder i Danmark, i nogle tilfælde har meget kummerlige arbejdsvilkår. Vilkår, som slet ikke kan forsvares. I dag er der ikke krav om, at udenlandske chauffører, der kører i Danmark som led i international transport, skal have danske vilkår.

Hvorfor har DA og FH lavet en aftale?

Kurt Beier-sagen viste forhold for de filippinske chauffører, som var uværdige.

Løn- og ansættelsesvilkår i Danmark er arbejdsmarkedets parters ansvar. Alle Folketingets partier pålagde i november 2018 regeringen at sikre danske løn- og arbejdsforhold for udenlandske chauffører (Vedtagelse V 5). DA og FH har lavet en aftale for at sikre, at der fremover bliver værdige arbejdsvilkår for udenlandske chauffører i Danmark.

sige knap 160 kroner i timen. Lønnen fremgår af transportoverenskomsterne mellem 3F og henholdsvis Dansk Industri og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, som dækker cirka 85 procent af medarbejderne i den danske transportbranche.

Gælder lønkravet også for danske chauffører?

Ja, der har siden 1973 været et særligt lovkrav i godskørselsloven om, at chauffører ansat i Danmark skal aflønnes i henhold til overenskomsterne.

Giver DA/FH-aftalen 3F et monopol?

Nej, på ingen måder. Der er ikke – og vil ikke komme – noget krav om, at virk-

somheder eller medarbejdere skal være omfattet af en bestemt overenskomst eller medlem af en bestemt fagforening eller arbejdsgiverforening. Man kan fortsat – både som dansk og udenlandsk vognmand og chauffør – køre i Danmark uden at være omfattet af en overenskomst eller medlem af organisation.

Gælder aftalen for alle former for international transport?

Nej, aftalen gælder for det, der kaldes cabotagekørsel og kombinerede transporter. Det vil sige det arbejde, som udføres rent i Danmark. Hvis en chauffør fx kører fra Frankrig til Danmark og direkte ud af Danmark med det samme, gælder reglerne ikke. ■

Hvad betyder DA/FH-aftalen?

DA og FH har lavet en aftale, som sikrer, at de udenlandske vognmænd fremover skal aflønne deres chauffører på niveau med danske overenskomster. Derudover indeholder aftalen forslag til kontrol.

Hvorfor kræver det lovgivning?

Normalt er DA stærk modstander af lovgivning omkring løn, men international transport er en særlig udfordring.

Den danske model bygger på, at forbundene kræver overenskomst. Men det har de ikke mulighed for, hvis udenlandske vognmænd kun udfører kortvarige ture i Danmark som led i international transport. Derfor kræver det, at vores overenskomster i denne helt særlige situation understøttes af lovgivning.

Aftalen sikrer, at de udenlandske vognmænd skal give deres chauffører den mindsteløn, som de danske overenskomster i transportbranchen har. Det vil p.t.

→

Hvilken løn skal udenlandske chauffører have?

De filippinske chauffører levede under kummerlige forhold i Padborg-lejren.

Læs mere

Find aftalen på DA’s hjemmeside www.da.dk, klik på ”politik og analyser” og derefter på ”overenskomst og arbejdsret”.

Oktober 2019 | DTL magasinet | 19

→

ERHVERVSPOLITIK // AFGIFTER

UMULIGT VALG:

AFGIFT ELLER BØDE

Vognmand Tom Hansen oplever ofte, at alle parkeringspladser er besat, når han skal holde sit daglige hvil. Så må han vælge at holde ulovligt eller overtræde kørehviletiden. På det seneste har han måttet betale tre afgifter for at holde ulovligt.

Helt urimeligt, mener han.

J

eg synes jo, at jeg gør en samfundstjeneste, når jeg kører rundt med foderstoffer. Jeg føler lidt, at omverdenen helst ser, at vi ikke kører om dagen og er pist væk om natten. Men sådan er virkeligheden jo ikke.

Vognmand Tom Hansen fra Kalundborg er ude på vejene uafbrudt fra søndag til fredag, hvor han kører foderstoffer ud til landmændene for DLG i sit hvide og grønne vogntog. På det seneste har han fået en uventet ekstraomkostning i sit job.

Parkeringsafgifter for ulovlig parkering.

Tre er det blevet til siden nytår.

- Vi, som bruger parkeringspladserne hver nat, bliver tabere. Der er generelt pladsproblemer på rastepladserne langs motorvejene. Vi fik at vide, at når forbuddet mod 25 timers-parkeringen trådte i kraft, så ville det løse problemerne med manglende plads på rastepladserne. Men sådan er det jo slet ikke gået. Til gengæld er der kommet et generelt fokus på parkering i al almindelighed. Og det betyder, at ulovlige parkeringer, som myndighederne har set gennem fingre med i mange år, pludselig udløser afgifter, siger han, der ofte oplever, at alt er optaget, når det er blevet tid til det daglige hvil i lastbilen.

De bør se gennem fingre - Jeg medgiver, at vi ikke skal holde på tilkørsels- og afkørselsramperne. Det er alt for farligt. Men inde på pladsen bør man se gennem fingre med ulovlige parkeringer, til der er skaffet parkeringspladser nok, mener vognmanden, der, når han kommer til rastepladsen, og alle pladser er optaget, skal gøre op med mig selv, om han vil have en afgift for ulovlig parkering eller en 20 | DTL magasinet | Oktober 2019

bøde for at overtræde køre- hviletiden.

- Ingen vil gøre noget ulovligt. Men jeg må ikke parkere, for der er ikke plads, og jeg må heller ikke køre videre, for min køretid er opbrugt. Uanset hvad overtræder jeg en lov. Jeg har jo ikke noget valg. Jeg prøver bare at gøre mit arbejde.

På spørgsmålet om han ikke kan holde sit hvil ”inde i landet” væk fra motorvejen, svarer han: - Jeg har det ligesom de fleste. Jeg vil gerne have et bad og et varmt måltid mad efter en lang arbejdsdag. Og det kan jeg altså ikke få på en tilfældig rasteplads ved landevejen.

- Reglerne er tåbelige. Fx må der kun holde én lastbil pr. bås, selv om der er plads til to biler. Den ene af mine tre bøder indtil nu fik jeg, fordi bagenden stak 50 cm ud over linjen. 50 cm! Og jeg holdt helt op i lastbilen foran, siger han, der også finder bøderne urimeligt høje: - Hvorfor skal afgiften til Vejdirektoratet være tre gange så høj som bøden for at holde ulovligt i kommunerne?

Kalkulerer med bøder Reglerne kolliderer med den måde, hvorpå mange vognmænd udfører deres arbejde.

Når man er ude hele ugen, så kommer de daglige hvil til at foregå på rastepladserne. Og skal forretningen køre rundt, kan chaufførerne ikke bare vælge at holde hvil en eller to timer tidligere, fordi de kommer forbi en fri parkeringsplads. Så gode er fragtpriserne heller ikke.

- Jeg må konstatere, at der simpelthen er for lidt plads, og indtil der er kommet pladser nok, må jeg kalkulere med, at jeg fra tid til anden får en bøde på 2.040 kroner for at

holde ulovligt. Det må jeg så bare prøve at regne ind i den pris, som kunden skal betale for transporten. Jeg kører jo ikke efter at gøre noget ulovligt. Køre-hviletidsreglerne bestemmer min arbejdsdag, slutter Tom Hansen.

DTL: Urimeligt dilemma DTL-direktør Erik Østergaard finder Tom Hansens dilemma helt urimeligt, når han skal vælge mellem at parkere ulovligt eller bryde køre- hviletidsreglerne.

- Jeg forstår udmærket Tom Hansens frustration. Det er hævet over enhver tvivl, at der er nogle gode, danske vognmænd, der kommer i klemme på grund af det store pres, de mange udenlandske lastbiler lægger på rastepladserne, siger han.

- DTL presser på for at få øget kapaciteten af parkeringspladser på rastepladserne.

Kernen i problemet er jo de mange lavtlønschauffører, der holder og fylder op i hverdagen, fordi de ikke kan køre hjem efter endt arbejdsdag. Hvis de transporter blev kørt af lokale vognmænd og chauffører, så ville langt flere kunne holde hjemme, når dagen er var slut. Men fordi en række speditører og vognmænd kan skabe en merfortjeneste på brug af lavtlønschauffører, så har vi kapacitetsproblemer. Og det rammer så helt skævt i nogle konkrete sager, som vi ser det med fx Tom Hansen.

For 188 millioner kroner kan der etableres 427 ekstra parkeringsbåse svarende til en kapacitetsforøgelse med en tredjedel.

Det viser beregninger fra Vejdirektoratet.

Spørgsmålet er spillet ind i de igangværende finanslovsforhandlinger. Men det er usikkert, om bevillingen kommer igennem allerede til næste år. ■

Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

- Jeg må konstatere, at der simpelthen er for lidt plads, og indtil der er kommet pladser nok, må jeg kalkulere med, at jeg fra tid til anden får en bøde på 2.040 kroner for at holde ulovligt, siger vognmand Tom Hansen, Kalundborg.

Oktober 2019 | DTL magasinet | 21

→

DTL’S VERDEN // DMF-GENERALFORSAMLING

Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

DMF siger nej tak til varebilsvognmænd Det lykkedes ikke for bestyrelsen for DMF at få vedtaget et forslag om at åbne foreningen op for varebilsvognmænd, da forslaget var til afstemning på foreningens generalforsamling.

N

ej tak. Med stemmerne 15 imod og 9 for har medlemmerne af Dansk Møbeltransport Forening (DMF) afvist, at foreningen skal kunne optage varebilsvognmænd.

Et stigende antal varebilsvognmænd varetager flytteopgaver, og varebilerne udgør en stigende andel af køretøjerne i medlemmernes vognparker. Samtidigt er der kommet krav om vognmandstilladelser til varebilsvognmænd. DMF’s bestyrelse foreslog derfor ved foreningens generalforsamling i Værløse i september, at foreningen skal kunne optage varebilsvognmænd.

Spørgsmålet gav anledning til en del diskussion. DMF stiller høje krav til forretningsførelse osv. for medlemmerne, og der var i forsamlingen udbredt tvivl om, hvorvidt varebilsvognmændene kan leve op til de krav. Og blandt andet derfor faldt forslaget ved afstemningen.

Amnesti for varebiler slutter DMF ser frem til, at myndighederne begynder at kontrollere, om varebilsvognmændene har tilladelserne i orden, når amnestiperioden slutter den 1. oktober og om myndighederne tager fløjlshandskerne af, når de støder på varebilsvognmænd med rod i tilladelserne.

- Det bliver spændende at se hvad og hvor mange sanktioner – og bøder, der vil falde på vognmænd, der ikke har papirerne i orden, sagde Lasse Ødum i sin beretning til generalforsamlingen.

Lasse Ødum berørte også den kommunale 22 | DTL magasinet | Oktober 2019

Ikke hele DMF’s bestyrelse var samlet på generalforsamlingen. Her ses fra venstre: Klaus Petersen, Henrik Jørgensen, Lasse Ødum (formand), Brian Mosgaard, Michael Pedersen samt Anders Due (sekretariatschef).

udbudspraksis i sin beretning. Blandt andet efterlyste han, at kommuner og offentlige institutioner ser på andet end prisen, når de beslutter sig for at tildele en flytteleverandør.

- Der er også en række ulemper forbundet med udbudsmodellen: dels skal den enkelte binde mange ressourcer i at byde ind på opgaver, som man ikke kan være sikker på, man får, dels ser vi en tendens til at specielt kommunernes udbudsvilkår alene er fokuseret på pris, og helt ser bort fra kvalitet og opfølgning, når først udbuddet er afsluttet, sagde formanden.

Flygler kan ikke flyttes på cykel Flyttebiler kører ikke så mange kilometer og holder derfor meget længere end andre typer lastbiler. Det betyder, at mange flyttebiler med de nye miljøzoneregler får forbud mod at køre ind i landets fem største byer.

- Vi udskifter løbende vognparken, men for flyttekøretøjer gælder jo, at mange af dem kører få kilometer, og derfor holder langt

længere end fx en jordbil. I DMF ser vi frem til de mere præcise retningslinjer, ligesom vi satser på, at vores politiske lobbyorganisationer presser på for at få nogle dispensationsmuligheder, der er til at leve med. Flygler og andet tungt indbo kan nu engang ikke transporteres på en ladcykel, selvom det synes at være den vej, som nogle politikere trækker hen imod, sagde Lasse Ødum.

Nettotilgang på et medlem DMF har sagt farvel til to medlemmer, men har til gengæld kunnet byde tre nye medlemmer velkommen: Multiflyt fra Helsingør, Mester Flyt fra Holbæk, og Holger Danske Flytteforretning Jylland. Dermed består foreningen nu af 67 aktive medlemmer plus de korresponderende medlemmer i Grønland. Det giver en samlet lønsum på godt 346 millioner kroner. På materielsiden tæller foreningen i år godt 330 store køretøjer i år mod 345 sidste år, 198 varebiler mod 174 sidste år samt 913 medarbejdere i år mod 863 medarbejdere sidste år. ■

Nu kommer blæsten.

Tænk dig om, før du bliver grebet af den på Storebælt Hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebælt pga. blæst.

Og flere tusind biler må holde i kø for at komme over broen.

Ved du, om dit køretøj er vindfølsomt eller ej?

Tænk på andre, før du kører over broen i blæsevejr. Læs mere på storebaelt.dk

Tomme lastbiler vælter lettere i vinden

65 uheld pga. kraftig blæst

15 m/s eller tværvind

Lastbiler med tomme anhængere eller let last er mere udsatte ved kraftig blæst.

Siden broens åbning har der i gennemsnit været 3 hændelser om året, hvor vindfølsomme køretøjer er væltet pga. blæst.

Her frarådes vindfølsomme køretøjer at køre over broen.

→

RASTEPLADSER // ANMELDELSE

Rene forhold og god burger DTL Magasinet har besøgt rastepladsen Harte Nord på motorvej E20 lidt vest for Kolding. Det var en god oplevelse.

Tankanlægget på Harte Nord er indrettet, så to lastbiler kan tanke op samtidigt.

24 | DTL magasinet | Oktober 2019

Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Baderummet var rent og pænt og papirhåndklædebeholderen fyldt op.

ANMELDELSE Harte Nord Motorvej E20

H

God burger Skal man spise, er man bedst tjent med at aflægge cafeteriet et besøg.

Jeg spiser sjældent burgere. Men nu stod det øverst på spisesedlen, så det blev en burger med salat, hakkede og syltede rødløg, agurk, chipotle-mayo og ketchup samt en lille portion pomfritter med en lille smule mayonnaise.

Burgeren blev tilberedt ude i køkkenet, og den var lækker og velsmagende, faktisk et godt stykke over det, jeg havde forventet i forhold til, at vi er i fastfood-verdenen. Pomfritterne var helt klart industrielt fremstillet, men alligevel til at spise.

Burgeren kostede godt nok 109 kroner, men det er jo nok niveauet. Som dessert fik jeg en skyr med jordbær og mysli, det var ganske fint sammen med en kop rigtig kaffe. Skulle jeg give en karakter fra 0 til 5 til maden, vil den nok ligge på 4.

Maden blev indtaget i cafeteriets indendørs afdeling, hvor der var rent og pænt.

Der stod ikke brugt service og flød nogen steder, og miljøet er venligt og roligt.

I cafeteriet er det også muligt at købe virkelig godt smørebrød, sådan ser det i hvert fald ud. Men prisen ligger nok også en ti’er over prisen i en god smørrebrødsbutik. Men er man sulten, er det et godt bud. Det skal for god ordens skyld lige nævnes, at der hænger en elite-smiley for adressen Esbjergmotorvejen 646, Kolding, lige ved siden af døren, når man går ind i bygningen.

Fyldt parkeringsanlæg Både Harte Nord, som vi besøgte, og Harte Syd på den modsatte side af motorvej E20 ligger omgivet af marker og masser af natur.

På Harte Nord har man ikke udnyttet hele pladsen til parkeringspladser. Der er sikkert gode udvidelsesmuligheder uden, at man behøver at købe meget ekstra jord.

Ved ankomsten til Harte Nord var der stadig ledige pladser i lastvognsbåsene, men da klokken passerede 17, var de næsten alle optaget af udenlandske lastvogne.

Det er ikke rart at tænke på, hvad den chauffør, der kommer kl. 20 for at skulle afholde sit lovpligtige døgnhvil, skal gøre.

Tilkørselsforholdene til pladsen er sådan set ok, men det kniber, når man kommer ind på selve parkeringsområdet, hvor man skal dreje til venstre ind i parkeringsbåsene for lastvogne. Hvis man i stedet fortsætter fremad, hvilket vil være naturligt med en omfangsrig og måske lang særtransport, kører man ind i nogle ”knæk” ude i enden.

Det kunne med den store grund godt have været designet bedre ikke mindst under hensyntagen til alle de lange særtransporter, der ofte kører på E20.

Tankanlægget er lavet fornuftigt med to baner, hvor lastvognstogene kan holde side om side og tanke m.v.

Alt i alt, bortset fra at pladsen er for lille, var det en positiv oplevelse at besøge Harte Nord. Det bliver til fem ud af seks mulige rastepladser. ■

→

vis man er godt støvet efter at have været ude ved en landmand og læsse korn af, så er et bad det bedste, man kan tænke sig. Skulle man være i den situation, og er man på vej forbi Kolding og vestpå af motorvej E20, er rasteanlægget Harte Nord et godt valg.

Både anlæggets toiletter og baderummet er et besøg værd. Her er ingen dårlige lugte, og det hele var rent og pænt, da DTL Magasinet aflagde anlægget et besøg en tirsdag eftermiddag i september ved 17-tiden.

I baderummet er der god plads, og der er papir til at tørre hænder med. Som ved andre tilsvarende anlæg skal man betale 25 kroner for at låne nøglen til baderummet, og det vil de fleste nok gerne betale, hvis de trænger til en tur under bruseren.

Anlægget er et kombineret Q8-tankanlæg og kiosk samt et cafeteria bestyret af Monarch, hvor cafeteriet og kiosken ligger i hver sin ende med toiletafdelingen bag kiosken. Kiosken har et meget bredt sortiment, herunder også rigtig mange drikkevarer, så det er muligt at få slukket tørsten i en fart. Man kan fx også købe en Starbucks-kaffe to go.

Burgeren og de fabriksfremstillede pomfritter koster 109 kroner.

Burgeren var lækker og velsmagende

Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu.

Oktober 2019 | DTL magasinet | 25

→

TEKNIK XXXXXX// TESTKØRSEL

Ny MAN med mere power Testkører Finn Bjerremand

D

a MAN i 2007 lancerede TGX-versionen, var det en moderne lastbil til transport over lange afstande, og det er den sådan set stadigvæk. Undervejs er der sket nogle opdateringer herunder også overgang til nye og mere miljøvenlige motorer. Det er netop sket igen med introduktionen af den nye miljønorm Euro 6d, der trådte i kraft den 1. september i år, og det har bestemt kun været til gavn for serien.

DTL Magasinet har prøvet en TGX 18.470, hvor motoren har fået lidt mere power, 10 hk mere end forgængeren 26 | DTL magasinet | Oktober 2019

Vores testkører har prøvet en MAN TGX 18.470, som har mere trækkraft end forgængeren.

18.460 og nok så vigtigt 100 Nm mere i trækkraft. Det kan godt mærkes, lige som den svenske transmission er utroligt nøjagtig i sine gearskift.

Fin plads i førerhuset Testbilen er splinterny. Den havde kun kørt 26 km, da jeg satte mig bag rattet og kørte ud i det kuperede Østjylland.

Bilen er et toakslet chassis med 18 tons totalvægt, opbygget som sættevognstrækker af typen Conventional, der er en standardopbygning fra fabrik.

Chassiset er udstyret med et MAN-førerhus af typen XXL, der er MAN’s topversion og byder på masser af plads og en god indretning. Det gælder såvel førerpladsen som hele hvileområdet og sovekabinen.

Der er blevet møbleret lidt om med køleskabet under den nederste køje. Taglugen er elektrisk hævbar med glastag. Det giver et fint lys i toppen af førerhuset, og samtidig kan lugen anvendes som nødudgang, hvis uheldet skulle være ude.

Førerpladsen er rigtig god, og testvognen er udstyret med et rigtig godt førersæde,

Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

MAN skal ikke roses for deres alt for store spejlhuse, der spærrer udsynet. Til gengæld får bilen ros for gearskiftet, der er MAN’s hidtil bedst fungerende.

hvor man med tre vippekontakter kan styre ryglænets form. Det er ærgerligt, at mange sparer den slags væk. Efter min mening er det vigtigere end fx at få monteret ekstra lamper på taget.

Spejlhuse udgør fare TGX har gode udsigtsforhold gennem de store ruder. Men MAN skal ikke roses for deres alt for store spejlhuse, som man jo ikke kan se igennem. Især i højre side er der risiko for, at et andet køretøj, som kommer ude fra højre, kan gemme sig i den blinde vinkel, der dannes af spejlhuset og A-stolpen.

MAN kører stadig med et håndbremsehåndtag på en stor boks ved siden af førersædet i højre side. Der er med tiden ellers blevet moderne, at håndbremsen flyttes op i instrumentbrættet og så få Hill-start integreret, så man ikke som nu skal koble det aktivt til, hver gang man vil bruge det.

Gearvælgeren har MAN dog for længst flyttet op, og det virker ganske fint.

Med multifunktionsrattet har man

hurtigt adgang til de vigtigste funktioner under kørslen. Styringen går rigtig let med Comfort Steering samt LGS (sporassistent) og LRA (vognbanetilbageførselassistent).

Styretøjet får elektrisk servohjælp, så rattet er let at dreje, når der er brug for det.

Den aktive sporassistent forsøger at tvinge forhjulene inden for de hvide kantlinjer, hvis man er ved at komme ud af kurs. Det er godt udstyr, så længe chaufføren ikke deaktiverer det.

Masser af sikkerhedsudstyr Det omfattende register af udstyr omfatter EBA2 (Emergency Break Assist 2).

Her er ikke en kontakt til at deaktivere systemet, hvilket er rigtig godt. MAN har også introduceret en forbedret ACC med stop-and-go-funktion, som burde være standard i alle biler. Af særligt udstyr skal også nævnes MAN EfficientCruise, der er en GPS-styret cruisecontrol, som tager højde for topografien i det område, hvor man kører.

Under testturen kørte TGX meget præcist takket være det gode styretøj, hvilket klart kunne fornemmes under turen på den smalle landevej fra Sdr. Vissing, tværs over til Voerladegaard og videre ind til Skanderborg.

Det gælder om at holde vognen på asfalten, og der er ikke plads til nogen afvigelser.

Transmissionen klarer bakkerne inde ved Voervadsbro og videre frem med meget præcise gearskift, og motorens effekt er rigelig til et typisk 40-tons lastvognstog som testvogntoget. På grund af et lille teknisk problem var det dog ikke muligt at måle det nøjagtige brændstofforbrug på turen.

Svagere EGR med den nye opdatering Maskinen er MAN’s kendte D26 med 12,4-liter slagvolumen i versionen D2676LF79 med en topydelse på 470 hk/ 2.400 Nm, og den har grønt område i omdrejningsfeltet 1070 til 1220 o/m. MAN kører stadigvæk med et dynamisk grønt felt i omdrejningstælleren, selv om

→

Oktober 2019 | DTL magasinet | 27

→

TEKNIK XXXXXX// TESTKØRSEL

Ny MAN med mere power ... tiseret gearskifte og uden koblingspedal.

Det er en rigtig god løsning. Den skifter til ug, og det går hurtigt. TGX 18.470 er så klart den MAN med det bedste gearskifte, jeg nogensinde har kørt. Det er muligt at vælge en power-funktion (DP på gearvælgeren), men egentlig synes jeg, det er en unødvendig mulighed på en toakslet trækker, der aldrig kan køre med en vogntogsvægt på mere end 45 tons i Danmark. Det kan foranledige en fører til at anvende det og derved forbruge en unødvendig mængde brændstof. Transmissionen er bygget til 65 tons totalvægt, og der er også MAN Efficient Roll (friløb), som absolut er med til at spare på brændstoffet.

Aksler og dæk Akselafstanden er 3.600 mm, og akselophænget er med parabelfjedre på forakslen og luftaffjedring på bagaks-

len. Forakslen er en 7,5-tons version, mens bagakslen er en 13-tons aksel. Till at stabilisere er bilen udstyret med en fire-punkts X-link stabilisator, som da også giver en god stabilitet. Det kunne tydeligt mærkes på nogle af de smalle veje, som testturen omfattede.

Bagakslen er en HY-1350 med en gearing på 2,53. Det svarer til at køre 73,6 km/t ved 1000 o/m, og det betyder, at vognen er gearet fornuftigt til kørsel over lange afstande med en god marchhastighed.

Bagakslen er dog begrænset til 44 tons vogntogsvægt.

Dækmonteringen er Michelin Multi i størrelsen 315/70 x 22,5 på alle hjul.

Vognen er udstyret med brændstoftanke i begge sider, så kapaciteten er oppe på 1160 l. samt en 60 l. AdBlue-tank. Dermed bliver aktionsradiussen meget stor. ■

9672

vognen selv finder ud af, hvornår der skal vælges hvilket gear. Men det er faktisk en god indikator for føreren, så man kan følge med i, om den kører økonomisk.

MAN har optimeret EGR-systemet, så det kun blander cirka 10 procent af udstødningen i indsugningen, og det er endda kun i bestemte faser af indsugningscyklussen, hvorved forbruget af AdBlue også reduceres. Der er også monteret et nyt brændstof-forfilter med en blandeventil og en vandsensor samt returløb, så man kan undgå vand i det meget ømfindtlige commonrail brændstofindsprøjtningssystem.

MAN har skiftet leverandør af EGR-kølesystemet: Fra en italiensk til en tysk producent, som i forvejen er leverandør til MAN’s D38-motor.

Den svensk producerede transmission er af typen TIPMATIC 14 27 DD med automa-

Helt igennem gennemtænkt S.CS UNIVERSAL – KP+ den smarte produktløsning til ekstreme forhold: Det forstærkede MODULOS chassis giver mulighed for en totalvægt på op til 50 t. Med 8130 mm i akselafstand giver det en større belastning på kongetappen og en bedre friktion på drivakslen. Det fleksible lastsikringssystem og den valgfri POWER CURTAIN opbygning øger både effektiviteten og mulighederne. Mere information: www.cargobull.com

28 | DTL magasinet | Oktober 2019

MATERIEL // TEKNIK

→

→

Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Ved Åben Grusgrav-arrangementet i Taulov viste Volvo bl.a. denne K-TEC-scraper, som er en jordflytter af de virkeligt effektive. Den kan samle jorden op, mens den kører fremad og kører derhen, hvor jorden skal lægges på. Så lægger den jorden ud i et jævnt lag, mens den kører fremad.

Grus, grej og grill Volvo holdt i september Åben Grusgrav i Taulov, Hobro og Hedehusene, hvor både lastbiler og entreprenørmaskiner blev vist vises frem i passende omgivelser.

Der har gennem mange år været tradition for, at man fra tid til anden holder grusgravsarrangementer, hvor entreprenørmaskiner og lastvogne samt andet beslægtet materiel bliver vist frem. De besøgende har så mulighed for at prøve materiellet i det rigtige miljø og under kontrollerede forhold.

Volvo Entreprenørmaskiner stod i september sammen med blandt andet Volvo

Trucks, Renault Trucks, Aksel Benzin og Sylvester A/S bag de tre arrangementer, hvor der netop var mulighed for at prøve såvel entreprenørmaskiner som lastvogne.

Samtidig kunne man se sorteranlæg og knusere i drift.

Og ikke nok med det: Ved arrangementet i Taulov, hvor Volvo Entreprenørmaskiner har sit store servicested, havde man også

en sjælden gæst i Danmark, nemlig en K-TEC-scraper som blev trukket af en Volvo 6x6-dumperundervogn. K-TEC-scraperen er en jordflytter af de virkelige effektive. Den kan samle jorden op, mens den kører fremad og kører derhen, hvor jorden skal lægges på. Så lægger den jorden ud i et jævnt lag, mens den kører fremad. En fremragende løsning ved store vejbyggerier og lignende, hvor der skal flyttes store mængder over kort afstand.

De lokale Volvo Truckcentre stillede med demolastvogne. Her var Volvos entreprenørversion af en førerløs FH med løftbar tandembogie og fuld fjernbetjening i fokus og vakte stor opmærksomhed. Alle herlighederne blev suppleret med burgere og pølser fra grillen og god musik. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

Oktober 2019 | DTL magasinet | 29

→→

TEKNIK XXXXXX// BJÆRGNING

Køber ny bjærgningsbil for at klare miljøkrav Med skærpede miljøkrav bliver der langt mellem bjærgningskøretøjerne, som kan klare opgaverne i miljøzonerne. Redning Danmark i Fredericia har derfor investeret i nyt materiel, der opfylder Euro6-normen.

30 | DTL magasinet | Oktober 2019

Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Indehaver Aleks Frank fra Redning Danmark i Fredericia foran virksomhedens nyanskaffelse, en Scania R650 8x4 med et nyt BRO Starke-bjærgningsaggregat.

D

e kommende skærpelser af miljøkravene til kørsel i miljøzonerne rammer også tunge bjærgningskøretøjer. I modsætning til mere almindelige lastbiler er bjærgningsbiler ikke noget, man bare skifter ud hvert andet øjeblik. Der er tale om store investeringer, når der indkøbes en ny moderne bjærgningsbil. Som regel er selve bjærgningsaggregatet dyrere end selve lastbilchassiset. Samtidig ved bjærgningsselskaberne aldrig, om der er noget at lave, og sommetider kan der være langt mellem opgaverne, mens der på andre tider nærmest er for meget.

Det kan Aleks Frank tale med om. Han ejer sammen med sine to søstre, Pia og Chanette, Redning Danmark i Fredericia.

De har netop investeret i en ny fireakslet Scania R650 8x4 i Euro 6-klassen, så man også kan løse de tunge bjærgningsopgaver i de større byer, hvor der er miljøzoner.

- Nu regner vi med at være dækket godt ind fremover, så vi også i fremtiden kan løse de tunge opgaver i miljøzonerne, siger Aleks Frank.

Firmaet havde i forvejen to tunge bjærgningsbiler, begge i god stand og absolut ikke udtjente. Den ældste var en MAN 35.464 fra 2002 med et BRO-aggregat, og den anden er en Scania R560 fra 2012 ligeledes med et BRO-aggregat, men de øgede miljøkrav begyndte at presse lidt. Derfor solgte firmaet for nylig MAN-bjærgningsbilen til et tysk bjærgningsfirma, der fortsat kan gøre brug af bilen.

Avanceret bjærger Det er virkelig det tunge grej, der her er blevet bygget på den nye bjærgningsbil.

Nemlig et BRO Starke, der består af et løfteaggregat med en kapacitet på 20 tons og en udskydelig løftbar bom, der har en maksimal kapacitet på 10 tons, og som kan låses manuelt, så der ikke er nogen sikkerhedsrisiko. Det flugter fint med værdien på 9,2 tons med kortest udskud, som bilen

er blevet godkendt til i Danmark. Ved fuld udskudt arm på bjærgningsaggregatet er den maksimalt tilladte vægt 7,2 tons og den højest tilladte slæbevægt er på 118 tons.

Ved 30 km/t er bjærgningsbilen dog godkendt til at køre med en vogntogsvægt på op til 150 tons, og dermed er behovet nok rigeligt dækket et stykke ind i fremtiden.

Køretøjets tomvægt er 23,5 tons og har dermed en god ballastfunktion ved bjærgningsopgaver.

Bilen har to Sepson-spil, begge med en kapacitet på 20 tons, så med et par skæringer kan kapaciteten på spil hurtigt dække alle mulige behov for træk. Det hydrauliske system er fra Danfoss. Til at styre aggregatet er der implementeret en proportionelt trådløs IRC-fjernstyring.

Opbygningen er lavet med store og funktionelle skabe i rustfrit stål med plads til al det grej, som nu er nødvendigt for at kunne løse opgaverne. Skabene er udstyret med opvarmning, der anvender motorens kølevæske, og der er selvfølgelig god belysning fra Awimex med en bom, der kan skydes i vejret. Alle lamper er LED. Desuden er der også et MXN-bakkamerasystem og en luftstyret centrallås. Opbygningen er lavet hos BRO Bärgningsbyggen AB i Kristinehamn.

Chassiset tilpasset opbygningen Chassiset er fireakslet type 8x4, hvor den anden foraksel er flyttet 300 mm bagud for at få plads til den 900 mm lange kemiboks med lyddæmper. Således kommer det til at passe bedre med opbygningen og giver en korrekt vægtfordeling. Der er to 9 tons-foraksler og to 13-tons-bagaksler i tandembogie, og alle aksler er ophængt med luftaffjedring, hvilket er mere vejvenligt og samtidig med til at gøre kørslen mere komfortabel.

Motorbestykningen er en 16-liter Scania V8-motor, der udelukkende anvender en

SCR-løsning til rensning af udstødningen.

Den højeste motoreffekt er på 650 hk med 3.300 Nm i maksimalt drejningsmoment, hvilket sikrer god trækkraft til alle opgaver.

Transmissionen omfatter en Scania-gearkasse af typen GRSO925R med fuldautomatisk Opticruise-gearskifte samt integreret retarder.

Automatisk nødbremse Aleks Frank har valgt at få leveret den nye bjærgningsbil med en koblingspedal, som kan anvendes efter behov. Hvis der ikke er brug for denne kontrol, kan man også køre bilen uden at benytte koblingspedalen.

Scania anbefaler systemet til lastbiler med høje krav til manuel kontrol af koblingen, f.eks. ved rangering.

Gearkassen har 12 fremadgående gear, samt 2 krybegear og 2 bakgear. Desuden er det højeste gear også et overgear, som derved bidrager til en god brændstoføkonomi ved hurtig landevejskørsel, der jo netop er et vigtigt punkt for den nye bjærgningsbil, som også er godkendt til kørsel med udrykning.

Der skal anvendes energi til at drive hele bjærgningsaggregatet. Det sker via et motorkraftudtag, ED160P, der kører uafhængigt af lastbilens gearkasse. Udtaget driver hydraulikpumpen, der genererer hydraulisk tryk til aggregatet.

Bagakslerne er et tandemaggregat af typen RBP835 med to differentialer i det forreste bagtøj samt et almindeligt bagtøj bagest, og der er navreduktion i begge aksler. Alle aksler er udstyret med skivebremser, som sikrer god bremsekraft.

Der er også tænkt på trafiksikkerheden, hvor bilen både har automatisk nødbremse, sporassistent og cruise control med afstandsradar og integreret bremsefunktion. Førerhuset er udført med læder-pakke samt Premium-sæder og Infotainment 7” Premium, der omfatter audio og navigation osv. ■ Oktober 2019 | DTL magasinet | 31

→

TEKNIK // HELBILSGODKENDELSE

Har leveret 60 helbilsgodkendte opbygninger i Danmark Til september næste år træder EU’s forordning om helbilsgodkendelser i kraft. DTL Magasinet har besøgt svenske JOAB, der sammen med Scania har leveret mere end 60 nye helbilsgodkendte lastbiler til danske kunder.

O

m et år skal formentligt alle nye lastbiler, som leveres i Danmark, være helbilsgodkendte. Det betyder en hel eller delvis udfasning af det nuværende system med enkeltbilsgodkendelser (g-erklæringer). Den 1. september 2020 træder EU-forordningen 858/2108, også kendt som typegodkendel-

sesforordningen, nemlig i kraft. I skrivende stund er det imidlertid usikkert, hvordan forordningen bliver implementeret i Danmark.

Helbilsgodkendelse er et ældre begreb helt fra 1970, og i 1993 blev den første personbil EF-typegodkendt. For den svenske opbyggervirksomhed JOAB er

EU-helbilsgodkendelse heller ikke noget nyt begreb.

JOAB, der har hovedsæde i udkanten af Göteborg og produktionsanlæg rundt omkring i Sverige, har flere års erfaring med godkendelsen. Senior technical adviser hos JOAB, Per Wulf: - JOAB har for længe siden gjort forar-

Et kig ned gennem den tostrengede montagefabrik, hvorfra der hver uge kører 10-14 nøglefærdige lastbiler ud. I forgrunden ses de to WVTA-specialister Per Wulf og Emil Sahlberg.

32 | DTL magasinet | Oktober 2019

Tekst og foto Finn Bjerremand [ fba@dtl.eu]

→

Processen hos JOAB

JOAB har gennem mange år arbejdet på at opnå så kort en tid som muligt til opbygningen.

Det er bl.a. sket med konceptet ”Komplet”, hvor opbygningen er færdig til montage samtidig med, at lastvognschassiset er klar.

Opbygningerne produceres ved JOAB’s øvrige anlæg rundt omkring i Sverige. Herefter bruges der ganske kort tid på en topmoderne montagefabrik, hvor lastbilerne stille og roligt ruller frem i to rækker med op til syv i hver række, mens opbygningerne bliver monteret. Der hverken skæres eller svejses på fabrikken, der er beliggende nordvest for Göteborg. For tiden ruller der hver uge 10-14 nye lastvogne ud med færdige opbygninger.

bejdet og er blevet ISO-certificeret, så det gennem de seneste år har været muligt at levere EU-helbilsgodkendte opbygninger sammen med lastbilerne. Indtil videre har vi solgt en del helbilsgodkendte opbygninger, hvoraf de fleste er gået til Danmark. Der er tale om mere end 60 nye Scania-lastvogne, der er bygget op med JOAB-kroghejs.

Helbilsgodkendelsen omfatter flere trin, og lastbilproducenterne står både med trin 1 og trin 2, men det håber man på bliver ændret. I dag står lastbilproducenterne selv for trin 1, som er chassiset og dets tilpasning til opbygning. Trin 2 handler om opbygningen. Den står opbyggerne for i samarbejde med lastvognsproducenterne.

Godkendelse sikrer gensalgsværdien Helbilsgodkendelsen er med til at give en højere kvalitet. En god standard er godt til kombinationer, lettere og hurtigere opbygninger og hurtigere ibrugtagning, hvor køretøjet ikke skal fremstilles til syn.

Hos JOAB ser man også en fordel i, at en helbilsgodkendt lastbil ikke skal til syn for at blive indregistreret første gang.

En helbilsgodkendelse betyder bl.a., at den pågældende lastvogn kan sælges vide

På montagefabrikken monteres opbygningerne, mens lastvognschassiserne næsten hver dag rykker en tak frem mod udkørselsporten.

JOAB har fået typegodkendt denne underkøringskofanger for at efterkomme ønskerne fra svenske vognmænd, der kører asfalt til asfaltudlæggere.

re uden, at et andet EU-land kan nægte at lade den køre. Det er med til at sikre den højeste gensalgsværdi.

- Det er ikke fantastisk svært, men man skal opfylde kravene til helbilsgodkendelse, siger Per Wulf.

Processen er styret, så man følger dokumentationen. Ifølge COC-dokumentet (Certificate of Conformity) skal man have tjek på antal aksler, udslip fra køretøjet mv.

Helbilsgodkendelsen omfatter derudover trafiksikkerhedsudstyr, tilkoblingsudstyr, cyklistværn og lys. Selve opbygningens udformning har ikke så stor betydning.

- Tanken er, at vognen skal være som den er ifølge dokumentet og opfylde direktivet, siger Per Wulf.

Begyndte med Scania Det begyndte med Scania i Danmark, der gerne ville have leveringstiderne ned og undgå at skulle køre til syn ved førstegangsregistreringen. Scania har valgt to-tre helbilsgodkendelser, som omfatter alle deres lastbiltyper, og dermed er det meget enkelt. Andre producenter har en godkendelse for hver lastbilserie.

- I dag skal vi være godkendt af lastbilproducenten, for at vi må fortsætte med opbygningen, og de fleste oplysninger kommer fra lastbilproducenten. Hos JOAB går vi så ”dokumentvejen”, når vi sender informationerne til Transportstyrelsen for at få en godkendelse. Fremover skal det kunne gøres direkte ved hjælp af avanceret IT, siger Per Wulf.

→

Oktober 2019 | DTL magasinet | 33

→

TEKNIK // HELBILSGODKENDELSE

Har leveret 60 ...

Skal dokumentere kvalitet

ramme, hvor det drejer sig om at få så mange varianter ind som muligt, siger han.

Hos JOAB ved man ikke, hvor udviklingen i Sverige vil gå hen, men man kører på med kompletkonceptet, fordi man har en national undtagelse omkring bogielift og drivakseltryk i forhold til helbilsgodkendelse.

De lastbiler, der bygges efter kompletkon-

→

For virksomheden, der står som leverandør, gælder det om at have styr på kvaliteten og rutinerne i produktionen samt kontrol af kvaliteten. Men producenten behøver dog ikke at være certificeret efter ISO9000. Det kan imidlertid være med til at lette processen.

Helbilsgodkendelsen gør det ikke forbudt fx at montere ekstra arbejdslygter, fortæller Per Wulf.

- I vores Kompletbils-koncept er vognen jo næsten helt specificeret, men vi kan levere med eller uden forsmæk og med kroghejs i forskellige længder. Underkøringskofangeren findes både i almindelig fast udførelse, manuelt udtrækkelig eller som hydraulisk udskydelig. Desuden har vi en speciel version til kørsel med asfalt til udlægger.

Denne type har vi også fået typegodkendt.

Vi betragter helbilsgodkendelsen som en

ceptet, kan egentlig helbilsgodkendes, og de lastbiler, der sælges til Danmark, har arbejdsmæssigt de samme funktioner, som dem der ikke er helbilsgodkendte, så helbilsgodkendelsen griber ikke ind i anvendelsesgraden.

Om økonomien, siger Per Wulf, at der ikke umiddelbart er prisforskel på en helbilsgodkendt og en almindelig kroghejsopbygning fra deres konceptopbygning. For ham er det vigtigt, at vognmanden kan fastholde sine funktioner og dermed anvendelsesmulighederne med lastvognen, hvorimod udseendet på opbygningen har mindre betydning. ■

Møde om de nye regler

Siden januar 2019 har Færdselsstyrelsen været i gang med et større analysearbejde med henblik på at gennemføre typegodkendelsesforordningen. Det betyder, at styrelsen er ved at gennemgå det eksisterende regelgrundlag på området for at få overblik over hvilke ændringer, der skal foretages. Da ændringerne vil få betydning for flere brancher, vil Færdselsstyrelsen løbende sørge for at holde de berørte brancher opdateret om arbejdets udvikling gennem nyhedsbreve. Færdselsstyrelsen holder et møde i løbet af efteråret, hvor der informeres nærmere om de nye regler.

- LASTBIL OG VAREBIL

Få mere at vide på 70 15 95 00 eller www.dtl.eu

34 | DTL magasinet | Oktober 2019

FORSIKRING // FORRETNINGEN

→

Tekst Birgitte Ringbæk, Kommunikationschef, If [birgitte.ringbaek@if.dk]

KOMPLICEREDE REPARATIONER PRESSER FORSIKRINGSPRISERNE

D

et ville være naturligt at antage, at forbedret sikkerhedsudstyr og mere aktiv sikkerhedsteknologi fører til færre skader i trafikken. Men sådan forholder det sig ikke. Det har påvirket typen af skader, men ikke omfanget.

Det forklarer Jørgen Koch, der er taksatorchef hos If Skadeforsikring.

- De fleste nye og nyere lastbiler er udstyret med sikkerhedsteknologi som nødbremsesystem, adaptiv cruisekontrol, elektronisk stabilitetsprogram og lignende. Men indtil videre har vi hos If ikke set et fald i antallet af anmeldte skader på køretøjer med denne type udstyr, siger han.

Mange stoler formentlig for meget på teknologien, der også kan gøre os mindre opmærksomme i trafikken.

- Man skal huske på, at udstyret ikke altid fungerer optimalt. Specielt om vinteren tager en del sensorer og systemer ikke højde for, at det samtidig er glat på vejene.

Nye typer af skader Den avancerede teknologi i lastbilerne betyder, at de skader, der skal repareres, har ændret sig markant de senere år.

- Der er ingen tvivl om, at dét der tidligere blev til en middelstor skade, i dag med de moderne sikkerhedssystemer fører til mindre omfattende skader på bilerne. Udfordringen ligger i, at de systemer, som er med til at reducere omfanget af skaderne, koster væsentligt mere at reparere, siger Jørgen Koch.

Dette gælder ikke kun på overfladen, men helt fra inderst og ud.

- Moderne lastbiler er konstrueret på en anden måde end tidligere. Der bliver anvendt flere og andre ståltyper og materialer end tidligere, som kræver andre kompetencer og andet udstyr, end vi har været vant til før, siger han.

Faktorer der påvirker stigende forsikringsudgifter

→

En komplet kofanger bestod for få år siden af 15 dele.

I dag kan den bestå af op til 23 dele. Dermed skal op mod en tredjedel flere enheder skiftes ved en skade.

Sammen med dyrere teknologi, mere avancerede lastbiler og øget behov for kalibrering efter reparationer har kompliceret udstyr presset reparationsudgifterne i vejret de senere år. Det påvirker forsikringspriserne.

• Mere avancerede lastbiler og udstyr betyder ofte længere reparationstid.

• Dyr teknologi, som fx sensorer, kameraer og radarer.

• Flere komponenter i de enkle dele.

• Øget behov for kalibrering af udstyr efter reparation.

• Småskaderne er blevet dyrere, og flere betales af forsikringen.

Kalibrering af udstyr koster tid og penge Når skaderne først rammer, vil ødelagte dele, som er udstyret med de nye sensorer og systemer, altså koste meget mere at reparere end ældre lastbiler uden denne type teknologi.

- Reparationer, som tidligere blev betegnet som småskader, havner i dag i en helt anden priskategori. Det skyldes ekstraarbejde, der er knyttet til fx udskiftning og kalibrering af sensorer. Priserne på disse dele svinger meget, og visse mærker har markant større prisstigninger end den generelle prisudvikling, og det mærker kunderne i form af prisjusteringer hos forsikringsselskaberne, siger taksatorchefen.

Alene fra 2015-2018 er skadesomkostninger på lastbilerne steget med godt 20 procent, mens antallet af forsikringsdækkede skader i samme periode er steget med knap 11 procent, viser tal fra Forsikring & Pension.

DTL og If arbejder for en række skadesreducerende tiltag. Jo mere aktiv del, der bliver taget i disse initiativer, jo større effekt kan det have for at nedbringe eller stabilisere reparationsudgifterne. ■

Jørgen Koch er taksatorchef hos If Skadeforsikring. Han fortæller om en markant udvikling i antallet af lastbilskader og en tilsvarende stigning i reparationsudgifter. Foto: If.

Oktober 2019 | DTL magasinet | 35

→

→

ARBEJDSGIVER // NYHEDER

Tekst Advokat Maria Nymann, DTL-A/Dansk Erhverv [mny@danskerhverv.dk]

TID TIL SENIORAFTALER I OVERENSKOMSTER

HAR DU ØNSKER OG FORSLAG TIL TRANSPORTOVERENSKOMSTEN? Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2020 skal Dansk Erhverv Arbejdsgiver og DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) forhandle fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen. Forberedelserne i DTL-A går snart i gang.

DTL-A vil gerne høre medlemmernes ønsker og forslag til ændringer i overenskomsten og holder derfor Overenskomst 2020-møder for medlemmerne, hvor udfordringer med den aktuelle overenskomst og forslag til ændringer i den nye er i fokus. Medlemmernes input vil indgå i bestyrelsens forberedelse til overenskomstforhandlingerne.

Møderne finder sted umiddelbart inden DTL’s fyraftensmøder samme dage og samme steder. Se annonce for fyraftensmøderne på side 38.

MØDERNE I OKTOBER • Tirsdag den 22. oktober, kl. 17.30-18.30, Tec Hvidovre, Stamholmen 215, 2650 Hvidovre.

• Torsdag den 24. oktober, kl. 17.30-18.30, AMU Syd Kolding, C F Tietgens Vej 6, 6000 Kolding.

Tilmelding til oktober-møderne senest mandag den 7. oktober 2019 til Anja Thomsen på ath@danskerhverv.dk. Husk at oplyse navn, virksomhed, og hvilket møde du ønsker at deltage i.

Ligesom i mange andre overenskomster er det i Transport-, Lager- og Metaloverenskomsten aftalt, at den enkelte medarbejder kan vælge at indgå i en seniorordning fra fem år før folkepensionsalderen. En aftale om seniorordning for næste år skal indgås inden 1. november.

Seniorordningerne giver medarbejderne mulighed for at aftale kortere arbejdstid fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder, idet der er adgang til at holde op til 32 seniorfridage pr. kalenderår.

Seniorordningen er omkostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen skal finansiere seniorfridagene med indbetalingen til særlig opsparing og eventuelt ved en konvertering af hele eller dele af pensionsbidraget. Der skal dog minimum indbetales 2 procent af de 12 procent til pensionsordningen til dækning af forsikringsordning, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostninger.

Hvis medarbejderne ønsker at konvertere en del af pensionsbidraget til finansiering af seniorfridage, skal PensionDanmark have besked. Virksomhederne skal kontakte PensionDanmark på kontakt@pension.dk eller telefon 70 12 13 40, og PensionDanmark sørger herefter for, at virksomheden bliver oprettet med en såkaldt seniorkode.

Det er en betingelse for at indgå i en seniorordning, at medarbejderen senest 1. november giver skriftlig meddelelse til virksomheden om, hvor stor en andel af særlig opsparing og det eventuelt konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare det følgende år.

Dansk Erhverv har udarbejdet en senioraftale for hver af de tre overenskomster, som skal udfyldes af medarbejder og virksomhed. Du kan rekvirere senioraftalerne hos Anja Thomsen på ath@danskerhverv.dk

MØDERNE I NOVEMBER • Tirsdag den 12. november 2019, kl. 17.30 – 18.30, ZBC Slagelse, Dalsvinget 18, 4200 Slagelse.

• Torsdag den 14. november 2019, kl. 17.30 – 18.30, Tradium Randers, Blommevej 40, 8930 Randers NØ.

Tilmelding til november-møderne senest mandag den 1. november 2019 til Anja Thomsen på ath@danskerhverv.dk. Husk at oplyse navn, virksomhed, og hvilket møde du ønsker at deltage i.

HUSK FORSIKRINGSPAKKEN TIL JERES LÆRLINGE/ELEVER Lærlinge/elever, der endnu ikke er omfattet af pensionsordningen i PensionDanmark, skal være dækket af en lærlingeforsikringspakke. Og det er virksomhedens ansvar, at de er dækket. Alternativt risikerer virksomheden selv at hænge på forsikringsdækningerne.

36 | DTL magasinet | Oktober 2019

Forsikringspakken giver en økonomisk tryghed ved død, førtidspension og kritisk sygdom. Læs mere om, hvordan I indbetaler på www.pension.dk/virksomhed-laerlinge Man kan også ringe til PensionDanmarks virksomhedsrådgivning på 7012 1340 alle hverdage kl. 8-21.

Tekst Morten Lindbo [fba@dtl.eu]

NEKROLOG // DTL’S VERDEN

SØ REN HYLDSTRUP L ARSEN ER D Ø D:

Et kæmpe tab for vognmændene

Søren Larsen sluttede nemlig sin tid af som embedsmand med tre år på den danske repræsentation i Bruxelles, inden han i 2001 begav sig alene ud i lobbyisternes mangfoldige verden i Bruxelles. Her blev han kontaktet af det nystiftede DTL. Arbejdet for vognmændenes interesser begyndte.

Gennem årene oplærte Søren Larsen adskillige praktikanter fra sit EU-kontor. Mere end tyve unge mennesker er det blevet til. Hver sjette måned ankom en ny praktikant, der fik et halvt års indsigt i kunsten at drive lobbyvirksomhed og begå sig i EU-systemet. Det indebar sjældent pindemadder og champagne på de bonede gulve, men ret så ofte mange timers overværelse af politiske forhandlinger og timevis af forberedelser til møder med beslutningstagerne i EU-systemet og med de nordiske vognmandsorganisationer.

Da de nordiske vognmænd i 2012 fandt sammen i et interessefællesskab om EU-forhold, var det kun naturligt, at Søren Larsen indtrådte som adm. direktør i den nystiftede Nordic Logistics Association. Her kom der for alvor fart over lobbyvirksomheden, da vognmændenes stemme i Bruxelles nu talte over 20.000 virksomheder. Og lige nu står NLA over for sin største udfordring nogensinde: At få vejpakken om vejtransportens rammebetingelser i hus. Det skulle tragisk nok ikke blive med Søren Larsen ved roret, men det vil blive i hans ånd.

→

DET LÅ EGENTLIG ikke i kortene, at underlagt fælleseuropæiske regler, hvor den nybagte cand. polit. i næsten 20 fortolkning, implementering, kontrol og år skulle gøre karriere som talerør for sanktionering ofte er et kludetæppe af Danmarks og Nordens godskørende manglende national harmonisering og vognmænd i Europas hovedstad. Men konsekvens. sådan blev det, og i kraft af mange timers Søren Larsen startede karrieren i det dagligt arbejde på kryds og tværs af et danske transportministerium under kæmpe netværk i institutioner og organisationer fik han langsomt sat vognmændene, deres dagligdag og deres rammebetingelser på plakaten i EU's højloftede mødesale.

Søren Hyldstrup Larsen, adm. direktør i Nordic Logistics Association, er død, 55 år gammel. Hans død kom pludseligt og uden varsel.

Et dødsfald, der i den grad efterlader Nordens vognmænd og transportlobbyister i chok og sorg, og som kun kan karakteriseres med én sætning: Et kæmpe tab for vognmændene.

For Søren Larsens betydning for vognmændenes indflydelse i EU kan ikke fremhæves nok.

Trods sit diskrete, nærFoto: Niels Møller Madsen. mest reserverede væsen og altid rolige fremtræden gemte han på Nyrup-regeringen i 90’erne. Hurtigt et fightergen. Ved et stædigt og vedholblev han tillidsmand for de ansatte dende arbejde lykkedes det ham at få embedsmænd. En metier han fortsatte embedsmænd og parlamentarikere til at med senere som formand for de danske interessere sig for en verden, der ellers DJØF-medlemmer i Belgien. Han blev ikke er meget opmærksomhed omkring: samtidig spottet af ministeriets ledelse, Den grænseoverskridende lastbiltransder gjorde ham til ministersekretær med port og dens højmobile, lavt betalte, ret til at rejse. Og det blev ofte til Bruarbejdskraft, der drives rundt i Europas xelles, hvor han stiftede bekendtskab lande og suger næring ud af de nationale med EU-systemets helt særlige natur markeder, og mange andre udfordringer og kultur, som han ganske givet blev for transportnæringen, der i høj grad er tiltrukket af.

Æret være Søren Hyldstrup Larsens minde.

Oktober 2019 | DTL magasinet | 37

→

NAVNE NAVNE & NOTER & NOTER

190 mennesker herunder cirka 60 udstillere fandt vejen forbi Stykgodscentret Skive, der i september lagde lokaler til Vognmandens Dag. Bag arrangementet stod vognmandsforeningerne Thy, Morsø, Midtjylland samt Skive og Omegn. Blandt talerne på dagen var DTL’s DTL - DA NSK VOGN M ÆforNDTL D valgte to nye direktør ErikEØstergaard.

Positivt vognmænd at melde sig under DTL’s faner på dagen.

IN TA ER DT LV - ID NESR K ET IVLO G N M Æ N D Foto: Stinne Møller Hansen.

INVITERER TIL

FYRAFTENSMØDE

FYRAFTENSMØDE D T L - D ADNT LS -KDEA NVS K OEGV N ÆÆN O GM NM ND D DU ER G INVITERET TIL FYRAFTENSMØDE DTL D A N S K E V O N M Æ N D I N V IT T EI R E RDU TERIINVITERET LD T L - D A N S K E V O G N M Æ N D IDN EN R T LV-I T DA VEO GT N I NSE VKIR TEE R RL I L M Æ N D TIL FYRAFTENSMØDE Vi vil gerne invitere til en hyggelig aften, hvor vi starter ud med en god

i godttilselskab DTL og andre DTL ud vilmiddag, gerne invitere en hyggelig D T L - D A N S K E V O G N M ÆVimiddag, N Di godt Iselskab Nserverer V I Tmed Eogaften, Roghvor Ekaffe, Rvi tilstarter T Imedlemmer.

Lmed en god Efterfølgende vi kage inspirerende oplæg med med DTL andre DTL medlemmer.

NVVI TI TE E R IL samarbejdspartnere og Ove Holm. vi kage og kaffe, II N RR E RE F T IY LT R Vi siger for iog aften kl.

21.30. samarbejdspartnere Ove Holm.

A F T EEfterfølgende N Stakserverer M Ø D tilEinspirerende oplæg med

FYRAFTENSMØDE

FM Y RØ A FD T EEN S M Ø D E F Y R A F T E N S F TE E DE F YYRRAAF F TN E SNMSØMDØ Vi siger tak for i aften kl. 21.30.

PROGRAM

P RFYRAFTENSMØDE OGRAM DU ER INVITERET TIL kl. 18.30 Middag DU ER INVITERET TIL FYRAFTENSMØDE l . 1 8vi . 3starter 0 Mmed i d d aen g god Vi vil gerne invitere til en hyggelig aften,khvor ud DU ER INVITERET TIL FYRAFTENSMØDE k Lmed . 1 9en . 0 god 0 Kreditvurdering, RKI v/Experian Vi vil gerne invitere til en hyggelig aften, hvor vi starter ud

DU ER INVITERET TIL FYRAFTENSMØDE

middag, i godt selskab med DTL og andre medlemmer. k L .DTL 1 Vi 9.0 K r e d i t vtiluen rde r i n g , R aften, KI v/E x p evir istarter an vil0 gerne invitere hyggelig hvor ud med en god i godt selskab med DTL og andre DTL medlemmer.

Vi vil gerne invitere til middag, en hyggelig aften, hvor vi starter med en5god middag i godt selskab med Kmiddag, L . 1 9 . 3i godt Imed f Sk a d eDTL forsikring Efterfølgende serverer vi kage og kaffe, til inspirerende oplæg DU ER INVITERET TIL Efterfølgende FYRAFTENSMØDE med K L . 1oplæg 9 . 3 5 med I f Sselskab kadefo r s i k r i n gog andre DTL medlemmer. serverer vi kage og kaffe, til inspirerende DTL og andre DTL-medlemmer.

Efterfølgende serverer vi kage og kaffe til inspirerende oplæg samarbejdspartnere og Ove Holm.

Vi vil gerne til en hyggelig aften, vi starter ud god kEfterfølgende l . 2 0 . 1 5 serverer E r h vviekage r v s pog o l kaffe, i t i k vtil / inspirerende u n d e r d i r eoplæg k t ø r i med DTL, Ove Holm DU ERinvitere INVITERET TILhvor FYRAFTENSMØDE samarbejdspartnere ogmed Oveen Holm. kl. 20.15 Erhvervspolitik v/ underdirektør i DTL, Ove Holm Vi siger tak for aften kl. 21.30.chef Ove Holm. samarbejdspartnere og Ovefor Holm.

DU INVITERET TIL FYRAFTENSMØDE middag, samarbejdspartnere iER godt selskab med DTL ogVi andre medlemmer. med og erhvervspolitisk Vi siger tak i aften kl. 21.30. sigerDTL tak for i aften kl. i21.30. kl. 21.20 Afrundning Vi vil gerne invitere til en hyggelig aften, hvor vi starter ud med en god k l . 2Vi 1.2 0 tak for A f ri u n d nkl. ing siger aften 21.30.

Efterfølgende serverer vi kage og kaffe, til inspirerende oplæg med

middag, i godt selskab andre DTLaften, medlemmer.

Vi vil gerne invitere tilDTL en og hyggelig hvor vi starter ud med en god samarbejdspartnere og Ovemed Holm.

Efterfølgende serverer vi kage og kaffe, til inspirerende oplæg med Vi siger tak for i aften kl. 21.30.

middag, i godt selskab med DTL og andre DTL medlemmer. samarbejdspartnere og Ove Holm.

P R OPGRRO AG MR A M P R Omed GRAM Efterfølgende serverer Vi siger tak for i aften kl. 21.30. vi kage og kaffe, til inspirerende oplæg kl. 18.30 k l . 1 8 . 3M 0iddag Middag

kl. 18.30 samarbejdspartnere og OvekHolm.

L . 1 9 . 0k0L . 1 9 . 0K0r e d i t v u K r dr e K Ie vr i/nEgx, pReK r iIa v n/Experian PROGRAM erdi ni tgv,uRr d kL. 19.00 Vi siger tak for i aften kl.

21.30.

K L .

1 9 .

3 5 I f S k a d e f o r s i k r i n g kl. 18.30 Middag KL. 19.35 If Skadeforsikring k LG . 1 9R . 0 0A M PRO KL. 19.35

kl. 18.30

kl. 20.15

kL. 19.00

Middag

22. oktober 22. oktoberTec Hvidovre Tec Hvidovre Stamholmen 215, 2650 Hvidovre Stamholmen 215, 2650 Hvidovre

Kreditvurdering , Roktober K I v24. / E xoktober p e r i a n AMU Syd AMU 24.

Kolding Syd Kolding C F Tietgens 6, 6000Vej Kolding C FVej Tietgens 6, 6000 Kolding KL. 19.35 If Skadeforsikring k l .

2 0 .

1 5 E r h v e r v s p o l i t i k v / u n d e r d i r e k t ø r i D T L , O v e H o l m K r e d i t v u r d e r i n g , R K I vk/lE. x p ZBC Slagelse 2e0r. i1a5n E r h v e r v s p o l i t i k v / u n d e r d i r e k t ø r i D T L , O v e H o l m12. november Slagelse kl. 20.15 E r h v e r v s p o l i t i k v / u n d12. e r dnovember i r e k t ø r Dalsvinget i D T L , OZBC v 18, e H4200 o l m Slagelse ng Dalsvinget 18, 4200 Slagelse I f S k a d e f o r s i k r ki nl .g 2 1 . 2k0l . 2 1 . 2A0f r u n d n iA frundning kl. 21.20 Afrundning Middag 14. november Tradium Randers Erhvervspolitik v/ underdirektør i DTL, Ove Holm 14. november Tradium Randers Blommevej 40, 8930 Randers NØ Kreditvurdering, RKI v/Experian Blommevej 40, 8930 Randers NØ Afrundning

PRO K L .G 1 9 .R 35 A M If Skadeforsikring kl. 21.20

D SOTG TID T OIG E DS T E D

TID OG STED

TID OG STED

22. oktober

kl. 20.15

Erhvervspolitik v/ underdirektør i DTL, Ove Holm

kl. 21.20

Afrundning

kl. 18.30 kL. 19.00 KL. 19.35

38 | DTL magasinet | Oktober

kl. 20.15

M i d dTaI g D O G TILMELD STED

Tec Hvidovre

TID OG STED

DIG VIA DTL.EU/om-dtl/arrangementer

StamholmenTec 215, Hvidovre 2650 Hvidovre 22. oktober Tec Hvidovre 22. oktober Stamholmen T I L M215, E L2650 D Hvidovre D I G V I AStamholmen D T L . E215, U/ 2650 Hvidovre

TILMELD DIG V I A D T L . E U/ AMU Syd Kolding C F Tietgens Vej 6, 6000 Kolding om dtl/arrangementer

24. oktober AMU Syd Kolding omKolding dtl/arrangementer C F Tietgens AMU Vej 6,Syd 6000 Kolding 24. oktober K r e d i t v u r d e r i n g , R K Tec IStamholmen vHvidovre /Expe r i a n 24. oktober 215, 2650 Hvidovre C F Tietgens Vej 6, 6000 Kolding 12. november ZBC Slagelse Syd Kolding Dalsvinget 18, 4200 Slagelse 12. november I f S k a d e f24. o roktober s i k r i n g AMU november ZBC Slagelse C F Tietgens Vej 6, 6000 12.

Kolding Dalsvinget 18, 4200 Slagelse 14. november Tradium Randers 2019 E r h v e r v s 12. p onovember l i t i k v / u ZBC n d Slagelse e r d i r e k t ø r i14.Dnovember T L Blommevej , O v e H40, o8930 l m Randers NØ14. november Tradium Randers Dalsvinget 18,Tec 4200Hvidovre Slagelse 22. oktober

22. oktober

TID OG STED

Blommevej 40, 8930 Randers NØ Stamholmen 215, 2650 Hvidovre

ZBC Slagelse Dalsvinget 18, 4200 Slagelse Tradium Randers Blommevej 40, 8930 Randers NØ

VELKOMMEN TIL FRANKENFELD TRANSPORT

Vognmand Jens Tidemann, Tidemann Transport ApS i Ilbro ved Hjørring, havde 50 års jubilæum som vognmand i september. Jens Tidemann er still going strong: På dagen for jubilæet fik han således leveret fire nye MAN-trækkere til flåden, der består af ni trækkere og trailere samt ni fastansatte chauffører.

Jens Tidemann, 69, har tidligere haft tillidsposter i Foreningen af Danske Langtursvognmænd (FDL), Vognmandsforeningen Vendsyssel og i DTL’s bestyrelse (sammenlagt i mere end 20 år).

Foto: Bente Poder, Nordjyske.

JENS TIDEMANN HAR HAFT 50 ÅRS JUBILÆUM

DTL og samarbejdspartnere var som sædvanlig på plads ved Sjællands største transportmesse, Transport Øst 2019, i Greve. På DTL’s stand kunne besøgende få sig en snak med folkene fra DTL, Circle K, If og Applus Bilsyn og tjekke Danmarks sikreste lastbil ud.

De sultne kunne spise en pandekage med syltetøj og sukker. Foto: Niels Møller Madsen.

Hyggeligt veteranløb på Juelsmindehalvøen 26 veterankøretøjer var tilmeldt årets Bjerre Herred Veteran, som startede ud fra vognmand Per S. Rasmussens domicil i Klakring. Helt som det plejer var der seks poster undervejs, hvor deltagerne skulle løse forskellige opgaver. Undervejs var der middagspause ved vognmand Peter T. Thomsen, Horsens, der sammen med DK Bilsyn sørgede for god forplejning. Den sidste post var også som altid på Juelsminde Strand, hvor mange udefrakommende kiggede forbi og så på de flotte veterankøretøjer. Vinderne af rallyet blev Brødrene Steenbjerg, som kørte i Vognmand Per Rasmussens Scania L 81 brandbil, fra 1978. Brødrene, der har deltaget i næsten alle de 12 år, løbet har eksisteret, har vundet løbet to gange før.

Frank Nielsen er efter en tid som chauffør begyndt som vognmand igen. Chaufførlivet var ikke lige noget for ham. Frank støtter DTL, og derfor var det naturligt, at han igen skulle være DTL-medlem.

- Man må støtte op om det gode politiske arbejde, som DTL laver. Man kan ikke bare køre på frihjul og forvente, at ens interesser bliver varetaget, siger Frank Nielsen, der også har sociale grunde til, at han valgte at melde sig ind igen.

- Man sidder meget alene som vognmand, så er det dejligt med netværket og den sparring, der er i foreningen, fortæller han, der har stor ros til konsulenterne, som han også møder på messerne i både Herning og Greve, hvor han altid er forbi og hilse på. Frank Nielsen har allerede draget fordel af rabatten på tachografen fra TVS, der kom som en positiv overraskelse.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Storstrøms Vognmandsforening Frankenfeld Transport v/Frank Nielsen Slagelsevej 33, Sludstrup 4200 Slagelse

Skive og Omegns Vognmandsforening Foldbergs Transport Yttrupvej 18 7870 Roslev

Randers og Omegn Vognmandsforening René Thorsager Granvænget 18 8990 Fårup

Sønderjyllands Vognmandsforening Rekk Service v/Kaj´s Autohandel Melskov Alle 8 6100 Haderslev

Sydøstjyllands Vognmandsforening Litra Danmark ApS Strandvejen 44 2900 Hellerup

Fyns Vognmandsforening Dansk Entreprenør Transport ApS Industri Vest 20 6600 Vejen

Skive og Omegns Vognmandsforening Vognmand Jens Skyldal Gl. Skivevej 24 7870 Roslev

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

Kaj Frederiksen fra Stouby deltog i veteranrallyet med sin flot restaurerede Bedford.

Foto: Finn Bjerremand.

Finn Rasmussen Faksinge By 2 4720 Præstø

Litra Danmark ApS Strandvejen 44 2900 Hellerup

Dreiner Transport Hvidovrevej 420 2650 Hvidovre

Rekk Service v/Kaj´s Autohandel Melskov Alle 8 6100 Haderslev

Oktober 2019 | DTL magasinet | 39

→ Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Active Brake Assist 5. Med 5. generation af Brake Assist-systemet er den ny Actros endnu mere sikker i trafikken. Eksempelvis er systemet i stand til at gribe ind med fuld eller delvis opbremsning i kritiske situationer med gående eller stående fodgængere.

Og dermed i stand til at mindske følgerne af ulykker eller helt forhindre dem. www.mercedes-benz-trucks.com

40 | DTL magasinet | Oktober 2019

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

127 København K Telefon 70 15 95 00

Alle taler om det. Vi gør det.

Den nye Actros.