DTL Magasinet nr. 11 november 2018

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 11 | November 2018 | 20. ÅRGANG

INTERVIEW:

TILSKUD TIL OMSTILLING FRA DIESEL Læs side 12

SLUMLEJREN I PADBORG Læs side 22

VOGNMAND:

FJERN CO2-AFGIFTEN FRA BIOGAS Læs side 27

November Oktober 2018 | DTL magasinet | 1

P - P L A D S E R / K L I M AV E N L I G T B R Æ N D S T O F / A L S I D I G M A S K I N K Æ R R E

→

LEDER

Rasteplads-kapaciteten må op!

Det må være et ufravigeligt krav til regering og kommuner, at de sikrer, at man som vognmand eller chauffør har en fair chance for at udøve sit samfundsmæssigt uundværlige arbejde uden at komme i konflikt med loven.

Der har igennem mange år været helt åbenlyse kapacitetsproblemer på landets rastepladser.

Der er grund til at dvæle lidt ved de enkelte elementer i problemstillingen, så ikke mindst politikerne forstår årsag og virkning: 1: Der er en fatal mangel på rastepladser og parkeringspladser, som er gearet til særtransporter. I kombination med dels spærretider, dels køre-hviletidernes krav er det i realiteten umuligt ikke at bryde reglerne, når man passer sit arbejde. Det advarede DTL om, da man indførte spærretiderne.

Reelle parkeringsmuligheder målrettet særtransporter, der servicerer nogle af landets største virksomheder samt stat og kommuner, må være et ufravigeligt krav til regeringen.

2: Der er behov for en helt anden fleksibilitet i byzonerne i forbindelse med lastbilers af- og pålæsning. De gamle byers bycentre er ikke bygget til lastbiler. Lastbiler er ikke desto mindre nødvendige for at få bragt varer ind, hvor folk bor, og affald ud. Det kan ikke være rigtigt, at chauffører og vognmænd skal straffes for at betjene borgere og detailhandel, statens anlæg osv., fordi man ikke må holde dér, hvor varerne eller materialerne er bestilt til.

Det må være et ufravigeligt krav til regering og kommuner, at der findes realistiske og prag-

matiske løsninger på problemerne.

3: Lastbiltrafikken på motorvejene i Danmark er eksploderet, og højkonjunkturen har givet gang i hjulene. Det vælter hver dag ind over grænsen med lastbiler på østeuropæiske plader, og de opholder sig ofte længe i Dannmark, fordi de som led i social dumping afventer potentielle ture. I den tid holder de på rastepladser og optager plads fra andre. Løser man social dumping-problematikken ved at sætte hårdt mod hårdt, kommer man også en del af kapacitetsproblemet til livs.

Det må være et ufravigeligt krav til regeringen, at den skærper kursen overfor social dumping på godstransportområdet.

4: Kapacitetsproblemerne betyder nu, at der udskrives bøder på rastepladserne for alle typer overtrædelser, herunder ulovlig parkering. Men dermed sættes chauffører og vognmænd i en umulig situ­ation, for på den ene side er hvilene lovpligtige jf. køre-hviletidsreglerne,

og på den anden side kan man ikke finde en ledig plads. Tvinges man til at køre videre for at finde en plads, kommer man i konflikt med kravene til hvile. Eller omvendt. Det er en klassisk ”catch-22”, hvor du gør noget forkert uanset, hvad du gør.

Det må derfor være et ufravigeligt krav til regeringen, at der bliver skabt flere pladser til lastbilerne langs motorvejene.

5: Når speditører og andre transportkøbere lukrerer på social dumping og spekulerer i unfair konkurrence gennem brug af billig arbejdskraft, så må de også til lommen med private pladser med reelle overnatnings-, køkken-, toilet- og badefaciliteter til deres østchauffører.

Det må være et ufravigeligt krav til regeringen, at den med sanktioner og krav sætter den udvikling i gang, og i øvrigt slår benhårdt ned på chauffører, der ikke afvikler 45-timers-hvilet uden for bilen. ”Damned if you do, damned if you don’t” hedder et gammelt udtryk. Uanset hvad chauffører og vognmænd gør i dag, så straffes de. Det må være et ufravigeligt krav til regering og kommuner, at de sikrer, at man som vognmand eller chauffør har en fair chance for at udøve sit samfundsmæssigt uundværlige arbejde uden at komme i konflikt med loven.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ) og teknisk konsulent Finn Bjerremand.

DTL’s kommunikationsafdeling: public affairs manager Claus Perregaard, pressechef Morten Lindbo, webredaktør Thomas Rumph og marketingansvarlig Bettina Stannov. Annoncekontakt: projekt- og annoncechef Anne Gall Seward, tlf. 3064 3941, mail: ags@dtl.eu. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.642. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier.

Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL magasinet | November 2018

→

INDHOLD 10

Politisk spot på privatisering af affaldet . . ...................... ........ 8 Udsigt til 500 ekstra p-pladser til lastbiler ................... ...... 10 Interview: Tilskud til omstilling fra diesel ........................... 12 Velkommen til havnetunnel ........................................ ...... 14 Skrappere miljøzoner på vej.. .............................................. 15 Reportage: Med Robert på landevejen. . ........................ ...... 16 Lønsumsindberetning på MIT DTL................................ ...... 20 Slumlejren i Padborg. . . . ............................................... ...... 22 Danmark hænger i klimabremsen...................................... 24 Vognmand: Fjern CO2-afgiften fra biogas............................ 27 Circle K: Tilskud til alternative brændstoffer ønskes.. ..... ...... 28 Klimatester ekstra lange vogntog................................ ...... 29

P-PLADSER.. 21 ud af landets 90 motorvejsrastepladser kan udvides til at modtage langt flere lastbiler end i dag. Det viser opgørelse fra Vejdirektoratet.

12 INTERVIEW. Hvis man skal have vognmanden til at købe noget, der er dyrere som fx el-lastbiler, så skal vi nok til at kigge på nogle tilskudsmodeller. Det mener transportordfører Rasmus Prehn (S).

Tungvognskontrol: 96 gik i fælden.. .............................. ...... 30 Vinteren er på vej.. . . . . . . . ..................................................... 31 Alsidig maskinkærre.. . . ..................................................... 32

16

Nyt fra DTL-A. . . . . . . . . . . . . . . ............................................... ...... 34 Vognmand skulle betale chaufførernes skattesmæk........... 35 Årets Transportvirksomhed 2019 er i gang.......................... 36

REPORTAGE. Lastbilchauffør Robert Grandt møder globaliseringen på landevejene. Østeuropæere presser ham på lønnen i en branche, hvor han ofte må spise alene.

22 MODERNE SLAVER. Storvognmand byder filippinske chauffører på svinske forhold i en containerlejr i Padborg. Politiet undersøger nu, om vognmanden har gjort sig skyldig i menneskehandel.

Jeg synes jo, at jeg ville gøre samfundet en tjeneste, hvis jeg skiftede til biogas i mine biler, så jeg forstår egentlig ikke, at det skal være så voldsomt dyrt at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til klimaet Varebilvognmand Thomas Jensen, Rødekro Kurér Side 27

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

November 2018 | DTL magasinet | 3

→

KORT NYT

Ny tachograf fra juni 2019 Fra juni 2019 skal alle nye lastbiler være udstyret med den nye såkaldte smart tachograf.

Den nye smart tachograf introducerer nye sikkerhedsmekanismer for at styrke beskyttelsen mod manipulation. Med smart tachografen introduceres desuden nye teknologier, så som GNSS for lokalisering, DSRC for bedre effektivitet (scanning af køretøjet i forbifarten fra myndighedernes side) samt et ITS-interface for at øge den operationelle effektivitet endnu mere. DTL Magasinet følger i december op med en mere grundig information om den nye smart tachograf.

STOR INTERESSE FOR

Højsæson for

HJORTE­ PÅKØRSLER Når MCH Messecenter Herning til foråret slår dørene op til Skandinaviens førende transportmesse, bliver det med opbakning fra flere af transportbranchens markedsledende leverandører. Alle haller tages i brug. Med mere end 300 reserverede stande allerede nu, så tegner det til at blive en stor transportmesse.

Transport 2019 arrangeres af MCH Messe­ center Herning i samarbejde med ATL - Transportens Arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, De Danske Bilimpor-

Det er højsæson for påkørsler af hjorte på vejene. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man udviser opmærksomhed, særligt i tidsrummene mellem klokken 6 og 9 om morgenen og igen kl. 16-21 om aftenen, da flest hjorte krydser vejene i disse tidsrum.

Sådan undgår du at påkøre en hjort: Sæt farten ned, når du i skumring, nat eller dæmring kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.

Hold øje med reflekser fra dyrenes øjne.

Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned.

Gode råd om STRESS En ny pjece fra Dansk Erhverv stiller skarpt på stress, og hvad man kan gøre som leder, hvis en medarbejder er ved at udvikle stress. Pjecen hand­ ler både om forebyggelse og håndte­ ring af stress og gennemgår bl.a., hvad stress er, hvad der forårsager stress, og hvad indikationerne på stress hos en medarbejder kan være i form af fysiske symptomer og adfærd. Pjecen giver vejledning og gode råd om den generelle personalepolitik, og hvor­ dan man skal håndtere den enkelte stressramte medarbejder. Find pjecen her: www.danskerhverv.dk under ”Rådgivning”, ”Udvikling af medarbej­ dere”, ”Stress på arbejdspladsen”

En hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke, at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.

tører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

BRUG EN SNEBRO Vinteren og dermed nedbør i form af is og sne nærmer sig. Det er chaufførens ansvar at fjerne is og sne fra vogntogets tag, før dagens tur begynder. En komfortabel og sikker måde at klare opgaven på er ved at bruge en snebro.

På www.snebroer.dk kan man se på et kort, hvor og om der er en snebro i nærheden. Kender man selv en snebro, som ikke er på snebroer.dk, kan man indrapportere stedet, så kortet bliver endnu bedre. Kortet er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros.

4 | DTL magasinet | November 2018

Ingen kæde er stærkere end det svageste led

2GARANTI ÅRS PÅ MONTEREDE RESERVEDELE

At holde din lastvogn på vejen er det, det hele handler om. Og originale Volvoreservedele er afgørende for at maksimere din driftstid og dermed opnå den mest profitable forretning. De er udviklet til at fungere perfekt sammen med din lastvogn.

Det er derfor, vi tilbyder 2 års garanti på originale Volvo-reservedele, når de er monteret på et autoriseret værksted. Garantien dækker reparation eller udskiftning af reservedele og endda følgeskader.

Det er en garanti for din forretning.

Se mere på www.volvotrucks.dk

→

KORT NYT

Medarbejderne kan få målt deres Næsten 25.000 har taget PensionDanmarks

Hvil ikke til fare for andre trafikanter Det forhold, at man holder sit hvil i førerhuset i stedet for at holde det i en køjeseng, det er efter min mening ikke noget, der gør en til fare for andre trafikanter.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) i et svar til Henning Hyllested

sundhedstest, siden den gik i luften for tre år siden.

(EL) om bødeniveauet for at overtræde

Her kan medarbejdere med sundhedsordning i

bestemmelsen om at føreren ikke må

PensionDanmark få målt deres body age, og efter

holde sit 45-timers ugehvil i køretøjet.

testen kan de få hjælp via sundhedsordningen.

Det tager 5-10 minutter at gennemføre testen.

Har medarbejderne problemer med rygning, overvægt eller stress, bliver de tilbudt en opringning fra en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam.

Ring på 7012 1335 alle hverdage kl. 8-21. For at tage testen skal medarbejderne logge ind på pension.dk.

Kæden hopper af Der, hvor kæden hopper af, er når vi både som virksomhed og som mennesker og skatteydere, skal se på, at den form for konkurrence sker for vores ”egne penge”, så bliver det voldsomt belastende.

Danske Fragtmænd om PostNords underskudsdækning af datterselskabet PostNord Logistics’ underskud på 91 millioner kroner i brev til finansminister Kristian Jensen og Folketingets Transportudvalg.

Jyderne slipper gratis Hvis man tager Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund, så kan jeg ikke finde begrundelsen for, at de skal betale deres

Forsøgsordning for selvkørende enheder til vareudbringning Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har fået opbakning fra regeringens og Dansk Folkepartis transportordførere til at gå videre med at udarbejde en forsøgsordning for små selvkørende leverancerobotter. De langsomt kørende enheder med en forventet hastighed på omkring seks km/t vil skulle færdes blandt fodgængere, og de omfattes ikke af den igangværende forsøgsordning for selvkørende biler, hvorfor der er behov for en særskilt og mere lempelig forsøgsordning.

bro selv, og at de jyske motorveje, ingen kører på, ikke skal være brugerbetalt.

Borgmester Hans Toft (K) fra Gentofte Kommune efterlyser i Berlingske klare principper for, hvornår man indfører brugerbetaling, og hvornår man ikke gør.

Triste billeder - Det er triste billeder, der kommer frem. Det er altid trist, når sådanne forhold kommer frem i lyset.

Gert Jakobsen, formand for ITD, om filippinerlejren i Padborg til DR.dk.

God forretning at tage en lærling Det er ved at gå op for alle vognmænd, at det kan blive en helt god forretning at tage en lærling.

Vognmændene skal nemlig gøre op med den gamle forestilling om, at lastbilen står stille, når lærlingen skal på skole.

Vognmand og formand for Sjællands Vognmandsforening samt DTL’s Region Øst, Rene Mitrofanov, til Vognmandens fagblad om det forhold, at flere unge indgår en uddannelsesaftale som chauffør.

6 | DTL magasinet | November 2018

Foto: Niels Hougaard

BODY AGE

SAGT & SKREVET

en ny urban generation

skræddersyet til distribution Manøvrering af store lastbiler på lidt plads samt skærpede krav til sikkerhed og emissioner, er med til at gøre hverdagen i byerne mere udfordrende end nogensinde før. Med Scanias nye P-, og L-serie findes der løsninger, skræddersyet til at håndtere selv de mest komplekse opgaver.

Kameraer og sænket instrumentpanel er med til at give 360o udsyn. Ideelle ind- og udstigningsforhold giver en

Se alle nyheder på www.scania.dk/l-serie Se alle nyheder på www.scania.dk/p-serie

mere ergonomisk arbejdsplads, og den elektriske parkeringsbremse, der bremser automatisk, når du åbner førerhusdøren, er med til at skabe en tryggere hverdag, både for chaufføren og lastbilens omgivelser.

Med andre ord, kan du ikke gå galt i byen med Scanias nye urbane lastbiler.

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

Politisk spot på privatisering af affaldet DTL – Danske Vognmænd deltog i oktober i en folketingshøring om organisering af affaldssektoren. Her fik både de offentlige og de private aktører lejlighed til at krydse klinger i overværelse af politikerne

F

oreløbig er der ikke sket ret meget med hensyn til en yderligere privatisering af affaldssektoren. I 16 år og under samtlige regeringer har der ellers været fremsat forslag om at konkurrenceudsætte al indsamling og behandling af affald.

Som markedet ser ud i dag, varetages al affaldshåndtering i udgangspunktet af kommunerne, der også har indsamlingsforpligtelsen og anvisningsretten. De private aktører varetager alene kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse – altså genanvendelse og evt. genbrug.

Langt den største del af affaldsproduktionen er genanvendeligt erhvervsaffald. Og to tredjedele af det genanvendelige affald

sidder industrien selv på, var reaktionen fra Kommunernes Landsforening (KL) på den private sektors ønske om større konkurrenceudsættelse. En del affaldsfraktioner er simpelthen ikke rentable nok til at blive håndteret af industrien selv.

Industrien tager ikke ansvar for produkter, før de bliver til affald, konkluderede KL. Det var repræsentanterne for den private sektor dog ikke enige i.

- Industrien håndterer i forvejen masser af affald, også farligt affald, som jo er fuldt liberaliseret, til negative priser. Det er ikke noget problem, at der er tale om negative priser, da affaldsproducenten jo må betale for differencen. Det stemmer også fint overens med ”forureneren betaler”-prin-

Privatiseringerne i affaldssektoren står i stampe. Foto: Scanpix.

8 | DTL magasinet | November 2018

Tekst Morten Lindbo

cippet i EU-lovgivningen, siger DTL’s chefkonsulent Niels Bukholt, der sad i debatpanelet som repræsentant for den private sektor.

Affald eksporteres De private affaldsbehandlere og deres organisationer fremhævede dog, at der i dag er en betydelig eksport af affald ud af Danmark af to grunde: Den ene er, at de mest effektive behandlingsanlæg findes uden for Danmarks grænser. Hvis prisen alene er afgørende, er man nødt til at eksportere affaldet til sortering. Den anden grund er, at hvad angår kommunalt affald til sortering, bliver det ofte nødvendigt at eksportere affaldet, da kommunen alene går efter prisen i deres udbud. Der bliver ikke taget hensyn til miljø, klima eller nærhed.

Hvis man her i landet skal op på samme volumen og få etableret tilsvarende effektive anlæg, kræver det, at kommunerne pålægges en ensartet indsamling og efterfølgende udbud af sorteringen, påpegede de private aktører.

Mange uden for landets grænser har i øvrigt kig på plasticaffaldet i Danmark til anvendelse i ny produktion, påpegede den private sektor.

Ulige konkurrencevilkår I dag er der ulige konkurrencevilkår om det samme affald, mener den private sektor: Hvis man fx vil aflevere byggeaffald til et privat anlæg, skal man dokumentere, om det er ”rent” eller ej. Man skal også dokumentere, hvor affaldet kommer fra for at sikre, at farlige kemiske stoffer, såsom PCB, ikke spredes i miljøet ved den efterfølgende håndtering.

Derimod kan man aflevere byggeaffald næsten gratis til de kommunale genbrugspladser uden at blive mødt med krav om dokumentation for hverken renhed eller oprindelse. Prisen holdes nede af kommunen, der lader husholdningernes gebyr betale grundomkostningerne til pladserne og ved at sælge det forurenede byggeaffald som ”rent” affald mod bedre vidende, var påstanden fra de private aktører.

Kigger man på husholdningsaffaldet, medfører manglende krav til udsortering af affaldet og udbud af den videre håndtering, at kommunerne frit kan springe ind og ud af markedet, finansieret af affaldsgebyret. Ingen private har risikovillighed nok til at investere med det udgangspunkt, fastslog de private aktører. ■

Sms-tankning

58098

Gennemprøvet, nemt og sikkert.

Tank med mobilen.

Du kommer langt med mobilen hos OK På alle OK’s truckstationer kan du tanke og betale med sms – sikkert og supernemt. Udover at du sparer tid, undgår du glemte, stjålne eller beskadigede tankkort.

Til glæde for dine chauffører og dine folk hjemme på kontoret. I en travl hverdag er det mere end OK. Ring til OK’s transportteam nu på 89 32 25 40.

November 2018 | DTL magasinet | 9

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER XXXXXX

Tekst Morten Lindbo

Hylkedal Øst er en af de rastepladser, som Vejdirektoratet foreslår bliver udbygget med flere p-pladser til lastbiler. Foto: Finn Bjerremand.

UDSIGT TIL 500 EKSTRA P-PLADSER TIL LASTBILER 21 ud af landets 90 motorvejsrastepladser kan udvides til at modtage langt flere lastbiler end i dag. DTL ser frem til politisk støtte til finansiering Vejdirektoratet har i eftersommeren regnet på mulighederne for at skaffe hårdt tiltrængt plads til den tiltagende strøm af lastbiler på motorvejene. Og der er gode nyheder: På 21 af landets 90 motorvejsrastepladser kan kapaciteten til at modtage lastbiler blive mere end fordoblet. Rastepladserne har i dag en kapacitet på 341 lastbilparkeringspladser. Men ombygges pladserne i større eller mindre grad, kan der opnås en ny samlet kapacitet på 825 pladser. Altså mere end en fordobling af de eksisterende pladser. Samlet set vil de 90 rastepladsers lastbilkapacitet vokse fra i dag 1.386 med 484 til 1.870. Og det på de steder, hvor behovet er størst.

Ros til Vejdirektoratet DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard roser Vejdirektoratet for et veludført forarbejde. Han mener, at projektet ligger lige til højrebenet og har høje forventninger til en politisk opbakning til at få penge til projektet afsat på finans­ loven for 2019.

- Vi har forstået, at finansministeren har smækket kassen i frem til 2022 for større anlægsprojekter på vejinfrastrukturen. Men her er der tale om, at man for forholdsvis få midler, et millionbeløb og ikke et milliardbeløb, får opgraderet 10 | DTL magasinet | November 2018

eksisterende rastepladser og dermed tager højde for den voldsomme trafikvækst, der har været på motorvejene de senere år, siger han.

Transportministeren har understreget, at det ikke har været muligt at beregne en samfundsøkonomisk forrentning af projekterne, så disse kan sammenlignes med fx vejudbygninger. Normalt vil en forrentning på fire procent blive anset for samfundsmæssigt økonomisk tilfredsstillende.

Til det siger Erik Østergaard: - Det er åbenlyst, at der ikke kan foretages en traditionel samfundsmæssig beregning af udgiften til en sådan udvidelse af kapaciteten på et udvalg af rastepladserne.

En sammenligning mellem en vejudvidelse, hvor bilerne jo er kørende, og en rastepladsudvidelse, hvor bilerne holder stille, er i sagens natur at sammenligne æbler og pærer. Men sikkerhedsmæssige og rekreative formål tilgodeses, og det lægger vi vægt på.

Koster 180 millioner Det samlede anlægsoverslag for udvidelsen af de 21 rastepladser er cirka 180 millioner kroner, eller 372.000 kroner i gennemsnit pr. plads. 11 af projekterne betegnes som ”relativt” små og samtidig ensartede i deres udformning. Udvidelsen

består i at udlægge asfalt på eksisterende græsarealer. Ti større projekter rummer mere omfattende ombygninger af rastepladserne. De tænkes foretaget på de rastepladser, der i dag har størst udfordringer med lastbilparkeringer.

Beregningerne fremgår af et notat, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) har oversendt til Transportudvalget i Folketinget.

Behovet opgøres i efteråret Hvor meget behovet er vokset, vil vise sig, da Vejdirektoratet her i efteråret 2018 har iværksat nye tællinger af belægningsprocenterne på de 90 rastepladser langs motorvejene.

Tidligere tællinger i 2016 og 2017 viste, at allerede på daværende tidspunkt havde en lang række rastepladser på centrale dele af motorvejsnettet kapacitetsmangel på hverdage. Fordelingen af de overbelagte rastepladser viste desuden, at der på en række strækninger på motorvejsnettet ligger rastepladser i forlængelse af hinanden, der mangler kapacitet til lastbiler.

Kapaciteten er hårdest udnyttet mandag og tirsdag. I weekender viste tællingerne kapacitetsmangel på en række af de store og mest besøgte rastepladser.

En stor del af de øvrige rastepladser langs motorvejsnettet oplevede ikke kapacitetsmangel, men der har været en tendens til færre lastbiler i weekenderne end på hverdage i aften- og nattetimerne. ■

Alle taler om det. Vi gør det.

Den nye Actros.

Vi bringer fremtiden ud på vejene – med talrige innovationer, som f.eks. MirrorCam, Active Drive Assist, Multimedia Cockpit og Predictive Powertrain Control, som revolutionerer langturskørsel, sådan som du kender den. www.mercedes-benz-trucks.com

→

ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

RASMUS PREHN (S):

TILSKUD TIL

OMSTILLING FRA DIESEL Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn vil sætte en stopper for udnyttelsen af udenlandske chauffører, der holder og venter på næste tur i Danmark. Og så udfolder han sine tanker om en grøn omstilling af den tunge transport, som særligt i byerne vil være en gevinst

R

asmus Prehn byder indenfor på sit kontor på Christiansborg, hvorfra der med lidt god vilje er udsigt over middelalderbyens tage. I den mandsbrede karnap hænger en reproduktion af den klassiske ”Stauning - eller kaos”-plakat. Her bor en socialdemokrat.

- Når vi taler om godstransport, er vi nødt til at få lavet en bred aftale med en langsigtet strategi, hvor man over de næste 10-15 år omstiller til noget mere grønt. Og hvis man skal have vognmanden til at købe noget, der er dyrere som fx el-lastbiler, så skal vi nok til at kigge på nogle tilskudsmodeller, siger transportordfører Rasmus Prehn (S).

øget fokus på tungvognskontrol. Det handler om trafiksikkerhed, men det handler også om at bekæmpe nogle af dem, der snyder på vægten i forhold til køre-hviletidsbestemmelser, cabotageregler, sikkerhedsbestemmelser osv.

Til kamp for ordnede forhold

Stort potentiale i omstilling til el-lastbiler

Hvilke transportpolitiske emner ligger højt på din dagsorden lige nu?

- Der er ingen tvivl om, at grøn omstilling og bekæmpelse af social dumping i godstransportbranchen fylder meget. Vi skal have rigtig meget fokus på at følge vejpakken til dørs, så vi kan få mere ordnede forhold i den europæiske godstransport, end vi har set indtil nu. Så vi kan komme ulovlig cabotage til livs og få nogle mere gennemskuelige og håndtérbare regler, som er nemmere at kontrollere.

- Og så skal vi sikre at, den udhuling af politiets tungvognskontrol, som regeringen har stået for, bliver stoppet, så vi får

- Så er der ingen tvivl om, at vi skal kigge på, om vi kan omstille vores godstransport til mere grønne løsninger. Jeg har lige set nogle eksempler på el-lastbiler, der kan køre mere grønt. Der vil komme el-lastbiler og måske også hybrid-lastiler, som udleder mindre CO2 og færre partikler, og som er mere støjsvage. Brødfabrikken Schulstad har fx købt nogle el-lastbiler, som er så støjsvage, at de kan levere brød om natten eller tidligt om morgenen uden at genere os, der ligger og sover, og samtidig undgår man trængselsproblemer.

Det er en smartere måde, som er godt for os alle sammen: For vognmanden fordi

→

F rem mod folketingsvalg 2019

Det næste folketingsvalg nærmer sig og skal være

ret med Kristian Pihl Lorentzen (V), i juni-juli var det

afholdt senest den 17. juni 2019. DTL Magasinet bringer

Karsten Hønge (SF), i august Andreas Steenberg (R),

frem til valget interviews med transportordførerne for

i september Henning Hyllested (EL) og i oktober Kim

de ni partier i Folketinget. Vi lagde ud i maj-numme-

Christiansen (DF).

12 | DTL magasinet | November 2018

Tekst Thomas Rumph Foto Claus Perregaard

han kan få en mere effektiv forretning og for chaufføren, som oplever mindre stress.

Og det er godt for klima og miljø, fordi man kører elektrisk og dermed ikke udleder CO2 eller partikler. Jeg tror, der er et stort potentiale.

Tilskud til køb af el-lastbiler I spørgsmålet om grønne løsninger sakker Danmark langt bag efter fx Sverige men også en række andre europæiske lande, når vi taler kørsel på klimavenligt brændsel.

Hvordan skubber vi til udviklingen på det område herhjemme? Skal der fx laves en afgiftsreform?

- Når vi taler om godstransport, er vi nødt til at få lavet en bred aftale med en langsigtet strategi, hvor man over de næste 10-15 år omstiller til noget mere grønt.

Og hvis man skal have vognmanden til at købe noget, der er dyrere som fx el-lastbiler, så skal vi nok til at kigge på nogle tilskudsmodeller. Der skal være nogle økonomiske incitamenter af én eller anden slags, hvad enten det er lavere afgifter eller regulære tilskud. Vi er nødt til at kigge fordomsfrit på det, fordi gevinsten klimamæssigt, miljømæssigt, sundhedsmæssigt er kæmpestor.

- Alene i Københavns Kommune er der veje, hvor partikeludledningen gør, at der er overdødelighed. Tænk, at der i Danmark er veje, hvor ens børn risikerer at dø før tid, fordi vi ikke har gjort noget ved det. Det er uacceptabelt. Derfor mener jeg, at der er en samfundsmæssig gevinst ved at lægge om, hvis man hos den enkelte vognmand får en gulerod til at købe lastbiler, som er mere miljøvenlige. De findes på markedet.

Chauffører prisgivne i myldretiden Når vi taler den slags omstilling, særligt i byer, er trafiksikkerhed også en væsentlig del af diskussionen, bl.a. omkring højresvingsulykker, når lastbiler og cyklister færdes sammen i tæt trafik. I fx Cyklistforbundet har man den holdning, at man kan flytte noget af den tunge trafik over på andre transportmidler. Hvor står du i den diskussion?

- Som jeg var inde på i begyndelsen, så ligger der jo en mulighed i støjsvage el-lastbiler, der kører ud om natten. Det er man i Københavns Kommune meget optaget af, fordi de har en strategi om at nedbringe antallet af højresvingsulykker.

- Cykler man rundt inde i København i myldretiden, så ved man, at en lastbilchauffør er prisgivet. Han har ikke en chance for at orientere sig i det virvar. Der

Brødfabrikken Schulstad har fx købt nogle el-lastbiler, som er så støjsvage, at de kan levere brød om natten eller tidligt om morgenen uden at genere os, der ligger og sover Transportordfører Rasmus Prehn (S) er også mange cyklister, som ikke altid er lige optaget af at vise hensyn eller passe på, men tager chancer. Så er det svært som chauffør at skulle bakke ud af en snæver baggård.

- Derfor giver det mening, at man åbner op for en form for city-logistik, med støjsvage og miljørigtige lastbiler på tidspunkter, hvor der ikke er trængsel. Det skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med branchen, og så er der en oplagt chance for at udnytte lastrumskapaciteten lidt bedre. Vi ligger på omkring 50 procent og det kunne man måske løfte med 5-10 procent, som vil være en kæmpegevinst. Cyklistforbundets idé om at køre ud med ladcykler er charmerende, men det er i småtingsafdelingen, måske brugskunst eller luksusfødevarer. Et supermarked kan jo ikke få ret mange produkter med en ladcykel.

Mange ser fordele i lempelige regler Så til spørgsmålet om social dumping: Hvordan ser du på muligheden for gennemføre tiltag med gennemslagskraft med EU’s vejpakke, bl.a. at udstationeringsdirektivet kommer til at gælde, når vi taler cabotage, international kørsel og regional tredjelandskørsel?

- Vi har haft en periode, hvor østeuropæerne og deres dagsorden om lempeligere regler og mulighed for social dumping har fyldt lige vel meget. Og vejalliancen mellem vest- og nordeuropæiske lande, der har syntes, vi skulle have ordnede forhold, har været svækket. Det har blandt andet handlet om, at Danmark ikke har spillet en koordinerende rolle. Men uanset hvad, så bliver det svært, fordi der er relativt mange lande i EU, som kan se en fordel i lempelige spilleregler.

I forhold til indførelsen af 25-timers parkeringsbegrænsningen er der et muligt sagsanlæg fra EU-Kommissionen på vej mod Danmark. Vi har netop fået det danske svar på åbningsskrivelsen, hvori transportministeren afviser indvendingerne fra Kommissionen.

Jeg formoder, at Socialdemokratiet støtter regeringen her?

- Aftalen (om 25-timers begrænsning, red.)

er lavet uden vores medvirken, men vi synes, det er fornuftigt at have de skærpede regler, så man ikke kan bruge rastepladserne til campering og til at fiske ture. Men vi har også lyttet til 3F og andre, som har gjort opmærksom på, at der kan ligge nogle uhensigtsmæssigheder i noget af det. Så vi er faste på, at rastepladser bliver brugt som rastepladser og ikke til at langtidscampere, men jeg vil ikke udelukke, at det skal skrues sammen på en anden måde.

Rastepladserne er til korte hvil Rastepladserne er blevet en slags kampplads for social dumping-problematikken? Hvordan skal vi håndtere spørgsmålet om kapacitet og alternativer?

- Jeg vil meget gerne derhen, hvor udenlandske chauffører ikke ligger og fisker ture i Danmark, men at de kører de kørsler, de skal og derefter kører hjem igen. Det er ikke meningen, at man skal blive i sin lastbil og overnatte i ugevis. Rastepladserne er til, at man kan tage et kort hvil.

- Så kommer der nogen og siger, at så flytter problemerne ud i industriområder, og så er der affald og afføring og alt muligt andet, og det er jo heller ikke hensigtsmæssigt. Vi har enkelte transportcentre, hvor man også fx kan overnatte på motel, og det skal man udvikle på. Men jeg mener ikke, det kan være det danske samfunds ansvar at lave et set-up, så bulgarske og rumænske chauffører kan køre rundt i Danmark og fiske ture som ulovlig cabotage. Det er ikke vores opgave at servicere det.

- Så må vi have politiet på banen, og så må de bortvises. Ellers lærer vi de her vognmænd, at de bare opføre sig sådan, og at vi bøjer af og tager hensyn. Det er ikke fordi, jeg ikke har sympati for de her mennesker, der sidder bag rattet. Det har jeg i den grad, men vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt, så de også kommer op og får anstændige løn- og arbejdsvilkår. Det jeg har også drøftet med 3F, som har en kæmpestor opgave med at hjælpe og lære østeuropæiske fagforeninger, hvordan man mobiliserer og organiserer på en ordentlig måde. ■ November 2018 | DTL magasinet | 13

→

ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

Velkommen til havnetunnel Regeringen og Københavns Kommunes overborgmester har indgået en principaftale om en helt ny bydel på en ø mellem Nordhavn og Refshaleøen op ad det gamle fæstningsværk, Trekroner. En helt central præmis for aftalen er anlæg af en østlig ringvej fra Nordhavn til motorvejen på Amager. DTL mener, at det bliver til glæde for såvel byudviklingen som trafikafviklingen og miljøet.

- Selv om der nu for alvor tages fat på havnetunnelen af andre og mere visionære årsager end den oprindelige, nemlig tiltagende trafik og tilstopning af hovedstaden, er vi svært tilfredse med aftalen.

Havnetunnelen vil ikke alene skulle sikre tilgængelighed til og fra den nye ø ud for Lynetten, og være grundforudsætning for byens videre udvikling. Den vil også løse en hel del af de trængselsproblemer, som godstransporten slås med i det daglige, udtaler DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard.

Han var selv som medlem af regeringens

Selv om der nu for alvor tages fat på havnetunnelen af andre og mere visio­nære årsager end den oprindelige, nemlig tiltagende trafik og tilstopning af hoved­staden, er vi svært tilfredse med aftalen, siger DTL’s direktør Erik Østergaard.

Foto: Niels Møller Madsen.

infrastrukturkommission i 2006-2008 med til at få havnetunnelen ind i kommissionens anbefalinger.

Erik Østergaard mener, at en østlig ringvej vil rykke afgørende på fremkommeligheden for de transporter, der ikke lige har ærinder i den indre by, men skal betjene containerhavnen og den nye bydel samt den nordlige del af hovedstaden.

- Mange vognmænd, der kommer til København, har oplevet meningsløst tidsspilde og frustrerende trafikpropper, ikke mindst på Ring 2. Denne trafik vil ikke mere skulle igennem byen, siger Erik Østergaard.

Anlægsfasen kommer til at foregå i perioden 2024 – 2035. ■ MOL

FÅ JURIDISK HJÆLP TIL:

FÆRDSELSSTRAFFESAGER

TEKNISKE MANGELSAGER

AFTALERETLIGE SAGER

SAGER OM VOGNMANDSTILLADELSER

PROCESFØRELSE VED CIVILE DOMSTOLE

+ Køre hviletidssager

I særlig grad afklaring

+ Købsaftaler vedrørende

+ Opnåelse af

+ Tekniske mangelsager

+ Overlæssager

af mangler ved teknik,

køb af transportudstyr

+ Hastighedsager

herunder tungt

+ Kørselsaftaler

+ Højresvingssager

transportudstyr,

+ Konkurrence /

+ Dyretransportsager

entreprenørmateriel,

+ Sager om

kraner og maskiner af

specialtransporter/

kundeklausuler

enhver art.

særtransport + Sager om frakendelse af førerretten + Sager om vigepligt

Forman Advokater Kompagnistræde 20A, 2. sal 1208 København K

14 | DTL magasinet | November 2018

+45 70 26 19 22 / tlf forman@forman.dk / mail

vognmandstilladelse + Sager om vognmandstilladelse ved straffedomstolen

+ Sager om aftaler og kontrakter

NYHEDER // ERHVERVSPOLITIK

→

Tekst Niels Møller Madsen

Miljøzoneskilt i Aalborg. København/ Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg får, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag, mulighed for at begrænse trafikken af lastbiler og varevogne til bykernerne. Foto: Scanpix.

Skrappere miljøzoner på vej DTL er positiv over for forslag om skrappere miljøzoner i de større byer. Men husk nu at tage hensyn til rimelige afskrivningsperioder især i forhold til de dyre specialkøretøjer, siger DTL’s direktør DTL er positiv over for regeringens planer om at opdatere reglerne om miljøzonerne.

Planerne er et led i regeringens klima- og luftudspil fra oktober.

Ifølge planerne skal Danmarks store byer, København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg fra 2020 kunne kræve, at kun lastbiler med Euro 5-motorer eller bedre må køre ind i byerne. Fra 2022 kan byerne skærpe kravet en tand til og kræve, at kun Euro 6-lastbiler må krydse bygrænsen. Euro 6-lastbiler ventes i 2022 at udføre 92 procent af det tunge transportarbejde i byerne.

Et eftermonteret partikelfilter vil dog også give adgang for ældre lastbiler, omend det kan være teknisk og økonomisk udfordrende og i visse tilfælde umuligt.

Det påpeger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard.

- Der skal tages rimeligt hensyn til afskrivningsperioder, særligt for dyre, specialbyggede køretøjer, fx kranbiler, slamsugere og komprimatorbiler. De er kostbare og har af samme grund typisk en længere afskrivningsperiode på ti år eller mere, siger han.

Også varebiler er omfattet af regeringens forslag. Her kan byerne indføre krav om minimum Euro 4 i 2020, Euro 5 i 2022 og Euro 6 i 2025. Derudover gives der mulighed for at oprette særlige zoner, hvor der stilles krav om, at lette køretøjer skal køre på el.

Regeringens forslag omfatter ikke personbiler, men stiller alene krav til varebiler og tunge køretøjer. Hvis byerne ellers indfører de skærpede miljøzoner, betyder det en reduktion i partikelforureningen (NOx) på 25 procent.

Erik Østergaard peger også på nødvendigheden af en effektiv håndhævelse af snyd med NOx-filtre. Regeringen har i sit udspil lagt op til en intensiveret udviklings- og håndhævelsesindsats, der vil gøre det lettere at opdage snyderiet.

Forslaget omfatter også en digitalisering af håndhævelsen af miljøzonerne, og Erik Østergaard understeger, at det er vigtigt, at håndhævelsen også bliver effektiv over for det stadigt stigende antal udenlandske køretøjer – både lastbiler og varebiler.

De fysiske miljøzonemærker bliver erstattet af en central registrering af lastbilens klasse og udstyr kombineret med scanning af nummerpladerne ved hovedfærdselsårerne og af mobile enheder. ■

November 2018 | DTL magasinet | 15

→

SOCIAL DUMPING // REPORTAGE

MED ROBERT PÅ

LANDEVEJEN Lastbilchauffør Robert Grandt møder globalise­ringen på lande­vejene. Østeuropæere presser ham på lønnen i en branche, hvor han ofte må spise alene 16 | DTL magasinet | November 2018

Tekst Leny Malacinski Foto Michael Drost Hansen

Ni ud af ti gange er jeg den eneste danske chauffør på Gedser-­Rostockfærgen Robert Grandt, lastbilchauffør

- Man ved ikke, hvornår man bliver skiftet ud med en bulgarer eller makedoner, siger Robert Grandt.

R

obert Grandt har kørt Europa tyndt i lastbil igennem 33 år. Det første, han gør, da han sætter sig ind i førerkabinen draperet med grøn velour, er at puste støv væk med en luftpistol. Sæderne, dashboardet og det grønne læder mellem sæderne får en tur.

I forruden skvulper en grøn duftvæske i plastic ved navn Poppy. Så ringer hans vognmand, som ejer lastbilen.

- Ja, jeg har lige læsset af, siger Robert Grandt.

- Jeg har fået hende journalisten med, hun sidder her nu... Jaja, der er støvet af.

Robert Grandt er en bred mand med skægstubbe og fynsk dialekt, og han har kørt hele vejen fra Italien med et læs persille, som han netop har læsset af på Grønttorvet i Høje Taastrup. Han kalder sig selv for en uddøende race, for han og hans kolleger er konstant nødt til at se sig over skulderen.

Ifølge 3F har danske chauffører mistet mellem 3.000 og 3.500 job til østeuropæere de seneste år, og der er ingen tegn på, at udviklingen stopper.

- Man ved ikke, hvornår man bliver skiftet ud med en bulgarer eller makedoner, siger Robert Grandt.

Hver dag kører 6.000 lastbiler ind og ud af Danmark, de fleste med udenlandske chauffører bag rattet. Efter flere års debat om innovation, selvkørende biler og CO2-udledning er erhvervslivet stadig afhængig af, at varer bliver flyttet fra A til B på den mest lavpraktiske måde. Og indtil EU’s østudvidelser i 2004 og 2007 var det primært danskere, der kørte i Danmark.

Ifølge 3F, der organiserer chaufførerne, udgør især bulgarere, rumænere og polakker en ny underklasse i branchen.

Af en spørgeundersøgelse på rastepladser fremgår, at flere af dem bor i deres lastbil syv uger i træk og tjener i omegnen af 11.000 kroner om måneden.

Det er blandt andet de danske vognmænd, der står bag problemet. Danske transportfirmaer opretter datterselskaber i blandt andet Rumænien, ansætter rumænske chauffører til at køre for rumænsk løn med rumænske nummerplader, men der er eksempler på, at de systematisk bruges til at køre indenrigsture i Danmark. EU’s transportministre forhandler i øjeblikket om en vejpakke, der skal dæmme op

for problemet, blandt andet ved at stille krav om, at udenlandske chauffører skal behandles som udstationerede med en højere løn.

Kolleger eller konkurrenter Ude på motorvejen overhaler 53-årige Robert Grandt en sort Toyota, der ser meget lille ud oppe fra lastbilens høje førerhus. Han synes, den kører lidt for tæt på midterstriben.

- Nu behøver du ikke lægge dig helt derud, vel fedtøre, siger han til den.

Undervejs har han fået besked om en ny køreopgave, så i stedet for at køre direkte til Padborg sætter han kursen mod Hundested havn, hvor han skal hente krebs og rødspætter.

Som næstformand i Godschaufførernes Landsklub står social dumping øverst på hans liste, men hans syn på østeuropæerne er ambivalent. På den ene side betragter han dem som underbetalte kolleger, der søger et bedre liv.

- Vi har ikke den materielle sult mere, men deres ur er skruet 30 år bagud. De har en frådende craving. Hvor kan jeg tjene nogle penge? Penge, penge, penge. Jeg snakker også med østeuropæerne, de er jo kolleger, der er bare nogle, der udnytter dem. De er helt klar over, at de får meget mindre i løn, og bagefter får de skæld ud af mine kolleger. Men det er jo ikke dem, der er banditterne, siger han.

På den anden side har de gjort hans arbejde mere ensomt.

Mere ensomt nu Lastbilchaufførernes fællesskab er forsvundet i takt med, at østeuropæerne får mindre i løn. Flere spisesteder er lukket eller har begrænset åbningstiden, fordi østeuropæerne laver deres egen mad på gasblus; gryderetter, ris, spaghetti, gullasch.

→

November 2018 | DTL magasinet | 17

→

XXXXXX SOCIAL DUMPING // REPORTAGE

MED ROBERT PÅ LANDEVEJEN...

- Ikke engang en kop kaffe køber de, siger Robert Grandt.

- Ni ud af ti gange er jeg den eneste danske chauffør på Gedser-Rostock-færgen. I gamle dage holdt vi hof på færgerne, 20-30 chauffører hver gang, men alt det er væk. Østeuropæerne sidder et andet sted og spiser deres egen mad, og jeg spiser alene i buffeten til 85 kroner. Vi plejede også at mødes på en rasteplads på den gamle hovedvej 13 i Jylland. Nu har de ikke åbent om natten eller i weekenden mere, fordi de købestærke chauffører er blevet skiftet ud, siger han om udviklingen, der også har ramt Norge, Sverige og Holland.

Andre rastepladser, der før var et hyggeligt pitstop, er nærmest blevet omdannet til campingplads, hvor de udenlandske chauffører bor i deres biler i flere dage, mens de venter på nye ture. Den slags har radikalt ændret den danske lastbilkultur.

Branchen består primært af mænd, som er vant til at klare sig selv på landevejene, men indgår i et fællesskab med egne koder. Den frie bevægelighed har kort sagt forvandlet Robert Grandts kolleger til fremmede, som han kun kan tale med, hvis de taler tysk eller engelsk.

Vejene ned igennem Sydeuropa er også blevet mere rå og voldelige at køre igennem siden EU’s østudvidelse, fortæller han.

Der er rastepladser i Italien, der slet ikke vil tage imod østeuropæiske chauffører, fordi de ved, at de ikke lægger en krone på stedet. Andre rastepladser er ryddet for alt, der ikke er boltet fast, selv brusehoveder. Indbrud i lastbilerne er almindeligt, og ser han smadret glas fra en siderude på en rasteplads, kører han videre med det samme. Nogle af hans kolleger bevæbner sig med køller eller peberspray, men ikke ham.

- Man kan være fristet, for du er jo alene, men jeg skal ikke til at slæbe rundt på en taske med køller. Der er bare steder, man ikke skal holde, det er en mavefornemmelse. Hvis nogen bliver pelset for en palle fisk eller et læs oksekød, tænker man: ”Nå, holdt du der? Det var ikke så smart”.

Arbejdet overtog hans liv Robert Grandt arbejder mindre end tidligere. Det var hans oldemor, der tilbød at betale for et stort kørekort, da han som 18 | DTL magasinet | November 2018

ung ikke kunne få plads som elektriker, og arbejdet overtog hurtigt hele hans liv.

Hans skema i dag viser hvorfor. Han skulle have været i Padborg klokken 11, men på grund af forsinkelser ved Grønttorvet og den nye ordre om at køre forbi Hundested, bliver klokken 20, før han når derned.

De danske lastbilchauffører befinder sig langt væk fra enhver diskussion om work-life-balance eller vigtigheden af at læse 20 minutter om dagen med sine børn. Derfor har Robert Grandt aldrig fået sine egne.

- Det ville jeg ikke kunne være bekendt over for dem. Du er aldrig hjemme. Du

Jeg kan ikke tale om penge, sorry. Jeg får det samme, men lidt mindre. I Polen skulle jeg arbejde en hel måned for de penge Tomas, polsk lastbilchauffør

bliver inviteret til konfirmation, bryllup, begravelse, 70-års fødselsdag, julefrokost.

Og du lover, ja skat, jeg kommer hjem i weekenden, jeg har allerede læs på. Men der går altid noget galt. Der er for meget afsavn, siger han og fortæller om kollegers børn, hvis fædre aldrig var hjemme til aftensmad og en skyhøj skilsmisseprocent.

- Når man er 20 år, er man klar til hvad som helst bare for at få noget på den dumme. Det gider jeg ikke mere. Det er nok noget med alderen.

Den polske chauffør Robert Grandt drejer ind på Hundested havn og finder lagerhallen, hvor mænd i arbejdstøj pakker fisk i kasser.

Hans last er først klar om en time, så han spiser frokost på en turistrestaurant, fiskefrikadeller og pommes fritter. På vej tilbage

stopper han ved en anden parkeret lastbil og hilser på Tomas, en polsk chauffør, der nogle gange kører for den samme speditør.

- Hey Robert, siger han høfligt og giver ham hånden.

De taler lidt om køre-hviletidsbestemmelserne, der betyder, at Tomas nu skal holde hvil på Hundested havn, før han må køre videre mod Padborg. Han fortæller på et sparsomt, men forståeligt engelsk, at han har kørt lastbil i Danmark i seks år.

- Normalt kører jeg i to uger, så kører jeg hjem. Nogle gange kører jeg en uge og så hjem, siger Tomas, der har fået en aftale med vognmanden, der bringer ham tættere på danske lønninger, men han vil ikke fortælle, hvor meget han får.

- Jeg kan ikke tale om penge, sorry. Jeg får det samme, men lidt mindre. I Polen skulle jeg arbejde en hel måned for de penge. I Polen har jeg tid til familie. Jeg har to sønner, fire og et år.

I takt med at de polske indkomster er steget og middelklassen vokset, er de polske chauffører klatret et trin op af velstandsstigen. Markedets logik gentager sig, blot med andre ansigter, og nu bliver polakkerne presset af ukrainere, kasakhere, bulgarere, makedonere og senest også filippinere.

- Jeg talte med en ukrainer, der havde været i sin lastbil i seks måneder. Det er sindssygt. Selv tre uger er sindssygt for mig. I Polen havde vi den samme situation for 20-30 år siden. Vi kørte til Tyskland, arbejdede tre eller seks måneder. Men i dag er det bedre. I Polen arbejder mange ukrainere i transport og andre jobs. Polen mangler arbejdskraft, siger Tomas.

Robert Grandt nikker.

- Nu sker det samme for jer, siger han.

Tomas fortæller, at det er hårdt at vende tilbage til lastbilen efter at have været sammen med sin familie.

- Sidst jeg var hjemme, var vi på ferie i det nordlige Polen. Da jeg kom tilbage til arbejdet, var de tre første dage forfærdelige, siger han.

De siger farvel. Efter at have læsset sine fisk sætter Robert Grandt kursen mod Padborg. Alene. ■ Artiklen har tidligere været bragt i Weekendavisen

07.18 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

Et samarbejde, der kan forbedre din bundlinje Vi sikrer, at du som transportkunde hos os får de helt rigtige forsikringer og dækninger, som er tilpasset din virksomhed. Og får du en skade, hjælper vores transporteksperter dig hurtigt videre.

Vi har mere en 35 års erfaring i transportbranchen og med vores unikke Skadestop-koncept hjælper vi vores transportkunder med at minimere skader og sikrer dem flere penge på bundlinjen.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Ring til vores Transportteam på 33 55 50 50 og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Vi åbner for indberetninger 10. januar 2019. Lønsumsindberetningen skal være foretaget senest 31. januar 2019.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Pia Villekjær Nielsen i DTL’s medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu eller på telefon 70159500

I starten af januar vil alle DTL’s medlemmer modtage en grundig vejledning om lønsumsindberetning via e-mail eller alm. post.

mail til pvn@dtl.eu. Har du allerede indsendt oplysningerne i forbindelse med lønsumsindberetning for 2018 eller i øvrigt, kan du se bort fra dette.

i

https://mit.dtl.eu

Skriv webadressen https://mit.dtl.eu i adressefeltet i din browser (Google Chrome, Firefox, Internet Explorer, Safari el.lign.), som vist her:

Du kommer ind på Mit DTL på én af følgende måder:

(NB! Det er kun som lønsumsindberetter, du skal bruge denne e-mailadresse. Skal du f.eks. logge ind og tilmelde dig et arrangement eller lign., skal du bruge e-mailadressen på den primære kontaktperson i virksomheden)

Indtast nu den e-mail, du har angivet som lønsumsindberetter i det øverste felt, og klik på OK.

Sådan kommer du i gang med lønsumsindberetning: Log ind på Mit DTL

Lønsumsindberetning: Trin for trin

Oplysningerne bedes sendt snarest muligt til DTL’s medlemssekretariat på

Lønsumsindberetningen foregår på DTL’s elektroniske selvbetjeningsløsning, Mit DTL.

Fornavn Efternavn Firma CVR-nr.

E-mailadresse på den person, der laver indberetningen

Før du kan gå i gang med at indberette lønsum i januar, beder vi dog om, at du indsender følgende oplysninger på den person i virksomheden, som skal foretage indberetningen:

• • • • •

I begyndelsen af 2019 skal medlemmerne igen i gang med at indberette deres lønsum til DTL, og ligesom sidst kommer det til at foregå elektronisk. Det er hurtigere for dig og giver mindre administrativt besvær og papirarbejde for os.

Tid til at indberette lønsum

Min profil

TIL OPS LAG STAV LEN

Hvad skal der ske først?

Lønsumsindberetning på Mit DTL:

«

For at bruge Mit DTL til lønsumsindberetning skal du generere en ny adgangskode første gang, du vil logge ind. Klik på ”Glemt adgangskode?”

Forsiden, som møder dig på Mit DTL, ser således ud: Klik på ”LOG IND”

Nu er jeg kommet frem til Mit DTL: Hvad gør jeg så?

Gå ind på DTL's hjemmeside: www.dtl.eu Før pilen over LOGIN i øverste højre hjørne Klik på ”Mit DTL”

eller

Du modtager ingen kvittering på mail.

Senest foretagne indberetning kan ses i højre kolonne.

Når du har udfyldt felterne, trykker du på ”OK”

I højre kolonne kan du se den seneste indberetning for 2017.

Du skal udfylde felterne på samme måde som i det viste eksempel: Det er felterne i venstre kolonne under ”Antal”, der skal udfyldes med de relevante tal for 2018.

Du ser her et tænkt eksempel, hvor det pågældende medlem er medlem af Sjællands Vognmandsforening og Specialforeningen for kurér- og varebilstransportører.

Når du har indtastet din valgte adgangskode, trykker du ”ok”

Kort tid efter modtager du en e-mail med et link. Du skal nu klikke på linket i den tilsendte e-mail.

I venstre side af skærmen skal du vælge ”Mit firma” og så ”Indberetning” (indberetning er systemets samlede betegnelse og indbefatter også lønsum.

Nu er du klar til at gå i gang med lønsumsindberetningen på Mit DTL.

Så er jeg logget ind på Mit DTL: Hvordan gør jeg?

Hjemmeside

Indberetning

Vis / redigér

Mit firma

Min forening

Arrangementer

«

«

→

SOCIAL DUMPING // PADBORG-SAGEN

SLUMLEJREN I PADBORG Sidst i oktober afslørede fagforbundet 3F, at storvognmanden Kurt Beier Transport A/S byder filippinske chauffører på svinske forhold i en containerlejr i Padborg. Politiet undersøger nu, om vognmanden har gjort sig skyldig i menneskehandel. Læs højdepunkter fra sagens forløb frem til redak­ tionens afslutning den 5. november Uhumsk lejr afsløres 29. oktober: Nyheden om Kurt Beier Transport A/S’ containerlejr breakes i Fagbladet 3F. Op mod 200 filippinere bor under usle og uhygiejniske forhold i stor lejr i Padborg. Her hyres de af dansk vognmand og arbejder angiveligt for helt ned til 15 kroner i timen. Den citeres i første omgang bl.a. i Politiken og Avisen.dk.

15 kroner i timen 29. oktober: DTL kalder sagen for social dumping af værste skuffe. De filippinske chauffører tjener helt ned til 15 kroner i timen hos Kurt Beier Transport A/S, skriver Fagbladet 3F. - Det er fuldstændig uacceptabelt, at folk lever under de her forhold og arbejder til den her løn. Det er bizart, at man trækker folk fra den anden ende af kloden til Danmark for at køre i Europa. Samtidig med, at vi har millioner af unge arbejdsløse. Det giver ingen mening, siger Erik Østergaard, 22 | DTL magasinet | November 2018

administrerende direktør hos DTL til bladet.

Politiet ransager 30. oktober: Politiet ransager og rydder lejren, og 22 filippinere og 4 srilankanere følger frivilligt med til afhøring. Politiets entre får sagen til at eksplodere i medierne.

TV2, Danmarks Radio, Politiken, Jyllands-­ Posten m.fl. skriver nu om, at vognmand Kurt Beier Transport A/S er under efterforskning for menneskehandel.

- Vi blev lokket til Europa med løfter om gode job. Vi er dybt chokerede over de svinske forhold, vi bliver budt, siger en filippinsk chauffør anonymt til 3F.

Kummerlige forhold 30. oktober: JydskeVestkysten beretter om, at råt kød, beskidte skummadrasser og primitivt campingudstyr angiveligt har været hverdag for chaufførerne. Politiet bekræfter ”de meget spartanske forhold”, efter deres ransagning.

Ingen kommentarer 30. oktober: Kurt Beier Transport A/S er medlem af Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, ATL, under DI. Her ønsker branchedirektør Lars William Wesch ikke at tage stilling til forholdene for de filippinske chauffører på nuværende tidspunkt. Virksomheden er også medlem hos ITD. Her er direktør og tidligere minister Carina Christensen tavs. Men over for Ritzaus Bureau erkender ITD, at chaufførernes forhold ikke har været gode nok.

Ministre afviser ansvar 30. oktober: Ministrene Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Poulsen (V) afviser over for Fagbladet 3F, at sagen hører under dem.

DTL: ITD modarbejder regler 31. oktober: Erik Østergaard, adm. direktør i DTL, siger til DR Nyheder, at ITD i Padborg arbejder for konkurrenceforvri-

Tekst Niels Møller Madsen Foto Fagbladet 3F

dende regler. Han anklager direkte ITD for at modarbejde nye regler i EU, som kunne gøre det umuligt for vognmændene at hyre chauffører i Filippinerne og få dem til at arbejde i EU via et selskab i Polen.

Store kunder dropper Kurt Beier Transport A/S 31. oktober: Transportfirmaet Leman dropper som de første samarbejdet med Kurt Beier Transport A/S efter nyheden om slumlejren. Siden følger speditørfirmaet Nagel Group, transportgiganten DSV og store samarbejdspartnere som Arla og JYSK.

Slumlejr er ulovlig 31. oktober: Vognmanden har ikke tilladelse til at have chauffører boende i containere, skriver Fagbladet 3F. - Virksomheden har ikke søgt en byggetilladelse, og benyttelsen af pavillonerne til bolig er ulovlig. Vi var overraskede over, hvad vi så i dag, siger Jane Petersen, teamleder hos Aabenraa Kommune i afdelingen Byg, Kultur, Miljø & Erhverv, der var med under politiets aktion.

Slumlejr pist væk 31. oktober: Hvor der for få dage siden lå en slumlejr på området ved vognmand Kurts Beiers afdeling i Padborg, er der nu ingen spor tilbage. Vognmanden har fjernet alle containere og løsdele, så der er kun en tom plads tilbage, skriver Fagbladet 3F.

Minister kendte til chaufførfidus i et år 31. oktober: JydskeVestkysten skriver, at transportminister Ole Birk Olesen i december 2017 blev kaldt i samråd, hvor emnet også var Kurt Beier Transport A/S, der hyrede folk til en månedsløn på 7.500 kroner i Usbekistan, Kasakhstan og på Filippinerne.

Dengang sagde Ole Birk Olesen selv: - Jo mere jeg tænker over denne sag, desto mere begynder jeg at hælde i retning af, at der muligvis er en form for hul (i lovgivningen, red.). Det kan ikke passe, at vi ikke har indflydelse på i Danmark, hvor mange usbekere - for eksempel - der skal køre lastbil i Danmark.

Hasteforespørgsel i Folketinget Vognmand: Jeg overholder loven 31. oktober: Kurt Beier Transport A/S venter ikke, at sagen fører til noget. Det oplyser firmaets advokat, Anders K. Németh, ifølge Ritzau: - Jeg er ganske overbevist om, at det ved undersøgelsens afslutning vil kunne konstateres, at der ikke på nogen måde er sket overtrædelser af gældende lovgivning, siger advokaten.

Kurt Beier Transport A/S meldt til Europol for menneskehandel 1. november: Den hollandske fagforening FNV - VBN har ifølge Fagbladet 3F sendt en formel anmodning til Europol om beskyttelse af ofre for menneskehandel, der blandt andet arbejder for selskaber med relation til Kurt Beier-koncernen.

Melder sig ud af ITD, ATL og DI 1. november: ITD meddeler sidst på dagen, at Kurt Beier Transport A/S har besluttet at opsige sit medlemskab af hensyn til

branchens og ITD’s renommé. Godt en dag senere meddeler DI, at Kurt Beier Transport A/S også har meldt sig ud af DI og ATL efter at være blevet bedt om en redegørelse.

2. november: EL indkalder regeringen til en hasteforespørgsel i Folketinget om sagen den 7. november.

Flere sydjyske transportfirmaer har filippinske chauffører 2. november: TV Syd fortæller, at flere sydjyske firmaer, bl.a. Contrans A/S i Kolding, har filippinske chauffører. Contrans har 60 filippinske chauffører, som er ansat gennem en køreskole i Letland.

Ifølge Contrans’ direktør, Axel P. S. Junker, får chaufførerne nogle andre vilkår og en anden løn, end man har set hos Kurt Beier Transport A/S.

Talrige filippinere venter i Polen på at blive ansat hos Kurt Beier Transport A/S 4. november: Fagbladet 3F rapporterer, at mindst 38 filippinske chauffører opholder sig i Polen, hvor de venter på en arbejdstilladelse, hvorefter de skal hyres af Kurt Beier Transport A/S og køre i Danmark. ■ November 2018 | DTL magasinet | 23

→

KLIMA // ALTERNATIVE BRÆNDSTOFFER

DANMARK Markedsandel gasbiler 2018

Markedsandel el-biler (nyregistreringer seneste år)

2,5

25 21 %

20

2,0

18 %

19 %

2,2 %

15

1,5

10

1,0 8%

1,1 %

1,0 %

0,9 %

0,8 %

7%

0,5

5 0%

k ar

n

an D

lg Be

m

ie

et Tj

ek

ki

e ig Sv er

an nl Fi

an

Ita

m

lie

d

n

k ar

n D

nn ita br

0%

0

St or

H ol

la

ie

nd

ig kr Fr an

nd la Ty sk

N or ge

0

Kilde: EAFO (European Alternative Fuel Observatory)

I skemaet nedenfor, kan du bl.a. se de gængse alternativer til diesel, om de dur til tung godstransport, om de er tilgængelige i Danmark, CO2-besparelsen sammenlignet med diesel m.v.

CO2-besparelse i forhold til diesel

Partikelforurening?

Anvendelig til tung godstransport?

Anvendelig til varebiler?

Tilgængelig i Danmark?

Hvor bruges det?

Lastbilmærke

HVO (biodiesel) *

- 100 %

ja

ja

ja

nej

Sverige, Finland, Norge

Alle dieselbiler

CNG/LNG biogas

- 90-100%

reduceret

ja

ja

CNG: ja LNG: nej

Sverige, Holland, Frankrig

IVECO, Volvo m.fl.

- 25%

reduceret

ja

ja

CNG: ja LNG: nej

EU

IVECO, Volvo m.fl.

- 100 %

nej

nej

ja

ja

EU

Renault, Scania, MAN, Volvo, DAF

Reduceret hvis vindenergi

reduceret

ja

ja

ja

EU

Renault, Scania, DAF m.fl.

CNG/LNG naturgas El ** Hybrid ***

* Produceret af affald. ** Produceret med vindenergi. *** HVO/el eller diesel/el.

ORDFORKLARING HVO: Hydrogenereret vegetabilsk olie, også kaldet biodiesel. Fremstillet på basis af plantedele eller biologisk affald.

Dieselmotorer kan køre på rent biodiesel.

CNG: Komprimeret gas (naturgas eller biogas). CNG er ikke så komprimeret som LNG. Man kan derfor ikke medbringe

24 | DTL magasinet | November 2018

så meget gas, hvorfor CNG ikke er egnet som brændstof til lange ture.

LNG: Flydende gas (naturgas eller biogas). I flydende form kan lastbilen ifølge IVECO medbringe gas nok til en rækkevidde på op til 1.600 km.

Tekst Niels Møller Madsen

HÆN E G R

I KLIMABREMSEN Der er kommet gang i tilskud til klimavenlige brændstoffer til transportsektoren i andre lande, og vare- og lastbilfabrikanterne sender klimavenlige køretøjer på markedet i en lind strøm. I Danmark hænger vi i bremsen. Transportsektoren var end ikke med, da regeringen fremlagde sit klimaudspil i oktober De store bilfabrikker har lugtet lunten. De glade dage på fossilt brændstof er på retur.

Fremover skal varer transporteres med køretøjer, der kører på el, biogas, biodiesel, brint eller noget helt femte. På efterårets store transportmesse, IAA i Hannover, viste fabrikanterne den ene lastbil efter den anden med det til fælles, at diesel ikke er drivmidlet.

På IVECO’s stand var der sågar slet ikke en dieselbil at se. De besøgende kunne i stedet beskue et udvalg af fabrikkens gas- og gas/el-biler. Dertil plancher, der fortalte om, hvordan affald fra gartneriet kan udnyttes til at lave brændstof til de biler, som transporterer grøntsager og frugter.

Regeringen nedsætter en kommissi­ on Sammenlignet med vores nabolande hænger Danmark i bremsen, når det gælder omstilling til klimavenlige brændstoffer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meldte først i oktober ud, at ambitio

nen i Danmark er et stop for benzin- og dieselbiler i 2035 – 10 år efter, at de er standset i Norge og forventeligt fem år efter tyskerne. Meldingen kom i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens klima-udspil.

Udspillet indeholdt ikke noget videre om regeringens planer for to af de helt store udledere af CO2, landbruget og den tunge transport. De to områder er blevet henvist til en kommission, som endnu ikke var nedsat ved redaktionens slutning.

Vores nærmeste nabolande går anderledes radikalt til værks.

el, får man i Norge en ekstra skrotpræmie på 13.000 kroner ved skrotning af benzineller diesel-varebil og køb af el-varebil.

Tyskland satser milliarder Tyskland forventes at stoppe salget af benzin- og dieselbiler i 2030. Landet satser mange milliarder på el- og brintbiler og infrastruktur og har en forventning om 500 brintstationer, en halv million brintbiler og 2.000 brintbusser i 2025. Bilers størrelse og deres CO2-udledning indgår i den årlige afgift og i LKW-MAUT’en for tunge køretøjer for at fremme skift til mere klimavenlig brændstof.

Holland ledende på gas Holland planlægger et stop for salg af benzin og dieselbiler i 2030. Landet har fjernet skat på grønne firmabiler. Med 162 stationer til tankning af CNG og 21 til tankning af LNG ligger landet i førergruppen, når det gælder om at give bilister og vognmænd mulighed til at skifte til biogas som brændsel.

Norsk benzin- og dieselstop i 2025

Sverige satser stort

Norge stopper således for salg af benzin- og dieselbiler herunder varebiler under 3.500 kg i 2025. Elbiler er fritaget for moms og registreringsafgift, fritaget for bompenge ved indkørsel til de store byer, har adgang til busbaner, er fritaget for motorvejsafgift og får mindst 50 procent rabat på færger.

For at skubbe yderligere på overgangen til

I Sverige får man et tilskud på 60.000 svenske kroner til køb af biler, der udleder under 60 g CO2 pr. km. Landet har nedsat den årlige afgift også for tunge køretøjer, der kører på på alternative drivmidler eller hybrider. Imens hæves den årlige skat på fossilbiler og særligt dieselbiler. Afgiften på benzin- og diesel øges med fire procent år-

→

November 2018 | DTL magasinet | 25

→

KLIMA // ALTERNATIVE BRÆNDSTOFFER

DANMARK HÆNGER I KLIMABREMSEN...

Volvos modelprogram indeholder flere store lastbiler, som kører på en kombination af biodiesel og biogas. Prøvekørsler har vist, at bilerne performer stort set på linje med diesellastbiler. Foto: Volvo Trucks

ligt. Grønne firmabiler slipper billigere i skat.

Landet er helt i front, når det gælder muligheden for at tanke biodiesel (HVO) og biogas med 177 CNG-tankstationer og 6 LNG-tankstationer. Måske ikke så sært, for Volvo Trucks er for nyligt begyndt at producere tunge lastvogne, hvis drivmiddel er biogas.

DTL efterlyser konkrete planer I Danmark savner DTL konkrete planer om at komme i gang og initiativer, som vognmandsvirksomhederne kan forholde sig konkret til, når de skal investere i mere klimavenlige vare- og lastbiler.

- Vognmændene er klar til at bruge mulighederne for en grøn omstilling, men de kan ikke gøre det alene, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

– Man kan ikke bare udbyde en ny og miljømæssigt bedre transport, hvis ikke kunderne er interesserede i at købe den.

Så er man ikke vognmand ret længe. Det er nødt til at være et fælles projekt mellem befolkningen, staten, kommunerne og vognmændene. Men så kan det også lykkes til glæde for alle, siger han.

26 | DTL magasinet | November 2018

Centrale faktorer for en grøn hverdag

forsyningsstrategi, siger Erik Østergaard.

DTL har peget på en række centrale faktorer, der skal være styr på, før godstransporten for alvor kan komme i gang med en grønnere hverdag: - Rammerne bør omfatte fokus på et intelligent el-net, udbygning af ladestandere, udbygning af påfyldningsmulighederne for gas til biler og lastbiler på gasnettet og forsøg med ladning af lastbiler under kørsel på udvalgte motorvejsstrækninger, siger Erik Østergaard.

- Vi anerkender, at regeringen på baggrund af energiaftalen vil formulere en gasstrategi, som skal skabe det nødvendige grundlag for et markedsbaseret og kommercielt udnyttet gas-system. Vi anerkender også puljen til udbygning med biogas og andre grønne gasser. Men vi savner mere konkrete bud: Fx at man vil understøtte biogas og andengenerations biodiesel (HVO) via fx afgiftspolitik eller ved at fremskynde indsamlingen af husholdningsaffald og gøre den tilgængelig for industrien som indeholdt i regeringens

Skel til svenskerne Det er samtidig afgørende, at der reelt kan ske anvendelse af HVO, og det kræver forsyningssikkerhed. Den findes ikke i dag i Danmark, men her kunne danske politikere lære meget af Sverige, mener han.

– Desuden bør der ske lempelser af leveringsregler for nattelevering af varer, hvis det sker ved el-drift. Der er også behov for forsøg med online kørselsdata til optimering af kørslen og test af el-køre­tøjer på lukkede arealer som havne og lufthavne.

- Et særligt behov drejer sig om finansieringskoncepter til erhvervet. Alternative biler er dyre i indkøb, men billige i drift. Den barriere skal de små vognmænd hjælpes over. Der er brug for låneordninger ligesom til energirenovering og varmepumper, som tager højde for dette forhold, mener Erik Østergaard. ■ Kilde: Bl.a. EAFO (European Alternative Fuel Observatory)

ALTERNATIVE BRÆNDSTOFFER // KLIMA

→

Tekst og foto Niels Møller Madsen

Vognmand:

FJERN CO2-AFGIFTEN FRA BIOGAS

Efterlyser incitamenter til at skifte

Vognmand Thomas Jensen ville hjertens gerne skifte fra diesel til biogas. Gassen er der. Bilerne ligeså. Men høje CO2-afgifter på den ellers klima-neutrale biogas forhindrer skiftet

D

er er ikke noget, som vognmand Thomas Jensen fra Rødekro Kurér i Sønderjylland hellere ville, end at skifte sine 47 dieselbiler ud med 47 klimavenlige, biogasdrevne biler.

I sidste måned var han i Italien for at prøvekøre Ivecos Daily Natural Power, som netop kører på biogas eller porretoppe, som Thomas Jensen siger. Efter hans mening kører biogas-bilen bedre, den har en bedre gangkultur, er mere komfortabel og er mere lydsvag end sin diesel-fætter.

Den kunne han fint se som flådebilen hjemme i Rødekro.

Der er bare den hage ved det, at selv om biogas ikke belaster klimaet, så er gassen alligevel belagt med CO2-afgift, som om

den blev drevet af diesel, som i høj grad belaster klimaet. Afgiften gør bilen 30 procent for dyr at køre i sammenlignet med dieselbilen, og derfor må Thomas Jensen fortsætte med sine diesel-varebiler.

Har også kone og børn - Jeg synes jo, at jeg ville gøre samfundet en tjeneste, hvis jeg skiftede til biogas i mine biler, så jeg forstår egentlig ikke, at det skal være så voldsomt dyrt at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til klimaet, siger Thomas Jensen.

Når det ligger ham på sinde at skifte til mere grøn transport, er det, som han siger bl.a. fordi, ”jeg har også kone og børn”. Og skal klimamålene nås, dvs. udledningen af CO2 nedbringes, så er transportvirksomhederne nødt til at skifte drivmiddel i deres biler.

- Jeg vil også gerne gøre mit firma kendt for at tage hensyn til klimaet og have en grøn profil i markedet. Det kan være den afgørende lille ting, hvis man skal få opgaver i et meget tæt marked. Men med de priser på biogas kan jeg ikke få en forretning til at hænge sammen, siger han, der også er formand for DTL's Specialforening for Kurér- og Varebilstransportører, SKV.

Regeringens klimaudspil, som kom i begyndelsen af oktober, mener Thomas Jensen er ”fint nok”.

- Men vi er bare ikke tænkt ind i udspillet. Udspillet fokuserer for ensidigt på el-biler og for lidt på biogas. Vi har brug for det offentlige, hvis brugen af alternative brændstoffer som biogas skal vinde udbredelse. Gasinfrastrukturen er der, der skal bare sættes standere op. Biogassen produceres i stadig stigende omfang. Så det undrer mig, at regeringen ikke har tænkt på det, siger Thomas Jensen.

Han efterlyser incitamenter til at køre så grønt som muligt: - Man bliver fx ikke præmieret for at køre Euro 6-varebiler i stedet for Euro 4 eller 5. Det burde man måske. Og der bør ikke være CO2- og energiafgifter på brændstoffer, som ikke belaster klimaet. Virksomheder, der opfører sig hensigtsmæssigt i forhold til klimaet, bør kompenseres på en eller anden måde, mener Thomas Jensen. ■ - Jeg synes jo, at jeg ville gøre samfundet en tjeneste, hvis jeg skiftede til biogas i mine biler, så jeg forstår egentlig ikke, at det skal være så voldsomt dyrt at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til klimaet, siger vognmand Thomas Jensen fra Rødekro Kurér i Sønderjylland.

November 2018 | DTL magasinet | 27

→

KLIMA // ALTERNATIVE BRÆNDSTOFFER

CIRCLE K: TILSKUD TIL ALTERNATIVE BRÆNDSTOFFER ØNSKES Det er paradiset om igen. C02 suges ud af atmosfæren. Herefter blandes den med brint produceret fra vand i en elektrolytisk proces med elektricitet fra vindmøller, og vupti har du et helt forureningsfrit og klimaneutralt brændstof, der uden videre kan tankes fra eksisterende tankanlæg og direkte i de kendte dieselmotorer til den tunge transport.

Peter Rasmussen, direktør for brændstof hos Circle K, tror på den nye og næsten ukendte elektrofuel, som det bedste alternativ, når vi på den lange bane skal skifte til helt klimaneutrale brændstoffer.

- Vi har vinden fra møllerne, CO2 er der for meget af i atmosfæren, den elektrolytiske proces er kendt, og vi har distribu­

tionssystemerne og tankanlæggene. Så det ligger lige for, siger han og fortsætter: - Vi får brug for rigtig meget brændstof, og her tror jeg, vi kommer til kort med biobrændstoffer som biogas og biodiesel.

De er fine alternativer i en overgangsperiode, til elektrofuel’en er kommet op i volumen og dermed ned i pris. Men jeg tror, det er der, vi ender. Med personbiler, som kører på batterier og den tunge transport,

som kører på elektrofuel, siger han til DTL Magasinet.

Han efterlyser, at der bruges flere penge på offentlig forskning i alternativer til fossile brændstoffer fx på forsøgsanlæg vedrørende elektrofuel. Og så efterlyser han krav om, at køretøjerne skal være mere fleksible, så de kan køre på ikke-fossile brændstoffer. Sidst, men ikke mindst efterlyser han tilskud til alternative brændstoffer.

- Hvorfor er det ok, at vi tager os af den enkeltes helbred, men ikke af samfundets helbred, som jo er det, det handler om, når vi taler klimavenlige brændstoffer? Samfundet skal lave rammerne, så det kan betale sig at investere i forskning og i anlæg og at tilbyde klimavenlige brændstoffer. Der er vi ikke endnu i Danmark, slutter han. ■

Din vej til værdifulde medarbejdere Brug DTLs jobportal, når du skal finde dine nye ansatte.

På www.transportjob.nu kører du dig frem i forreste række, når det gælder om at nå de bedste i transportbranchen.

Som medlem af DTL får du særpriser på stillingsopslag. Hør mere på telefon 71 74 75 77.

Følg os på Facebook – styr direkte mod de stærkeste

28 | DTL magasinet | November 2018

facebook.com/transportjob/

Tekst og foto Finn Bjerremand

→

HIGH CAPACITY TRANSPORT // TEKNIK

KLIMATESTER EKSTRA LANGE VOGNTOG Volvo og Kinnarps har fået den svenske Transportstyrelsens tilladelse til at køre løs med et nyt DUO2-projekt, hvor der i forvejen kører vogntog med to 13,6 m lange trailere og op til 34 m i totallængde.

Hensigten fra Kinnarps side er at undersøge om, HCT (High Capacity Transport) kan bidrage til at reducere både klimapåvirkningen og antallet af transporter.

Vogntoget omfatter en treakslet Volvo-lastvogn og to to-akslede kærrer, alle med vekselladsopbygning, som dermed kan klare tre stk. 7,82 m lange lad samtidig. HCT-vogntoget kommer indledningsvis til at køre mellem Skillingaryd,

Jönköping og Kinnarp med en samlet strækning på cirka 1.000 km i døgnet.

Målet med projektet er, at den samlede kørselsstrækning dagligt skal reduceres til 750 km, ved at man sparer en tur væk hver dag.

- For Volvo er projektet med DUO-kærre en vigtig del af HCT-konceptet. Vi har arbejdet længe med at få dette projekt på landevejen med tre vogntog ud på vejene, siger Lena Larsson, der er projektleder og HCT-ekspert ved Volvo Trucks.

Vogntoget er optimeret for at få så meget volumen som muligt med ved en totalhøjde på 4 m, og totallængden er på 27,35 m, mens den tilladte vogntogsvægt

er 64 ton. For at kunne opnå en indvendig lastehøjde på 2,95 m, er hele vogntoget med lav kørehøjde, og luftaffjedringen er med stor niveauregulering for at kunne tilpasse sig både lastning, losning og kørsel. Ved at tilkoble en ekstra kærre har man forøget lastevolumen med 50 procent, så den totale volumen ligger på 150 m3. DUO2-kærrekonceptet har den fordel, at man altid kan håndtere begge kærrer med forvognen, hvor det fx er svært at komme til med en lang trailer. ■

Læs mere om DUO2-projektet på https://duo2.nu/

Modulvogntogene fylder 10 år Mandag d. 24. november 2008 sendte daværende transportminister Lars Barfoed (K) det første modulvogntog ud på de danske veje. Det skete ved en højtidelighed på Høje Taastrup Transportcenter. Dengang havde de lange transporter lov til at køre på motorvejsnettet. I dag, 10 år senere, må de køre på hele statsvejnettet og på mange kommunale veje. På billedet er det fragtmand Kurt Nielsen fra Werner Nielsen A/S i Horsens sammen med chauffør Per Stam, der kørte modulvogntoget, som bestod af en Scania R480 samt en Kel-Berg-link tilkoblet en Schmitz Cargobull-gardintrailer. Foto: Finn Bjerremand. ■

November 2018 | DTL magasinet | 29

→

TEKNIK // MULTIKONTROL

En politiassistent har overtaget betjeningen af lastvognen under bremsetesten.

Tungvognskontrol:

96 GIK I FÆLDEN Kom med DTL Magasinet på multikontrol med Tungvognscenter Syd og fem andre offentlige myndigheder

1

87 kontroller og 96 sigtelser. Det var udbyttet af en stor kontrolaktion af tunge køretøjer, som Tungvognscenter Syd gennemførte på den fynske og østjyske motorvej i begyndelsen af oktober.

DTL Magasinet var med på den ene kontrol, som fandt sted ved Kildebjerg rasteanlæg vest for Odense.

Tungvognscenter Syd, der hører ind under Sydøstjyllands Politi, og som er hjemmehørende i Vejle, blev assisteret af Færdsels-, Fødevare- Trafik- og Skattestyrelsen samt det Veterinære Rejsehold. Ikke færre end 80 medarbejdere fra de fem myndigheder var udkommanderet til kontrollen.

- Når vi foretager en stor multikontrol som denne i samarbejde med andre myn30 | DTL magasinet | November 2018

digheder, får vi en unik mulighed for at tjekke de tunge køretøjer for mange andre ulovligheder end trafikfarlige forhold, siger politikommissær Stig Simonsen, leder af Tungvognscenter Syd. Kontrollen omfattede både om reglerne for køre- og hviletid blev overholdt, reglerne for transport af dyr, samt reglerne for særtransporter og om førerne var påvirkede af spiritus eller narko. Desuden var der også et særligt fokus på cabotage-transporter, uopmærksomhed og manglende udsyn fra førerpladsen.

Bremseholdet var til stede Den transportable bremseprøvestand var også med, så der var mulighed for at få af-

prøvet om bremserne virkede og overholdt lovens mindstekrav.

Det viste sig, at nogle havde problemer på dette felt. Et firma havde en ellers pæn sættevogn, som dagen før kontrollen havde være til eftersyn, men man havde ikke tjekket bremsearmenes vandring på tromlebremserne. Det viste sig, at bremsevirkningen var meget lav. Så lav, at godset måtte lastes over på et andet køretøj, mens den pågældende sættevogn fik fjernet nummerpladen.

Efter at bremserne var strammet op af en kompetent mekaniker, kunne den dog få lov til at køre til syn. Eksemplet viser, at det betaler sig at lave professionelt eftersyn på sine bremser.

Næsten 200 køretøjer blev tjekket Myndighederne nåede over de to dages kontrol på henholdsvis Kildebjerg og Ejer Bavnehøj rastepladser at kontrollere 187

Tekst og foto Finn Bjerremand

Et vogntog får her tjekket bremserne på forakslen i den mobile bremseprøve­stand.

køretøjer, og her af var de 113 udenlandske. Der blev rejst sager på 35 køretøjer, hvoraf de ni var udenlandske. Det blev til 96 sigtelser, heraf var de 32 mod udenlandske chauffører og vognmænd. Der blev skredet ind over for sjusk med udsynet fra førerpladsen. En dansk chauffør blev sigtet for kørsel under påvirkning af narkotika, og en af politiets narkohunde fandt tre gram hash i førerhuset hos den pågældende chauffør.

En enkelt lastvogn blev klampet på Ejer Bavnehøj, fordi der var manipuleret med tachografen, og der skulle stilles en sikkerhed, inden vognen kunne frigives.

Et modulvogntog blev stoppet på Kildebjerg, og de to moduler blev holdende, indtil trækkeren havde været forbi en synsvirksomhed for at få fastslået koblingsdata, så man kunne se, at den opfylder reglerne for at trække et modulvogntog.

Falske dokumenter udløste stop

Politiet pakker deres bremseprøvestand sammen i en trailer.

En lastvogn viste sig at tilhøre et firma, som er oprettet ved anvendelse af falske dokumenter,

hvorfor lastbilen blev beslagslagt på stedet.

Senere under samme kontrol blev yderligere en lastbil fra samme firma beslaglagt. Og der er nu en efterforskning i gang i forhold til mulige overtrædelser af straffeloven.

Der blev konstateret overtrædelser som omfattede fejl og mangler, dimensioner (længde, bredde og højde på køretøjer og vogntog), farligt gods-reglerne, godskørselsloven, fejl ved tachograf, overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, manipulation, manglende kvalifikationsbevis, lov om euforiserende stoffer, regler om kørsel med modulvogntog, særtransportbekendtgørelsen, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, og der blev i alt indkaldt 11 lastvogne til syn, mens en enkelt lastvogn og to trailere fik kørselsforbud.

Politikommissær Stig Simonsen, leder af Tungvognscenter Syd, opsummerer kontrollen: - Generelt ser det godt ud, og det er stort set det samme billede, vi ser. Der er mange derude, som gør et godt stykke arbejde for at holde deres materiel i orden. Men i takt med at vi bliver bedre, finder vi også flere, der laver manipulation og det er ikke i orden, siger han. ■

Vinteren er på vej G odt på vej ind i vinterhalvåret er der risiko for dårligt vejr og dermed også dårligt føre. Så rejser spørgsmålet sig, om udstyret er i orden. I hvert fald hvis man kører til vore nabolande.

Selv om man udelukkende kører natio­ nalt, er det en god idé at have gode dæk, som passer til føret. Samtidig er det godt at have eventuelle sættevognskoblinger smurt med en god kvalitet fedt, så for stor friktion undgås.

I vore nabolande er der forskellige krav til dækbestykningen.

I Norge skal der fra 15. november til 31. marts være vinterdæk på alle køretøjets eller vogntogets hjul. Det gælder køretøjer med en totalvægt på mere end 3.500 kg.

Samtidig er der krav om minimum 5 mm mønster i dækkene fra 16. oktober til 30. april i Nordland, Troms og Finnmark Fylke samt fra den 1. november og frem til den 2. påskedag i resten af landet. Desuden er der

krav om, at der medbringes snekæder.

I Sverige er der krav om anvendelse af vinterdæk i perioden 1. december til 31. marts, og når der er vinterføre. Det trækkende køretøj skal have mindst 5 mm mønster i alle dæk, og der skal være vinterdæk på trækhjulene. Det bliver dog anderledes til vinteren 2019/2020, hvor der i Sverige kommer krav om vinterdæk på alle vogntogets hjul.

I Finland er der ingen specifikke krav om anvendelse af vinterdæk.

I Tyskland er der krav om anvendelse af vinterdæk, hvis vejrforholdene fordrer det, fx når der er is, sne eller frostforhold.

Kravet gælder ikke påhængskøretøjer. ■

Det gælder om at få det rigtige fodtøj på bilen til vinteren.

Foto: Finn Bjerremand

November 2018 | DTL magasinet | 31

→

XXXXXX TEKNIK XXXXXX// TRAILERE

ALSIDIG MASKINKÆRRE Ny AMT-kærre kan være almindeligt registreret, indgå som et element i et modulvogntog eller køre som blokpåhængsvogn

F

leksibilitet, lav egenvægt, brugervenlighed og lang holdbarhed er vigtige faktorer, når der skal anskaffes specialkøretøjer. Det var også vigtige faktorer for vognmand Jens Erik Pedersen, indehaver af J.E. Transport i Kalundborg, da han skulle købe en ny maskinkærre. Jens Erik Pedersen har transportopgaver, hvor der skal flyttes maskingods, der også kan være selvkørende. Derfor var det et vigtigt krav, at der er fleksible ramper på køretøjet. Valget faldt på en

AMT-maskinkærre af typen MK 300, som er leveret af MTDK A/S i Randers, og som har alt, hvad man næsten kan tænke sig af udstyr og finesser.

Lav kørestilling Den nye kærre er bygget med en kraftig trækstang, som kan forlænges ud i to ekstra længder à hver 910 mm. På den måde kan den matche koblingskravene til højere totalvægte i blokvognsudførelse. Det lavtbyggede chassis er konstrueret i IPE-profilstål 600 med tværvanger i specialstål, som har skrå understivning, hvor kantrammen er lavet i opbukket profil 140-160. I bagen-

AMT-maskinkærren er leveret af MTDK A/S i Randers og har alt, hvad man næsten kan tænke sig af udstyr og finesser.

32 | DTL magasinet | November 2018

Tekst og foto Finn Bjerremand

Kærrens chassis og alle metaldele er galvaniseret, så den kan holde i mange år.

den skråner det sidste stykke bag bagerste aksel nedad med seks grader, så ramperne ikke skal klare hele højden fra jorden og opad, når der skal udføres lasteoperationer.

Den gennemgående ladhøjde er på blot 0,88 m i kørestilling, og akselbestykningen består af tre SAF-aksler af typen 12 tons med tromlebremser i størrelsen 17,5”. Det udløser et samlet tilladt akseltryk på 24 tons som almindelig registreret. Hvis kærren skal køre som blokpåhængsvogn, kan det samlede akseltryk nå helt op på 36 tons.

De tre aksler er ophængt i luftaffjedring med hæve-/sænke-ventil og er placeret med en indbyrdes afstand på 1,31 m. De er udstyret med 12 hjul i størrelsen 245/70 R 17,5 med M+S mærkning, så de giver høj sikkerhed i vinterføre. De kan dermed køre i områder med krav om vinterdæk.

Kærrens bremseanlæg er bygget med ABS/EBS/RSP samt integreret vægtsystem, og der er Duomatic-kobling på slangerne.

Trækstangen er udstyret med et VBG 57 mm-trækøje og et luftstyret låsesystem til udtrækket. Såvel luftslangerne som hydraulikslangen og elkabler er ført ud gennem trækstangen, så de ikke hænger for langt ned, når trækstangen er skubbet sammen.

Bunden er bygget, så den kan klare udfordringerne fra mange forskellige slags entreprenørmaskiner. Der er nedlagt en 40 mm Kerruing-hårdtræsbund mellem længdevangerne med undtagelse af toppen over hjulene, hvor der i stedet er nedlagt en 5 til 7 mm stålplade, så der kan blive plads til, at akslerne kan vandre op og ned i luftaffjedringen.

Fleksible ramper I begge sider er der udtrækkelige sideforbredninger, som er lavet i galvaniseret

stålrør. Der kan nedlægges medfølgende hårdtræsplanker, som passer direkte ned over og dermed gør ladet bredere. Det er med til at hæve trafiksikkerheden ved transport af bredt gods, som behøver understøtning, fx en selvkørende maskine med stor sporvidde.

I bagenden er der hydraulisk aktiverede dobbeltramper, fordelt med en 2,7 m rampedel, der foroven har en hængende rampedel på 1,2 m i en bredde af 0,8 m. Når ramperne lægges ned, folder de bagerste korte rampedele sig ud, så begge ramper ligger fladt ned som en enhed. Med en samlet længde på 4,1 m er ramperne klar til, at et køretøj med selv lav frihøjde kan rulle sikkert op.

Ramperne kan køres tæt sammen, så fx en trehjulet maskine med forhjulet i midten kan køre op. Omvendt er det også muligt at sideforbrede ramperne til 2,9 m, så ethvert behov kan efterkommes. Og ikke nok med det. Ved overgangen fra bagenden til ramperne er der desuden lavet to vipbare overkørselsplader, som betyder, at maskinerne med små hjul ikke sætter sig fast i mellemrummet mellem kærre og ramper. Pladerne kan let tages af, hvis der skal transporteres store tunge maskiner på bånd.

Godset kan sikres Der er tænkt på surring af godset på flere måder. Fx er der otte par ti-tons surringsringe, otte par fem-tons surringsringe implementeret i gulvet langs langvangerne, otte par kæpstokkehuller placeret forskellige steder, samt tre tværgående hulskinner, der kan justeres i bredden for fastgørelse af båndmaskiner. Dertil kommer stokke af forskellig art, samt fire styrestokke til båndmaskiner, så der

To nedklappelige plader dækker åbningen mellem bagenden på kærren og ramperne og sikrer, at selv maskiner med små hjul ikke sætter sig fast i mellemrummet. Når der transporteres tungere maskiner, kan de to plader let afmonteres.

Med ramperne samlet kan selv små køretøjer med smal sporvidde og centermonterede hjul køre sikkert op på ladet.

er gode muligheder for at fastgøre godset uanset arten.

Kærrens el-system består af et 24 volt-­ anlæg, med seks Ermax-trekammer-baglygter, to baklys, sidemarkeringslamper, nummerpladebelysning, to arbejdslys monteret på den forreste del af ladet, samt to arbejdslys placeret efter midterakslen, alle af LED-typen. Oven over de almindelige lys er der bagerst monteret blinklys til at advare andre trafikanter.

To sæt modulstøtteben i henholdsvis forende og bagende sikrer, at kærren kan parkeres med læs. Den kan derfor altid kobles fra uanset belastningen.

Under ladet både forrest og bagerst er der udtrækkelige forbredningstavler med lys og reflekser, som gør det let at afmærke en bred last. For at sikre mest muligt ved baglænskørsel er der også en hørbar bakalarm. ■ November 2018 | DTL magasinet | 33

→

ARBEJDSGIVER // SERVICENYT

Tekst Advokat Maria Nymann, DTL-A/Dansk Erhverv

Holder du lukket mellem jul og nytår?

Hvis din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, eller du ikke har behov for, at alle dine medarbejdere kommer på arbejde mellem jul og nytår, er det tid til at få det planlagt Hvis du holder helt lukket mellem jul og nytår, skal du huske at varsle ferielukning med mindst en måneds varsel, det vil sige senest den 27. november 2018.

Hvis helt lukket Når du holder ferielukket mellem jul og nytår, er det vigtigt, at du har reserveret det nødvendige antal feriedage hos dine medarbejdere, så de kan bruge dem til at holde fri på disse dage. Hvis de ikke har flere eller nok feriedage tilbage, skal du som arbejdsgiver betale for, at de holder fri.

Dette gælder dog ikke, hvis dine medarbejdere har optjent under 15 feriedage i hele 2017, som de kan anvende i ferieåret 2018/2019. I så fald skal de selv betale for feriedagene mellem jul og nytår.

Hvis delvis lukket Hvis du kun har brug for, at en del af medarbejderne er på arbejde mellem jul og nytår, skal du også huske at varsle det nødvendige antal medarbejdere ferie i denne periode. Varslet er en måned, og du skal derfor give de relevante medarbejdere besked senest den 27. november 2018.

Du kan kun varsle ferie over for de medarbejdere, der stadig har feriedage tilbage. Hvis du alligevel varsler juleferie over for medarbejdere, der ikke har flere feriedage, skal du betale for feriedagene.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening, hvis du har spørgsmål til reglerne om varsling af ferie og ferielukning. ■

Nu kan du lave digitale ansættelseskontrakter DTL’s arbejdsgiverforening har udviklet en digital udgave af ansættelseskontrak­ terne til chauffører, som gerne skulle gøre arbejdet nemmere for dig, når du skal udarbejde nye ansættelseskontrakter.

tige indhold. Husk at ansættelseskontrak­ ten skal være udleveret og underskrevet af chaufføren senest anden hverdag efter, at ansættelsesforholdet er startet.

Ansættelseskontrakt på fire sprog Særlige vilkår Sidst i kontrakten er det som hidtil muligt at indsætte såkaldt særlige vilkår, som du kan vælge at medtage i ansættel­ seskontrakten, hvis det er relevant for ansættelsesforholdet. Det er muligt at ændre i vilkårene, så du kan tilpasse dem til dine særlige forhold. Derudover kan man tilføje andre vilkår efter behov.

Husk at læse kontrakten igennem Når du har printet ansættelseskontrakten, er det vigtigt, at du læser kontrakten grun­ digt igennem for at sikre, at den har det rig­

34 | DTL magasinet | November 2018

Ansættelseskontrakten kan ud over på dansk også udskrives på engelsk, tysk og fransk. Vær opmærksom på, at de særlige vilkår er på dansk også i de udenlandske udgaver.

Har du brug for at udlevere en ansæt­ telseskontrakt på et af de øvrige sprog end dansk, skal du altid huske, at den danske udgave er den originale og dermed den, der er gældende for ansættelsesforholdet.

Husk derfor også at udskrive og få underskrevet den danske udgave af ansættelses­ kontrakten.

Her kan du finde de digitale ansættelseskontrakter På DTL’s hjemmeside under ”Arbejdsgiver” kan du finde de digitale ansættelseskon­ trakter til både fastansatte chauffører og afløsere. ■

SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE // ARBEJDSGIVER

→

Tekst Dansk Erhverv/DTL-A

→

Vognmand skulle betale chaufførernes skattesmæk

R eglerne om rejsegodtgørelse

Efter ligningslovens regler kan medarbejdere få en skattefri rejsegodtgørelse til dækning af rejseudgifter, når rejsen varer mindst 24 timer. Som forudsætning for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til medarbejdere skal arbejdsgiveren kontrollere, at betingelserne for at udbetale den

En transportvirksomhed udbetalte skattefri rejsegodtgørelse uden at føre kontrol med, om der reelt kunne ske udbetaling. Det kunne der ikke, hvorfor medarbejderne blev beskattet af det udbetalte beløb. Virksomheden blev herefter dømt til at betale medarbejderne et kompensationsbeløb svarende til deres tab

skattefri godtgørelse er opfyldt.

Kontrollen skal ske ved at sikre, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt, rejsens mål med eventuelle

Sagen drejede sig om en transportvirksomhed, der udbetalte skattefri rejsegodtgørelse til sine chauffører som led i deres aflønning. Under et kontrolbesøg fra SKAT blev det konstateret, at virksomheden ikke havde ført kontrol med, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var til stede.

SKAT fandt også, at der var sket fejl i udbetalingerne. Derfor blev chaufførerne blev beskattet af hele det beløb, som oprindeligt var blevet udbetalt som skattefri rejsegodtgørelse, som personlig indkomst.

Sag i Arbejdsretten 3F rejste herefter på vegne af chaufførerne en sag i Arbejdsretten mod virksomheden med krav om såvel betaling af chaufførernes tab samt bod for brud på den overenskomst, som chaufførerne var dækket af. Den skattefri rejsegodtgørelse var en del af aflønningsgrundlaget i overenskomsten.

I Arbejdsretten blev virksomheden idømt at betale chaufførerne et kompensationsbeløb svarende til det tab, som chaufførerne led ved, at SKAT ændrede den skattefrie rejsegodtgørelse til almindelig skattepligtig indkomst. Derudover

blev virksomheden pålagt en bod på 50.000 kr. for brud på overenskomsten.

Arbejdsretten begrundede afgørelsen med, at det påhvilede arbejdsgiveren at kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var til stede og herunder sikre sig, at der forelå den korrekte dokumentation fx. bogføringsbilag mv. Da virksomheden ikke havde foretaget den korrekte kontrol, fandt Arbejdsretten, at virksomheden var nærmest til at bære risikoen for de økonomiske konsekvenser, som en ændret skatteansættelse gav for chaufførerne.

Ifølge advokat Lars Overgaard fra DTL-A/Dansk Erhverv slår afgørelsen fast, at det er arbejdsgiverens pligt at kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er til stede.

Hvis det ikke er tilfældet, kan arbejdsgiveren ifalde ansvar og blive pålagt at kompensere medarbejderne for det tab, de lider ved at få ændret deres skatteansættelse. ■

delmål, de anvendte satser samt endelig en beregning af rejsegodtgørelsen. Disse regler er reguleret i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse.

- Vi anbefaler virksomhederne at føre kontrol i overensstemmelse med skattelovgivningens regler, siger advokat,Lars Overgaard, DTL-A/Dansk Erhverv.

November 2018 | DTL magasinet | 35

→

Tekst Niels Møller Madsen

ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 2019

Årets Transport­virk­somhed 2019 er i gang Fokus er på bæredygtig drift – rekruttering og ledelse, grøn drift og social ansvarlighed - ÅTV er sat i verden for at hylde virksomheder, som gør en ekstra indsats i forhold til transportbranchen. Virksomheder som kan være med til at inspirere andre virksomheder til at finde de faktorer, der gør en forskel for både kunde, virksomhed og medarbejder, og som også er med til at skabe et netværk vognmændene imellem, siger DTL-direktøren.

→

N

år vinderen af Årets Transport­ virksomhed (ÅTV) kåres i forbindelse med DTL’s generalforsamling i København lørdag 11. maj 2019, vil virksomheden øverst på podiet være dén virksomhed, som er lykkedes bedst med at køre driften bæredygtigt.

I forhold til bæredygtig drift er kriterierne for at deltage inddelt i tre hovedgrupper.

Det er på den baggrund, en virksomhed kan blive indstillet til ÅTV 2019: 1. Rekruttering og ledelse 2. Grøn drift 3. Social ansvarlighed Når det gælder rekruttering og ledelse, kan det i den enkelte virksomhed fx være i form af uddannelse af egne medarbejdere, og en sund både fysisk og mental personalepolitik, som tager hånd om den enkelte medarbejder.

I forhold til grøn drift kan det fx være konkrete tiltag såsom brændstofreducerende kørsel, brug af korrekte dæk, aerodynamiske foranstaltninger og affaldshåndtering af miljøbelastende stoffer.

På det tredje og sidste område, social ansvarlighed, kan det fx være CSR-aktiviteter i lokalsamfundet, at modvirke social dumping, men også noget så basalt som at have styr på køre- hviletid og andre regler.

Kriterierne spiller fint sammen med ÅTV’s grundlæggende formål, mener DTL’s direktør Erik Østergaard.

S ÅDAN FORLØBER KONKURRENCEN

1. P rimo november til primo december: indstilling af virksomhederne.

2. D ommerkomiteen screener

Indstilling af virksomheder

og voterer blandt alle de

Som noget nyt bliver det vognmandsforeningerne og partnerne bag ÅTV, som kan indstille kandidater til prisen. Enkeltpersoner kan således ikke længere indstille kandidater til ÅTV. Men kender du en transportvirksomhed, som du mener, gør sig fortjent til at være med i opløbet om at blive Årets Transportvirksomhed 2019, så få din vognmandsforening til at indstille vedkommende.

Tanken er, at flest muligt af DTL’s medlemsvirksomheder skal have mulighed for og lyst til at stille op uden alt for meget bureaukratisk besvær. Man skal have lyst til at fortælle om virksomhedens arbejde med et af kriterierne bag bæredygtig drift, hvordan det foregår i det daglige, og hvordan det afspejler sig på virksomhedens overordnede drift.

Følg ÅTV på Facebook, og læs mere om kriterierne, indstilling og betingelser på www.åtv.dk ■

indstillede kandidater og nominerer seks virksom­ heder frem til primo januar.

3. F ra medio januar og frem til Transport 2019 i Herning foregår online-afstemningen blandt de seks nominerede. Lørdag den 23. marts kåres de tre semifinalister, der går videre til finalen, ved et arrangement på DTL-standen.

4. S ms-afstemning og votering blandt dommerne afgør, hvem der bliver Årets Transportvirksomhed 2019.

5. V inderen kåres i forbindelse med DTL’s generalforsamling den 11. maj 2019 i København.

36 | DTL magasinet | November 2018

MEDLEMSTILBUD // DTL’S VERDEN

→

Tekst Niels Møller Madsen

Ny aftale om hjælp til regnskab DTL og Visma e-conomic har indgået en aftale, der betyder, at små vognmandsvirksomheder nu kan få hjælp til regnskabet på favorable vilkår I op mod hver anden vognmandsvirksomhed under DTL ordner vognmanden eller et familiemedlem virksomhedens regnskab.

Det viser en rundspørge, som DTL gennemførte i august måned.

Rundspørgen gik forud for DTL’s overvejelser om at indgå aftale om at tilbyde hjælp til regnskaberne på favorable vilkår. En sådan aftale har DTL nu indgået med virksomheden Visma e-conomic, hvis væsentligste produkt er et online regnskabsprogram skræddersyet til små virksomheder.

- Vores rundspørge viste, at hver tredje i forvejen bruger e-conomic til at få styr på regnskabet, så et formaliseret samarbejde med dem har ligget lige for. E-conomic vil være en stor hjælp for de mange små DTL-virksomheder, hvor vognmanden selv eller et familiemedlem - typisk konen - står for regnskaberne, siger underdirektør Frank Davidsen.

Hver femte vognmand i rundspørgen bruger C5-regnskabsprogrammet, som er forbundet med en del usikkerhed, da nogle versioner lukkes og andre ikke supporteres mere fra starten af det nye år. For dem kan det nye medlemstilbud fra DTL være særlig interessant, mener Frank Davidsen.

- Vi har stor erfaring med at levere e-conomic til danske vognmænd, og vi glæder os til at hjælpe endnu flere. Trenden i alle brancher - og her er transportbranchen ikke en undtagelse - er øget digitalisering med deraf følgende effektivisering. Særligt i administrationen. Effektivisering kan føre til betydelige besparelser, der f.eks. opnås ved automatisering af manuelle rutiner, såsom indtastning af leverandørfakturaer og bankafstemning m.m., siger adm. direktør for Visma e-conomic, Mads Rebsdorf.

3. Professionel. Koster 349 kroner pr. md. Funktionalitet som i Small Business plus inkluderer flere tillægsmoduler fx Auto­ bank og PBS, op til 5.000 posteringer pr. regnskabsår.

4. Partnerbundle. Koster 529 kroner pr. md. Pakken er forbeholdt salg via partnere (DTL). Der er cirka en 20 procent besparelse i forhold til standardpriserne. Pakken består af to brugere, ind­ scanningsmodulet og op til 25.000 posteringer.

Derudover tilbyder Visma e-conomic gratis konvertering af data fra andet regnskabsprogram, som kunden bruger i dag. Visma e-conomic konverterer kunder, kontoplan og åbningsbalancer uden beregning. Forudsætningen er dog, at kunden som minimum konverterer til Small Business-pakken. Der kan herudover tilkøbes fuld konvertering. ■ Læs mere om programmet og DTL-tilbuddet på www.e-conomic.dk/DTL eller på tlf. 7879 1955

100 procent rabat de første tre måneder Visma e-conomic tilbyder regnskabsprogrammet e-conomic til nye kunder blandt DTL’s medlemmer med en kraftig reduceret introduktionspris. Serviceaftalen udbydes med 100 procent rabat i de første tre måneder, lige meget hvilken e-conomic-løsning der vælges. Med e-conomic kan du bl.a.

• Oprette og sende fakturaer, tilbud og ordrer på få minutter • Gratis support • Gratis adgang for din revisor • Scanne dine bilag direkte ind i regnskabet • Spare op til 90 procent af det manuelle tastearbejde i din bogføring • Få pakker til forskellige behov

Fire pakker Visma e-conomic tilbyder de fire nedenstående pakkeløsninger til DTL’s medlemmer: 1. Startup. Koster 99 kroner pr. md. Her får man grundlæggende regnskabsfunktioner.

2. Small Business. Koster 169 kroner pr. md. Her får man grundlæggende regnskabsfunktioner og derudover enkel afstemning med Nem Bankafstemning, man kan oprette og designe layout på tilbud, ordrer og rykkere samt sende elektroniske fakturaer.

November 2018 | DTL magasinet | 37

→

DTL’S VERDEN // MEDLEMSTILBUD

Ny aftale: Nemmere adgang til kurser DTL har indgået en ny samarbejdsaftale med AMU Transport Danmark (ATD), som udvider det eksisterende samarbejde til alle skoler under AMU-paraplyen. Aftalen åbner porten til AMU-systemets totalløsning. Det betyder, at man som DTL-medlem får nemmere adgang til det brede og varierede udvalg af kurser på skolerne under AMU. Og så slipper vognmanden selv for papirarbejdet og bureaukratiet, når medarbejderen skal på kursus. Den del tager AMU-systemet sig nemlig af.

Som en del af totalløsningen får man blandt andet • Hjælp til søgning af de rigtige kurser til de rigtige medarbejdere på det rigtige tidspunkt, uanset geografien.

• Hjælp til søgning af tilskud fra uddannelsesfondene, som kan søges af medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening.

Underdirektør i DTL og ansvarlig for medlemsservice, Frank Davidsen, er meget tilfreds med aftalen og den praktiske

styrkelse af samarbejdet til gavn for medlemmerne.

- Det har været et stort ønske fra DTL’s side at opnå en løbende dialog med skolerne, så vores medlemmers aktuelle behov på uddannelsesfronten kan blive til konkrete kurser på skolerne.

Aftalen betyder også, at fx en vognmand i Esbjerg får mulighed for at opkvalificere en medarbejder på et kursus i fx Nordjylland, som han ellers ikke ville have været opmærksom på. Og så er det en fordel, at man som vognmand kan udlicitere alt vedrørende uddannelse og vedligeholdelse af kompetencer i virksomheden, siger han.

Derudover ligger der i aftalen et initiativ til et koncept for uddannelse af vognmænd og chauffører på varebilsområdet, hvor Folketinget i foråret vedtog tilladelseskrav til vognmænd på området og krav om kvalifikationsuddannelse til varebilschauffører.

TRU Læs mere på www.amutransportdanmark.dk

TOTALLØSNINGEN AMU-FYN

Få op til 28% rabat på dine private forsikringer

DTL og AMU-Fyn samarbejder om at gøre hverdagen lettere for dig AMU-Fyn tilbyder en totalløsning for firmaer i transportbranchen, hvor alt fra indkaldelse af kursister til afregning af refusionsmidler varetages af vores kursusadministration.

Vi klarer følgende: • Vi holder øje med udløbsdatoen på de lovpligtige beviser • Vi indkalder medarbejderne til efteruddannelse • Vi søger refusion for løntab inkl. kompetencefonde • Vi vejleder omkring medarbejdernes kompetencebehov • Vi rådgiver og vejleder omkring uddannelse • Vi vejleder og rådgiver om kompetencefonde • Vi sørger for en RealKompetenceVurdering (RKV) af medarbejdere

Hver gang dit liv ændrer sig, skal dine forsikringer følge med. Men hvor stor skal en ændring være, før du bør gennemgå dine forsikringer?

Som transportkunde i Codan kan du få rabat på dine private forsikringer, så måske er det nu, du skal have gennemgået dine private forsikringer?

For dig som totalløsningskunde klarer vi også følgende: • Vi holder øje med udløbsdatoen på kørekort og førerkort • Kan være behjælpelig med at finde den kommende medarbejder/ afløser til virksomheden • Kan være behjælpelig med at finde det bedste match imellem medarbejder og virksomheden

Ring og få et uforpligtende forsikringstjek og tilbud på 33 55 50 50.

Kunne din virksomhed tænke jer at være en del af AMU-Fyn’s totalløsning: Kontakt Karin Kjerside Sørensen, tlf. 22 10 41 11 / kks@amu-fyn.dk C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5000 Odense C. • Tlf. 66 13 66 70

07.18 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Læs om vores forsikringer og betingelser codan.dk.

DTL_28%_Privat_90x127.indd 38 | DTL magasinet1 |

November 2018

05/07/18 12.08

www.amu-fyn.dk

→

NAVNE & NOTER

Foto: Finn Bjerremand

VELKOMMEN TIL LINDHART TRANSPORT APS Peter Holm Lindhart er manden bag Lindhart Transport i Søby på Ærø, - Jeg har meldt mig ind i DTL, fordi det er

REGIONSREPRÆSENTANTER I MIDDELFART

godt at have en organisation i ryggen til at

Kongebrogaarden i Middelfart dannede sidst i oktober den idylliske ramme om

hjælpe sig. I mit tilfælde er det fx i spørgsmålet

DTL’s halvårlige møde for repræsentanter fra DTL’s regioner. På mødet blev del-

om Maut i Tyskland og papirarbejdet i den for-

tagerne bl.a. opdateret på konjunkturerne inden for transportsektoren og sidste

bindelse. Det kunne også være i spørgsmålet

nyt fra den transportpolitiske scene. Og en repræsentant fra Vejdirektoratet kom i krydsild om (manglende) oprydning på motorvejene og vinterberedskabet.

om forsikring, dieselolie og vejhjælp, fortæller han, der selv står for al kørslen i en MAN TGX 500. Han kører med stykgods, hvad der kan puttes i en presenningstrailer, køletrailer eller

VOGNMANDENS DAG I HADERSLEV

Den 24. oktober fyldte

Knap 200 besøgende og 36 udstillere

direktør Jan Kjelgaard, Aalborg Vognmandsforretning A/S (AVAS), 50 år. Jan Kjelgaard er

Foto: Finn Bjerremand

AVAS-DIREKTØR FYLDTE 50 ÅR

forbi SOS Dansk Autohjælp i Haderslev, hvor Sønderjyllands Vognmands-

Sønderjyllands Vognmandsforening Schougaard Transport Søballehøjen 46 5270 Odense N

forening holdt Vognmandens Dag. Ole Bang Jensen, medlem af vognmandsforeningens og DTL’s bestyrelse,

i 1995 hos vognmand Ivan Kristensen

melder om en kanon dag med fyldte

i Nørresundby, som sidenhen blev

borde, hvor de besøgende satte 175

gaard A/S. AVAS er en sammen­

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

lagde lørdag den 6. oktober vejen

uddannet landmand, men begyndte

til vognmandsforretningen Hvorup-

på en åben trailer.

Fyns Vognmands­ forening Lindhart Transport ApS Buevej 18 5985 Søby Ærø

rundstykker og 21 rugbrød med ost og pålæg til livs.

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

slutning af Nielsen & Klitgaard A/S, Foto: Frank Davidsen

Hvorupgaard Transport A/S og I.K. Rask Lund A/S. Sidste år kom også vognmandsforretningen Niels Pedersen A/S med.

ØNSK GOD JUL I næste nummer af DTL Magasinet nr. 12 bringer vi igen i år det populære juleopslag, hvor annoncører ønsker glædelig jul til kunder og forretningsforbindelser.

Deadline for juleannoncer er den 27. november, og julenummeret udkommer den 10. december.

Vær med til at ønske vores branche en GLÆDELIG JUL OG TAK FOR ÅRET, DER ER GÅET.

RTR Kloakservice ApS Sdr. Mellemvej 35 4000 Roskilde

Børge Møller Sportsvej 2, Fjeldsø 9620 Aalestrup

City Container A/S Farum Gydevej 62 3520 Farum

Brita Møller Sportsvej 2, Fjeldsø 9620 Aalestrup

VETERANKLUBBEN HOLDT GENERALFORSAMLING DTL’s veteranklub holdt i september generalforsamling på Hotel Dagmar i Ribe. Bestyrelsen blev genvalgt og består fremdeles af formand Kaj Nielsen, næstformand Anker M. Jensen og næstformand og kasserer Karl Otto Christensen. Lørdagen efter generalforsamlingen gik bl.a. med en gåtur med guide i Ribe. Efter fro-

Kontakt projekt- og annoncechef Anne Gall Seward på tlf. 30 64 39 41 eller mail ags@dtl.eu

kost besøgte flere fra gruppen Kammerslusen.

Ved den efterfølgende middag orienterede Ole Bang Jensen fra DTL’s bestyrelse om bestyrelsesarbejdet.

November 2018 | DTL magasinet | 39

→

SPAR TID MED FLERE ADBLUE STATIONER

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Circle K har Danmarks største netværk af AdBlue® pumper.

Det er godt for både jeres virksomhed og for miljøet.

76

AdBlue® stationer i hele Danmark

Læs mere på circlek.dk/adblue

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00

DANMARK